Lajla
Stildtiuaetfraziuaeakteu
asJ.s21.-3kiig.
(Fortiat.)
J det hele taget, Jaamda var en Esau, og Jouna dae
en Jakob. Jaanepa og Jouna boede i Telt sammen, ene
dens derimod Tjeneftedigetne laa inde i Dugbondens eller
Familiens Dddedtem fom Stil og Brug er.
Laagje havde den Vintee, da det betfortalte tildeog
sig, slaaet sine Telte ap paa Attanaefjeldet, nogle Mil fra
Kataljdh og havde ssn talrige Hided gaaende deraentring.
Ulden havde verret eneget stem allerede tidlig paa Bin
teren, og uafbrudt havde Tjeneftefoltene, 2 dg 2 ad Gans «
gen, maattet dare ude baade Tag og Nat for at holde
Vagt, enen alligevel dar det lvttedes Udvret at ride flere
RengdyeibjeL Man bat-de set flere Flotte af Ulde, saa
det var at fedgte, at den Plage vilde blive endnu vatte
genneen Vinteeen. Man dadde agtaa lagt Matte til, at
der blandt Ulvene vat en entelt en, fom dar ganste used
danlig stor og as lidt anden Farve end almindelige noesie
Ulve. Man antog, at detenaatte date en Russerulv, foen
dar tomtnen fra Sibirien. .
Jaampa git i en stadig Regiele fotdi dette Uddr
have tevet en af bang egne ypperlige Ksreren ihjel, stont
den havde haft Dundrede andre at valge ineelleae. Pan
Havde dgsaa en Dag dæeet eftet den paa Sti, men maatte
opgive Jagten, da Sneen itte var dvb not, og Ulven fau
kdes havde let ved at slippe bott.
Jaampa knttede dg bad, enen rimeligvis itte til Vor
heree, one, at der lnart maatte tamneestceett Snefald, saa
dan tunde pure et Kaplsb under gunstige Omsiandigheder
need den Rsver af en Ulv.
Endelig begdndte det ogsaa en Tag at trætte iannnen,
vg alt eftetfom det trat samtnen, begyndte Jaampag An
sigt at tlate op. Oan lagde nnt Studi sin torte Finnes
kiffel, udspgte fig de langfte og dredeste Eli og sinurte
dem ind need Renfedt.
Saa tom Sneen. Stille og tnt i starre og stsrre
Sneflotter denssede den ned fea den nieste Himmeltevcelving
vg lagde sig alenth baade nede i Tals-rein og ovpe paa
Dsjderne, hvor den ellerS plejer at siege af, bvotfdr oqsaa
Ulven, naar den foefslges, altid plejee at tage Vejen detod,
da den der hat let ved at springe as Eted.
Jaampas Ansigt ftraalede, og han tog etstra Natte
vagteri thventning den, at llldcn steilde toennee. Men
flere Natter git Den, uden at man saa Epor af dem, faa
Inan næsten begdndte at tro, at de havde forttuttet iig til
andre Kanten
Jaampa var baade tilfreds og utilfreds hernied
Det var ja godt, at de blev dorte, neen ban havde dog
gerne speit villet fort-ge et aldorligt Kaplob need den state
Ulv, sdm man hadde set.
Jenidlertid maatte ban igen tage Fat paa fine daglige
iSvSley og en Formiddag boldt han saaledes paa med at
tmnme en Ren nede paa Jien af en Jndiø lige fdean Tel
« teue. Den unge But havde nagen Tid fdreed gennemgaaet
den fststr Lettidn efter Jaaenpas Opdragelfesmetodr.
Denne beste-d deri, at ban need en lang Snot eller Rentsne
bandt den fast til Tapden af en nogenlunde stor, flant og 4
tlastist Bitt og saa lod den ftaa der og daste ined denne.
Birken bsjede fig, hver Gang Renen sprang til og sled og (
jmnlede sig for at slidpe les Men efterbaanden git det i
need Benen, fom det vlejee at gaa need Latsen Paa Kragen l
i endel svet Fisters Haand Den maatte til Slutning ;
givetabtog slaa sigtilRo dg taale at haveGrikne og Ismene J
paa sig· Zaa tag han den need sig ned vaa Jien og i
spandte en Slcede i Enden af Teatterebet· J Begyndel- «
sen er det vilde Tvr neeget bange for Elæden ellee denne l
kTingeft, fom den settotnnee farende efter fixi. Den trat E
fotmodenlig, at det er en Ulv ellee et andet Udeer, foen for- «
sslgetidem og sprft efterbaanden, naar den begynder at
»Liebe Skeætten soe Slceden, gIreS Rebet tortere. Jaaenpa
Iog Renen bastede og tunelede sig nede paa Jlen. Somme
«Jidek dar Renen Meine-, rev Jaampa over Ende og strebte
beten need sig et Elyttr. Men der var ingen Fare for
Stump eller Stpd nede paa den ilette Sneflade, og Jaaenpa
haldt nd, indtil Renen eiteehaanden ogfaa der neaatte finde
sig i at gaa tolig ag slabe en tdm Zlade efter fig. Ek
nete dlev den need Slæde og noget Las bunden ind i en
Ratte midt imellem tæmmede Nen, og leer maatte den uden
neidete ftlge need de andre.
Laagje var inde i sit Telt og pasiede Aar-gruben der
tagte til Middag. J en Fieldfinneleuguoldning er det nenes
lig Manden, soen tager ellet pagfec Graden, medeng Fio
nens Arbejde farnemenelig bestaae i at sd Moder-, Eta,
betede Stind og passe Bsmene etc.
Jauna var beftaeitiget need at eeparere paa en Pult
seller Itensleedr. Alt aandede Fred og Ro, da pludses
ligfee man nagen paa Sti komme faeende ned ad den
bratte Batte vaa den andere Side Jndspen, raabende noget
sont itte strats tunde sue-stand Det vae ingen anden end
en af de nnge Tjeneftedigee, laue den Dag has-de Renvagt.
Jana-da standlede need Rendeessueen og lattede. Saa
hstte hctt lydclig Raubett «-Gnmksee Ia- butanj11!" Ulven
et eftet Rensdvrenet Og er der noaet Staat-, soen tan
hatte en Finne pp at DIS, Ddale, Rus, Dmn ellerSIvn,
iaa er det dette. Ja, jeg fevgter for, at en Fieldfinne, one
W end laa paa Knee faran Alteret og stulde modtage Sa
traneentet af Ptasieng Daand, dag vilde springe pp og fare
Of Sted, detfoen nagen toae ind i Kirten og dludselig
nahte hqm i Otetz sstånmpe læ imtsuin!"
Jaampa flan tjebtittelig Renen og sprang ap mod
W. Dgsaa han raubte: »Jouna, Laagje, gumpe læ
bot-ist« Jkte faa inart bietes Jaampas Staat-, ftr
. Jus-a taIede Knie-en on Laagje Steen og samtnen need
W sc alle dundene fea dere- Saeuthnllek toen fa
Mo ·Iltteen i Dreie, og medens Mandene i en
? Inst is den« Sti daa Beneve, faetalte Pigen einstens-, at
Des sitt Mit Nella Iae kommen farende impd dem, og
I p se hist fsthst at wide dene, var Statuts-en i Send
..hfstdessbquiseheuenod dein og bavde vts
- -- Jst dtththilwsebst
UND-. Mist Inn lsiet M W;
Use-. jj nie-M we- ls- is
III
l—
—l
Jaampa stattgte sin Rissel paa Rbggen og stat et Par
Rentunger ind paa Barmem ban oidste itte, bvor lange
Jagten tunde komme til at vate, i alt Fatd vttde ban itte
give sig paa de sstste 2—3 Dsgm det tovede ban sig fett-.
As Sted satte de alle 3 i den Retning, bvorben Rensdbrene
dar stbgtede ester Pigens Fortlaring. Det darede better
itte tange, setend de sit Die paa Stotbjorden, sont igen
bavde samtet stg t en tat Ktvnge, men da de tom derben
bitte de, at det var lbttedes Utden at sprenge omteent 100
Ddr ud as Stokflottem Diese var stdgtede i nordsstttg
Retning, sotsutgt as Utvene, sam paa vanttg Bis state at
sprange dem endnu mete sra bittenden sor deepaa 2 da
2 at sotsslge en entelt Ren.
Laagje btev tttbage sor at bjeetpe Pigen med at dride
djorden titbage ttt Tettenr. Jaampa og Jouna satte es
tet Utvene. Te sandt snart Sporene, saa det itte dat dan
sketigt at sstge lige ester dem. Cster otntrent en Mit
Gang opdagede de Btoddtvp paa Sneen, saa de tunde
stanne, at Storulven allerede bavde bast sine Tander i en
Ren, og et Stdtte tangere stennnesandtde Neuen, sendet-te
.ven og halv opeedt as Utvene, sont allerede bavde taget
Flugten tgen.
Jaantpa undersogte Mattet i Litene og opdagede, at
det atter var en as bang egne Ren, sont Utvene bavde ta
get, og var ban itte sotbitret set, saa tan det not vate, at
ban dtev det nu.
»Gid Satan eller Jaampa bavde Tag i dig, din sor
dsmte Btodbund!« stkeg ban og satte as Sted igen ester
Utvesporene.
En batv Mit tcengere srennne sit ban Etorulon med en
« mindre ester sig at se ude paa Jsen as en Jndss, sam den
» vtlde satte tvcers over sor at naa Ddeetne paa den mod
satte Side.
Nu begdndte Jaatnda Jagten sor Atvor. Snsende
flsj ban ned oder en Sttaaning og beabndteFarten ud oder
! Jsen. Jouna tnnde itte tangere balde Folge med baut,
men begbndte at satte bag ud; Jaatnpa detintod sprang
ustandseligt.
Utvene, sam saa sig sorsntgte og badde baardt ved at
springe i den ddbe Ene, begvndte, sont de plejet, naar de
sorsølgez haardt estek et tlgetigt Maattid, at taste op for
at tette sig noget, og Jaatnpa, som saa det tastede Rtsfetem
sokn tdnaede noget, for ogsaa at lette sig ljdt. Hatt vtdste,
at Jouna, som tont ester, vjlde tage den med fig.
Jaamva var ttte tangt sra tltdene, da de naaede Land
men op ad Hosden naa den anden Stde frt de noget zor
sprang sor batn. Da ban atter txt dem at se, bavde den
mindste stttt stg sra Etornlvenx manste den baode en Anetse
otn, at det ttxnde date sartjgt at holde Folge med den, og
Jaampa satte natnrtigvis das-ca ester den store.
Tet gtt tgen noget nedad, kostete ng rastere ftsj Sti
ene: Ulven oilde atter satte oder en Yxndlw men t Straas
ntngen ned imdd denne var sann-»das zart t1 Gange saa
stor som Ulvens, og ban dates-e mete og were ind paa den.
Endetig tom dan sarende txge ester den. og tdet ban t Zar
ten sor sordi den i en Batte, stdg ban ester den med Sti
ftaven for at lamslaa den t Korerdggetk sotn er Utvens
svageste Punkt. Men Utden var en ganuncl etsaten Kra
bat. Den dendte stgt det samnte og asdaretede Staget
ved at tage imod det med Tanderne, bvorsor det better at
drig nytset at staa ester denS Doded.
Uldttettgdig star Jaatnpas venstre Sti, tdet ban slog
efter Utven, tnd under en Vidjetoist, og Jaamda stdttede
paa Hovedet, saa ban nasegth taa begradet 1 Eneem
Zorn et Lan var Utden over bank, bng Tanderne i
bans Stutder, rev og sted t tttensttndsvelsetu Men bet
digvjs var denne tdt, og tndensor denne ttavde staampa «
deguden en Faareftjndgpe15, saa ban satte not Tandetne
og havde lange dag ester blaa Pletter t Sünden men ban
censede ttte dette stort. Han laa ttogetig stille, lndttt ban
nede i Eneen sit Tag i Knivem vred stg saa ptndsetig om
og rendte Kntven i Stulderen paa Ulven, saa den atter sor
as Sted.
Jaantda dar better itte lange om at komme naa Ve
nene og sætte ester den tgen. Det hat atter ud oder en
balv Mtt lang Js, og Kavlsbet begdndte tna nd.
Maanen tom op, Stjemerne tandte5, Nordtdset stim
rede, og det glitrede og glnntede t Millionek Snetrdstatler.
Natten var log, men tnlet levende bestes ellek saas. Alt
dar tdst og stttte hen over de tnttedtde snedætte hsjsjeths
stetter.
Kun disse to, Jaanlpa og tttden, stsnnede og lob
Uden Vidner etter Titstnere, nden Etandåntng eller Dvite,
itte et Præmietsb, men et Kaplab daa Liv og Did.
Da Utven naaede Land tgen, var den not degbndt at
bltve trat, knaatte ogsaa Saaret og Blodtadet bavde soats
tet den, tbi den satte ttte apad mod Dajden igen, men
sprang langs Jndsseng Strand.
Jaatnpa srydede sig ved Sbnet as Btodet i dens Spor
dg anstrængte sig as dderste Cone sor at naa den. men
Soeben dryppede as bam endnu startere, end Btodetas«
Utven, og ban var saa vakat, at det sortnettg rtg as batn.
Saa tastede ban den tunge Rentttndspets as sig, stængte
den paa Sneen og sprang as Sted i sin torte, lette Faarei
sttndspetH. Det srjs ogsaa nu, saa der tagde stg tidt Js
storpe vaa Sneen. Denne gsorde, at Stier-ne lob saa let,
sont om de var as Glas, medens den deritnod star Utoen i
Benene. Endetig tastede Jaampa ogsaa sin due; setv den
blev bam sor tang. Barbovedet og med stagtende haar
itede ban as Sted sor at naa ben tmod Enden as Jndssen
samttdtg med Ulven. Her gtt der et snevett Tals-te
nedad, og da Utven sor ned igennetn dette, dtev det den«
« Baue. Jaampa star nedad ltdt oppe i Straaningen, me
deng Utven var nedensor, og tdet denne med grinende Rast
stntde sorbi bam et Stedt en Snevrtng, sit den et saa det
rettet Stag over Korzrbggen as Jaampas tunge Knortetap,
at den sant ned med Bagttopven i Sueen ag bted tatnslaaet
stddende uden at tunne tejse ftg etter komme as Pletten.
Jaampa var Sejtberte. can trat Bejret dvbt nagte
Gange, tdet ban stattede sig vaa Stistaven og saa paa sin
stagne Fjendr. Medbnt var der ttte Tale am. Tocrttmod,
tbaanende Triumsover at bat-e tacttet stbggen paa stn
Instinkt-, ndtmte ban sin Bade t attebaande Staldis
ord, idet ban udbrstn «Saa sit seg da endettq sat t dtg,
dtn arge Tratdt du, sosn bar tustet omtctng am Ratten,
km W sein M Dem ugdtaaeu med Smaabtrm
F
Ost-Unstme s- oes-w- scn dy
;Mssttww,aiikmwiyenei,mussp
F
spM btd Mig i Ryggent Men un stal du tcke bide mete, og
heller ikke mere stikke Renblod med din sorbaudede Junge-!
Nu sko min Kniv i Stedet smage dit DiertebldM Tet var
vel dsg, din Tyvekncegt,som for en Mauned siden stle min
bedste Ksreken sm mig? Jo, det var dsg, det nyttek ine,
at dn stjuler og nagter det, det var dig, sigee jeg, eller din
Fa"r, ellet din Mist-, ellet dtn Sitten ellet din Bro’r, eller
en eller anden as din fotbondede Stag« Nu stal du ds,
du stal ds. bstet du, din Rattetz din Keltking, din Sa
tans Blodhundt Der — der bar du Rinden, og sont et
Lvnglimt foret Knivbladet ind i Ulvens Side. Dtd rul
lede den om paa Uyggem
JMMPC sicaede Ulven, tastede Stindet over Stut
drene som en Pelsktade, og begav sig pas Die-wesen· Es
tek en bald Mils Gang mtdte bau sonnt-, som tom med
hanz RisieL Pelz og Due.
De tog en Geuvej tilde-ge igen, og ud paa Formiddas
gen naaede de ftem til Teltene. Jaampa udbredte sig ikte
videre over sagten, men bang Mund atbejdede desto ivris
gere med Jndholdet as eu Kødgrvde, som nvlig var tagen
of Jlduk Kun maatte han sortalle, at det var Illveu,
sont Davde tevet Vul i hanc Pelz, da en as Pigetne tog den
i Hunderne og satte sig til at kepatete den. Jouua deri
mod spiste og snaktede vaap, og as ham sit de da lmte de
nanneke Detaljer as Jagten.
III.
Itmtett og Bat-net
Nogle Tage eftet Uldejetgten dled det beslnttet, at
Laagje og Jaantda stulde teile af Sted daa ltdet sitt Kant
sot at ssge eftet de bottbledne Rensddn Saadnnne Inte.
fta Renbd til Renbd fotetages itle ljælden og bettagtes
tilTelsZ som Forttojelsestute, ilæt naat net-kommende et
Tjeneftedteng og itte seld den sladelidte, daa iatnnte Maade
sont Tjeneftedrenge fdd vaa heller ille hadde noget imod at
blide iendte til Fields lot at lede eftet Beste, ddotved de
sact Anledning til at flatle om fta Sætet til Sekten Paa
et: sit-g ctttsttejfen faat Zinnen Attledning til at tmfie
Slagt og Venitet ellet fretnntede, til at spstge ndt ellet
forttelxe nut, da at iatntale dtn det ttttdtsntntelige Entste,
lotn Nenn-» :lie:1totiel, Rettinadontnte et(. et fot Nomaden.
Lttagje dar heldig not til tneqet inatt hos en ni de
» nnrnttftbtettde Hielt-sinnen sum var lidt iEElctgt med dam,
l at san Rede daa nogle ai de fotidttndne Tot-. Te fottalte,
; at de et: dalletskazt hadde opdaget ett fort betteegelig Fleelle
H la:-.;t lseitxre dein Enentatlen. Tit: lorn neetntete og net-t
tnere dg lsled stotte og stim, da taa difte det iia da, at det
l dar e:: itlle Flot Retter-tun Mcnlunde da let slsttne, at
; llld::: dadde ttntet tma Rathe et ellet andet Sted, og at
l Toten- dar iptttitgte nd af en Hjotd og nn lont sont Fldgts
ninge ita en flogen Atme. Da de fotslmllede Ddt dddas
; gede du: stentntede Djotd, havde de iat ai Sted til dettne
J oq lastede ftg dodtzttætte tted midt itttellent den tatteste
Mol. Komme i et iligt Tilfalde sotjaaede Tdt til Ven
net ellet Slægtninge, hat det ingen Nod. Man lendet
dem daa Matletne i Stem, ded, bdem de tilhste, og hdem
Ulden hat belegt oet taget Vate paa dem.
Men lonttnet de til Tddepal, sont ofte beendet-, iaa et
Rentdden ille bedte end Ulden. Don slagtet dem, getnmet
» dem da erdet dem od, ellet hatt mqtlet dem dm til sit eget
Matte og sidttet bdtt til Ttaltet, hdot matt ilte bat let
ved at finde dam.
Jaantdatog enRen tilat lotented o; litte idd paa ntod
Fioutolaittd, dddt de doetsie Rentdde fandteg. hatt hat-de
en mattelig indiansi Kløgt til at gtte Jagttagelset og
Slutninaet dg le sig om, medenz hon talte med dedldms
wende ont gansie andre Ttng end bottbledne Retter ellet
Rentddeti. As Fakden daa et Rettilind ellet as Klodene
daa flaaede og denlaftede Landen lttnde hatt sitalg se, dtn
det dat Tdt fta hatt-J Dugbonds ellet bang egen Djotd.
Jaantda hadde intet sagt ont, naat hatt lunde komme
tilbage, Laagje detimdd sont ille hadde taget Konten, men
gil vaa Eli, hadde lodel at date tilbage igen inden Jul.
hatt tog detvaa Vejen hjem igen, da hatt hadde faaet
Rede daa en Tel as Rentzddtene og dat bleden enig nied
sine Sleegtninge ont, at de indlil videte siulde dehdlde dem
under deteg Vatetægt.
Saaledes ttat det fig, at hatt i Stumtingen Juleats
ten netop dat daa Vejen langs med den satttnte Eid, hdot
Uldllen om Natten med Batnet ltadde hattdt handele-man
den dg bang Kone.
Tet dat Letames Tilgt at naa tilde-ge til sit dient nd
daa Tagen fot at fejte Jttleaften sammen need sit Heis
hold. Undet Gangen laa hatt flete Siedet langg Elden
Spot at lllde, men han etnede ille, at de dat gansle i
Nathedem sprend bang Hund, »Tihiada«, lom fptang
tot-an dam, pludfelig satte i et Sttig, idet den bled oder
fatden at to Ulde og i et Nu reden i Stdller. Ddet fot af
Sted med fin Part, og da Laagje totn ftem til Stedet, dat
det ilte andet igen af Hunden end nogle Bloddlettet daa
Sneen.
Medeng hatt stod dg laa sig ont og ldttede eftet Uldene,
syntes han at bste ligelom en ldag Batnegtaad lidt lern
gete opde ved Cldem Det inaa date en ·Appatall)j« ellet
»Utbutding«, tanlte Laagje ded sig seld. ,,Gud ded,
» hvem det nu et, sont hat todt i Dslgsmaah og hdis Vatn
; taabet eftet ttisten Daabl«
« Det et nemlig en meget almindelig Folletto blandl
Finnetne, at naat en stallelg Pige, maafle ldegen af sin
Kaufle, der hat lovet at gifte sig med hende, i sitt For
tdidlelfe gaqt den og »spdet i Grimm-Jota det deddet daa
T Finst, iaa ledet Bat-net, hdad der end gsteg ded det, og
geendet dg taadet til fotblfatende, ja neednet endog sin
uldllellge Modets Nava, naat matt lpstget detont. Denne
Odertto, sont den onde Samvittigded synes at have siabt
sig tell-, afdoldet maaIe mutigen ttldllelig Kdinde fett at
des-Ia en Fotbtddelse, lom langt letfete lan udfstes og
Mutes l her vildlontme og folletomtne Italien end i mete
debude Egne. Foltettoen siget, at Bamet llte odlsstet
med sin Grund dg sine hiertesieetende Rand daa Mantua-,
Manttttal speend det hat tsdet sin Moder ellee Motdetlle,
og matt detdaa hat tilraabt det et ellet andet letstent Nadn
tout Daabsuam
Man fortallee deefot ogsaa, at det hat beendt, at
time hat fundet sm, das M Jungen ee afstaaten.
M W Its-I MIWWMMDLU
— T —
! den Tro, at Bat-net derded stiilde fort-indres fta at taabe
eller nævne bendes Redn, og hnn selo lanledes undgaa at
blive oodaget.
J det Laagje git tangere op lang-S Elven, fit han no
get merkt at se ude paa en Jgflage et Stvlk fks Lstld, US
saa uttoligt det end fvtetoen hinn, syntes det, foin vin Ly
den tom derfta. »0un bar tastet Baknet i Clven, den
nlvttelige«, tcntte han og sivndte sig nf Sted for saa fnart
tom muligt at toninie dort fta dette ttumle Sted, ovetbevift
om, at en Fotbrvdelfe her var begaaet, og at det var en
Utdurding, sont raubte.
Men atter led det spade Steig iaa todeligt og faa
jammerligt tlagende, at band djekte dlev greden baade af
Angst vg Medlidenhed, ulvttelig sont ban felv var, foedi
dan ingen Born bande. Dan badde vistnot taget til fig
sin Sesterg yngfte Bam, Mellet, en Dteng paa 3—4 Aar,
men det var dog alligevel itte hans eget Bam.
Don standsede derfor tgen, laa sig tilbage og lvttedr.
»T; Guds Battnhjettigheds Navn,· ndbrsd han« «det
tan da del itte vme noget virteligt levende Barn?"
J et Lieblit var lmn tilbage igen, ilvngede Lasioen
hen paa Jsflagen og drog den til Land. Forlmuset gted
han Vuggen, rev Baandcne oder, og hvad sitilde hnn let
Det yndigste lille Batnkansigt, dadet i Tonm, og steckt
tende sine smaa, blaatolde derntcr ud imod Dani.
Laagje var nat ved ot gaa baade fra Sang og Sam
ling ved dette uventede Son.
Det var ingen Utbueding, det var et virteliqt levende
Barn, der lna i Vuggeth Ten næste Tante var, »bvad i
Gudg Navn han nu stulde gere for at tedde det ftattels
Batns Liv.«
Firft gav ban fig til at raabe og huje for at bske,
om der itte stulde væte Mennester noget Stedgi Nat-beden.
Men nej, intet Soae horteg fra nogen Kant i den mitte,
tolde Morgendainkiiig. Saa tog han Vnggen og lIb af
Sted med den i Armene. Men det vilde heller itte gaa,
det vilde dllde altfor ubetvemt og besoatltgt under Fatten
paa Stierne.
l Saa lagde han sig ned paa Kna- med Vnggen foran
fig, tog med siælvende Hernder Batnet nd af Vnggen,
lagde det pan sit Fang, dkog sin Kniu og star op saa stoe
Aabning i fin Pelts og i tt often indenfor, at lmn tunde
pntte det tmftcn aftlokdtc Vorn ind Uan Barnten. Der
laa det varmt, langt nat-merk end i Vuggen, og hindrede
hain heller jttc i hanö Bewegt-Um
Saa as Zted igen for at nna hjein fnarest muligt;
thi Lu og Banne fandteg der vel ved hanS gamle Bann,
inen ingen Nating for et Spreu-arm og maner havde det
fultet faa længe, at det vilde do, sprend han naaede hjem
til sjn Duftru og tunde stafse det Nenmælt og Renmam
sont zinnebsrn ofte obs-dei- ved. Denne Frvgt jog hakn
af Sted, som om ullmlige Aander var efter ham for at
frarsvc ham Bauten
Aldtig i sit Liv havde lpan anstrrengt stg saalede5,
sont den Morgen. Lver Dsj og Dal glt det as Sted nden
Standsning eller hdile. Oan havde henved en Mit hiern,
inen fnort naaede han Hsjder, san det git tastt af Sted,
as og til i Mende Fart hen over langftratte Hsjfjeldsstraai
ntngeL
Pludfelig standfede han. Bat-net laa saa stille, at
ban blev angeft for, at det tunde date ded. Varsomt nat
han haanden ind paa Barmen og sit fat i en af de fmaa
Dender. »Gud vceee lovet!« udbrsd han, da han selte,
at den var vorm. Saa as Eted igen.
Snatt saa han sine Telte og sin tliengdvrhjoed hvis
lende tundt otntttng dem. Dykene sprang op, da han
tom med flig Fakt, og Hundene stuttede gsende nd af Tel
tene, men de tendte da snart den-S Ougbono ian oa sprang
logrende onitring hain for ligeimn at bede om Undstnldning
for at de havde taget feil. Saa tom Mor Laagje og
Tjenernr.
»Wind-I- Fted og god Tag!« siger Laagje, og »t8«-oddag,
lille KoneI stvnd dig tnd i Teltet tgen, varni Malt og lad
os være alene!«
Konen gjorde faa ogstroede, at Manden var bleven
tvgs
»Hvad feiler dig, Laagje, er du syst-« spukgte bun.
«Nej, jeg er itte spa, tnen tom her, Kone«, sagde
Laagje, da han var toninien ind i Teltet, «ton1 her, saa
stal du faa fe noget ratt, jeg hat her i Barinen.«
»F Gudtz Navn, et Bam«, udbrsd Konku, da Laagje
tog den lille stem, »et lebende Bam, et dejligt Bam, en
lille Pige, en Guds Engel. dem Gut-, hvig Vorn er
det?«
»Jeg ved det itte, jeg hat fundet det!«
»andet det?«
»Ja, i Sneen!«
»F Sneent«
.Ja, det vil sige, det var itte i Sneen, det var paa en
Jgflage i Clven ved Storfossen, jeg ttoede spklt det var en
Utburding, det streg faa jammetligt.«
Westen nsgent i Kuldent«
«Nej, det laa ten Vugge, havde sine Klæder paa og
var vel indpattet, men jeg taftede Viiggen og fljj af Steh
nied Barnet i Bannen.«
«hvem i al Betden tan det tillme? Saa du itte Spot
af Folt eller bitte noget til nagen-«
«Nej, det var msttt den Gang, jeg saa intet og bitte
tntet andet end et Dedssteig af Tfhjado, sont blev reden
ibiel af Ulve.«
Denlille sit nn Malt og Renmatv, dlev mattet og
nat-met og iod ind vaa Mok Laagies Stud. Statt-is
Moder, bavde bun tunnet le dette t Stedet for den tomme
Bugge og Blodpletterne paa Sneent
Da Laagie oglaq badde sptst, satte ban sigkben til sin
Konr. Begqe betrogtede de det fovende Bin-n og under
lsgte den Smule Tit, tinn det hadde paa fig. Der var
intet Maete at opdage, og Tsjet var fom et alnitndeligt
Finnedarns. «
»Du lod Buggen ligqe,« sque Kaum, .tanste dek
dar Ttng iden, totn tunde fortalle oni Bamet.«
»Im stal hente den t Morgen,« tagde Laagje, »og du
hat io heller tagen Vange.«
.th vttunde beholde Barnet og gfte det til voet
eget, fe, hvoe hattet det ert«
Gernetteu
