H:
»Danskeren«,
et use-tust Rohedss pg cmsaiussblad
for sei hauste Fett i Unter-ita
udgivet as
DAXIAL LlTTlL PUBL. llOlJSlQ
Mann Rede-.
,T«anfkeren« udkommet hoer Lusbag.
Iris pr. Aakgang i de Roxenedc Steuer Il..'10;.
til Udlandel 82.uu. l
qudet betales i Nur-rud. Besullmg, Veto-.
läng, Abreisesorandrmg og alt ander
angaaenve Mach adresseteå: ;
DAXNI um. Arm-. nor-ex l
Fina. LITebL
Reden-en HakaldJeniem i
Boten-il ;«uh--l’s-—»1«stic(s in Lunis-. Xehszl
ss sect)n-1—(l:i-- winkt-L
Ädnsrki—jn.-; Kiste-· neu-lu- leuuwn upon
Ippljcmisin.
Af et Brev fm en He. R. RAE-nag
fen, Hastings, Nebe» til »Den danfke
Pioneet« for 1. Febr. faar man udfoti
lig Bested okn alle-haande interessante
Ting fta den danfte Hei-Tote I D es
Modus-.
Det vifek sig, at deng M Eleoer et
hvetken gaukle eller unge. Teres Alt-er
patietet nccnlig mellem 15 vg 59.
»Klein pas to Mannedek spores der
sinke Forsiel hosfdisse Mennestek,« med
deles det, og »under Professor Westen
gaakds Fokedtag fes Elevekne sidde dybt
·ntetessetede.«
Dem lidt matkelige Dunst fra den
ellers san fotdtingsfulbe Hpjfkcle et ikke
set interessanteste i Brei-eh Betydc
ligete er folgende Hierfeudgydelfe: »Ved
Sehen of den almindelige Hsjstolegen
Mag udbannes der jo nogle til Brei-sieh
vg del-for kan der vel ftun d o Ins)
komme lidt me re«) Religion frem,
sub for Ess. jeg fynes am; men der er
ulbeleö engen Pres, det er fnt for en
hvet og man ringeogter ctte en
anderes O verbevisni ngI)-«
Her gives virkeltg lsgefom et frisk lille
Jndblik i del hele grandsoiewske Kor
scnmnem og tunde man end blioe en
ltlle bitte Kende betæntelig oed den store
Respekt for alle mulige »Qvetbevisnins
get«, saa vitker de: udtnmtet tolende
ovenpaa Liberaliteten at opbage, at hele
Brevet tun er en lklle, om end for en
kristelig Stole noget uheldig, Nellamr.
si tacuisses, Ishjlosopbus mansjsscs
— ftit werfen Gamte Hsstoleeleoer
et spuktesalige, hvilket Stolen i Des
Weines ikke Lan væke tient med.
!
Et »ktisteljgt Zagt-law iAmerika —
flig er jo, fokn tidligere omlalt, Rev.
Charles M. Sheld o ns Plan.
Og naar vi tonunek lidt ind i Mart-Z
stal Vidunbetet oife sig tskxkkelfe c«
«The Tolseka Daily Cupjtul".
J 8 Dage hat Rev- Sheldon
Hals- og Haandret over hele »Papi
tal"en.
Men her kommer nu der man-selige.
Mens Rev. Sheldvn tun Lande Inst
sin 1 England dramatiferebe Bog »Q(
hanc Fodspor)« opsptt af »knf1ne Stut
ipillete« og hvad der for sorigt harer
til stigt Apparat kristeligserct, san vil
han redigere «—cu1-ital" med dennes al
mindelige Medakbejbcrstab.
Bi faat formovenxig altjaa her der
fra Danmatk san oclkendte Heite
Problekn list: ickeJcristne striver keifte
ligt. Det er jo inxitlertib ogsaa mu
ligf, at «Capital" i Foroejen hat en
Stab krisieljge Ulckebctrbejdere.
Stiere synes Vansteligheden at viere,
hvis det fokhokder sig tigtcgt, fom der
hist og her met-belei, at Nev. Sheldon
hat list sig og sine fra den apostoltste
Trost-entmle
J Feld dette fotholder sig rigtigt, da
bliver «capital’ " i den Uge vel en me
get pen, moralsk, unitarisk Apis —- men
kristelig — nei!
Jenidlettid hat Rev. Shelbon faaet
eeklameeet san godt og vunbek san mange
Menuestetz Interesse, at muligvis
dem Ugesfoefsg kan iaa videremktende
setydning.
Kan og Kristendommen.
De seneste Begivenhedet i Kinn-:
sejseraffættelsen og hvad hermed staat i
Jordindelfu den hele siætkt satt-ento
psiste Sttsmning pil utoivlfomt iaa
ketydelig Jndflyvelse paa Kineietnes
Ist-hold til kristeadosnnem
Der hat i lange Tiber meet spandt
s Ret of Mission-sprengend« ud over
slle Linn Kystptpoinser — sg Missio
m her her haft betydelig Free-gnug
Its abstillise sistige Punkten ,
Wisse-do essen ossicielt et ina
itst per-syst tu Leisteadommen iom
Must, It säbelte-Mal- for Ets.
ists-tm Its Use Umsiste Essen-«
Mitte-. VI des us essen-, sauste
its-s- onst s- isss W.
I-—.
Meer oglaa i Landets store, indre
Provinfer er Missivmererne begyndt at
trænge ind. Navnltg den ttore, af H nd
lon Tny l or grundede og ledede »K i
n n-Jndland Im issions har efteri
hnanden kunnet gsre en vigttg Forposts
tjenesie indet Landen Der fortfalder
inudlertid siadig Voldshandlmger over
for Missioncerer, hoad man i og for sig
ikre kan undre sig over, siden de eure-pas
ille Magter beklageligt nvk er degyndt
at tntervenere med Magr, for hver Gang
sllgt ster.
Betlageligt not, thi det wenige Falk
tun derved ttte andet end dltve besiyrket r
den fejlagttgeAnstuetfe, ctMissionnrerne
er tun Ulve i Faareklæder, FOU, sont
vil bane Vejen for de europcesste Mag
ters grifte Rovlyst overfor Kana«
Tcrved er Missionen tnnnge Steder
dlevcn dreinmet i sin Betst
Men ·ikke dlot bette; ogsaa Kinder
neS Lyft trl at vende det laadne udnd
imod »de fremmede Tjævle« faar derved
Vind t Sejlene. «
Denne Lyst har givet sig Udsiag i
Tannelsen af »Ncevekæmpernes« Orga
nifation.
Missionter Arthur S rnith medde
ler, at denne Bevcgelse bar voksct stcertt
lden senere Tid, vg under Jndtrykket af
Enkekejserindend Sompati vil den grlde
yderligere om sig. Fra den udgaar alle
de mange Toldsforfvg overfor krisine
Kinesem « en er sont »et Ord i rette
Tit-« for Kineserne, der rAlrnindelighed
nærer et mere eller mindre depldst vg
handledygtigt Lsnste vm at faa drevet
alle de freut-nein Djaole nd af Landes,
ogtvunget alle deres tormentlige Til
hængere d. e. de kristne indfvdte tilde-ge
i den gamle Goldhed.
,,N-:vekæmperne« danner en Art lelv
bestaltet »Belfærdskomite,« hvis Ledere
ingen kender, men »Ncevekæmpere« sin-;
des dog ncesien i hver Landsby.
l Guvernvrerne maa paa sine Steder
ligefrem lefle med disse Fle, at det rtte
stal gaa nd over dem seh-.
Man antager endog, at Regexingen
hemmeligt holder sin Haand over dette
nnttseuropwifke Vvldsparti, fordi det
ontages tun at kunne fremme Entelejs
serindens realtivnare Politik
Nn ved enhver Mutter, at Magterne
have taget Land og Havnebver fka Kura;
hvvr let dltver det da ttke at fremtalde
en patriotist Strsmkantring ogsaa pan
savdanne Steder, hvor sande upolittste
Mission-tret har degyndt et Fadens Ar
beide.
Herkil tommer, at Folket er meget
fatttgt, og at der meres Frygt for hun
gersned, i hvert Fald Dyrtid, i Aar-.
Under suadanne Omftrendigheder vtl
en Retning, der med Energi staat paal
de patrivtifte Strenge vg udpeger «de
fremmede Djnvle« fern dem, hvvrfra at
Nsd strsrnmer, let tunne drage de store
vtllielsse Starer over i de revolutionc:
res Retter.
J hvert Zalb hindces mange indfsdte
iat træde aabenlyst over til den kunn
Knke, og ingen btyder sig om at her-J
paa Missioncrrernr. De, fom hindu?
sig bekom, tm ltkr.
Nu mangleg der ganfke vksi icte pga
tinesiske Nester-, sont vil anotse Veje nl
at komme ud af Ufer-eh En af de
mest indsiybelsestige Embedgnmnd
Cha n g C hth Tsung, Genera:guvek
nor over Huneh og Hunan har for Ets.
ubgwst et Skkift, hvon han anvisek en
Frelsesvej. Tanne Bog skal were ble
lven folgt i det for Kmasz Fothold store
Pental af 20»,000 Etsemplaren
Men hmlken Vei, han anviseks Chang
can egentlig tun oprernfe alle Onberne
og sige, at hpis de var dorte, da var
Kinn lykkeligt. Men hvotledes de stal
fjakrnes, bekam kan han faktist ikke sige
noget nasse-that ban har set Faren
for Falt, Rige ag Religion, men hans
Lief-armer besiaar i: at man stal aphjcekpe
og fremkalde den kinesiste Ascesi-leise,
saa vil alt bedre fig, og Kinn blipe det
»sama« uindtagelige Rige fom forhem
Han mener nu ganske visi, at saadan
iom »Wartet« (d. e. Regeringen) er, ina
ledes pil »Vandet« (d. e. Haltet) blive.
Er f. Ets. Karm raubt, blioer Vandet
raubt, er hint firkamet blioer dem sic
lautet.
Med det Gran af Sandhed, der kan
pære herü, er der bog ikke anvist nagen
Frelfesoej her.
Bi har fremdraget dette for at offe,
hvorledei felv de dygtige Kinefere er
raadpildez de vil ikke Lage imod Guds
Evangelium, sont et en Kraft til Frelse
for hver den, sum trot; og iaaledes
staat be tu raahhsp
Wen Nandltthedea san ogfaa benpt- »
fes as den stare Dem og Gut-, iom les«
der singen-es Vierter ipm Bands-rette
es Ist-er solle-us Rand. Der er der-i
in M sure Gen-d til, at deianve
seist-e W Im set der-I stauen
jl
»- ——s
Stunden man komm-, selv otn det stek
gennem Drangs-L
Sidst e Nyt. En Meddelelse fra
Peking, dateret 2. Febr» gaat nd paa,
at Stokmagterne, England, Tysklaud,
Frankrig og Italien samtnen mtd de
Forenede Stam- oed deres respektive
Gefandter hak indgivet en falles Ulri
matumsNote til set kinesifke lldenrigs
minisierium, T su n g-l i::2) - m en. J
denne Note fortangeg der, at den sinc
fiste Regering dtoger tilfredgsiillendc
Omsorg for de i Kjxu boende fremmede
Missionærsrs Liv og Elend-um
Tenne Note staat ntviolsomt i For
bindelfe med de vcd Kejscrassattelfen
foranlcdigede farenuende Forbach
—-- - --—C..-—- --- -—-·
Lad os faa det oplyst.
J »Rtrtelig Samtkr« for t. Febr.
omtalee Jtednkcdten en eng-im Statistik
efter hnitken »Den dastste linke-« sknlde
have 47 P1"cettee, eicj sinken-, 10,UUU
Kommnnttantm Og den locenede
Kttke sknlde hgve St Ptctstm 121 Kit
kek, 6,506 Konnnumtnnter, Lg sinnt
Nedaktnren ansek det randcltgst, nt lade
sltge Stanstilkcr salde under »Begeebet
tgnmbug,« san get non dog selgende
Slutntng ud as den her nannte: »Du
synes, sont ont den djnste sinke mang
lee PreestetU og den sokenede Kiste
mongtee Menighedgmedlemmer, men et
de sna fan t Zorhdtd til Antallet as
Pecesiee, da man de vcere flinke til at
bygge Ritter t enhvee liUeK1-cds, de hak;
thi estee dtSse Tal sank de en Litke soe
hvet 56 Kommnnttanter, niedens vi kun
sank een for hvek 1.’«0.teon11nuniknntee. «
Heettl Lan nu date at dstttcerlg at de
to dnnske Sansund er san nett hmanden,
at man stulde inne-I, at en Ilteduttek of
et iiikkeblexd tot ct as Tasse öamsund
mnntte kunne hsoe en Mentng km
Santfundenes Eteuclse nden ut gna
eftee Beretning(e, som ban selv nnsek
for Hu:ttbug. Pstot Lstergnatd ved
vgan Inenet z;:«d!, at det nasses ikke, at
den dJnktc Kan ftnlde lmeie en 150«
Kontmunthntu flcte end den totenede
Kerle. ist«-n der ital, sont man fegen-,
noget til sen at holde Modet appe. Og
jeg net, knotledes den dnnfke Kirkes
Folk bsrtxdc del dg der blickt trsltet med
at den Var san tnnnge Fee-It dm fig, at
den hnr onnfkelig ved at stafse Priesters
tildecn, medensz det san ttl sanime Tedj
»hedder, at den sonnt-Te Riese hat san1
numge Westen at den nenne ded, hsor
den stal gsee af dem, lotdi den hat san
san Falk. Nu sltge Htstorier tunne io
gan, san leenge der the bltoee esrt ved
dem. At den danske Rtkle skulde nett-e i
Fotlegenhed for Priester, ek ellers ikke
let at sorstna, naar Innn ser, at sna en,
og san en enden i det Samsund ennn
gnn sen Pkasiegetningen og tage anden
Bestastigelse. Men det sam- jd vnre
den dnnske Kieseg egen Sog, den fast jo
se at klare sig som den kan. Men vort
Ssmsund er ikke tjent med, at detunaek
solt stal sinks, at det bar en Overflod at
Psnstee i Fokbold til de Folk, det hat-.
Det Sinn-z Elteverhistdtiee sore Falk bog
Lylet, og sandant die det ikte vere.
Og jeg tilladee mig dcefok at henfttlle
til den ellee dem, sont hat tlart Rede
von voet Samsnnds MedlemstaL baade
Sjæleantnl og de voksnei (Konsiemere
des Antal), nt de give Oplygning deg
nngnaende. Tht bat-de sdk Samsuns
bts og den kkistne Stegs Skyld der
voet Fdlk have ejgttg Besied om Stil
lingen.
J. P ederse n,
,Itantton, S· Dat.
O- . I
Tildette Spsegsnmnh hvis Beson
telse di ovetlndee til sikeeke og veeedigeke
Kundsknb, kan vi tilfsje, at det bse euere
alle den ideenede Kistes Peæsiee mqgts
pnnliggende sen i Aar nf at samle nsjngs
tige sintisiiske Meddelelsee angnnende
Menighedgfoehvldene, enhvee pqu sit
Sted. Det ten tun gavne vor og den
dele lutheesie Kittel Stilling. R ed.
Nenn-stets Traun tu
Religion.
Enhsee kommende Tidsnldee hne sine
soestellige sehe-v. Der et tkke sen ltdet
et Antnl eeeveeedige Fotetagendee sen
aldee Dase, ioin Nutiden fees-see at
nokse sea. Er da kirken og det eeligisie
Lin need blandt disse koesitdte klug?
M hseee is dngltg Fell pension, at Me
ken hne udlevet fln Nym; sont ieg san
oste hne biet fast: Arten var god not
see Middelaldeeen. Da Zoll one api
dende ng meee beleben-iste, da one den
fein sage en qed Tentam s neunte
Degei Miete knstede den« Les gnnste
betndellse staates-, nten nt Iedllseholde
den i see oplyste ctdhldee ee llge ei
speise Wid. Miete- «
y
hemmelige Ting staat iatfl for i ncesten
hver By. Ja, Videnstaden et begæklig
eftet at satte-Ue five Gabel-. Bedte at
oende sig til disse« give sig helt hen ill
Tankeikihed, til facial Reform; Aviset
kan give mete Oplysning end Predi
kanter. Menneskektcklige Selstadec oil
gate Barmhjettighedsgetninger paa en
vtsere Munde, end Kitken hat gjott det.
Saale-des htter si Skriget nu otn Tage
fta mange Stdn-. Slal vi folge dette
Sing, eller skal vi opntande as met-e til
Religion. Religionen man have en
fast Stilling, fak at den kan dlivci
Stand til at gate sin lulde Gekning.
Jidzgian ek Mennestenaturen medspdtz
var like Drangen til og Eonen til at
jage tet overntennefkelige medide i os,
da var seln Mc del lanesie Afgudsbillede
die-sen til. Jngen as Gud besieeven
Tavle, bragt ftn Sinai Bjetg, kunde
gare for Els. en Heft teligiss. Kun
Male-.- og se svttge Jskaelttek knnde
imstaa Herren: ikke et enesie af deres
Knteg iorstod det. Seln ptn den heilige
Finst, Bibelen, aldtig hat-de vætet til,
vilde dog Naturen dngligen fakttelle ont
en, der hat stahl, og satn hvek Vag sta
bcr. Vidnet ikke hver Planke, hvert
lnle Fr- otn en sinke-we Visdomz haar
hen san ai oende vol-e Ojne uden at ie
dcn guddatntnelige Nakvteeelfr. Ja,
s alt, hvad der levet, udbiydet med Judelz
Ære vare den almtegtige Gad. Visek
alt og eile, at hvad der et- stabt, see
opad. Saa, hvad der gar et Menneste
til Mennesie, et, at det alene Ian le opnd
mod Hitnmelen, vist er det, at alle ltens
geg eiter noget starre end den dlotie
Mennestehed, nagei hpjere end de int
diske Genitandr. Den 2lireftygt, hvaki
med Kincsekne, ja, den vilde dsjek sig
for sine Afguder, vtdner am det reli
gtase i Maine-sieh Religianen er fast,
for eoig fast; sont den par god for vor-e
Heisa-km lad den blive dobdelt god for
os, lad og holde den i Aste, give den til
oote Eitetkctnmere i tadbelt Metal, lud
og torigere for hvet Tag sage at bltae
men bekendl med den Gud og himmelste
Faden sont hat gjott alle digse Ting,
alt ttl dedste for Mennefket. Som vt
Tat-er hatn bebt-e at tende, vil han give
os mere af sin Aand, faa vt igen kan
meddele det til andre, sont vi omgaaeo
med i endnu ngete Mitgl, eg vtkr for
oisset ant, at Religivnen vtl aldtig ds.
Religionen er og dliver et Mennefkes
enefte ag starste Trsst i Stilsmissens
Time ag den dringet Salighed.
Peters) Hatten,
Mahom Nebr.
Til den
d. ev.-l. Lazarus Menlgh.
ved Bitte Rivek,
Wanst-are Co-, Wisconsin,
25 Ante Stiftellegdag d.2k). Tec. ’99.
M e l.: Herkuls chcutet ingen Stube.
Mindet siuek glad ttlbage
Pan de lemogtyve Aar
Ttl Mkslioneng forlte Tage,
To jeg stod l llngvomg Baar.
Halfter grant nted hvllken Glatze
Tannet blev en Mentghed,
Gerne nu ved Fest tll Stehe,
Rom leg neb, J sikkut ord.
Kcn jig ej blandt eder vate,
Bede tan jeg da en Bon,
Muthes vil jeg alle leere,
Bau med ved Fest i Bon.
Rate Minder freut vil i"tige.
Jeg fee Stolehus og Hiern,
zumute, Moder uge,
VennesAalyn tuter frem.
Alt er seen i hine Dage,
— Nejk forandret, det er sandt —
Vennet er der bog tilboge,
Som l lskste Aar jeg sandt.
Alt staat klakt iot Sjciens Die,
Rigt det vat, sksnt trange Kann
erlsi paa Evighedens Hele,
Fleke net for Tronen sinnr.
Dgiaa hun, som no flog Folge,
Fort-n von Sol-net fang,
Landel et bog Tit-eng Balge,
Synget der med Jubelklang.
Bygget hat J nu en Mete,
J hat kalt-et egen Pensi.
Man Guds send tet kraftig viele,
Det et Bin til Htjtidsfeft.
Nah-et Letzt-tue J biete,
Og l Teo spm han pl ped,
Sankt pl ital hos Den-en were
J en evig Salighyd.
Dvenstqnende par ikreven til 25 AacsI
Fesien for Lazaeus Menighed, og need
jeweilig Gliede mpdtog jeg Jndbydellen
til at deltnge l Festen, vet leg vllde ins
qeruez the mange eige Minder hattet
fee-e der-eb, one den daniteMlsflpns
fseste Nar, sikkett de ihnneste ihele cle
cess Udvilllssshlstrele l Insel-lieh
llmuligt var det iniidlertld for rnig nt
viere til Stehe, dertil var Afstanden for
sior og den leere Juletid for nar. Tes
værre lob Tiden sanledes fra mig, at
min Hilsen ilke nnnede frern for Festen
var forbi· Min Tanke dveelede ofte Jed
Festen den Tag. Zone Fest- og Eule-«
hiler er dct intg nieddelt, bleo del last
oed Jnlcgndgtjenestetk Naar Postor
Th. Il. Jersild nu hat givet den skonne
Medcelelse oni FestD-.:gcii, san er det
seg sender dette for at siqe: fo, icg var
nied, sclv one ingen viditedet, og hin
Tag mit-me falde nndeilizxt, da der ill:
var hsrt fra inig. Hunde leg kannst,
skulde jeg nok have nat-et synlig til
Siede. Ten Tags Ylften havde ieg kn«
tat lille Gudstsengste i den tyske stitle
for niin lille Krebs i Pesnghlkspsie ved
JHndsonflodcm og forud var jeg paa
s»Rosenlund« hoå lfiikesrn Konsnlintsc
fl?. Beck. zra dette init lille Annekg
Ibad jig Banner og lcndte Tonker til mit
ssorrige leere Anan ved Poysippi, inens
? Mindet oin de hemiindne Aar steg frem
for min Sjckls Lie. Med Vernodsful
kom Bonnen out, at Gut-s Annd maatte
faa Lov at made som i Missionens
iførste Aar, og at den samme Banne og
»Virksotnhed for Guts Nigez Sag maatte
lkomme igen; thi ineget er foreindret,
dog Herren er den samme, og han er
trofaft, mantte han ret fan Loo at runde
oner alt i den danfke Kirke i Amerika,
da oil der komme en rigere Tib, hvor
man ille alene taler deroni, nien viele
lig foler og lever i de helliges Falles
ilkab. Sein blot Tal for de sonndne
sTagr. Tal for Jndbydclscn, Guds
JVelsignelse over Menigheden til ftedse
rigere Lin og i den indbyrdes tlærlighed
E R.Andei«sen·
Inst-tits- 9. St. nctr st. Ave.
Vrooltnii, pli. ,"i., d. LU. Jem. thL
lkftctskust — Lad niig tilfoje med
»du samme. Enkesrit Clisabeth Beet er
Horn as Pastor Vig i ,,T·anslcrne i Ame
Heisa-« nannte Dame under Ponghkeepsie.
sTet lille Stylke trængte til zllettelser og
sziltojelsen Fett Beit, sont er en ftnnfl
ITnine fm (Taiinda, hur meet gift nted
Jto dniisle Mand, Braem og Beit. Son
fnen, Flonsul H. Binein, :lc. as D· og
inmd., er for nogle Aar siden afgaaet
Zion KonsuL Vor nuoærende Konsul
fes L. Q. M. Amnntssetn Konsul
sBraem dort Wien, hvor en Tatter er
gist med en nttrigsk Lflscen
Hoert Aar kommer han over til sin
Moder, ester at have holdt Jul hos
hende er han lige alrejst til Wien. Ten
Son, der er nervnt fom Eier as store
Cjendocnme vid Stcckdtidge, hat alt i
flere Aar hvilet i Grasen, og Enken
ntter gilt i California. Konful Beet
samlede meget pack dansl Kunst. Elen
dommen minder om et danfl Bettes-by
der lever Eulen endnu, hsjt til Antä.
For nogle Aar siden loni hun til Stabe
med sit Ben, san hun man sidde og
tote i en Sygesiol. Omgioen nf de
mange sktnne Minder-, sidder hnn altid
jmed et stort Sinil; heades gnrnle, tro,
linste Gnrtner forger altid for, at der
fstoar friske Blornster ved Siden of
fhendtz og Feier Sommer staat en
Griespleene teet med Blomster.
Cjendommens Nenn er ,Nofenlund«.
Tatterem Kaminetherreinde Lrholm of
Rosenfeldt, lommer sont Regel hver
Sommer over frn Danmart til sin Mo
der. Da hun i Sommer var hjemme
fort-rede hnn til nun lille Kiile en af
Faderens Gidsafstobninger af Thor
onldsens Dsbefontet til Island. Bil
ledhugger J· G e hlert og Maler
Hanfen, New York, hnr resiaureret
den, og nu staat den fom en Prydi
Hirten. Originalen er en firlantet
sMarmorblok, need den hellige Familie,
Jefu Dank-, Jefu nelsigner finaa Born
pg Stytsenglen i de frie Felter.
Fru Beet herer til Epistopalkirken og
folget den« Udvikling, men hnn feger
ogsoq at folge med danste Forhold, hea
des engelfle Prcft konimer»ftqdig til
hende og deekker Herrens Bord for
hende. Nase jeg san kommer sil Ponghs
kttpsih gsr jeg fom ofteft et Bei-g til
«Rofenlund«, soen ieg oed gleederjendr.
Ocn husleereren here Pqsior J. Bat
fod i »Den holstenste Geistlisheds Per
sonalhistorte« folgende: »Kerl Johsn
»Er-gl) tog 1851 Mnglftereksnrnem eg
lreiste i Juli f. Ol. til Amerika som Dus
leerer hos Grosferer oq Lonfnl Deckt
Pougteepst oed New Oeleans.«
Sorn del fes, er der lidt Feiltaselfe l
Anglpelfen af Stedets Beliggenhed.
R. In d erfe n.
Jugen, som kender Maebeths
Lampe las, vil have noget endet
—u-ngtageu enlelte Jot
onditew sei-en Ins-kennt
Amte-ou « Mit
: II
s usw-s
MHMUH h-—-kis-·-- »So-—
Rot one sang.
J diese Tiber hetes bei Tale out
Sang og Sanglor. Oel glcedee mig
scekdelec, ot Sang, i Sordelelhed flet
stetnmig Sang, bltoer en Nedoendighed
tblandtllngoommen. Jeg hat erfaeet
nner end een Gang, of oer et Belsignelfe
oed Sang. For mange Aar tell-age,
da jeg iom ungt Mennesle kam i Lake i
en af Tonmcnks Peovinsbyer, kom jeg
lilfeldig en Ssnchg Morgen fotbl Kit
Ien under Gubstjenestem ch maalte
standse og lotle. Uo fka Riesen lsd
Sang og Orgeltonet. Den siersieeni
knige Sang, greb mig mngtigL Jeg
hnslet endnu, hoillen Sohne der blen
snngcn hm Sandag Morgen: »Gut-s
Mensghcd syng for nor Staberi Lon
Engle fynge need-« Ved nkeste Gabs
ljeneite var jeg name-sende, og sik Lei
lighed til at hoce og se Sang-me Mot
orenge kaldtes de). J dene Gnds Hut
nldragte jeg sioen oclsignede Diener-.
Hund var Aarsagem Sang-Im
En enden Gang, her i Landet, koen
jeg naa en Reife fordi en Kitte. lld
fko de aabne Bote lao Solmesongen.
Hvad giocde Sangen het? siemte Sünder
iil AndagL Der inde fang de ogfaa
Heeren en Loofang, ubekendte Mennes
ster; Ort-, Melodiek, ubekendte for stig,
og bog vioste jeg, at Sangen ogfaa her
steg op for vor himmelske Fadees Tront,
og at Order og Zungen ogsaa her blev
oelsignet of Gab Inder for Jefu Skyltd
Ja, unge Vennek omlrlng i Menigs
hedekne, gna til Beet-IS med Sangen.
Der er jo ilke qlene en Gliede at have,
tnen en Glade ot knnne vare med at
synge Herren en Vol-fang Vel oed of
at ogsoaSangen hat Mal-standen, ist«
delegheb den fleritemnuge Sang. Dog
lad M Ikke anfeegte eher.
Le, der lnn have noget at udsætte
poa Sang og Musik i Getos Hug, ellek
hvor Gaos soll iatitles, de hat sont
Regel noget at leitisere over i enhver
Retningi Menighedeme. Lad os synge
of fuldt Hierse, enslemmigt og fletssenu
migt« som Lejlighed gis-es, blot m synge
til Guvs Afte, og lud alle os, sont
hat faoet en Songsietnnkc — — solle,
prife og love Herren ogsaa for den
Gove. Moolte laa blose Liniek vare
en Optnunlktng til alle, sont elsie San
gen omkrmg i Guds Menigheder.
lfn Elfter as Sang,
xsra Birne og xikolc.
General Council undetftsner
ialt 5114 antemistsonsmenighedet. If
disse ftptteg Just of den svenske Augu
stana Synode alene. Te vorige 7 ellek
8 Synoder ellck Tismktet tilskmunm
tiptter altfua kun 200.
Post. Fliedner, Tiotonigsevnks
somhedens zudec, yvis hundredsarige
Fobselgdag man sqkede den glde Jan»
um- fodt thpsteim en Landsby paa
Grausen of Hegfen og Massen. Hatt
studctede ved Universiteteme t Gteien og
Gottingen og ved det teotogiske Semi
nar ved Herborn og bleo Ptcesi, 20 Aar
grimme-l- Under et Bei-g i England-i
lssz bxeo han kcnbt mcd Mrs ts- l t za
b et h Ft y SVelgstenhedgatbejdr. Rom
cncn Itlbage til In Hieni, bessgte han
zængsietne vmkriug sig og fandt dem i
en sprgelig Trillo-IT J over to Ast
focføgte han ved sit persontige Arbejde
at fotbedre den armselige og legemltge
Zustand blaan zangernr. Senere
dannede han det fskste tyske Selskab,
ths Atbejde var at bei-ge Fangflek.
zca dette Selstab udgtk Diatonigfeorde
nen. Ordeaen vokjede san stcr It, at der
i 1866 i Tystlanv utme ost- 139 Dia
konisiesnsialter. J 1849 beisgte Pa
stok Fliedner Amerika, hour han optets
tede et Dintomsiehiem i Ptmdutg, fom
var Begyndelien til Qtdenens Opkets
telie her i Landen
FraBlairCollege
-— ps -..«
teologiske Seminarium.
Past. H. Jenien var midt i sidste
Uge i Fremont til Msde.
—Miis Msry hausen er reist til
sit Hjem i Dampton, Ja.
—Past. P t s v e n i e n fta Lineoln af
lque os et kott Bei-g sidste steh-g.
Den lille Tale, han holdt i Fonds-gi
titnen, var et godt Ord, iom vi alle par
glqde neb.
—- Mtis Maky Johafon im Lin
eoln hat ogiaa vom set Geist i diese
Dage. Dun reiste hjem Ruf-das Mor
gen.
— »Danneb»q« hat-de et not
san vellykket III-de List-I Iften. Demse
Gang var det Pest. it to s h i Monolos
og »Jenseit, fon- isrlls unvt Bimb.
«