— 1
Unionssp srgsmaalet. Den
spenstePremierminister E r i tG u s t a v
Beitr-m udtslte den 31. Jan. i et
Juterview, ot ban var fuldstandig over
bevist am, at de svæoende Punkter mel
lem Norge og Soerrig vilde blive til
fredsstillende lsste. Det durfte var nu
forlsi, og bat-de nor-sie Politikere og Fol
ket fels begyndte at indrsmme, at dere
Forlangendek lunde ikke oplyldes, sae
fremt Unionen stulbe opretholdes. Sper
rig var villig tilat msde sts Falle paa
Dalvoejen og hat-de allerede tillsudt at
jcvne Spsrgsmtclet om en Udenrigss
minister.
Redningsbelsnning. Kom
mercekollegiet i Stockholm hat iadstili
let ttl Regeringen at lade Pengebelsnnim
get tilflyde folgende hauste Elstern J. C.
PetersensM ole,C. P. Penter
Mose, J. C. PeterskniJennet,
Th. NielseasChriftenfen og A.
C. T h ern s e n, fort-i de 4de Februar f.
A. reddede Kaptejn og Maul-stolz tra
en nd for Napstiert strandet svenst Jagt
«Adelina«.
-.-—- ---—·.-.—--. —
Cu lvllelig lidea Zige. Hun stri
ver et interessant lidet Brev til Dr.
Peter Fahr-new Chicago Jll» ver ogsaa
modtager et Brev lra henbes Moder.
Gardnerville, Nev» 27de Februar
1899. Kare Dr. Fohrney, Chiusi-,
Jll. Jeg pil strive til Dem, hvad De
res Medicin hat gjort for mig. Den
har redbet mit Liv, og ieg toller Gab
og Dem verlor. Jeg havbe varet fyg»
hele Tiben, sitzen jeg var ganste liden.J
Mine cjne var forstekdelig fange ogi
Imme. Jeg kunde ilkese noget uden med?
Briller; men nu lau ieg lase, strive, er
hetle og gsre hvad fom helft uden dems
Ntama begvndte at give mig Dei-es Me-;
dicin for to Aar sitzen i Markg. Ni:
Flasker helbredede mig. Jeg havde imm»
syg, itden ieg var gansle liden, og jeg;
var san liden as Werkst, at Folk troedesp
jeg vor blot otte Aar, staut ieg var tolo.
Jeg har votSet forfardelig, siden Monm!
gav mig l(sn·ilm. Jeg er nn ijortekJ
Aar og saa stark og vel, sont ringen tun
vere. Med Aglelse,
T h e r se S y l l.
Oendee Moder sstiver:
Gatdnerville, Nev., 27de Februar
Imm. Dr. Peter Fahtney, (Fhicago,
Jll. For to Aar siden gjotde jeg et
Fatseg nied Detes lcurilcis. og Resul
tatetne ooetgik langt mine hejeste For
ventninger. Jeg hat-de en tolv Aar
gammel Dattet, sont vat fyg fra Top
til Tan· Hvad det var i Veien med
hende, saa det ud til, at hvetten Tat
toten ellet nagen anden stennede. Vi hat
vateti Amerika i sets Aar, og baade
her og i Tystland tandfputgte vi frem
tagende Lager, nien altfotgkeve0. Hun
syntea at have en haatdnattet atganist
Sygdom. Hun sik ogiaa Imme Ljne.
Vi taadsputgte en bekendt L-ienlcege,
som behandlede hende i ovet et Ant;
nien hendes cjne dlev ikke bedte. J
denne Tid tebte vi lyo Pat Brillet til
hende. Saa fnatt hun steg nd as Sen
gen otn Motgenen, var hun nsdt til at
satte Brilletne paa sig fat at tunne fe.
Wtangen en Gang hat jeg bedt til Vot
hette am at tage hende til fig, da jeg
ikke kunde taalc at se hendes Lidelfetu
Ntidt i min Elendighed modtag jeg et
istgestplat af Deus Blad »Vejlederen.«
Jeg fagde til hendeg Feder-: »Vi hat
forssgt alt andet, lad as ogfaa gete et
Fett-g nied dette Middel.« Vi sitev
til Dem am Dei-es Kinde-« og De heu.
viste as til Detes Lokalagent, at hvem
vi ethptdt Mel-feinem Vi btugte ni
Flastet, men hvilket Mitakel den gjotdek
Hun et nu saa livlig sam en Erle, gaaks
paa Skale, behsoet itke at dtuge Brit-!
set, ag jeg trot, hun hat oakset alte
Tommet idet fatlsbne Aar. Alle, sont
saa hendefot nogle Aar siden og set
hende nu, et ooettastede over den matt
vcetdige Fatandting. Alt dette tkhldeg
Detes Kutileo. Jeg anbefalek Detes
Medicin tilalle, naat fern helst jeg hat
en Leilighed. Oni Te entket, Ian De
offentliggete dette, saa at andre tan
saa here am Dekes Medicina-nitakulefe
Vitkninget.
Med fetdeles Agtelse,
Mist MathildeSylL
P. S. Mtn Dattek vll fela stkive til
Dem.
Til Abounentetnc.
Paa Grund af nat iotestaaende, state
Uddetnlinset pedes enhvetz det endnu
ckkke hat hetalt for natvektende Aatgang
af Waden atn venligst at indtende Pen
gene inateft willst
Ætbsdigst,
Dittish Luth. Publ. Konse.
— —
« ,..-..-1
»Da-III VIII-Miss
Uudcthandlings:- Planet.
De« Leids es Stormagtetnr.
Stint man hat forssgt at fremsiillt
det Befug. fom Tr a n I v a a l s diplo
matiste Ugent Dr. L·eyd s har aflagt i
Berlin, fom Iæsenlig privat, dukker
der stedle starkere Rygter op den« at han
vie-selig fotspger paa at hidfsre Stor
magtetnes Jntervention i den sydafns
Ikansle Krig·
Selofslgelig hat han et eller andet
llignende for Lie, men man kan blot tkkt
begribe, hvorledes han stulde være i
Stand lil at foreleegge bestemle Planet,
siden hans Farbindelfe med Transvaalg
Negering jo sllerede lange har varet
afbrudL Dog holder sig et og andei
Rygle am, at han, trods alt, staar i
nagen Forbindelle tned Præwria gennetn
en eure-preist Magr, sandsynligois F r a n
ktig.
Flere velunderreltede lyste Blade er
klrerer desteml, at Dr. Lede har gjort
gentagende Forfsg paa at faa den tyer
Udenrigsminister v. B il l o n) interesseret
i Jntervenliongplanerne.
Men v. Bijlow er forsigtig. Hocrken
T ylkland eller nagen anden Stor
magt antages at ville intervenere, med
mindre der kan ydes Srllerhed for, at
E ngla nd vjl modtagc en jaadan Jud
blandlng med TilfredShed·
Tet er just Humlen vrd del hcle.
England tænler for Liebliklrl mindst
af alt paa sllgL
Tel nyeile nyl lyder tvrect imod paa,
al den engelsle Negering vtl lade Sagen
bllve drevet paa Sowie-m inden den op
gmer Haabet out brulall at lnrrkke drt
lallt Boerfolk.
Overgeneralen, Lord N o b e r l S. for
langer nu uden viderc ca. nimm-»
Mund Forllasskning til den allerede
150,0W starke Her i «Sydafrika. Og
Regerlngen skal viere gaaee ind paa hang
Forlangende; del meddeleg endog, at fra
lis. Februar ikal alle ugtfte Englcendere
fra 1H—·'50 Aus Alderen indkaldeg ved
larlig Loo — og en slor Milltg- og
zrivrlligiStycle dannes.
Disse ooerokdenlige og ekstraordinare
Forelagender Inder paa alt andet end, at
England for Tiden lkulde være reib-je
lig til at lylle til Strrmaglernes Ven
neraad.
» Tog staat der endnu en anden Mu
lighed lllboge.
Tel er aubenbart, at England itle
hal- opglvet at komme i Vesidbelle af
DelagoasBugten og Havnestaden L o
ren ; o M ata u e z. hvarved del lunde
opnaa en let og bekvem Vej til P ra
torla — uden om alle de nuuckkende
Backfatskansninger. .
Men betteHaab tukde bog strande
ellek, om del opfyldles, netop gwe An
ledning til Slotmagterneg Wittwe-Ilion
Franlkig lan umulig sinbe sig heti;
del mener Tltusland llgesaa.
Nu ek del af vidtmllende Belydning,
at Dr. Lede i hvett Falls hat faaet
udkeltet noget i lamme Illetning t Berlin.
De tysle Kolanler l Sydafula lau
komme lll at iptlle en Rolle her — del
hat Dr. Lede, eltek alle Solcnmkkek
at dsmme, gjoct v. Bitlow opmckttsom
paa.
De lysle Blade et da ogsaa starkt op
lagne al, at Tystland tun kan have For
del af, at England bliver dyglig phiin
get —- vg al del ikke paa nagen optænlk
llg Bis flal have Lov tll at lage
Oelagocr. Den-ed vilve nemlig Eng
land vsnde en Styrke i Sydaftlka, sont
flet llte kan hatmonere med de tysle
tlllggplaner og Kolontdrsmmr.
Paa den anden Side man heller ikle
Banne bler altfat starke. ngaa det
lunde slade Tystland.
Alllaa blioee Jleiultatel — det, sum
Dr. Leyds silkert hat udmalet lot v.
lBill-mi, at Tyslland l ethoekt Tilfcelde
iman sage steigen endl, faa fnatt de krist
iarende Magtek er blevne tllftktetkellg
udmatlede.
Tyllland maa intekvenue, men hvoti
namä herein lutes des endnu slet ikke;
men v. Büle hat dagllge Konferencer
med Kejieketh der lun hat een Taute:
den tyste Flaades Farigelse for den tyste
Verdenshandels Skle.
Naak de to Tysteke first iet, at Die
bllkket er gunitigt, da lommek muligois
Keller-us Erd-blas Vensitlliag til han
eqen take gamle Bedllemodee l London.
holt ika Dr. Leyds allerede lorlnden
—l
ET GODT HJER HAR ALTlD Musik
Nun-stilis» hu li13t1kiknlls1I-S.
Usls Is-« h. Its-sc It All MII p. h «- l.-s1»n sp- HZFOL lo-« lu-« sum -1- s. sss J sp
mssHs san ssus bis-l den tut llsfsqsslisbdf qchls do um«-Este du«-y- .- »s.
. I1.3«l-»k.-ssi.«««1k»stInstitut-»in l- sann-» onnalsqux its-etwqu snl h«!-«.-s H k
" «- Isw z-- «« . .« »Hu «»--z· « I» »Imposses-«ncs«»k.sseskssg » sit »s-- Ihr-« « Psy
·«- s! » « l- -1»-y«--«-Il«s-vssk-Is un spvh Up- sei I-1s11««1 ihn-» sk- ; skhimssumsps ANH
,- « - . (.» sps ihr »wu- stssllsci us lwssqsupk sum lsp Its-h vis Ins-i k;1»«i1u-«i1s»»s(l«.
www-» «l-s« »Is- » wiss-unsreser »Is« pthmisr Nu aus«-c wish- ksks s sp-.«.·, «
sue-» «- lc««t hie-ich nie-n ist-U- li« III nissl-Ii-t-«I Sanes. 1 li--I,16 l««- Il N »Mit- ist
«qu uns-, --·-- smuk san-les its-« ps I-. sss nd »Jaget-onus Ist-» Axt-nn- tjsuq
»mei- k-.m»k·;. Nation-hol Sol-Mr h.««--v-oicsvs(-l-hss Asltsssspt
O
sclsllAAlI U co» 45 Vesey dt..N1-.w You-; k. O. bo- 2853. Dust N I.
hat faaet udvirket et Pres paa England
fra St. Peteksborg.
Nat-! det stal io nok passe, at »den,
der let sidst, ler bedst«.
El ftorpolitifk Laun.
Rnsland vindet 75 Aaks Magt over
Petiien.
J Onsdagö com det til Vetdens
Kundslab, at Rnsland hat endelig
staffet sig Garanti for sin Magt over
P e t s i e n.
Dei hat ikke varet nagen Hemmeligi
hed, at Petsien lange har lidt under
permanent Pengemangel — og felvfsb
gelig har der staaet en adel Kappesirid
mellem England og R usland am
at komme den ftaklels nsdlidende Ven
til Hielt-.
Det er ja nemlig san, at denne Ven
hat adstillig Betydning for de omtalte
Stormagteks Forhold iAsien. Peksien
Iver nemlig ifplge sin Beliggenhed
Myndighed over den persisle Havbngt,
til hvilken Nusland iaa lcenge hat set
hen for om mnligt der at sikre sig en
asiatisk Havn i Illcerheden af engelsi
Osiindien. Tidligere hat den peksiste
Shah med al slyldig ANbsdighed til
baade England og Rusland kunnet holde
sig lige gode Venner nied begge. Han
var jo ikle uvidende onn, at hans forhen
hemmte-, nien nn ret fattigc Land dog
havde sin storpalitiste Vetydning —- og
det en ikke mindre end A fg a n ist a n.
Ten .ngelsle Jndflydelse i den per
siile Hooednad T el) era n hat ilke va
ret ringt-.
Men nn, meng England er mete end
iuldt optagen as sine sydafrikanske Ka
lasniteter, har Nil-Eiland haft Tid og
Lejlighed til at ovekflaje den engelske
Jndflydelse has Shaheth
Man kan nok nndte sig dumm-. Thi
Shahen slnlde hjælpes til Penge, og
Rusland havde for ganske lott Tid siden
flet ingen Benge. Man paastod endog,
at da Skalen sidst var ncde at lySse Kei
ier Wilhelm paa begge ttinder, spurgte
hqn niidt under Qnifavnelfen om Reise
ren ilke lunde stafse hain nogle faa
Millionen
Polllel Inneren ltovs ucnsaoneqen
fvatede nej tll.
Rusland hat dog itke vatet siedeti
luætete Nod, end at del nu bat lnnnel
tilbyde Petslen Mk Million Rublet
som Laan til 5 plst. ag —- Afbetalingi
73 Aar
Gn gtumme lang Tid unnglelig —
tnen enten nu Petsien hat betragtet
denne lange Tld sont et ydetllgete Ven
fkabs- og Tillldsbevls, eller del vnlelig
Ikke hat knnnel le Udvej lot hurtigete
Afdelaling, er Shahen gaaet ind paa
del hele. Sotn Gatanti lilquet han
alle de petsiske Toldtndtagtet —- incd
llndlagelse af dem, der kotnntet ind lta
Toldhnfene vcd den pcrsisle Hawqu
Denne sidste Klansnl er nalutligvlg
lal ind, lot at Hislotten lkke sitaks flal
satte sig sam Peder udi Nasen paa
England.
Den detydek imidlcttid ikke laa meget;
derom et baade den engelsie og tyske
Presse enigr. Culge et de ogsaa mu,
at Lannet l Almindelighed detinlod hat
ovetotdenllg slot Betydnlng.
Den engelske Presse et overlydet onl,
ut detle Laan hat bragt Ruslandg lcenge
nettede Planet otn baade p olitisk og
finans.iel Konttol over Petsien til
Udsptelle — og«at nn et Englands
Rolle l Petsien udfpillet.
Denne for Englands asiatisle Plagt
stllling bedrtwelige Jndtsmtnelse nma
den engelske Presse gste famltdig med
at den knn kan iamte ovet Englands
Vanmagt i Sydafkika. Jkke en Gang
et otdenlig Ranmsttig kan den teile nn;
deltll et Falk altfot optagne as den
hjemlige Misere.
Og Tystetne, det just i del sidste Vlat
hat fanet jtore Jndtømcnelset i Lille
qsien og i del hele delavet sig paa at
stulle oplmde som en moderne, men me
get lyrkewenllg stattsam-, kan tun et
kleete, at Russland vitkelig lot Ojeblikket
hat oundet Spillet.
»Der et lngen Tvivl om, at Petsien
heteilet vll bllve abiolnt asheengig af
Rnslnntn Lad vate, at detle kun hat
vpnaael en lvlvllom finanstel Vinding,
politlst beltaglet et Transactionen nom
tvlsteligt af den alletsletsle Bigtlghed,«
siget den ossicisle »National-Zeilung«.
Andre Blade stget rent nd, at Petsten
er nu laklifk dleven rusflsk.
Dette Synspunkl ek, eiter alt Laanet
angaaende at himme, sikkekt rigligt, thi
Persien hat kvnltaktmæssigt lovet, at
indlil Laanet er afbetalt —- det et: i
femoghalvijetbsinbstyve Aar maa del
ikke stifte nagst andel udenlandsi Laan,
med mindre Ruslandö Billigelse er ind
heimt.
Og den Billigelfe —- faar det aldrig.
Men hvilke for Statsmandshoveder ad
mctrket komplicetede Ttlfælde kan der
lkke l de 75 Aar fremkommr.
Nu skal England cllers til at passe
naje paa sit Keisetdamme Indien;
lhi den tussistc Jndflydelfe i C e n t ra l
afien er nu saa stor, at der kan makes
paa lldvidelfe af Jndstydelsesffærem
Himbean Ja! Hinduerne er ja selv
en Gang konnte fku Centralasien ned til
Indien. Ruasekne kan vel en Gang
lage sig Foklov den sammt Vei.
., W
Oprøt i Sudan.
Franite Meddelelser am engelst
Mutteti.
Sam om C n gla nd itte havdeMod
noti denne Tid, eller vel rettere sordi
det hat slig Nod, hat de sudanesista
Troppei begyndt at gare Mytteri.
Negciingen i Sndan sandt det sarleden
nadorndigt at maatte anmode de sorte
Tropner i Omdurnians Gatnisan am at
asleoere al detes Animumtion. Gran-«
den ljettil er let at opdaar. Ter er
neinng tun esterladt ca. »so engelste
Soldater i Sudan. Resten et sendt til
det troppeslugende S y d a s r i t a —
og tu indsødte Lsficeier menes at ville
spillc en Rolle i Anledning as Englands
chdrilag deknede. To Bataillonel Lu
daneicre ncegtede saa nden videre at
csteitonnne Qrdren, det betyder, at de
i Folge Krizxslaven stulde stydes as de
hvidc· Mcn dertil et de haldt sor sali
tausng
Tcn estet Lord Kitchenet, der jo
befindet sig iSydasrita, udnævnte en
gelstc Sitdar,Genei-al F r a n c is W i n
g at e er hurtigst muligt ilet ned til den
nrolige By —- og Khedroen hat til Yders
lighed sordret, at Sudanesetne stal cy
stre.
Endnu videö intet am, hvad den
tænter paa·
Men nicerteligt er det nnagteligt, at
J r a n t r i g sarst sit Meddelelse om det
passeredr.
Det figes ogsaa, at stanste Agkntkr
gennemsirejse JEAN-ten ag Sudan, og i
hvett Fald hat den sianste Elle-gering i
sit sidsie Mode taget under Overvejelse,
oin det itte maa betragtes soin Neutra
titetsbknd, at de engelst-agyptiste Trop
per er assendt til Sydafrita·
Sagen er nemlig, at England ingen
lnnde ejer VEgypten og Sudan. Dei har
tun med Stonnagternes Billigelse Lov
til at garantere No og stiet der —- og
tan itte uden Stormagternes Billigelse
trætte sine Tropper bokt dersra.
Ellerc hats Frantrig altid hast tkavlt
nied, at England satte sig sor sast i
;1l5«gypten, og at den Tid nu snait inaatte
viere sor Haanden, da Storknagterne
tnnde bede tsngland am at rytte nd as
Wigyptem der io itte altid stulde have
engele Barnepige.
At ißrantrigs Mening dermed var, at
ngpten langt hellere niaatte saa en
sianst Banne, tvivlede ingen paa. Men
na — da England itte tan saa Troppek
not ned til Sydasrita og dersor hat
laant nogle sra Akgyptem slaar Fransti
inanden strats am og siger: Nei! nu
maa England pænt blioei ngyptem
Naa·. man har jo ssr set den Slags
bratte Omslag i Mennestelioet; godt er
det endda, at de i Reglen ligesom denne
Gang let tan gennemstites.
-—--·0-—-s- --- - -—
Stot Jldcbrand i Honolnlu.
Sundhedstommissioneni den pestbe
smittede By gav sorleden Okdre at neb
lmende en lille Del as det mest snavsede
ag usunde Koarter i den tinesiste Del as
Byen. Dette Forssg endte imidlertid
med, at Jlden sit Qoerhaand, pg den
hele tlnesiste By, der dættede 13 Acres
Land, nedbkændte suldstændig. 4,5i)0
Magd, Kaindek ag Born, der bogstave
llg itte ejede andet end nogle Pjalter
paa Etappen, blev pludselig hjemlasr.
Et as Jldens sskste Oske var en
star, pragtsnld Kitte, der i sin Tid var
opsskt ped tongella Gunst, og indeholdt
et pragtigt Pibeotgel, Katedralvinduer
lag KlokkespiL Fra Kitken spredte Jl
;dk» sig mev midig Kraft til alle Sirup
Iog Brandinandfkabet maatte snart flogte
lfor at redde Livet, medens Sptaiten
den Gang blev ovewnnden as sin Kamp
icelle og brændte.
Man antager, at med denne Jlde
drand vil den »sotte Dad« viere fjernet
fka Byens Gkændfek.
Om alt og alle.
Generalmaior Neichenberg
er udntevnt til Gnvernsr i Widerg.
Lady Salisbury, den engelste
Fsrsteministers nylig afdsde Husiru, stal
altid have svet itor Jndslydelfe paa sin
Mand, ag det dgsaa, hvvr de: gjaldt
Palitil. Hun havde nemlig arbejdet
sammen med ham lige fra den Tid, han
sam en ung Mand strev i Aviseene, og
skal have fartfat med dette Samatdejde
lige til den senesie Tib. Der er endog
dem, satn tillægger hende en saa stor
Jndflydelse paa sin Mand, at de mener,
at detsam hun havde været rast Under
Forhandlingerne med Transvaah vilde
del aldkig veeket kammet til Kkig mel
lem England og Bvekne. Men under
hendes Sygdom fakmaaede Saliödury
ikke at feig-re sig for Chamberlains
Ledelfe, og efter hendes Dsd er han
saa nedttylt, at han lader andre faa
Ledelsen.
J a p a n stal have tilbudt England at
stille hele sin Hm- til Englands Naadig
hed for at hjælpe det i Keigen mod Bo
erne. Til Gengceld vil faa Japan for
dre, at England stal hjaelpe Japan til
at genvinde Port Akthur og Manchuriet
fra Russland. England hat endnn ikle
ertendt sin Villighed hektil.
Tysketne og (T;ekkerne. Det
radikale tyske Parti i Qstrig har asslaaet
Jndbydelsen til at tage Dei idenKonfe
rence, sont flal holdes af Rigsdagscnænd
fra de forslellige Grupper d« F-. Febr.
med det Maal at naa ei eller andct
Kompronns.
Tasternes Form Kampetaleren l)r.
II a lf hari Partietg Navn svaret, at,
siden det tyer Sprog ilke er anerkendt
ioin Statssptog, kan Konserencen ille
naa noget for hans Parti atttaavætdigt
Maai — hootfar de alle vil udeblive.
Schweiz og England. De
;iirichile Morgenblade fejrede den l.
Febr. med Offenliggatelfe af en Prokla
mation fra ledende Kahincend, der adva
rer Pressen og Fallet i Schweiz mod
sitetfeetdige Angreb paa England i An
ledning af Krigen iSydafrika. Den
minder Sel)1vei;erne am, at Englandi
Ists, 1847 og 1860 understattede
Schwen
Og faa siger man cndda, at Talnenn
lighedens Dyd er forsvunden ivor
,,Kanipiaf-alle-iniod-alle« Tid·
Forli s. Dei danfke Dampskib Li
nadia, som var paa Reise fka Hamburg
til Philadelphia, ftadte paa Terichilling
iNardhalland og blev totalt Brug. Ve
fætningen blea reddet ag fast i Land.
Rusland og England. En
fransk Diplomat oplyser, at den engelske
Regering tog det Lsfte af Emiren af
Afghanistam at han skulde staffeKrigere
til at bevogte de Wasser, sotn førek der
fra til Jndien, for at England kunde
bruge sine indiske Tropper i Sydafrika
»Na-Stand fik dette at hare og lod 60,
Wo Mand rykle frem for at gaa knd i
Afghanistam Cniiien blev bange og
nkegtede at holde det Läfte, soen han
havde givet England. Saaledes maatte
Vtitterne lade sine Tropper dlive i Jn
dien.
Ildftillingsudfigter. Echo
«l(« Paris hat en Artikel, hvori del siger,
at det iet farlvivlet ud for Fuldendelien
af Verdensttdslillingens Bygninger til
den fastsatte Aabningsdag. Grundlini
ren er ikle lagt for Bygningen for Kolos
niernes Udsiilling, i Trocadeka er ikke
engang Grunden ryddei, Grubedriftens
Bygning liaar uden Kuppel, og Elek
tricilelsbygningen staat endnu tun som
et Skelet.
Forholdene iKapstaden. Tit
Belysning af disse can tjene, at et »for
sinket« Telegram meddeler, at en Bande
»indspdte hat myrbet en Vaerfarmet, ver
Naon B ale S, i hans Bopæl ved Phil
lipstowm Hans Kone og Familie und
flyedr. Nu begynber altsaa det Noce
had, der lcenge har ulmet under Asten
at flaa ubi Flamtner —- og da bllvet
der intet andet for de under engelsl
Ovethsihev boende Backe at gsre end
slulte sig til Optiker i Kap, hvilke efteI
de til del engelske Parlament givne Med
delelier nok ek langt videre ag frygteli
gere, end England hidtil hat villet ind
rsmmr.
—
M e r e Opk ø r. For at forebyggt
en chsning fta de indfadte i Vesiairiks
er to engelste Batallioner af det vestins
diste Regiment dleven bevrdret til hur
Afreife fra Kingston til Vesiafrika.
Keiser Wilhelm vil samtnen nied
sin aldste San, Kronprins Fr iedrich
Wilhelm gæste Jtalien ved For-tats
tid.
Kina og Japan. Den kinesisse
Entekejserindeg sidite Statskup stal have
gjokt et uheldigt Jndtryk i de japanste
Negeringslkedfe, staat disse i øvrigt op
tnuntre Kan til at madsctte sig alle de
europeeiste Los-fortset
Forfatteren Emil Zola,
Dr e h f u s’ navncundige Forsparer, er
bleven fkikendt i en af de tet taltige
Jnjuriesager, som hans modige Optrtei
den hat givet Anledning til. Frikendels
sen hilsies med Jubel af alle Tilhsrernr.
Et V aksel? Den stotste By Glas
goiv gav fokleden en Fest til Ære for
de lokale frivillige, der stal til Sydaf
tila. Byens lebende Meend var til
Siede. Alle de frivillige blev udnaevnte
til Ækegborgere paa Livstid, en Winter
kelse der tun er bleven givet en Gang
iIr under lignende Omsiandigheder,
nemlig i 1778 til de frivillige, der send
teg her til Amerika for at bekæmpe Ame
rikanerne i Borgerkrigen. Skulde det
vcere et Vatsel for den iydafrikanste
Krigs Resultat?
Skib til Kina. Ostrig-Ungarn,
der ellers ikte har Styld for at viere
nogen Kolonimagt hat fulgt de andre
Magters Esset-weh idet det hat sendt
et Krigsstib til Kina.
En voldsom Regn iTysklandhar
faaet ncesten alle Floderne til at gaa
over dereg Bredder. J Bayern er man
bange for, at Donau og dens Bifloder
stal gare stor Stabe ligefom i Fior.
Noligt i Samoa. Et Telegram
ira Apis-, Samen, dateret 24. Januar,
siger at alt er toligt i Samen, og de ind
fadte er met-e tilfredse, end de hat« vceret
jiden Urolighederne tncllem de mdspdte
Partigcupper. Paa et nylig holdt
;Møde, hvor M alietva var til Siede,
raadede M atagfa til i enhver Hen
seende at lyde Loven.
C inile ;;ola blcv den Jl. Januar-,
for farste Gang, siden han kastede sig
ind iDteyqu-Sagen, friscndt af en
franst Domstol. Den paadømte Sag
var anlagt af Redaktaren ai Petit
JunmttL Ernest Judet, der paa
stod, at det var Usandhed, naar Zola
fagde, at de af Petit. Jonmat offentlig
gjorte jttygter om Zolas Fader var
falste. Labori holdt en glimrende
zorsoarstale, der godtgjorde, at alle
l’.-tit Juni-nan bagvastende Udtalelser
oin Zolas zader virkelig var usande.
J den hauste Koloni paa ,,Soo« Bauen
l WARD coUNTY,
NORD DAKOTA»
JHU Dunste hat taget Land i denne
Fioloni, udvalgt af Fitrkesamfundetö
Komike, og af diSse hat· allerede 250 bo
sat sig der. Endnu haoeS der godt
Land næk Stationer.
Ter tiltrænaesz demskc Forretniiigg
mcknd i Born Bombclls iScttlementct.
Billige(5«1sku1«sionm· med Lands-gere,
under Ledclse af Nclson Lawson,
»Hm-« Bareng danske Eniigrations
agenk, afgaar fra Minneapolis (Mil
nmukee Depot) Tirgdagcn den LA
Jammr og H. Februar 1900 Kl. 9.40
on- Mel-geant.
Ligcledeg haves Prwrieland i Minne
som og Dakota, og billigt Skovland
iWchonsin "og Michigan paa ,,Soo«
Jcrnbenem Lave Jcrnbaneprisen —
Stdn eftek Landkort og illusfserede For
klatinger til
1). W. (JASSI(Jl)AY,
Land und lndustrial Agsknt «soo" Ky,
Minnosm(,1is, Minn.
hclbredes frit.
Der er fanden »Im-del, iom bar hist g at
viere atmet heldbkingende soc Mand, der II er If
Newesvogteven Saum ed, Gut-net e auswa
kkattm o andre li nende dagewe- etc-euer
ethvett ilfelde s iaqdanne oqdonsme sq en
ivet den Mde natur-w most sq Stdn-. Yes
sit-o hurtig hell-redet ved It hkuse bitte Mut-, oq
leg Inltm at entzqu Mand, der Udek If sogen
ins-von Staates-, vll sikwe m aus« iaa stal fes
ienve stetem over de fokstrlliqe Heflanbdele, livora
Ost-dichten dank-es, aa at enhyek mov ahetyvellq
Udgtit ten elbrede q Ietv Feinme. sey vüt iease
Muspten vk t, lau alt, vvad Tieren bebt-et, et at
send- sit Rot-n ohldresle til set-· h. denen-, III-s
c --s,plakshall, tFJoklanqeude de« stetem,
ism mit-heut dette lad. te nasedtsithy
· en set stand but-se le e ved as es
tät-c- Inlesnsns. a m W
