»Danskeren«,
it use-tust IM- sg cylisninssitas
in set VIII Fell i Amerika
usgivet as
DAletx LUTIL PUBL. Achs.
Blatt, Nebr.
«DCUstIkm' ndkomant bvet Lust-ag.
Iris pr. Iatsaug i de Forenede Stater I1.50;
«-til Udlaubet 82.00.
slsbct Ietsles i IFWTUL Bestilling, Beta
1ins, Idtesseipkandring og alt ander
augaaende Bladet abrufen-:
DANISH LFTLL PUBL. IIOUSL
Blatt, Nebr
Nedamn Harald Jenien.
Essen-d St the« Psist ( since St Luni-U Xe!-k.,
II Iecon(hxla-s market-.
Aclvcsrtiktins Raus- mmle known upon
Ipplicslimh
Men der Peter faa det starke Weit-,
ftygtede han; og da han begynbte at
fynke, raabte han og sagdez Herre frels
mig!
Og Jesus udrakte straks Haanden og
Log fat paa ham og fagde nl han« du
lidet Troende, hvi tvwlede das
Og der de steg md i Stil-eh siilledes
Beim.
Men de, som aare i Skibet. kam og
faldt ned for ham og sagt-u du et fan
delig Guds Stu.
Matth. Ist, 30-33.
-
»Ur-selig Segeln-« meddelet i sit Nr
for Lo. Januar-, at »Dansteten« inte
resfetet den. Denne Gang er Jntetessei
fotaalediget af von Fotflag om ev
Emigkantforening, der stulde sage a
lebe Jndvandtekstrsmmen hen til »der
fareaede hauste ev.-luth. Nisus-· Me
nigheder, for at Jnooanbketne faaledee
strakg kunde komme i Fotbmdelse mel
det danste Mkkelw hetovrr.
J den Grad hat dem Fotslag intek
esseret »Kitkelig Salmek«, at Redakt
teu, Pastok Osterga atd, hat faaet e:
sauste lignende, sitsmledende Plan, so
ietbelt Aar hat ligget grau i haa
Sktipebordsstuffe, last blfot for siae La
im. Ja, pil ikte den ene, iaa vil be
and-n.
Fremtidens Daad.
Pan et Lands Ungdom derer det
Feemttd, paa en Slagts Ungdom bero
Sleegtens Fremtilk Ligesaa altiaa de
danstimnerikanfke Slcegts Feemtid in
tot psa dens Ungdom. En gov, dyg
tig, alvoelig-kriftelig Ungdom, o
Slcgteng Fremtid dliver got-.
Heu-en kan og vil alle vate enige
ikke san gaae det, naae Spsrggmaalc
Ilion-, hvotledeä Ungdommen skal bltv
en ged, dygtig, evnekig ÆL
Og dog durde man let tunne dltv
enig herum. Thi hvad er ungdomme
andet end et nyt Led t en gammel Rade
nye Greue, nye Stud paa et gammel
Tra.
Der er i det gaknle Ord: »den Haant
fotn rster Vuggen, ftyret Verden«, ju
san megen Sandhed, at den nye Slagt
hvad enten den i egentlig thftan
,slcegter« de gamle paa eller ej, dog alu
dannes til oed de gamles Mag: elle
Mangel paa Magt over den
Spm der ek Bern, der helt vandtek
de gamles Ledebaand, san er de( ogfai
Bern, der aldeles bettemt vandter bot
fta de batndomstendte Stier.
Men i begge Ttlfcelde er Forældten
den drtvende Aatfag — bnode ttl got
og ondt.
Hoilket oteldigt Ansvari
Men hvad Fremttdens Daad for no
danstmmerttanske Steigt stal blive, eine
end-u itke tlatt hetcned. Hoetten Er
kendelie af Fptcldeeindvirkningens Be
tydning, ej heller Ansvakssplelfen
Styx-te er endnu en befrugtende Kraft.
De man formcles med Opdeageten
Iststraelse —- af flg selv vg qf Uns
dont-nen.
hear meset et der ikke fyndet me
Ungdoinneen, foedi man itke foeftod den
Der reader nieset af en oprindecl
levedygtig, men If Riisokstcaelfetne
sonsekvenfee laut-net Ungdoms Blod ti
plmlem
hie-n fnr fes sein-mutet pas si«
Pude? sorgldeene ellet Ungdotmnen
De im not desge deeei tue-ge Inst-at
sen Fersldeenes blisek like letteee, nej
turttnwd tangere alt eftet den Grad
- suche-seen drvs et tungt Inst-ne pa
»Je- st feist-Ia sitz felvl Er det ist
W? Jel til-life, holt sann oi
OM Hi fer nd ei fls set-. Mei
Ied Ist-s Me, utvetpdise Des ti
. sich sei Usderspgelfeth da er det its
Miit, desdet netop like endet en
« W.
" Ists sent-In ie- lese-adm
ÆIIIOG W t ce
s
I
i
)
III-assi
DU
;
so-- NCOI »
»
s
kan fnesinn sig selte. Ltgesaa, nqu det
gnldee at forftna andre, at forsiaa Ung
donunen; thi Gnds Oed geelder alle
Tlder og alle Slagter.
Nane man da pil nokde en god Op
dtaget maa man beuge Gnds Ode
Dom, faaleded sont man eftek Oedet «
hat foksiaaet stq ielv, sin egen Tid vg
Ungdamtnen need Ungdonnnend Tid· ;
Det er forbndfende, san hurtig Fusan-!
den stiften san hurtig, ot ethvett slngts
led siadig leoer under en ny Tiddannd.
Qg dette endnn Inm, nagt-, inne Til
fceldet er herunte, den gamle Singt et
fndt og aplenet under een Folkeejendomi
melighed, den d nni ke, mend den nnge
ial Fnld oplever under en ganste ny,
en af dens Fornldteslcegt hverken helti
eller halot fotftnaet ny Falkeejendom
meltghed. Dette ee i Virteligheden
Ttlsnldet need den danfksamekilansie
Stagt heranre. Og derfok nil den
nnge Slægt detoote stcedeg tzl en ltgesaa
unndgnnelig sont farlig Kklfe i sin Ub
vikling.
Og denne Kkifeg Fort-b oil afhcenge
af, hvorledes Jndvandretslcegten hu
forstanet jkke blot sine nye Stud. men
ogsna fin egen og den fremdrydende
amerikanste Tidsaand.
Nu er di ovetdevisi am, at der i den
dnnste Folkeknkaktee gined alenindelige
Maiwurm som, nnak de paa en fand,
udvxklingsmnssig Maade foemæles need
det »nmekilanste«, Nntiddaanden hec
, avee, tan stanlfntte nat Ungdont og
dygtiggsre den mere, end der lnn vented
for det drogede KakakteksSnenmenftneL
teti herovke i Almindelighed.
Den danfke Folcelaraltek et nemlig
aldeles vcesenlig: leiti fksbetn n ke
- lig. Behsver pl at nnvne Elsemplm
de fremkommet daglig. Jkke med Urette
hat man okn det danfke Falls Tagen paa
Tjngene ment, at det druknede enhoet
- god Sag i Kritik — og nnar noget dek
- for rigtig stal faa Fremgang man des
den enkelte Monds tasie Tw og sinkst
Haand til at spre det frem« at Ikk(
·mens Gmslet grot, der Hoffens-set
Men tager san Diensten sat, da gaai
det til need Grundigded og lldholdenhed
Det nnurikanste Knkakterpmg et
derinwd »huktiglsdeten«, men ogfae
«Letlsbeten«. hnad man ikke vildi
knnne inddilde den enfoldigfte danst·
Bande, knn Amerikaneken ikke blot in
k tetedfere sig for nun endog i ncefte Tie
» bllk fees-ge at ndnytte. Amektknneeen
· dehnt-et dlot Farren af en Opsindrik
: sikaks tagek han den I Brug. Der ei
ingen lang Snakken frem og ttldage.
Og decfvt hat Amerika-, trods sit
. tun nnge Halte-V stadt de stsrfte teknntc
Vidnndere, Ver-den sendet-, — og fiktetx
hat man ogsnn her en at Grundene til«
at det et dleoen Mangemilltontekeknet
e Land.
Men ovetfladtsi et og dltoet denne »
og for sig eneegtsle Fokzsgskaratter
Deraf denne Uftadighed, zlyttenet og
Reisetiet. Der senden ttke tneget ttl at
blive, hope ennn ek, om det san skulde
; koste aldkig iaa eneget.
Endelig kunde nnvnes, at dnnsk Os
dkagelfe et nsie lnyttet til Hist-men, de
mennesteltge Karaktetets Lin og Viel
somhed; den amecikanste derimad niesen
llgst til de elsatte Bidenfladey det
- logtsk-matematiske.
Denne Forstel pkcegee Linet innledeg,
at dnnsl Lin vil neesenlig dlive lenet nd
nf ag pnn Fadeeneslngteni Erfaklnget;
der blivee en htstokist Sammenheeng her.
Der amerikanste deriknod vcl dlive en
stadtg: Sekten nye Begyndelset, etl
fassen
De Her fremdtagne Inlteejendommh
ligheder dltoek det ina, der scal formte
led i den unge danfte Ametilnner. Hat
ek ekle fci for de d an ite Marter-, In n
ikke veete det, thi hnn er fsdt af dnnske1
hnn et ikke fei for de amerikanih
Motten Inn ikke onee det, thi hnn et
apfsdt dlandt Amerika-me, nnegiden al
amerikanste Knknttetey indingee den
nenetikanste hastighedens Lied-anno
Men leg at fauntele didse Elende-neue
ligheden det keitiste need det hustlge;
det- detenkellge need det onetstadiste5 det
l histotistdankne need det mateenntiste —
ps dn til der feentlonnne en Laraktey
fein kan fee-holde siq yppeeligt til, hoad
« endLlutnllneedftrr. Den vil dline
Energi, Sikladed, need Rad t Fortideey
need itlaeded meine de nye send —
koet sagt: med daade Vierte is Vened.
Dersot stcl den gamle Stiegt aldelel
like desiitte flg taadelist pna nt le on til
det nye oq ned pna det gestie, ei helles
one-endi; neen den stal give sig ielv til
den nnse Glast, in denne dlivee netox
den I nnqe Slcst es intet andet :
Baden.
VI desin- stsl de nnse like dpmnni
M II fu«-M til at 4iltse meet
tanIt, teilst III-sie ils ftent iet
ds Ists-Ists l ei Ist M.
—
Og saafaudt som det da ogsas vil
here med til haust Ejeudommeligheb at
de unge holdes pas natutlig Munde dedi
den luthekste Kitte —- thi sag lcnge der«
hat væket nogen luthetst, hat der ogfqa
nistet en danstdnthekll Kiste — vil den
vanst-amekikauste Ungdom blipe en Ug
tig, god og alvoklig Singt, ikke for
tidlig og ikte for sent modnek — ikke
for fotstandsmressigt, og ikke for semi
mentalt udsiklet —- men et B il lies
Ku lp. Da blivek der FremtidssDaad
for det danstiametikanste Falk.
Elleks fuges det under i Tidssandens
Malsttsm —- og forsvindek f Massen,
og den danske Slcgts Fremiid er til
intefgiort.
Fotstaa sig fett-, forsiaa Ungdommen
og gaa med Gab —- da læggeå der
Grund for Fremttdens daniksamerikanike
Wegs-III
Akbcjderncs og Præsternes
Lonttingsfokhold
t — —
j Det er io under vore Forhold aimins
ideligt, at Aedejdekne faat detes Lin i
IVenhttld til Matkedspttz, a!: efter spat
der et mange ellee faa atbejdsfsgendr.
Dette et satt en af Aaksagekne til, ett
Livgophoidet blivee vanskeligete Tid
est-er enden for den Dei of Befolknin
gen, sont er henvist til at setze sit Live
ophold t Stotkapitalisteenei Jndusikt
dritt, da det jv selvfetgelig man dltve i
Arbejdsgivemes Interesse at ins At
dejdet gjort satt billigt fein mitligt ved
at have satt mange ledige Foik denkeng
ftg sont mutigt. Og den Undstyldning,
som slette Piennessee kommer medior
Domstolene, er ofte psa et enkelt Punkt
Sandhed, nat-r det heddet: Jeg Mal,
fordi jeg intet hat-de at leoe of, da det
er umultgt at faa Arbeit-e.
Mon oi tkke ten iotondte disfe For
hold noget ved at iaa omdttnnet vor tol
telige Lovgtvntng hen intod, at Arbede
ten stal lsnnes ihenhold til det Uddytte,
hqns Arbetde inddcingee, i Siedet for
Lin ettet Matkedgpris. scheidet dsc
pphsre med at pure en Handel-pure
Jeg stal frentftille det ltdt bedte oed
Ettldting fka det vitkelige Liv. En
Mund atbejdede pag en Fabrik i 2 Aar;
hans Ugelen vac gennemsnitlig i· Toll»
hvilke ivaeede tit en Thoendedel at det
Udbytte, hanc Atbejde inddmgte. Tet
fotn han nu stulde betales for sit Atheide
. eftek Uddhttet, var hanc Lin sikkeet ble
sen dobbelt satt stot, altioa henholdsvtg
8 a 10 Toll. agentltg, og han kunde
saa leve et otdentttgt Mennesteiio kned
sin Familie. Lan mtg sttldte et unde
Fothold. Pan Grund- af de knotige
Fotbedtinger ved Mastttter, iotn tkke
alene medioket Atbejdgbgipareise men
ogsaa got Athejtet letters at udspre, er
dtt dienen meget almmdeltg, at Beinene
er Famidceneg Konkurrenten Batnet
kein atdejde billigere end Faderenz dek
foe matt Inder-n otte gaa ledig; ifeet
celdte Mænd er der jot ver Ttd tngen
Btug for paa de fleste Atbejdspiadsey
og ot kender jo etf Erim-ig. at munge
at disse Van, selv om de itke alle hat
dqaeiige Hiern, alligevel oed dette sta
dige tnctsitttmqgsige Atdkjde bltver na
tten flgve for alt, ogiao for teligiss
Pasvittntng, og et« der satt enteite
tdlandt dem, iotn sittl got- tit Ptasten
for at dltoe konfitmeeede, iaa ek det itkt
det verste, ot de duatligt kan liest-, nten
de faldek ofte i Sonn om stumm eitet
to a lt Tintetg Slid under otedsvende
Lattn Tagen tgennem. Tetfotn nu
disfe Born fkulde lsnnes i Forhold til
Atdejdets Udbytte, mon der san ikke blee
Mut-s for Fudec part Zubtikkenk Hatt
kunde vel ist-beide for Uddyttet lige satt
godt sont Barnet, og Barnet ins sitt
Syssel i Skoie og Hiern.
Med Peasieenes Lenziothold er del
noget nndetledeg. Uddyttet af en
tksende Ptæsts eller Leeees Akbejde et
ei en enden Att, can ikte vierditettel
eftet joedist Maolestok. Men mon ikke
Priesters Lsnsfoehpld ofte ee noget Init
list. En Menighed stetl have en Pesfl
(nnttteligvis helst den dedste Atheidet),
og ins spie-get den: hde ten vi leie
httm tot? es ofte tun Priesten ntjes
med, hpetd dee nu kein falde of fett de
velhsoende satt vel sont de isttigez nten
naae satt Ptcsten bit-er opsltdt og geat
tnel, je hoc-d ist-? Der stsc npset as
et aposiolisi Nod til at Icee Petest tm
dek fand-neu Joch-id.
It der er noget stsnt og natutligt ved
den Monde, hpokpatt vi ad den seie Of
IIO. w « Of IM
« ee «Is-seuJ-Ile—py:q..— LIEme
Ochse II e lot deeee
Mm spukt-Ist
End-thun ee I« I Ist Sie-M
ute-, Seide-w
sitt-i .- Iesez :-s..so»e
DIE-W
l
fetvillighedi Bei indiamlee Lan til
Præsien ellek Bidkag til Menigdedens
Ophald, lan ikte nagtes. Den MUSC
Enke, sont et Vadstekkone, giaet 15
Voll. aaelig, alt eitek Eone ag hjettee
lag; den delhaaende Farretningsmand
eller Iatsnet givet Undettiden agfaa 15
Toll. aarligz itok muligt, at han giver
sterce Osset paa Fesidagenr.
Men iaa et der ja noget andet, sont
ek mucigt: det ek langtka alttd, at
diese Bidkag tan date Sagen, og for
at hjeelpe sig frem, maa man have Bazar
og Kassegilder til. Otnkting ved Inte
tid ellek Rytaat hat iaa nagte Wenig
hedsiolk Kancektet og Inange Slagi
Gildek til Fardel for de iattige. Ak
ja! de iattige, de stal ja ogiaa deteenked
ltdt. Dei-sont man gao de fattige Uds
byttet nf det Atdejde, de udføket, kunde
de tcge Menigdedsiolt gadt spat-e disie
(thder.
Men hvprledeg tan vi da tot-andre
Priester-its Lensiarhold i nagte iaa
Alar? Jeg trot, der ek dist os Vej her
zai Herren, den samme. iom giatdt for
Zden gamle Pagts Falk: netnlig at give
Herren Tiendedelen af Udbyttet as part
Arbeide og det lan de flesie af disie
Menighedssalk, satn ielv nydet Uddyttet
og Feugten ai detes Arbeide, geke; ag
stal det dlive til noget, et det dem, satn
maa degynde, da det ja et naturligt, at
den Mand, sont dar en Jndkainst ai 500
Voll. aarlig, bedre tan give 50 Doll.
end dein, sont tun hat 200 Toll» kan
give 20 Doll., for iaavidt at de let-et
under lige thkaak.
Men det maa gekes ad Fkiaillighedens
Vei, og naar det en Gang dlivet en
almindelig SM, ag Faeftaaelie, gaat
det lige iaa godt sont den Maade vi nu
hat. Tag, iae at Arbeidsfolt i Stat
Jnduituens Tjeneste ogsaa tan kommt
med, maa detes Lsnsiakhold tot-andres
Men di sial itke vente, til de rig(
Fall totntner ag tagek os under Atmen«
thi det er itte sikkekt, at det nagen Sind·
iter her i dette Band; ej heller ital v
sente, til Sacialistnen dliver gennetni
int. Jeg et noget bange for den, ill(
fotdi den sctltg acdejdek iok de fattiget
Bett-ed, men ioidi den iokplanter Hat
til Riesen i starke lldstteetning end d
andke Panier get-. Not n.uligt, a:
Soeialistnen blivet de iattiges enesii
Redningsplanke ioe en Tid, netnlig de
iont Hirten lunde nat-e for dem, dekson
den It Lan til at gennetniyte Nie-nieste
lidet med Jesti Ktisii Liv oed Drdets as
Naadetnidletnes Magi.
Men nu lidt am nagle af digfe Mad
sigelset, denne Sag msdek. Der et ni
den, at de iattige ikke kan komme tned
Ja, men det et deres Lsnsiothold, v
tnaa have forandket. De iattige ibland
as lau viere til ftot Veliignelfe met
detes fmaa Gans-, dlot de hustek at gim
saa ofte, de iaat ltdt at give ai. Dei
anden Madsigelie ladet omtkent iaale
des: naat en Mand hat 15 Dall
ugentlig i Lan og han detaf giver Std(
ugentlig til Samiundet, iaa vil detie
nogle iaa Aar dlive tigt, og det m
bevirte, at vi snatt vil iaa en ugtideltx
Prasteftand lige sont iden tatolsie Kitte
Hetpaa ntl jeg spare, at der er viit tiin
den Fate at itygte far, at vor Pmste
stand vil dlive ugudelig, fokdi den kon
til at leoe under dedke staat-. Ei helles
lieh-ver fattige Ktiftne at dlive ugude
lige, iordi detes staat blev iotbedrede
Ugudeltgheden i den tatolste Kttle ha
Fittekt agiaa andre Aarsager. Vi ina
necnlig liegge Maske til, at ud as denn
Tiende, flulde alle Prastet vg Laster
lannes. Skalet dygges og deteti Dtif
dækkes, Cnlers Fortvegetie, Jndres oj
Ydeeniisfiom Kitkeblade, Begier-, Be
uillinget til Opfstelie as Kittel- t Me
nigheder, og mange andre Ting. OI
enddidete tnaa jeg gsre apnmttsatn paa
at under de Tilftande, hope-endet vi nt
leder, hope Selstadeeje, Selsiadsftyr
og Selstadsdrift ipillet den statste as
vafentligfte Rolle, oil de alletfleite Kit
lefolk viere Atdeidere i Starpeoduk
tianen, dg de tjener ikke 15 Doll., met
vil i ledig og Ikdejdstid genaetnsnitlis
detegnet have a Das. ugentlig. Jee
tm-, at tunde di Kiekeialt kunnte ti.
Instaaelie ai at gaa den sei, sont va1
vlft det gatnle Pagts Falk, saa vil sit-s
tens Viekiomhed paa Missiaustnatket
tage et iaadant Opiaing i det totnmendi
Iathiendtede, at lgenneni nogle faa
Clagtled oil Jarden dlive genneins
sei-drei ai Evangeliets Buddeeeeee ag
Enden folget-, den, haillen alle Gudt
seen langes eiten Opfyldelien at part
perlighedsdaad, Menneftelivet i Uiaki
krenkelighed. «
stiftete Bei-net, hoad lauter J an
den-e Sag? Lad intg aide lidt asi· di
iaestellise Meningey der can m
indes tat part Sauf-ad.
Ieteeteekeliein
«. Yra Yirtw og Finale
— J Dagene sta den sote Jan. til
Iste Feb. asholdes et statte Ungdomh
made i Fteniont, Nebr. Det vil satlig
blive handlet am Itdejdet iblandt og as
de unge.
Msdet begyndet Titadagen d. 30.
Jan. Asten Kl. 8 ag slattet Totsdag
Ast-n.
Finskiluthetsl Collesr. J
Sindagt, den 21de Januat, indviedel
i Fjlge Telegtant sta Haaghton, Mich»
del sItsie sisstsluthetste College, het
iLandet. DetteSuomiCollese,det
paabegyndtes sat 4 Nat siden men tm
hat saaet sin egen Bygning, tilhttet
»The« Essai-h Drange-liegt Luther-to
United Association os Atticti(-a".
Bygnmgetne, det et modetne og pel
indtettede, hat kostet 830,0W —- vg
der haoes i dem Plads til 150 Eleut
Pastat R. L. Tal anen sta Jspetning.
oet et Samsnndets Fatmand, sotetog
Jndvielstscetetnonieth Man maa i
has Grad deundte det sattige ogsan
haldsvis lidet taltige sinste Kitkesolks
Offetdygtighed, samt passe dem stadig
Fremgangi scheidet
Besten et mlslytketpaa mange
Stedeti Rina, og en Missioneet i Ha
non sitiaet, at de tndsadte desknldet de
ktistne Mission-net sot detes Ulykkr.
De paastaat, at Missioncetetne sotgistet
Bttndene, Ideleegget Avlingen ass.
Tusindet vil omkomme as Sult, hois de
ikke saat hjcclp. Regetingen synes ikle
at vate i Stand til at tue thstet paa
soestelltge Stedet i Riget, vg de kristne
Missiontttet et satlig stillen
Den notste SynodegPtcestes
skole i Hamline hat nu 50 Studentet,
hvotas 28 Tevtttikete og 22 Ptaktikete.
Pros. St ad hat nu optaget en Pto
sedsotgetning det, og undetviset nu 8
Timet am Ugen i Dosen-tut Nasten
alle de tealogiske Studentet et hvet
Sindag Fatmiddag destastiget ide sots
stellige Menighedet i Tvillingbyetne.
Englandetne hat nu i mange
Nat vatet bettagtede sotn det Fall, det
hat gjatt mest sat Hedningemigsianen
’ baade ved Bidtag og ved Udsendelse as
Mission-tret Det et detsat saa nieset
« mete pvettassende at hete, at det netop
blandt dette Fall stet state Jtasald sta
Ktistendommen til Hedenskadet. Nava
s lig et flete hejtstillede ag indslydelses.
tige Englandete i det sidste Iat gaael
ovet til Buddhismus.
J Fadetens Fodspon En
« Tattet as den stote David Livings
ston e, som ostede sine staslet ag sit
Liv sot Astttaa Evangeliseting, et ble
! oen en vatdig Estetsslgetsle as sin Fa
’ det. Hatt hat sot kott Tid siden de
Y tluttet at optette Missionsstationet og
T begynde Missiongvittiomhed paa stets
Siedet langs Asttkag Vestkysi. »Don
et sin Fadets Batn saavel i Sindelag
sam i st og Blod, usotsatdet, enetgisl
og statt i Trer paa Gud«, sttivet en
- Missionstidende.
BetlinetselskabethatsitMici
: sionsseldti Sydastila. Det hat det,
s sltivet «Aagustana«, 51 Missionsstas
tconet. Paa disse atbejdet 63 otdinei
s tede Miasianittet, 145 Evangelistet ag
: 500 Medhjalpete. Jdetes Menighedet
et det:32,(,«)0 dobte Mist-m Fotuden
sdisse Statiaaet et det dlocnsttende
luthetske Menighedet i Jahanctesbutg,
Pcetotta, Bergen, Kimbetly, Beaconss
field, Bloemsontein, Lunenbetg met
slete Stehn-.
2600 ungeJapanesetettudetet
i Udlandet, 2100 as dem i de Fotenede
: States. Deövætte et det at destygte«
at de fleste as dem ikle bringet Kristem
dummen hjem med slg sam ztugt as detet
Studier, men meget mete et satftset
hebenskab.
Kristiania Jndtetniisipt
hat dygget en Kttke iVatetland. Det
indviedea tott sit Jul as Bist-I B a n q.
Metodistkitten hat flkllkksis
som Opgave at samle iso, 000,000 san
et Aathundtedi Skalesoud. De U-?
« 000,000 et alletede sudsktidetede, oq
man et endnu itte eats am, hvot naae
det Lo· sathundtede desynder.
Macbeth ladet Halt-delete as
alle Lampeglas; og Halvdelen as
Fothandlewe vil itke sælge dem·
fotdi de ille springen
Anstas Kataloget — stit.
ausmachen-umn
M Enhvet sesl t Idtesse elle
Lotttettng paa Bladet dedes realth
meddelt as snaeest mullgr.
IIIIII M- U. —
Jst-Ess
FraBlaircLollege «
»k
teologiske Seminarium.
! Pastok Anker vor pas Des-s that
lqn og Eli Dorn flere Doge i stdste
Use. J dan Franceelse ledede Past.
M slle i Morgennndastem
—- To nye Elevek toin i Ugens Std.
Det et aldtig sor sent at tage pas Stole,
men det ek dedst at viere nied ska Be
gnudelsen.
— PM. Mo l l e r ptæditede i Kir
len i Suban da Post. R a s ni us s en
iIte var hiemnir.
—- Paa Grund as doatligt Helbred
hat J. P. Jensen og L. Kitte
gaard maattet opgive deres Studium
ved Stolen. Mr. Jensen et reist til
Chicago, Jll. Mk. Kitlegaord er her
paa Egncn endnu.
— Iidste Fredag Asten saa man et
Seeksyn, idet en Del as de unge Pigek
stod ude i Gaoiden og ved Hjcelp as en
Lygte laste ivkig i en Bog. Ved nier
meke Eftersyn viste det sig, at de tote
tog nstrononiiske Underssgelsek, og at
det var et Stieknekokt, de under-sagte sor
oed Vjælp as dette at finde de tilsvni
ende constellationer. Det var manste
itte san galt, one man gjokde stg en
Smule dekendt nied «Nattens de tusinde
Hinw
— Stolen hat saaet Oilsen sts Stu
dent N o d o, sont reiste til Colorado soc
et Par Manneder siden. Det ladet itke
til, ot Klimaet derude dar nogen got-n
lig Jndflydelse poa hanc Delbred5
tvjtktiinod tagek Sygdommen lil. Vt
vilde gerne sende Nybo vor Hilsen igen,
men maoste vi lan got-e det paa en an
den Mande.
s- Ter er to litten-re Foreninger
pan Stolen, »Donnebkog« den dnnsle,
sont Not-net viser, og »The- Blnik lies
pcskims" den engelslr. Soin regte
Tvillingbrsdre stnn disse tvende hinan
den net i et og alt. De hat ingen lllv
til Fostetntoder, nien trives under deres
rette Iomldres Tilsyn, san der er ingen
Fette sor, at den ene stol slaa den anden
ihjel for at blioe Enekonge i Rom.
soer Lskdag Akten holde diese Fore
ningek stistesvis Mode Kl. 7,:30.
Sidste Lørdng Asten vor det Donne
bkogs Tut til at vtse, dvad den sor- ji
innen-. Dele Programmet dlev ineget
vel udsskt, scilig blev Mk. Stephons
sens V i olin Solv atloinpngneket as
Miso Anker stattt duldet. Men det
vigtigste as det hele var Diskussion over
Emnet: Besluttet, at de tke nordisle Ni
gek burde soreneg under een Regering«.
Som Regel er det tun Elevetne, der op
twede ved diese Moder, men denne
Gang var site of Professoren-ne Hei-ne
anniodede oin at dehnndle dette Umne.
Pros. Foght og Post. Moll er slulde
devise, og Pros· Han sen og Past.
J ensen moddevise det. J sidste Die
bltl blev Past. Moller sochindret i at
være til Stede, san Pros. Foght maatte
sotn en llsse staa ene mod to Modstani
dere. Hcin sagte-de ogsaa »br0«, og
mange dradelige hug faldt sra hoet
Side. Eiter sokste Omgang stol Pros.
pansen nied sond Ædelntodtghed Svcers
det i Steden og trat sig tilbage im
Valplodsen, saa der bleo en certig Toes ,
tomp til Stut. Men det lod til, at in
gen as Modparterne vitde bide i Gras
set, slsnt alle lovlige og ulovlige zagt
ningek dlev benyttet altsainmen til stok
Forupjelse sor Forsamlingen. Dinsidet
da Formonden etllcekede Diskussionen
sok sluttet, kalte Kæmoerne hinsnden
Hnanden til Forlig og sotlod Volplods
sen nied droderlig Hu.
-.---——- mfjs — — —
v
IX .s.
Korrespondancer
Ell Horn, Ja.
Sidst dqieg stkeo til »Danskmn«,
omtalte ieg de mange Midn, oi has-de
haft her. Jeg pil da nu omtale dort
Menighedsmsde, iom blev holdt eftek
Asiuwncemsbeh Der var nemlig et
qu Saget fumme til Fothandling,
. iom ins Menigheven ved Ifstemning
godkenbu iom sink. —- Pqstrk V i g
mente ikke selo at tukve tage Anspaer
som bcev paalagt Menigheden ved Das
ben, men fortangte, at Mknigheden
stulde have en Repmfentam til pas
Menighedend Vtgue at spare Amen. A.
L. B pyie n blev valgt til dem Em
bede.
Mon ikke beste stulde stimmt Wenig
hedeu til sum sum over iok Religion
stetem M riet not en sod Stole, Imn