Hi
ET GODT HJEH HAR ALTID UUSIIc.
ils-s h- Is m I( is ins-I til II I- u-« Is-CI1II«NI«I et III-h nicht-Ists u- swan ssns its-I Juno
its-n- I,u sit-II II M( Ist-I x s h. «- r - H« t» - »-,s» »s. Is- - .- »s im. www »
istsssts Im sk-- IN slm hu UUIMdIIIIJsdT sk« .«s im ums-« Im« sung-Unsin.
Ins-Inn » »Nun-» H 1«-»s--H««.«l« «- Iisss 1sons«;».««0U--m es »J» ««I«««k sit-»I
g sum-» l- s Hi -«.· « » «va « ..»-- I--sli»;sts-11-slc,s »s» » sk gis-r ist«-s- »I Thikt
ist !- cui-J- «I«- unpw v pas-» «- m. sislw Ists-sb- Mb II-- I tun-» «- ;-II--mf--cn»» sin
« » sn Uns Is- f» Vi- »so-: ·- H Jst-c »s-» l-"’H!)Id» .- .n. ls»h m I · :,.--I Zu »und-Hist ln
-0n.s-.rs T ,« »I« if As Oh cis-» s-«ul-«c-«I-.h(.ss d» Im »so-»I. lsslvs »- lvs umso-is
---»-—!e. l-.(.-1««--« -. »s. -.« s. i. « -- -:. « lass-( s H « uss Is.1« U K »Um ssn
sns n kcuqs ni« Vl »J- Sshtks Its-m p- fis-« »i! U«·n-»I-». «- OIW Ast-met Unu
Im Im dumöswsuf i-- Bis-n . Zr f«-n--sk- s—-s k-- « .- «-..«»
ZUIMAIW s c. co» Cz Vcsey m.. Nkw You-; P. U. uux DIE Hex-t- N -«
deksistieliesioreningem 500 Kr. til
Menighedspleien og 500 Kr. til et
Sygehuslegat.
«Nakdisk D a nebrugstb
dend e« er Nasnet paa et nyt Blut-,
foin ika Nytaak stal udgaa hvek and-n
Totsdag. Bladet fremtmdet i stort
femfpaltei Fokmai paa roh-:- Papik tsg
ligner narmest en lille Apis. Dei nd
giveg af ei Aktielelsiab og stal tedigeres
as Or. Alex-ander Dalsloin
Hensigten med »Nordist Hnoebtnggs
tidende« er, at det stulde ersiaiie de iysle
Vlndn »Bei-links Gattenbörg« og
»Thalcid)ers Annoncedlad«, hvilke Binde
Gartneke og andre Havedyrkete i de nor
diste Lande hidttl hat vcetet henvisie til
at betjene fiq af, da det i »Vineta«-:
tidende« hat- vceiet og endnu er fotbndt
at optage udenlandste Annoncer, og vor
Tid fotdket, at Gatinekstonden iaavel
sont de handiende et nsdiaget til ai ssge
udenlandste Forbindeliek. Ginntei
hetpaa hat en Dei Handelsgakinete
dannet et« Aktieselskab til Udgivelie af
ovennavnie Bind.
Horsens K sbstads Brand
d i r e l t o r a t. Qvenetssngierer C.
Ple nge er lonstitneket iom Brand
direltsr for Hoffens Knbsiad.
90,000 Hestes lo hat Kabin
hiwnö hesieskotalirik faaet Befiilling
paa fra England i Anledning af Rtigen
i Sydoirila. .
Sillebotg Statstelefonans
lag aadnedes fsrleden for offenilig Uf
denyttelfr.
Dei Anderske Legal. Kultus
minisietiet hat oveidraget Professor
Dr.1-hil.J. V. B etg f- e at indimde
sont Medlem as Sektionen for Digiere
blandt Udvkelgetne til det Ancketsle Le
gat iStedei for Dr. phil. E. von der
N ecl e, det- har Insiet sig fkitagen for
Dvekvet sont Medudvalger til nannte
Fegan
Anholdt Damper. Dei dansle
Dampstib »Wie-dünn- Sawin«, der loin
fra Intwetpety ek i Fowey bleven ans
holdt eftek den engelfke Negekings
Ocdte, da Stibet hat-de Munition oni
Bord, sein man nierede Mistanke sm,
var bestemt til TransvaaL
Eiter hvad »Det dsnstitussisie Damp
slibgfelslab«, dec ek siedet for Slibet»
meddelet, er den Munitian, sont findes
oni Bord, assendi of den tussiske Nege
ting og besinnt til en tuesist Ktydfek,
spm bygges paa Ckantps Vatft t Fila
deisia.
Strike. Fotleden nedlagde sann-·
lige Arbejdeke paa Hellernp Stil-somit
Arbejdet, focdi Lederen ai Vierftet, Dr
A. C hrifie nfen hat ladet udarbeide
et nyt Akdeidsteglement, der skitldeimde
Uckaft fka i. Januar two. Sitilen
omiatiek ca. 100 Mand.
Geheimelonferensrqad C.
F. Tietgen liggeridenne Tid meget
alvorlig syg.
Siok Gave. Qvetlceker Kleie
d o kH og Sester hat- iil Minde oni de
res old-de Bieder, Agent M i ch ael
K leis darf l, stænlei »hjenimet for
akbejdsudygtige, blinde Mundes-« det
beiydelige Bei-d af 10,000 Kr» holl
ken smulke Gave vil didrage til at leite
Besiytelfen for nievnte Institution Ud
fekelien af den vanstelige Opgsvr.
Gamle Jens Laffen i Alles
ved Priest- fyldle s. Jnledag 90 Aar
Han hat i mai-ge Aar haldt gndelige
Fotiqmlingek i Sydsjielland vg et endnu
sqa tast, at han kan efholde Fokiamlim
get af og til. Pan talte ved en iaadan
i Juleugen.
Magasin du Nord. Fotleden
tkak Magasin du Nokds hidiilvctende
Cheiek Ist-in Th. Wessel og E.
V eit fis itldage ten dekes mangeaorige
Vitkfomhed ioin Maqasinets evekste Les
dete, es finntidig nieder den list san
Mannedek Iiden iveetlsaiie nye Ordning
i Krall.
de tte tiyvalste Dikelitrer, der nit
her ovettuset Jorretningens Ledelfe,
hat efier Udlandeis Menstet vedtaset
en forandtet Lalleiid for sorretningem
Mens Reglen hidtll dar vieret den, at
Mag-illa du Nord i Lighed tned de flesie
sitt-re Fortetningek i Lebend-on first
luklede kl. S, vil inan med det nye Aar
isqe at indfm en ny Lustetid, neinlig
cl. C. -
Ved dem 25 Ists Inhilieum iok
nogle Ilse tilde-e stcakepe Mast-ils du
Rocke afseeede Edeln-, Von-. Uesiel
ag Vett en Sum ai 50.000 At. til
Funktionatetnes Undetststttliesfond.
Summen et ide fotlodne Aar nied Ren
tet ookset til ca. 60,000 Kr. og nu ved
detes Bottgang hat Cheietne destuttet
sat runde den at til 100,000 Kr» hvilket
I Bei-d ovetdtages til Aktieselsiadet, fotn
s vil fotanstalte oalgt en Besiytelse af
« Fanden.
En Husdond, det kan have
Thendr. J disse Tiber, da det tales
Itaa meget oin Tyendetg »Flygtighed«,
» kan det neevnes, at set ved sidste Uddeling
» at Ptamier tta Hotnum og Flestuni
l Hsttedets Tyendefotening nddeltes Prie
! miet til 7 Katle og Piget« det alle hat
ktjent has Godgeiet B t a nt h, Klatnps
gaatd, i Tidstutnmet fta 3 til 10 Aas-.
En flink Pige. J Vends Herred
sindeg en Issaatig Pige, det paa en
praktifk Maade hat gennemfpkt de mo
detne Jocet om Kvindeng Liqeltillelse
med Monden. Hendes Focaldte eier
et Boelsfted. .Men da Fadetens Eyn
eitethaanden et bleoet faa soc-steh at
han nu næsten er blind, og Modeten ag
faa et foagelig, hat Datteten iuldfttendig
maattet aoettage Ejendommens Drift.
Hun plain-, faar, befatget ielv med lidt
Hjielp Matkens Afgtpde indbjetget,
malket og keetnet, og hun get det alt
iacnmen godt.
Den unge Pige gaar dog ikke niete op
i det. praktiste Atbejde, end at hun ogsaa
kan faa Tid til at udvikle sin Eiland og
pleje et lille poetisk Talent, hvotaf hun
et i Besiddelfe.
Til Eftetfslgelie· Fta Sttuet
sitioeen Uden nagen Opfotdting hat
samtlige hetvietende Manuiaktuthandk
lete desluttet fta Begyndelsen af dette
Aar at lukke detes Butiktet Kl. 8 Atten,
hetita undtages dog Letdagene samt
Tiden fta l. Mai til Pinse og fta I.
November til Juleaitem
Denne Bestetmnelse maa siges at vakte
setdeles fotttinlig, og det var meget at
taste, at noget lignende maatte finde
Sted tundt omsting. Publikum oil let
kunne besorge detes Jndksd inden Kl. A,
og Kontniio’et, loni Lærlinge hat en
alt iot lang Atdejdstid i Fothold til
andre Fug, saa de faat en velkonimen
Jndsttcenkntng i Atdejdstidem Naat
den fortgede Ftihed benhttes paa en tet
Mande, et Fotholdet doddelt gladeligt·
Cn Mindesten. Eiter Gudss
tjenesten SIndag Eftetmiddag aifløtedes
paa Tytsied Rittegaatd en Mindesten
paa den tidligete Sogaepteest fot
Tytsted—Uth Menighedet, Pastot J.
C. Schmidts Gram Stenen, der
hat Form af et heit Kotg, et
hugget af hvid Hotnblendegtanit im
Cotnvall og udsptt i Stil med Eid
gamle Kotg, det endnu sindesiEngland
ng Jtlnnd, og hvottil det iotdum hat
vatet tilspatende her i Landen
Ved Aiflstingen ai Stenen —- det et
.teisi ved ftivillige Bidtag, sittlig fta
United-lich Sogne — talede, eftet
Affyngelfen af en Salme, Stedets
Sagneptcest, Provft C edetield de
! S i nto it s en. Den Afdedes Sem,
IPkofessoy l)r. phil. V a l d. S ch midt
! dtagte detpaa Beboetne af Sognene sin
I og de sotige Eitetlevendes Tat for den
;Velotlie, hvottned de alttd vat kommen
thans Fadet i Msde og sont fot nylig
Jbaode givet sig til Lende i de taltige fri
!oilliqe Bidtag, der oat indtomne til
Mindestneetket.
Pastot Schmidt vat Pteesi i Tytsted
lA41-—1880ogdsde 1893 i Hotfens
ovet 90 Olat sammel.
Sondetjylland.
Redakkionenof»Dannevitke«
er bleven ovektaget af en Dame, nemlig
Fru Matgcethe v. Wildenradts
K r ab be· Fruen hat tidllgere vaket
ansal ved eO fttmstibelgisk Mat- i Liege
og Jenete fka Kobenhavn sent-l Kom
! spondancer til syste, franske og belgiste
Blut-e.
Det prsjsiike Negimente.
De faakaldie D pta nt ers Sinnes hat
hidtil met-met undekkafte sig den prtisiste
Militcrtjeneste og fqmudig eehvetvet
ptsisist Bot-getret. — Og iaaledes oilde
eftekhaonden alle Optantecnes Bskn —
med mindre de, fom iaa mange hat gjokt,
udvandkede til Danmakk ellcr Amerika
—- iom ptsjstste Bergen tunne sikkes
imod den standiqe Udvisning of betet
Pietola-M
Men Operpmsidem p. Kö l ler, hvis
Treue ist speist nu spues at vakle, er
l- —
nu hegyndt at stalte og oalte eitet For-i
godtbesindende ogiaa over for Optanb
bornenr. Hirn udoifer disse, inden de
kan nna at faa Borgerrei,
Deroed vil Hundredek af nordsless
oigske Jamilier blioe soliitede end ydersi
ligere i denne dereg Trængselstid De!
ceidre Sonner er jo nemlig prpjsiste UnIT
deriaatter (naar de har vatet Soldater),!
men de yngre stal jages ud af Landet. !
Nu er det sikkeci en af v. Köllers be
klagelige Fejltagelser, at slig Haardhed
stulde spielte Danstheden i Nordfonderi
jylland, nien alligeoel oil denne nvt
Fremgnngsmaade kunne bringe iaa me
gen Snieite ved den ooldelige Lage-i
velfe af dyrebare Minders Buond, samt
mange entelte Mennesters Henkasten
paa de oilde Vooer —- faa man tun kan
harmeg og dedrooes over, at slig Vold
endnu er trentelig under ,,tsiviliiatio
nens« Fanemikrkr.
Hertil toninier, at Tanmart umulig
kan optage de ca. 1«.D—--15,u«U Optan
ters efterhaanden tilootiende Bornestare.
Optantbørnene beiragtes efter danst Loo
fom hjemmehorende iNordsondcrjyllnnd,
og den eventuelle Foriørgelse af dem,
ioni Projferne udjager, tan tun odes ad
Fiioillighedena Bei·
Der er imidlertid nu indtruffen et
Tilfaslde, soin tnaa lede til Domftolenes
Afgorelfe as deite Spsrgsmaai.
En ung Mand, Nitolaj Chri
sten s e n, Sin af en Optant, haode
faaet sin Anfogning om prajsisk Ind
fadsret afilaaei. J Siedet fik
han Qrdre til at forlade Landet inden
24 Timer.
Han fpurgte om Grunden, og Proj
feren angao —- hana Siedfaders (!!)
dansle Sindelag. Uhristenien oilde faa
itle rejfe godoillig, bleo sat i Arrefti
Sonderborg og Dagen efter as en Amts
tjener fsrt over Grausen·
Men Christensen forelagde da sin
Sag for Amtmanden i Vejle, og denne
erklærede, at han ((5l;r.) itle kande be
tragteg som dansk Undersaat.
Altfaa tog Christensen tilbage til sit
Hiem i Oybbsl, og nieste Dag meldte
han sig atter hos Landraaden, hooreiter
Ølmtatorstanderen lod ham arrestere.
Nikolai Christenfen vil nu ikke for
lade sit Fadeeland, for hans Sag er
prsoet i alle Jnstanfer. Og det sial
knide foart for Dr. o. Kollet at komme
uden orn Aabenraakonoeniionen, der til
sikrer looligt llndersaaisforhold. J
hoert Fald hsker Chr. hie-time i Nord
spnderjylland, —- der er han fsdt, der
leoer hans Slregt, og alle hanc chre
har doet der.
Moderen har indgivet Beforerina
over Udoisningeiy idei hun havder, ais
Sonneni hoert Fald har aroet Fadetens
retslige Stilling og deriot kun tan nd
oiies ai rent perfonlige og ikte stedfaderH
lige Grunde. — Man stulde saa iyiie6.«
Nu et o. Köller atter i Binden.
Nedbrandt for anden Gangl
er Gaardejer Mohrs tsjendom i Fol.
Alle Kreaturene med Undtagelfe af Sai
nene bleo teddedr. Gaardem som, for
hat tilhort J. B erg, var oplort i Som
mer, da den fuldstrendig nedbrrendte den
2· November f. A. Alle Bygninger var
sammenbyggede og forsynede med Pap
tag. Den iiuorrrende Eier, en Tiimars
ster, har lobt Ejendomcnen as den tyste
Nydyggerkommizsion i Nodding. Heller
itke denne Gang oed man noget oin Jl
dens Volk-nist
Dsdsfald. KobtnandJ Schra
der, Haderaleo, ramies iorleden af et
Slagtilfaslde. Ei Par Timer fenere
aigil hani sit Hjem oed Boden. Han
dleo 73 Aar sammel. Den atdsde del
tog i Tteaarskrigen. Oan oar en me
get anfet og agtet Mond i sin Kredg og
en troiast danst Mand. J. Sehr-der
var bl. a. en lang Aarrrelte Medlem of
Beltyrelsen for den politiste Forening
«Kommunalforeningen«, men nagtede
for et Par- Aar siden at lage mod Gen
oalg. Han var Medlem af Bestyrelfen
for Haderalev Bank og haode of sine
Medborgere iaaet ooerdraget flere andre
Tillidshoerm
Et behaqeligt Minde. »Fo- um
trent iem Aar siden todte jeg den isrste;
Flaste lcuriko nf Dem,« strioer Dr.s
Peter Urbes, Adams, Mich. »Vor
Fortetningsiorbindelfe siden har varett
lmeget dedagelig, og Deres Medicin hat«
olst sis fuldkommen tiliredssiillende. Vi
har ved mere end en Leilighed proper
deres Virtekrafti oor Familie med meck
bart Held. Mes. Urbes har i tre Aar
tidt of kronist Forstoppelie. Dun tog
Æske paa Æste af Peller, men iandt
tun midleriidlg Lindrins. Deres Ku
tllro helbredede hende fuldsicndig. En
ai mlne Nadoer var oqfaa sog. hun
led af »Ja-rate Complalnt,« og Qioo
ollde ltke betale for, hoad hun havde
. vfs—l
logt ud til Doktor atem. Det kostet-e
hende tun et Pot Dollats at blioe hel
brebet. Deus Medicin er meget popu
læk her paa Egnen.«
DI. Peterg Kuriko er ikte til Salgs
poo Apoteker. Den san tun erholt-es
of Lokologentek eller direkte fra Fabri
kanten, Dr. Peter Fahkney, 112-—114
So. Hoyne Ave» Chicogo, Jll.
L
Fra Brodrefolkene.
Sport-ig.
Minister-en taten Undek 15.
Januar meddeles, at U. S. Muttert
otta(1)e, Qberftlojtnont L to e r m o r e
er ankommen til Stock-wim.
! Under Samtolen meb SoerkigsNorges
inye ULIcmigsminister L a ge thjä l m,
’yu«ebe nenne siotte sjg om de mellem
Noth Ug Soemg verserende Strum
spotgsmaai. Hatt ansoa can det unen
lige Forhold for at oærc et tet overflas
bist, og faa snart den Stand kom, da
Unkosten-s Solidarttet stulde oise sig,
oilbe be to Folt statt Skulder til Skol
der. De polittste Vanileltgheder kunde
let udjrkoneg oed gensidige Jndkommels
ser. Hatt oak fast bestemt paa at villc
modsætte sig det notske Forlongende om
en iækjktlt norsk Udenkigsministcr, tht
da oar Unionen folttst ophceoet.
Endelig udtolte Logerhjälm det Hausb,
at Soensle og Nokske i de Fokcnede
Stater ikte oilde lade dekes indbykdes
Fotholb komme til at lide under de
javnlige Udbtud of politifke Vonskeligs
heder i Hjemlandenr.
-..Jk’-QL "«· «"«"«’ s s- -
Franltig.
Ministcctet vindet en Seie
J Totgdagg maatte det fransle Mi
nisterium attet ride en Stotm as — bog
kun en Starin i et Glas Band· Ofte
hat vi gjort opmætlsaai paa, at deti selve
Ministeriet W aldeck-Nousseaus
Sammensaetning laa en Fare sot dets
Levedygtighed. Navnlig, at det finbes
en ettlæiet Socialist i dette ellers hsjs
adelige Ministerium hat vcetet de kon
setvative Nepnblikanete en Totn i Piet
M. Mille tand, der et Handels
ministet, hat bog trods sin Sacialisine,
og vi et tilbøjelig til at sige: netop paa
Grund af dette Standpunkt kannet holde
sig paa Ministettaburetten.
Flete smaa erjk hat vætet oppe,
hvet Gang der com en starre Streite.
Men navnlig St.-(5tiennesStrcjk-n,
hat i den sencte Tid givet Anledning til
zan. M. Milletand kunde jo neinlig
itke svigte sine Meningstællet: Arbei
derne; hat heller ikke gjort det, —- nien
hootledes skulde da Minittetiets vorige
Medlemmet, sont ete konseivative, lunne
taate hain i dereg Midtet Var het
ilte en Svaghed, der knnde lebe til Mi
nisteiietg FalM
Den tredie ftansle Republils Historie
viier jo tydelig nol, at Ministerierne er
ikte jnst langvarige, de faar som Regel
en haade btat og hurtig Dab. Hootsot
slulde da Waldeck:Rousseaus saa uenss
attet saintnensatte Ministerium have Lov
at sidve over et halot Aar-. Tillige hat
man angtebet seloe Chefen, inen han
var iirottelig· Denne Gang laatede
man saa det svageste Punkt, M. Mil
letand, Angtebet kam svm saedvanlig
i zann as en uskhldig dannet Zitter
petlation.
Den progressive Republikanet, St
Etienne Rigsdagsmand M. G ay trat
oog sin Jnterpellation ttlbage i sidste
Ojeblit
MenMilletand vilde take et botgetligt
Ord — reiste sig alligevel og eitlætede,
at det var en usand Bestyldning, man
sarebragte knod ham, at han havde be
gnnstigetde streitende Atbejdete, og at
han havde blandet sig then Akbejdetsttid
uden at lade Ptemietniinistet Waldeck
Rausseau det vide.
Saa reiste sig Sociatisten M. de
Jeante soc at intetpellere Regeeingen
angaaende dens erhold til Belcnonti
itreiken. Der slulde Presekten have
handlet i Atvejosgivernes Favst og
sorssgt at saa Mititieret til at hindre
Arbejdetnei at streite. Tillige beklagede
shan htiligt, at Kaindet og Bstn ved den
Lejlighed havde maattet saoe under aaben
Himmel. s
»Ja-« —- taabte Nepublikaneten IIL
Sallgnac Fenelon—,,men Strei
kens Levete sov paa de fineste Hoteller«.
s ——1
M. de Jeante endte med den ikke
usævvanlige Jense: »Na-d med Kapita
listekne, lange leve Arbejdekrepublikken«
og htlstes nf de taditaleö Bifald.
Saa mantte Gay op alljgevel5 han
anklagede Regetingen for at have fundet
sig ide Streitendes Demonsikationck og
paastvd, at M. Milletond opmuntkede
dem til ut modfætte sig Arbejdsgioetnes
Forlangendr.
Da Millemnd hande gentaget sit
Spuk, oplceste Waldeck-:1tx)usieau den
Jnstruks, han havde udsendt angaaende
Ret til Stkejke og Arbejdsfriheden —
og — hvad der harmede mest —- koste
Arbejdetnes desindige Optmden. Der
havde slet ingen Ekecesfer fundet Steh.
Da var Singet vundet, og Kamket gav
Ministeriet et T illid s v o tu tn med
329 Stemmer mod 74.
Waldtck Rausseau menes nu at have
redet den sidste Sturm af inden Esset
aaret.
Thi nu kommet Udstillingen, og i den
Tid vjl Frankrig pynte sig med en ton
stant Regcring og roligcte iForhold.
Der skal jo altid sckrlig fine Hsjtidå
klædek til sjctldne Lejligkzeder.
Energist Protest sra Satnoa.
Malietoa Tanus ce verd
J Ftedags offentiggjokde den sama
anste Hsvding, Malietoa Tanus i
London «’1’iIn(-s" en Protest intod den
satnoanske Traktat melleni LI. s., E ag
land og Tyskland.
Høvdingen viser sin historiske Belast
hed, idei han etklceker, at Deiingen as
So nt o a et en ligesaa gkov KrankeLse
af de ganile Traktater og lige saa stor
Forbtydelse ooeksor Nationens Ecsistens
tet som P o l ens Deltng, og Sonder
lennnelsen as D a n nt ark og F r a n
ttig.
Atle tre Punktet etjo lidt nargaaende
mod Tyskland.
Han synes endvidere —- og heri hat
han Net — at, hvig Stocmagterne gaat
skem paa den Bis, da er erdstonsetew
cen Aarhundcedetg storste Faicr.
Ogsaa de kulturelle Spotgsmaal op
tager Malietoa Tanus, og hansynes her
at viere kendt nted J. J. Rousseau s
Trinken Den Kultur —- siger han —
sotn Stormagterne indsører ide annets
terede Lydlande, Beiden oder, er rin
gere, end de indfodtes primitive Stade i
»de stjaalne Lattde«. Den soker tun
til Ktige og Brud pan Tto og Lode,
samt desuneter Befolkningen ved gru
somme smitsomme Sygdomme og Bran
devin.
Der er desveerre altsor niegen Sand
hed i disse He. Malietoa TonuS Ord.
Missioneeeetne hat han heller ikke no
get godt Øje til.
»Es-e Mission-erer, som benaadede
oote Lande med deres hellige ellet vans
heilige Nækdærelse, indførte de samtne
religiose Partier og indbyisdes Had, sont
soc Teden herster i de civiliserede States.
Missionketetne bor i fine Paladset,
udstyeede tned al den sutnine Lukgus som
i deres Hjemland, og feiger oS saa Bi
beler og Bannedoger, sont —det kan
He. Malietoa Tanug degribe — de saat
sendi til gratis Uddeling·«
Jdet hele taget plukker de Vefolks
ningen godt, Inener han.
J Anledning af, atWeSleyanske Mis
sionærer ved et enkelt Mode paa Tanga
haode indsamlet 27,0(t0 Pd. Sterling,
udbtydek han: Missionærerne fik stem
kaldt en stor Kappelyst, idet. de sortalte
de indspdte, at de storste Gioeke vilde
viere de mest gudvelbehagelige, og sau
ledes gik lige imod Aanden i »Enkend
Steckt-C
»Diese er diue Gurety o Jskae1;««
stutter den oprøtske Hat-ding.
Man faat nu se, hoad Missionærerne
siger til Malietoa Tanus haarde An
tlager. Thi at Stokmagterne slet intet
siger, derotn tøk man date doerdeoist.
Men —- Hsvdingen hat dog mete»
Forstand paa ondt og godt. end man eri
tilbIjelig at regne med, naat man tanket
paa en samoanst Hsvding, der vel i sin»
Tid hat« hast sdaek Lyst til MennesteJ
ædeei.
Mon nu Missionaererne alligevel ikke
hae hjulpet ham en lille Smule i Ret
ning as den kigtige Vettdseettelse as
Menneskets Sjcel og Legeme?
Øm alt og alle.
Den fokte D sd rasekstedse værre
og værre i Hawaii. Ntrsien hoekt eneste
Tilfælde medfstek Dsden. Der er ta
get strenge Forholdskegler mod Sys-i
dommens Umnebequ men den er von
skelig at faa Bugt med. Ooer 20
Mennester er dsde i Honolulu. De
smimde Hase buntes- Folk siygter
bort iTusindvis. Menge Penge et an
oendt til en grundig Udrensning af
Byen.
Den engelske Regering har
has Lairds i Vulenhead bestilt et
Krigsskib. Mastinetne, som bliver de
starkeste, der nogen Sinde er lagt ind i
et Kriggstib, sknl viere paa 18,000 he
stes Kraft. Skibets hele Pris er
Li,000«000
Anna Gould og hendee Greve
sall it. Fra Paris meddeles, at Gre
Boni deCastellane, AnnaGoulds
Ilsrgteherre, skal have tttln faa mange
Penge de sidsie 2 Maaneder ved uheldige
Spekulationer, san han nu hoetken ved
ud eller ind. Nogle siger, han hat« mi
stet 20 Mill. Dollare, andre tun 5;
men i hvert Fald reiste Greoett og Gren
inden i Lssdags til New York, h or de
ntuligvis haalter pna Hjælp sra hendes
rige Bater
Russisl Krigsskib grund
itø dt. Tset rugsiske Ktsiggfkib »Buc
taoa« et grundftødt paa del baltisle Hatt
nier Liban. Dct var et itort og kost
batt Slib, bygget i 1894.
St o rt h i n get i Not-ge har bevilget
3,0W Kroner til hver as de norske Of
sicerer, som gaar sor at selge Englan
detnes og Boernes Heere i Sydasrikq,
uagtet Ossicererne gaar som Privat
mcend og ikke som ossicielle Militcers
tlttachen
Englands So at til Cho ate.
Dei amerikanske Mel, sont bleo lot-fisk
ret udenfor Delagoa Bay, er st«igivet.
De Forenede Staters Atnbassadsr,
C h o a t e, havde en Jnterview forleden
nted Matquisen af Saligbury og ftk
mundtligt Svnr paa Washington-Rege
ringens Forestillinger. Den briltiste
Note i Sagens Anledning bleo senere
iendt til de Forenede Steuers Ambab
inde, og dens Jndhold blev kablet til
Washington. Den gaar ud paa, at
zehestosser itle anses sor Krigslontras
bande, med mindre de er bestemt soc
Fjendem
K o n g O s la r dikterede ved en pri
vat Audietts folgende Budslab til Stan
dinaverne i de Forenede Stater: »For
tcel dem as mine Falk, som har opslaaet
dercs Boliger i de Forenede Stater, og
deres Esterkoinmere, at jeg solger dem
med Karlighed og Interesse, og at ieg
seler deres Glieder og Sorger, sont om
de var mine egne. Det glæder mig at
here, at Svenskerne og Notdmiendene
er blandt de mest agtede Borgere as de
res ftore Land. Maa det altid gaa dem
godt.«
Kongen viste sig meget interesseret,
da han harte om al Velstanden i Ame
rika. Han var godt underrettet om
Americas Piobletner paa Philippinetne,
og ytrede Dnsket om, at Krigene der og
i Sydasrika snart maatte vacre farbi
75,000 russisleSoldater har
sorladt Tiflis, Trangkaulasien, til Baku
ved det laspiste Hat-- Erstlny De stal
straks feile over til Krasnovarsl, hont
sra de fortsretter til Kouschla, Grænse
stationen ved Asganistan. De vil fnart
rykke srem til et Punkt endnu naermere
Herat, og denne Byss Besættelse afhæm
ger as Begivenhederne i Asganistan og
de drittiske Troppers Bevægelfer i Jn
dien. Alle Ruslands Krigssorberedels
set er taget. J Sibit«ien, saa nrer drit
tisk Indiens Grause som mulig, er
250,000 Mond nu fantlet.
Et Jordslcelv rasede iPalem
borg, en hollandsk Provinds paa Den
Sumatra, den 5. Januar. Fiorten
Landsbyer blev edelagte, og nitten Ind
sodte bleo drehte. Mange Huse blev
abelagte i Vencoolen paa Sumatras
Vestkyst. To Personer blev dræbte og
sent saarete.
Portugal vil ikke scelge. J
Nationalsotsamlingens Deputeretkant
mer gentog Udenrigsministeren tned
Styrte, at der itke var Spor as Sand
hed i Rygtet om en mit-engem Traktat
med Portugal. Han erklærede udtryks
kelig, at Portugal vilde hverken talge,
afftaa eller bortleje nagen Del as sine
Kolonier.
Michael Munlacsy, den be
rImte ungarske Maler, hvis Maleti
,, Kristus sot Pilatus-« er verdensbersmt,
har i læitgere Tid været sindsivag· Nu
»er han ogsaa bleven lam i begge Ben as
» hat mistet Synet. Hans Kette plejer ham
mkd den sterfte Omhu, men hqn lender
hvertett hende eller nagen anden langem
Repu blikkenMeric oproducerer
nu mere Sslo end noget andet Land.
De Forenede Steuer har ssk vieret Nr.
1, men Mexico har i det sidste Aar pro
duceret 2 Millioner Unser Sslv met-e
end de Forenede Stater, hois Sslvpros
duktion i 1899 del-b sig til 54 Millio
nek Unser. Ncest eiter de Forenede
TStater lommer Australien met 18 Mil
ilioner Unser.