J DödSkamp.
Forteelling at Helene Berthold.
(-«idrtiat.)
Hoortattede jeg ittc Herren. at han hadde odidldt
mit niest drændende Laste, sprend jeg endnu tunde faa det
vdtalt, og Engelhard der -— ligesotn jeg — var ineqet be
qejstret for at dinde sit egeiitliae Fædreland for Krisius,
Bad mig indstandigt om at tage ham nied daa min Mis
Asnsrejfe
Jeg indvilligede naturligvis med Glade, og ogiaa
Dem-it var alt for leidig inod Gud til at lagge noan videre
Dindeing i Vejen for denne fornvede Stilsmisie fra fin el
fcede Sen. Medens dan med Cdilo died ved Miescoshoi.
drog jeg af Sted i Folge med Engelhard
Gud Herren ledede seld i Naade oore Fied, idet han,
Udm at di rtriede det, fIrte as lige til isngelhards Mem
ftavn.
Vi haode neinlig den Gang, da vi —- tort forinden vi
sandt Bernene — red uden din dcn omtalte Vo. itte spurgt
Wdens Navn, og ieg anede demr itte, i doilten Egn
vore to hittebsrns Vugge davor sttaet. Vi drog tun til
Sdeboe, fordi Hedenitabets Mai-te der stulde vare tættest,
vg forde di hadde hart iaa inaxige ghielige tliitgter oni Pra
Fteniord dg andre ftrætteiige Tirig, thaten di daa Vejen
til Sdeboe iit betrceitet irn iaa niange forftellige Zwer
Mange deiiarende FolL o: inedte, advaiede os mod
at drage didere: ine i di lod o—:s itte standie. Cn hemmelig
Magt droa oH til den berugtede Stad, og trostigt vandrede
vi fremad i Tillid til den Almægtiges hjæltx
Og se, vor Tillid til Gud blev heller itte besteemniet.
Han, vor Gud da derren selv, havde fort os ad denne
Vej og allerede banet den for os. Bi fandt allerede Mar
tetne hdide til Hatten og sit oven i Kibet Naade til ved
dort Komme at lhtialiggøre to ensoninie Forældres Hinten
Sandelig, blind inaa den dare« foin itte i alt dette
ertender Guds stvrende Haandk
Med Salmiften ixdraaber jeg:
»Als Betten er dette stet, og det er nnderligt for oore
Øjne«!
»Ja, underligt for dore thiek« gentog Hsddingen,
dhbt mitei, og kalte Manten Hannden.
»Har- Tat, Broder Otto, for alt, tidad J da eders
Bruder har gjort tnod innre Berti! Bed edets Gud tilgide
mig, hvad jeg i hedenst ilvidenhed sdiidede inod Trengenel
Kun han, den Almægtiqe, ded. hdad jkg i hin frvgtelige
Nat har tæmdet og lidt! Jeg elstede jo Drengene lmjere
end mit Lio, og saa lange ioin mutigt ftjnlte jeg dem for
Ypperfteprasieng Ljnr.
Men Jaroslaw lod mig ingen Ro, fIr jeg havde isjet
mig efter gammel, flavist Sud Med de strcetteligfte
Ttufler bragte han det endelig faa vidt ined mig, at jeg
averdødede mit Faderhjertes Stemme og lovede .·),ernehog
det frygtelige Liter. «
Ei Ljeblit toalteg hans Ztcmine af den irdgteligfte
Bevcegelfe, derpaa vendte han sig mod Engelhatd og iagde
dcmpetz
»Tilgiv ogsaa du mig, min Sen, og boer itte Nag til
din Faden
J lidenstabelig Omhed omfadnede han den tsnne
Yasuna, og ated Taarer i Linene ststtede denne Hodedet
paa stdingens Stulder.
«Min Faden min dyrehare Fader, hvor tunde jeg
Dredes daa dig! Jeg betlager meget inere ai Viertet din
Vildfarelfe og dine bit-e Lidelser. Foretominer jeg dig
ruiaaste endnu noget freinmed og told i mit Busen, saa til
tegn mig det itte. Alt for pludielig er alte diSse vidunders
lig Afslsringer ftdrmcde ind naa mig. Vel h»ar jeg ofie
med Sinerte tcentt tua niine rette Fortder inen aldrig
hat jeg haahet paa nagen Sinde at genie dein her i dette
Liv.
J Forhold ngtngivelier, iaa didt iorstetlige fra edetS,
set jeg opootiet, og derfor foretonnner alt mig iaa nnt og
ubetendt. Uner tdft-triftelig Jndflydelie er jeg modnet
til Mond og tan nu itte stratg finde iniq til Rette i de her
Herstende hedenftsilaoifte Saeder. Alligedel anser jeg det
set en icerlig ftor Natidezlicvisning fra Verren, at jeg her
findet min dyrebare Moder ioni dobt Kiiftetn og at ogfaa
du, min Fadet, nu hat ertlceret dig for Kristndonmien
O, hoad dilde Edilo da mitf take Plejeiader bog fig-:
til alle diese vidunderlige Distoriert Jeg vilde Unste, at
Isdegge de to take Mennester nii snd her i vor Midte, thi
first da vil min Lytte være fadknnne i, naar de ved alt
Og tnnne glcede sig med os.«
»Du bar Ret, min Som« sagte Hela eint. »Jet!
hat det paa samme Bis foin du. Nu da jeg ded, at min
·Dreng, min Staniyl, lever, hat jeg ingen No paa mig, spr
zjeg Lan flutte ham i mine Arme.«
»Nu, laa dil di i Morgen tidlig fende et ridende Bad
Eil pettug Miesco«, udlmd Jesto smilende. »Im let
nat, min take duftrn staat sig itte til Taals, ist hun let
An Stamhl for fine Ojnr.
cvot nndetligt er dog itte et Koindehjette dannet!
Sitten lange Aar hat du, min Dela, taalinodigt baaret Ta
het at dine Sinnen og nu —- paa een Gang —- synee det,
san tunde du itte nie-re leve en Dag uden dem. Jeg tunde
Ketten blive stiniyg paa mine Bernl«
cela laiilede lytteligt.
»Bei hat da ttte nsdig, min elstede, det ved du ja
gebt. Den fjrste Pladi i mit Djette indtager du, og in
Vn ihele Berden stal nagen Sinde tunne gsre dtg den
Max
Æ otnfadnede Jezto sin elltede Div.
»den ftemtede jo biet, nein tate. Du ogjeg httet
W laut-en, da liae faa lidt sotn forduni den state
Wie Hat n- den Hm Lytte tnnne etve ps ud as hinan
III-.
Ists-Inn hidcalde pusfoltem at de tan dele
s «Rtsillktesegmnll, den gamle, tko Sich
jh UND-Ihnen athau das ttte hat gattet helt
Ie- M Ins-gnug u jedes via-as pgm —
" - ,«-«a«fme. —-—«
swupusisameiumstmvy
i Ess
I
i
I
i
» Mec. «
« Daand.
J ltdad der hster ham til. Alle-rede tnin Fader og ntin Bed
. er til-selig digl Aldrig bar to lignet hinanden taa meget
-Dlding i fin gammelssldvisie Dragt. Don didfte jo nol,
»Divilow og Stamm, begge to, begge to reddede!« r
stnsmede han med dienende Latier og ilede derdaa hen til
Broder Otto og lvzlede Sonne-n at bang Klædebotn
»Tattet dcere J, Verre, og tallet verre de Kristnes
store Gad!
Allerede i laengere Tid dar jeg efter min hallet-indes
Onsie hsrt paa, ddad bun fortolte inig om den himmelsie
Fader og bans endaarne Sin, og i Dtg er iesg for stedse
dleden odertvdet ont Saltergudens Magt og Derlighed.
Jeg beder eder of hinten optag oafaa mig i eders
Kredsl«
»An Bin flal blide bitt-U ldarede Munlen ritt.
»Saa snart det er din Herr-e delejligt, dil jeg endnn en
lort Tid underviie eder begge og derpaa dsbe eder i den
tteenlge Guds Navn.«
.Oglaa hom, min Herre, ogfaa dam! Nei, ingen lan
dog i Langden modftaa min Hersterindes Gad: th dg
lad, ung og gammel maa boje sig i Steoet for bang Magt
dg Derlighed!«
»Du bar Ret,« idarede Dsddingm aldorligt. »Fo:
den lwioe Krists Tegn og llnderaerninger tnaa dore gamle
Afgndsaltre, et for et. ftdrte i Wiens-«
»Amen, fanledes fle det,« uddrsd Ltto liøjtideligh —
Ncefte Morgen tidlig iendte Jele i al Ettlhed paa
lidelige Eendebud af Sted til Dertug Mir-Sco. Det ene of
dein dar BoguntiL og den ganile, tro Tjener bar den for
feglede Etrive·fe, Cngelhard davde inedgidet dank, omltygs
gelig fljult daa Brdstet.
»Far med Gnd og bring tnin Sen nied lixetn!« til
raabte Hela den dortridenoe, osg Bognmil nillede aldarligt.
»Stol paa mig, ntni Herilertnde. Med mit Lid in
deftaar jeg for Stamm-«
Det dalte almindelig Fornndring ded Dertug Miescos
hof, da Jeslos Ylfiettdinge ankam og oderdragte Widder
Denril af Sollen lsngeldarde Etridclie.
Med Taarer i cinene lcene den fromme Mand sin el
slede Plejespniz Elridelse. og trdds Eitierten over. at ban
nu ille lcengere dar ene oni Bienene, foldede tun talnetns
meligt og tjlbedende Haiiderne.
»llnderfulde er dme Zeichen o, herrs! irr der lsirnnd
til at tnnrre og klagt-, naar du har fsrt alt saa derltat ud3«
Han btd Zendebndene dænle sig og lod dein ansitfrit
bedærtr. Sinilende lagde hatt Mæite til Bognmtlz liro og
det segende Blit. leingen dendte bid og did.
»Slaa dig til Taals, gantle, « iagde han denligt.
»Min Ein er for cieblillet itle dient-ne, inen hatt maa
fnart dære her. Du lan rolig wiss-, indtil tun lam
Talnemnielig ldeiede Bogntnil den denlige Widders
»Gode Verre! J dil nol lunne forstaa, ltdor jeg lan
ges ester inart at genle dort Hilf dngfte Zon.
Jeg ei- ganste dist tun en ufri Mand, men alligevel
banger mit Vierte trdfaft ded Inin herre, .’se5lo, og alt,
ftefader tjenle i dans Fadeeneh is, og derior dar det daret
mig stratleligt at tænle paa, at Tidilonsz cedle Etatntne
sdneS nær ded at udds, dg at inine Bsrn en Gang i Tiden
dilde qaa oder i Handetne daa fremtnede Ardmger.
Lodet dære den store Zaliergud, der i Rinde afdaers
gede denne llxnlle og ..odede Ousetz retrnæsfizi Ardinger
fra Dsdenl
Lodet være den ftore Gud, sont deeltede om tnnge
Bdrde fro min Heites chel og beredte min dltdc, fromme
Hersierinoe iaa ftor en Lotte!«
Tildedende havede Oldingen de foldede Hemde-r niod
hinnen
leit beim-get betragtede henrit den tro Tjener og
drog samtidiq et Lettelieng Sul. Han ludde — ftrals da
hatt hsrte den didunderlige Beretning—— lInlig frogtet for,
at litns leere Meister-. nn atter stulde lomine iblandt de
denste Ontgidzlier, inen danif Samtale nied Bogurnit be
roliqede hant iuldftasndigt. As Viertel frndede han iig til l
den rige, derlige Arn, der dentede hans Cdilo, og heller ille ;
frygtede dan for Zlilzmisien. ddad siulde del date til (
i
l
hinder for, at hatt ield droq ined hant og grundede sig et
ndt dient i Soeber ’
Venligt lagde han Haanden paa Boguknils Elnloer
og iagde icnilende:
»Seid er alt del. aatnle. Tal vor Gud for hanS nn
derfulde Gerninger, ogiaa jeg lan heller ille andet end
priie den hsjefteö Forellen
Men bir! hodilag i Gaardenl Min Ssn et dendt
hjent, og du dil ftrclz faa dant at ie.«
Men Boguinil gad sig ilte Tid til at here Henrils
Ord. Sdin et Ldn dar han stdrtet ud af hallen og holdt
nu tnalende Stigbsjlen for sin unge Verke.
»Von hiliet, Stamdl, Ein at desto, Slavernes"
stding!« stammede ban, llcrlvende of Fryd og Glade, og
tnslede Spannen af Ynglingens Kladebom »Ja, ja det
sont du og intn Verte, Jeslo.«
Med ltigende Fordadielie betragtedeCdilo den bedcegede
at han ilte var denrilö lsdelige Sin, men deguagtet for
ftod han itle Bogumils Tale, men lagde afdisende;
»du-m er du, Mand, og hdad vil du mig?«
Fsrend Bognmil lunde spare, traadte Widder Henril
til og sagde hastigt:
»Ur-m med mig, min Sin. Derude er itle Stedet -
at dringe slige Ting for Ldlet.« «
Yngllngen faa forundret daa sin Plejefader. Endnn
aldkig tilforn havde hart let den aldorlige, rolige Mund j
et laadant Sindsodrsy dg ban fil en dunkel Anelle otn,
lind der dilde komme.
»An Inder. ntln ddredare Fadee, hdad er der stets«
fpnrgte ban cngllelig. .Jlle sandt: jeg er og bllver din
Sin, jeg heb-der ltte at needne den, der udlettte mlg paa
gtusotn Bis, med de Immeite Rade-ep
«Ja, dtt er og dliver tnin elsiede Sim« raubte Isid
deeen nied Isarer i Dinene og omstdngede den dddt beda
gede Ynglingz Jnen Sud vll spenden nitg ogiaa give dig
dtne rette Zorældre tildagr. Knur derfdr ttte mod dam,
m lat, hvad dtn Brodes leudee dls med den gomle
MU- «
ps- tskig IM- WWI es fW stil
Endnu ligesom i Dromme, thd Ynglingen Bkevet,
og da dan havde last det, bleo han siddende, ligesom bedi
vet. Det var alt sammen iaa ftennned og forundetllgt for
have og dan lunde slct ilte tanle fig, at han, der var op
volset blandt de lttstne Saltere, nu for Fremtiden stulde
fæfte Bo blandt de hedensle Slaoer. Slsnt ban, da han
havde last Btevet, not i nogen Maade lunde undslylde Fa
dekensz Opltceden, faa formaaede lian dog ille strald at
vanne sisz til den Tanle at se den flavisle thlle indtage
den elsieee og dtjt agtede Riddet Dem-its Pladd. Sul
lende sljulte ban Ansigtet i fine beendet og dvalede en
Stand i dyb Smerte.
To tskte nogen tagte ved band Sluldek,,. og da han
faa op, lncelede Bogutnil for hacn og sagde bonfaldende:
»O sprg ille, dyrebake Dekre! Jeg bringet dig intet
ondt Budftab, men jeg tommee for at fske dig tilbage til
latllge, rtge og fotnemme ?yoraldte!«
Lg uftkligt begvndtenu den gamle at fortalle om
Formen, den tapre, eedle JeSto, otn Okta, den omhygges
lige Bedftemodet, og frem for alle one Helo, den blide,
fromme Moder-.
Mere og mere straalede Ynglingens Eine, og med
hele sit forklge, glade Sind herte han paa Oldlngensz fidste
Ltdz
»Mein fra dam, der friede dig as lllvindeng Gab, fra
den ædlc Mand, der opdtog og undervifte dig i all godt,
beho ver du jo detfok ille at stilles. Den gode Riddek
Henrll vil folge med oS og nedsætte fig l Eoedoe.«
Wle sprang op med et Glcedeöraab.
»le han? L, saa er alt godtl Sau velsignet jeg den
Tag, fom strte dlg Uid med samt dit Budstab.««
Henrvtl lvzsede Bogucnil sin unge Herres Haand
.Velsl;;nel være du for disse Ord! O, hvor vil ille
min Dersleklnde bler lyllelig, naat du vilek hende et glad
Umfle
Tg Minder Denrit alter tkaadte ind, faldt ertglingen
bam befugt om halten:
»Nun du dtager med mig, mln Faden vil alt blive
godtl llven dig vilde jeg ilte tunne udholde at leve i det
fjeme, fremmede Land."
»Mein dvrebare Zon, book jeg glaedek mig over din
Kætllglled oig Troslab!« udbrsd den alooelige Mand,
dybt beweget »Ver: ubelymtel2 du og Eil-geword, ; er
og blinkt mine elflede Bern. mine aandelige See-merk Men
netop, sordi di to hsker iaa fast og ulstellgt samtnen, netop
deifor tot du oafaa —- uden zryat — vlse der rette Foc
ældre al floldjg Kætlighed og Wieseng
Hvillet hetllgt Kald dlnter ille ad dig og din Broder;
edel-:- deeland og Landslnænd, hele eders rige Fabre-ne
arv, all flal J vinde for vor bsjlovede Dem oa Falter-!
Ficke tuslnde Sjcele, der hldindtil ravede o:n i Hedenflas
bete Mitle, dem flal J fske tll Jesu Kristi beundtlngs
vcetdige Log! Karl ilte alene denne siore Opgave ildne
dir Kriftenbjette ? «
»Jo vlgselig, min Hader-X udbesd den slsnne Ung
ling alvorllgt.
.Nu, saa as Zled i Gut-S Nat-m lll del gamle, men
dog noe Hiern! «
.Foebandet, tisold sarbandet vare du, trat-sel« streg
han med en as darme nasten tvalt Stemme. »Men ds,
ustkafset stal dette skke gaa ben! Jtte vil jeg hvile, ssr zer
nebog selv med sin havnende Lvnsteaale sdelagger dig og
hele dln Ogleeetla
Bedevet deltagtede Jeslo den rasende Fanatsler.
»O, mtn Faden dine Dkd smerter mig dvbtl Dog
stvgter jeg skte din Forbandelse og Zeknebogs RssekL tdk
— tro mig —- Saksergudem der nu ogsaa er min Gad, er
tusjndsold starre l Magt og t Verlighed end alle vore dsde
Asguderk
Jaroslaw vilde spare, men Raseri og Oplndselse be
rsvede ham Malet, og den anden vedblev langsomt:
»Ja, teo mig, min Fabel-, den bvide Krist et i Sand
bed magtigete end vote gamle Guder! Det hat jeg selv
ersaret, og deksor holder jeg mig nu til haml Dustek du
ille, hvor jeg en Gang smadede og haanede ham og soor
paa aldkig nagen Sinde at boje mia sor hom? Dzj uu
hat ban dog vundet Eejk over mig, ovzroundet miq gen
nem min Dusttug stomme Vandel oq et berligt, storslaaet
Underl
As gansle Hier-te tror jea nn Pan den treenige lslud,
og det et mit inderligste Laste, at ogsaa du, nnn Fadek,
om en stallet Stand maa naa til denne salige Ettendelsel«
»Aldeig! Aldrig i Eviqued!« streq woverstevrastem
der nu e«ndelig hadde genvundet sit Male, gtodende as Ra
sets. »Von sra mine Linn fordmnte, og var vtg paa, at
jeg ingen Sinde skalglemme dia dette! Maasle .«;ernebog,
som du sotagter, endnn ved at tannne dig estetttvklelig.
Du vjldel saa Fald tlle date den ssrste zorrader, sont
vore Fadtes Nudek strassede nnd en sorstnadelig Dad«
»Attek stger jeg dig: jeg raddeg jlte sor Hiernebogc
svarede Jeglo alvorligt; »me» det smerter mig saaledes at
maatte stilles sra dsg, du min llngdoms bedste Ven! Min
eneste Trost er den, at min starke Nod ogsaa tan dlive dig
sor stark. Jeg vil jlte aslade at bede sor dst Held!«
Uden at asvente den sortnrnede cldingg Sank, tog
ltan Assled med en let hovedbojning og slred sorgmodig
Hort. Oan vidste godt, at han sra nu as ltte mere lunde
Vare sittet for sit Liv, thi den sanatisle Asgudsptast talte
aldrig tornme Erd. lHan var en dandlinqens Mond og s
Stand til en hvillen sont helft Taad, naar det gjaldt Jet
nedoas Aste
Rad var Jeslo stte. men ban var tung ont Viel-ten
Det anede dam, at de kommende Tage intet godt vilde
bringe darn. Endnu var de tre Fjerdedele as hele Foltet
ivrtge Asaudsdyrtere, og Jaroglcns vslde sjllert jlke tsde
med at lese dem sta deres Trostabsed til Vandingen og at
ovhidse dem til cprtr. Cn stralleltg Borgektrlg vilde da
vare de uundqaalige Fslgen
ca det var han, Jesta Styld i! Dan, der bidtil
saa strengt havde dadlet, at Djvdingek sor dereg personlige
Jnteregsers Slvld hidsede Lands-stand til Kamv mod
Landsmann han var nu selv i Begreb med det samme!
! El ciebltt holdt han bellemt haanden sot Øsnene.
J Kunde han sorsoare sln handlernaade i dens sulde Om
i sang! Lieblltlelig sont Svaret ned sea det bsju »Jo, du
lan; tlii man bsr adlode Gud meke end Menneslene!«
»Dann dsmmer mellem dig og mig, han vil sIre
den tetsardige Sag til Seit-Z« udbrsd han stimodigt og
begav sig, trostig og rolig, vierund
citende Kapitel.
En un Tit-.
Cndnu var dsr ltte fort-den en Uq e, for Jesto nahen
lvlt ektlarede sig for Kriftcndommen, og i Melteintiden var
der sset detndelig zorandring i Evebor.
Ter, bvor for tort Tid fiden pletnebogs Prasser boode
sunget og osret til Afgudensz Aste, der lId nu Eviingeliets
rene Fortnndetie, og store Einrei- ftromxnede tiid og lnttede
med Frvd til de ttvialige Ord. Allerqladeft ved den ber
lige Fokandring var dog dcn litte, bidtil san haardt under
luede Stute nf Kristi Tiltmngere, sont itte notioin tunde
tatte og urise Und for bete-J Høtidings cmvcndelie.
lstigeldnrd oig Ltto iorcsnndt en fuldmoden Hsftniakt
i Stiel-on og nf Hinten-J Grund priste den unze Munt
demns unserfutde Rande-, at tun notov havde udvalgt
ham ttl at fortmtde Evangeliet het, for ftt eget Land og
Folt. Uden Mennestefrugt og Styls-ed forlyndte han
Guds Otd overalt og ngtede We de msrte Miner og lkus
ende Ord, smn nieste ham her og der.
Med Stoltded og Gliede detknztede Jesko sin vmgtige
Sin. Med srkrlig Formenle vnlgte han altid ham til
at udlcegge Gnds Ord for fig, o; nu detlagede hatt ikke
mete, at Cngelhnkdi Siedet for Krigereng Ruftning bar
det prasteltge Strud. Von forftod nu san godt, at det
netop tun var frygtlsle Mand, Ketten tunde druge til
hedningemissionsatbejdet, og at de bedfte, tnptefte Bette
itke var for gode til at vveklades Herren.
Pan den anden Side var det lum vgan en stor Glcrde,
at bang anden Ssn itte hnvde aslagt Mantel-steh Jan
vilde den fadeene Atv dog ltte gaa over i fremmede Dan
dek; men Landet vilde tvæktimod efter haus, dsvdingens,
Dsd date forssrget una bedfte Mande: Edilo Stamnt i
Epider for den vekdslige, Divttom Engeldatd i Spidien
for den gejstlige Stqrelse.
perligt var Jnevslnmå Protest fta dine Dage gaaet i
Opfylvellr. Der var bleven Fkyd og Liv i stdingeng
Bo, og med et Vierte, som bankede nf Gliede, ventede edeln
nu tun pna sin vagtte Sm.
Van, loni for Aakinger fiden hat-de udtalt denne be
lydningsfulde Profeti, fette tmidlertid alt ondet end Gliede
ved at ie, hdotledes det var gaaet i Opfyldelir. Etaeende
Tander af Dnd vg Raieki bitte bnn den vidunderltge Be
retning one de reddede Tdslltnget og om Jestoö Odergang
til Kristendommem Fenstelige Forbandelfer og Trusler
slynqede han Jesko i Anstgtet, da denne tom for at melde
dam, bvnd der var stet. .
Bebt-net vendte Jeskp sig bott. Dan havde ikce tun
net dringe det over sit Vierte at handle bog Jakoglawz
Ins, thi endnu stedse mindedes han med dedmodig Tal
neimueltgbed den Tib, da han iham havde en faderltg Ven.
Asdent og arllgt betendte han dekfot det bete for Appet
stehn-steil og bad ham lndftcendig oin lkte at dredes, foedi
han, dsvdtngem nu mnatte ftlge sin nve Dvekdevtsning.
Yppnsiepmsten fvaeede tun med Forbandeliet og
W- II fskgceves Itgte den bedrsvede Fvcste at stemme
Wutldeteved sine Guyet-, f
Jmidlertid stred den forbitredc xslpverstenrcklt til sit
! Hævneverri. J Forening med den triumtekende Einanta
arbejdede han Tag og Nat paa at ovhidle »-s;ernel)ogs Til
hangen Inod deres retnicessige Herre. Tit iidlt samtnen
taldte lian dem alle til en Zorlaniling i Afgudens state
Helligdom og lIste dem der bsjtideliq fra deretz Troftabsed
til Jegla Terefter fandt en lpenimelig Raadslaaning
Steh, oa da Emanto ester denne forlad Tenwlet, talte
Zladefryd og cndslab nd at bang sllnnle Anfan.
»Na er min Time tainmen!« mumlede han merkt.
»F Morgen ved denne Tld er Tsvitonsz Æt udryddet af
Jorden, og jeg er i Festes Zted Hsvdlng over FoltetS En
hetlig Arn vuiler mig! Hvor stal leg og nnne lvalge i
denne Lnlle og Ovekflod8«
Medens alt dette foreglt, iad Jesto hiennne i sine
eaneS Kredg ag lioldt alvorllq Rand nied tho og » ngels
hard am, bvotledeS han bedst tnnde modarbejde fine Fjens
der, nden dewed telv at give nagen ionl helft Anledning til
aaben Strid.
Da droges paa een Gang Vatelletg For-bang til Eide,
og i Aabningen viste fig en ilavist linderlisvdingg Huftru,
lotn holstede i angstelig hast:
«Tilgiv, oderre, at jeg utaldet vaver mig herind,
knen Liv og Tsd afbænger af, at jeg ftrals faae eder i
Tale. For nogle Minutter siden avervcerede jeg en Sam
tale mellem Ein-into og min legtefcellh og jeg tommer nu
lnd tot at advare eder. J Nat, naar J alle ligger i dal
Søvn, stal J overfaldes ag mvrdes. Jaroslaw har lIft
alle pjernebogs Tilhcenaere tra deres Trottabged, og alle
hat de lannnenrottet sig for at sdelægge dig med samt dlt
! hele Dus. Det er maalte Uret af mia at torraade min
» Lisztetalleg Demmeligded, nien Bela, din Hutten, har un
; der mit lvære Sogeleje staaet mig bi iom en Sitten-, og
det tan jeq aldtlg glemme bende.«
Endnu ftrend den overrastede Htvding tnnde spare,
var Kdinden lydllst forlvunden, og Jesta sprang ad i
start Bevægelfe:
»Der hat vi Svar paa vort Sptrgsmaal og nu er
der ingen Tdivl om, hvad vi bit gere! Saa vidt det tan
undgaas sial latet Broderblad flyde, men lige laa lidt
stal de fejge Snigrnvtdere overrasie as i Sinne. Op,
mine Venner, og itaa mia bi med at satberede alt til at
modtage de ilemme Gaster. Saa vil di trsnlg lasse alt,
hvad der videre stal ste, i dereens dar-nd
De andre njttede tamtdttende. De forswd, at det
atasrende Dieblit natmede fig, inen ingen at dem, itte en
Gang Kvinderne, fragtedr.
»Dann can as vil itte for-lade os«, sagde Dela sollst.
»Alt, hvad di her faeetager os, ask vi jo tot band Stvld,
og derfar vil han itte give as i vore Fjenders Vald
Endnu en Gang tncelede de ned til kaltes Bin, og
dervaa git enbver til den Gernina, der vae bain anle af
djvdingem «
I , Gmlattey
