, e- LWLU
X
. ForUnadommen
Fiskctdatterens Plejesan
(Faktsat.)
»Faktcel dem nn din Historie-, sagde
Larenza
»Fartcel den, « gentog Kaptajnen
Det var mceeleligt not at le, haatles
des Deany lande undeenylke sin Ve
vcegelie og sortalle alt llatt ag stimmen
hcengende, knen Jndtmllet al denne
nsdtvnngne Beketning var mere pinlig,
end am han havde hallet og gtadtx
mete end en as disle raa og just itle
blødhjertede Samænd dkag et lettende
Sul eller maatte have et Glas Gkog at
styele sig paa, da Denny havde endt iin
simple historir.
»Mangen en anstrengt Time bat jeg
tilbragt med at sage estek niin statlels
Vustkn, bang Mode(,« sagde Lorenxo
tilsyaeladende med nndetttytt Beac- .
gelse. «Det er sandt not, at vi alle
var naer ved at dknlne. vi var skidbkndae
ligesam sar en Maaned siden, da J sit
as op. Det vakede lange, inden jeg
kam til nagen Havn, og det tog niestea
Livet as mig, da jeg mceklede, at min
stalleli Pige var gaaet ——— tngen vtdste
hvar hen —- med Born ag alt. Jeg
sagte dende alle Vegne, men aldrig sandt
jeg hende.
»Hvad bragte dig til at tra, at han
var din Saat« spukgte Kaptajnen med;
Haanden paa Tennys Slulder. «
»Fokdi han lignek dendr. De lignerl
binanden soni to Tkaaber Bund — netopi
saadanne Øjne ag Iaadan Hind, ag ja;
celdre han blitzen ja meee ligner tianj
hendr. Dog tcentte jeg, det var noget
tilsceldigt, indtil han soktalte ntig alt,
hvad dan der hat fartalt ag en Tel til.
Saatcenlte jeg, jeg vilde le, am han
havde mit Marte, og da det var der.
hvak lunde jeg iaa langer taiole!«
Alt var i Grunde-i llakt ag naturligt
nol, det lunde ingen nagte-, ag dog var
der en underlig Stilbed blandt Mand
sladet. Denny ftod der loai et levende
Billede paa Fortviale'se, og mangt nea
ligt Blil kaitedes den daa den Mand,
der gjakoe Fordnng paa dani.
»Nun niin Dkeng«, sagde Ladtakn
Hiu til sidit sat at dtyde den pinagtige
Tavshedz »in-ad sigee nu du«-«
Ved Laden as denne Stemme, sam i
cjedlillet lad ret venlig, sar Tenno op
sam as en Fartkyllelle; han veed Hien
derne og sagde banlig sartoivlet: »Kan
tajn, Kaptajnl De maa ille lade ham
saa mig! Jeg er bange sar han« dan
er en and Mand. Aa, lad ham ille
saa mig!«
Deldigvis saa han ille Lotenzos An
sigt i dette Viel-M; nien Kaptajnen saa
det ag dlev nralig, thi det var et stagt
Syn.
»Gaa til Dale«, sagde han endau
paa lamme venlige Mande, »gaa til
Date ag sartcel ham am det«.
Dale dlev natarligois sotscekdet og
bediøvet oed at have dette ag beslnttede
at gare sit ydetste sak at slasfe Itlarlsed
idenne Sag. Paa Kaptajneno Opiars
deing haldt han et Krydasorhar baade
med Dennv og Lorenza i hele Mundw
dets Ncekveetelsr. Don svntea, han
lunde slælne nagle saa Asaigelsee i de
to Distakier, iscer naar Drengena Erin
dring am hans Moder blev holdt sam
tnen med Latenzos Besteivelse as stn
Hustku; men Sandsanligheden var al
ligeael sat star —- saaledes datnte
Maadsladet — til helt at scettes til
Side. Pan Lorenzod Opsokdeing stnlde
Sagen til sidst als-us al et Naad neb
sat as de celdlte Samand, as hville Rap
tajnen sela var den ene.
Tals-te Kapitel.
Det var en lald Aste-, da man mad
tes sor at date Als-allem Stil-et var
kam-net langt ned mad det lydljge
Oeean, og man knade vente Siie ag
andt Bein Dele Besatningen var til
Stede selv lille Matgretbe indsvsbt i
Tapper. Denna var dsdbleg. Date
haade teilt til han« as mindet ham am,
at alting tjenek hain til gede, sont
elster Gad; naak has gjarde det, stulde
ogsaa dene, have lidet det end sat vare
Eine svntes at knane det, komme til at
tjene dam til Hade
Det var en anerkelig Faesamling der
vm Bord paa Memwws Disk. De var
bleane trakteeede med en rlqelis Mengde
Trog ag var leende ag statende. dag da
captajnen stad lkem sae at tale len
Uddalsets Ocdstrey dlev der stilhed,
K sau« lastede apmietkiomt Mnese pas
m.
»Vi bar holdt Raad«, sagde han,
«,og samvittighedssnldt ooetlogtanen,
og oi er komne til det Resultat, som jeg
ilte troc, nt nogen vil kunneindoende
noget imod —- at der ikle lan rære
Toiol om, at Lokenzo er Dtengens Fa
det.« En Pause paasuigtr. »Tag
dam, Lorenzo, og for himlens Slyld
vier god imod han«
Jll- en Lyd hortes. Watroserne
sagde intet; tun Dale drog et dybt Sul
Lorenzo laa kolig lænet tilbage nied
Akknene over Kors. Til sidft reiste
Date fig, tog Denny ved Haanden og
ssrte ham hen til Lotenzo.
»Kommet-at« sagde han alookli9,
»ligi fiden denne Drenq blev sunden
paa den slotske Kost, hat jeg taget mig
as ham og hat elsket hom, han var ble
ven som enSsn for mig; men siden du hat
berist nt være hanc lovlige Verge, over
givek ieg ham til digz men ieg vil dog
bede dig hnsle, at der er en der mere
er hans Faden end du. Mtn gamle
Vog siget«, tiliojede han ester en loki
Pause, thi Lorenzo sagde ikke et Ord,
,,at det er bedre at faa en Molleften
bangt om Halsen og blive begknoet paa
Haoiens Bund end være Aaksag i, at
en as Heriens smaa slnlde omlonime.«
Lorenzo svarede ille, han leenede sig
tilbage med samme tilsyneladenoe Lise
gyldighed; men da Dale gil, kastede hon
et hadefnldt Blik eftet hom.
Man slnlde nn tro, at deiie vilde
have gjort en del Forandting i Den-ins
Liv, men det dlev dog ille Tilsceldei.
Lorenzo hoode nu sonet sin Ktig igens
nein: han sordrede vel Lydighet af dam;
men gav sig for sorigt ille videte af med
hain og lod hain folge fin Lyft. Han,
Jem og Margrcthe lagde i Forening
Planet am, hoorledez de, naak de var
lomne til Australien, vilde flygte bort
til Maida og Halten i Talen, og naar
Leirenzo ille passede bedte paa, end han
gjokde nn, vilde det ille vcere saa dan
fleligd
Tale lod sig imidlertid ikke bedkage
nf denne Ro bog Ohrener hnn lagde
Maske lil, lworledes han meke og meee
sokstod at flasie sig Jndfiydelse om
Bord poa Stil-en De var dieone
Icengeke mod Syd, end de stiilde og be
iandt sig i Narbe-den as lseotzet Island
i et meget·.vanskeligt For-dann Rap
tajn Hill var tidlig og sildia paa Stan
sen, og Lokenzo var med dam. De stu
derede Rotte-l samtnen doldt vaagenl
ildlig samtnen estek Klippen og Stier,
og snnrt var det egentlig Lorenzo, der
var Kaptajn paa Stil-im og han sagde
iil iig ielv, at nu var Tiden kommen
til at blive af med sin Dsdsfjendr.
Pan hat-de sokstaaet ved henlastede
Weniges at gore Dale fokhadt as Mand
slavet, havde hentydet til, at bans Om
snkg for Pigebarnet iom us Samt-Ung
hedsnag, sokdi han havde myrdet Fa
deren; det var ogsaa Tales Slyld,
sagde han, at der var gnaet Jld i det
andet Silb, og da nu det, at dan var
en Mand, dek aabent belendte sin Kri
stentro, dveilen giorde Kaptainen eller
Mandslnbet oenlig stemte mod dam, san
var man ille noillig til at tro det. Da
nu Binden vedbleo at vceke ugunstig og
Fatten i det hele usilker, holdt Lorenio
as at antyde, at det ille var saa under
ligt, naar man hnvde en Mond med
Rlodilyld om Bord. »Jeg hnk dort
sige«, sagde han, »at haoet hævnek de
dode; det var ikte saa underligi, oni
det oilde gore det nn ved denne Leitm
ded.«
Det Ønsle sor at blive sei sor Dale
blen· bestandig mere levende om Bord,
og Kaptainen og Lokenko spelnletede
ligesresn paa en god Lejlighed deml.
En Estermiddog, da det llatede lidt op,
san-z en hoj, nagen Klippe-, paa hvis
Ton stod en Stang med et oistendeltlceds
ningdstyllr. Det oak aabenbart et
Nodsignab Kaptajnen og Lorenio saa
paa hinanoen; det var, soin den sammt
gode Jde flog ned i dem beggr.
»Hu-ad siger De, Kannsan sagde
Lorenio saa dsjt, at Folcene knnde hske
det, »om at icette Date over need Lev
nedömidlet til disse sinkkels stibbeudne
og med del samme besri os selo sen det
Vanheld, soni Blodskyld altid bringet
nied stg.«
Kaptainen nillede bisaldende og sendte
en Mond ester Date, der com used sied
vanlig Beredvillighed til at udsske Ok
drei-.
»Sei dn der's-« sagde Kaptajnen, idet
hon pesede paa Klippen med Signal
staunen.
En god Lampeglacs For-hand
ler fører Macbeth og intct an
det.
stataloget fortæller, lwillet
Nummer man stal auffasst-.
Ciri- til satt-eth, sitt-bars, Ia.
En forspildt Leilighed.
En Atten, da jeg stod i Begred med
at gaa indi min Bang, saa jeq en nng
Mand, hvis Familie jeg iAarevis havde
tendt, komme lebende hen mod mig.
»Min Bruder Georg er lind-sum vg
han er faa bange for at dat« iagde yan
med en Stemme, der stattvede af Be
vcegetie;derpaa titfsjede dan indtrwns
sende: »Kom siraks, thi Lesen har
sagt, at dan ilte tan leve Ratten over.«
Jeg gtt ftrale ined dam. Maderen
stod cengsteltgt spejdende uden for Dus
deren.
» »Min staltels, tære Sin, minH
Georg,« fagde hun, mens Taarerne
strsmmede over, »saa ung, ag dog stal
dan da. Jeg har ofte, saa lcenge han
endnn var rast, bedet hain om at lenke
paa fin ftattels Sie-L og nu et jeg
bange for, at det er for silde. Han er
daendet Kam md til han«-«
; Jeg fulgte hende kavs ind i den halv
tin-site Stne, i hvilten den ftannende
nnge Mand taa. Hans Øjne var hatvt
lntkide, og han syntes at oære iuldftcens
dig ubewrt af alt, hvad der omgav
dam. Hans Basler, der fad ved Siden
af dam, vcedede hans tørre Lieber.
Isludselig aabnede han Eil-ene, faa fis
farvirret am og hvistede: »Hm-r er
j«g!«
»Du er bjemme has din Moder, kare
Georg,« sagde Moderen sagte, idet hnn
amt ttappede hans Kind.
»Er jeg meget tagt-»
»Ja, mit Var-i, du er meget Ing,«
svarede hun.
Da saa han paa hende med et Udtryt,
fuldt as niigelig Angst:
»Moder,« hdifkede han, »jeg stal vel
itte da da. O, jeg tan, jeg tan itke dø!«
Dermed sank hane Hoved tilbage paa
andem og han tabte Bemdftheden. Da
han alter tom til sig selv, jagde hans
Moder:
»dr. M· . .. er t)er!«
Hans Btit faldt paa mig.
»in-ad snster du, jeg stal bede Gnd
om, Georg·-« spurgte jeg.
»O, ded, bed, at jeg inaa faa blot en
!Lejttghed, blot en eneste!« Qg atter
Jtabte han Bevtdstheden.
I Vi tncelede ned ved tians Sena, og
jeg bad Herren atter at gace data rast
og opsylde hans L nite am endnn en
Lejlighed til at jage Frelfe for sin Sjcel
Mens rn dad, munttede den staktcls nnge
Mand med brudt Stemtne: »Im do!
...... jeg tan itte d-! — Blot en Lejlig
hed ...... tun « lnn een cndnn.«
J flere Dage svakvede Gearg mellem
Lin og Dad; da indliaadte der en Ben
ding tit det dedre; han degyndte at
tomme fig, Itræfterne vendte tilbage,
og til sidst lunde han farlade Sengen.
Nalnrligvig var der star Glæde i
Familien. Gnd havde hørt vor Bett
og opfyldt Georgs Onsir. Men med
Sunddedens Tilbagevenden dortiogee
met-e og mere de alvorlige Tanter, som
havde behaftet ham under hand Sygs
dom. Han havde frygtet for at da uden
sin Frelfer, men naar han stulde leoe,
ængstede han fig itte for at teve uden
yam. Vet vak dan tatnemlig for alt,
hrad der var stet under hans Sygdom,
men han vilde helft viere fri for at here
oni den yøjtidelige Stand, i hvitten han
staaende paa Evighedens Doktrin havde
bedet Gud am endnu en Frist til at
frelse stn Stal.
Da han var fuldftændig rast, begyndte
han atter sit gamle, letsindjge Liv og
deslnttede imad sin Moderd Vtllie at
gaa ttl SIC. «
Endnn engang sagte jeg at rare hans
Vierte og band Satisaittighed.
«De vil altfaa vittelig gaa til Sag-,
uden Gnd ag Dereö Modera- Samtnttaf
Tag Dem i Ast, Gud ladet sig itte
spatte.«
k,0,« sparede han« »derin har jeg jo
itte apqidet enqang at blive Iromz men
tarit all jeg have en Hure. Naar jeg
tommee hiern, lan vi atter tate am
Sagen-·
Derpaa tryttede han fmilende min
haand, og vi Mute-. Hort efter reiste
han.
Faa Dage efter fit Moderen et Bren,
men itte med Sonnens Haandftrifu
Kaptajnen paa Furt-iet, fom Gearg
var taget med, streu, at denne var gaaet
Iover Bordi en Storm iden bistaiste
Sagt, uden at man havde kunnet redde
dam. Hans sidste Lejligbed til at gribe
Frelien var fort-i for stedtr. Ganfte vift
havde han tcntt paa fee eller siden at
btive en fand stritten, men book var
dan nu?
Gud ladet sis Ae spotte.
III Enhoer Fejl t Idee-se eller
kvttterlns paa Bladet bedes ventlgst
meddett es inareft Initiat
Kæklighedcus Magi.
Saa var den unge Ente med de to
Born bleoen den rtae Grosserer Eo
manns Hutten, misandt ai mange.
Men del er ikke Gold alt, som glimrer,
bedder det, vg Grosserer Edtnann og
Ikue var ikle lvlleligr.
De levede ncesten sont stilt, i al Fatd
var dereg Vierter stenttnede sor hinan
den, og naar de var nsdt til at insbes,
var del altid under tönende Tode-ved
Dktss Hus blev ogsaa mere og mere
kUsvmt; hvent havde Lvst til at vanle i
et saadamt Hjemt
MM Bornene led fmertelig under
dem- Vel havde Stedsadeten aldrig
mødt Bornene med nagen Karliglted,
MM selv hos Moderen fandt de den
illa .Iisgtignok fil det yngste Bam,
Ettl· Wo til at boltre sig, som dan
vilde, for Moderen, hvad igen forte til,
at Stsdfadeken slcendte san nieget met-e
paa lum« men nogen egentlig Karligs
hed tnodte dan ilke.
Teil seletenaarige Makie troftede sig
i sin Æokladthed med Romanlaesning,
og wzcn belymtede sig onl, hvetlen
hvao E an gjorde eller laste.
Hin-r saa del tritt nd i dette arme,
utojltde Vierte, hoor alt haode saaet
gro, jom det vilde! Hvor var hun ille
suld of Bilterhed og ondt Sind!
Satt kom Konsirtnationstidem Hatt
maattc io ogfaa lonfttnteres. Andre
gtt, saa maatte hun vel ogsaa gaa.
Men tiljhvent slulde hun got-? Ju.
det var hende del samme: hun iynteö,
det We var bare nagen Narrestreqer.
Men den Tid bleo dog as den allerstørste
Veto-Hing for hende. Httn lonl til at
gaa t.l en Pran, der aabnede en del ny
Berti-n sor hende.
Fisc- det sokste ovede Mandenel hele
Peri-.snllglted en ntasgtig Jndslodelie
paa Lande. Hans ædle og dog saa lige
ftcmme Valen, hans aabne, lærltge
Mache at onigaaes med dem paa, bang
htllm Aloor —- hook var ille dette
iom en Aabenbating sra en ny Verden
for Marse!
Hut iokstod ogsaa saa godt at lede
henrxz og Ined hellig Takt fette han
heute-s til — Selveklendclse Hun blev
vel en Syttderislde, der mengte Guds
fotbasnende Naade, men van ledede
hendr til de ,,siille rindende Vande,«
hvor huu sandt hom, der ene lan give
Hintet Frei-, Jesus stristus. Nu havde
von begyndt at skønne, at det sande
Menneskeliv, det, vt er slabt til, er Li
oet tned Gud og Liket i Karliglted
Men. sont det oste gaar, saa ogsaa her.
Forældrene azltede tkte paa hende. De
lagde like videre Maule tll den Jota-t
dring, der var soregaael med hende, til
det nve Liv, ter oat begyndt t heade.
En Alten llagede Grosierercn
over kolde Fødder. Han paastod, at
det blev hans Tod. Han tordnede
over Vejret og bandede Vinterem som
var Skyld i det bele. Men hans
Ægtehalodel lod sig ille fotstvtre as
hanc meteorologiske Betragtningekz hun
veddlev at læse tin Roman lige rolig.
Men Marie havde ltokt Stediaderene
Ord, og den folgende Alten« da han kom
hie-n sra ttontoket, sputgte hun srygti
sonst:
»Papu, hat: du ogsaa lolde Fett-»der i
Dag? ch hat vatmet dine Tssler,
slal jeg hente dem for dig?«
»Nei, nei, « svarede han rast. »Nei,
du stal tlle bryde dig om mig.«
Men san lvm han til at se paa hendel
og der var noget ved hende, sont gjordi
hatn opmcerllom. Hvad var der lam
men over hende? Oun stod der fao
pten og stont og saa tjenestvillig, aktu
rat sont det var hende en Gliede at gort
noget sok hom.
»Ja, ja, Bant.« sagde han saa lidl
langsomnteke, »ja, lad tnig saa dem
da.«
Nu saa Fruen pludselig op.
»Her, Papa, er de! Men nu maa
du tage dem paa dig statt-Z, ellers bli
vek de tolde igen.«
«Det var dejligt!« raabte han, da
den mærlede den velgsrende Banne.
»Tai Born — tat skal du have-P
Dlm sorlod Verelset, men hatt blev
siddende nied Aviitn i Haanden og saa
ester hende. Og saaledes sad han
lange. Saa reiste han sig og begyndte
at gaa op og ned i Vækeltet.
»Es-ad være at sorstykke mig saadan«,
lagde sen-en og saa op med et ondt
Blit. »Du gar ntig qansse new-s tned
din Traven op og ned.«
Uden at spare hende nied et Ord satte
han sig og begyndte atter at læse ftn
WO.
Marie var gaaet ind paa sit Bernh
»Tai, Born — tat stal du hattet-«
—- attek og atter syntes hun at hsre
disse Ded.
Haar er ille ofte det pure Iaa lidet,
Jandres Vierter for Gub. At der ind
3 sagde:
at aflcegge Bidnesbyrdet om Guds Kar
og hvor ofte kan ilfe det lille blive faa
start. Aldkig var deridenne Familie
fokegaaet noget laa vigngt og start sotn
dene, at Matie havde var-net Tøflerne
for Iaderen ag bragt ham dem.
Men at amstabe og forny en Familie
gaar ille saa let og hurtigt. Gut-s
Riges Frugfer modnes ilke saa rast.
Dag, Satt-eigen var lagtli Meletag
til sidst maatte bet hele blive genmmsys
ret
’i dekes Liv samtnen i Rittern Hun sit
Maries le var ille langer uden
Maal og Tause. Hun havde et Maat
— ved utrænelig Karlighed at vinde de
fundt lig Vansteligheder og Kampe,
siger sig felv, og nu og da var hun ag
saa inde i Modløghedens og Forsagti
hebens Fristelse: Hun laa ja, hvor
smaat bevendt det var med hende ielv,
og saa otlde Foklagthebea gribe hende.·
Men Begyndelfen var gjort, og hun
kcempede sig tappert videre frem. l J
En Dag tog hun Modet til sig ogZ
sagbe: "
»Papa og Mama, hvor det stulde
væke dejligt, am J vjlde gaa med mig i
Kerle i Dag!«
Jntet Saat-.
Runde J ikke nol gaa med? J maa
da here den Mand, der stal kansirmere
mig, og sam jeg holder saa meget af?
Attek en Pause, hvorpaa Edmann
»Hvor er Erit? Han flal agfaa
med.«
Det var Svaret.
Ltdt efter var be alle for førfte Gang
dem virkelig med. ,
J Begyndelsen falle de sig vel lidt
fremknede idigse Omgivelser, men da
Præslen begyndte varmt og inderligt
lighed og Naadens velfignede Liv, følte
de sig dnbt grebne, og det var ille fri
for, at Grosiererens Øjne duggedes·
Paa Hjemvejen blev der ikle talt et
Ord, men da de kam hjem trylkede baade
Faderen og Moderen et Kys paa Ma
rieg Bande. .
Nogle Uger jenere havde Erik nogle
Kammerater hos sig. Marie ftulde
netop gaa fvrbj det Værelfe, hoor de
sod, og da Døren stod aaben, harte hun
folgende:
»Men Erit, er det sandt, at du gaar
1 Ritte? Hat du Luft nl saadan nagel?
Er det dm Laster-, fom hat faaet dig
med -—— —«
Marie skjalv. Saa hørte hun sin
Brod-IS Stemme:
,,Berthold —- ja, allesammen —- jeg
vtl sige ever det: Jeg er glad ved edel
alle —- og J maa Ilke blive vrede paa
mig men — lad min Soster i Frev.
Jeg flulbe anste, J alle haode en san
dan Soster.«
En anden Gang Mane lom ind j
Dagligstuen« sad Forældkene i Sofaen,
Haand i bannt-. De baode vist talk
om naget alvorligt. De ji a sorlegne
ud —- omtrent som unge elskende, der
bliver overrafket. Saa gkeb han alter
sin Hustrus Haand oq sagde2
»Ja, saa er det Marie, Gud sie Lov,
nu!«
Men Marie knælede ned og lagde sit
Hoved i Moderens Fang, medens Tau
rerne trllleve fra beggee Øxne.
Nu var der bleaet Ltv —- Liv i Gab
i Hiertekne.
skllll lls lllllE III-US IMMka III-I
IQI IM tust-I- sts MIIV lI wlls A VII-I
lum- s«l·0 ic. by Ewig l-:( ..» l)., subjecttoonth.
Summe li· al- --— ,
your steigt-l- «
its-not Inst lt
solt-II poska
ly sstlsfscmry
sc lss Its-M
Ws Its
IIII yo II
Evsk Is
-
»M- Mh Y» was-m mn am gings-s
j» » »Na ITOVI cAfALc
sit-l tret-m eh This swvc ls til-e No. Levis II
ist«-Ilsle poku- 21Uz Mo Ins-II hostsilglmh orts- .
lara-: llu·-«s ksvy ycovonk liest listig-s Carl
ls Ists-Es ovim Hlislt linvy Its-— lltiocl ovm Cooh h
pl plus-ists 0rnscaentuluns and Irlmmlumx est-I
ist-ge ·le·-i·. kam-im- Slsstllsls Ins-selts- llsss anlk M
com-s las-ge urauuumtecl lispe. Im out Ost-set sitz Ins
sc sur-mil- flsllll an our- wmä Skr- mcs l( - pei
-.-.-·.-...4 ·-.».». m· ···-.·I · a· ins-lon- III tut-.
sseky til-two Amt sen-rundes Ists um«-» « ) su- MI«
sont summ. I ·-uk t»·- ui assis- woum plus-its- ysits Its- II
or stuksh u Atum llsss tust-lit- ls onl slvuut II isl tot
tut-II W mllmt Ia It un- yaa Use MZ AMIMIL
ZSAI8. KOSSUCK s- Co· (lllc Milch, lu.
mW Ich mitele IIIUSMD N
Mænd
hclbrcdcs frit.
Tor » sinnst-net MioruL Cum har vilt iiq at
Win- smwsl likldlntnrniic m· Ellhkitm tust Lidtsr as
Jl··rvcsva·1lirv·s·, Z·mi·ln—:-l«·sd, Zurllrlic alsdich
llailm og and-· lmnmh ;·-. lenr Im hin-Irr
Jlmm Title-ihr ···i Darauka Zoqdnmnu W um«
muri den itildcs numer hu Jst ou -n··«l’·. Jus
blm lnntig luslbndcl um a lsunu mmsllhddeh vq
mwnstcxt at ·«··l11···«, Mund du hou as nnmn
sm1dqiinagti·d, W slnvts ni miq, faa Ilal leg
ist-nd Ilion-pl over b· iorssclliqrVrilkmddrh, livm »
M··d1··itt«u bannks lau n· ·-nlio·r moo »in-niman
lld·1iilla·il···s··-·lll·d···;.;i·«lul·1·snnie..-’···1vils·-i·d·s
:-ll···-·m··· stil, im· al·,l·11·1d Use-irren bevor-vix » ·il
Mem- su Nam· o· Ahn -·· til Wu. V. H····icit, Boi
·· ·5,«!.,ll·1r·l··ill blulk forlanacndc dcnikillieievL
i»··: m do· tidssn·-Bl.·d.1·m ·-r·-· »ob· Tillmo
oquttmu Man! lnnocglasm ng v·l) at have en
iaadan ·.Ilnlcon·ns.
, . « H« ,,.--—
I
DON T RENT.——BUY
vnut lissnns plain-- nnd
fes-l an in·l·-I··-n·l·«lsce
llmt u l· I·.·I·l list-In r ns ··- r kutst
kailkuiul lxsnilu un l» luul ins isrly AS
cslnup n- ···i· jun in l-·—l··r·nth
i) m· Lust rntsn nt Lunis ·····l ll·· non-II
« ·li1i·-·i-· upon ulsit l· Hin can ge
- · u r· I« thut lilk un- tiut do
o l«·r·l«-n—-·«··s Tin- r·«i—.· its-· nl fulute
() l··r Lin-« rs wliu cilln r s( llls un nr
Inn· l·.« i-« u san-· Mut-L llis line of
( ·l·· (l·i···-,;«· .;,l«··il Ninmnimliso
ä Ums ·l·· lx'·. (·- i« Xiirlln m LViw «
(. - unsin. l·· lo· · ulln lnini Nie-Hund
·l··- l-·····l·-l HI· l ;-·k-—. Nim« is llnk
Ihm-. l--l«»·—;sr·-ci:.-y
innl i· FARM i— Hinr— with ·
linl .· lä lll· mun· v .·I··l « lilll· ·ll·-rl. l
"l·l··---« Lin-l» .·I· —·ui1·1l- l· fur gru-.
ling ;·«·! ·l·x---—ili·-tl lass-sing -·n·l L
llI·«fI- ·—- intitll llslktlxksisnl Null-»P
l (··l··n··-—— qul lind ins-Eli rnuns l«··r v
Luk« lI: ·· l- l3··« l«.·n(l S· ss k· k- l«jx «
’·· its-tun l·· liis l— .·1·1·h l» nun« html-· l)
« Jus-· I·l—.. ····l l··I« li; ·n·l—·-«I·- in· ·k- ·:···l
illu-ls st· ·l l-·l·l·-r inliln —·- l« u. U
li· ll. l -·i··l ( ·····s·ii-·-i·In· r. ll·1·l-«»I·.
U«i—,. Hi l. U. l( I—·I.«·l-«. (i·--li·r«l
lHspisstImsr .X-.s.·-··· .:l'··il.
ln Northern Wisconsin.
·5··· oaahoelig lille Bog om Hon
imul m« yo· l.’· ·5··J.1 annrcker
»W, May-l Lassen,
mhui Ho. West Brauch Ia
slillll llllE lllllllll
l,·ll kluc- ml ·-··l iu·· l s· nil l· ·- n— stut
W slll sunl ) su llui llllsll t·lulIl-.
ACMEUUNL ·lb llAlHllUl N( ll. k l·I«
cr·-·).l·l( .·· II —·il·j··l I» ·- uuni
Ii ·li·-n. Hun- «·i· · L unjms il in x ··«
Lust-um« « ·l 1·· -
EIN-« ais-l nill
·c—(«s· lis·-l«I··-.
ll«·llv·««·-··-l· two ll·-·. hy using zul .·-ssz«sl·l— l··r···-·l···1.
Unu« ist-um iuslclp M lhs »l·:s— Zion-Ins llr lusti- Puls-·
l«l«·ll»i·«· Hilf-It l liii l··—« ·«s—l··s s sl·-ll
lnsuklllqst lus- llo«i·l· n ·—I··-l n· ··.- i-·
u· ·- sit-stil- slml ·l·is«· · —·- .··- ·····l« I··s·«· l··· ·I·l
lislfgt Nin-pl ilio s tiI I- I·s· - · i .s·i·l·- l tunl- nimmsnl
misl l»«·l··l·l···ll)« llni —l·- l Ilsi I- ··.·l )·«·· l······«l
Ulll Jus-« l.·u·-·- Il··- -··-l is· ···· · -·»-· l-· u· ·.··s-·I il«
Amt-· Ins «--ll— ·u··l huys tllllillt Al »M- I-«l i· ils
ist«-OR·I·luui·s·-·l. Fahl-· -·-i- si. ·sl·- I··-·- l ill« ask
ME- MON- sein-- Roevucltssco slnc schccsqmllh
CZOIkss aus-such s Lo. ske llsumughh kssllsl·l·-. Editor-)
Inst-M slsps n·lll k····«·l ·(l«·
stili—s1·l«·s·1u·ihn-»ja -i-·l g
nnd Hin-il i» —-«.·I«-.-· llml i·-l-·il :··
025 W. Im) llns railnsiltl um«-il mu- sssorlnl )
Ist-lu- S? 75· los-· ·l·· fl. »U. w -
ss 75 suisl l·-«·isl·t ils-wH ,ll·« D
slupstmz u· iiclii « l.·. l-» ···l il«
Irr-List willsurrmxp..··-1·«·« « z
Inllossplssil m- muss-mu- støkis ·l·ll··-». —
Ile I· in-: M II
tin-. Ilsms ins m
vorm-»m- lulm
Iwmiiow -
scÅlE HAVE. I-» « —
O
·
U ld Kamunqk Dultm .3·5·-··c-:·1)r.lk·1·1d
Izu E····.O· ··· m enlclnraadet
Nam 13 Cum-J m. «l—d. Zuøiiipe··a1·i·, Z
eilt-l »Hi· adu '«- ·-·s!: Dr 1«d.
studmu 1···1·.··.··ilog ltooer oa Volke
vxllaaiz L· bunxu l? UuuS m.lok.·1·
nlnnudrlig qod Uer ··aa·« Exlgeten mszw
Vunlnm · ven· ·!(··i·ki.
ulchlielthoolen Mills «-·«···i···« »ew
nl
Ungc Mand, ;;:";- «
q· tici · sismmi
Tuns El· l·· u Jf Icntlsauiclsd · · .
Inn nun -·:l:·l·s·nn«- Jtmuulnsn us : ·i.s«i V·
lijcislisis »lis· Wu« Nrnchmlck Jst .·: i« in :l·llni·1«
Eli-us Hm In U·1lalug.
Morse School of Telegraphy.
Llljkolh III-«
d(
-
« »L« . » .. » . OWNER
osts sit-«
mit-n » as Himctalllc GUde sint grade-ret, irr nd iaa aldclise sum » anm- mutdur oq vom en
Mit-»id. Vikrm rk ist afdks liebste-, iom subtilen-« stammen-( at qna time-nn, sit-»Ist whnltsks
ges-amech riAar. Im saht-steter sue Myosin-seh » tm mais-i umqu at avmeke vor
umfi- cigariort give-r vc et us sm mcd den sorsns Lkvrc pas m Signa-r nl m Pris as Brig-W
Jngkn Vermi- foklanac«3, ist«-Dr hat anders-m Vorn-ne. For at heftille Ut oq CHOko spnd 00 PM
Adnscsfts, opqu Irwrmesl Etsvrisgkontok, og m sonder Dem Mk H Dom-- kllksr Dann-ur, iom ovenfor bessrer-eh
og 50 Utgarnc drriom De lovek os- at anders-ge Var-rac, ng nm kn- nndsis at viru- son( nimmt-L hemer Eke
vrmmnnm ZIWS samt Ekepreovmkostntngrntr, oq Urrt oq Cigkncnns n- Drrrg. cm Te NOT CI Miit FIT
vI as von Tut-nd, In send Brutus-m strau, oq k« ou imm- Mm Um us Sinon-ruc- Itro!—:. Cender
Dr stim- nnsd crdmh Iaa vjl vi tilligr Icnde Dem som man-- m den-c- cllcsr ’.k·amc-llrkasvr. Den-it Veftillinq
fkal Ist-or pro-am rfkcrkommet. Fulb Tiliredsbcd gammkch
D. Garfield Manufacturing company,
78 AND So DSARSORN sTRELT. cHIcAciO· ILUNOIS.
Dagligt Bröd,
ndvalgtc Spkog af Gnds Okd mcd et Salmevecs til hvek Dqg i Amt,
Sælges til Forbelfor den form. danste Kikkcg Bot-»New
PriS 35 Ccnt5.
Danile Luth. Publ. Haus-.
Blair,Nebr.