»Danskeren«,
et Ist-tust III-Oh pg cptysaingsilsd
ist set sauste sitt i tin-entq
nhsivet as
DANISIL VII-DR PUZL Umsle
Blatt, RebL
-DCUfk-kcu« udkommer hver ctssvag.
Iris pr. Satzung i de Fockssede Eimer s1.so:
til Udlandet 2.00.
stahetbetslks i Forstw. Vesiilling, Beta
1MI- Unsicfomndnng og alt endet
Instit-endi- Vlavet adressetes:
- VANISII I«l·'l’«. PUBL. Hocskh
Blan, Nebr.
Reden-n Harald Jeniem
Imka m u--- »Hu-mee- m misih Reh-.
II second-( Ins- Ins-Urk
ÄCII-ksrtt.—i11z,s Ratt-s muck- knmwu upon
IppllcatjutL
«Lg ktcchæuz lob forud og steg op t
ktMotbærtm, at hatt kunde se Jesus;
th- hqn stulde komme ftem ad den Vei.
Og der Jesus kom ttl Stcdet, san
hatt pp og blev ham oaer og fogde til
hom: Z.1chetus, skynd dig og ftig net-;
thidet bsk mtg i Tag at tage ink« i dit
Dus. ·
Qg han styndte sig og sieg ned og
annammede ham med Gutbe.
Luk. 19, 4—6.
Aftcniang.
Mel.: Jeg hat baut-et Lætkens Vinger.
Raums Fted sig senkek stille
Oper tusind tmole Sind;
Oper en Blomst og hver en lille
Fugl fuldtksftig stumm ink.
Barnesotg og Barnelattek
Lsfes op i Drommes SM:
Jeg er tryg, thi klart jeg sauer,
Hvem jeg Iet i BaknesmiL
Een jo vaager i det hsjp,
Han, der liadret alle Sonn,
Hatt mig set med Stiefmon
Von vil sage miq i Foun.
For at taste, for at fone
Blick ieg mit Kat- i Lon,
Yomyg op til Herrens Trone
Sendet jeg min Aste-thin
Hak ieg blot tungen Munde
Tenne Dag ablydt bit Bub,
Det par signet of bin Rand-,
Din et Æken, Heu-e Gus.
Men fm ngnets Strid hetnede
Illu- jeg miu Syadensdz
Vil du ketlig Glemsel spude
Oper alt, hvad jeg fuhrde
Sind bin Engel til mit Leie.
List fka Sjclen Motten Bægt,
Jeg befalet mine Veje
Til bin Almagts Vorm-M
Minneapolis usw-.
Christian Baum
--—-. .. ,
s
Dkt Aar, iom wandt.
Naak der udtales Damme nngaaende
det nys foundne Aarg Udviknng og
singt, lyder den nassen enftemmigt:
1899 var et g o thar,n1ed Udviklcngg
momentet, der ville fette tig Frugts
de kommende Tage.
For at vote Læsere ser kunne danne
sig et lidet Sksn ud fra Kendsgetninger,
sta! vj her meddele nogle af de oigtigste
Anrgbegivenheder.
For de ,Fokenede Steuers-« Bebt-m
mende otser ql Statistik, at i matekjel
Oenfeende hat Landet gjort mogtige,
ja paa viSse Omtaader fabelagsige
Fremsirsdt. Tette gelber navnltg
H I n del (fpecje1t: Udfstslch og Jn
d ustki. Som Feige heraf mdtaget
de For. Staler en tet dvminetende Stil.
ling i Netdenssinanfen og der et ltge 1
den nlletfenesie Tid fremkommen Vids
uesdycd em, at Landet kan faa den kon
tkolletende Jndflydelfe pas Verbeug
umsehen
Ver-der man sig til den nahmen-pli
Iifke Side, da —- enten man er Imperat
liit ellet smi-Jmpetjalisi — man det
indksntmes, at de For. Stater hat faaei
en ooefotdentlig betydningsfuld Jud
stydelie pag Sfotpolititken.
Da denne Jndsiydelfe ikte hat sit
Uvipriag in Landen Lyst tkc at blank-e
sig t imstande Issctey nun sncken
hangefiaitmen need Europas Respekt
ice set sILe U inr seit-: »Den« —
is Me Unsre-U tun denne Omstreni
Ushed tu- sirse til Gan for den hele
verdeuswlttiste Udoikling.
Mem eekenvek i Europen at be For.
stim- et et Lend, hvor de masgfoldige
Mesnestsktsitet adnyms i Jeedens
Tit-iste, ss nun btjer sig —- tridi alt
—- soe des-ne starke Mage, Mennestes
West pdre Ideal. Dem stdste er
Insti- trudt start fees-, ved den Re
ine-they Dom-ed de mewifte Sm
L- I
magter har handlet t Operensstemmelse
med de For. Staters Onsie angaaende
»den aadne Tit-E Politik i K in a.
Dgfaa S a m o a-Spsrgsmaalets gode
Ordning tydede paa Coropas Respekt
for det Land, hots Kampdygttghed man
l 1898, da Krügen ened Spanien nd
brsd, meget betdidledr.
Mens de For. Stater endnu flrer
Kng paa Filipptnerne, — enKrig,
der hat kostet meget ( enhper Denseende
—- har de ydre poltttste Fothold ellers
ndoiklet sig godt. Inn Spsrgsmaalet
out Alaska-Gransen staat trods de
tangvarige Forändllnger mellem Wash
ington og London endna uotgjort. Dog
herster der offlclelt et faa godt Farhold
mellem England og de For. Staat-, at
Maltgheden af alvorlige Fotvllklmger t
den Sag syned udelukket.
J det hele taget er det pjensynligt, at
man t Europa meget mere regnet
med den amerikanste Faktor. Just det
sidste Aar har nisten dcfteknt Ttlnem
melfe fta daade Englands og Tystlandg
Sude — hvor meget end den amectkansse
Aand et tModftrtd med Reiter Wilhelms
Eyn paa «Rejfeekronen as Guds Naade«.
Hoad D a n In a r k angaar har det
ssvundne Aar-— i enhoer ydrepolltlst Hen
seende verret fredellgt—naonltg gjott stg
historist oed den gennetn hele Somme
ren fette Klasieta nip. Den haar
defte soclalekamp, fokn Damm-todt
ftorten kender, uddtsd i Mai mellem
Sortaldentotrattet, representeret ai zag
forentngerne, og Ardejdsgioerforenins
gen. Stint Kampen felofslgellg hat
medftrt Kraitsptld og Pengetab, hat
den dog sitkert gtoet Sud til, at frem
tidtge sociale Forotklinger kan udjasones
ad Voldgtftslendelsetnes fagltge og
kraftfarmerende Vei
Ct thnegbytd om Fadrelandetg hole
Kultur afgav denne Kamp, tdet der
under hele denne starr-e thhedåstrtd ikke
forefaldt en enefte af de Voldshandlms
ger, der andetsteds er dagligt Brot-i
foclale Stttdtgheder.
Endvtdere bar nsatles, at III-It ttllige
tan opotse den ferfte egentltge litterar-e
Kamp tmod den usadeltge Lateran-c
retntng, fom Brandestanlsmen hat sprt
over t.
Dei tsr haades, at der snarlig kan
indtmde en Strsmkantrlng t de littercre
Dedoande.
For E o r o p a tAlmjndkltghed har
ldkm dels leoet paa, dels lrembragt
gunfttge Bettngelser for en lylleltg Ub
rettung
Neeften alle Lande kan melde am alo- »
nomisk Frerngang —- og staar der end, l
sarltg i de katolste Lande, ret truende
Skyer over den indie-politjfke Hornont,
iaaledes i Spanien, Portugal,
Ditrtg, Italien, for Itte at tale
am del alttd gyngende F ( a n k ( i g,
hat det totlsbne Aar dog sname dtdtm
get ttl Stndenes Beroltgelse edd otns
vendt.
Dette gclder naonlig Spanien, hoor
den faa lcenge og saa destemt ptoietexede
Revolution ftadtg udedlioer. — Fran
krtg, hatt Regertng med en ooetotdentig
lykkelig men ikke satlig retfkafien Hgand
dortstar den truende Byld: D rey f us
Sagen. — Mellem Franlrlg og zltaal
land destaar det gammelkendte Venstad, !
ja, dette er fnarere dleven inderligere,
alt som England og Tyfklaad hat
nor-net sig hin-laden
Aarets olgtigste Verdensdegtoenhed
par den paa Nuoferrzarens Opfordrtng
sammenkaldte Freddkongte s I
H a a g.
Her vtfte sig otrkeltg god Vtllte til at
faa befrtet Folkeflagene for Krigens
Radster og Byrder -— wen ncppe oac
Kongredsen fluttet, for England fauledes
yppede Kiv med Transoaal« at Passi
dent Krüger faa sig nodsaget til at
sent-e det Ultimatuen, der har medfstt
sen nu iaa dlodige og ior England
stadnefoangre Reig.
Og nu fort-get neesten alle eoeopeeiste
Magter at iaa deres Flaade for-get;
Paastuddet hertil er dog tkke iaa meget
Frygt for andre Muster fern Hensynet
tll det af alle eoropeeiste Storcnagter
vel dyrkede og oelyndede, Inen rneget
kostbare Koloniherredttntnr. »
Ira If t en stal kun medtages, at
Z a p a n er nieset Ieltilfreds ined Aaretsk
Udoikltng3 at Japan og K ins hats
mer-net flg hinanden eg at Unslandl
siadig tykkes en crusel for en rolig
ssiastatlfk Udiiklinp Ian hae flere
Gange Inaattet lide ander End-ei
Kendssad til dets Versthed — neen
den dedndede »Man Atlas-« hat Inan
deg generet ttg for at III-re — enden-.
sites der her-til, at tun risse ist-a
somit-sie Stater her resolteeet et Par
setze etter Wese, —- ttr inan anne,
et Iseet her vie-e seht is tyetectgn ·
Dei eneIe send, der san Its-me flg
need Rette one-« cui-the Durst-sey
t
—.l
er England. »Du tatste Midian-C sont
Tysterne alttd kalder det, hat- for en
Gang stentt torkegnet sig, idet det hat
sit-et stg i Kaft med en Fiende, hots
Stytke, Mod ag Krtgsdvgtighed alle
havde underottrderet —- og tngen tendt
niset til.
Det state Spekgitnaat t 1900 bitt-en
Sydafritns Skædnr. Esaus-g
lttnd ved hjalp af knttfende Oder-tagt
og med nhyre Bekoftninger feire poers
det forettede Transoaal og Ortnge »
Frtsiat— og faa get-e hele Sydafrika
til et engelsiSydrises Euer stal Boernes
fejre og efter at have drevet England
derne nd at qulondet grttndlteggel
et sydafrtkttnsk U. S ?
Sparet part dette at 1899 stillede
Fretntjdsspergdmaat vtt tnattste tsrst
bltoe gioet. efter at en eller nndettirem
med Mogt hat blendet sig i Sagen —
til Fordel for Transvocti.
F Her er t Birkeltgheden givet Mang
Iheder tkke blot for en sterre eoeopteiftl
Forntkling q men ogfntt for Revolu-l
tiongiprspg tde enge-like Sydriger rundt
ont t Verdett. Her er Gntster, det- kan(
fette ther og Lande t Flamme, sont der
hat- vteret det ved de Tiber, da det 19de.i
da det Inde, da det 17de, da det tsde
Aarhttndrede rttllede ind. Skttl Irr
geng rede Hatte ogsaa galt det Bude
Aarhttndrede ind
Mennesiet spaar — mett Gttd rna’r.
Protestatttigmett i Amerika
i 1900 —- og den ltttherste Stole
tth J. N. L e n Ie r, T T. Brotesioriiktrtes
hlstorte, Matt, Nebst-.
J Folge den natttge Etatittik over
Istrkesntrtfttndene i de Fsorenede States
— meddect iNsns glork «-lttit(-pe-nkltittt"»
»for 4. Jan. litt-U« — er Medletrtetnllet
EspTxsp )t--kt«»tt.-k t:,-i-.—»,-2tt cui-»tr-l
"i Ledet of fidftt Aar juntet tned 3747,
Tog i «"rt.·- then-»Im Episcopst
tcttttrctt sind-« nted ZUTIL mens denl
ievangcttsbtutherfte Ktrkeg Medletnstal
Itteg med tax-ZU ss Plasteantallet med
1203 og Ritter-us Untat med »A.
; Te 12 presdytertonske Snmfttnd vifer
sen Titmktt of 861 Prasser og 18,—t«3
IMedtemmey nten de hat 60 Ktrker
terre
Spsrggmnalet onl, hvorvtdt den lu
tdetsie eller den presbytcttanste Kirke et
den tredtefterfte protettanttsie Kttke t
de forenede Stater, fast sit Spur gen
nmt de senefte Taler-Zweiter of Kont
muntkontantallet.
Hos Lutheranerne .tttdrager dette
t,tj07,407 og bos de t: rtejbytertnnfle
Samfund t,.-360,«7, onst-a «;,.5-;»
siere Lutheranere end theciksytertnnerr.
«·Tltek But-than Nurth « nttgtves ttl
97 l,t"-7 I; ssTtttt Uns-list- Nstttlt" ttl
1,615,t.100, og Untts (.·«!«I"o-(t Halt
ti-t«" ttl t,85.3 :-2-t.
Kongtegattonnltftetnes Tal nettes
med 5639 Breiten 5620 Ritter, fis
fiele Prafter end Ritter) og dreht-Jst
Medlemtner — eller en Aarstttvtrtst at
164 Praster, 6 Hinter o WITH-Med
lentnter.
«t"-e to kaiscojoaLSamtundg Tcl et:
»Mit-l Prasser-, 6623 Kttkrr og 7«t0,32d
Medlmtmer — eller en Ttlocektt at 124
Bretter, 224 Kttker og l«.t078 Med
lentmer. --«l’tti« Ums-Haus« taller
wiss-t- Brtrster, 10278 Kttker og t,tts,
Otto-) Medlemtner — eller en Ttlnakst af
417 Picener, 210 Kniee og Itz,780
Medlemmer. Ten hemmeltge Aariag
ttl denne Vakst er hovedsugetig Lxsdyrs
kelfen as de otde« satt totspttte Muttert
Syden.
De «Notnerstkatalste« epgtver fet
gende Tat: tt,t« Wie-steh tt,694
Ritter (-'«01 satte end tsidste Any·
ellet tun Gott Ritter-, men est-H? Pttrfter
siere end has Luther-unerm
Tnlopgtttelierne i ssTttes todt-pen
dent" stier, at ingert Knie t Amerika
httr san mangeMenigheder og Meniss
hedsntedlenttner for hver Prcft sont
Lutheranerne, etg at den tutherske Wiese
mesi ei alt trangek til: flere virksotntne
Priester pg flere theologiste Studenter.
Presltyterianerne, Kpngregattonttlis
sterne, Edition-lang catottlkerne har
otntrent lige fas mange Bretter sont
Meter, mens Luther-treten tun hat
6657 Prcsier til 11,101 Menigheder as
t,607,4t-7 Medlettnter (Iltergtrster). l
ster kas —- tned disie Tal for Die
— veere i Tot-l out, at det, var Kirke
haardest treaser til, er, at Undervss
ningen i Thealasi litt-er alatittdettgere
iegt as dedre.
; Her-f folget-, at der tret-see ttt steee
isttvillige Ver-segnet ttc Usderstettelfe
set pat- Ckptesittfatnhey It Arbeite,
sinnt foetiener bit-de den rises state Ga
s
ver es det- fstttgeeee fu« Oasen
De dumm« Mist-Ists- stattfttIe
opstvetiee t »Th- thmss st
l- r l
ser, at Methodisterne tnder Jndflydelse
btimds den holde Besotkning og oinder
sie-n dlandt den soroede; at Baptisierne
omder frein dinndt Sydeus doide oq
soroede Folc, mens den lutherske Kirkes
innomenole Fremgang ndelutkende fin
dei Eted blondt den holde Besolknins
og just den i Norden og Besten.
For otskillige Aar siden udnrdejdede
seg —— ester de med den religisse Censas
at ist-O gione Dota — Opgioelser over
de ledende Kirkesointundd Stnrelse i
L it-, Melleme og Vesistoterne. J Folge
denne Beregning, — som ieg her for
feine Gang osfentliggsr,—hoode t) Me
thodiiterne l Norden og Vesten 1,992,s
i«:-7 hoide og sarvede Medlemrner (eller
omirent 1,692,907 doide); Ei Anthere
neicie l,11:3,894 udeluktende hoide
Mkelemnierz 3) qutisterne 975,327
horte- og snroede Medlemmer; st) Pres
chmoneine 878,252; 5) Kongregas
ricsnotitterne 491,307 og ej) Epistopas
lerne «-t,588 Med!ermner.
Hing man til de l,113,894 Lenkern
neie i 1d90 ssjede de 138.5ll »Trist
(szmngelisle« og 50,000 »soensle Mis
iionsosnner« (soni niestendeld er Luthe
konmi oil mansor1890sno1,302,4»5
tmtheronere overspr de 1,692,907 holde
Medtemmer as de 17 Methodisisomsund
llnder hentyn til Methodismens
lonqsomrne Verkst blondt den hvide Be
ioltning i Norden og Besten og til den
fiore Jndvandring sra de sorstellige
luiheronfke Folkeslag, endnu ikke seini
lede i Menigheder, er det et Sei-ess
maal, orn der ikke er slere Luther-untre
end Methodister dlondt den hvide Be
iolknmg i Nord- og Veststoterne.
Meiliodiiterne og Vaptisterne tun oeere
de herstende i Seiden, men Lutheronerne
inne-J ot oære besieinte til at blioe den
imsteite Kitke — Kotolikkerne ikle und
iqgne — i Norden og Besten
Ten lutherske Kirke hqr dogsogsoa
a1o1«i en god Begondelse ined Missionss
arbeide just blondt den sorvede og den
san iorssmte holde Besolkning i Syden
-- og den Overbeoigning dreder sig og
rodiaiter sig stedse mete, estv hoid Re
iormotionend Kirle suldsteendig vil gsre
im Pligt oversor hele Nationen, oil
drgie to seerlig lovende Missionsrnorker
komme til at gennenigoa en bedre lld
ortling· !
Ter er nieget, sorn oprnunlrer og tits
ot arbesde mere ined pao Gabe-, vore«
Londemcends og vor Kirtes Sog. For
lskgq Frei ji«-I til let-Z er der tun
kommen ils-ti, 7.«-5 Jndvondrere sra Skor
land og —- seI nu zlcefultntet as dieses
;Ilrdrjde i den dreåbyterionske Kirke nied.
deng 12,078 Prastm »Es-l Wenig-»
heder og l,560,847 Medlemrner Alter-s
gastei). Nordineendene lom langt«
senere til Nordoeiten og allerede har de
ists-; Visiten 2388 Kiiker og MAYin
Medleminen Tisse Tot viser« hoad de
t««.«.'52,549 Soenstere og Nordmeend,
200,0W Toiiske og 5,0ijt,k·h6 Tyskere,
sont er uddandrede til Amerika, ton fein
iulddyrdet, noor de her opholdt fig lige
san lange i Besten, som Slotlanderne
nu hor det i Osten.
Man spsrger indesse: hvori ftikker
Hemmeltgheden til de stotske Inder-n
dreree Kirkeardejdelf
Saurer lyder ene og alene: Te frem
rogende iheologiske Seminarier og kri
sietige Stein« for heilte de sao heltei
modigt sra den tidligite Tid as dingte
deres Oste, san at Stolerne lunde hmle
paa en sittei Gaul-void
Hdod vilde Dnnmork viere uden sit
Universitet; hood vilde N org e elle
Sderrig eller Tyiklcind viere uten
dered Ums-erstaunt Luk dem i 50
Aar, og Landene vilde snait se gonsle
onderteded ud.
Hvad oil der dlise as de donste der
ttllondd —- dered Spros, Litierotnr og
zolkeoond — hats de ikke ejer en Jn- l
sxnution, der san udrette det sqrrirne iors
dem, soin stenhoond Universiiet sor!
Demnan
Dei Maul, at sein grundlogt en steti
rngende Stole for hoer Nationen-eh
dnrde dsessire til rundhoeindede Seiner-,
gione nd sro soooel potriotisce Motioer
soin certighed til Mike-is Sog.
Sonledes kommer der net-use store
Gelder til wer-kaufte Colleges srs Folc,
sont ifke iaft er Medlerniner of den
Zirke. Dvorsor stulde de Dir-ske, der
ikke er Redleimner es steten, itte inte
reissres til rundhundet It stienke
slslr Collese es Oste. De vil
tidlisere eller seneee Here det.
De stotistiske Opsivelser over den lu
therste Ziele l Neid York««lne1e-pens
der-M ee llse sein tidt soo- deni, inan
bestandig stsder po- l den resornierte
takes Preisemeddelelsey Djedlikketi
Tol, og dessen-er derive tkke see tlrke
snldstsadss s-, cg » ttl Dato. Det
sonder : Was-re ists-essen
fseh sur f » skeiertsessthersnerne
qi qIIeL Synodet og Tunsemenl I TIde
III Ierge for III de fuldstesndige Tonsp
ngeIfer for dem san bIIpe IamIede IBIII
pg optagne I de Forenede Stanke Cen
fIIs, san III man kan have en iIIIdeIens
dIg og keusch Ikke en pneIIeI OpgskeIse
over »den InIheIste Kikke ped Besyndek
ien III deI Invendc Anthondeede.«
cxkra YIIrIIc og gehe-Ie.
Fyks IeIIg Missionæn SIdsie
Sommkf IIIIIIIIgIe Bund B e r n II II o I I e
iom Missionck bIIIndI Lappeknr. Den
llevede blank-I FoIIeI og pkadIIede, IIIIIIk
Thon dnpde AnIeanng.
EIIekfeIgeIseddIetdIgI. Cn
Mund I Notthwood Mgh. oderkakte Iet
Ieden Dag Ptqsien 1325 III Hedninges
missionem DeI vor UddyIIeI III en
Arke for hveII Hundtede, ban havde III
saneI. Gauen Iyneö Inn IIlle, IIIen et
Pdog for sIoI for de ersIe — besonne
» .
l)I-. cHaku-en- Fossum Im SI.
OIIII (5I)IIege, NoIIherId, MIIIII., et
reist III Yale IInIversiIeI for III holde eI
Jokedtag Ior I’IIIII-«I Stute-I Ausbau
stgicnl Sowie-IF om deI gmste Tentek
og hans Opdagelser I Gartenland
DI-. CakIEIofson ai Augustus
iSynoden dede Iok enHId siden I Ballen
;Spkings, S.Dak., eert Iangete Tids
LIdeIfee nf TærIng. Von bIed kun 34
Aar gnmmel, Inen var en ufædsanIg
begaveI ung Mond. J 1f-94 bIev haII
InldeI III ekstraoedincer Professor I He
bkaIII, Gmst dg Essegese vedAugustana
IeoI· Seminar« men maaIIe I 1896 neb
.Iægge ArbeideI. Isn Reife gennem
l:Il.5«gypken og PolafIInn og Ienere eI Op
Ihold I Texas kunde Ikke standse Sys
Hdommem
qutot H Ums asHIIIInooee MIC
sionsselsinb I UmovoII TIsIIIkIeI, Na
InI, SydIIIkaI1, er IIesIge BekeInInqek
Im Skuepladfen bIeoeII InkngsIeI ai EIIU
Iandetne under Anklage for III bIsIao
Boernr.
qutok Brockmeyer, Heu-Ilerd,
Conn» hat modIageI KaIdsbreo Im SI.
Stefans Menighed, Chirqu Sydside,
der IIdIIgete betjenIeS af PIsIor Hufe
beIg. og nII hat befluIIeI aI IaIde VII-II
Iok sig seIo. PaIIor Btockmeyet hat
Iaget mod KaIdeL
IIIna Missionaee Iokta stu
vek Im en Reise I deI Indke III KInIu
LeI IoIfIcms IIIe uden EIquIng,
thIIeII slsvende JndeydeIse deI hat pan
Legeme og Sieh I tangere TId III sidde
aIeIIe IbIaIIdI Dednmgeme I en kInefIsk
HyIIe uden nogeII hjecnIIg HnggeF gaak
man ud en Tur, III-der man bore deI,
som saurer Hierm. For III komme pas
Bymueen, man man gennem de beIoI.
kede Gover, hvot man kaIded med Ege
nnvne og udIez, og oppe pna Mucen
heced TjævIeIIIIek nedenfta, ins SindeI
san IeI IctIIeees og oansIeIIg Ian IIIIeg
III en sIIlle BeItngInIng· Undek flIge
Joche-III IIIbkagIes denne neune Som
mer. DeI var dem-r som III sIIppe ud
qI eI Fængfel, da m IIII begyndie Reier
III Denken-. Morgeniolen kaIIede stne
gyIdne SIknaler over SIeIIeIIIndeI, IdeI
oI IIIIIede destovek Im NunIng.
Sken Missionsopofkelfe
En Menighed paa ca. 300 Kommuni
tanler hat I de sidste 10 Aar sendI sp
as sin egen MIdIe nd paa ·I)eanngemIII
sinnen. Det er eI skenI Essempel III
Onecvejelfe og Efterfslgelfe. Menge
I.In Ikke undoIeke 1 III 100, og ser om
hqn fandtes, se de Ikage 99 stg IkkeI
Stand III III ophoIde hom
st Ikke ModeI. DeI varede
800 Aar for KIIerIIdoInmen III dIIIe
qneekendI som NIIIIonIIIIeIIgIon I Ro
mekkIgeI, og deI 300 Aar IuIde III Ihm
dIsI ArbeIde og vIedede med Markaded.
Eilet Isccv AIIIS IhErdIgI og fett-pos
kende III-beide for BudhaIdmens Udbees
deIie I Japan, var der IIIn nogIe fes
Dundeede Ptasiet og Nonnee og gsnsie
Isa stecke Temptet. DeIfor, lIId es
»Im Iqbe ModeI, om end Irugmne tun
ienI vifek sig III Misstouens Iebejdq
mai-sie III Ikke inee dem III fe; Inen
Guds Otd stal Ikte vende IomI IIIbIIge·
l General - Synedens Mis
II ensotsen sisee, II I 20 Aue hat
den heIIeInodIIe De. D an staaet genste
elene IIIII dens MIIIIonsIIIIIek I Meile,
en sIIllIns seen messen Innde ocee I
Stand III III neddryde den starkesir.
Nu endeIIs fee MICsIonsfeIstadeI stgi
Sand III III iende nogIe sieIe IId III den
gque Lampe.
En enden Missionæt I innen-e Cel
stobe Tienesie Ins-get om qI fee en Je
.mIII-- III ei Des-im i Zum-, shm
»der en lang TId III Anat et 110 Oe.
Ver-e I Skyggen og Odo III III den
armefle JsstaIIeII. «
F «
En total Mensghed iCpluInbii
ano, Ohio, tilhskeude den teil-refer
meiteKicle, her tilde-de at give 0800
aqklig i 7 Aar til at opholde en Mis
sioneee i Kinn med.
Br- zi llen er, ellet en Metobisis
pktefls Vereint-ig, lkke qlene sinke i
Oqung end hele de Forenede States-,
men Jmtnigtqtionen destil hat l de
sidsie M Aar wem fokholvsvis llge san
stok fein hettiL Dei er mesl Sydeuws
pseke der finde Bei til Maxillen, og
Nordeukopceeke, der finde Vej til de
Forenede States-. De siesie Jmmigtem
tek til chzillen et lkke Portugiiete,
methalienete. Medeas ver ive sidste 40
Aar er kommen 469,000 Ppkiugiiete, er
der i mindre end den halve Tid kommen
over 911,00(,) Italieneke til Landes.
Olf Spanier-e er der komm 175,000.
Desuden er adstillige Rusfeke, Tystere
og Ostrigete indoandkedr. Der er
ncesien 2,000,0«0 Jcnmigranter nd as
en Belolknlng paa 15«0W,U()0 Menne
stet,
Vtoziliem der qlmindeligt blivek be
trugm iotn et hell tqtolst Land, hat bog
ikke san faa Preneste-nun Jislge
»Gut-Wellen Motgentsde«, et portu
gisist qud i Ccksito, var deki 1890
143,74.·) Protest-met, hollket Tal i de
sidlle 10 Aar not er ljbet pp til mindst
200,000.
t , ...-»-»-» ..... . .-- » .. «— «. ..»
-
FraBlaiF College
teologiste Semiiiariiim.
steten-· begynder regelmassige Medde
leller lro Stolen i Bleir, do er deti
den Tro, ot der usioort Sainfiind
iindes mange, soin med Gliede vil here
lidt ira vor Stole, iordi den ogsao er
dereS Stole. —- J de monge Hieni, sin
hor een eller flere of sine tare her, vil
lidt herfio sittert viere tiertomnien. Og
itte mindft ftulde disfe Meddelelfer
iiene til nt gore vor S tote betendt,
hoor den endriu er fremrned, — tort
sagt, viere et Middel til Vetselviitning
inellein oort Folt og vor Stole.
— Nu er Aidejdet i fuld Gang elier
den torte Juleferih Eii T el nye Ele
ver er kommen.
—- Bespgende i Ugens Lob hois oceret
Mr. T h o m nio n og Zone iro Hinw
inion, Minn. Poti. M a t l) io f e n,
Counril Bluts-, Jo., og Miso Gusta
A rild sen, Cedor zaus, Jo
— Aftenondogien et dleoen forondret
fro Kl. it til 5.45· Tei- bliver poa
deniie Moode itte noget Brnd i Liefe
tiineriie; men pos paa, ot Ole List-je
itte listei sig iiid og inger Toiitetroodene
i sin Damit-.
— Vort Lafevierelse er forfynet med
85 forstellige Mode og Tidgitrifier og
blioer godt dengiteL Der er tun een
Ting.foin mongler i Bibliothetet og det
er Bega, Beger« Besee
— Hoer Fredog Afien oiholder »Sta
denterloi«eningen« opdyggeligt Mode
her poo Stolen. Dei detioor of Sang,
Bon, Qpliesnirig og Somtole ooer et
Ufsnit of den hellige Strift. Eii Oel
oi Omegnens Dunste benytter Befug
heden til ot vcere med til digle Moder.
tllle er velloinnel
—- Post. Frimodt M Iller bleo
pr. Telefon toldt til Argo iLirdogs for
iit degrove et lille Born.
— J Sendogs vor det et for Nord
tden uolmindeligs dejligt Bei-. Det
blev ogioo nydt i fnldt Ding; thi book
nun inn, vor der Soodserende, iao nie
sten hele Stolen sit rene Lunger ot de
synde Ugend Arbeit-e med.
—- Hood er en Stolek En Stole er
nieset, hnis den er anget. Den er en
ltlle Verden niidt i den siore Verdenz
den er en ltlle Stot i Stotens et Som
fund i dei store Stirn-fund. En Stole
stnlde itte ocre et Stsderi, ioni iniu
genueingoaes lor ot dlioe tierdig til en
Gernins i Lioet. Nei, en Stole stulde,
moo viere en Del of ieloe Liset. dei
er itte nogen onden Forderedelie til
Lioet end det til leve. Dei opdrogende,
det iidvitlende, loni en Stole hor ot
bode, mon- der leises i. Det looes itte
poo Ilflond fro den Netnins, i hvilten
inon vil udvitlei.
—- Et gleedeligt Not-or sultes olle
»Doniteren «I Losere fro Stolen i Bleir.
III III-Its M
uns-sein« e — Wswee ts.
k II
Erbit
si Ists-e ia sme
Its hilft-Ists
Jliior der i dette Nummer of »Don
