E- «
»Danskeren«,
et sie-tilgt Rohen- ss cplyjuingshlad
fir set hauste Iolt i Amerika
udgivet a
DAlelL Lchl l«l’lkl«. ll()l’sl·),
Blum Nebr
,Danskeren« udtommer hver Lnsdag.
Iris pr. Aatgang i de Fokenede StatetiLöoz
til lldlandet 82.00.
sladet betaleg 1 Forstw. Besiilling, Beta
llng, Udressefomndrjng og alt ander
angaaende Bladet adeesieres2
DAlell l«l"l’ll. PUBL. llUl’sE,
Glanz Nebr.
Redaktprx Harald Jenseit
suterml in Hu- l’·--tUsiice.s ist Blum Nest-«
II securus-( Li-— nmttesL
Adnsrthing Nutz-s Inmit- lnnmtt upcm
spplicittnsn. »
Den lillk que til »Danskeren«s for-i
studsbrtulende Abonnenler er nu leadti
til alle, som have betalt Bladet iadtsli
1. April 190().
Saht-er, d-: for Nytaar beratet for
Aaret Woo, vil faa Bogen nit ulfendt.
Skulde det ste, at nagen ille Haar den,
bkdks MCU vknligft at underrette os der
pm. Hanf-h Luth Publ Uuusz
— ; ---.——.·«.F . -··..--(
Pynt op med Gran i bin Stiel Lsd
Glut-end Lyg Rades i du Hierer Rat
din Hat-nd ad til Velgerninsz Thi
Grauen er Vanrtegnet ithrendeerm
pynt pp med Gran omkking alle dme
Billeder pas spundne Tiber, fra Born
Ivmmens Jubeltider; mooske de gled
hen langt borte herfra c del gomle Dan
mark, hvor Julehpjndens Stemning er
dle pg rig som Barndommens Sange,
tykkes det for den« der itoar i Mand
dosemens vvikfomme Gen-ing.
Og Grauen er Eosghedsgssnt —
ikke det gerate, fort-Inde, man gemmet
fsm folmede Minder —- aien det, som
stadig hsr Saft og Krait ttl et opt,
spieende, fperndstigt Lin.
Og Grotten er Bill-de pan Julcbuden
»Eder er i Tag en Ftelser fakt, som er
den Hene Austrag-H zrelferens Fodfel
er Guds Nat-des Vanitegn i Mennesie:«
einman Hierfez da var alt Ide, here-«
visit-I, dpdt, men med Guds endaamel
Ssa er der bleven Baar efm Binnean
«Thi faa elssede Gud Ver-dem at han;
gav sin Ssn den enbagrne, at hver demi
fom tror paa hom, ikte stal formt-C
nun have det eoige Lio«.
« Zagen Jul er der vden Jesus; wen
seh has can Gleedens Ly( :cndes, fom
Jsleflferaen tandtes for de sogende
Cis-acad fta Osten. Qg den Stjærne
staat stille over Bethlehemsktybbem
Ultfaa en varia Glade, parigt Lyg med
Jesus, Guds Sin.
Pyut da op i dit Hjem og i dit Hierse,
men glem ikle dem udenfok· Rcet dm
Haand ud til Velgerning! Rundt om
dig lider de; der sidder de i Tsødeng
Mitte og Skyggq endog Julelyfet !
Guds Kerlighed stimm. Dng dem
med ind i Lyfets og Glcrdens Krebs,
fom Englen diog Hyrdcrne derånd. Do
sisl de ile til Bethlehem, og finde Bar
uet, finde fig selv ogfaa som Bornigem
Alle vi i den gransmykte Stue, lud es
under Festglctde og Bat-with satte os
stille hen for Gads Unsigt, at undresj
over hans Julebudsiabs Rande.
Det er Julehilönen til alle vote Lee
iere. »Danfkeren«sRed.
Hoor Vejeue stilles.
EnStudte.
Der lyfis en Glsd op over et mørkt
Unsigt og et stokt Napel-ruft Og
Eigaretkøgen pilede ad, hvidlig for
Glsdeuz Stat. Ellets saa man Intet
for Marku. Sau gemog des san-me
sig fta en anden Kam i Stuen, og alter
faidt Bælgmstket stammen vm de ty
gendr.
»Na stal det være —- Anfogningen
er given ind.«
»Du stal altqu i Trademsllen!«
»Na! lnd og nu vme iri for dine
grasen-·
»Ja! vel, bet er vgsaa noget
VttvL —«
Og Glsden lystk atte- op orre ved
Sofaem hvpr hart Tau keusch-Ist
»Sig mig Laut-its, hvorfor er da ikke
reist hjem til Inten? Ovad siger dine
Isle til det?«
»Siset —de vev jo lige saa govt
ins jeg seit-, at jeg holder Mk Jul»
Im —- og des ved du for Reiten aller-l
W —- hvad stnlde jeg hie-am- —
M- Snlsset II hause om Julemeet
pre- i streckten Inlve jeg fpille den
Its-die fu? —«
DR Mc i Mesjedteny da ha
W sp. u m site-m ums-.
, subtiscisxnmhqsw
mewksl
H
Oq Laut-its Melken tkoodie ven, yvok
den anden Ttgaretglsd viste hats-, at
Brauen sod.
»Fo: fqa oil jeg heller have Los paa
Moses-J- — Heu famlede eite: Lam
pen. —
«Nei! lud voeke med m mode Lyd.
vi sit-der jo saa godt san;men.«
»Ser du — de gamle vev lige faa
godt som jeg, at jeg »so-steter dens
allerknsteltgste Menmg Men jan dek
for, sial jeg fige Tem- Ulkonimende:
Belærværdighed, kesxeherek jeg ogioo
dem saa wegst, et jeg Mc vkl gwe dem
Anledning til at hwse denne billige ch
af en Pkckft oftere pqa m1q. VI er
fckrdjg med hinandea i del Style J .
Sommerferiea — det er en enden Sog.
forfaa er man da itte bundm m at
fidde hiemme iKaIkelovngkroasn. Sua
stikker man jo blot ai, naak det buon
for hebt inden Dom —- Mksn det vor
Ansogningem Du aqtet med and-e
de at tcæde i de Iwa- immede Rut- ;
gionstjeneres Ratten Vet! ul Lylke
med det. « —
.,Neligionstjencke —- nejk jeg ens
gek om at blirse Prwst I den dar-sitz
s
Folkektrke — skol vj nu efter Frqsemai l
geren tgekw Lceg du org helle-re den ;
paa Safan jgen — saa hat m det san J
rart freveligt. —«
»Nei! nu vil jeg have Los — Los
over Landet, du ver-, —— man ljggerQ
bate og bliver religiss idem Mute-H
— Var der ikke Maske til, san —- vcek, -
verk— var Ursjtendom og Faler ogE
jeg ved stie, hvad — "
Don sit-g en Trendstik — den anden 7
pustede den nd. .
»Dor, Lauritsz det er sag tomt oms J
kring mig i Afteaz verfor kom jeg herva
til dig, lud os nu funkle lidt samtnen.
—- Lceg dig tm hen igeu —- iaa stal jeg
krumme ad -—.« ·
Laut-its brummede lidt — sag lagde
han sig igen.
»Na-I, hvad er der fqa i Beim kam
an, mit heilige Skkiftebam —«
»Im-tin — nu vil jeq væke fri,
ellers goa- jeg med bei samme. Hvad
ieg vilde —- hac du hat hjemme fta
for sysigP —«
»Ja —- js, jes sit selvftlselig Vrev
til Mut schiffte-. D- vilde jo haft
sk- dies-«
J
»V» der noget nyt at melde? —«
»Dir-mindres —- jkke det bitterste
Mtn — du bar jo da Mc flere Fotbm
delsek pai: den Kont? Er der lille
Hjekte kommen fiq helt entmu? Aq!
Du san namkljgvis me glemsue hsnde,
ver-«
»Nei! bist er Ikke det: ieg not, at jeg
hat syndet tmod send-M
»;a! var det Ikke det, jeq main-:
du vtide sit-ftp for mig —- kom an!
Jeg stænlek dtg Forladelse paq stot
haand. — Sna var Im jkke saa Mosis-,
scet dig tun ned igm —- faa stal jeg
holde ov. — Jeg ved heller Me« hoc-d
det cr, der eri· Vsjsn med nng ( Dag;
del et vtft binne ensomme Jul, der it
mem mig. — Nat-! et vi soa gode
Venmsr men? — Nit! der stod tkke an
det om bis-Ide, end at tum Deiner — ellek
isodant noget lsgnende —- wa dis; bun
er non-kling tige saa sya som Du few.
min Kylltnq. ——«
»Im sann-C du fogde, at du vilde
holde vol«
»Te: vil jeg ogsoa. men Humstek —
jak bvod tun man Hase for pe8,«'
»Man kon betvmge sit doorlige Hu
mor. —«
»Ist ve1, Hr. Mokolprcedikant —
og got man det, jun hat man gjort mete
end indtoge en Stad. — Ser du, jeg
san ogsaa. — Og san stod der noget ow,
at del var sorgeligt, at du vilde fvge
Embede, — inden du var bleven hellig «
kller omvendt, eller hvad vet nu von-·
»Sie-l vi to holde Jul inmitten? —«
»M? —- JuU hvorior stulde v! bog
dei? Du spler not Ensomheden —
use-! det gsr jeg vel ogsaa. —- Du —
det er for Neffen metkeligh at vi to,
som nu hat holdt Jul samtnen scanning-,
vi tun huske tilbage —- at vi nu steili
sidde her og begge to make paa dem!
derovrr. —- Men du ttor jo pas dene
her fra Barndommenz du kunde jo have
reift derover. ——«
»Jetz? — faa hque jeg jo trusseu
Ewlie.«
»An hvadL J kunde Iel not have
været i komme Stae ade- qt flyve i
Tottekae pas hinsank-. —«
«qu oi Im rote fri —- Iu begyuver
du je igesr. — Neu du instant- vet· as
L l
iurligmsmn Ieg WIN- CI Im Mk
fanden da jeg flog op med heude.««
.,Syvdkl? In! dct hat du vel vgqu
—— men jeg lidek itke der Uotkyfz der er
joa mequ Theologi the-L SyndetI —
det er med det Okd ligesom, at hele det
gamle Testamente kom med alle sine
Love og Oskc og vilde hovmesterere eng
Gan-n og Laden —«
,,Men hvad sizxek du da om Jesus —
del stoss, Ildste Offek for Sundens -«
»Der et Theologi, mm Ven! Synd
— irr du — det et en kent mcnneskrltg
Bisncmmelfe, en Famij ver poatmns
gkr sig mig, naar jeg bar gjokt noget.
iom made vcere giort bedie, euer nogu
Hund mit bedre Irg. Tkok du ikke vg
im, as jrg atmet-, jeq got Bund-— men
W ioger faa at gote del bevketmne
Gan «
,,J-s! nieste Gang, mkn det er jo
gkoct — first er fm — hvok vtl du gaa
den« for at faa des fiele giokt ask-sc- Tet
er ju det, Jesus alene kan gsre —- «
»Ja! Ums han var til —«
»Men han et M« — han maa, han
fkat være til. —
»Eim! soc-! faal fast dig nu tun neds
Igem tet er da ikke noget at tage pas
Vej over.«
Men den enden satte sig Ikte ruhigen
Haa gut tm hen til Vennem
»Laumsk Jesus maa væte Ul,
høker du, jeg san Mc undvæke hom
Jeg sendet ham itke endnu —- endnn —
men han maa væke til — na! sig mig
at du trot, det eksandt. Dei stunk
over mig Nat og Dog, del trykkek og
pinec mig, jeg hat jagen Frev, ingen
Hvtle. Overalt msder Angsten over
Syndernemig5 detiok com jeg heropx
jeq most-e kalt med en, felv dtq. —
Trok du Me, hau er til? Skg msg
det —- for via Sjæls erlies Styls-, sig
mig des-«
Lsnkits hque set sig op i Sofern
»Jeg oed der Mk —- men hvod gqati
der —- ———« !
Men jeg man have Viel-ev, menjz
nei! dont-for —- ——« s
»Du stal jo være Preis un —- Iaq
mag du da bebst ielv vide bei — Da
tret fo?« »
,Nei det er just det, ver piuer usig
Jes m itte dtive Preis, iqadau fom
isi st«
f —
Med al Synden i mig. Lystrme
wider mjg sont en Mare. Dkt er fiden,
Hjeg flog op mev Emilie —- fotdi hun
Hvak — omoendt.«
« »Ah! kamt-e jeg det ifke not. Det
Her blot Jndbildnmgm nu kommek din
Katligysd m Emme —- den er jo ikte
dod —- vel ? — og det er den« sont situek
djg md I dette het. Men —- fer du —
der er blot Angften over, at hun maaste
alligevel hat-de Ret med sin Hellighed.
Biot rot-g — nøgtern — leg to og to
iommm — det er An g ft, men det hat
unet med Sqnd eller Samvunghed at
gere. J Iunde jo da jkke leve jammern
nanr du — Breiten —- stulde var-e an
sct for vanno of via egen Ksone —Pms
fix-komm ng Veje maqtte still-s —
og del blev de ogsaa. —- Men hvad —
jrg nor nun Sander — at han graben
— Nst nu maa m have Lyb —«
»st! Avqu nu gaar ieg —— du
kkm like vckre tjcnt med, at jeg kommst
her og forimrcer dsg. Men — hun hat
End, det er person hun faa taalmodigt
oenm — hun kan bie, for hun kan bede.
Met- isg — min Von immer til JS paa
ans-e Labet, for ieg hat We Jud- —
Toren samt i —- Lanrits hsrte
Srna-flossen Melles nl — reiste sig —
og i Balgmsktet dennde faldt han pas
Kne. Han vidfte ckie soc hvem. —
thde ilke mde det — men knnde ikle
enden
O! Gub, hvem knnde nagen Sinde
have væket din Raodgiverk Midt pna
Verdenstorvet, hour der i Mennestei
vrimlen Indes og feelgesz hvor Verdeng
Glanz og Glimnter falbydes til Spot
pns mod Sjaslem hvor Lyfternes Heime
daniek Kpdet pp —- der bygger du midt
inimcen Syndensdens fnckvke Gyde
op —- saa der blivek Irkeneniomt em
Iking Sie-leih —- dek fskte du Syndeeen
ben, der, hvor Manne staat iqa høje og
faldeicerdige, tke Alens Arnng en
Ulens Bredde. sont Kikkeqautdstnute,
der er ved at stkide ad. Forueden den
Horte Muld; trykkende til Siderae, fkem
og tilbage den lsse Stett-nur, san him
melhsj. Dg knn ioeoven — nur man
fee pp, da trækker den lille Stein-net
Dis-ei sts Inst-visit ap —- ap oq after
sp. samhjertise Gudt sont iconer
-..—
Vierget til Stette —- iid til den fnceore
Port, dvor Vetene stilles.
Nede paa Gaden, hvor Binden fufte
omkring sra Ojsrnecm inceklede Johan
nes Volni ret, at hatt var til. Det
stiatv i dein, iaa teberlied sont dein var,
do Knlden msdte dani. Men hon gik
rast til i Netning af Pensionatet, dvor
Julefesten stulde holdes. Overalt faa
han oplnste Vindiier og Siittelfer, der
devcegede sig inden iok Gardiiierne —
nien Gaden laa ode den; lnn en Be
tjent ftod i en Portirog og liggede der
fra over til Gendohiifet, hvor Jnletrceets
Lvd skinnede i de halvt tilfrosne Ruders
Jsdlonister. Han git og gib
Uden for Pensionatet standsede han;
»Ja! der var Lvs over hele Linien-.
Da han atter fad ned, ovdagede dan,
dvor nedtranipet Sneen var. —- »Der
var vcl mange Mciinesker detoppe."
Saa fit han Luft til at se ren og hvid
Sile —- han saa henover Gaben; Lygtes
staret gjorde den tiltranipede Sne enditii
niere itidden. «Men nde paa Falleden
— og der var der ingen Mennesker. «
»Jagen Mennefker!« heller itte pair
Vejen deriide. Hatt gltedede sig liges
fee-n over, at han itte tiinde hske Eine
egne Fodtrin, fati tvl Sneen laa der.
Da hein stod derinde pna Liegt-inni
fcelleden, veiidte han fig oni iniod Hut
retten. — »Au! de ng« alle Vegne Los-«
Saa git han tangere nd over Falle
den. Pludielig loni der Angst over
heim — «hvad vilde den egeiitlig her
ude't — Den hvioe Sne! Ja! hvid vor
den, og ten fiore zlade laa siiniiesdes
reii rundt onilring dam. Men dvodi
vilde han der? Var det den djeinlige
Jul deiovre fra, som lotkede hain ined
Erindringens stcette Rsftt —— Eller var
det noget andei«.- —- —
Han tiiiide nied eet ligeioni se fig selv
stna hctude paa den vide, vide Mark.
Jngeii Gretnser, tun en dlcendende nen
delig Sandoikcn nied del store« msrke
Hiniincldocrlv over fig. Hoii san sig
staa deriide —- »lcinqt, lniiqt dorte fra
Meiiiiesker, sont dein dog lckngtes efter.
—- Men Gud da, tunde diin iite se liain
her, finde ham herk- — — —
,, Soni Otoiieiy der singerefler Band
darste- —— —- Tist var hasti, dani; faci
dan langies daiis Stiel efter Gut-, efter
den lcveiide Gabst
Og hnn iaa sig setv ftao sont Hjorten,
der standier trcrt og tidniiittet i sit st
— lsdet pp lebet, til hsjre og venstre
—- inen intet Band fandi den. Saa
stod den deriide t Stilheden og Goldhe
den; ingen Skn tendte en Traade Band
at læske den« Tunge5 den kunde nøjes
nied en Draade, — da fticrtker den
higende sin Hals irein og breiter sitt
Tpift lid; en nina dog here den.
,,Som Hjorten —- ja! iaaledeo var
det. Haii langte-S efter Neiitiedim den,
der laa jpejlist iok hans Fttdder -- den,
der doede iiiden for Hinileiis Hvæls
ving.« — —
»Nei« LHEynden var ille in ient men
nestelig Besteiiinielse. Lauiiis tinode
lojet for heim og for sig fett-. Oaii nickt
tede jo, hvorledeg Stindeine, den eile
eiter den anden, loni liftende sig irein
og hodede sig op oiiilring hani ogircrngte
hain, saa han ille tunde oiiie Udvej.
«
»Hm-in flulde iri dani? lfn niciatle
dog gøre det, —- elleio — hatt turde
ilke tænke til Bunds to! ellers —
loin de jo igen, fand-in sont de nu viir
komne igen ind pna hom, vnitrtng hatnz
de vilde komme igen hele Lioet, dver
Gang dein var nleiie, -— naar han dlev
Priest, —- djemine og ude — de vilde
komme igen, noar Jesus, —- den reite,
—- loni.«
san ialdt stimmen under Tauten.
Ona lsftede yan ttne beendet imod Hirn
leri os lnllede Diene. — »Nei! Stin
derne var der alligeveL Dg dog hovde
Gud laldt iaa oer peia hani —- og ban
ret hant frem over alle Vnnsielighederne
fiden hano Forældres DIE Og sidtte
Sommer, da hiiii toni dani iiia stritti
lende i Mode og ingde, at nii tunde dint
dtive Prættetone, for nti davde huii op
levet det vidiinderlige: Unds Frev
Han vidite iaa godt, at lian aldrig
havde haft Fred, ikte en Gang sagt efter
den.« —- —
,,Men at hini stnlde komme loran
hain. —
«Viir det dog ikte Gut-, der Ialdte patr
haiii den Gang, da biin vilde dede fein
inen ined dani. Men liqn vilde itkr. —
Dq ina eiter Sommer-fetten hque hast
Iendt hende det lille, spidle Brev nied
sliiigen. Siden da var Ufreden evig
bot dam. — —«
»Um tin —- aat hvpr hatt langtes
efter Nabel-ein en, ioiii runde reale« pg
Iu has Taste-, ioiii inse- iiiidre end
haii Ielv sendtr. —- Jot Endl«
Og hint- pctider innt atter sed.
’(
