? DödSkatnp.
Forteelling as Oelene Berti-old
iFortfatJ
Nasten overvceldet as fna niegen Nederdrasgtighed blev
sesto staaende cg stiirekse mod Jotdem og sjrst paa Bagn
Iils sagte Formaningr
»Fo: Frn Oele-:- Etnld, tag edet sammen,« saa han
pp og sag-Je hastiatx
,Vat ubelnmnt. Hela skal itte nieerte ret ringeste
Ia mig. Men ve den, der vover at meddele min Vustru
det mindste om dette nlntialige Liste! Var llog og tavs,
Iamle, og sørg fur, at din ziue heller itke andetsteds sra
sttlt det mindste at Usrel «
Oldingen nillede alnarligtr
»Bei blot rolig, Herre, jeg slal aste, sont dn bvder.«
Med et fergnivdigt Ecpil ratte den unae Oøvding sin
teo Tsener H.:a::din da git dewaa ind i Hufen J den
Iore FoihaL lsvor Hnietsi Fiixt i Fallesskab nsd derez
Maaltid, blev han stnaendix intlede dybt og strøg sig nied
degge Oænder ov:r den brændende hede Pande.
Hvor aansle anderlcdez var d:g nu itte bang Die-n
lomst, end lsan for need-ne en Time siden liavde udmalet sig
den!
»Dela, stnltels Dela!« staunede han atter som en
sang str et lignende tungt Lieblih og store Taarer traadte
hin i Osnenr.
Men nej, saa sdag tncatte han ikte vate. Dan maatte
dinge sig selv og vise den ulietynirede dustrn et glad An
jgt. Med en rast Beilutning tdg han det injødsdldte Ler
ttus stern as den tslige Niiche og drat hastig et start Bee
Iet suldt as den starke Trit. Tirpaa vadstede han Ansigt
eg hernder i Klimmen og traadte saa strats ind i Feuer
Iuen, bvor Dela nied Fsu crta og Pigerne sad og arbei
dede slittigt ved Rot oa Bei-versteh Muntert smilende
bilste han Moder og Asgtefcellr. og ingen, der itle vidste
det, vilde have tunnet se paa dam, i hviltet scnetteligt Lvs
rtr hans Sjal endnu for saa Minutter siden hadde vakat
Da Tjenestepigerne paa et Vint as Fru Lrta havde
sjernet fig, fle hela sin Itsgteieelle i Mode-, imngede Ar
seene orn bang halg og spurgtc eint:
»Nu, min allerteereste, bootledeS gis Festen-, Var
Jaroslaw og de andre tilsredse nied din Liiergave?«
Endnu inderligere end sasdvanlig trvltede Jthe den
elsiede til sit Djerte dg tdösede de rosenrsde Laden Det
daa sagde han langsam:
.Ja, Festen et sorbi, og alle Teltagerne sordavsedes
oder rnin store Gave.«
Den unae Dustru smilede stolt:
,der jeg glceder rnig over, at di er saa rige! Tenne
Gang vil du sittert overgaa Eniantm Pan ajorde sia nvs
ikke saa lidt til as de tv ssønne hoite Stude, han beugte
Zernebdg ved sin sie-de Stng Fsdskl.«
Jesto blegnede til helt ud paa Labekne, rnen Dela,
der leertegnende badde lagt det lottede heved paa sin Monds
Stulder, markede intet dertil kg pludrede muntert videre,
Itenz Ftu Orta var gaaet ud sdr at trafie Forberetelser
til Astenemaaltidet
Saa lnltedes det da atter den sorpinte at blice Heere
oder sine Fsielser og udsscligt at sorteelle den intxt anende
Dnstiu den« hdoklekes Talsesesten sorlsb, uden dog terved
at tale videre ocn det slæbncsvangre Liste. Ten unge
hustru spurgte til alt deld hsllet itte derom. Hun vidste
jo nol, bvad der plejede at finde Sted ded sliae Lejligheren
og ja flere Beste, dorntvag og Faun Jesto litvde lcv.t,
desto bedie.
J sit stille Sind tattede den unge Dtvding Guderne,
sotdi han paa denne Maate blev sri sor at lade sor deta
Zot at fotjage de tuntgsindige Tantek hegyndte han at pes
smre om alt muliat vg fit siz virtelig til sidst sat i en Art
Demut, sont en opnmrksotn Jagttcger dog v.st not vilde
hat-se tunnet se dar paataget.
Dela dar iknidlettid alt for umigtæntsotn og glad oder
In Ægtesalleg Mur.terhed til at tunne huse nagen sont
helf Mistantr.
»Du et i Tag usadvanlig glad, min elstede,« raabte
Inn troslyidigt. Westen slulde ieg tro, der man veere
msdt dig et ellet andet meget glcdeligt, eller er det kun,
sordi dt degge et saa lyttelige over atter at tunne date
sammin?«
Diese uskoldige Spprgzinaal var Borsten sorn et Eiik
i piettet J Stedet sor at svare sldngeee licn daa nd At
sen sen den elslede og taessede her de endnu inderligere
md str.
«tet var en rar Bested, jsg sit, « lp den unge husttn,
da hun endelig igen tnnde komme til at tale. .Men spre
lsbig vil jeg tat-e mig nsje med det Spat. Jeg hie noget
It betri- digz dsin nn ielo, prn ter del give-i to lqkleligere
Dennester end di.
Bilde det itte srdde dit Vierte, min elstede, orn vi atte
It at here Birnestiig her ihuset. om der ssdtes dig en
Ilng til dit Nenn og dine Godser?«
Med et Steig sank Jesto vaa Ante sor sin Dosten.
Der tun den, den Esteiretning, sent endnu i Gaat tunde
have gjoet learn usigelig lyllelig, men soin nu var ham saa
sing at betet
Men Delos hela maatte intet matte. »Min elslede!«
stemstainmede dan blot og emslyngede den spcde Stittelses
Mie.
»Im sandt, nu er da svr Alva ldtteligp taabte den
« nbetynirede cela glcedestraalendr.
.Du er intn Ldtte,« srarede han undvigendr. tet
steubtydende Tuemsrte stjulte sor han- unge dustmz
Mit den- Bodens Blegded, sont pludselig var gaaet over
Im satt-w
set dar i hanc senete Aar Jettp aldeles unmliat at
tust-, heuledes san egentltg vorkommen over Ttden srq
UI Ists-sei til Colhsetdshejtidelighedev Von dar nee
III TM III-, sont du dem under Jndslydelse as en sor
Iieset Des-, as lwitten lieu laws-site at wegne.
III M den m see-einen med del-, diIe han et mun
MW II M sissal stetig Uscge sn sed spestilt
W II M b M sMICIIs
M Its det- Me san siebent, at deinem-ge
Its- t- e- W tu
andeet. Jeg trot. du endnu ille er kommen dig belt eftet
din lvcete Svgdom.«
Ved laadanne Lejlighedee tagte stdingen at flao det
dele den i Even, men i sit stille Sind tunde dan ille nagte,
at denne vineiulde aandelige Tilftond virteliq oglaa hin
dtede dein i at genvinde alle sine Amster. «
Tit sit-it licvde han ille noget indeeligeee Leiste, end
at denne fseqelige Tid snart maatte vcere farbi. Viele
ligbeden tunde deg umulig vem simstteligere end denne
pinlige, itgelange Spanding.
Dettil toin endvidete, at man alle-rede blandt Follet
begvndte at inuin’e oni, at denne Gang vilde Forsten eitek
al Sandsynlighed loranftalte en gniisle niafdvanlig Offers
fest. Tet var let not at gatte, hvem der bavde udspeedt
dette Nngte, og Jegto lnnttede Nat-sen i Dame over de
mange Bevitee, han mrdtog paa Zmantos Ranken
Sau vidt inulig git hcn natutligisis as Veien for den
snedige Fjende. Men denne legte Vaa alle ninlige Maa
tet at nainie fia binn, og attet og atter ivnlinede Hat-din
gensS Bivst of Staune, naar den unten nnd lun llet dulgt
Stadeiiyd begyndte et tale oin den iotventede Liierfesi.
For Oele-S Slnld nndgil Jeelo dog al anbenlys Sttid.
dein vilde ille volde heiide Uko red den i iaa zald mind
gaaelige Tretanip.
Kun en eneste Gang iagde han advctcnde:
»Juki dig i Vate, Sinan Erlv en Engels Taali
modighid tun heimis
Swanto linilede l)dlleeist:
,,Jtte flet taa ivtig, Hendingl Stiilde jeg da ille
pceee gtad over, at der endelig bliver bragt de ftore Gudee
et vardigt ciset?«
csvdingen bed Tairderne stimmen for at sljule sin
danne.
.Nej, jeg dil itte leide niig titre af dig; men det ital
du vide, at Fal§ slaat dog til iidft tin equ Beete poa Miin
Swanto tiltcstede tin ioihadte Modftandet et kndt
Blit; men denne vendte fig stolt dort og begav sig til sit
Hieni.
»D, J Gndet!« bad hon i sit Hierte tiaa Vejen; »gi
vet doq Tiden Vingee, at jeg lnatt inaa votde befriet fra
denne bellenite Sindstilstand!« — —
Men Uger ca Maanedee gil due-Z iadvonlige Gang,
og de enlelte Tiniet foretotn eite Jele sen lange loni
Dage. —
Endelig, endelig lkm den Tag, sein nagte liain den
langselsfuldt ventede Udfrielie af denne tiinefulde Uvished,
men tillige innige-de hans Kvalee end mete.
stagtig til den as Boquinil bestenite Tid — fite og
tvve Tinnt eftet Solbveiv — spdtes der Jetzlo en Sm,
en dejlig, ltaftig Diens, lonhaaret og meet-jet, en regte
Slaver.
Med Teil-lieh sont ilte et til at besitive, tog Jeslo
Bat-net paa sire Arme.
.Fsdte-3 du tun tot at de i Moment« munilede han
med dkutt Stemine, og en bicendende Taste faldt dem det
uinistanlfoinme lille Valent- Bande.
He:a, der itte havte iorftaaet, bvad bendes Mund
fande, men ganfle natuklig antog bang dnbe Ileveegelse for
e: Tegn tma Glade, niltkde, fttaalende over hele Ansigtet,
vp til dani.
,,Jlle sandt, min elilede, nu mengler oz intet i var
Lokke."
Stiltiende lapde bstdingen ottet Vainet ned daa
Lejet. Tewaa bsjede han fig ned over sin Hiiftru og tos
fede denke indetligt paa hcanden og paa Musik-en
»Naae jeg nu dlot inatt lnnde le dig oven Senge
igen, saa vil det teeee mig ncst.«
Denne Gang gil tet nemlig«ille cela scia godt, sotn
det var at Instr, kg det var nied dnb Belynning, Jeglo de
tkagtete den elfledes blege, lpinlle Stille.se.
Men chumil, Foevnlteten, trsstrde snaet fin betone
rede Dem.
»Vat- uden Singt, din haften vil ilte di, det red jeg
bester-it- Tat ineket inete Guderne, fotdi hun er saa fvag,
thi det ril gsee det let tot dig at demmeliglwlde det tlteelles
lige, lom jo niaa lle, tot bende.
Raak hun paa nn fvnlee lien i bevidsilss Tilsiqnd, tag
da fetsigtigt Dtengen kg bar heim dort. Svteger hun,
naat hun attct opraagner. eitee sit Bern, sig da: Gudeene
hat atter taget det til, fig! Tetved siget tu ja tun, bvad
fandt et — du dringet ja i Vieteligheden tun den lille til
bage til Gudernr.
Og tfv nn itte tangere, men got tnaet, hvnd du vil
oz inca gire·«
stdinaen nillede tat-B. ban indtaa, at hans tro
faste Tiener hivde Ret: paa denne Maade lunde bin
staane Vela for ten stritte Lidelse. Naar man bog ettee
dlot lad hende vide, at Bitnet vae dsd i Melleintiden, laa
flog bun sig foehaadentlig til No deknted.
Dom- tnange Msdte var der ikle, soin tidlig inaatte
leere at biete Tal-et af deteg Senaabmis '
Rigtignot iyntes det Jeeto stecktteligt, at ban atter
maatte have en demnielighed fee tin halten. og det pinte
h m stodig at maotte tage tin Tilflugt til Lsgnem thi en
Lsgn var v; dlev det dag, felv am ozlaa Bogumil i tin
Ttoflab og Dinhu spgte at fieniftille det Tom Sandhed.
Men —- naat det loin til Stvltet —- bvad dar der del
at gsre andet, end at splge Foevalteiens Read? Ilt tige
hela den nenne, grusenime Sandhed nu vilde date det
s nenne fein en deasbe hende.
Sau tav ben da oq gjorde stiltiende tin Pligt, hvor
tungt det end taltt. Med llaslvende cander tog han
Batnet dort ten den bevidftlsie Modus Side og bar det i
Nattens Stilted til vaetstepmiten. Der flulde det dlive
til nieste Dag, da det tot det fortainlede Fell- Ojne stulde
bringet Zetnedeg tom csier.
Med In Glcde oa Tilftedsfttllelte modtog thpslain
den lese Seit ined tin Vorde.
.Belsignede vme dlne Indes-, mln Zin, at de taa
buttigt hat fundet Bei here-v til mig. Rei, ltg lntet, jeg
Ied alt og am dig desto niete fee dln Des-d. Se, jeg
ftygtede i Pegyndnlen tot-, at dtt Lille i dette Tilioelde
vilde dltve dlg for lveett at holde, oq at du —- lenn enGang
fsr —- lunde ttve ined at gIte din Pllgt.
Ileed we ieq tot dlg sg tot dln Stllllng, thl attee bat
den time-life Swanto udtacet ltn onde ccd og tagt M
s-lket-. »Ist- Igy tat-te Stam, m Zeit- nu oqfaa vuden
W ji«-weilt Lilie. III-et bound-dannen
i
den state Zernebag den Gave, han dar ladet dam, da er
!
ban tngen agte Slaver ag fartjener itte tangere at være .
var Anstren«
»Du heb-ver itte at ttceke nagen Beka·tnrtng,« afdtad
Hsvaingen mittt den prastelige Olding. »Cndnu aldrig
bar en Mand as Dtvltatvz Stamme drudt sit Ord. Den
.Gang, da det gjaldt Tvtllingernc, bandtes jeg ttte as nagen
Ed. Ver stiller Sagen stg anderlede5: jeg hat for det far
santlede Falls Øjne svatet at bringe den ntcegtige Ferne
bag alt det lebende, satn ssdes i tnin dusstand tm Sal
hvekv til thnaanr. Hertan tngen Tsvem ittgett ctngaaen
as mit Otd tillades, ag verfat lommer jegan tat at indsrt
mit Laste. Besiem, til hvad Ttd Offerfesten stal beanttde,
at Faltet can give punltlig Mode. «
,,Vdad siget din dusttu derttl denne Gang?« spnrgte
! Jaraslatd sagte.
z »Dein er dsdgsyg og attet intet ant del hele. J al
J Hetttnteligded kIdede jeg Bat-net fka den bedidfttsse Moder-·
j Elbe-«
» Ct Glimt as menneslelig Medlidenhed tnsdte Handlu
sgen fta Ptæstens strenge Blit, men hurtiat dttlgte han
s denne Ijeblittelige Rttelse ag raaltte begejitret:
»Pris ag Ære date de mcegttgthtaeri Bel, ntttt
San, at dtt aaeraandt al Svaahedl Sanesz ogfaa den
haakde Pligt dig tung, ag ser dct ad, sam atn du maa
vandre barnlss gennem Livet, var dag nden Bclvntrittg
ag stal paa. at bvad Guderne ltar frataaet dig, vil de
atter give dig faedablet tildage. stdingdsmmet over var
Stamme vtl faebllve din ag dineg retntasgstae Arn, indtil
en Gang Cftetkamtnerne as dette Landdtidltgere Beboere
—altsaa salsiste ellet germanfle Folteflag -— atter vtl
indvandre sta Besten, blande sig med as ag gtunde en nv
Slcegt·««)
Sem en Pratet stad den gamle Yaperstenmsst drr taran
den fatbavsede Vjvding ag da han atter -— sam Imag
nende at en Dssnt — fastede sit ud i Zrcnttiden stuetxde
Bltt paa Jegta, markede denne tadeligt, at t-et, Jatostata
btvde sagt, maatte han have sagt, deeden af en cllek attden
hennnelighedstttld Magd
»Bitte Ord. min Faden tlinge paa ett Gang trestknde
ag nedtrvttende," sagde tun alvatltat; .tlzt tut-a bttnder
vel det, at var Stamme sntelter samtnen nted Salsetne
andet, end, at samtnen med de stetntnede Falleslag vtl
ogtaa fremtnedc Guder erabke vokt Land.«
»Vva ved, hvad der i Aarenes Leb lan blive as tit
sttttet.« muntlede den gamle, stedse ligefam aandStravas
tende. Blut-selig samlede han fig, lastede Odem ag
raabte truende:
»Nei, nes, vi ag vart Fall taale jngett fr.-tnmede blu
der! Den magtige Zernebag stal —- sam fort-en - — vare
var Dersiet ag den barmhjettige Melbag dar Fadekt Alle,
alle all di ftaa sammen i stuttet Keeds ag holde fast ved
date Fadreneguder, der hat- varkt med agfta Begvttdels
ten, og sam hat stantet vatt Land Latte ag date steiget-es
Vaaben Seie.
Nei, nei, vi taaler tngett ftemtnede Gudstl Jlde pag
set bin tatsfeeftede Satseeand ntea sin feig-. tvtrtdeagtge
Leere sar de tat-re Slavekt
Beter mig- J bsje Gudety J, sam ttamr aver Std,
J sam fta mtn Ungdams Tage hat- stcermet ag ledet mig
edetg et jeg i Ltv ag Tit-, ag tntet, tntet stal stille as ad!
Kam bit-, Jegta, Sen at Tiattth taaeg agiaa du, at
du alttd, i al Entghed. all farbltre tra m d dine Fadreg
lttudek ag heller ttte ·t dit Das vil taale andre Belettdete!«
Men Osadtngem der first med Begejftting hat-de
lqttet til Peaftetig Led, tut-te tlte stratg den gtvne ca
fardting. En pludteltg Tante flag dam, ag han sagde
dersar unddiaende:
»Jntet gadt bar det hidittdtil bragt mig, at jeg bar
vatet saa rast til at sdcerar. Vredez dersok ttke, nttn Fa
der, naat jeg ltle ladet dtn Befaltng Jeg skulde da ellerg
mene, at seg i Dag i Gerlttngen tydeltgft bar devift min
Traslab mad var Gudelare.«
Kræntet vendte Yaaerstepmsten stg bott, men bang
Klagslab vandt lnatt Ovetdaand. Pan lndfaa, at Jeeto
havde Ret, ag at han telv tlkeqstaatte gaa tar vtdt i tme
Form-tagen
»Gut-t, min Sin, ieg vil itte tmnge mete ind paa
dig. Blat du tremdeles —- sam iDag — viser dig tra
mad de gamle Gaben da er jeg ttlfredg ag vil ikte nagte
dlg min Nas.
cg gaa nu hlat dient ag bered alt til Festen.«
Najagtig site U tvve Timet gammel var Jeslos og
Delos Sin, da man bat liam — hyllet i starlagenwde
Tat-per — op til Alter-et. Fzrvxlteten Bogumils Proseti
gil okdtet i vayldelle.
Festligt lmytlet var Zeknebogs Tempel, og llqre
Flammet fteg op im Offekftenem J et uovetsiueligt Tog
vondrede Slavekfoltet til Tempelbjekget, og Jarozlaw og
Picsterne mev ngetfellaaketne og de heilige Kot gil hsji
tioeligt i Spidlen for den andegtige State.
Lglaa Swmto og liacis Tillmngete vate med i FIT
get, oq ult at den« Oer lyfte triumiexezide Stadefkyd.
Aun Jele var for Øxevliltet itte til at sjnr.
Men le! pludlelig blev Templets Fothang iuaet til
Side, oz jub«ende alte alle de t.lftedevarende Dank-eine
i Betret.
Pan Templeti Taistel ftod den unge stdmg i livid
Feltdragt og holst meo begge beendet fin nyfsbte Stn op
mod himletn
»Du mig, mægtige ;-3erneboa. le med nkmdige Zer
ned paa min G«ve; tlu dig til Æke virek jeg nu for vet
fortamlede Slavetfolttz Øjne mit emste Bann-«
heftigt mal-te den italiels Fadet digle Dtd ud over
Mangdem vg hastigt laqve lun det lpade Born tipekftes
ptcftens udtttatte Atme.
Et- totdnende Bitalvsraab lud tm Folteltaren og
ovetvtvede iuldftandig det ulyltelige Lficks Dsdssttlg.
St Selund ester havde Jrstvs og delas Ssn udaandet ftt
O) hin Prof-il et gaset bogitavelig i cplylvellr. End-m den
feig i Tag tun man tagt-use dem i de Egtm pas hv lkk
benne Fprtclling et taugt-set Det et let at le, If IVMM
Blandiug den nuoeetende Bett-listing ee innige-seh It Ul
cektommeke ei bitte Oekmanete oq Stam, der l Bsgynoellen
streitet Im benebst-met l Indes, meu til stdit lokeaede flg til
et zolt pg pas feetelis sit gtt is i hinan-ein D. V«
unge Liv under Zkknebogg Preefteis Offe:kniv, vg Flam
meme slog samtnen oder det lille Lig.
Detester sulgte erstens vorige Lfiergavey Kaldem
og Faakene, estee hintende nien ingen agtede synderligt
derpaa — alles Tantet dvoelede ved det nyg suldbkagte
Mennesieoiier.
Da Festen var endt, bled den unge For-sie as det ist
iamlede Folk sIkt i Triumt til sit hieni. Det dar en
Lotte, at Oele dar alt for fvg til at tinine here noget til
Latinen. J modsnt Fqld liavde man vel vanstelig tunnet
hemmeliejliolde for hende, lioad der virtelig im stet.
« For nnden Gang priste Jeslo den bevidstlsie Tilstand,
bang elftede Dosten hvilede i, og tog stiltiende PladS ved
; Sogelejet ved Siden as Fru Okta. Fskst da den gatnle
j ined bieetelig Mildhed tættegnende sie-g bunt over den
» brandende Bande, gteb lnn den blode, moderlige Haand
« og trvltede den bestigt i sin heite.
«Min fromme, todte SIn,« bvifkede den ganile
Kvinde, og iaa sad de begge tavie likle den lange Nit ved
den dtdgivgez Leie.
Boquknil bnvde boft Ret. Tenne Gang gil det dog
ilte til Dsden sor den unge Hiistkii.
Alletede ester nogle Tages zoklod vannnede Held vp
. til Bevidsthed og Liv, og det stifte, lisin spingte citer, var
. Brunet.
Jesto, der netop vaagete hos Sonde, og sont havde
haft Tid not til at sorbetede sig tma det kommende, sor
sekidedes alligevel i sttste Lieblit dan fattede sig dog
buttigt, gkeb sin Dusttus Daand og sagde sagte og staun
somi
,.Tet var itie Gudeknes Villie, at di atter ssiilde liade
et Born i Entset- Den lille levek itle mete.«
Med store, stive Oer saa den ulvttelige Moder tma
dani, og et Ojedlit var det, soni Sinetten stulde overvcelde
bende. Da bemarkede hun de tildageholdte Tinte-et i sin
Ægtesalles Øjne og saa bang as Siiiekte bavende Lieber,
da dendes ean Sorg sonndt ind til intet over sok den elstcs
des Kummer
Nei, Jst-tm der liade glasdet sig san ovetotdentlig til
en Sen og nu sjensnnligt led meget, slnlde itte bedijves
end mere ved at se dendez Sorg.
.,Etoltelg Jeslo, hvor det get inig ondt soe dig!«
iogde lixin tagte gmdende og tlntwede dliat sin Æites
falle- Haond
Da niistede Dpvdingen al Eelvlseliersielih Sau ine
gen Karliglird havde han doq itle ventet.
.Dela, Dela, du mit et og alt!« stsnnede hin, over
inantet as sin Smeete, osg stjulte Ansigtet i Sengtlasdeknr.
Bildt og tesstende hvilede den sdges Daand paa Æztes
fallen-!- blonde Doved:
»Va: evlig, min elsiedet Vi vil date to om at date
det, da et Sorgen itte sqa tung.« —
Ttods det ddbe, smettelige Jndttyt, Bndstabet otn
Bainetz TII tiavde gjdtt paa den Unge Vusteu, toin hun
doq ioibavsende huctigt til Muster og tunde —- til alles
stcke Glcede —- snatt nttee paa seeddanlig Bis sctestaa
Duihol nin,en.
Jetzt-o tattede i sit stille Sind Guderne, sokdi denne
stadnesvzmgte Begidenhed var liben san heldigt at, og
han var nu tun angstelig tot, at Dein ad anden Vej stulde
saa den nlvtsalige Vennnelighed at vide. hin gvfte ved
den blotte Tante inn, hvod der tunde ste, oni dein sit alt
at vide. Med endnu stseke Aiskv end soeben vilde linn da
vende sig dort sea Vani, og san im d:t vel stedie sordi med
Djeminets Lotte.
«c, J Gut-eh sorstaan mig sor dette!««
Men paa den nnden Side laa ogiaa den Lega, hont
med ban bque maattet bedrage sin dumm« som en tung
Bdtde paa bang Sjai. Det Stdkte as en Gemeinen dek
nu en Gang dar i dam, tillod hain itte at finde Bebng i
den ilavisle List og Snuhed, itte heller at finde nonen Und
styldning sor Lanem Trotz den gode densigt var og
blev det doq Sign, dg sont Feige der-if tunde lun nldeig
niede dela med nagen god Zainvittiglped.
Eiialedes var band Vierte stndig suldt at modsteis
dende spielten U dvrin ved, ocn ttin i Landen vilde have
tun-Ist liolde denne dinlige Tilftand ud.
Da tocn —- ganste upentet — netod det, han seygtede.
heim til djælp og somndkede paa een Ging alle Fokhold.
Fecnte Kapitel.
Ea Samt-ne pg veae Folget
Gt Aar var benkundet fiven hin Offekfeft. Jeslo var
lammen med en Nibofvefte Nagel up vaa en sttkre Jaglz
Jru Otto var gaaet den at le til en lvz l Nabolaget, og
dela Var sauledez ene dient-ne
Dun tog va, lotn hun vlejeve, sin Rot oq ovssgte sin
Andlinggvlavs l Landen. oz m:ven6 Fingeene flxnigt no
-spkle dekes Akdejve, iteg alle de gamle Epitggmaal og
Tviol paa nv fcenk i dem-es Erindring. Dun lunde nu
en Gang ille glentme Satlekguden oz bang viounoerltge
ijktz pg· attek kgeee siz hu hende en inderxäg Læuglel
. eftet at here mete oin dam.
Da liun endelig i vybe Tanlek begav sig paq hie-n
vkjeu qg netop vllde tralle Fokhænget for sit Kammer til
. Side, itandfede hun vludlelig, gkeben af Nat-sel, lhi del
var en beweget Samtale, der fmes der indenfor, og inm
telig klang Boautnils Stemme i heudes Sten
»J Tag er del et Aar fide-« vor unge Bette ofteve
sin nvfsdle Sen paa Zeknebogs Alten« lagde Forvalteken.
»Du vev jea,« ljo Fku Detas Saat-. »Im saa let
glemmet man slige Timer. lsndnu itadig Meter del mig
ihjett(t, naar jeg tanler paa min stattels Sind For
lvlvlelle over sit uialige Liste. Med Glut-e vilde ban have
: bortgimt alt, hyad han ejede, om haa dekved havde immer
» gske net alt samtnen ufket. Men en Ed, der er lvotee Zet
U bog- et ulsleliss M JMU åflsgde LIftet uden at lenke
videte beredet-, del hat slet lntet at fige l denne Sag. O,
; havde Dela blol en Dag fsr asbenbaket os iln demmelsgs
3 bed, saa vae maafle alt dette lokfcecdellge slet ikle steil-«
»Nu, det et da gebt, at vor Frue intet anet,« lagde
Bogumil leistende. .Cllets vilde hun maalle gsee vor
Dust-end Livel lutt og for-ge han« l Forvejen itoke
Maler-«
(Fmicnes.)
O