Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 13, 1899)
hedder det, og samtldig udtalcg. at der — trods alle dornerte Agrarer —- heller ikke tk III fjerneste Grund til Tvtttig heder mellesn Amerika og Tyslland. i Sardelctzhed da det unretikanske Sol-r, ttl Agraternes Sorg, stadig findet VH trl Tyflland.« Atlleren siges at vcere ualmindelig oprsmt l Attlednlng at Budslabet, og der ssol allerede være under Opfejling en tysksamerikunsk Kommission, der flal ordne alle Jndfsrfelsfager. »Tageblatl« anerkender det som »et Tit-eng Tegn«, at Pmsidenten i Udeni rkggpolitllken lsrft dthandler Forholdet til Tyskland. Og den offieiøfe »Na tional-Zeltunn« defvarer Budstqbet med den Elstoærdtglzcd, at Tystland ira sin Stde ogsaa tun Inster at staa paq den bedste End med Amerika. Den tysle lldencigsminisier v. Bli l ons hnr oglan ladet hsre fra sig. Hirn har gsoet «A.·(.siue-iuttssl Presse-N Ber ltnerkorrespondent en Meddelelfc, hoorr han udtnler, at hqn betragter Budstadet fom en mindevardig Erklerring om del tysksamerllanske Venslads Udoikllngj at Prcrsidentend varme Qrd her nngaqende de to Nationers inddyrdes Forhpld giortl det gunstigste Jndtryk i Tyfkland, og at man tsr være formt-set um« at begge Parter narer de oprigttgsle Velfærdh snsier for hinanden. Ltgnende Ytrim ger er olmlndelige i hele den tyste Presse. Men ogiaa den franfle er tilfreds. Navrtlig over, at Chamderlalu har faaet en over Nahet, ldet MeKlnley ganste hat fordigaaet Alliance:Talen. »Du et aabenbort, at ,,det holde Has« andrer sig over-Kolonlmintftereng umaadeholdne Sprog.« Qg »Er-um« des Lebensz« demcerker vitttgt, at »her gives et hur ttgt, starpt Soar paa de Anstrengelser, der fra vtsse Held gsres for at frem Itllle Amerika som blot en Medlndehaver of Firmaet John Ball G- lFo.« Tydellgeke san Chamderlain ikke Inske sig det. Tillige er Frankrig tilfkeds med llds talelferne om Forholdet ttl det. Det femme gelber Oftrigiungarm Meiktnlty her altiaq haft Lykte til at fange og prente de rette Otd —- vg l Verdensiredeng Interesse lau del lun posted, et Lid nu man omsætted til Gerningsfutgt, lau den audendare Op portuntsme i Psasidenteng Budfkad san vtse sig vel degtundet. ——-.-0-.-——— ET GODT HJ Ins-( h- as m t- » It ssd til It II n Hm ·l- m Fn Indle skfllc III WIHH t- Im ssss Ists est-I It », ’. Hund-un » meins-Ist IIII llullo «-vIli Wsls Wes-menanle . uk l-« »Hu f- --»- r-. Dienstes«-e ! -)I«»s»l«1·s-sds mens. Kes skvsussnt T ---«-t» « AMICI-lee wtssss . s« l- ne l,-·--tm. fu«- um« s-« - inni- spsss Hause Span " spuke. tjn tsuth Mückennas l sum-o »Es. co» es V As Frankkig ozt Clmmbcrlain. Alle notionale Stiemme vcelder mag kigt frem i kenne Ttd t Frankrig. I Og Chambetlntn et Skylden. Hans Tale i Letceftcr med den tydelige Teufel til Frankrjg hat- med cel Slag bevitket en stotslaaet lhiczzhed i den franfle Presse. Llf dette Englands-hab otl de lot Lieblikket saa lfllte same An tifemitter, der see does and-beiseite Fsrer Guerin anklaget for Hostoemderh llogeltg benytte sig. J Ieputeretkammexets Fredngsmode holdt den olgiersle Tktsutekeh Armse mttten ziemt-I san re, en Tale, der huvbe baade Nasb og Klot. Hatt lræs vede« at Frankcig maatte nu, under Eng lands Nob, gube Lcjltgheden til at be laste sit Kolonialhertedmnmr. Hertils stulde bl. a. Oprettelfen al et nyt Cabel Sysiecm udelukkxnde i hauste Lande, time, laa man ikle behovede at ty til Londonermebkelelsek, for at faa Unver retnlnger, og det endda falste, om Stil lingen i Kolonietnr. Chacnbeelains Tale maatte, staut den ikke var officiel, bog oplattetz som en ItufeL Thi Chomberlain er anfvarlta Minister. J Tide skulde man overvejc denne Teufel — her set Mr. Faure bragenbe Bifald fka Kantketö Medlemmer, et Bildt-, fom silkett hat lybt lebt ubehagelig over til den andm Sibe of Kanalem Sau fremkom Faun, der er Katolik, med den almmdellge men ufande Paa stockd, at de engelske, evangelisle Mis sionærek iNordafuka var detes soc-klebte Spec-Im og at de folgte Vaaben og Ammunition til be under Frankrig hy rende Araberstammee. ’ J det hele taget er Fotholdet mellem de to gomle Arveijenter pas begge Si dek al Karte-ten Uhyee spændtidenne Tib. Europa kan endnu faa en Ide lekggende Reig. Men Zeche-Protokol «len fra H a a g er jo heller tkke under. Itegnet endnu. ·—-—— .-.-.«-·--- --»-—— dem landssokviftr. Da bliver io Kate liteme enemadende ogsaa i kikkelig Hen seende i Fr. Dank-hin Reh at atte stere Laterne seger de at tvmge disse til at sige, at en of Missionærerne hat stre oet til Amerika og bedet osn Kngsskibe til at belejre It. Dauphin (!). — Eu as Missionaterne bar nu i denne Sag Anledning maattet resse til Hooedstqden for personlig at stemsiille sig sor Gene ralen og faa det hele sortlaret sor hum Det ser saaledes merkt ad. Meget staat paa Spil. Men Seit her vil oeeke et start Fremftød for vor Mission. Det vil sitte vore Missionærer Tillid hos Hedninget og Kristne. Her-e 1 give vore Missionærer den rette Btsdonri Men her ser vi tlarlig, hoilke Streng sler vore Missionccrer hat« at staa i, hoilket Offer de bringen Her set vi, at en verdslig Kristendom, inden hvilken Kndet bar Magr, er en vcerre Modstander mod Missionen end selv det tykkeste Hedenskab. Og her ser vi endellg ftore Frugtek as not Mission. Thi det er dog fande lig start og viser, at vott Arbejde ikke hat været forgæoes i Herren, at en ung Its-Jan gammel Pige, der ganske ander lebes er omgivet as Usædelighedens Lust, end vi hat nagen Forestilling em, dog er kommen san langt, at hun heller end at ovekgiveJig til Synden vil singte og d i Skoven! Gud ocere priset sor hver liden Fragt! ——-—.k—— : det. m; --«. ·l Kinleus Vatikan God Modtagelle. — Te Fotsnedt Statets Jndttudelsr. — Cham hetlain mistotnojet —- Kes let Wilhelm henttttt Eiter hoad den betndningssulde ento pteiske Presse selv slget, see det ,,uianl. modigt« hen til den Dag, da de Far e n e d e S t at e t S Ptasident sotelkeg get nongreasen iWishington sit Bud stati. Og — den wegen Omtale, Pitksident M e K in l ey s Budstab hat snaet i Aar, vidnet otn, hvot stot Vægt Ento pas Stattnagtet tillcegget dette· Det stanste Blad »Le Jaittnal des Debatt« udtalte i Onsdags, at den sotnemste Grund til, at Europa ita Aar til Aar stedle mete indgaaende besteht get sig nied »Budstabet«, maa soges i, at de Fotenede Statet nn gioet sig mete as nied Optiaden paa Vetdenspolititkeng Steue. J Aat nat det nu niange Grunde til, at man i Eotopa biede ispeendt For ventning paa Budstabets Jndhold -- dels et det ja atsluttet Oandelstiattatet al vidtttelkende Oetydning ined ento paiste Stoistatet, dels hat det i den sidste Ttd vatet saa inegen Tale am en besieent anietitansksenacht-tust Alliance J det hele taget maa det sigeg, at den evtopteifte Presse hat givet Vadstabet en ooetotdentlig god Modiagelse — dei kotntnet saa at sige ingen egenlig Utils stedshed til Otde over tot det. Det slulde da stete i den engelsle Presse, altsaa meetkeligt not i det ene at de Lande, det i Folge Ht. 6 hatns detla ins Tale i fertige Uge stulde date indttaadt i »den nye Ttipleal lianee«. Som pi alletede sidst tunde meddele, haode Negetingen i Washington besluts tet at gaa letvindt hen ooet Chambets lains Tale, hootoed det paa den stantest niulige Maade et tilkendegivet, at Chaindetlains udsotdtende Otd til Ft an tt i g itte oindet Bilald hetovte. Og den hele Chanidetlainste Tale oni en »Allianee«, tot da bettagteg sont Man dens egne, petsanlige Otd, et lldtiht ssot en iniestemt Aandb L nsle mete end soc Sandhed« Mulsg tunde Ht. lsbanibetlain nu hetai late, at det til at saa en tngelsts anieiitanst ,,Alliance« i Stand, udfati dtes en Tel mete, end at man et giti med en Anietitanetinde tg unmadelig getcie vilde staa paa en god Fod nied hendes Luni-damali Fot Iotigt ist det estet Chanibetlains tidligete Misgted anses lot iimeligt, at han et usotdedetlig. Den en g el s t e Ptecse et natutligs vis ikte helt tillttds med, at det itte et meidet Band iteen det, hvot den Cham detlainske Ønstetoist dssede flg hen — og, siden Pieosen ital sige noget, gioet den sig saa til at tiitisete Budstadet. Dog i al Spaghcd «Gl»lu-" synes saaledes, at Mc Hinleh vitet sig deii ioin en noget soag hsettet Palitiket, det itte totstaai ttg helt oet paa den »hssete« Statsmands kunst. J Udentigspolititten findet det, at »Vudlkadet« et alt sot oppottunistisk; «(;lobc" et ganske timeligt, naat det fes hen til Englandc uoeti:ede Bestim lighedet i Shdaitita, bleven en hel ket as en Basis-int Det bekendle Blad HIVentininstest cum-tm« et i en lignende Stenining og satnianet Mcttinley til ikte at basete ma tetielle Jiitetedset pta Goddadighedo fslelset, nien paa Jottetninggptincipper. Andre Blede,s hois Ittani en ann Chanidetlainst Stilling passit dedst, ettlatet dog ltge tent nd, at »Budsta det« opsattes sont en Tilbageoisning at Chainbetluins EttliancesPaastanL Et Engltendeine iinidlettid ikke helt tils-edle, saa et Thstetne til Geisgktto hentykte, naat man undtaget de altid mod Ametika lsendtligstndede Agnu blade. Den httydelige tylke Presse bit-das setet ined Gliede alle Mctkinleys Ben lighedet over sot KejsetugeL »Tonen ooet sotThslltsnd et ligelteni hoitidelig«, 82.50 pr. Dag sitlcct.A seu- eltes Ist-m- lM I« U MIC- Ien m at sont-m stotter- tatt its-« staut its-m ps-. sat- tamt ane udattter. — Inttseltst III-· used dedtte Iteteeeneer. —- ttetattna er ttte not-each Stein tttatj ttt II. s. Inten Stsees plans-en Linie-la, seh-« Czcllekncs Obstmltion i Rigsdagm Tet gaar sont bekendl op og ned i' denne Baden. For et Pak Anr flden gut del op lot C Erster ne, ldet del da omende sittlgnngarnike Ministerium proklamekede en Sploglotocdnlng, haar ved fühlst, Ozsllelne l deces eget Land-, sit Qoetvcgt over Tastern — Som üslse herat lavede del lyjke sägt-dazw pam en vcdenbetsnn Ldlnukuonz dem Medlensmer tolle og laue op ad Vægge og ned ad Swlper, uitandieljgl, soc neml g saaledeo at hindre Illigodagg atbcjdeL cg hele thgdagen var l et Opksk, iaa at Mllilmel maatte lilkaldes. Endellg hat Tystetne l Aar naaet at iaa Sptogiorokdningen vphaoel tgen. Men uheldigvls hat de just ogfaa yaaet anvlst (5zekkecne, hoilken Bei, man Ikal gan, naak man vtl seite. Og nn lavec da Cz lkerne Oblttukllon —- og htndtet dekvkd de paalmngende nsdveni dlge Lovlolslag om Budgenet og den olltigsungaknske Finansooekenskosnll lla al komme til zorhandllng. Den ezekktske ngsdngmnand B k en ttnl udmmkede sig i zkedagg ved al holde Tale uafdtudt l 13 Tit-Im han igneg sauledls at have lignende Talegm ou« sont Tysketen Schaenek havdel lw7. Undcr flige lange Taler vandkek de so tlge Rtgsdaggnmnd ad og Ind, bei-get flimgt Unapsungel og oendek san alter ttlbage Io( at here den famcne Taler Lel can ogsan lykkes at faa lalt abstu lige Medlenlnm i Sonn, med mindre da Sprunle under Talen er for pu dsoendr. Mens hele del nng-cx«kklske Paul hat deflullel al laue L.l)luntlion, indul Spkpgfagen ordnet-, er der enkelte andre Czskket, sont muten at man i Længden tadel- ved laodant Sile-nimm Der iynes at kunne var-e nogel l dette Ras fonnement. Men —-— hele Sagen vtdner ant, I hollken laclig Solln-g del Habs dutgste Monatkl blsindek fig. Eis stanne Vag laldek oel hele Asbejdet iainmen. IIVIH DE llAk AsTlDDL skklvmstll for ut suu sklt til-usw« esn Fee-fes us sweellult Asthmu cttkt-. lusn hell-reden lnsnk alles andre-Flusse ft«jl. cullms beut- Mcd. cu. De .d·. fil« Lunte-. Mu. Ulntolfk Fakultkt i Straigbnrg. Den lysle Negeking leflcr idenne Tid ovennaade tnegec med det latolsle Cen lkumsparlL Reiferen hat nemltg til Heiingt at oinde detle for det tnilitetre lBudgel Telfok lales der ocn, at Ber jlln nn stal have en papeng Legal » ng inqS hat Regerlngen gtoxt TIlladelse til, lat der ved Slcafsbnrg llnldeksilet onreti les et tatolst Gestalten Ten itanlle Gefandl ved Paoehosfkl her gkokt Jndngelfe dernnod Om falt dgl-fallen4 Dei tyske Dasnpili b »Hoerlg« ek paa Beien til Trangoaal med tysle og hollandsce Sogeplejersiek af ,,del tsde Kora« for at hsælpe Boernr. Klna og Japan nakmek sig hin anden. Man haode i Osten narmest lenkt, at Russland oilde benytle sig af Englands Kkig i Sndafktla til at klem Me Kma ltdl mete; dette er dog Mel stelzdekimod hat fleke al Japans pkoinci » nenle Mæad opholdl sig en Ttd lPes ; klug og lsrl Fokhandlingek med Kinas « Regel-lag —- oel nok osn en Samenau slutntng. Baron Nishi, en Mand, der i 15 Aar har per-et japanesifl Mnn ster I St. Beinahqu ag faaledeg ken der iuosiske zokhold lemmelig vel, eknu udnceont tll Japans Minister i Peking En lang Marsch. Hals nagen oll paalage sig at gaa igennem Londonoj Gader, vilde han vare nsdl til at gan» 20100 engeer Mll eller ltge saa langt; fom tot-ro over Nordamerika lka New York til Sau Franciscm Oelte gkoet ! as en Jde am, hook meget man cnaa gaas lot al bebe en slsrre Oel af London —! den slskne Bd l Bei-den« ! Generalgudeknor Bobrllollj Ftnland, hak ansnodel del rngsisleljiilgS-. minlsteeiucn om, at del saa bler for budt del finsse Batalllonera Musilkotpg at udlsle finste, oalksollste Muslknumre oed ossentlige Lejlighedek. General guoetnsren mener, at den Slagg Mu sit opoæktek Had og Bitterhed hos del sinste Fall mod den tuaslste Nation. A m n e fli. Den llallenlke Pierinn minnler Be l lour looer, at, iaa snmt osfenlig No og Orden et sikket, flal alle for poliliste Fotseelier dsmle Fangee i Italiens mange zangsley faa iuld Am nele l EH HAR ALTlD RUSle s- ssills flieht-III essssbslfllålckslc us »Min- hsstss Lin is . l I .l h« t« Phasen so- lsosss tilss1l's-s,ii.-instcsn Inn-m -s». is llI"ITIN(llII!I-ST Hulls tls ! nahst-as Nutz-» tms « · t11etlst-.itu·-s-»» Hitel Punkt-not sum er url—l»l« Hxl lili l l,-I«s«,l» nl i- I,«-LjeII-ttes Ilsnimsrni » its stin- H)c. -- «-.- l) q « muss-IN s» Hohn-di samt ihn-» sie« ztltlmmssncnonq h ist Elnslunrlsss « I» ov» los-» Hinter-sen In- kun rast-s- i »s-» tu tillusitw Nun-ist Nil-at »mi- » l-so-I«i. - ins-is s- lau-us »in Mi»le.iiesls»-n.s-t U W. Apis-»k- »me asim Je find-uns fis- Icstaluks hilf-usi :se:y st.. Niew You-H P. 0. Zo- 2853. Dem. N lu ’.-««i.1 wissest thsc es «- s k-- i««-:..« Vers-U ) sitt-, M llsq II I stim- .z« Den tjdltgere for Delagtighed i Mord nnllagede Senatot Pta zzo l o i Im lten nat paa Grund of et meget daar ligt Helbted fundet sig befojet til at bnde Fædtelandets stønne Knsiet Furt-et, da det uden Tvlvl vil vcere bedte for ham at iøqe Qphold i et andet minnt Det dlev tot vatmt for hatn i det italienste Senat. IS amoa-Tysketne et tilftedfe. Jfølge Meddelelset til Berlin under 9. Tec. et Tyfketne paa Skmaascetne veltilsicdse med, at Sagen et bleven ordnet fan, at Tyskland flal taade avet dem. Majoriteten blandt de indspdte sigeg ogfaa at væte tilftedse, mens de dekdoende Caglcendete et ikke saa lidt gnavne onet, at de for Transvaal lttigcns Styld flulde opoftes — og logtlveg fta det brittisle Kolonlalhette døintnr. Jtaliensk Rigsdagdmand attestete t. Som sidst meddelt hat man glatt den deagelse, at den ita lienste Nigsdagemand P a ltzzolo staat i Spidfen iot det detygtede Mord fotbund, M a f i a, der hat ladet ndfkils llge Mennestet baade i Italien og i Udlandet, ogsaa hetaote, hemmellg mycde. Man hat vel kendt Mafia’en af Nat-n og Ugavn, men itte dens Sty telir. Saa apdagedes det fotleden, at Palixleo et dens Fotinand I fttedags hat da den italienste Angs dag enstetnntigt besluttet at lade html attettete. Grunden til Attestationen lydet paa, at han hat fotanledlget Mot det paa Sig. Natatdatolo i III-S. Summe Alten dlev Palizzalo ttuffet og attestetet l Palermo, hoot Bisgioenheden ftemtaldte en uhyte Ophidselsr. Den lytkiske AugiassStald Al tidligete Meddelelfet vil man vtde, at Stetthtken hat opdaget en Sammen soc-gelie, vg at Rudland endda ikte vil tillade hakn at kuppe alle Ledetnes Ho vedet. J St. Petetddotg puastaat inan nemlig, at Abdul Hamed lidet af zocfslgelsesoanvid Jmidlettid hat den svage Sultan nu deslunet at agete en anden Herkules. Han vil tense sit Hof lot alle mit-nen kelige, hvilket omttent et enstydigt med at faa alle Mund kustet paa Potten. zotelsbig hat hnn afskedtget en Mangde Htssolk og antaget lige jaa mange nhe Hang Lingatde et bleoen for-get ag te kuiltetet. Men Spotgsmaulet et nu, oin Addul Hamed tot tto de nye »Fall« Kanttet Rednlngsbaad J Toigdags tniede en statt Sturm lungs Englands Kytt Adlebutgh Redtitngg b.iad, det gut nd tat at tidde Manden bet ita et fttandet Sksd, kannede, og 5 as de kcekke zulete dtulnede, ldet de com ind undet But-den. Franktig og Ausland dume ophtdiede Tid hat det Betadning, at Franktig og Nusland givet hinanden nye Bevtiet pua «Ctufat«1hed. Kotnmans dunten oaet den ftanske Mtddelhsvs fluade, VIceadmital F o u t n l et, hat just oatet i den hemmte tussiste Satte haoghadn SebustopoL Han dlev det nwdtaget paa det hjettellgste af de tus sifke Qtlogginand —- og hele Befolknins gen betedte dain en leitlig Ovettaitelse T alst oj ly g. Den bekendte tus sitle Entfaltet og Motalsilosof Gten Leo Tolstoi ltgget faclig fyg i Most-um Lag-me header doz, at han fkul kunne komme sig Tysken og Tytken J den se nece Tid hin- det nogct meeikclige Ven stubtnellunden csllukiistellgstetyste Fixi tet og Muhaintdunetsultquen givet sig flete Udflug I Lilleasien. Ttzlle Kapita listet fant din ene Koncegsion eftet den unden paa lilleasiumte anibunetx Der et nu sikiet en direkte Forbmdelse fia Berlin Itl Bukatest over Kociftunttnopel og Vogt-a til Bagdud og den petsiske OavbugL Momde hclbrcdcs frit. Der et inndeu et Middel, losn link vilt jin at vtete Itteget lielnbtmqende tat Mctum det thet al .Netoelvuanni-t, zuuulushtd, Sptrttetle afLives l tmlten oq anon- li,)n-ndi- stumm-den Dei lutes-it itlioett Ist-selbe at iuudcnnns Sundotnme oq en mvet den luldis nntntlw Iltnlt on Stthkin . isg lIlev hurtig hellster-ist ved a vtuqe dijne MeddeL og sog stiftet, at knlmistfjjland,.det lidet at noqen ilaqdan Evaqlim vit. its-tus-» til nilq, taa ftal je . I lcndetllcceot ovet de iutlkelliqc Bettniiddtle, lwotei list dienten ouuneeu lau-m tssltvct Iuod udsktntnsltn » Udgltt tnn hell-rede nn telv dumm«-. Jeg vil tende z Meteoren int, jun un, lwanvælcten help-even et nt « ; itude sit Navn on Abtes-e til Geo. D. Dann-n, sox I c—6, Matitialh Mut-» lotlanaisnde den fri Nikel-h l sont m-dve.ti vene Blat- Decke er et got-r lahm-, on enlivecMand butdeglæde sig ved at have en leuan Anledntnq. I — H l k. J . Katon Hab til luthers Mission. At den lutherske Mission paa Ma d agaikak endnu itte skal taa Los at leve i Fied iar Jesuittetnes nedrige Ldelceggelsesplaner imngaar tilftreekke lig tadeligt ai folgende Meddelelse til ,,Lntheraneren«. Det vil heraf fremgaa, at am end de franfte Katolikter paa Madagastar hat maattet opgive deres tidligere Tiafik: at annektere de peoteItantiske Gudshufe ag Skalen spekulerer de oedvarende paa Veie og Rand til at faa ucnuliggjort den protestantiste Mission. De er snilde i del-es Planet, men i sin Tid skal dates Ondskab blioe afslaret. Herren vil være med sin Gerning; han stal vg saa vide at ramme den fnedige Ugudes iighed. Meddelelsen, der findeS i,,Lutherane ren« for 6. Dec» lyder saaledesz Fra var Mission paa Mada gaslan De« sidfte Esterretninger fra vore Missionaeier er delg af sprgelig, ja, ine get sakgelig, og dels af gleedelig Art. Vor Mission er i mer end een Henseende et Trængsieines Bam. Men det er ja Herrens Bei og Villie med Guds Riges Gerning. Gud hiælpe as til med sagt enodigt og ydmygt Sind at tage Jesu Aag paa! Ft. T anphin. En ai de mange Piger, der har fit Tilhold i vort Atyl under Pastor Hal vorsens oq Missi- Cakaline Nilsens Til fhn, blev i Sommer Ialdt til sit hedenske Hjem af sin Faden Hun stulde hietn for at seen ltden Søster, sani netop var todt. Men det var dog ille Henfigten need Hjemlaldelsen. En af de der gir niionetede Militcere havde looet Faderen wo og nieget mer til for at faa dttve lltugt med Pigen. Da hun og hendee Saftet, sont var med, forstod, hvad det gjaldt, tømte de degge. Saa blev Pigen hentet af Faderen for — sont det hed — at pleie Moderen, der var meget fyg. Attet lykkedes det vore Missionekrek at befii ten gieedende og jamrende Pige ag faa hende til Afylet. Og Pigen feli har erklæret, at heller end at hun fpjer sin For i at lade sig seelge til Utugt, vil hun flygte til Skoven for at da der. Hin hvide ,,kiistne« Militieee, der altsaa var lav not til at ville ,,k-be« en statkels fort Hedningepige, der nu var under Guds Ords Opdrngelse, iar at tilfreds-« stille sine syndige Lytta-, hat fenere for hoiet sit Biid til Hm. Tenne Sag ei saa ineget sarlige1·e, soin vore Missio ncerei her-for at adlyde Gud niere end Mennester — inaa nagte at bis-e sig for den at Landets Odeighed indsatte Mhndighed Bote Missionærek ser, » hvilket agiaa uden Tviol er eigtigt, i« dette Tilfælde ikke blot legeinlig og aan-« delig Foisdærvxlse for den mittels »Bng Allerede det nat ja not til at drive dein til den desteniteste Modstand. Men de iet- hete Asylpigernes Ruin ag et statt Nederlag ioe Guds Riges Sag i det hele, am de ilke her staat standhaftig tast. Dei er iandelig start at lase, hvad en ai Missiancereene skiiver om denne Sag: »Vi vil med Gudg Hjaelp ftaa iniad indttl Bladet.« Pigen deder .uafladelig under Taarei Migsianaetetne Hm Besthttelir. Hele Ft. Danphin ved loni Asfaren og har talt nm den. Vore Missioninek hat vaket tkuet ined Mullt for Opiietsighed envd Oviigheden, om )ilte Ptgen udleoekedes »til hendes Fa ;det««, sein de udtihtter det. Ja, ilke »de! alene, men Missionatetne hak ræret it net med Akte-ft, idet lagstagtige Ankla gsei her varet freinisite itnod dein i Sa gan Anledning, idet nian naturligvis ikte ialer oin, at Hensigten er at folge h:nde til Utugtz Inen Missionceierne bi itiildes for at holde Pigen iniod Fami dcenes Ønskr. Hensigten med, at digie ondskaheiulle katolske Militteie endelig iskal have fat i en Asylpige (l621argtiin inel), hear de dog faa let blandt Ped ningerne desværre tan finde not ai Jttoindey der er mer end villig til at leve iet utngtigt Liv, —- ei· den, at vor luthers like Mission i Ut. Don-ihm skal txiæklea og uinuliggai-ea. Thi eiiek de sidn niodtagne Brei-e hat« LokalIUiigheden tiuet ined at antliige vol-e Migsionærer Ifor Generalen i Hoveditaden focn opfert «iige Mennestet. Og Hensigten ek da engen mindre end den« at faa vare Mis sionaeeer jaget nd af It. Dauphin. Sei gens Udfald staat i Guds Haand Bote Missioneeier hat henvendt sig til Kan fielen. Nagel ordentlig Farhar vil man itke iaa afholdt. Nogle kristne indfsdte ILæteke er eiter alletsidst modtagne Bkev «af 18. August ai·iestetet. Ogiaa dktte zBeete meldet, at Hensigten er at faa «»Anllage mod Missioncererne for Opfeeh jsighed mad Øoiigheden, for iaa at iai Omfostningerne vcd et cngclsk Dagblad. At grunde etDagblad, sigerLondonerbla det ,,Tit-Bits«, kostet i de engclske Pro vinsbyer 100,000 Po. Stl., i London mindst 250,000 Ph. Til Bestridelfe af de forelpbige Udgifter kan man regne 10,000 Po» til Inventar 12,000 Ph. J de sprste to Aar kan der ikke gøres Regning paa noget Ooekstud. For denne Periode maa man altfaa paa For haand have Kapital iBeeedsiab. Lan til Redakteur og Referenter, Betaling for Telegkammek og for et Kontor i London vil attek fliege ea. 10,000 Pd., og Satterlonninger en lige faa siok Sum. Pjpir antages at koste 8,000 Po. om Aaket, og Kul, Gas iamt Re varation af Mastinekne l,500 Ph» Alene de aaklige Dciftsomkostninger kan man anslaa til 83,500 Po. Det ad gor altsaa for to Aar 67,0«»-0 Ph. Lag ger man hektil de fokelobige Udgifter, iaa bliver der nceppe noget tilbage af Anlægskapitalen paa 100,000 Po· Digse Tal gcelder som sagt for Provinds byeme. De stoke Londonerbladeg Ub gijtcr et taugt starre. Driftsomkosts ningckne for det stokste Blad, »Times«, belober sig til 8,000 Po. Sterl. agent lig, og »Daily Telcgi«aph«s til 6,000. Baaoe »Tain Telegraph« og ,,Daily Chsonirle« hat der-C egen Papirfabkik og forbruger 2,500 Po. Bogtrokkers sparte om Ugen. For sine parlamen tartske Eftenetninger betaler »Times« 100 Po. Sterl· ugentlig, ,,Stanbard« 75 Po» »Daily Telegkaph« og »Daily News« 50 Po. De stote Londonee isllloigenaoifer betaler aaklig l,200 Ph. for oe Reutetste Telegrafdepeschek og Aftenaviserne 400 Po. De Gagetz Londonerpkesfens Redakteur spat-, ek haft-. Men Antallet paa dem, der nys der diese hoje Geiger-, er ikke saa stott. Chefkedatteren i ,,Times« hat en Gage paa 3,000 Pd. Sterl» i,,Daily News« 2,()00 Po. og en Lotalredaktør 600—— wo Ph. —- Men faa et jo ogfaa de store Londonekblades Jndtcegter spa rende til Uogifterne. For et Avertisfei ment tager ,,Tit.s·« 4 Sh. for 30 Ord. De Jndtasgter for Aoettigsementek stal bklober sig til 1,000 Ph. Sterl. pr Dag. Jndteegter for Avertisfementer vcd de oorige ftore Londonerblade stal viere mellem 30(I——500 Po. om Dagen. En hel Side kostet i »Daily Tele geaph« 157 Pd., i (,Daily Chronicle« 120 Ph· og i »Daily Muts-« 110 Ph. Sterl. For et Avertisfement paa en halo Spalte tager «Westminster Ga estte« 20 Ph» »Globe« 25 Ph. og »Gebo« og »Smr« 30 Ph. Hois de engelske Blaoe ikke haode de uhqie Jndtasgter af Avertissementetne, lunde de ikke leveres Abonnenteme og andre for en Peniiy eller endog for en halv Penny pe. Ne. Averticsementeme man i Cl Iald dakke Omkoftningerne for Papik N Tritt-eing. i . Anveud ikke faa mange Penge ,paa Lampe-glas; — anstaf Mac lboth-Zu —- auskaf dct Lampeglas, Jom er laaet til Deres Lampe. statologct anviser. Steiv til Morden-, Amt-um« Ps