If
I D o d S k a m p. s
Fortcelling afdeleneBerthold
lFortsat.)
Ganste vift ttor nn ogiaa jeg, at Salterguden er
Imatigere end alle andre Gildelz men lad denne hemme
llghed dlire mellem os to, og fig heller intet derom til
Jeslm Tu og jeg, oi lan jo alligevel godt i al Stilbed
dringe vor denliae Dialper dort Talosset.« i
.Men mit Vierte driver rnig til at foitvnde bangi
Pris!« raabte den unge Duftrin »Er det ikle uveerdigt og
feint, naat jeg heinweligdoldet hang Naon oa derded aiver
Inledning til, at man tilstrider vore Guder, bvad dan har
gjort?
Ill, lnnde jeg handle, sotn jeg hadde Last, lod jeg
dente Praster vid fra Salteineå Land, at de innre under
dise li.le vcrt Falk og spre det til den alincegtige, dog faa
duldialiae Onkel-« "
»Hold inde, Dotter, ilke iaa hastigt!« bad Fru Orta
avgstelig .llmuligt er for Siden, hvad du ·nfler. Saa
lange Jatoglcw og Swanto lerer, vil hine fiemmede
Piafter aldrig i Fred komme inden for vort Lands Gran
sei-.
Daiaa lioö oS maa del en Gang den Tag gry, da
man nden Fiygt tir tale om denne fremmede Gud lhi
efter dvad jeg nnlig etfarede af Mandenes vrede Samtale,
Iaa dreder Satsernes Religion fig uodhtrligt nd til det ene
Iolleflog eiter det andet — men endnu er den Tid hern,
aa ntlogt handler den, der med Vilje starter sig i Fore.
sent derior taalinodigt, til den Etund lommer, foln brin
eer es det nne, og glad dig forelsbig as et talnemcneligt
Vierte rver Jeslos Vedring.«
»O, Moder, det hat jeg jo allerede lange gjort,«
judlede den lvllelige sagte, for ilte at dætle den sooeiide. I
IMit Vjerte strsrnmer over af Pris til den mægtiae, barm
hjlrtige Hjeelder, og jeg tan ncrpde finde er til at uds ·
trdtte al min Gtaedel
Alleihelft tilde jeg ile nd daa Gaderne og soilnnde
alle mine Staiiiniesall..r, at dereå naadige Heere alter er
daagnet on til Livet.
O, ddolfor tan og tIr jeg dog ille tale, foin jeg saa
gerne vildel Men jeg indiet, din Tale er tlog og vis; jeg
vil slaa mig til Iaals og ocnte, til den delejlige Stunder.«
Mationen nitiede beroliget:
»Velsignet date du, min Datters Tet er del, naar
Ungdommen lmtek til Alderdcmmensi Erfarina, og Klogs ;
stab uden Falftlisd er ogtaa tilladi gode Mennesien »
Begio dig nn nogle Timer til Hvile og lud inig vaage «
bog den syge den ttrfte Halodel ai Ratten. Du lan ro.ig (
iove; iaa inart sont der indtraefier en eller aner Forml- I
dring, flal jea not datle dig.«
Uden Modfigelie fitlgte Held Modetens tærlomne
Opfordring. Angelt og Odbidielie davde rigtignot llget
igenneni holdt hende oode,tnen nu fette han paa ee.i Gang
en uimodttaaelig Trang til at ftmtle sine tratce Lemmer
nd pag Lejet. Snart efter sov dun fast og spot, og let oin
Diertet lndtog Fru Orta sin Plads hos den faaredr.
Ratten gil nden mindste Forstnrrelie, og med inderlig
Gadesaa den trofaste Vegtersle, at Stnnens Sluincner
fta Time til Time blev eoltgere.
Da den unge Hnstru ncefle Morgen vaagnede og five
ket og fuld af Spanding ilede ind til den fyge, niltede den
gamle dende ldlteligt rg tærligt i Mode.
»An staat godt til, min Dauer. Jeg er oiS paa, at
al Fare nu er sorvi.«
Med et talneinmeligt Blit niod himlen omfavnede
Dela sin Snigermodet.
,Pris og Æee date den djældsomine Saksergudk Og
sm, lille Moder, gaa du nu blot den og hoil dig odenpaa
den lange Nat. «
Matronen reiste fig deredvillig. »Steine soger jeg
Im mit Leie, og itte mete vil Betnmungerlpe foljage Soo
nen fra mit Zier — — . «
Time eiter Time fad Hela ved Sygelejet og iagttog
ßn Ægtefalles dlide Slnmmer. Hun dar saa falig
og forhaabningsfulo lil Mode iom ncrpoe nogen Sinde for
i sit Lip, og itte en eneste Gang faldt det binde ind, at
hendes lillidgiulde Tro naa den elftedes Heldleoelse tunde
bitt-e besinnt-net. « an og urotlelig ftolede hnn dein S -·l
feegudeng Biftand, og hendes Tillid dlev heller itte til
Stamme.
Da Sommetdagenz Hede begnndte at vige for Afte
nensimfliilende Kslighed, ooaanede den soke og iaa sig
omkring med klare, ilsnt noget fo:l).xviete Eine
.Dvad er der bet ined mig? « idurgte li.n tagte oa be
nagtede samtidig fotdaviet Foibindingeine paasii Leaeinr.
Dog endnu forend den glad oderrastede duftru Eunoe
idem tun den telo i Tonter ons, hoc-d der var flet, oz
. stinkedes den iorlsbne, istgelige Tld. En matt Sto lei
tede lig daa det note-rede Auson, og ttvende aoistede han:
.Tn. Bela, du vaaaer ded mit Lejessp Tiniien lige i
pfeitet af kenne ndedidfte Bebrejdelse sank Dela daa Knæ
ded Siden af Lejet og lysfede gradende sin Ægtefællez
Damit-.
»O, Jeslo, niln elllede, tilgio mig! Stagen var ieg
Iled B indhid cg didste ilke, hdad jeg gjorde, da jeg troede,
leg hadtde dia.
Il, tant ilke mere paa nnn Ularlighed og lad alt
alter blioe melletn od fom fert
«Som fiel-« gentog den inge fom i Dromme, oa et
Idedtideligt Udttdc as Ldlle asspejlede ftg paa eea Sang
i band for lidt sioen faa ssrgtnodige Aasym
.pela, hat leg hart ret, er Stranken mellem oi fal
III«
J II denthelte dgl-rede hatt m at teile lia- men
ICÆ M holst den lasse paßt-n ham nede.
--J"«,,,—, M M, du M holde dig i Ro. Nu ben
CZBUIII bit-nie M. II san inaa du le at komme
A INDEMN
.M· t- iqda met IIW Sm m mit
W« MWMIWUTMMI
Du dtjede den unge dustru sig hulkende ned over bis-n
og tryllede et brændende Los paa de bleae Leder.
»Im elster dia, Jeslm men jeg er itte dln Karllghed »
verd, oq derfot bedet leg atter: Tklglv mig!«
«Hjertens gerne, du la re,« raubte den ldtlelige BEI
teferlle glcrdestmalende, oq need rdsiende Haand strtg han
ntter og alter den elflede ben o er de bltde, msrle Lotter.
»Ta!lel vare Guderne for denne Time! Jeg ffler,
at nu bllver jeg fnarl rast. tdi Gladen er det bedste Lage
middel. Gerne vi’ jeg nu vgfaq toge din Dril og love lidt
paa no. O, bvor ssdl vil jeg ille holle, dg book glad vtl
jeg itte alter ovvangncl «
Ja, Gudetne bar von-et meqet naadige, at de doq
endellg hat hsrt mine brandende Binnerl Men sra nu as
vil jeg heller olorig mere tv«vle om deres Magr, og J -
roglaw flal llle mere kluge over min Mangel dem cssers
villighed.«
Don tav nogel udmottet vg markede derspr Me, at
Hela slet llte syntcg at dele hans Begijstrinq. Stille
rvstede bun das Dovedet og undertrvlte sauledes med Msje
en Jnddending. dvor gerne vilde hun nu ille harelolt vg
meddelt stn DEglefælle all: vuns daadlose Haar og Sak
sergudens vidutsderlige chelv. Dog, saa mintedes dun
sin Samtole med Svigersnkdesen og tad. Rigtignol de
fandt htm sig ikle vel detved, rg del freiem hende et vern
stundig Feighed, at lnm lnvde indvilligcl i sorelsbig ol
overlade den barmlljertige Dialperz Berennnelse lil Mel
bog og Zernebog, de djde Afguder, der — trods alle ben
des angttfulde Raub — ilte havde rsrl en Finger for
hendr.
..Tilgiv mig, du nmglige Salsergud!« hvisiede hun
uopborligt og dtjede sig saa venlig ned ever den spar.
»Holt nu, min elfcede, o; hold dig i Ro. Det vil
lage TO, luden du bllver hell rast. Der, drit, det vjl
stv te rig! cg fov laa i Frei-, sag lange du blot lan op
lmk Lvsi. «
J Slo nillede med et lvllcligt Zwil. En l) :’v Tim
fenere lov dan sporng oq saft, og med alm, banlendc
Hierte lytlede hcmS unge hlxstru til de regelnnrszsjge Rande
drei.
Fka nu as gil det usl o; txftandicligt iremad insd
Havdingenss Dildredelis-, ng nagte ltzer eftct timde tun
allerede atter gaa omtring i Hufen
deta dar ncestcn nde cxf iig setv ei Lyktkn :-·; tivad hun
i iaa lang Tid haode fort-tin over ist fisi «.!t;ttkfatle, sank
bun nu ved dobbett saa nimm Keertiatzed at asre godt
igem Statut« iredelige Dage timnnste forde ge:1f-renedc,
og den gainte Moder, Fru L:ts., tunde itte notsam for
davseg og gtæde fis oder den hstlsgs Forxndrth de
Eiden af det oiienttige T tcsii r til J mctsax oz Mtldog
bragte hun i at Oetnmeligtted ogiaa den tnceatige Salter
gud rige Gover, cg i en stxult Krog of sit Bette ie bad hun
vedb.iveiide tun til den irenimeoe Gud. Hnn an de itte,
at Dqu paa tignende Maade cgsoa im sin Erde dagtig bad
til den batmhjettige Hin-tret
J den l«tte Lund ins-; baden det-, bvdt dcndes fstfte
fortvivtece Bsn ttt de Ktiftn e tstud tsaa en siu vidundek
tig Munde var bleoen bsnyerh dvcrlede d:n nnge Hustku
fka nu as med fertig Fortatlighed, og i Tantekne tatdte
hun itte sit Wudlmggopholdsfted andet end » Entsergudens
Tempet«.
Naar Jssto spgte sin Duftm, san hell-den« han blot
at ite nkd i runden sg var silter paa der at n ede hende nua
Gkagdanten ined sdldede Hasndet og mildt Aasom
«Sig mig, min altettæreite, hvad et det dag, tocn
holder dig bundet til dette Ztedt« taabte Don en sit-ma,
bald f-nitende, tntv forundket, da hin trai ftn Ægiemtt
daa dct vantc End, stacnde dxstnmknde op inwd Däm
ten
En tet Stalven git igennem den unge Huftru. Stunde
bun sige fin Mond al-.? Hun htvde allerbeth hdad tttn
ganfte natuklig fette sixoreven tit, ndsst bete sit hjsxte
for dam, men da kam hun Soigermodetens Bad i Du og
fdatede undviaendc
»Der paa dette Eted var det, at jeg first fit Budftab
um, at du var i Bisgseb need at komme dig. Bozunnt
hat-de eittaret dig fortebt, rg sorwivlet ttide jeg ud i det
f.ie for at give mm thierte Lust. Der bar Ieg tigget daa
Knie ngmntm Sau tun plutikcig dm Moder og madter
»Kom, Dotter og se, out ittc Icszto tommee stat«
Atdxig titfotn i mit Lu- hae jeg oaetet san gtad som i
hint Sie-blit, thi jeg toidlede itte via den ld telige Cher
retnii.g, met- th iliocnt med den take get-me ind i dankt
og fandt alt, tun hnn daode sagt.
Siden hat jeg etjtet dktie Zted, bvor nein Fattdivle te
ocnttiftedeg til Glas-e, og ja tanzt-te Ttd ieg dvcler her,
desmeke Stitded og F ed fantec sig ned i mit Dieste.«
Tit-set betragtede Høvdingon tin yndige Hutte-L ;
»O, Deta, faa hat du dgiaa tantt vaa og lidt for
mig, den Gang jeg bkttagede nng over at have m ftet din
Karligtuo dg ieto under nune knotige Fei) edtsmine ang
ftelia ledte eftet min todte Attel
Amltgt tastede den unge Vustru sig i fm Ægtefatlcs
tat fadnede Anne.
»Du, nun inderlig elsiede, jeg vidste jo itte seit-, beo
meget mit Vierte dang ved th, tndtit bine stabnetvan,.1e
Tuney da dit Liv yang t en Syttaad, og da mtn tot-vent
lige Uviltie imod dig vaa een Gang fotivandt. «
«Tattet date Guderne ioe denne Tid,« iagde Jestp
alvorligt. »Længe en·nu dar jeg fotbetedt paa at vente,
detsom de tlte endetig htvde hindert rnig pg gennecn Sog.
hemmen stasset mig hurtig hielt-.
Neu nu vtt jeg hell r ttte tangere tsve med Tatosse·
ret. J Morgen ttdtig vil jeg gca til Jota-law oq attale
Und dem og fmbetede alt det tit Festen fern-du«
deu- yieetve nimm- m siq Max-u Wink-»d- !
Tale. duu vodede itte at am Jnddendtnger. meet deJ
tm taugt ita, at hnn med Gliede matte paa den toteitaas ’
ende Ossetfest. «
IIetbelft vtlde hun havendeaadtx »Mit-gut sg Op
sptnd det betet Form dog de dsde Itgudey sont itte for
m at vielve, og com med mtg fee-e fee Satietgudem
due Musietttge stetset og Bienenei-P .
M mqltio deswetttecm is In- nsedes de
NUM- Wt md IMM- M W semi
iest M
HW
.Svnes du itke passen nein elstede, at di stpldet Su- ;
dekne dobdelt Tat? Fsest i Deg fortalte denmil mig, at ’
nein Oelbredelle i hing Øjne var et MimkeL thi endnn
aldkig nat ban oplevet, at en, han hat opgidet, attek var
kommen sitz.
Men hdem andre end de almcegtige Gndek Inn vel
bade bedirket dette? Ogsaa din mig paa ny skænkede Kak
lighed et dekes Vesic, og derfot vil vi ogfaa verke dem af
djetm taknennneligr. Tilfokn —- det indesmmer jeg —
var jeq en fang Tid ikte ivkig nok eftek at tjene dem, men
sra nu af tilbstek keg dem med Liv vg Sinc, og alt bvad
de krævek as mig, nll jeg give dem.«
del-! gvste.
»O, Jepm lov ikte for megetl Bote Gudet ek gru
somme, og lidet gaat Mennessenes Sorg dem til Viertel
Tant vaa D wikow og Zueva Dwde G tderne elllet os,
vilde de oldtig tradet mine sama Y tdlinge sont Dssek!«
Lvet Mandeng nys faa glade Anfyn lejrede sig en
Aveng Med Fotfærdelse mindedes han hine tunge Ti
mer og de dewaa fslaende strgeliqe Dige. Af den Grund
oveklmxte Inn oqiaa sin unge duftrns lidet atbødige Tale
om Guderne og bewertet-e blot, hastigt og afvækgende:
«Lud det fokgangne vekke alemt, min eästedr. Det
siader tnn after at tivpe pp i gnmle Zack. Ljd og heller
ftnde es over den lvkkelige Nutid.«
»Ja-g vil itke heller kluge mete, « faldt Vela betoligende
ind. »Im et san glad oder, at du levet, og —- komme,
lmad der vil —- intet stal nu mete stille mig fka dig og din
Katljghed.«
Med endnu stsrke Jndetligbed end tilfokn smngede
hun TIlkmene otn sin Monds Hals, og Isnt og ritt betrag
tede denne sin vndige nnge Hustun
ngke Tage efter holdtes i HZcrnebogs Uccegtäge Tem
Pel, sont taa i den vesitige Udkant af SdedoeM en hsjtts
ruhig Tuttkgudiztjeneste i Anledntng af Votntngens Deldres
deckt-, vg med Jeetd i äptdscn itrcd alle ganz Stamntets
tmatkt.is:c Mit-nd i stock Cptog op ad Tcmp lbsetget
Mc dar glatte-, tht de etstede detes unge two-ing, og
— nnd U.tdta,,etfe of Ltuntd og lung ändern-etc ga
vch der dtl t tiele Evedoe tkte en EjteL sont ikte viertengt
hu de findet stg otser von-J Helbrrde«fe. Hin-Jung after ut
! Jsssxtky satt st.(n»t tsg trennt tua kscedtettct:i2-, var be»t)1dt
’ ut on..t;:td." .;'.1( Undene-Z Bud og Louc, dtdde hu dun
dct u Fsttg Oje.tr, og tclo oder Jaroglatuz totde Takt gtk
d t nun Eldggsn af et E.njl, da Pdddtngen ækefrygtgfutd
bsajede ttg er dum.
JWdectie staunte- dig fcetndeie5, nun Em, og streute
dig og due dtne utt gtnt nu og i zcen1t.dcn!« sagde tun
lujttdttgt og litt-de p.m«den tnod den kommende. Lat
ne«n.nettg lvsfedx Z Sto Okdtnzens dclsig .c.td.- ds,tc-O.sa,id.
»O, du dn tnæztjge ;3 medng Pier-t, nnn Utidet,
bjastp mig at tjeue Gumne ret! Lær mig at dfke fauleded,
at de nicd Veto-XIV Lan ftuc ned derdcta «
» Lræd d.t net-unsre oz gaa ind i Velltgdontmen," fvas
rede ’,Itppernep1æfteu med kardtglted oz lediag.de Coget
t.t Lenmets Jndgung. Pan et Butt at hanc flog de tie
nende P teuer de dtd:, fdldectge »Formen-g tit Stde, dg un
d.t aeeikvgtsfutd Tudöhed sited hele zdtsumtmgen ind t
den deutge Bdgnths rununeltg Inder. J den sitttge
Ende sandte-J attee et Jud-wag og det endog purpurtøqt
meo Nutdfmnme vg twt tvancr. Kun med mathe
futd wofen dov.de de tndd"t,;e, tontvsdede Mcknd at ttue
otohn tdt der dugv.d dar den mæzttge stundng All-J
h.lttgite, et dolotnsctt Ritxn tned Gndens mat udftaukne
Btuedr. Deeind gtt teto Yadetstepmiten tun pta vtsse
Heuizdagh dg der var ellets ttte en at dele sollen dek do
vxde otot iaa meget sont at ksre ved Fort-trugen tht ist«
tcttgt staff de den tuttskneze Gnd en tuadan sjiæ-vt-3h.,-o!
En Beeng, d.r en Gang t ungddmtneltg Kaudded hemme
li«,t lndde tneget itg tnd t Ieutp.et fde at sau Ojuden at ie,
var omttttozenen bteden fanden dsd soc-m Deutgdomne c.
»Z.-:ncdog hat dmdt lutn,« hdtILede de mode Pras
stet ttt te fotdtga-ende og d gede paa nagte Runetegn, der
tue doattdtt den dtaes Lege Bande.
»Za, ,-3 tuebdz hu trufixt Ntddingen,« sugde Jan-?
latv stummen, tdet hatt netod tom titbage fra Tjuekten
ded Tetndlet.
»Es: en Time siden fandt jeg denne næsdife Slyngel
li»ge.1oe tsd i det Allerheuizttg ettek at en Aadendauug
baut-e fdttdndt tncg, at der var dleden degaaet et Moos-th
vckck Oel-. «
Bahn eder fdt at dele Stabne med den ansteng J
Rand oJ Dienge of mit zott. Taget ed r i Vase er de
utovnge Bexe og vzndtee ttedfe eftec de magttge Gut-ers
Udde oz Hdkittiftek.'
Rat-set og Un for helltgdvmmen gteb fea den Stand
Falls meet-: utere end tust-tm og ogiaa nu tsftede de tor
reite, der uvzltastltg tmngtts as de dagefte, forftgtigt de
teg Mai-n nz dd me at und-san fuq u.eget sont blot at
stune zeigt-engen
Jmmluud var Festen destzttdt, dg t bete Stettin-eng
Natn beugte fsrft sonst-w Zeneboz Tatdifee tot Pio
d.«gene D«tdcedetie. Dt de.te Iokitkiftemaegitgt var uds H
fikt, teuthe han fka csiekftenen cp pua en tunfttg For
hsznmg dg raubte, hectvendt ttt Jetzt-n
»Og nu, desto, Ssn of D.w.k»to, tmd ftem og
tundgse for din Stammes Mand, hoad du lovet at ofee
Gudetne tit Tat for alle de Belgerninger, de i den sidste
Ttd hu devtfl dig.«·
Fordemningsjuld Minuten gis gennem bete Fortune
lingen, da den uuge dsvdtng strqtg med lustige zpd og
ldfeade Btit ilede pp til Youetftepmften vg lagde sin hsjtc
Daandi dennes udittatte wand.
Dette siqtdt läge san meget iom en Ed, dg alle Mund
vidfte, It ddad der un dtev ldvet og talt, qldkig meke Bunde
Ringes-lus
Jeskd var sig sitt sisdnefdangre Dandling del sie-ibid
M hatt dudde jd netop heller M- tit densigt at bringe
Gndetne noget qlsnindeltgt, men et overdrdeatlig csieh
Isted kneisende ddded vendte han sig mdd Jottet og
raubte degeistreN
»Den-, tapee Siedet-, ddad jeg, Jem, Ssn of Di
ditow, edetd Auf-kee, tot-er den Mgtige seines-pg
IU- tm der fta nor-use Gott-need ttt den dettm
O) End-Indes das t des deddet beim W Jst sm
IMM
I -
fslgeude Nymaane ftdes i min Guard, sial til Æke for
Gut-en lade sit Liv her paa dette Altes-S«
Ei tokdnmde Bifaldgtaab lsd fka Fokfamlingen.
tsndnu aldtig bavde nagen tilbudt Guderne iaa tigetize
Guyet-, tbi bvad den unge Fykste der lige bavde lovet, be
lld for ham med bang stoke Kvægbeftand det samme fom
en M Formur.
»Di! Jesko Gubques Yndling, Foltets agte Stat«
kaabte den begeistkede Mangde vg ttængte sig samtnen
om stdingen for at lot-alle hom.
Kanten i Fotsamtingen stemmede itke i med i Bi
faldgraabet, men lanede sig, ondstabgfuldt smilenbe, til en
Ssjle, og da der endetig after blev Still-M tkaadte hm
frem og sp:1rgte, idet ban med Msje stjulte sin Spanding
og Staveftvd:
»Mot! derka undtoges bog vel, bvad der i detie Tit-s
tum kunde blive fsdf til Verden i bin egen Familie«
Vredt faa Jesko paa den ondskabsfnlde Syst-geh der
Mc var nogen anden end bang garnle Fjendc Stumm
»Vvad jcg bar sagt, det bar jeg sagt uden Fokbebold,
— en artig Mund mener alt-d, hvad han siger!«
Stolt vendte hatt sig bott, uden at bemerke det Blik
af havefuld TIEan den enden scndte effek hum
»Ja, vent blot! Lange stal du itke bæke Oovedct saa
htth Min Tid kommet sum-t! Og fom du nu saa paa
mig. saa stal jeg inart se ned paa dig,« mumlcde Summe
wirkt, idet han med de andre forlod Jena-let
csseret.
J leitet Eteinning sortvd Jesto Oelligdnmniem Pan
Siiuntos ondslalsszfutde Siiørasmaal tanlte han næppe
mere, thi banis nahm-, artige Sind tmdede dcn Stagz
tinaatigc, lnmsie Tantcr att for inmet til ret lange at de
ftæftige siq kned dein. Allermindst tcrntic ban paa, at der
tiinoe tiqge en stjnti heiitint tmg ned Einmtos Ord. Van
antoa itte det bete sor andet end sin aainte Fjench let-donn
. tsge Drillerier og tittagde det dersor ingen færtig Biwa
t ning.
Zierde-Kapitel.
Isrejdigt traadte tnn ind i Gent-den« osg da her Bd
ninnit, bang tro faitutter der iani niri itte bat-de mont
t.t deltage i Festen - bteg og siensttztliz nie-get sociirrdet
« tmn bani iMsde, tagde han næppe Meerle tit bang lldses
ende.
»Er Held, nien Hnstrn, hjeiiiine?« raabte han btot
: ventigt og vitde ite soitn den gainte ind i diiseL
» Dog — da fette han fig dlndtetig botdt titbage ved
; Rappen on eeiigstetigt bidende tidistede Otdingent
s »Halt Taatinodigtted et Ziel-tit, o Herre, og ti'fted
l din nndergivne et Svsrggmaatt Sig, et det sandt, twad
I for faa Minutter siden de sra Festen hienivendende Gaster
I jnbtende tortnndte neigt Var dn victetig tovet at otre til
H Zernebog alt. hvad der fad«5 i dit Das fra nckrniefte Sol
doetv tit den paafslaende Ninnaanet«
» Forbadtet saa zartten ind i sin tro Tje ierH fotvirrede
l Auson.
,,Vigtetig, BoaunitL tnr jeg det, men jeq fattcr itte
Aartagen til din Angest. Er jeq da itte vetdaven de not til
en Gang i init Lin at tunne drin-at den Mad, der hsrer
vdre Banner, et taadant start Offent hvad siader det mig,
am jeg tnr hundrede Faun tvve dsoeder og ti dest- niere
; etter mindre i inine Bunde-«
! »Nei, det er itte det, jeq mener, det siader dig itte,«
s inumlede den gamlc med hatvtoatt Steinme oz vendte sig
? sineitetigt dort.
: »O, herre, dvrebare Verre, bat-de F ddg btat itte
J ladet dette! Bande J dog btot futgt nnn adimrende Stem
’ niet O, jea forndter, nn vil Jammer og Nod wund raintn
« detie hast«
Forfardet og nden strats at forstaa bani, betraqtede
Jeglo den tatende. Da gut der ptudselig et Lin op for
hom. Krampagtig areb han Otdingen i Armen ag raadte
nied en at ikorsurdette natten tvatt Stenimex
»Boanmit, mener du maaike, at der i dette Tidsrum
tunde btive fsdt Inia et Garn-«
Fordatteven nittede tirgniadiqt
,,Jeg itte blot inener det, herre, jeg ved det ined Vis
ded. Fremsanethedens ntyttatiae Gme, tworom jeg en
Gnig fortalte eder, hat nntig tat inig i Stand til tvdetig
at forttdte att, og itte tdivter jeg ant, at det vit gaa nejagi
tig saatedez tit.«
Hutter J endnu, hvortedeg jeg, den Gan vi fulatez
ad bjein, tnvde det trygtetige San, hvig Stutnina ieg
dutgte for edert Nu i Dag man jeg tate nd, og det for
inin Frues Stvtd, tbi hnn ved intet am det strattetiqe
Lsfte, vg for hende tnaa J ogsaa stemdetes balde det
demrneligt. hat-de hun blot den ringefte Anelte oin denne
spraetige Distorie, vitde det ufejtdarligt btive hendes Did,
og de:far Inaa J tage eder samtnen ag i hendeg Nacværette
stjule ederd Snicrte.«
Otdingen tav et Øjedlit og saa angsteligt ind i fin
herres as Smerte fortrutne Anton. Men denne dedbtev
bettemt:
«there, videre, lad mia hsre alt. Jeg et en Wand
og tan rottg bsre tetv det tungette, giv mig derfor ttte Gif
ten Deaabe for Dtaabe. men paa een Gang. Men tat
dig t Kot-OW, thi Deta venter paa nith
«Kortfattet stat ieg vare,« sparede den gamte tag
modtqt, —- .jp saa Ord, jo bedre.
Sau vid da
Ltge Degen efter Soll-very fide- dig en Stu, og
usiasttgt fire og tvve Timer tenere ofrek du beim daa Zet
nedogs Alter-«
Knn med Msie tilde-gedacht Dtddtngen et Ioetatdels
sent Stetq. Om Sandtseden af det, der btev sagt, wid
tede han ttte, tbi ban hat-de atterede set flete Bevtter paa
Bagumtts Fremidnethed. Men nu sarttod hatt daa een
Gang Cwantog andstabstulde Svjkgsmaab Jtte daa
Deste og doentvceg hat-de Uetingen tæntt, da han endnu
en Gang tod den intet anende Jesto tveerge paa, at dem
ttte hat-de taget det mindste Find-hold da hatt aftagde sit
Leite. han« Undertundighed gialdt den forbabte Mel-bej
ters Ists-n, oq med diavelst Onditad hat-de han nu im
den ntnttettqe Inder t Feldern
Gatten-»