—-—-—- -—-, —
DOH- IFcIth.
kjortallinsg :-,. , elerr Ves:.jold.
»Es-Infan)
»O, seiner-M kaizxtlsg er du« rg fruztcsläge Ting
forlangir du.«
En Innre d 7«"e, siden Lan zur lsseven vollen
—- fotdunllete ).s«««:..:«- —- -J il
Men da s«:n:1.:»« lik. s: It ftn Krcst og tresktte Tun Paa
Gildetnes dodbxtx:g.ssdc Vrcde nsod den-H lade liessen
Endnu en lsjntlg lnssrdc hatt Drcssgene, dekpna sgttr hats
dem mkd . uft Beslutning ned i Krnlt:t, bvor esetvak
tcktteft os« i:«« M l ri; vendtei sonst fine zyjed mod Hjemmci.
Ha « kamd bog-, stætst sc t lb1 klagt en lort Sttclnlsig,
for lsnu tust-. rin.
«VV"—««’«« USE-C lsj ’—’1’ VIII-. zltmme det.« msntslede
han, ex:s.;.:iT Ucc- fj,:—, E « csz Elle tu« drr Wangen to Alam
lelter Fr-: Ein drinne E marm, to grwstgljxksendi, finde
Stets-T s:: Taler- Etr- irr-« s, paa Mille sc: Var ind
ridscs es: Zunge-, les-«- bed sys« cic: -i Hnlen
Jst-IS kfter Its-sb- l1 -«:« säh-: fsmm Tvillissgerne , der
imjrslrrtssi J tkl 5:.i.:»:.:,«: lud txt Uns m et B ll de
s
tun Der-. In !-«·;;te « Hin T— ins llxxiizicdxs sjg et «sl 41..«ssden,
lna d « kenn Ist Is; er -.".Trs::«rvve.
M- — -- Und txsngtede Fest-to en Täuscht ens
...Z.:.: :-««i s«:·.. s, jllk .:.,-7:- i del lnotli Ztvggexnes
Riese. mer« din sen l re suignd nil foke ever mrd si-; op paa
ne ins-»si, lsem Blute-L two-c ruht-er Klage for bestandng
fnrstltkssmer.«
For ji«-Ists lstnnsg der-sie Fabel-ers Oannd kcerlegnerxdsr
de lmnn non-Its VIII-a :"P:1n-:ser:
»Den bcnn nickt-ge Meltsog fxænlr edit et let, imme
frit Enden-gek- --— - -
Tet led alle-rede ftcis :s!:-« Mir-dag, ds Rle sorg
modig, men Don Escerxkdscs Her-sinkt heft, slsed gcnnnn me
desne tsl im Bonn « Hatt Stanke gjokt lin PlsgL rsg
Bessidstbedin kcsom fl;;s-:-. l) troks «.;l ancrte — wen
Slol ltLrZ c· Lilith-Eben - Risstit on bunsz IIan nunttc
for ødrxkt :!.1-.re:-«- han«- nrsxstcdt I.-,s, thi Issrsflnbelsgsindeoe
Maus t nlthc ban csnerlenri - Oe i kunnten, on andre-,
der var lean u«. «- ««4 eine ?:.:s·.d; ccrbknigt og ve sinnendc
Sinnes-en as Luni chsr3«b:-««. --—
»Dein vll finde sm, s det nachzuwng « bviflede ban,
da hcn s:a det fjexnc sknede sit Hiern. »Ein-«- Eleme- hultsu
sendet ingcn enden Villje end sin dusbonds.«
Destsaxgtet Gab: me lmn med stætkt bankende Vierte
Toren og ttaadte lud i Dnals s.tnrn
»He la, min ·L’siss,l1vor er du«
Me« bang e« flehe fle ham ilke — spm elleks ved bang
Hjemlomft —- jublende og tecttegnmde i Mode. J bendes
Sted satte hats-J gamle Moder baut sprgmodigt Haanven
og hvissede ask-vergeude «
»Lad bin staltels Hustsu iRo, min Sin. Alt for
tungt kennte Tat-et af hindeg fmaa den intet qnende.
Endnu er hun halot assinbig, og de hellige Guyet maq til
give hinde, hoc-D Dnatsiab hun talet isnod dem og deres
Bud!
Mit Hjexte et red at b:iste, nanrjeg let denne san
strakleligt urvlnndrede Moder-I Jammer! Strattelige
Timer, i hville jeg led need sende, ville var-ge i min Erin
dtin»q, og jeg kan itte anbet, jeg man mev Heln wobe:
»O, J evige, hvorfor hat J givet osJ liallels Vopelige
scadonne gtufomme Love!«
Jetzlo, Jeslo, var det nu ogfaa ntdvendigt?«
Tsn unge Hording niklede sinnst
Der var unget, fons sammenfnsrede halfen paa hom
og forelsbig Eint-rede ham i at tale.
»O, Mode-; klug mig itte,« raubte han endelig wirkt.
— «Jeg hat lidt og tovet not, og godt vor det, at Jasozs
law alvorligt viste mig pno rette Vej. bono stal der blive
of sollst, naar Anspaeren vægm sig ved at gire fin Plith
Min Feder gjotde en Gang det samme sont jeg, og
san hanc-lebe ret.
Dsjt over det entelte Mennesles staat en bel Stammes
Be on Bel!
cg f» Inlg nu til Dela. Dun vil flaa sig til No og
trost- sig, nacr hun set min has fin.«
Den gamle Rinde tysteoe toivlentse paa hohes-et
,,Vnnsteligt, min Son. Forelobiq let hun l dig tun
hoandhæoeten of den gtufomme Lon, bendez lmaq Ynos
linges Money og med Gnsen osendte lnm sig dsst, do jeg
i» nannte dit Dican
,,Det teil stive andetledes, sank jeg er hcs heude,«
fang Jesko tjllidgsulot »Im ded, hoor hun elstet mig
- If hel- sin Sich pnn vil itle langer vtede5, naar hun
— set wig ind i Øjnenr. «
i Der-d ilke dig selv en Stoff lie,« svarede den gamle
Mist »Du tendet ikte bela, nagt du meine, hun san
9 W vil Inn-se gfmme sine Born over sin Æatefetlle.
Eil du lobe mit Rast-, do hold dig fjernt, indtil den
fstHeM since Staatens Stonn hat legt fig. « —
Umser cgtede Use pag Moorflut, thi haan eget
beklmtede djette langtes efter at dele fin Smette med den
elf-te Zio
Utoaluodig mengte han Modena tilbage og ilede
indi Jedermann book en i Sorgeklaver indhyllet Stil- ;
lese fif- npevsckgelks m stimme Sied, htm entmu for fqo )
Its-er sehen en lvttelig Moder lian hollct need sme sum-s
Idan i
· Oel-, Mitlh Leere heul« raubte hohl-lagen used
sdek M seitwärt- i Stettin-en og nobIs-Ue Ismene
It Man Dog —i san-m Meinst tut-lebens
jitj M « en Stute-H thi mode han- des use-l
»Mir-,- fte hun-—medsIeTes-pn«
ist-II Isl- II G ei binde- cf Somit form-Zum
he Oer dem Werkes-;
sog same-stinkt hing H
its W so Ost-me es Wie-soc
»
var endnu tm: den Ente Bntt bcksvcdc Mo: er. den umzi
vaivde, der tlna : over c Uska : Mis. bar ftntaget den.
Uägelig Medynk Its-te fi-; i hirndeå Æghfcs VII-S diktie·
»Mit-. Helo. list mig d;-;;,« bat- han indsmigtende.
»St-d tjie disx AS ziehctrez Ha am tilbagr. GL em Me, at
det, hat-. gis-Ide, neuen-.- ycn gere »u» de kzksje Sud-ers
Befalingl
Tro mig, ogsaa mit Vierte er knust as Smerte over
de ruhige smaa, og nnd Gut-de vilde jeg few være gaaeti
Dimen, om jeg dekved havde tin-met redse dem detsim «
Men Gudctne tillod Let im, og ve den dsdelige, der
sattek sig op mod detez hellige L Dre! (
Grad verfor blot, min elsiede, men knut Mc mod «
Gudeme og fotdim ikke hom, der blkv tvungen til at op
fylde den tungeftc Pligt i sit Liv.««
Amt nærmcde han sig kattegnende den sjkgende
Kvintm der nu igen, ligegyldäg osg sammcnsunken i sig
Hv, fah paa sit Leie.
Him rilkendcgav ikke ved nogct for I he? st Tegn om
hun havde hskt og ferstaaet sin Mandsc rdz must da ha.
tsu Inn sinngedc Atmen om heum stedkc drin den- igen for
fætdet tilbaqe og raubte mgd Hin-grenko Stemme:
,,Bort, bott! —- Rgr ikke vcd Trägt ch gtuxt for et
dvckle i Ein Reiher-H
Reisig-L i sit Jndescstc Lmadte ssesjko tilde-Je Tethavre
han site deutet
»O- dele, Delos Hai- du ikte lovct at sta; ved mit-.
Side i gode Tom i ondc Tuge? O vind dig da ikke fm
mig, nu da den Time er komm-en, som brinqct os den fsistc
Likeifes Leb oZ i chelleåsiab Echte Vor Tmck te og ydmizgt
Nie os under tssudernes Villiek
Kom, wand dig op, og bæt taalmsdägt det Zag, sont
san man-Je flaviske Mwsre nma maled
Dog intet Eva: sit han vacx sine Zinnen Ubevæges
lig fad Hila Pan sit Leie, oq kun da Lende-s Ægtefcklle atm
vixde name sig heade, vegyndtc vim at stæive sag bringt«
at Opvdinpen fxyz Jede et Bestimmt-. find- Kummers-gib
indsoa hatt nu, at san-J Isiotrcr havde haft Rek, og at hanJ
Tilßedeværelse forslsbkg tun biredte den elstkde stpm
Kosten
»O, .,emebog, gtuiomme s3 mebog, hvorfot hat du
bog vaalagt de statteis dsdetige facdakme frugtclige Love
og Pligier!« raubte him, messen mcd sm Moder-«- Ord, og
forlod, fuld af Blitekhed, Barilfen
Andet Kapitel
Ttiste Tage-.
Med seenlcl Hoved cg Blillel tilslitet as Emerle
ttaadle Jele ind til ftn Mode-.
»Du bat-de Ret, du Disc. Hela stach mlg fra fig. oq
alle mine BInner for-ge blot den-es Lpbidfelfe og Anat-«
.,Jeg vivste det,« njllede Mateonen ssrgmodigL
»dem er en stark lipcnslame Nntnt, heftig i sin Katha
hed og heftig i sin Sinnlr. Tet vil vate lange, inden lzun
alter lan lcmmc dig i Metze paa sin vanle Vis. llndgna
bende Verlor alhclez i nogle Tage. J Stilheden og En
somheden vil hun des lautete komme til No, thi all for me
get lider nn ogsna llrndes Legeme under den ftore Sinne
bevægelle.
Jeg vil senere gna ljl hende og se, hvorledes hun be
findet sitz. Mig vil hun ille its-de f:a Tig, lhi hun Der-, al
jeg hat ljdt under den iamtrc Eurem o-; Verfor not er l
Stand lil nl vutdcre holdes Blutsc
Gau du imidlertld rong Iil diHlkbejde, min Sin,
thi Arbejve —- og da isæt legemligt — jage-r bebst de mItle
Tantee oaa Flugl.
»Ti: Rand vil jkg splge,« sagde den unge Iligternond
langsoml, — ,.,lhi at rsplzolde mig hjemme og ilfe lnrde se
Dela synes mig næsten umuligt. — Men lcmmek jeg ber
efter first sent esm Afleuen hjem fta Vildivinejagtem san
man jeg vel ogsaa letttte --- qf Ttælhed —- kunne inne mln
Kummer bon.« —
Da Epnnen i Folg-.- nxed Svende og Hunde var dra
gen bou, begcv Fku L:la. Hulels heil atede og asholdte
Stamme-den jin over til jin stellst-S Svigetdallek, der
endnu steble -- sammenfunlel i sin Smerlc —- sad vaa det
femme Sted og tun fka Tio til anden — iom i Krumm
anfald —- fot flammen og derpua lvktd ud l hierlestarende
Klager og Stsnnekh
Misolidende betraglede Makroneu en Tld lanq den
bellagelsesvcetdige Modus Komp, derpoa traudie hun sagte
nmmete U sagde inoerlig mildt:
«Jtie saaleoes, min Datterl Pan denne Mache sdes
lcegger du dig felv, baade aandeligl og legemllgt, medens
du, hvis du loalmodig been- din lange Lob oz bsjct dig
under Gubernes Villie, lange fnarere vil lunne ovrrvinde
denne Kummer-·
Dela var ved den sprste Lvd as en menneslelig Stemme
faket fotfætdet samtnen, thi hun mente strals i steile Øjes
blit, at hendes Ægtefkelle envnu en Gang vendte tilbage, -
pg alene« renne Tente foldte hear-e med Nat-sel. — Men
da hun lendte Hin blide Svlgermcder. ved bvem hun bona
med fand datleklig Kakllghed, com bun aller til No og
lod del stiltiende sie, at Matkonen leg benoe i siue Arme
vg begyndte at tillale beude meo variomute Ord.
ngtignot syntesi Begonnelsen alle den gamle Kones
Grunde og Tatstrlprog tun at gøre lidet Jndtryl og have
kldet Held need fig, men der var bog alletede vundet meget,
ved at den unge, liegende Duitru taalmodigt hinepaq
Trifterindem medens hun, fulh af Fskfeekdelfe, baadc med
bund og Mund, havde verget sig mod fln Hnsbonds
Zähne-allen «
Inn da Im Otto i Samialeng M opmuntrende
legte
,,Og san vil den barmhjertige Melbog sicnle bis
arme sma, pq du vil over dere- Sttuhed glemme bin
Wende Lisette-« — da tyitede has heftlst pag hol-edel
is nahte Mit-bellst
«Nej, nei, M vil engen andre Hm- hcpel Giv Ists
dein Riege, Apis-w og Stande-h mer heilige Demge,
xzsii W Miso-!
verle, Heil-meet- im Indem- ver baut-ps
Zu Mosis-sm- Mwiisls - -
s W sitz m m den ea
ff
l
Esp
»Komm-e ts:t, detechspotteiie « i
Men deicntvanqlzsfln sti! Etwmlodsisitie statt-tie. l
Pstezt tt Stint njorde Oclc sit. iri og itod ntt med suniltsnde
L « ng leengskh intdt lH v: de Tit-tue formt den sorsimkkst .
int: le.
»Jo. ten badet- tssuderne oa tqn ittc nickt tro, at de
er singe og http-medic tdi tun Jammer og Qoelægqeltc i
drin-get den-Z titeztitncnte ds! 1
Fnldc of Fjendsiab on Nidsstan de dverfot os Menttes «
ster. osg ndpistttlig petise de paa t:t)z Kvalet for dereg Stab
ninzxeti
O, hvor liftint eg dietteldægende llanq detimod iiie
hin gntnle, besondern-ge Monds Tale, heit, der for en
Mnaned siden under et Urejr spgte Titflngt under dort
Tisg og dctpna to Tage var vor Ciæstl
Ett «Sc:kser« rg »vor Stammes Fjende« ialdte J
ttxnn iigtignoi, men jeg lvttede deine til bang Fette-Illin
ger otn den stoee tstud, der elsser Menneslene scstn en Faden
ep- soni, da Jst-dens- Jamnissr tnnbte inod Dimlem sendtc
fis-« ctxdatttne Sin licean so: ei ist eiiet oq »Nimm-.
- Ztlte att iunde ieet sinnst n kg de tiribe af- ltvad den
trennt ede ntete senkt-, men atdtiq gletnniet jeg. littxid lmn
visit-Its inmitte: hin Otndrszm dar ftem sorulleelsttt dc
Tit-ne Vern, oste smiginlet dein« cni Eig, txt-get dem i iFavtt
txt :-«.«.s;«t·)»!tet dem
Monden tiitde snn destiden ttiir miig den V. i, cid Unit
t-t: oxztcp j-« ti« tde kontine til nenne tretlitir , barntltjettttts,
tiiin sen lagdt . seist-)- sig inselleci oi su: dsd dont st cngt at
til-.- tiixr edmn n
Za« seriegtt tsg ttedm cri« og Fabier« var dct ntt
sgkznk sk::· kzp meist »i) M den bitt-O DIE-the jtq ttttg «t tlmdk
s.k den ticgere Hitgdetres ever leanc . ttdsikik
Men i Ist i Tisg iiger ntit Hjettc tnin, ttt att. hvad
hin iretnmede leing dar setzt c: Eatidlied Atter set
.e»i txt-its mit A snn og hats-J til-. »tl:,iende Lie, nd as
LIE-;tt.t den .iide;ligste, l:)!!. ltgste Odetlet-i:1:iitgtukte.
Atkck tut-net jeg at tutre den deiiiige Stein-ne, mcd
twättn idssn tit Asde tanbtxz »Dann dære nicd din, ntiit
Tuttk Hatt stske i Rande ekxiini disg en Gang ind von
Pest xcktsx chN
L, ts dtte jcg like-t, litt-It l-i:i Vsj Vor at sitde, ogi
—
limätsz intksslikje tisgiie Pan Itzt-dir- dtis tlsteliqe »zum-Nu tin
! til!
Med titioede vile its-; endini i Tag gnn ud for at sog-;
est-It- ltiim un itte Stett-T Tit-; eile-r Nai, indttl jeg davdsx timdet
hamk —- Htxor Vitde ieg da dsnialde hani oni at hialpe inig
og ntter give niig inine elit de sman tilbngeZ
O, jeg er Dis par-« han vilte itie vise niig dort, thi
nkn siemmede sitz-de ogiicit »hvo, soin totntner til hinn,
vil hon ingenlunde stede im sig«.«
Med itnni Forfcktdelse havde Fcn Ortct hstt pat
Svigerdatterem dun vdvede itie at asbttide den srngtelig
opliidsede, nteti da denttc plttdselig tav og udinattet iani
stimmen, odfaitgede bnn Lende, dnbt tystet, i sine Arme og
lagde hende tetpaa dlidt ned tma Leiet.
»Hvil btot ud, mit staiteos Ba1n,« saqde dun niildt
til den befiigt siætvende Kdit«de, og blandede liastigt et
Pulver sdr Krampe og Sinkt denn-gelte i det tslige Kitdes
v,and der ftod i et Lettrus ved Siden as Sengeste:-.et
,,T it, min Dotier, det vil note dig good « bad hun
nu, og nden Modstand tsmte Dela Beet-iust
Nogle Minntter ie: eke tut den udmattede solden i en
let Stummen eg med et Letteliens Stti trat Matronen
alte Forhmigene for Vindueeaabningetne, at ingen Los
ftraale sor Tiken sittlde vcetke hend5, der tratigte til Ost-ils
Da dette nnd Forstgtighed var bkngt i Stand, tottts dc
den gotnle den i in Krag, hvoe det var opstillet et lille
i Trabillede as s-;-rnebeg, og kostete sig der til Jotden.
’ Lvdlsst, nisn desto indetligeie nnraabte bun den sottøknede
Gud otn Baenthiertighed, oq hendeå angstede Moderhjerte
’ lnvede at give et tigeliqt cfier soc den ns Sinkt-te hdlvt
danvittige Dotter-S Bespotteiie as Gudeme
Him var qlad ded. at tun littn diene davde bitt de
fletnine Ord, t i hun, der so ielv en Gang havde maattet
lide det samme, degred fuldidtntnen del delos ittgelige
Sindstiistand, og undiltsldte detfor dgsaa gerne dendeg
Foiieetie invd Guderne.
Men, o ve, dersom dekitndd Jatpslatv, den strenge
YPVeiitepmst, havde vatet Vidne til dette Optrint Sitiekt
vilde hatt have iotdket ikvgtelig Bod as den stdldigr.
Mest forttrotigtdcs dog Fru Otto over Svigetdattes
kens vtudietige Begcztftring sot den fremmede Gudetto, tlii
hun srygtede for, at der detas ittn iunde opstaa ntie Liset
iet sor hendes »Es-liegt
Hun erindeede tvdeligt, hvotledes en Gang i hendez
Ungdom en Mond at hendes Stamme vendte dient im et
Kein-Steg mod Entfernt-, og i Siedet for den i Kamden
mistede Arm tnedbkagte en »uvurdetlig Stat«, iocn hitn
sagdr.
Ftkst mente de alle, at han des-nnd taite otn kostbare
jotdiste Stam, og bad hain ein at viie dem sine »Kle
nodiet.«
Wen hvot stutfede bled itie alle, da lian nu med strau
lende Eine degnndte at fort-eile dnt en Meint-, der ogsaa
for batn bavde bangt paa Fordnndetiens Tm og nu var
bteven bang tostbateste Ese.
Endnu meget mere bat-de hatt talt og tigtig mange
af Tilhsterne lnttede til med meartsomlsed.
Men nieste Morgen laa den hsemtdmne ihjelslagen ved
zemebogz Offetsteu, og den gqmle Jan-Stank Fadeten til
den nat-irrende Yppetitepreest, sagde intende
«Saaleded streitig den Mand, der sitt-ladet sine Fadres
Tro, og fanledes vil det nden Batmhjektigbed gaa alle, der
fein Ltist til at tinde for ftemtnede Hindert-«
Sinkt og Radiel hapde demægtiget sig hele Fell-t,
dg iike een vnvede met-e at tænte daa den sitt-des Fort-sing.
Endnu minderes Fru Oetq denne Scene met-Srn
og intet iedgtede httn inne end en Gentagetie detns tW «
W Fitntiiir. Wen desuagtet iunde hun ikte lust- Dis-M
tu denne teeininede Tros Stsnhed og Linie-UND ds Use
ism sitt Ists-Mutes bvitkede du« wills-III sieben as
Mittei
«0, dsi det dog var inndtt Ost der ddg dikcsits ga
des eti Gad, der etsiede o- sdss Ist-Indust« —- —
M sent m M Its-Met, hunittsogvdts
Wi Its- M W W mt
usw Its sÆWWX
it M ists- M seist-it ig- Axt-El
Js. .:k syst-; .
M - «,- is «««97:3.) » ngxygsxärspitt
i
tsg
z
)
miet sont t Tenn! Zandsyntigttts villk de ti:k ndretisze tnig
detes Titstedstted nied, at sit nu cndetig ust1««e«jntt tnin
Piittt Jen, et gtad red, at in hat stt tfett d-. t tnnge
«’.’cktt, og ntdtig tnete sitttietsiuc see ne tnt It1de tt tg esters
ladendr.
Hunde jen« estet Z it mz Wut-« ttdsett Idjttinttettte stmks
est-r thdsetem san vttde ntin Hthrn ex. sitt have merkt sor
skaanede sot bonrde Kompe, tin ji) tote-e Drettcene votsede
fig. des ddtebatete lslev de dore Hierm, est des sikættelis
gete soretotn Stilstttigsen os.
Jeg bar leert at indse, at det tun dringst Fordnttdelse,
naetr nmn ettetttneeqtig setttet stg op ntod istnttrttesjs Bud og
Foltetås Sttlte.'« -
Ftu Otto bewegt-de stiltiende dovedet Jst tttttde
tige sna godt vcere en Betmstelse sotn en Bettietttetsr.
Stern Oetcs festtvivteike Ostd hadde vatt getntie Windeln
« get- ho; bendiyt txt nde lxittt jtte nsere stigøre sitt for Tanten
om den etnntt e Z- t«tt·c sti nennen-, trestrsnIde Tro, ng stedse
sit-Use eg its-etc T::tt: ein nide egin Gkstidetaste begtntdte
ctt rpte ftg bit-Z tkendxn
tstmtstc dist nieset-is htnt t;,t ttnktexägtn so: at si:-c ttoget
detont tit sftg Zett, en stni set ettt skjttlte t)2.t: betten tsttntt
i icr hatn Heut-Z Bitte gez stortscnkclfetk Linn nteddctte denn
tun, at tun-:- s«:«;-1:.:Histtttctt ikd i ntsgte Tun-T lmvde
stumm Mist H te ntkd to Leid innen sitt note
(5-tte: n: ten tut is tm tet sia med Etnse oet Dritte,
tsektats vgan t :ftx:t t:t ktio seate sit Leje i Dotvoqtet eng
Visite-. Jan iiii tttc mit-: s tstnne den« ttkdey ttten over
1dd dititzqt Den treu st; .-’.cod-;i nt ttttzzixe kg ch om hcnde.
Snsttt est-:- Icct tritt t dt O Zetnn nten nn ernqstedes
sum sts snretztsde Trennt-ex Of, t en as diser sae. dem sitt
Ut: H Httstm ,h sss t eg j StiitthngL flatte osn i en ttmaas
deltg stct TEt.ts. Miit Sich-»Mit Stimme raubte hatt tun
de dinde staunt-Ue «se:-..«:s Nat-»O vg notthortiq ssgende
døjede Letztes Hantu ti sit-U ’c;:,t-:— Eise-sen ttt Side.
Med et Furtsxtzeus ts Stets-« lutnxzttede Dein sit sprang
pts fr. sit Leie.
»Den, txtwk te -.:in Mich
Fenster-ex- isgte Extutden txt dercstitte hem. Tteven
etf en ttfscstrirw xst Ins tus Jede Linn einer t Indem
1--Ii-:t cq sank-: s:.e.!-3 ·.:: sinnt-H Aue-ist ttucifcestet Uun en
» stteettetin M- nDiJz H Tini 7.-t«t·t-"«::ce::, de, h.rnde:vrtdende
J sank-e Fttt c:t.::
s ,.H!tn et tune! III innere-, tntn sovtr vckt , rzt hcttgnv
s mizt seid et Ljetittt rtt Ltt«tlett. Tette hat den ttiytteltge
l detsttttct sitt as eig (:« txt-stet.
L, .xe-:st«-s, tstnk t-:n tnm nett-e ttrnnu Hun hat da
del ttte tagt Oaand Dem sitt se:u.«
Den tin-ge Ægtmmnd sie-d sont bitnntelsatden, mett
hastig vitte lznn den fingteliqe Tantc sra stg: han vidste
dem en Gang bidte Lästetn ttsttdettte httdde itte sotgaves
" sendt hatn den ndcimnde Ist-tm
»Im aner, ltvot Hela er,« sagde han tottlsst, nten dog
trættende Vejket lett-re. »dun soget eftet stne Birnl
Moder! Etext cysek ved Tanten ont, hvtlte Zum-, der tttte
den damit-se nttdt t Statut« der vtimler as vilde Tvtt
Jl, it, vcet Etsetdene og send dem estet nngjtd til
den stote Hede paa Beten ttt Pest-non! Etext txm itte vente
saa lange, jeg ntaa hurtigst ttntligt btnde op, tdi Angsten
ladet tnig Enge-n Ro.«
Lvnsncttt it iide hatt bort og tev t zotbtfkttten Kaste
spvd og Ettidgøtse tted sra Vtkggetn
»O, J Vintlens Gxtden staa tnig bi! Red min
ctstede s:a de Hlubcnde Tdt5 Teman taatte hatt bonttgt,
tdet tutn settod Onset og t Stotntth spgte at non Konse
vejcn mod Ost.
Næstut pao samiite Tid sont i Haar særdedeg hatt ntt
ad renne Ves, tnett t Dag var hatt endntt tttngere otn Hier
tkt, og uophsttig raubte hcn ttted en Stumm-, der stcelttede
as den bestigjte Angst ogt Ktetltgtsed, tna den elfkedes
Nutzn. Dos, —- tntet Zone sit hatt-, og san nteget sont hatt
osgsaa knmstetedc og stgte ttktattet, tact var det dog tttn
Ztodenö Tot, hun jagede sret detes Lese.
Allecede totn Soten dttrvurtjd stetn bog Stamm og
hatt vor nu næk ved det Zier-, ttvor han bovde udsot Bit
nene, da seta hatt sko det tjetne noget bvidt stinne gennetn
det gtettne, og svaete Klagetonek naoede dane- Been.
Hans Hjette bankede bøjete as Gteede og Lphidselse,
og han var netott i Begteb tned jnbtende at wobe: »Amt«
To saldt det dont til al Lytte ind, at dette tun ntt tunde
sttckmme den angstede, og ganste forsigttgt og uset as hende
ssgte han ot tomttte hende nat. Da ban endelig var hende
ganste nar, blev han, tungt aqndende, stauende bog et
tæmdemassigt Tra, thi det Spit, der vistestg for hum,
tystede bam i hattg Sjælg ;’zndekste. stnqtig souledes,
sotn hatt havde set hende i Dem-tate, streisede Deta om ska
Bust tit Bast, vcidende Dandetne i Fortdauele og beste
Kengetoner strotnmede samtidig oder hendeg Labet.
»O, tntne Bern, mine ssde Demge, hvor e: J? Ak,
giver en Lyd sen edek, at teq tun totntne og hknte edekt
Saa oil jeg ened edet vatsatte tit Gudessnnem Bot-neuen
nen, tet but edet tat og ttte sotn den grusomate .-3:kneoog
soetetnger edets ustyldige Liv tit Bad sot Foltets Syndet!«
s Iesto lagde itte Markt til det satsomme Jndhold os
! bang Postens Tale. Gennetn heudes Klagek bsete hatt
tun den udptvndrede Modus Smerte og ponsede pas-, book
ledes den tunde lindte den sot hende og dsulve hende at
here den uden red sin pludselige Tilstedevcetelse at jage
Sktæt t benu
Da soc paa een Gang en stelsende Tante igennem
hom: Ist-od, otn hatt selv ttlbsd stg at oille hjælpe hende
med at ssge og tm den Mand- gjotde sig bende tilgangeltg?
; It, ban vidste godt, at ban kolig tuttde gtre det nden
Ist ten-de sitt Pligt mod Guderne sor nar, thi Densigten
md Bemeudsattelsen var sorloengst naoet: at sinde Dem
! gute tgen vilde date umutigt, setv soc den opmaktsotnste
qum Jntetsteds, soa vide den ogsoo spejdede ost
teing, sondtes endog tun det tintteste Sdor as Tvttltngeette,
et sitt-et Tegtt poo, ot vilde Der allekede davde strebt of
» tued dem.
« Dersot raubte hatt nu, imt og blidt bedeute: »Den-,
min elstede, man seg pksde paa at djtvlpe dsg? Jeg ved
jo do bedst, hope seg satte Dtengette ud.«
Ist-di at susigtitthed sor den stattgle Moder ind
telstlcoeu femme-, de tun tue sitt Roten-u- m Sideu
st- tit- , ,
. — » Entkme ,
