— -: ,-» ; . Itz- - s
, s - » « .- « « »s- »; - »v
« « -·—. « ,-,"T, Jst-H« «---«-"
i n I -
Ex
?
Blum Nem» Ousvag v. s. November 1899. 8dc Aargg —
Tatsiaelseodagen er lastlat
til den :k0. Rot-.
Putsidenl Mc«Kinley bar udstedt
en Proklamatton, hooriTakstgrlfkgdagen
fasifeetles til den JO. Nov
Da Prallamatianen tillIge indeholderl
adstilltgt am den politiile, fociale ag(
sinancielle SIIlling her i Landet for Ti
den, hidfeetteg deraf folgende:
»Der er en national SM, law aort
Fall har faoet lar, at anaende en Dag
hverl Aar til fertige Talsigelier til den
almagtige Gud for det forlabne Aars
Belsignelfen -— -s-— Sirelden har denne
Nation haft starre Grund til Taktigelser
end nu. Jngen sior Pestilense hari
lreengt ind over vore Kasten Der er
star Esterspargsel eiter Arbejdahjala
Landmandens Strab er lsnnet med en
rig Hast. hiemmene har lunnet ofre
mere paa Komfort og Hyggr. Vet na
tianale Finanaveeien er starker, ltgesaa
den asserItlIge Kredit. Alle Industri
og Forrctnlngogrene har rIydt en til-li
gere uopnaaet Grad at Velstand, me
dens vor Nationallaralter stadig er
voller i Moral ag Dannelfe. Meter og
Skaler har fiareret. Atnerilanfc Pa
triotisme er bleaet mere opheiet. De,
sont med iaa Ilorl Held har krempet for
part Flagd Ære, hat for det nieste været
sparet for Ulaller ag Sygdommr. En
aeeiuld Fred er lIleaen slnttet med en
fremrned Nation, haormed vi laa i Kris,
og oi flaa nu I oenltgt Forhold til hoer
eneste Magt paa Jordan Der Verge
enaal, at har paataget as til det cubansle
Falls Bedste, er dleaet Irofast hemmen
——- —- Sleat Opraret fremdeles oedaa:
rer paa Den Luzorh er der alter degyndt
al komme Lin i zorretniugbtarelserh og
Ttllrden lil de Forenede Staters artige
Hensigt degynder hartigt at aInde Jud
pas over den phtlippmsle Dgruppe.
For disfe og utalligc andre Aariager
iastfattes jeg, William Mellirtleh, Pra
sident af de zorenede Stater, heroed
Torddag den JIU. November larstlams
mende iom en atmtndelig Takte-: og Be
dedag.«
Hart anbefaler, at Gudgtienesler af
holdes af alle Kirkefamfund, og at Da
gen hajlid-ligholdea over hele Landet og
paa vore nho erhaervede Der samt af
Amerika-rece, sont maatte befinde sig paa
Hasel eller i fremmede Lande.
» «O-- —
Vor Krlgöhærs Stdn-elfe.
stlge Genu·alad1ulonteus Aatgmds
bemalng m Ktigsmmcsleun dem-or de
For-. Stalets Landtkigsstyike for Tit-m
qf ö4, lW inmllige og H INS (egulme.
Af bis-se er Ins-im l de zor. Stam;
Thus-z iPorlo Nico; ll,lt««-. lCubaz
32,Illö i Phlllpplaekm; 17,0W paa
Beim til Phlltpplneme; 499 1 Alaska
vg 400 l Hast-alt Man venler, at alt
del Juli-may som nu er her l Landst,
vil vcte affendl tll Philippinerue in l.
Dec» og lau er der i alt i Philippinnne
2,ll'«’ Officcku og MADE Soldaten
- Us-— - ---——
Skibhrnp.
Dampskibet »Calwell« led I sidsle
Uge Stil-brav paa Reise fra Jeman
dina, Fla» til New Yock meb 400,000
Hob Tsmmer. Cn poldlom Orts-I, der
splittede Stubet i Io Dele, var Akt-sog i
Ulykkm. Deinem dkutnede « Mund
of Stil-cis Belatnictg; og Ray-einen
var den entste, der blep fkelst. ng
small- hsa fast flyde omtting pas m
Planke l M Tlnm cg m ice medlagm
da htm nasle Dass Eiter-midqu blev
las-L pp 50 Mll udm for Thule-leih
In del m vlrkelig et Und-t, at han
habe holst del up in lang-.
General Fausten on 20. Ne
giment ee kommen hinn.
J Totsdugg var Topeka, Kans»
kladt i Hsittdssttud for nt modtoge
Statuts fra Philippineme hiemvendende
Sonner og ikke ntindft Gen· F u n i t o n,
den ,,hlle Hew fra Mamla«.
Tropperne kom fra Sen Francisco
pmt 4 Tag og sit en begeisttet Mord-a
gclse ved hvek Statton, de kom fotbi.
Stolek og Fortetntnger var tukkede,
for at alle kunde komme ned til Stann
nen og se e«t Gtimt nf de gerne Krigere.
Lidt efter Middag tom det fetste Tog til
Bancgaatden i Topeka, og bteo omrin
get of ca. 60,000 Mennester. Det var
iom hele Kansas vor stremmet fammen
for at made Hart-! og Velkommen!
Men der var ogiaa dlandt dtsse Tusim
der nmngen Feder og Moder, Bravo-,
Ssstet ellek Brud, der ventede med dan
tende Hjette paa at favne de koste, som
de nu ikke havde set san ltengr.
General Funston og Hut-tm var i den
bogeste Bagn, og det var neesten umuttgt
tot dem at komme ned for bore Mennes
ster; men da en Moder fis Die paa
Mis. Funston ved et Vindue, itede hun
dekhen og holdt sit ltlle Born op til
Btnduet, for ot Generoltnden stulde
kysse det. Da dette lykkedes, stoemede
fnatt Skakek ai Mødre dethen med detes
smaa for at iaa dem kysiet.
Da Genera-ten kom ud, blev han nee
sten baut-et af de jublende Mennefker ind
HSpifesqlem Siden, da alle Togene
dar konnte iad med Kkigerne, begyndte
Banden gennem sym. Den one over
to Mel lang og sque tkke mindre end
W Musikkotps i Islgh Gen. Funfton
ltndtog selvtslgelig Hadetspladsem Ved
Stattbygningen ftandfede man, vg Dom
»mer O o f t er intkoducetede Gen. H ad
lton til Fotsamltngen. Denne tkaadte
da ikem og ooetdragte paa Stute-is
Begne Gen. Funsion det pckegtige 81000
Stund. Funston stod op og takkede for
Gauen, hvotpaa hnn tttfeiede, at om et
Aar vtlde Luzoneen være lige faa stille
fom Massochuiets.
»Im reifek nu tildage til Mannan
sagde heim-) »og how ikte jeg bliver
syg, cller andet sarljgt maatte indttafse,
vcl J tkte san mig at fe mete, fsk mi
gen et endt.«
Om Attenen afholdtes siok Banket
for Soldaterne vg detes Officeter.
—.-——.
Hakusan kommen niem.
! Er-Pt«cesidenk H at ri s o n et nu kom
men hsnn sra sin Europatesse. Te
haode en meget stotmsuld Seslods over
Alle-methoer og Mes. Harkison
hat vatet syg det nieste as Ttdem Mk·
Hakusan tlagek ogsaa lidt over Hechte
det, men han htik dog hast en meget sor
nsjeltg Tut-, sigek han. Escek at have
sokladt Paris, hook han jo var sum
Medlem as den Kommission, der skulde
sothandle angaaende den san omstkidte
Ven· znelagmnse, reiste han tis Tysklund,
hope hun osiugde et Bespg hoc selve
hWeiser Wilhelm, hvem han omtalek sont
en meget elskoeerdig Mand. Senece
var hon i London, hvor han sik en For
kslelse og saa en god Midng i London
Hunnlnsr ok· Entstammt-, lige ssr hon
saue Kurs mod Hinunter
Angaaende Rygseme om det spændte
Jst-them melleen Hotkison og Mk.
C ho « t e, siger Haman qt de er sca
gode Beil-ter, sont de nogen Sinde has
verset. Paa Spsrgomnnl vm Venezuela
Voldgistsngem svakede han, at Kommis
sionens Asgsrelse kunde ikke betragtes
sum en Sest. Dei var en Dimens
lkomst. Nagel videke vilde han like sige
om Sagen. Osn Transvaalkeigen oitde·
Mk. Haccison ikke sige ket meget; dog
sagde han, at der muligvis var en Un
deksttstn i England, sum arbeidede mpd
Krisen, men hqn hat-de ikke scersig stu
dem den Sag, da han var dek.
Philippsnetspekgsmqalet vilde Et
Pmsidenten slet Mc udtale sig em.
s) Som needdelt s sidste Ne. hakRe erin en
Mdudt sanften en Plan sont eiga e
genetcl Philipp-imme, hottken han« hat
modtaget.
Anlcdnlng til Philippiners
keinen.
Pliilippinertommiesionen bar nylig
overgiuet Præsideiiteii en soreløbtg Jud
beieliciiig, hast-i den sasklig lægger Væqt
paa at srenistille den egenlltge Optins
delie til Firmen sna llart san-. muligt og
ireinior alt san ethnert Spor af Styld
kaltet as vor Regt-rings Sluldre.
Det hedder i denne Rapport bl. a.,
at den 2—t. April Ist-A sendte U. S.
Generaltoulnl Pratt, Singapore, et
Teligmni til Deinen i Hongtong,
hvori han nieddeler denne, at Instit
gentsoreren Eltgninaldo var i Siiigapote
og vilde lonime til Hongtong for at lage
nærmere Besteinmelser nied Hensyn til
almindeligt Samarbejde nted Jnsurgen
terne i Manila, orn det snsledes.
Den saninie Dag telegraserede Cont
modore Dewey til Prall, at han skulde
dede Agninaldo at lotnine san snart
foin mutig, da Eiladren var blevet nied
delt as Mizitdigdederne i Honglong, at
den maatte sorlade Farvandet naeste
Dag. Eiladren iorlod Hongkonq denl
25. April oni Morgenen. Aguinaldo
forlod itle Stngapora ssr den 25. vg»
com saaledeo ttte til Honglong lidlig
not ior at loniereie nied Demen.
Det var blevet meddelt Coniniodoren
iaa ttdlig sont den l. Marts af den
amerikansle Konsiil iManila og andre,
at Filippinoerne hovde rejfl Dpftand
mod de spanske Myndigheder i Manila
ag Oniegn, og den Zu. Maria telegra
ferede Wtlliams: ,,Fem Tusind Optis
rere, bevcebnede, i Lejr naer Byeti
Loyale mod ob (Amerilanerne) i Til
lælde as Krig.« Da Eikadren locn til
Manila, sandtes det, at der var ingen
Jnsurreltion værd at tale otn, og det
liled derfor desluttet, at det flulde tillai
des Vlguinaldo at loinine til Cavitr.
Han koni nied Itl af fin Stab den 19.
Mai og lom strals om Bord paa Olym
pia for at des-ge den Øoecstkonimonde
tende, hvorester del tillodis hani at
lande i Cavite og organisere en Heer.
Dette giordeg i den Hensigt at styrle de
Forenede Staters Styite og soeelle
zkjendeneL Der bleo itle indgaaet no
get Stage Forbuiid nied Aguinaldo,
heller itle blev der lovet hain llafhæns
Wind
Strale efter begizndte Filippmoerne
at angribe Spanierne. Deres Antal
voliede hartigt, ioiøget ved den Milth
som var givet Vaaben as Spanien, og
sont alle gjorde Opstaiid og slntlede sig
til Jnsnrgenterne. Der sulgte stor
Fremgang for Filippinoerne, mange
Spaniere toges til Junge, og niedeits
de spanste Soldater iorblev rolig t Ma
nila, oplaltede Filippino Troppekne itg
til herrer over hele Øen nied Undtai
gelse as Alten«
Da oore Tropper loin til Caoite un
der Kommando as General A n d e r i o n,
blev Ugolnaldo as Admiral Dewey an
modet oni at qøre Stedel rede sor vore
Tropper, han slyttede da sit Hovedlvars
ter til Byen Bacoor.
Nu opstod ior forste Gang Tanten
om national Uasdirngighed. Aguinaldo
udstedte en Protlamation, hvori han tog
Ansparet for, paa den amerikansle Re
gekings Begne at love sit Falk Uashcen
gighed, uagtet han i privat Samtale
nied Medleinnier af sin chcrinq aabent
tilslod, at hoeilen Admiral Detvey eller
nagen onden Asnerilaner haode gioet
hani et saadant Leite. Han davde nenis
lig alt erllceret sig for Dittator og am
gioet sig nied et Kabinet.
Landscettelsen of amerikansle Trop
periParanaque d. 16. Juli oprsrte
saaledes klieooltitionefskerem at hanl
snslede at angrilie ftrake, men maatte
asstaa fra det, do han manglede Vaaben
og elnimunitiom Don beslattede ende
lig at vente til Manilao Fald, gaa ind
i Byen nied de amerikanste Etappen oin
mulig silre Ilg Banden fra de spansle
Soldater, og foa ansrilir. antdlertid
iendte hon Drdm til Nabohyerne oq
liad oni passiv Meiste-d niod oq Hin
dtinger last i Vejen set de amerikansle
Tropper.
Saatedes lyder altfaa Kommissionens
Fotklnring angaaende Opkindclfen til
den langvnrige steig, der dar kostet saa
mange- Mennefket Livet og vatet Gen
ftand for saa megen og starp Kritik.
Hvokskndt den passen oq vore Tropper
derovke tecmpek mod en egensindig R
vekbande ander en wrgerrig Høvdings
enevældige Kommandoz eller om de
tæmwe mod et frihedselfkende Falk,
der er bange for atter at tomme ind un
der Stormagternes Koloniregimente og
detfok kcemper for Fkiheden faa lange
som multgt, — ja dette Spørgsmaal
blivet vcl not tlart og rigtig befvaret
en Gang i Fremtiden.
-.., .-——-—
JowasSoldateene hiemme.
Tidlig Munde-g Morgen dampede Toget
med de 2 firste Sektioner af 51. Josua
Neg. over Missoutiftoden, og hoem der
var Tode-, det var de unge Mand, der
nn jnart stulde faa Los at se dercs Hietm
Slækkt og Venner. Platformene og
Vinduerne var fyldte med speidende An
sigter, der vilde se det fskste Glimt as
den hjemlige Stat. Da de naaede
Rock Island Stationen, blev de madtag
ne as en jnblende Stare paa adskillige
Tusindee, Famidre vg SIstende, Ven
ner og bekendte tomne rundt omkting
tra. De matscheeede faa i Parade op
tVyen til Brvatway og Peakl Str.,
hour en Tale-steil var opreist, pg flere af
Statens og Byens prominente Meend
holst Taler-. Deeefter haldtes ftor
Banket, hvor alle de unge Krigue dlev
despiste.
Tredte Sektian var bleven faksinket
fom Fslge at et Sammenftsd ude i
»Besten« og den kam first til Byen Kl·
8 am Attenen, san den sit tkke Aal-d
ning til at tage Del i Festlighederne,
og i denne Sektian var endda seer
Council Bluffs Soldaterne. Dekes
Modtagelse var ikke mindre vatm end
de andre-» og et Feellesmaalttd var ag
saa deredt for dem, men kun et Mindre
tal togDet deri, da de fleste tænkte
mere paa at komme hiem med Fat ag Mor,
end pa: Aftensmad ellek Taler. Nogle iaa
eftettodes paa Hospitalet itfaltjornia,
men kun een antages at von-e alvorlig
syg. Jngen standinaviske Navne fes paa
Sygelist «
Næftm 7000 Grave.
En Statistik over, hoot mange Sol
datcr vi huk mutet paa Philippincme i
Ttdgiummn fm t. Mai ’t«-4 nl :m.
sum ’99, unser oS folgende Tal:
Oele Listen oou dode og saurebe visek
et Anlal uf 1»«76 Mand. 6,()m,
detiblandt 224 Visite-»F er dadr; of
dtsfe er kun 38 Osficerer og 458 Sol
datek drasbte af sie-Iden; 10 Ovsicerer
og Um memge Soldat-r bebe of Saat;
165 Ofstcetec kg -'-,:3« wenige Solda
tek af Sygvon1; 6 Osficeker og 209
Mond ved Ulykkesnlfælve; IS Officerer
og M Mund viuknedez 2 Officerer og
52 Mund begik Selvmordz 52 Mund
er dpde udeu for Kngen.
Ai risse harte 4,1-35 til den regulare
Arme og Engl tilde frivtlltgr. De
regutckre hin-de 127 Ofsicerer og 1,«s-s36
Mond drabte og saurer-; de frioillige
haode 105 Officeker og 1,466 Mund
dmbte og horche
Dette er ikke faa gqnste smaa Tal i
Fort-old til hele Antallet af Soldat-r,
der brog til Philippinerne. Naar vi
tanker paa de eftekladte take, Fortschre,
Ssskcnde, Hustruer, Born ellek Venner,
der nu nma begrwde Tadel af der-s
kate, som liggek der Tusinder af Milel
harte, og oi iaa fammmligne dem med !
selve Krügen og bens Betydning —- jq, 1
san fynes Sammenligningen oc lin un- !
dortig. l
Dust-net — og Penge hat«-.
J stet ai de sidste 6 Uger hat der
vcret en ganstt eiendommelig Jagt nede
oed Nokdgmnien of Indien Tekriwry. »
Det et aemlig hoide Mand, der i han« ;
dredevis figer fls Jndianethustruek of ;
ChoriowiStammem
Aatsagen hertil er den, at det nui
mange Aar hat oaret en Lav, at enhvcr
hvid Mand, der ngiede en Choctaw, sit
55 Arn-s godt Land inden sor denne
Stammes Grause og tillige en vis nar
lig Jndmgt as Regekingen sor hoeri
Medlem as Familien, saa jo skcre Bin-n,
desto flere Benge. Deiie i Fotbindelse
med Faktaei, at Choctawpigerne iAl
tnindelighed iager sig nok saa godi ad,
hat gjokt, at de er meget estekspnrgte as
de hvidr.
Men saa kam der en Karte paa Trau
den. For nogle Uger siden gis nemlig
D a w e «- Kommissionen hen og lavede en
Lon, der bestemte, at ester l. Nav.
kunde ingen hvid Mand ved Æzzfeskab
med en Chor-am etholde noget as dct
Land og de Jnd mater, der iilharer
Sianimen. Denne Lov satte Fatt i de
hvide, der havde lenkt en Gang i Tiden
at gske sin Lykke blandt Jndianekne; nu
gjaldt dci om at skynde sig, og det gjorde
de saa godt, at 600 Ægteskabek mellem
hvide Mond og Choctawkvindek er stif
tede i Leder as de sidste 6 Ugek. Dem
skec saa meget leitete, som Chvctawkoim
der, der saa at sige ek· beide, selv sor
agter Jndianetc og soreirckkker hvide
Mand.
Stats-Nyheder.
Illinois.
En sjcelden Fest. Pastak H. L.
M aktin, Epistopalpræst i Nockford,
ag Hustru sejrede sotleden dekes Guld
bryllup netop paa sacnme Sied, hoor
Martin-s Forældre sor inange Aar siden
seskede ones Guldbtyllup; Huset var
blot bleven soknyet en Gang. Sainme
Dag seskede en Kusine til Mes. Martin
tillige med sin Ægteseelle den samme
Fest ude i Seattle, Wash. Endnu mar
keligere er det tnaaske endda, at ikke et
eneste Dadssald i digse 50 Aar hat sun
det Sted i nogen as de to Familien
Deus Born vake alle til Slede ag sei
rede den sieeldne Fest samtnen med dekes
Forældrr.
—- Den skandinaviske Y. M C. A»
Ekie Sir» Cyicago, sik i Sondags sin
nye Bygning indniet. Salen var syldt
nnd Falk, og adskiuige asByenS Priester
tog Tel i Jndoislsessesien
Wisconsin.
DI- M. Gillet, Chlcagm sont for
Tideu opholoer fig ved Fand du Lac,
Wis» fik fotleden Bespg of et Par Po
litimænd, dei- stuloe arrefteke ham zsaa
Anklage of hons gainle Moder, mod
hvcm han haode ocret biutal og lukket
hende olene inde i Hufet, fna hun ikke
kunde komme ud. Doktoren syntes
imidleftid ikke om at blive ai«i·estei«et, og
hats mødte Rettens Betjente i Deren
mel. en Økfe og en Jetnstang, rede til
Fotsvar. Eiter nogen Forhandling lod -
han sig bog overtale til at ttige ino t en
Cis-rings- og folge godvillig med til
zængsleL
New York.
Stor Jldebrano. J New York
By brændte i sidtte Uge en iyoetagcg
Vygning, fyldt med Modler og Jeman
rek. Een Mond og maaske flere inde
bmndte. Tabet ved Branden ansluas
til co. Ils500,000.
Indiana.
En modig Kvinde. Mist. J.
J L odge, Jsidiaiiapolis, fangede tot-.
leben Dog en Ncger, fom var iFætd
med at tove i heut-es Has, og ovale-ie
i«ede hom til Politiet. Hun harte Ty
ven rumstekede nede i Stuen, og da hun
tankte, det var hendes Mand, der var
kommen· hieni, gic hun ned. Negeren
prsvede da at komme bott, men Mts.
Lodge fik fat i Form, og trovs alle hans
Anstrengelier for at komme bott, moatte
han ptem oente, indtll Naboerne, til
koldte oed Sitten, fik Politlet heutet,
og Regel-en bleo neuster-L
—- En frygtelig Eksploilou
tout-c chedags Steh l Ætmi Arabe
møllr. To Mund dachtes. Den ene
var en Dansket ved Nenn Rudolf
C hristiansen. Eksplosionen var
voldsom, idet over 1000 Pund Dynqmit
gik i Lasten, ag Stumper as Tagel,
Maskinerne, Tøj og Mennestetød sandtes
i Tiæerne indtil 300 Alen hatte. Den
ftørste Rest as de to dcæbte var en Skal
der, der oesedc to Bund, ellers var te
suldsteendig sornandlede til Atomer.
Aussage-i til Eksplosionen et ukendt.
Hele Mollen bestaar as ca. 100 Biss
ninger. Date er den tolvte Ekgplosion
i Aar.
De tusinde Ting.
D e n) e y s H i e m i Washington,
skcenket ham as Amerika-We til et
Kostende af J50,000, bleo altsaa seerdig
i rette Tid til at modtage ikte alene Ad
miralen, men ogsoa en Hctsinoder.
Gen. Funston sich at ville an
lægge Sag mod den tatolskc Ætkelnskop
Jreland i St· Paul, Minn., sardi
denne stol have sagt, at Funston er be
styldt sok at have plyndket katolske Kik
ker paa Philippinernr. Tillige oil han
sagssge det katolste Blad ,,Monitok« i
San Francisco, som hat publiseret den
samme Historie-, og hvvksra Bispen nok
hat« saaet den.
U. S. Minister Stansord
N e w e ll sra Hang astesste den 2. Nov.
sra Amsterdam til Nen- York. Han
siol have sig en Fette.
Snider Guvernør. Det tygtes
i ossicielle Kredse, at Kongkesmand
S nidek steil viere udset til Guoernsk
over Parto Nico.
Jngen national Skale. Tan
ken hat vieret oppe am iit saa et national
Universitet opsoei i Washington. Det
skulde saa staa under Regeringens Sty
telse og Tilsyn. Dette blev imidlertid
asslaaet as vort nationale Selskab til
Oplysningeng Fee-time, hviltet i sidste
Uge hovdc Mode der i Byen. Derimod
soreslog Selskobet, at saadanne, som
havde saaet en mangelsuld Uddannelse,
inaatte saa Abgang til de specielle For
dcle, som de soiskellige Jnstitutioner i
Washington srembyder, san at Regerin
gen sor Ets. opretter en Stole for Kon
inlkr i Lighed ined Krigsskolen eller an
dre Stoler, hnig llddannelse sører til en
Ltvsgerning i Regeringens T.jeneste.
K l o n d i ke sendet 89,247,745. Kon
sul M c C a o k, anson Cuy, tneddelek
i sin Rapport til Regeringen, at der i
sidste Sæson er ussendt Gnld til en
Veeidi of slt9,2it7,7-45 sia Klondikc.
Heldredstilstanden deroppe skal viere
lidt bedte.
Der hat iden fcneteTIo været en
faadan Volfart til (5»1pe Rome, at flete
Minebyer langs Yukon Floden ere
btcvnc nckncn tom:ne, og Konsulen me
ner, at del uden val er et nimmt-ent
lig rigt Gulddismkt deroppe, som til
Summen-n mindst ojl bestæftige 20,000
» Maul-.
ng. Mildred Ha;esn, den vor
.dende Mis. D c w e y, er bekenbt for at
oæce en long Republikancr, en wrig
Crpansionist og — jkke at forglemme —
en inrig Katolik. Vielsen Ikol fokegan
» ved en katolsk Pkæst.
l Huttig Opfsrelfe af en By.
Den nye By Billing6, Oklahoma, sont
tkke ekgisterede fokrige Lskdag Morgen,
tcellet nu 3000 Wenn-isten White
Reck, en lillc By paa 500 Jndbyggere,
var flyttet til den nye Vygmnse paa
»Hle og var fæ1-dkg til at begynde For
tctning Kl. n nieste Mandag Morgen.
Der er allen-de to Banker i Byen, fom
degyndte sin Fortetntng ved Mtvdagstid
famme Dag.
Pan et Etadeindhdld af 320 Actes,
hour der om Løtdagen ikke fanbtes en
Bygning, vuk der om Mandagen s a
400 Bygningek. Neffen of Befolcnins
gen bot i Teue. Hafene, iom be nu
staat-, er flynet paa hjul fka Nabel-yet,
iom ikke hat iaaet Jernbanek ind til sis.
Billings er Endestationen for Rock
Island Bauen, og dette vidste man ktm
for siee Dsge sit-ein
3 VII ’« - «
