IJU Billede.
Digt af U. 2111111ch.
(Forisat.)
Its Menodiet bun vogt:k,
sendes derpaa nu as atte,
Hm paa Jefu Lare tw.
sj Salt-me met hun www-T
Oft-r Jesp fande Billed
Feldes hun Beten i( a-)·
M er nu til hendes Bo!ig,
Iil Betonikati vi komme.
Cltm hvett Fied, som hid du vandked"!
Ilb ej Dufets Zieh for nogen,
III de fromme Jesu Venner
Im for Randet end sig dslge,
Ist de grumme Fatifæer.
Svm kndnu fotfjlge dem.«
Sack den Edle Portia talte
Sagteliiz til Slaven Josef,
Sein hvert Ord inddral begærlig.
Ia de ftandfed’ ved en gammel
Silbmndt havemur. bog hvilken
IIUI en ensom Palme lsfted"
scv fm brede grtnne Vifte
M den teue, dybblaa Himmel.
Hostie lob Jofef baute
Jan en halvstjult Dir i Murm.
Jtsdenfor en Stemme spurgte:
»Hm er der-« -—- »Nun Jer Vennek« -——
Syst-elf Portia. Nu nehmt-«
Dank sig paa lette Hengsler
Ade traadte ind i haben
ZM Dust-L bvot hun bo:de,
Im, som ejed’ Jesu Billed’,
Mtes nu Vetonic a.
—-—.-—
stakligliedsuiaaltidet
se satte-S gennem Haben til en liden
Zacfalden Bygning, tret ved Stadeni Mur.
Tanz Bag, denå flade Tag var fort af Tiden,
M fliult af Vinlst vdpige Natur.
Its- dallet Gan-g dem satte lidt til Eiden —
Sag strd de i den fromme Ente-Z Bur:
In tumaielig, en ljligsdunlel Stue.
Im Lostit faldt en Etraale ned as EIlen
Itaa Dufth (Ijetinde. som hun fad
Med Lin og Oaandten slxttig der paa Stolen
Og spandt og spJnIt, mens Læbxn stille bad
Slsr dalted hendes Voved, foet var Kjolm
Its-n heut-es Aifnn var fia stille qlad —
Stint ej mer ung, laa dog en Stsnhedsz Tone
End breIet om den venlige Matrone.
Hirn er ej ene. Nogle Maend og Kvinder
http itzult i Styx-gen sidde rundt om Væg.
Wen nidt paa Guidet itaaende befindet
CI Mond itz, img cndnu, og uden Stag.
hats brune Vaax am Stuldrene nedrinder,
Hian lyzblaa szxtel faldet rigt i Lag,
ca Flpd as Kerliglied ska llate Lje
lißraaler, som en Aigtang fra det heim
Det er J o h a n n e s, Karliglzedens Laster-,
Discipelem hdetn Herren elsted saaS
Da Denens Liv han netop Vidne betet,
Oz Jesu Ocd fra ham til Kredfrn gaaz
If Talen; Fylde der hat Sjæl sig nam,
ctz hvett et Ore lyttet hungrigt paa —
De, sein indttade, standie ogfaa stille
Og alemme alt for denne Ledets Kilde.
Tit hat hart endt. Betonict sig rejser
Da tager mod de wend: omsorgssuld.
ij Romekinde nu blandt clle tuejier,
Te Kaaben mer ej stjuler Pandenz Guld —
pun bringet But-et fra den fdge Reises
Da bedec, at Vetonica vil bald
W Jesu Billed’ nu til Roma fare,
Jst der setz Undermagt at aabenbatr.
Vermica m d Baden hmr rette,
dem vtl iaa nsdig fra sin Kreds, fin Frev!
Um heller ej dnn vil til andre satte
Den Stat, hun dogter her i Kæklizlzed
09 dog hun spitaet fig, om vel med Rette
pnn sangsler Statten til et entelt Sted?
pai- Betdenz berstet kunde lages, vindeg
Bed Jefu Billed«’, but-de her det Rades-.
Ited Banne taler Poetia for Sagen,
sit seid ledfaze bende til sit Land —
Dz Etat-en Josef lagget tiart i Dagen
Tiber- Fersatning og hqu Langielsbrand.
Bei-nickt lau end ej dxmpx Klagen,
Gurt fragt-r Diejer over sme Pan s,
henitiller dog dct hele tit Johannes —
If kam alene ital tet Sppegsmaal sanns.
Ioafteln som hidtil ltztted’ s:ill.
Tit dete- Tale, male nu te Oxdx
DKam leere Jesu Vcnnezl — Lad as alle
Nu bett- os til stetelighepens Beid. s
Ism- sptft di hav; nddt, bjad Livets Kilde
M bad, sia fipite Iztn hxt pca Jord,
Sau vil vt bede, oz han vil es here —
Va ital det give- ok, head vi her stre. «
Inst-en glewer un fin Sorg Med Y ide
Ia- Wie Das bit .i fakt. r Rad-ex frem,
WWM Unttid te liegende
, "« M Mut-, sont has leerte desi.
T· set-set fes-me Sange de lo· la ede,
JYW II id- t en siedet- biete-.
, J -. III-u sei-et, muc- Bitte-,
Inte- Mk ist dem gis tit Picen.
sgzi ins-w w
Da tm med Gaveme de mættet Vase
Og siykkede i Tro, Johannes stod
Og listed Kalten bst den gykden klem
"Med Postens Vin, med Jeiu fonde Bind,
OF bad: »O, Denk. du nu aabmbare
Din Hensigt med det Tmn, du efterlodk
Skal vi M i vor We Krebs bevares
Skol vi til Ordningmnd det lade fares
Vi vide vel, du er blandt os til Siede,
Selv om bit Aafyn vj ej ssue faa —
Dog vil det smerte oz, dog maa vi grade
Om bint dit Billed’ vi bortsende nma.
Men er det saa din Villie —- o, vi bebe —
Saa vix dig for os, som vi siost dig faa —
Da se vi, at bit Billed· vi bebolde
Om og det andet gaar til Romas Volde!«
Knavt er det sagt, spt d e n, de Ord paakalde,
Staat midt iblandt dem, i sit tendte Strud!
Med himmelst Smil, mens- depaa Knæ nu falde,
Dem fine stungne Vander breder ud.
Velsignelfem »Fted, erv med eher alle!« —
Han giver dem, som Manche og Gut-.
» De dritte attet ind hin elstte Stemme !
IQ den Anfangs-, de aldrig glemmek
,Men, som de attek hasde detez Oje —
Da et han bot-te —- Kun et Rosenstær
Som Morgenksden over Tabots dsie,
End fvldet Rummet, vifet, han var het.
Ru vide de bang Villic da. og spie
Sig glade i den. Til hin Rometfcerd
Vetonica sig freidig nu beredet,
T Von gaar jo i h a n z Navn til fjekne Steckt-.
Stille Fakt.
Ovee Middelhovels niilde Bolgcr,
UKlate dvbblaa, lig en oinvendt himmel,
Gled et Slib for stadiqt gode Binde
! Fra Judaas liyst og til Jlalieiig.
FDet var som en indte Magt del forte,
Stille gled det, ingen Ewnn del ritte,
Kun m venlig LuflnTng fvldte SeIlet.
Og dog sonlmed detle bredt og magtigt
Beusendc, sont Sonnens hvidc Vinge,
Fstle Elibct som i Flngl den over
De let ttuiede og blanke Bewer
Peklehvidl stod Elumtnet tht om Staunen,
Blev til Funtleled. naar Ratten bredte
lld sin dunkle, fljemesntle Knabe
Hvee Gang Solen aller dejlig haved
Lp sit seier Blit cf MorgenlnveL
Eaa drn venlig paa den flsnne Eitelke,
Zoin for fulde Seil qled stcni mod Besten.
Thi den slntled indc Cluds SMS Billed
Baaret as Veronica, den fromme,
Til ten fyge Vetdenshcrsketä Stelle
Ze! —- det sidder hun, den milde Komm-,
Stille, ydkny3, hist paa Agteedtellet,
llndetstrtlet lko of Slaven Josef
J at vaoge over Helligdxmmch
Som i Stein of liedertm bemess.
Potlia den edle :ll:nnekinde,
Eidder hos dem, haabfuld ng dog forgfuld,
Thi hun set i Foestavnen leami
jEidde mttl i Fiyzl oz Gxublen ja:!ct,
. Vel ej banden, inen dog strengt bevogticL
I Dan, den ulylsalige, fom fledse
kNu man folge med sit csieig Billed’
i Rod, som Slyggen stlgec eftee Listen
; O, hvoe ofte ønsted’ han at Stibet
Maotte synle ned i dvbest Ajgeund,
i Stjule ham og al hanc- Angfj i lijlemieL
; Eller at en Sturm vprsie vilde
; Dette laute Dav, og laste Stil-et
F Mod en ensom, mo) en fiemmed Strand-beed,
lijor end ingen til bnns Bede lendte,
jdvoe ej Strass:n, ej Tib3r hacn veiilcd’!
Men, tun i bang Jndre Stormen
T Rased’ vildt, tun der sig Dybet aabned«.
Davet blev san blantt og klnet sont hindern
j Slibet for hu fuglelel deeovey
l At det itke vared’ mange Dage
’ Fsc de Ijned’ Latiums blide Avitee
T Ema i sttnne Liniee over davct,
« Ist de stued’ List-, del Hohe
EIN-mag Hins, ined fin: Marmottaaene
E Lyse dem med Sitteehed til Mantel.
c
s
; J Mistwagen
l
. Tibetius, d:n Betdens Herre,
! Leu ins enp i Pol-innen
dem Dag lot Dag var b even vierte,
. dates Pine stedsz mete gemu.
I dan bavde vxntel Name-, Dage,
Til Timxk bäev hmn hveet Sekund, —
End intet Budstab lom tillmge
cha Judokas Palme-land
Vat erlscstlbet gcuel under! —
Bnr Sag-lex om hin Liege Tann
DUIY om hzn Slave due Unser
Km for at flipp. dort opfandl? —
Saa Tvivlenz Damm vste ftisted’
Dom i de lange Ratte-Cz Syst,
Man alotig bog den sauste misted’
pam Denk-et nf det pinte sehst
Ihi Trom- Ktaft i SIavens Gemme
Sau underligt haa- havoe tm:
den cnnde axdxig meee glemme
hin Les-ges Rome, fst aldtig hiel.
DJ sent med Stilhedi bank- Vierte,
set nasse-date Jefn Nam,
VI Mi, jemd al Taivh al Insekte,
p- nnek detl stets-us W.
L
IEn Sommerdag i flige Junker,
ILaa pna sin Leidens Roms Tyran. —
- Da horteg Larm —- nu Vaglm bunter
- Lg meldek htjt; «Volufian!«
Ov vild: steifem nu falsc, ·
Men laut med Jamrcn alter nea.
Til sin Legal ban kunde nu date
, Fremfmmcne idagt: »Er Lager msd Z«
Da nu Volusian fortalte
Om Lage-te marterfulde Tod
Dom Sorg og Bude nasten wolle s
Platug strals hatt dkæbes bit-.
» ,,Vcnl endnu lidt —- o Jmperatot,
Ftr du dln Dame slvnget ud« —
Sau mckled alter dm Senaton
»Im hat dog med et Handels Bud!«
Og for Tiber han nu stemsltlled
Dvorlunde de dog davde brogt
Im Ostekland hin Lang Billed
Der silllde eje al bang Magt.
« »Pra- dette, Hem«, san halt endle —
; »Da hvig du dlivet tatst derved --
yGlcm ej, Pitali Dustrn venle
Just vote Blll mod Tegnets Steh.
Lad hendes Mond da Staanlel sind-!
« dem ck en Ren-s Patkicier dag.
« Men dkag dig frem for alt ttl Minde:
Illig var del, fom bint Tegn medtog.« —
. »Um hat du TegnetT — Lad mig se dell« —
«T«Ibet i Feherbssl nu bId.
»Der lkmmet Ejetlnden med det« —
Saa dcn Senat-us Svak da ltd.
Og se, at Sluvm Jofef ledct,
Vewnjca tadtkaadte nu.
Dun dar paa denne Stand beredet ———
Tog baved him t synlig Gru.
Da hlm den fdge llejser stuid
Pan PutvmlcN lizzge fal,
Som Tsdmug, --— tun luts Ljne lued
Lg distr. te: var Uv og chri.
Hans Slovir rcjftc ham nied Mosca
,,T1!!o:nko·;, J.fcf«, Winter-« hau
Ellen hvor c: Axt-gen v:l, den lmje,
— Zum stulde stelfe miz p..a Elend-« —
.L, tum « to) min lpøje Hem!
Lg dcsg Uml !evcr, kr ntcd os! —
Etle »den du er blevxn muc,
dav- dsz Alt-Ader, Tsd til Tinte-!
Men du ume tro, at ban tzar zsulet
TU stell-; fozn den bete Zier —
Z.m v-« Le: stumme fra tun-J Zitled
En Kreuz tät dlg, iom fis-. tm «: L.t.
«
See chtsg til fin Hene Etat-ZU
Dur vor j) jrl nu —- kj T-:);:.
Llccn l--:::..c bac: D, viS nn: Gilvxn —
ng t:::, :.t Juler et mu :a-:!·«
Wird-ZU fremden hin Kuts
Izi Ade-tm km Libanon.
Mens- l:-::.d:s Sjcrl deu Dem dritte,
SIHZ sprangte all: Tod-nd Beend
Al degt uu veg. As Troen ftedel,
’ Dun teaadte nxr til Kesseten —
, Tog ud at Kisten Linnedtladet
F Og holdt del set hans Aaspn heu
c
.. —-----—
Octbkedeliesr.
Ja, han Weis Jefu Billed’,
Tro vaa Kiaoet der ftemstilletk
Fka den hvjde Pmde trilledg
Blodvald under Tometta115.
Jtte tunde tun sig bsje
Bort fra dene Billedg Die,
Som med Blit, sau milde, Me,
Sau paa ham i Taureglans.
Voab fra disk dvbe Mille
Kunde ist-set nu inddrikte,
Todter fsr hun ejed’ Mc —
Nu i Stamme-: fkem de thd!
Aldrig spt han bede laste,
Nu han bsjed holte Vierte,
Bad om Lindring i fm Sinn-te,
Bad til hom, ivm selv led Did!
Frem han nu sit hat-ed spric,
Sud bang tme Leber tsrte
Med ei Les-, few Eatzle bskte,
Brandende ved Kind-is Rand
Og i summe Nu bortsmelted’
Summa-, som nys hum qlted’
Og en Ceamekvægt blev haltet
Fra bang pinte Bkyst paa Stund.
Sm, som efter Bad, bcm futted’
Ksling Federheden stutkch
Dvet bang Bunde mil)t fig lukted’;
Kraft fom attet til hasts Ben.
Let, som Binden haust Zeilet,
Sprung han op —- nl Silvekspejlet —
Kunde Trden hav: feil-W
Nei! —- han sa: fig — han var ten!
Von var ten — hun var hell-reden
Alle muatte no og ie det,
Alle sank i Kua nu ved det
Stor- Under, sag ! i Bin.
Selv Tiber pas Knie mca date —
Fuße Gang i Keiietfaje
LI) der Bin og Text-take
Tit Marias ringe Sm
—..----- «
Keiierens Tak.
J Kejierborgen blev nn Gliede,
Siar Undren nu i bele Rom.
Tiber dar aiier karsk iii Siede,
Drog nnd al Pragi i Staden o:n.
Til Foiiei gad han Brod og Lege
Og viiie fig i Circug seit-.
Fra hundred Tusind’ Munde siege
Nu Bifaidsraad mod Dimlens Hdalv. ;
Man san ded Jmperaiors Zide
isn fremnied ?)ngling, pragiig medi.
dann iunde Kejieren vel lide —
De state dog ei bued dei.
Thi dei var JoseL Jsdeiiadem
Soni nu for gode Rand sit Lin —
Tiber ham stanied’ Fiihedsgaven
Og holdi bam næsien iom en Sin.
Veronica han bsji og ared’,
Gav hende Gods og megen Pragi.
SiIni iniei merk hun bcqcered
sind hjem igen ai dort-e lot-agi
Dsg, derom var der ikte Tale-,
Da hun fii Billet-« ej forlad;
Og dciie nu i Kijiecfale
Med megen Glanz og Dæder stod.
J rigen Guid og Æ delfiene
Tiber dei nu indfaiie lod,
Og iwer en Afien iom han ene
Dei ai iiibede, hvor dei find.
Dan Pariia ej beller glemiez
Cj hendeg Mond nu Djden led.
Den Straf, Tiber for ham destemie,
Var Livei i Landflygiighed.
Ak, denne Straf var nassen verte!
Zoni ikain vandcede han om —
Til den, sont hadde pini Vordern-,
Ei nogen Fred, ej Dviie kom.
Hans Mindc ie!v, til sidsie Dage,
Vil ej san Fred i Christi Siai —
hreri Bain vil aiiid der geniagn
»Pini under Pontius Pilai!"
Volusian var migforusjei,
Han havde verriet niere Huld —
Dei siar hnm oiidi i Romersjei
Ai .’isderne fis Verder, Muld
Han deram i Senaiei hvisted’
cg ægged’ Fadrene iil Daad —
Eisni alle for Tiber de smisied«,
Tog skjuli niod baut de lagde :)iaad.
Vekvnica forfardes.
Vereint-a en Akten
Sud i im goldne Zat
Tog ttte glas, fka Bannen
Sig mangt et Sut vel stjai.
Hun tangtmes tttbage
Tit hint sit tinge hjem,
Tit fine Jeiu Vennet
Fjernt i Jerusalem.
Hun ftlte sig taa fkcmwed
J denne rige Pkagt
Selv trete Bill(d· tendte
Dun tnapt i nye Der-Ah
Dets Guld og Æoetstene
Gav tun san toldt et La,
Dun elstte mer det haftende,
Simpte tsedertrcr.
Portia var sin Hugbond
Tro fulgt i han« Etsit,
cg Jotef, den feigivne,
Dun sjaldent tau, med Jl —
Dan ofte var vkm Reiter
For Kessel-en, sin Ven.
Sau fah den fromme stotnde
Fett ene da tgen.
Dun bavde not at Terner
Og not If Stavefolt,
Dog fandt bun blendt dem alle
Ei uogen Viertets Toll.
Men, dvad mest bende angsted’ —
Dei var den steifer fett-,
Neue bqn hvek Akten traut-te
Jnd under Sqlens wertv.
Don tom for at tilbere
Dint Falten-I Tegn del dec,
Dog san hun mer og mete
Nu, hvad ban ssgte her
tst Billetk tun, btandt stere,
den ttlbad, itte Gut-.
Don tunde ej sig rive
Im Ifgudsvanen nd
Saa tan han og hin Aften
Dg tasted· sig til Jord
For Strinet, sont i Gutbpragt
Stod paa et Jaspigbotd.
Han mumled’ noqle Bsnney
Don tyzsed’ Stttn og Bett-, —
Saa stod han ap og talte
Tit Kvinden Use Ord.
»Bewnica, nu find dig! —
Dtn Dauer vorher stot —
Snaet du tom en Ptaittnde
J Tempelhallet bor
J Morgen i Senatet
Jeg strttet Fortlng frem,
At Jetu Billet-' nu stal
J Panteon faa him.
Der ital det tetv en Gaddo-n,
Blandt vore Gudek siaa —
Som Jupiter, Apollo,
Stal Jesus Vatdeft faa:
Som dem ban stat tilbedes
Af Roms Senat og Folt -—
Lg du, du ttal der date
Den nye Guddoms Tolt.«
Stkat gred den fromme Kvinde
Og datme ved de Ord, —
Dtdbleg lnm fra sit Sude
Med dette Raab odfok:
»O dekre, itte ved du
Vvad selt) dn siger nu —
Din Frelser hat du spottet,
Dit For-tret er en Gru!
Det Bälled’, jeg diz bragte,
Er tun et Mindebud
Om hom, lom kvig leder,
Sonn ck den tande Mut-,
Sonn ingen andre Guder
Vit laute i sit Ida-I
For t)v.ni de alle iynle
J uEtcll Stav on Guis.
Vil du, dit Fett, batn dyrlc,
Da inaa de andre hort!
Oder dit hele Rige
Maa Atgudgvrimlen fort! —
Tilbed taa ene Verren,
Som for os alle ted —
Da first du ret bam tatter —
Da vit du finde Fredt«
Tit-er tnedvntfom smited:
.Kvinde, forftaa mit Bud!
Jeg vil Ia stjrste Vorder
Nu bringe til din Gud. —
Boktjage alle andre
Tet selv ej lsæiar tan,
Saa lidet, toin fra Dimten
Nedtage Stiernerz Brand.
Men Roms Senat og chier
Kan scette Guder ind.
Tin ltiud bar niig helliredet,
hatt ital og vceke min!
J alte Gnders Tempel
Dan slal iaa Baden-Um —
Jeg lan ej Aste incre;
Min Villie nu du ded.«
Han gil. J Sorg og tttadsel
L.d han Veronica·
Duad garef —- lsj bun vidste,
Ovor tage Djælpen fra.
Oun stitted" Bnd til Jotef,
Men hatt dar langt bvrttendt
As Keileren i Ækind
Tit Follet i Tat-ent.
Fortvidlet greb hun Statten
At flvgte dort kned den
Tit utleft Vraa, tun itte
Tit Afgudstemplet ben! — '
Don prsvedi —- at, hder ltdgang
dun fandt nied Vogt beseit.
Tiber tvd nsje vogte
Paa hende, hendes Stat.
Da vidste hun ei bedre
End icente fig i Bin
Tit dam, hvis dvee Billed’
Var hendeg S orgerg Lin.
Det var jo med hans Villie «
Vun drog med det herhid,
Saa maatte han vel vide
At staune det i Tid.
As Bannen btev bun stille
Da fatted’ Mod igen,
Den rene Troens Kitde
Flsd ftcert til Hiertet heu.
J goldne Fangebolig
Sinn i sit djetn hun tad
Da spandt og vented’ rotig
Paa Morgendagens »Dvad« —
J
I Senqtet.
zorlamlede var Romas Senntorer nu
J Statens garnle delligddm, i Jupiters
Guldllædte Tempel hsjt paa (-«apitolium.
De Romas Fahre lud der i olvorlig Kred5,
J holden Toga med den brede Port-nebenan
Suo kundig-, locn but-de de bevoret end
En Nest as Nepublitteng gamle Romena-nd
J Dqg de havde ogsaa mandet spart ftg op,
Paalaldt hver stor Crindring fra hin Friheds Tld,
For nu at samle Mod til i en enlelt Sag
At ftennne mod den strenge Jknperatorg Bud.
Man iaa Volnsian gaa fttttig om iKredS
Og hvisle til den ene, til den enden, for
At flamme op det uvante, det nye Mod
Og dog blev mangen Ætling of en tsato dleg
Da Tubaflmld og Iollemcengdens fjerne Raub
Forlvndte dem, at Imperator named fig.
dnn kom, den stolte Stillelscy t ql sin Brust
an sin lsutnlstol tosg han majeftattst PUN
Slog nu til Lod, og talte til Senatet iam
,»’z the Fadret Bel J ded og le det der:
As lange Sygdom er jeg fuldt hell-redet nu —
Med et, iom ved et Undek, ved et Bllledz Mast.
Det Billed’ er as Jesus ifra Rometh
J Jsdeland, en meget vis og helllg Mand,
Svm dandted' om og gjorde godt, pg leerte godt
Delbreded’ soge, vatte lelv en dsd til Liv.
(Sluttes.)