Ecqu Inn-» Ju.
Dakky Johnson (SsnafH-nty
J ohnion) hu nu faaet sit nye Hus
paa Walnut Str. farbig. J Mandags
reiste han M Hamptom Ja., hvor han
Onsdag den 2.-J. vtl holde Btyllup weh
en nf Hamptong unge Ptger, og sidst i
Ugen vil vi quer sc hnm vende hiem nnd
sin unge Husttm og de oil da tagt i
Besibdelie bet ovcufor ommlte nye og
elegante Hieni. VI grantle
—- Pasiot J. ENan bespgte us
quer i sibsie Uge — vel sivsie Gang fst
hans Aftejse til kennst —- og ptædtkede
Fredag Wien i Nazareth sent-. Og
eint Gubsticnefien somledes en smm
Flok of Bcnncme med hum, cfter Juk
bydelfe of Miss. Paswt N. Hansen,
i Ptæsteboligen, hvor dir blcv fanget
og kalt, og hoor der nl Slummg bicv
pvmakt Pastor Mollct en ngegnoe,
der var but-et samict blandt Vennerne i
Menighedem Ja, Pastor Msllek hat
munge Vcnner her, sont nu of Ojettet
Instet hom Gnds Rande og Belsignelfe
irigt Maul over ham few snavel iom
over ten met-S of Londsmctnd, hvot
Gud maqu kunde bruge ham bede i
sin Tjencste.
— Sidste Sondag kunde ci atm
gladcs over at have Missionæk J.
Dixen iblandt os. Han pmdikede i
Nazareth Rilke Fonniddag og Mien. og
om Eitekmiddogen kalte han i Thith
set oed Reinb(ck.
—- Catl Petekfen er nn flqttek
ind i sin nye Lejlighed i O«l(l Folluws
nye Bygning.
—- Landmctndene heu- t denne Uge br
gyadt for Alvok at plukke Meis.
—- Jacob Jakobs en og Huftru
ped Retnbeck fein-de Tiksdng den lobe
Oktober der-s Löanige Btyllupddag,
og mange Vennet vare samlede i der-s
Hiern, og admllsge vætdifulve Gan-r af
Silvester blev overgivne til Solo
brav-packen
W
Waupaka, Wie-.
Nu er de iyge has Past. Th· Jers
ilds bleven taer igenz det hat vate
en lang Jndelukktlse for Pastar Jetöild
og Familie, tscek da Sygdammen var af
de smitsomme, og de maatte holde sig
indesluttede fra andre Wen-seiten St
den sidfte WaupacmNyhedee er der kom
men et nyt Medlem til Pastor Zeigtle
Hus ag Bord
—— Kaindeforeningen i Var erlseks
Ncenigded holdt sit Aarsmade sioste
Totadag Eftenniddag has Mrg. Frev.
Netson, hvor den gamle Bestytelse
blev genoalgt, og Ballancsxn af de
stät-»t-, fndsknbetcce ul Ptckttebotigeiy
bleo indsamtcdr.
—- Paftor J o h u s on kam hjem sidtte
Judas Morgen fra et Pin- Togesg litt-·
singt til en as Ijtabomensghedmtr.
— Bat-tat J enfe n fra Neenah vart
Byen nagte iaa Eimer sidtte Tusdag c
Interesse af BatnehjemmeL
—- Landmcendene hat travlt i denne
Tid med detes Kattofler. Mange hat
lin start Tab ved den haakde Frost, vt
haode for et Paa- Uget siden, Iaa det
galt-er am at faa dem i Kalt-treu eller
km tit Byen, for de btiae nippet igen.
Det hat vceket haacdt at faa Hjælp til
at graue, da alle, sont vtl, hat Athejdr.
Det ek Tegn paa gade Tiber, jom Gud
take taktet far. Kattosselmattedet er
tun lille endnu, nten der ek god Udsigt
til bedte Weisen Begge Htivelsefabtib
kerne ek I tuld Gang baade Nat og Dag
idenne Tid, ag Tusindek Bushets ai
Kaktofler btiver hver Dag ladet tit
Sttvetfr.
——- Mrs. N. P. Peteksen hat tug
get syg at Gtgt et Par Ugee. Hun et
nu appe, ag oed Hjalp ai et Pat Ruyt
ker can hun komme lidt amkking.
Racine, Wie-.
Paa Sandag Fokmiddag M. 10 ee
der Kansikmation i Jmknanuels Wirte
paa Latayette Avenur.
—Jmmannels Meinst-. hat dannet en
Sagei ag Begkavelseskaofe inden sin
Mtdte.
—- Jtte faa iaa danfte Iatniliee en
«indvandkede« ttl Racine i den feel-bac
Sammer. Hee, totn alle andre Stehn-,
have Ttderne veret gede, og der hat
meet Arbeide not at faa.
— Ttridag den 17. var Præsident
Mc. Ktnley der paa Gennemkejie
han« Tos, der beste-d af inv, Wagne,
standieae tænqe nat til, at han ved
Jernbaneqaardeu tunde tale noate iaa
Minntter ttt de manqe Tustnde Nenne
ster, der davde samlet sig for at se vor
ulronede Konge. At man gav sin Be
gejstrtng Luft pa- den lcedvanlige ame
rttanske Maade ved Flajtem Styden,
Hainen og Raaben, falacr at sig selv.
——· Vor zkelfers Kirke havde Mis
Ttongmoder t sidstc llge· Moderne vare
qodt besagte. Et Lsser til Samfundets
Mission optoges. Paftor L. P ever
sen fra Chslcaqo prredilede. Et Par
andre Brei-steh der havde lvvet at lonnn«,
metdte Forlald.
Latimer, Ja.
leer-. J. D. Bade n, Missioncer af
det amertlnnsle Btbclfelstab, som cr
scndt her ttt Franlltn Co. for at bringe
et hvert Ojem og om tnultgt at bringe
en Btbel tndt cthmkt Has, hvor tagen
findes, talte Sandag Alten den H. Otto
bcr i vor Kale. paa Engelsf.
— Scnnne Haufen sra Halfte
bto Egnen, Dannmrt, er ankommen
uer ttl og dar taget Plads das Pastor
K tr t e g a a r d.
—- J. P. Jen sen er rtjft til
Omaha, Neb. lor at studere ved en
Medtctnstolc der. Alfred Sørens
sen og Søfkendeparret Ma ri u a og
Mary Hausen er reift ttl Blatr
Stole. Flere unge hat talt om at gaa
paa Stole i thter.
—Pastortt Irkegaard og Jene
Hansen bar vceret en Tut i Jttvell
for at des-ge Pastor M al le r.
—- Fredag den txt. Oktober hotdt
ltvtndernei Latimer Anltion over en
Tel forærede, todte og af dem selv lot
tcerdige Genftande En ester Fordols
dene tlte san ltlle Zum kam ind. Quer
fludet gtk ttl at ttjælpc at detale Pastor
nirlegaard for sit Asdejde der i
tönen.
—- Paftor It it tecta a rd bar op
taget en Vtrltomded i Hamptam Her
ren hielt-e ttl, at han maa faa bedre
peld end sine ergængere.
- - Pastor Mal l er, Juer, som nu
er reift ttl Denver. Colorado, var, lar
end dan reiste, en Tur decoppe og talte
It vor Ktrte Onsdag den 18. Oktober
tom Eftermtddagen og Aftenen.
Jlte san taa her omtrmg drunt
tede Lejl:gheden, da der var Nedfættelse
paa Banen til at reer til Edicago og
andre Steder.
—- Jena D ixen vart tfedar
Falls firste Sandag og talte der.
—- Vi begynder saa fmaat at merke-,
at Vinteren er i tllnmarsch, og Land
manden gvr sig rede ttl at tage intod
den. Kallelovnene begynde at Indtage
deres gamle Pladier.
—- Tætflningen er paa nagte Eiter
nalete nar, fvrbk Majgvlutnmgen har
begyndn Haaren gav de ftefte Steder
ttllndgsttllende Uddntte. Den vejer
godt. Majlen tan man ja Ilte sige no
get bestemt am. tsrend den ertndsamlet5
dag, detlan man sige, at decken dar
harret god mod as her ved Latimer.
J sin Oelhed har han paa en leeregen
Maade holdt sin Haand over os· Jn
gen Storme rllek andre- Ulyller har
gjvrt nogen ncevnevcerdtg Stude· Alt
dette dar vt Grund til at takte Herren
tor, og han bør have vor lulde Tat der
for. Ja ,,Naade over Rande-« mna vi
udbryde, naar vi detænker, at vttSomi
Imer var saaet Lov ttt at forftørre og
;torslsnne vor Gudö Hut-. Guds Ord
Her bleven rigeligen forkyndt, og Sakra
Tmenterne er retteltgen forvaltet blandt
Jos. og vt har været frt for Selternes
"Jndblanding. Herren hfcetpe ttl, at
dans the maa gaa sin ralige og frem
adskcidende Gang tblondt os, hano
Navn til Ære og Stiele ttl Frellr.
Hutchiniou, Minn.
Torsdag den si. Oktober cegteviedes
Nelg Otfen og Aue Christen
ien i St. Mariens Kitte.
—- Samme Dag var der Kvindempde
hos MrsL A. Leerskov. Næste
Kvindemode bljver hos MW Jul.
Erikfon.
— Sidfte llge var der Ekscursiont
th herifa Byen til Minneapolis paa
begge Bankk, og mange herfka Byen
benmiede Lejligheden til at se 13de
Minneiola Negtments Hjemkomst ika
Philippinekne, og Prcesident McKini
le y. iom i de Doge besøgte Minneapos
lus cg St. Paul.
—- Totsdag Aften com voke Soldater
hie-n og mange of quns Falk modtog
dem ved Stationen med Musitkorps,
Falter og Nin-euch og Kirtens Kloster
ringede og Damppiberne MI- hvoreitek
Soldaterne kam gennem Byen foca
var delvreret og splny Det var jo
noget læregent, naak nmn betænker, det
var ved Midnatstid, naar ellers Folk
plejee at være i Ro. Nasste Dau, Fre
dag, var der Bespisning for »Un- days«
paa Hoielleh oq dekefter blev der holdt
Taler paa Operadnset og — dereffer
Duns. En daaklig Ende-.
—- Af danske Soldaten-, fom kom hiem
nu var der Vertel Nelson, Emil
Jørgensem Jørgen Birkebcel
og Anton Nelson. Der dar væket
10 Dunste versta. sosn bar gjort Tie
ncsfe i Uncle Saat-Z Arme under sidste
Ktig.
—Næs·te Fredag Alten bliner der
Samtalemøde hes Jon as Peter
ien s.
West Braneln »Ja.
Nok bot vi noget End, men det dickl
per ilke over for Knldem som aflagde
os Besøg førft i denne Maaned. De
dejlige Blonister nde omkking i Hader-ne
todte detcs Standesd, og flere af dem
tabte Hooederne og blev flytlet ind.
Og Massen ja den begyndte kned et at
diene, saa det tog en bkat Ende med de
grsnne Binde og det cneget sildig plan
tede ser aldrig den Dag, da det bliver
modenn Men tørresz kan def, da Reg
nen er bleven borte til i Dag (d. 10 ).
— Med Jvek hat Akbejdet med at
plutke Massen felvfslgeligt degyndt her -
og der, hvor ket er modentz oq del kans
"siges, at det lønner fig godt. Land-l
manden bar rig Adl, og den, som plut
ker det af, Ijener godt, da det ,,fylder
godt.« Men Prisen er dog ikle syn
detllkl hsL Dog —- dvadf — det kan
jo blivei Laden forelobig. Havren —l
ja den kan man jc icelge, staut den er
blot 20 Cle. pr. Bu.
— Tsmmek er gaaet bemdelig opi
Prifen, men det ladet til, at Forhands
lerne tænler paa, at vi skal have godt
wrt TInIknek for vore Benge, da de
bygger state Hase tækket med Jerntag,
hvoki de flablek al Tsmmetet og dekmed
frter det baade fta Vandets og Sneens
Jndflydelfe. At det kan trænges, fes
tidst deraf, at Hjetnmene, de ældke,
faar gest-ne i Siedet for graa Teg.
— Roger lldvandringslyft dar be
mcegliget sig Landsmænd i den senere
Tib. Et Var nnge slsiger er reist til
Tivton, og en Familie drog endnn len
Igeke dort for nogle llger nden. Dei
;var bedke Erhvmx forn sagtes endet
Stedö. Jalt hat 7 Jammer forladl
»We» Branch 1 det sidste Aar.
— Vor ltlle Menighed lzavde den
Glcede at oplage i sin dete, sont Met
lem, L an ra I en sen sidste Sondog
Optagelfen sandt Sted pna en botttdeltg
og fkon Maade
Brief-en lwldt fokst en Tale, lvoci
han paamste Velsignelsen af flg Naslleesz
findet i Samfundet med Gnd og tatst
Falk, dekpaa svarede hun ja til Taube
pa:ten, og paa denne Bekendelse blev
hnn saa opmget i Menigheden i denz
treenige Gnds Navn. l
Lucc, Wis.
To VII-du« R. P. og N. P. Brach-I
m a n fra Ethan, S. Dak. ere antamnej
her til Platzer og har lobt bver los
Ackes Land af Jalob l5 hrtiteni
sen. Den ene as Brodrene agtek at
lobe to Acreö til, der lsgger opul dette,;
han nn ejer
—- Mr. P. Dellefsen med Fami
lie, der for hat levet I Mintteapolls,
bot nn iblandt os. Han yar lejet en
Ejendom af L r l ltian Jenfen
Denne Ejendom lobte Jensen for et
Aar Tid siden as Peter Andrea
sen. VI byde ovennævnte vellomtnen
Iblandt os, og onsle dem Herreng Bel
slgnelse i dereö nye Hjem.
— Menigheden i Million-n hat nu
ogsaa faaet et Orgel l detes mite· En
af McLinvvtgs Dølke er Orga
nist.
. —Thomas Danfen og Jena
JPete rfen i Cashing bar ladet bygge
se» Fod til Længden af derea Bunt.
ILigeledeø vyggek O. P. Havstrup
20 Fod til Længden af hans Butil,
hvillen han har lejet nd til Afkov
Bkvdrene,der med det fsrste agter at
tage den i Brug.
—- Samtidig med at M. D. B i l leg
sit bete-V nye die-n indviet d. Is. Okt»
havde Kolndeioreninqen deres maaned
que Mode ber, ag mange andre baade
unge og gamle vare til Stehe. For og
efter Aftentmaaltldet blev der folgt
Cololade og Kasse for ogfaa ved denne
Lejligheo at faa iamlet nogle Penge til
at seemme heraus Sag. Jnvvielten
Iandt Sted i stet af Eftermiddageni
O
Pastor Ssholm kalte over Davids
Zo. Salme. hatt talte atter igen om
Aftenen. Maatte Herrens Velsignelse
hvile over Hiemmet og alle, fom bo og
paakalde Herren deri.
Linkoln, Nebr.
Det set lidt møtkt nd med l(’»»t lsatt
i Aar for Untversitetets Vedkommende.
Qet tabte fokleden Sptllet med Ames,
Jcstva. J Lordags var Missouri Unä
versitetö Klasse her, og attcr tabtes.
— Ved denne Tid for 10 Aar siden
hat-de Universitetet 500 EleveL J vet
hele er der nu over 2500 Studenten
— Dr. H. C. Petersen sitiver
paa m Bog, der fnatt vtl udkomme.
- Kand. J. W a r m i ng standsede
her uogle Timer paa Gennemrejten til
Davty, hvor han taltei Fredags Aften.
Nye Begn
Ptta Dunst-M Luth. Publ. lluustk
Fotmg uvtommer folgende Sktifter i
detme Ugc:
Mit-laut Rosenhaum Af Pastor
tsdergheinu 120 Stdn-. Pris:
J Omslag 25 Cis
John. Skizzer as Hvetdagslivet. As
X. « smaa Stdn-. JOmslog 15Cts.
»3tonismen«. AfPastokHaratd
Je rufen. 52 smaa Stdir. J Om
slcg 10 Cis. E
»
- INijqu ·
England.
Udlandktz J
!
i
Kcigcn i Patlamentct- —— Charaka
lain anakivcs og fotfvnkck fig.
— Seitene belastet Re
gekingcne Slllllng
J den forlpdne Uge ha: det engelske
Parlament haft nang af sine livligste
Vogt-: den af hele Berdenspressen og
agsaa ai den engelste Oppositiansprcsse
foldointe Kolaniininjftcr Mk. J viel
C h a m b e r l a l n hat maanet klare sig
lot de hojkaslede Blstyldninger for, at
han rg han clcne ck KngenH Ophav; at
Krügen er unodvcndig og sam saadan en
Plek paa Englands Ahe fom human
Sm; at Chatnbetlaln hat konfptteket
med den as alle lkkc:ergelste Eydaftikak
nere hadcde C e c il R l) o d es; at Chan
detlaln hat felo ladet dktte Dogmk
at Transoaal fkulde staa ander Eng
lands Suvetkenitel; ag endellg at han
hat tvunget Pkæsidenl sinlger lll Ung,
soc-di han alttd forhalede Assendeljen as
o-: fudnmmde Foislag vg paa den an
oen Sude asslog Einiges-z finnlke August
ullsud2 am Voldgtft og Stummen-Z
Haigle
Eifer at der i Parlamenthnødct d.
lfke cis-. havde fundet nogle Focposli
kasgtnmger Sied, der anlyrede, hoad de
itulde komme, brad Oppositionguvejret
lag over Chamdetlaing Hoved naste
Dag.
Thi ved Onsdaggmødets Vegyndelse
fotelagdc Overskatmenexerh Ministerietezl
Leder i Dichtung Arthuk B al-!
four, et Fotslag fta ,,Hendes Maje »
start-« om, at hele den engelske Milllg
skulde indkaldeg paa Grund af Ktigsp
fotholdene c Afrika.
Dcnnc zoxamtallning, der ogsaa har
o.:kl ouctotdcmlig og lugenlunde elsk-«
kundig Opmmtfomhed has alle Stoc-;
magtecne og synes at bllve noje ooetvejet
ist. Pctetgbosg, er vlkkelig af en saa
fjældeu .ltarakte1«, at den kaflcr et fcetligl
Lyg over hele den engelfke Situation.
Thi oel tan del teures-, at England
tillrwnger Mtlnieng Jndkaldelfe, fordi
Gannsonesne Inangc Skeder i Hiern
landet maa fuppleteg, escuhaanden sotn
der stedse affendes de valdige Etappe
-snabfer til Sydaftlkm
Men — i vapa antagek man, at
England ncecer nagen Fkygt for, at
Udlandet stal blive trigersksfjndet over
fok det mæglige Origc med alle dets
rige Kolonler — og England onsker da
at vife Alvekden, at del kan stanipe
Here ap al Jorden, om nagen skulde
blive nækgaaende.
Denne Sag er da ogsaa det stauende
IThema i alle engelste Kredse faa vel fom
i Udlandcts Centter.
Men Sagen er tillige bekostelig og
ager belankelig de med Keigen for
bundne slore Omkonningek. Saa hat
da Oppositionen sat ind med en vældig
Anklage lmod Chamberlain, der faak
Skyld for den hele pretære Situation.
Meu —- Chambetlain er Karl for
fm hat, og hans Tale i Torsdagss hat
derallaet de chauvinlstiste, men ogfaa de
agte patiiotiske Englandere — ment
Oppositionen selofølgelig ikke har kun
net samle Steniineantal not til at rollt
-Regeringens Position.
Nacutligoig hat egsaa de sprsii
iSejisbulletiiier i haj Grad bidraget til
at fæiine denne Position — thi iiaai
hele London staat poa Hovedet i vild
Begejstiing, fkal en Opposition vanskes
lig tunne blive populat. Endnu et hat
hidragel til at soekkke Synet for Oppts
sitionens i og for sig berettigede Reife-er
dighedsfiiiis. — Mens neinlig de iiskc
Medletnmer af Patlainentet have klan
dket Chaniberlain allermest, hat de iifke
Tropper i Ratal gjort sig oetdenslw
rønite oed dereH Angreb vaa og Sejie
over en tranovaalft Troppestykle.
Af Pailanieiitsbogivenhederne skal vi
«ineddele noget af det vigtsgfte.
Den finste, der angreb Chainberlains
Politik i Sydafrilo, var —- deti konfes
.vaiioe Philip Stanhope· Han
forlaiigie, at Chanibeilaiit stulde klare
isiq for den Bestyldning, at han (Chani
beilain) havde næret kompliceket i
Janiefons Jndfald i Tiansoaal — Cecil
Rhodes beiygtedc Fotsog paa at ,,stjæle«
Tiangoaal til England.
Stanhope erklaekede, at Chambetlain
i Forbindelfe med den engelske Over
kommissionak i Sydafkita Sik A l fee d
M i l n er haode pustet til Krigsflainmen
—- kg forderedt den i de sidfte 2 Aar.
Te hat-de ligefrem vaetet fast bestemt
paa Kiig hele del stdste Aar. Saa kin
det liberale Partis tidligere Leder, den
stote Taler SirWilliani Harcourt
frem. Han mente, at vel maatte alle
Patiiotek nu statte Regeriiigen i denne
ulyksaligc Kkig; thi Ki il gers Ultima:
tiini var oiikelig af en saadan Att, at
iiigen Negering kunde gaa til Ftedsun
dirhandiinger efter at have modtaget et
san-dont.
Mut inden llltiinatet haode Trans
oaal aldeleg ilke vift sig uimodtageligi
for Fiedsfoiflag. Tvæktimod oar det;
Chnmbeilains Spiog, der hele Tiden
haode oaiiet saa truende og upatlainen
wish at Transvaal Skiidt for Stridt
lededeg til at indtage en tknende Hold
ning. Og Chamberlain haode ingen
Grund til at foilaste Kiiigets Tilbud
af 5. August. Hoad Chamdetlaing
Foidiing paa Englands Overhojhed
over Transvaal angit, var ingen iin
langerei Toiol om, at Ooeihojheden
var ophørt nied 1884 (oen tidligeie
Kiia). Alle Koloniininistre havde i hoett
Fald oceket af den Mening.
Heiimod proteitcrede Chainbetlain
ferelabig ined sagten Meii Hatcouri
erklaiede, at Overhojhedgiporgsmaalei
var faiit opinndet nu i listin, og as
lshatnbeilain selo.
Hvorior foihalcde Chaniberlain Stor
biittanieng endelige zoislag nu? spiii«gt.
han; den biitliske Nation hat Zcht til it
kende diese zoislag. Cj heller tnnde
han begtibe, hoorfor inan haode loca
itet Oiangkziistatenes gode Tilbitd. —-«
Men iaoitgt oilde han ftotie Jlegetingen
nu, da man var iiiipliceiet i detiiie Myl
kelige Reig.
Man kan af Haicoiitts Tale forftaa,
at Oppositionen oel vilde opponeih nien
paa den anden Side ikke tutde ligefrein
niodatbejde Regeiingen —- og derfor vai
den alinindelige Mening i London etlei
Haiconrts Tale, at felo den havde stot
ket zltegeiingen. Og for sorigt et soll
helt optagne af Ktigebtgivenhederiie.
Taler gelber til Bande-bal, saa lcenge
Telegratnitier oin Zeile indlober.
Ratte Dag, Coigdag tscn ist« loni
Tale efter Tale. Hasel var ooeisyldt
nied Tilhaieie, fozdi man oeiitede, at
thaiiibeilain iiu skiilde soaie. Jaisi
lom dog iiogle inoifoniiiie iisle Angab
Den konjeivatioe S et o n - K a i« r to
kefpitigte neinlig, hond Regt-ringen ag
tede at gare overfok de to icfte Medlenx
mer O’Btien og Williain Uled
mond, der havde gjokt sig til Talg
inæiid for Voeine og forledl Soldat-er
til Opkør imod Dtonningens Regel-ing.
En, to, tte sprang Redmond op og
spuegte, ocn han ikke, da han fendte
Rtiiger en Sympati-Meddelelse, kun
hat-de gjort, hoad Dionningenö Neva,
den tyske steifer, i sin Tid gjoidr. —
(Hojtøstet Latier.)
B alfour soarede —- undet stor
iiiende Jubel — at han ilke havde tænkt
-sig, at Redmond havde iaa ophøiet et
Foibillede. Men soiaorigt var Kejier
Wilhelm jo ikke briltisk Undekfaat, og
Sagen havde ikke satlig Betydning, thi
saa længe han (Balfout) kuiide hnske,
havde iiste Medleinnier altid — udtn
Hensyn til Raee, Tto eller Land — vak
ret enig ined Englands Fjendek.
Balfoue totrede saaledes Redinonl
otdentltg of —- Folk lo —- og C hu m
berlaln reiste fig.
Chamlteelatn betlagede fast, at Dp
postttonen — det er alttd det koniekoa
« tioe Argument —- tnn styrkede Landets
Fjende, .i dette Tilfttlde Transoaal, l
dets Mal-stand
Standopes Kritik karakteriferede
han dernæft sein ,,nl;trderlig«. Og derfdr
maatte Ordstyteren kalde seer ht.
Chamberlain til Orden. Men denn
var uforbederttg; han dlot omtkreo Or
dene under Former lom, at Negeringen
tntet havde tmod al hwdetlcg Kritik;
tun ikle den Art fom Stanhopes.
Sagen et, at Statthope i sin Kri
tik forlangcr fremlagt offentligt det
Brei-, der-i sin Ttd kam til Chambers
latn angaaende Planerne cnt Jamesons
Jndfald tTransvaaL Det can frem
læpges, sigek Chamberlaim for snadanne
hcederltgc Mænd fom Harcourt, —
de maa gerne se det, men — faa kaldes
Ministeer atter til Orden — dg under
medovende Spettakeh Raub og Steig:
Ned med haml venter han rvligt, til der
atter er Stilhed.
Hatt gaar saa ind paa de andre
spargsmaai. Hatt neegter al Fort-in
delfe med Cecil Rhodes angaaende
TransvaaL De har tun talt samtnen
onk den gennemgaaende Afttkabane.
Men her dreier det sig am Princips
spørgsmaaL England maa have Oder
højhed iSydafrika, hvor de farskelltge
Racer ellers vilde krige uafladelig —- og
britttsle Undersaatter aldrtg dtlde kunn
leve i Frev. Hat England et stort Ka
lonilzerredøtnme, maa man oære konse
lvent og beflytte dette.
Racehadet i Sydufrika er ikke dleden
befordret ved Regeringens Handlinger;
det fandtes t Fotvejen. wer afdrsd
-Champbell-Bannermann ham
det vil for-ges hundredfold, naar Eng
lændere og Boere slagte hverandre.)
C h amberlaim Racehadet er ba
seret paa Foragt for os — og staat
Valget mellem Foragt ellek Had,
saa foretrceller jeg Had.
Saa fortlager han Beerne for beres
Behandling af Negrene, men Mr. Dil
lo n rauben »Du er ikle fandt«, hvors
paa Dillon kaldes til Orden. Hele
Sagen —- siger Chambeslain — er, at
Banne vil neegte Dronningens Oder
liojhed De har nu kostet Massen.
Hatt havde —- mente han tell-, hvad hatt
nat staar ene om i hele Bei-den —- fnc
rcre veret for modetut oder for Rügen
Men — Hatcdurts Fotlangende om, at
Englands sidste Fensng flulde rffscntligs
gelegt, tunde itke ste Fyldest, ,,for dct
Ultimntum er breendt« (Lattet). Kri
gen var ingen blodig Gengældetse, thl
der er Ktiiger, som har fretntnldt den,
mens England hat« vist »uendelig Taals
modighed«. K üzer Jpptlluede til
» Sl gssneås Gab-c Vi maktage den
Appel, thi di tro, at vor Z g er tetfters
dtg.
Chamberlatns Tals-, der ftlnlølgelsg
blev modtaget tned thfatd, hsude dog
nie tngct Modrt fta tlngnlzrrne. Hatt
"hnvde en haard Tytt at bestaa nted den
conservative tsddatd Clar·t«, der es
tlænde Reigen for Notwenng Ban
ltanden onl, at England havde Hund«-j
hed siden inst, stred jmod wilde-ger
ningetne. Hele Sngen er tn stahl-g
detse imod Ctoilifutionen.
Den ltberale John M or l cy tat
tede for Clatkes gode Ord, Its-in Cham
lnrlain tkle founuaede at tutdka7«te.
cheste Lag b gnndede Fixigtzmintftcs
riet-J Rentesentant MtlusenH Fndluls
dctse — og nn bleo der axter silnlcdning
ttl Otpdsittdm —- Let oar de llsie
Medlemmer, der du«-c Gang nnderholdst
Publikum.
D a vltteitlckiededctttietctj,1fordct
dasrste Ekgunpel pna Bitttantens Rade-.
sind. Jt edm o n d, der oer tnaatxe k-..ls
des ttl thuxx Ter dar ttle dlrven nngct
Ktig nted Ziangvanl, hotsz dette htgutc
haft en ntcegtig Ntbch sont Burzths
haude de zotenkde Stater --- Putgene
ttl hele Tlcootoget stnlde hkllcre have merkt
anvendt Ul Jrlants L)phjeelps.jttg. Her
bled demond taldt tclOcden, men hart
vilde tlte holde op, htller ttte satte sig
ncd. Ufottwdent svedbled han trad
Ordstyteren at tale otn »Nun og Plan
dking«. Ttl ftdst maatte en Sergeat.t
tilkatdes, og Redmond marcherede nd,
idet han raabte: »Jeg wisset-, at J
maa faa Glrede af Boernes Blod ag
Jeres Seit over de stattels Transvaals
zarmere«.
Saa vedtoges Troppeforilaget med
200 Stemmer mod -«3.-3- Og Chamben
lain lan hvtle paa ser blodige Land-an
Da den vel lorige O ’ B r i e n i Man
dags talte am C h a m b e r l a l n, udtalte
han: Jofef Chamberlaind Han
der ere lige san blodbestankede, lom den
varste Morder, der nagen Sinde er sprt
s til Stafottet«· Da O ’ Beten nag
- tede at tilbaglkalde denne Ytrtng, http
han med 316 lmod 26 Stemmer suspen
- dem fra stn Stilllng iom Parlaments
- medl·m.