Gaafenrtcm
Es H. E. Andersan
Nu stal du hstei —
Ude pan Landet, tret den Wesen, lag et Leststed; du
hat bestemt seid en Gang set det! der er soran en lille Hure
med Biomster ag et Steht sin: i: mal-st; fast den-ed non
Sie-stin. midt i det dejisszzstk nun ne Gras-J, dotsese en iiiie
H-- m-«c-»-0- E-f-w n;«..-.-- i- d . n. vIO «- du«- Id k» d
- XIV-up soc-, »An-tu susnuut ils-u « : »u««- » « Huuu pur »Es-,
sont dnn de store, rige «lir-«:s,;tti.s:.!tts.r inde i H d,n, on d
for doisede den Time for T:: . lsn Morgen nnd sen
ganste udsdtnngen «ied n. s( im a stin: tende li«--ie.e Vat,
der fidde som: Dirnen s ::undt in den iille an e Eol il dem.
Den tnenite siet ilte iw nt i net Rennein san d-.«n der i
, Gras-Steh og at den dar en innig, sont-am Bioinstx nei, ten
F var snn fornsjct den dcndte sig lige imod den tinime Zol,
T san or- i den, «.«,: ist«-te tun Lisetten sent sang i Luft.n.
"T.n lklie Mai-Just dar san lyiulia sont om del dir
en ftp-· sitt-»der , di san dar kset d"a en Ma: T :n: niisc
Børri ; :-.« : - krit; use- -:- de End dnis der- its Beenkei n lekkte
nagen End d-:: tun I n l:lle, arø ne Still on ice-te dJs.·a
as din sum-c Zoi Da alt tnndt omirmn iidor aod Mnd ek,
on dsn snntes ret, at den lilie Lunte sann sm tun-tat cg
sinnst .Ii.t, bdnd den i Ziilhed ss"ie, da Gut-senkten san med
en Zugs Æcbddiigbed od til den in teiizte Juni, der tusde
sum-: og finde, nien var slet itte dstrsdeL s«tdi den sekd
ist-:- innde det. »Im set on bar-r ji !« tssntte den, »Zum
siinner pan mig pg Binden ideser mig! o, book sen ddn er
dienen b-gnvet!«
Jndcnfdr Statitiet stod san man-ge siise, samemkne
Bloinsterx jo mindre Duft de hande, d.-std mire knejsede de.
Paanerne dinste sisg ov, for at vom starre end en Rose-,
nun det er slet like Etat-reisen som gar des! Tiiiip.«nerre
hadde de allersmukleste Mel-sey da drt tidste de not oxi
ddidt sin san rnnke, sdr at man endrsn bedie iunde se d--!n.
De ingde siet itie Marie til den unae Gasse-litt ndensdr,
nien den san desto mete pan dem on mutte: .,hdor ds- ere
eine on dejligei ja, dem finde-«- vist den dccegtsak Engl ned
til og des-ger! tdud ste Lav, at sen stkrar saa nckr tin-ded.
san san j-«g ddg san den Stads at s--!« dg liize idet sen
tænite det, »idirredit!« der tdni Zank-n flmiend2, nein itte
ned til Var-net og Tulipaner, nes. nid i litmssset til den
sattiqe Gaaseurt, der bled san sorslrattst ai date Glnde, at
den vidfte sl-t like mer, isdad d-.n sinle teenie.
Den lille Fugl daniede rundt onxtrinq den oJ sann:
»nej iwok ddg Gxæsset er dadii og sc, bdiitxsn sod liile
Bidinst med Gnld : Hsitnst on Sold drn Ksoiin!« den H le
Pii i Gansentten san so dgsnn nd snn Guid , on de s.: nn
Binde rundt otn date stinnende holde.
Sau lviielig sont den lille Gansensxt var, nej. del ian
ingen begribe! Fuglen these-de den med sit Nati, sann sor
den da fin san igen op i den blaa Lust. T t varede be
siemt et helt Rom-ten sIt Biomsten inne komme stn inni·
Dnlv nndselin on dog inderlia sum-set saa den til Birm
stetne inde i H.:den; de dndde ja set den Mike on Latini-:
hed, der var dederfatet den, de mnatte so beneide, hdiiien
Glase det var:. men Tundanerne stod not en Gan-g tnn
stive som str, on san vnre de san sdirise i Ansijtet on sen
tade, for de hldde sei-gest sit. Pæonerne due gnnsie Miso
dedede, bu! det var addi, nt de Iiie lunde t-.xle, elietå hande
« Ganseurten snnet en otdentlig Tiltnie. Den stniielsti lille
Blotnst Hunde not te, at de date iiie i godt Damm-, og det
gjorde den san indeklig dndt. J det femme idm der inde
i Davcn en Pige med en stor Knin san sinrp on si.nninde,
hun git tige hen weitem Tuiidcneme da stnk den ene as
efter den nnden. .,Uh!« suiiede dsn liile Gassenst »det
var jo fotsirwtkeiigi. nu er det sordi nied den:!«« Ega git
Pigen dort med Tuiipaneme; Gnaseurtui dar nnd ded, at
den sind Ude iGræsset og dar en lille, sattig Vimnstz den
silte sig tet san tainemmeiig, on da Seien nit Ind, soldere
den sine Binde, sov ind og dtpmte hele Natten am Zolen
is den litle zugl.
Neste Morde-, da Blomsten inm, idileiig, straite alle
de bvide Bin-Je ligesdtn sman Arme nd mod Lust da Las-,
ssendte den Fuglens Stemme. men det var san sprieligt,
drad den sang. Ja, den statlels Lærie has-de gad Grund
destil, den var bleven fanget on sad nu i et But tat ved
det aadne Bindue. Den sang om at finde srit on idiieligt
Mittag, san-g am det unge, gtønne Korn Pan Matten, og
tm den dejtige Ieise-, den iunde there paa sine Bin-get hist
opiLnftem Den stailels Fugl vnr iitei godt Hain-r,
fangen snd den der i But-ist«
· Den lille Gnaseutt insiede san gern-.- at hjeeipe, men
vorledes stulde den date sig ad derived: ja, det dar dan
sieligt at bitte paa. Den alemte rent, hddr s stinkt alt stod
rundt em, hvor varmt Seien stinnede, og hvok rejtiize
hyide deng Binde san nd; at, den iunde tun icenie pan den
sangne Zugl, som den slet ikte daki Stand til at gste
wart tot.
Da kam der i det samme to smaa Drenae ud sen Ha
der-; den ene as dem hat-de ihn-enden en Miit-, stor og
satp spi- den, Pigen badde stii at skære Talipanetne ns
mid. De ask lige den imad den lille Gar-sinkt, der siet ikce
, kunde degride, hvad de bilde.
- »der inn di state en dejiig Stadt-ev til Leerkenis
« sagde den ene Dteng og beadndte at stecke i en Firlant dybt
ned, omkring Gans-inten, san at den totn til at staa midt
i Stadt-wen
«,Ii·w den Blomst ass« sagde dkn anden Dreng, osg
Gansentten rostede prdentllgt as Anges. tbi at bitt-e reden
as, dar jo at arise Livet, og un vilde den san gerne lede,
da den stnlde med Stadt-wen ind i Buret til den lille
»Ref- lad den sit-ist« sang den anan Dreng, »den
W san nett« as san died den siddende vg tout nnd ind
f
skc de- W sagt eng-de w over siu mi- zei
ZUHU m Mk wd Junttaadene i Butetz den
W M nie ist-, inein- a erstem-Den
sein«-hat« tandem ists-IM, wes
dem Maria siedet-Mai deutet
VSUS Ojne paa Gaaseurten, osg Fuglen nikkede til den, kvss
s de den need qiæbbet og fande: »Du man ogsan visne
I he inde du stattels lille Blomw Dig og den lille grenne
! Plst Gras bat man givei mig for den hele Bistdem jeg
has- de udenfori hvett lille Grassttna sial være måg et gtsnt
Tra-, hdekt af djne bvide Binde en dnitende BUme ak, J
form-Ue cui-g kun, hvor meget jeg hat Inistet!«
»Hm-) der dog tunde trtste den!« senkte Gaafeuktem
men d«n kunde ikke rsre et Bind; dog Duften, som sit-m
kned- nd of de fine Binde, var lange starken-, end den ellers
sinds hos denne Blotnstx det markede ogsan Fuglem og
T stinkt den forsmaegtede as TIrst og i sin Pine tev de grjnne
; bin-Sitten af, tme den flet ikke Bloknstew
l Dei dlev Aftcn og endnu kom ingen og dmgte den
I sta Teig anl en Vanddrnadex da strntte den sine qutke
I Vinget ud rysiede dem tranipaqtigt, dens Sang var et ve
I modigt Pjpi; det lille Hoved bei-de sig hen imod Blomften,
I og Unglens Hjette brast as cadn oq Langseh da kunde
I Blomften site-, fom Aftenen soknd, folde sine Binde samtnen
l
og sum-, den bang sog on fetgende ned mod Jorden.
Fsrfj den nnfte Magen kenn Dtengene. og da de saa
I Fugien ded, grad de, grad mange Tour-r oq grnvede den
sen nydclig Grad, sont diev pvntet med Bioinsterblade.
Fug-Jens- Lig kotn i en red, dejltg ANY tonqeligt stulde
- sen bk-grnves, den stolteis Zugl! da den levede og fang,
I gkemte de den, lod den sidde i Buret og lide Sonn, nu sit
Den Stnds csg mange Innre-n
Men Græstsrden med Goaseutten blev kostet ud i
Siedet pan Landevejim innen malte vaa den, som og
lmvde fslt mest for den lille Zugl, og imn gerne tnlde
trefte den!
I ..«—- —.·.--.. --«..
Hiftoricn om en Moder-.
sYti LI. CI. Andern-in
s
Der Jud en M.;der linz in . Lle B nn, iin Un« Tau be
- die-det, jsn bange ic-r, at dei Iinite os. Tet For iin dient.
- de smnn Ljne blinde lutt-t int, de" t:x.t taa i: t- ’3ejret,
Z; sog i« eilen nied et ruht Trag, sinkst-in om des i:.kt« se: og
i Murren iun endnn merk ioi i«.:f:1 r, U n den lillir Izu-L
TJ dankt-de det Vzn Teun ng du tonz cxi ".ttig,
nnniniel Mand, svedi iiziessni i et jin-i Heitezxattxxg Hur det
Uninter, nzi det tinnigtcs iian ti, ti: dar jn idid Isi: : r; nl
ting ndcnine lnn nnd Ists H Eis-, os, Binden Lilnsiti, san
at tet stor i Anfipim
cg rn- den gaxnle Misnd nsixde 213 Kind-z o; H-: .ille
Born fcd et Die-bitt sit Mode-sen tin en satte O! i in lille
Bette ind i K.:ttelodrieii, at d-t Und-. usw-.- tsl lisinsu og
den gnmle Mund fnd on dn nie- o» IIZnoersn intte si. dna
Etoi sn tnt rev dum, f a vai iititmc V r:,i der tiat ·" sr r:
fcu dvdt. og li- tede Zexi lille »J- mid.
»Tro: du site nei, nt jeg del-o der has F« s He hun,
.,Voxderie dil iile taqe hnm fra iiiig7«
« cg den ganile Mand, det tut Jeden fein, tun niilede
f fuu n-: dekkiuL bei iunde Eine sisu eins-it bisiooe Ja, iom )iej.
I Ost Moden-n sit-i n di sit-Z ot Tjaierne lsds liendk
I oder Ktndetnez bentssz Hoden do ei tun tukkgt, i tee Amtes
! og Tage denke linn itte lultst sin- Tini, og nn idv dun,
l
f
» neen tun et Lieblii, san tot hun nd da nistelte nf Kulde:
»Wind er det!« sagde i):::1 ozi n: i til ille Sitzen men den
gainle Mond var dorte og hench nlle Born var borte hun »
bavde taget del nied fig; g bunte i stoben fnnckede og
i
i
intitrede det nairl lle det stoke Bidlisd lob lzge ned til
l
f Gulvet, Bunt. eing n fte o ukiua Ute: st: lle
, Men den stitteio Moder ivd nd of Onikt og kaadie
I paa sit Born
E Deine-e, mit-i i -neen, sad en Kone i langs, sorte
Lin-der og hun ingdeL »Tpden hat daret inde i din Stur,
jeg ina, hon finndt- iig loit ined dit sille Barnx den gaar
i stæklere til end Andern drin dringet aldeig tilbnge, lzvad
: hun to,12«
I ,, Sig niig hint, hvcd Vej Linn gilt« sagde Modena,
»sig niig Vejen, og jen stal finde han«-·
-
hsrt dein fur, jeg er Ratten, jeg san dine Tom-et, nieduis
du sang dein«
l
i
l
. »Im vil synge dein alle, alles« sagde Moderen, »men -
i
i
»He-g ved den!« icgre Katzen i de sorte Rinden »inen I
fsr Leg siget den, Nin du feist fvisae for mig alle de Vifeiz
dn hat inngst for dit Bun; jeg holder as dem, jeg bat «
st.nd5 mig itte, at jeg ian nnd hint, at jeg taki finde mit ;
E Bern. «
I Men Ratten sad stuni og stille, da vred Moderen sine ;
hunder, fang og grad, vg der var mange Pisa-, men
I endnu flere Trinken og san sagde Natteiu »Gott til heite,
sind i ten meice Granflov, der saa Ieg Djden tnge Bei med
i dit lille Hund«
itke langen, bvot hun stulde gan; da stod der en Tot-ne
jo vgiaa iden tolde Bintertid, dg de: Hang Jsflag pas
Grenenr.
«Jol« iagde Tomedusieth «inen jeg siger dig itte,
hvilken Bei han tag, uden at du feist vil var-ne niig ap ved
dit hinte; jeg ftvfer ibjel, jeg blivek til bqee Js.··
Og bun trvttede Tomebusien til sit Amst, iaa fast,
for at den tet tunde ordnen-es, og Tomene git lige ind i
heades Red, og heades Blod fied i stote Detail-m men
tm i den lolde Winter-nat iaa varmt dar der ved en bedtts
vet Nie-das hinte; og Totnedusten sagde hende Beim, ipm
huu stutde goa.
Do tom hun til en floe St, hvoe der drei-ten var
Stils ellet Baad. Seen var itte fressen not tit, cest den
tunde biete heade, og heller itte gaben pg lav not til, at
hnn sunde vade igenneni, og over den nannte him, vilde
dim sinde sit Bann san lagde hun its ned tu- at dritte
Seen nd, og det var jo umuligt for et Mauesiez men den
bedtsdede Moder imme, at der dpg lunde fle etsMimkeL -—
« »Nei, det gut aldrig!« tagde Sten, Jad os to helle-e
se ti dlibe entgei jeg holder af at iamle du« Paler, og dttte
via- msd is not-Ie- ieii hu tei- vn du sei-mes- ad tu
MMMMWIWMMMIMW VIII
W Mitwme wette-tret
-WI«
K
Dvbt inde i Stvvea ktvdiede Miene ita, og bun vidfle I
hast, der var hderien Blad ellek Blomst paa den, det dar «
.hak du like set Djden gna fotbi med mit lille Besens« j
Innedusten sttd ftiste,, gktnne Blade og der tom Blomfter «
[ :l
i »O, bvad give-: jeg ikle for at komme til mit Barnl«
j iagde den iorgmdte Moder, og hnn grad endmt dktnere og
! hendes Eine ianl ned doa Haviens Bund og dleve to losl
dare Vetter-, men Seen leitcde derive. iosn onl· linn iad i en
i Gtmge, og dnn ile i en Svingninr til Kniten paa den an
i den Side. livor der itod et inilebredt, nnderligt Dus: man «
didite itle, otn det var et Bier-g nied Zkov og Onler, etler
om det var teinret op, men den itallelg Moder tnnde ilte le
Z det, tinn hast-e jo grædt iine Ojne nd.
I ,,.dvor ital jeg finde Dozen, ioin gil med mit lille
Bornts icgdc hint.
lilrantone, iotn gil og stillde visie von Bodens itore
hjnlpct din Z «
.,Vorherre dar bjnlpet ::-.ig!« iagde blin, »dem er
barmhjertig og det vil du optina verre! livor ital jeg finde
mit ltllr Lilith Z«
»Ist-?- lsn kstndet deg- itl.-««- inndeKonem ,,oq dn tnn
Tod«-n dxl iner sont-Je »e; V tun-.- xie n onl! Du ved oel,
at dont istenneike hat iit vi- »Hu-a elle. iin Bloinit, iaalcdes
ioni nn e: dtser e: itzt-retten o- H- ns sont andre Meister,
nten dc drin Ojtrteilrigx Bartntnscstc ·-.tn ogiaa bunte! gao
eiter det, trinasle lirn dn ten-J- oit V.rrtts; men bvad givek
du nnsg for ut its-»F du, lnuo du inere ital gotts«
»Im lnr tlte noget at olde,·« iagde den bedrtvede
Moder, »weil jeg vil gaa for dig til Vetoetis Ende.«
»Ja der dar iea ille nogel at gere,«· sagte Konerh
,,rnen du lan give into dit lange, iorte Dom-, du ved not
ielv, det er tonl, og det lan jeg, lide! du ital iaa niit ltvide
inm, og det er nltid noget!«
»Forlanqer du ilte andet,«« iagde hun, ,,det give-c jeg
dlg nnd Gliede-P Ln hnn gao hende iit iinulle, iorte
) Haar og ist den gatnleg ineltvide iqen.
I Lg iaa git de ind i Tsdeno starr Drivhtts, livor
! Biotnfter ng Irrt-et veiiede nnderlint itnelletn hoerandte.
Der itod nne Hnatinter its-der Glogllotler, og der itod store,
bomiltrsrle Betonen der doliede Vandplanter, nogle icnt
« feine andre hol-»ian Vondirmgene logde iig paa dem, og
- iorte Krebs ltetnte dem otn Stillest. Tet ilod dejlige Pal
tnetmer, Eile on Pl—itnt:er, der itod Petetiille og blum
itrenre Timiam bog-n Tu- og bvek Blontit bavde iit Nat-it,
de vix-e ins-er c« Lit.-t«.nef!eltv. Mcnneilrt lcvede endntt, en i
Kinn, en i Umwand-, rundt ontltittg i Beiden Der var
itore Trælr i innrer Polter, itsn at de itod iaa iorluede og
vare iwrrine veo at innen-ge Untern ter var ogina mange »
Stett-er en ltlle, ledelm Blontit i ied Jord, med Mosis rnndt
·
l
»der er hatt tlle kommen eridttn!« iagde den gomle .
Drivhn-:-. .,Ovor hat dn lnnnet finde berhen, og hvem bar
ille le! Manne Blosrstter m Jst «:« ere viTZnede i Nat, ;
ons oo dergget o-; plejet. Men dsn bidrsoede Moder bIj-»
ede im mer alle d: tnindite Manter eg bitte inden i dein
hdor Illetitieilehiertct bjnlede, og itnelletn Millioner lendte «
hnn sit Dorne-.
.,T r er teil« raubte Enn o; itralte Daanden no over
en litte, dlna liman iom bang ganfle lag til den ene
Sile-.
»Es-r itle ded Blotnitenk«« iagde den gamle Koste,
»weil ntl dig her, og nnttr iaa Tod-n lomtner, jeg venter
trank lot Hi ned det, lao ham da ille rnlte Planten op, og
tru dn nnd, at in oil gen det nted de nndre Biotnitey ioa
inver ltisn bange-. hatt ital fvore Vorn-Irre til dein, ingen
tIr rolle op, im- lzan giner Lav.«
Med e l iuieoe det igloldt igennexn Rittntnet, og den
blinde Moder lnitde wart-le, at det var Jeden, der lom.
»Hoor tut dn lunnet iinde Vej her hen t« innrgte han,
hdor litnde du tomme hurtig-re end legt«
»Im er en Moder!« iaqde dun
Og Tseen itratte jin lanae bound hen imod den lille,
iine Blomst, men dun holdt iine Landes iait oni den, iaa
tat og dog bange for, at lian flulde rot-e ved et oi Modern
Da dlæfte Toben vna hendeg Hunder, oq hnn itlte, at det
var loldere end den lolde Bind, og hndeg Handet faldt
motte ned.
»Du tan dog ilie gsre noget imod mig!« iogde Dsdetu
Jltm det last Vorderre!« iagde hun.
»Im gsr tun, dvad hon vit!" iagde Boden. »Im er
hans Urtegaarotzmand, jeg taget alle hans Bloniiter og
Tretet og dlanter dem nd i den itoce Paradiiets have i det
udetendte Lond, men livorledeg de der gro og hvorledes der
er, tsr jeg ilte iige digl« - ,
,,(iliv nsig niit Born tilbage!« iagde Moderen og grad
og dad; med eet greb bnn med bder Haand otn to iniulte
Bloniiter tcet ved og taadte til Tedem »Jeg rivet alle
dine Vloniiter ai, for jeg er i Fortdivlelie!«
»Hier dem itlel« iagde DIden. .Du iiger, at du er
uldtleliq, og nn dil dn gsre en anden Moder lige iaa
ttlyttelig s- !«
.En anden Moder!« ique den italtels Kone og ilap
strotg degge Blomiterne.
»Der bar du dine Øjne,« iagde Dtdem .ieg dar iiitet
dem ap ai Seen, de illnnede iao stinkt; jeq vidite itte, at
det var dine; tag dem igen, de ere nu llorere end ist, ie ioa
ned i den dtilie Bund tat ded, jeg ital nævne Radnene paa
de to Blomiter, du vllde rive op, osg du ier dereg hele
Fee-mo, deted dele anisieliv, iet, hol-d du vllde iors
itdrre og sditcegge.«
Og dun iaa ned i Brsndem og del var en Ldtialigded
at ie, hvor den ene dlev en Velsignelie ior Werden, ie, hdor
megen Lytte oglslade der udiotdede iig rundt otn. Dg
dun ioa den ondens Liv, og del var Sorg og Red, Sicdiel
og Clendlghed.
«Begge Dele er Gudd Villiel« iogde Dsden
wollten ai dem er Utyllens Blomil og hdillen er Bel
signeliendi« ipurgte hun.
»D« iiger jeg dig itte,« iagde Dsden,« nien det ilal
du vide ai mig, at den ene Blomit dar dit eget Bacns, det
dar dit Bat-nd Stiel-ne, du iaa, dit egel Barnd Fremtid.«
Da itreg Modena-ei Streit: Odium ai dem var
mit Barnl ilg mig detl ireld den uitdldigel .it-elg mit Born
im al den Elendigdedl der det heller bortl den det ind i
Gad- ngel nlem mtne Todter, glem mine Binner og alt,
thd Leg bar tagt og Umk«
,Jeq»ioiilaar dig Mel-· iagde Dedew .Bll du bade
sdlulethntndsgq ellet ital jeg gaa med det dertnd, hdor du
D- dred Moder-en ne der, aldt a e c
vg bsd til Vordem- «Fsr Mike, Ist-or ledi;I til-We ländl
dlnstdle, iotn er den deditel tm It lttel litt sil- Mel-«
Dg dnn bsiede iit oded nedi M.
OIWIUM M-iitdldeiltbeldsdte8m.
Perdens dciligstc Rose.
le h. C. Inder-len
Der vat- en tntrgtig Drknnittg, t ltvis Hatte sandte-J de
dejlisgste Blomsier sor ettlsver ets Amt-Z Tider og sra alle
Verdens Lande, men iserr var det Woferne-, sont nun
eisktde, pg dersor hndde hnn as disse de mest sorskellige
Arten ligte sen den diloe Hast med de adledustende, grsnne
Binde m Provences sitnnefte Rose, og de votstoc on ad
Slottetz Mitre, slnnsgede Es otn Basleer on Wittwe-lar
men-, ind i Gangene og den nd Lostkst i alle Salt-: on Ilio
sertte vetölede i Dust, Form og Forde.
Men Sorg on Bedecvelse boere betixtdez Dronningen
lan Pan sitt Sotteseng. og Lagerne sottvndte, at bnn
mai-Ue ds.
»Der er dog een Frelse for hende2«. ingde den viseste
iblttndt dcnt. »Bring hende Werden-.- dijligste Rose, den,
der er Udttvllet as den its-jene og reinste tia«tligs«;ed; kont
met den for dendeiJ thte, ssr de driste, tin der dun itle.«
Og nnge og gatnle lont rundt otn sen need Rosen de
desligste, der dlontstrede i hvet Hade, tnen de Rose-r var det
ilte: sra Katltnhedens Urtegnaro utetatte Blontsten deines;
men hoilten Rose der var Udtrnttet as den døjeste, den re
neste Kariigbedf
ca Stsaldene sang ont Verdens dejligste Rose, hver
navnede sin. Og der git Bud Didt om Land til tpveet
Vierte, der slog i Karlighed der gis Bad til hver Stand
og hdcr Alder.
»Jngen dar endnu nervnet Blontstcn!« sagde den dise.
,,Jngen dar deget den von det Sied, huor den fremsprang
i sin deriiethed Jlte er det Roseme sra Romeo da Julies
Kiste eller sta Baldorgs Grad, sinnt de Rosee ville altid dnste
gennentSuetn on Sange-, det er ej Rosettny sont stnde frent
sm Winkelrieds blodige Lanser, srn Moden der deiligt
duldet nd sro Deltens Btdst i Toden scir Endrelandeh
ilsnt innen TO er mere ist-J innen tltcse udere end dette
Btod, der du finden l51 heller et det hin ilnderdlontst, sor
hviö Plese Metnden i Aar og Dog, i lange ssvnlese Retter
i den ensontnte Stue, hengiver sit srtsie Liv, Videnslabens
magiste Rose.«
»Im ded, hvvr den blotnstter,« sngde en lnlsolig Mo
der, der med sit spade Born tom til Drottningeng Lese.
.,Jeg ded, hvor Verdens desltsgste Rose findes! Den
Rose, der er ildtttztlet ns den Vølefte og reneste Kætkiglzed
Den dlontstrer paa de dinSsende Kinder as ntit ssde Bam,
naar dtt stdriet as Ssvnen staat Ojttem ou og ler imod
mig med hele ftn Kanten-ein«
,,Deslig er« den Rose, tnen en dejligeu sindes det!«
sogde den disk.
»Ja lanqt slsnnerc!« segde en as Kvindernn »Jeg
dar set den; en tnere oplssjet heilig Rose btotnstrer der itte,
men den var dleg sont Teidiosens Binde: paa Tronnins
geng Kinder san jeg den; dun hat-de tagt sin tongelige
Krone vg gil sle i den lange, sorghtlde Nat nted sit svge
Born, grad over det, idssede dtt oq bad til tsiud en Bin
stsr det, so;n en Moder beder i Angestens Tinte.«
»Vellig og vidunderlig i sin Magt er Sorgen-Z hvide
Rose, nten dog er det ilie den«
»Nei, Verdens dejiigste Rose san jeg soran Hereens
Alters-« sagde den stotnnte, gatnie Bisiotx »Jetzt san ten
lose, sont en Engels Anton diste fig. Te nnge Piget git
til Nadoerens Bord, soknnede dereg Daan Post, og der
blussede Roser og der blthtede Reser non de stisle Kinder;
en unq Pige stod der; dnn stto used lsele Sjerlenz sttide
Lended on Kækligded on tnod sitt Gud; det var lidtrniket
as den reinste og htieste Kerkltghed.«
.Velsignet vceee den!« sagde den vise, »das ingen es
eder dar endnn nadnet Vetdens dejligste Rose.« z
Da ttaadte ind i Stnen et Bam, Dronningenit tille
Sitt; Tanternc stod i hatts Bitte og non hans Kinder; hnn
dar en stor, opsletgen Bog, deng Bind dar as Fltsl og med
stoke Silvheegter.
»Moder!« sagde den lille, »t) her dag, hoetd jeg dar
leest!« og Bnrnet satte sig ded Senan og laste as Bogen
otn dam, der dengav sig selv til Korsets Død sor at sreise
Mennesiene, seid de ussdte Sletegter. »Eure-e Karliglted
gives der Meis
cg der gik et Rosensterr oder Dronningens Kinder,
heuded Oer dlede satt store, san klare, tdi hun san srn Bo
gens Binde lIste sig Verdens dejligste Rose, Billedet ets
den, sont stemsprang sea Kristi Blod dqa Korsets Tra.
»Im set den!« sngde hun. .Aldrig dsr den, sont ser
den Rose, den dejligste pna Jorden!«
....-—-.·--ss.s---—
Naar Tannen länger tyk.
X Visijylland ligger Laugen oer saa tol, at man ille
lan se en Daand for fig. Er man da ude i en Mose, hvor
der states Serv, lon man let finde sln sti en Tstvegkav·
Cn lille Pige og hendeg endnu mindre Brodes tioglede
Faar i Natheden us en London Mose, og en Dag, da Tau
gen lom,lunl)e de ille finde hjem om Aftenem Foraldrene
vake Ude bele Natten at lede eilek dem, men sorgen-D
Fika da Solen stod op, og Taagen svanvl ben, fandt de
Bienene, der lau og lov paa Monden of en Tskvegktm
Men den lille Pige fortlareve nu, at ve flkt ille havde haft
del lau slenn; hun havde losbt sit uldne Forllade om sin
lille Brom, og bvet Gang han var begyndl at grade,
havde hun sagt til hom: »Gem- illel Jesus gqat lige bog
efler ogsss
Ja, del er Sagen, leere Lasset-. Naar man stolek poa
Jesus, saa gaak hnn bog eflet os og fokan os, bnn er over
ob og omlking os; ban della-meet os. Derneed ville vl
lrsfte hvetanvte, naar Ulyllens Taaqek have leitet sig em
lring os; og hvert Minut can vaee fuldt af Dsdsfam Vi
flulle bog ilke have det nennt; ihl vi vllle stedfe stole pcm
zuberen og vlle Kcellgbed mod Brodeeen, og omsioer vll
Zangen leite pq Degen alter bcyde frem.
J. «