,,Danskeren« ,
It Ist-tust Ruhe-Hi II cqueuingsbtspt
for Ist sauste Iotk i Amekitm
udgivet as .
DAlelL LUTIL l’l’m«. U· sl’sk’»
Blatt,"9iebr.
,Dansteken« tut-kommst hver s :istag.
Brig pr. Aargang i de Form-ede- Z:c:e:81..30:
til thande182.(-(.I.
Itadit becales i ißurstud. Vesnllmg, Betst
linq, Abtesseforandnrsg og an ander
angaaende Masse answer-IT
l)AN1.-Hlll-l"l’1l. Pfui-. lltsl"sk:,
Plan Hebr
Redaktsn Hatald Jeniem
Einen-d ist Un les-! ( Ittiu ut lzti sit. Xel -.·k
sssec0m1cl··-— »Hu-L
Äcktertjpmzx kunn- miutc kaut-Fu upon
Ipplicittissik
Under Zkotemodet schede Pasior AJ
M. :llnkert«en,V1botg, S. T» sit
25- Aar-z M Eftejubilckum. Af de for
samlede Pmstcr og nogle Venner sit
den trofaste Arbejder i Hure-IS Vin
gaard over-taki Cantus Wirkens-hi
storie (.«3 Bind) og et Pengebetsb.
Pastpr Anders-en modtager hetvcp ogsaa
Lyksnstamg fra »Dansteten«s Laien
og Redaktmn Gab vklsigne ham og
hans Gekning ogsaa i Ftkmtiden.
W
Da Stoffct hat ophobet sig i betydes
lig Grad og vi sorgaves spejdet efter
Udvej for dkt den-e Gang, hat vi hens
tagt Referat-i om det oelsignede Stole
møde til næste Nr. Ftere Zahl-erer
ninger fta Krebs-moder- maa lagean
ventr.
Ktltasmm
Il.
Deus fotrefokmqtokifkc Historie
Naar man stal gtve et Loerbltk over
Kiliasmens Hist orie, man dr
begvndeg soa langt tjlbage fom nogtc
Aartier cftet den Apostels Tod, den
sitt Fængselgtjd paa Den Patmusz fit de
hekltge Aabenbaringek sta Herren.
Man antager nemltg —- og sitkcrt
meb Rette —- at Apostlen J o h a n n e s,
der bar fteevet »Johannes· Anbean
ring« og jaaledes oqsaa fotjættet »Tu:
sindaarsrtget«, dode omkring ved tet
fstste kristne glathundrsdees Udlob.
Og allerede ca. Aar 120 fremtom det
sqakaldte »Es a r n a b a g b r e v,« hvokj
der hat-des den Ansiuelse, at Verbeug
lsbet stulde ftmtkc sig over CWO Aar
og derpaa siulde der opktnde et Instan
aqr til Hmte, ,,ligespm Hvtledagen
folgte efter de ti Stabetsesdoge.«
Dette Beet-, der imidlerttd af andre
her uvedtommende Grunde ttke san
være forfattet as den fra Apoftlenes
Gomit-get kendte Bann-boo, blev Paa
sine Steder regnet med ind under det ny
Testamente — et Faktors-, der visit-, at
Leerea om et eftee dette Verdenslpbs
Ende kommende Tnfindaaesrige af de
sauste anfaqs for at væeei Ovekensstems
stelle used det ny Testamentes Laste.
Men lavgt betydeligete thnee t
samt-e Sag, ere de celdste Kitkefæder.
En af Johannes yngste Distile
P o pius (Btstop i Hterapottg i Lille
asiett, strev omkeing Aar 140 et Stritt
«Forklating at Herrens Udiagn« —- og
yeti meddeler-hqtt sitt Forventning om,
at der stal vpringe en Paradisperiode,
der udmeertee sig ved en overvceldende
Frugtbarhev i Naturen. Von satter
dem-e Forventning i Fokbindetie med et
Ord af Herren am, at ver da stat tetree
Bitte-user som bcere 10,000 Greue,
hvee need 10,000 Stad; hvert Sind med
10,000 Kiefer, Klasetne used bver 10,
000 Beet.
Ren et qudant Ord qf Herren siudes
itkez der findet derimvv et jedist Udiaga
cf Bette Judbolv —- og den gpde Papie
har derfoe af teueee Kittel-trete faaet
karattetmeerket »et i htj Grad tarveligt
sede
Papiad bar ved denae uhelvige Ette
tisig ledet mange tnd paa de isdiste For
veutuingek Im et kommende Rige at
tsdeltg Urt; men det sy- Testamentes
klare candelige Ord take jo itke dereö
Vcerdi og Sandhed as den Grund. Det
neeer gamle Vidne er Heu omvenvte
Itwsof Instituts Marthe-. Denne
Team-, der beugte sin Taufe og sin
, Its til herrens Ære og beseqlede
cksey Ied Maetyevsden Welle-u 163
II IM) Ist bl. a. streitet-Summe web
M) Tryfom
Z- W Mle spjeqee Tepva
, sgsTs text et hast« et de feist-te hast-e
. , It Wies- stathltve sent-phys
sthswtesteevekta a even-ed
Aabendaring present-eh at de, der have
troet paa vor Krssth stnlde tilbringe
ctustnde Aar i Jerusatem, og at derefter
kam-net den almindeltge Opftandelie og
Dom.«
Men idet han erkletter. at han og de, »
»der paa alle Punktet have en rigtigj
Opfattelse,« tko det, indrøtnmet han, at
der ogsaa gives fromme kristne, sont ikke
mene det (at Jerusalem stal opbygges
og Folket samles der).
Naar man sra Justinus’ Vidnesbyrd
botttager, hvad der intet staat ocn t
Aabenbaringeng Sted angaaende Tu
sindsaarsnget: nemltg at det Soldan
nes i Jerusalem, ere hans Otd gytdige;
som Fortlaring af det paagældendS
Sted. Og pna hans Tid var det alt
saa «orthadoxt« at tko dette.
Men betydekigst er dog J te nee u es
Ord. Denne Kerkesadey der er bleoen
kaldt »den sorfte triftne Theolong stem
pede bete sit Lin imod de Bilds-reisen
sont de fankaldte Gnosttkete søgte at ind
føke i de krifme Menigheder. Ser
var han fka Ltlleasien og paabemaber
sig stadig sin Fordindelfe med Apostlen
Johannes« DRIpr Hans Livsgaers
ning faldti de med Lilleasiens kristne
saa nsie fokbundne Mentgheder i Gal
»lien, (dan dsde ist 199).
J sit Hovedvcesh Mod Ketten-ne
(egl: Gendrtoehe og Kuldtaftelse af den
falste GnosiU danner Tusindaarskiget
just Aislutningen pas den kristne Lake og
hnn sorstaar det ganste ltgefrem om en
fremttdtg Heriighedstilstand paa Jokden
tnden Fuldendelfem de retfætdige stnl
legemlig opstaa til et Rige, der er Ufer
kreenkelighedens Bcgyndelsr. Sont Be
vifee for Rigetg Rat-alter ansprer hakt
ikke blot Joh. Anb. 20, men ogsaa en
Mcengde gammeltestamentltge Profetiek
samt Herrn-s Ord- i Matth. LU, ZU:
»Mein jeg siger eder, at jeg stal hetefs
ter ilke mete dnkte as denne Vintkæets
zeugt, indtil den Dag. da jeg staldrjtte
den noe med edek i nun Fadens Rigen «
Man maa lægge Meetke til, at Jet
næns netop leerer dette sont fand stri
ftendomi Modscetning til Gnostikekne,
de rationalisttste Sekten der ovetfor
Tufindaatsriget fern oveciok de triftne
Grundlætdomme beugte den Methode:
at ndvande det hete, fotflygtsge Gnds
Ftelsesgærmnger og saa give sig den
falste Unndeligheds Skor
Har Jkenæus gaaet nd over Strü
tens Aatydninger om Tusindaaksrigets
Karakter, sna er hnns Vioneebyrd dag
lige oigtigt for, nt Listen om Tusinkp
aarskiget var den atmentkiftelige paa
hanc Tcd —og Benægtelfe af denne
Lære fandtes just has Brangleetetnr.
En anden Sag et det, at andre
Vrangtcecere, der otlde soentidle Jede
dam og Kristendom, ogsaa haldt paa
Tasindaarötiget, tnen de udtnqlede sig
faa dette efter de gamle isdiste Recepter
paa aldelek stdelig Bis —- en Methode,
sotn Gendsderne paa Reformattonstiden
genoptoge og sit dekes tilde-läge Dom
for.
Præstemødct i Blasen
Stank Deltagelsen i der Prceftecnøde,
sont blev afholdt paa Trmjtaus Semi:
nanum i Blair i Begnndelsen assoctige
Uge, blev noget ringen end oprindelkg
matt, — dvad der sitkert maa ttlskkiveg
Msdets Udsættelse pag Grund of Bygi
ningsvanstelrghedekne -— blev det ann
delige Ubbytte san rigt, fom snftes
fande. De 21 Priester-, sotn veltoge I
Modet og Stolens Aabningsfest (23
Pkceftey vqre for Størstedelea fra nec
mefte Omegn; uogle havde bog vgsaa
foretaget en hel Reer i Antednmgen,
nemlig Pmsterne J. M. Haufen, der
var med ika Begyndelsen af, og C.
Pr- ve us en, der bog iørft kom til de
sidfte Mode.
De andre tilstevevcereade vake —
fokuden 4 Præsier fta Blaie —- LL M.
Auf-erstem Fr. Andersen, G. B.
Christisnfem G. Grill, M. Th.
Jenfecy J. J. Ktld fig, E. H. M·
K regt-, A. W. Land, L. Matt-ja
sen, H. Nielfen, N. S.Nielfen,
J. E. Pedersen, J. Bebt-few
P. M. Peteesen, U. L. J. SE
holm, P. P. Thtsted og A· C.
W e i S m a n n (til Steinende
Der hetsiede en velsigaet Brot-ersin
dets Aand over hele Moden faavel un
der Samtalerne sont under det daglige
Samvær. Dg de Emner, der eftek en
liden Jndledningx behandledeg, satte
mange Tusker i Spät-g hos alle Del
tageeur. Alt diejede sig om Papste-IS
eget Trosliv os dettes Feugtsætniugi
Arbeit-et for vors Falls wige Icelie og
mandeltge Fremde-Ist
Ud fr« Meiste-s Oed kaltes der ost
Uifes, kam-may Eis-, Luther
sp- TW, Iris-Ists II FU- s
VFW III II- W
lelse sit mange skønne Vidnesbyrd, blev
lauten om de danfte Prasser-s Opgave
overfok det danste Zoll i Amerika beto
net med Stytke og under ægte og fund
national sie-leise
Her vat ingsn Plads for Mistænke
liggørelfer og fokloren Krittseren, thi
man fad under Guds Ord, nied billige
og oabne Viertel-, rede til at lytte efter
og forftaa hverandke ined Order som
Rettesnor.
Saa almindelig som Glocken over
Mal-et og Udbyttet vak, følte man da
ogiaa Trang og Lyst til attcr ad Rai-e
at lnnne medeey helft med alle Priester i«
den forenede d. ev. luth. Kitte.
At ordne denne Sag blev of Bei-ste
niodet andraget til Ptcestekne Kr. A n
tek, G. B. Christianer og L.
M athiai en, idet man tilliae beugte
Pastor An k e r og Husiru en hinrtelig
Tat for ten Gcensrihcks og chklighed,
de ille uden itort Beinen Ubgifter og
»paa en vanslelig Tib, Uavde visi Del
tagekne. Hecken vil velsigne iaadanne
iModer i Frei-indem
WH—
Jndvieucstate
ved
Jndvielsen as den dansle cis-lind- St.
Pnnlo Klein Clay Co» Journ,
den leie Septd WILL
Telft Schm- 20,·6-—8.
»Denne er tat mange i Israel til
Feld og Lprejsning og til et Tegn,
som cnodsigcg« — saaledks, tnine Til
horere, blro ter sagt om den Heere Je
sus, da han dlev srernsttllet r Templet,
da han var st-) Tage gammel. hour
fandt vier tlke dxttc Ler sig nt være
med Hensyn til den Heere .lesus; hakt
bleo modjsagt band-e of der natur-lege
Mrnneskehkerte, as den nationnle Stoll
hed vg as detg sadumtssc Bellen-tel, han
var ilke en Mond, sont de lnnde butgc
Men ltnn var ogsoa en Mand, sont blev
modsogt tsolkg Belendelse angemende
hinn· Ten ene sagde: Tn er Kristus
den lesende Gudsj Son, den onden sngde:
Stge or tlle mcd Rette, ot Du er en
Sotnnrttan og dar Tier-elen. (Jol).
«). Den ene sagdet Aldrtg hnr et Men
ncsle talet sont dette Mennefkel (Joh.
U. Andre fagde: Des er en danrd
Tale, hvo can here hom! tsch. 6).
Nogle kaldte ham mistus, den lesende
Gnds Son, andre laldte yam Veeltedui.
Jlogle hrlsede harnz Hosianne, veltignet
vcre den, sont locnrner i Herreng Nat-n!
Andre sogde: Bart need denne, lorssast,
torssceft dam! Saaledes var det med
horn, mens han levede her pas Jor
den. Qg, Venner, snaledes er det den
Tag i Dag. Von er endnu i Menne
flenes store Masse et Tign, sotn mod
siges. Nogle tilbede hat-, andre spotte
med hom. Nogle leve vg ds i Jesu
Nat-m andre nsvne oldrig hans Nat-n
uden til en Ed. Dg sorn det er med
hanz Person, san er det med hans Ord
og Jndstiitelsen Ogsaa disse ere Tegn,
som rnodsiges. For nogle er hqng Ord
blepet det eneste Lys idenne Berdens
Meile, sor andre er det kun edel Motte
fFor nogle eke hanc Sakratnenter blevne
Rand-luden her i denne Bodens Ver
den, sor andre ere de kun garnle Stille,
sont de sorlangst have ladet sau
Og sont det er need hons Person og
hans Qrd og Sakramenter sna er det ened
hans Ords Falk, hanc Menighed her
pag Jorden, den liden Vol-, sont ssger
Lys og Rande i hang Qrd og Sokra
cnent —- pgsaa den er et Stege-, sont
imodsiges. Nogle sige ened Bilesent
«Mtn Sjcl ds den retfsrdiges Ded,
mit Endeligt vorde som hand.« Andre
sigez »De, sont oprsre den ganske Ber
den, ere komne hld.«
Ogsqs hanc Falk. hanc Meulghed, er
et Tegg, sont latet-Weh Og sont det
er need hanc Folg snn er det need de
Dase, sont rejses lll hanc Nat-as Afte,
til band Okds Forlyndelse, hans SI
qutnenters Fokvnltning trindt iVerden.
Nogle kalde dem Bedehuse, hoor de sele
sig hjetnme, andre kalde dem Dsarehuse,
hvor Zoll holdes saste i gar-le Leids-tw
ninger, der lkte mere passe sted Tiden
eller spare til dend Fordrlager.
Saaleded er det visinol ogsaa med
dette Her-, hpmä vi ere snenlede paq
denne Dog, og senledei vil det blioei
de kommende Dage: det vll ogsaa dlive
et Tegn, sont imodslgei.
Menge otlle Inanste sige pm eder, sont
have lngt samt-en Irdeide og krester
soc et dygge dette Hut, It sandast kunde
have meet dedre ein-ende. Leuten-, det
hat nltld vcret sca pas Juden, It det,
der er Mist-ten kommt ossu stets paa
Jungen Lsd u da ved denne Zeitla
hsd hin as omveie sed hin-reden, de
Ord, spat for de singe llae sldets kon
srent m M trinke, sctdlde Ung,
dam- de indic, w Im dpltt es in
MW M Me.
:
Lad vs avetveie ened hinandem
« l) Hvorledes David i disfe Ord priser
Guds Kirkes Herlighed der
paa Jordan og hvar herligt det er,
at høce til denne Kiste.
2) Og hvot megen mere Grund vi have
til at isteinnie den sank-ne Loupeisp
ning, fordi vi have faaet niere end
Tat-id.
Z) Lad os endelig se, hvorledes vi finde
ndtalt i disse hans Ord, hvad vi
maatie anste, at hoert Menneske
tnnde sige i Ltv og Dad· Saa i
Jefu zliavn, Venner, Gud give as
nn Naade vg Kraft til at hat-e vg
tale ret« faa vvte Hinter knnde ind
vies til at vare Temvler for lHerren.
l
David havde den uhyeestore Untie, at
han vor fadt i et Falk, sam hat-de Gnds
sande Kirtc i sin Midte. Iliundt oni
laa Fvlkkne i Hedenssabets Marte.
Men midt i Israel stvd Gnds fande
Kerke, vcl endnn i Davids Dage tun et
»Telt, tnm dvg den eneftefande Kirke
»poe- Jordan J Jsrael alene fandtes
sog knnde der findes en land Tilbedelse
af Gad, ivrdi i Israel alene fandteg
den fande Gudg Aabendaring, vg Gud
san knn tettelig ttlbedes tfslge hans Ord
vg Anordninger. Tisie fandtesi Js
rael, vg i dette Israel var Tavid fIdt.
Nu var det ilke blvt fanledes, at han
vel var ssdt i dette Falk, men ellerd tkte
bekyniiede sig meget om de ftvre Gvdek,
svm dette Falk havde fretnfor andre
Falk, Gabel-, ai hvilke hand hellige
Aabendartng i Ord og Jndstiftelser var
det ftvrste. Jeg figer, at det var ilke
ssa med David, at det var ham en liges
gnldig Sag alt dette. Nei, tvartiinod,
det var an det allerstorft e, at
Israel havde vg tendte den sande Guts,
og havde hang hellige Jndstiftelfer vg
hang eget Hilf-, hvor han havde lvvet,
at han vilde bo niin iblandt sit Falk og
aabenbare det ssn Vilje og hvre sit Falls
Bannen Tet var David det aller
simfte, at denne fande Gnd var hans
Gnd. vgi denne Gudtz Hug havdr han
sit Hierteg Ostern paa Jvtdm Davids
fande og egentlige Hjem var ikke paa
Kotigebotgen paa Zion, nien det vari
Tabernotlet, fvm han« da han blev
Wange, lod spre ika Ritiath-«’(eattin ill
Jerusalem (2. Sam. t1). Let er an
gaaende dette Diene, Tabernaklet, at
David taler i vor Tetst· Naar han der
fegen »Jeg tveetter mine Hander i
Uskyldigyed« — iaa hentyder han til
den Bestemmelfe i Lavem iam siger, at
Ver-sterne, ist de git ind iHelligde
men ellet tilteaadte deres Tjeneste, siulde
tvcette deres Legemer i Band (1i. Mos.
Ut, stä, sto, 12). Det hedder udtrykke
lig i Laden: »Natu- de gaa ind i Sam
menkvmsiens Telt, fkulle de tvcette sig
need Band, for at de ilte stulle ds, eller
uaar de narme fig Alteret for at fvreette
Tjenefte, fae at drande Jldvssee for
Herren. De stulle tvatte deres Hander
og detes Fehden for at de itte stnlle vo;
vg det stal viere dem en evig Lav, ham
og hans Atti-m gennem deres Stagtek«
(2. Mos. :30, 20—21).
Jngen maai stn naturlige Urenhed
komme sum for Herrens Anstat. HIM
ital itle btot tvatie sig, inen tveette sig
paa det Sted vg paa den Maade, fvm
Herren hat bestes-it —- eller vgfaa de.
Nu siger David: »Hei-re, jeg elskee dit
Hofes Balig.« Men han siger vgsaat
«Jeg tvretter entne Danderillslyldigi
heb-, at jeg lan vare ren for dis: jeg
dajek entg for dit Hasses Orden.
Videre sigee han: »Da vil gerne
findet am dit Alter-, oHerre.«
Der-end sigter han til Alteret tsvrgaars
den. Brendofseralterey paa hviltet der
daglis drvgtes Ofce til Heeren fka Js
rael, hope Last-neue dsde i Falkets
Sted. Og han sigter til Altecet i det
Hellige, hvvr der daglig atiedes Rigelie
til Gnd fvr Jgraeh Rigelie, lam var
antundt ved Jlden ira Brandvffeealte
ret, hvar Laviniet first var vteet, Ri
gelse, fern er det ffannne fein Bsn til
herren (Sal. 141). Ved dette Alter«
siget David, vil ieg gerne iardesz tht
der oft-s for mig ag der bedes ivr mig.
Widere siger han: »in at lade Lav
iangi Rast hsre vg forteelle alle dine
Undergerninger.« Heemed sigter han
til den Ocdning, ivtn sandtes tJCrael,
at siedend Ofringeene faregtk, siod Levi
teene ag peisede Guv need Sang ag
Strenge-leg -- iot hans state Gewin
ser Ue l. Kran. 2:t, so; 25, l stere).
David sigen »Im elstee din Baltg,
Heere-z ag ieg anstee at blinde nein
Riß need derei, sov- lpvange dig as
fort-se alle dtne Undergetntagen
Rain- lsan iaa vtvete sigeex »Dein,
les user dlt Dieses selig, det Sted,
Ine- diei ksrltghed bee, « faa statee ha
W M set demse, Ists list tilsii
IMIMM es euer stetig tll set
Volle, Herren havde gioetx ,Og ieg oll
der komme samtnen med Jstoels Bern,
og del stal helligeg ved mln Herlighed.
—- Og leg vil do midl iblandt Jgroels
Verm og jeg vil were deres Gad. Og
de stucle sende, ol jeg er Herren, deres
Gut-, lom lorle dem nd nj Ægyplens
Land for at do midl lblondl dem. Jeg
er Herren, der-s Gud.« (2. Mos. M,
453—46).
Del er Kerknepunktel for Tsavid, ot
Herren, den levende, fande Gad, bot
nlldl idlandl sit plolL tager imod dets
Oste, hsrer delä Von-ten dor l dels Lon
sange (Salme 22, 4).
fDel er derfor, at han laa gerne oil
viere l Herrens Hus og lage Del i den
Tjeneste, lom der soregaan »3eg elfler
dll Hofes Boljg« —- der har han lan
del sin sande Volke-, der er delbedtle
Sled for hatn paa For-den, fordt Herren
hat« lonel, at han vll be der. Men sa
vid laler heri alle lroende Järueltllch
Nat-m de prlle sig lyklclige ved at ver-re
nær Herren, sont i sin Naade bor midl
ldlandl sit Folkz den smrsle Lylke paa
Jordan
11
Men, mine Tilhsrere, hovde David
og de troende i den gamle Post Grund
lil at prile deres Lykke, hoor megel mere
Ida vi, iom lere l den nye Pang Dage.
JThi Looen hat tun en Skygge as de
lllkomnlende Goder og ille Tingenes
Blllede selv, kan aldrlg oed de lamme
ocrllge Olre, lom de bestandlg frem
dare, gpre dem suldkomne, lom komme
lrem nled dem- (Hedr. III, l). Oel
fande Forsoningsdlod var endnu lkle
rundel paa Jordem Forhangel stille
endnu Synderen fra den helltgelsludz
del fulde Samlund m ed ham var endnu
ltle givet, fordi Jesus lkle var gaaet
tnd i Helllgdommen og havde fanden en
evlg Fortegning (Hebr. es, 11—12).
Telle er nu stel. Jesus er bleven for·
os en ny og levende VeHHebr.10,
AU, Vi have lkle Bllleder og Slygger
at famlcg om, nlen vl have Vlrlellghes
den. Hvor megen mere Grund have ol
da tlle tll at sige: »Heru, jeg ellker
dil Hules Bolcg, del Sled, hoor oln
Herllghed doll« Jo, Bett-ler, om oc,
lom ere iamlede lll denne erleindvlelfe,
vldsle, hvad Tld del cr, og hoor vl t·llm,
da maalte vore Hierter juble. Gnds
Ssn er ded for os. Gut-s Aand taler
tll os, thds Himmel er anbnel for od,
hong Hus pul- Jorden er oadnel for
Syndere. For hver, fom oll vende sil
Vierte fro Baden, gcrlder den frydefulde
Forjtellelse: »"Terfor gaar ud fra dem
og adsitller eder, siger Herren, og rerer
lkle ved ssoget urenl! Og jeg oll
annmnme eder, og jeg otl vareeders
Feder, og J llulle verre mine Sonn-r
og Dotte, siger Herren, den nlmtkgltge.«
(2. Kor. 6, 17——18). »Jeg vll bo
ldlondl dem og onndre tdlandl dem, og
jeg vil vcre deres Gad, og de stulle være
mit Folc« (Vers 16).
Oenne irydeiulde Foriatlelle gelber
ogfas eder, som do herude i lslay
County, eder, lom fomleg l detle Had.
Venner, lad os nu le, hoilke Goder
di have at lamles om i Herr-eng Hub
Ved Jndgangen tll del gomle Tempel
siod el Bodekar, del laakaldte «Kobber
hoo«, og vi have herl, at den, lom tkke
losllede stg deri, for han gll lnd iGuds
Hug, flulde ds. Men, Venner, ol
have et gonfke endet Bad oed Jndgam
gen lll Guds Menighed, nemlig den
hellige D a a d, doilken lkle er Nenielfe
lro Kedels Urenhed, men en god Som
vlttigheds Plagt med Gud ved Jelu
Krlsll ppstondelle fra de dsde« (1.
Pel. Z, 21). »Jlslse sin sure-thier
tlghed hor han frelft os sed Jgeteiedecs
lens og Fornyelfens Bud, spat stee ved
den Velllgaand, heilken hcn hat« ndssi
rigelig over ed o. l. v.« (Pet. 3, 5).
Og llgeiom del i den gcmle Pagl heb,
at den, der lkke ollde toletle fis, stulde
ds, faul-des hedder del nu: «Uden nogen
dlloer fsdl of Band og Amt-, han lan
lkke komme ind l Guds Rüge« (Joh. U,
5). Neuen til at here lil Guds Zoll
er oi givel l Banden, og tun den, iom
holder denne Rel fast med Troeni
Hat-nd, derer til Herrens solt David
sigen «Jeg oll gerne leerdes otn di
Aller, Herr-X Vl have el Alter, hoor
del store Forionlngeosser er drqgl, near
.llg Golgalhlr. Men vl have ogioa et
Il ller, hoor pl Ulsstlgssles l del Le
geme oq Mod, lom dlev heugioel i DI
den for os, at pl kunne bessres i Lloel
og bevares fes Boden. hvert Gad
Barn til gerne forde- osn dette Alter«
Os, Bengel-, otdere siger David: »f or
et lade Lovlssgs Rsit here
Detle stel essen ste es stet lsore Kle
cer, essen l des-e Isme- Jl ele en
Sols-steh im n uden Ase l set-den,
es Oel-essen lon- iilser used III-e
hoert et Stridt i Lioet, lige fta Dauben
til Beden.
Vi songe vcd Knaben: »O lad din
Rand nn rned os vare·« Vi iynge,
naai oi komme ind i Kisten: »Er-de
Jesu, vi et het, paa dit Guddmnsoid at
here.« -
Vi synge for Pradilent »Gut- Heilig
aand i Tra os leer, not Frelsermand
alene af Viertel ret at have litt- og han
necn saa at tiene.«
Vi innge ved ticonfirinntimien: »Und
denne Tag o Gad, vor Gub, ai dig sel
signet viere. «
Vi fynge ved Slrifteinaaletx »Kam
Vierte tag dit Reguebmt.«
Vi fange oed Attergnngen, Bryllnw
pet, Begraoelfen o. s. o. —- og oi tnlke
Herren og lade Loviasigs Nest here.
Og vi formelle alle Gnds Underger
ninger. Dertil cie voie Pmdilesiole
indrcttedr. Teifor slnl der prcedikes
for at for-innige Guts-II store Gernmget
paa vott Tungcrnnal, ikle for at ioitcelle
Dagsnyt ellet Menneflerneninger o. i. v.,
men forlcelle alle Gnds Undergernlngert
Skadeliend, Genlisningens, Helliggss
teilen-s, Geniodeliens, Omoendelfens,
Retfierdiggtrelieng, Fotnyelfens, Selig
gsrelsens, Benhsrellens Undete.
Den, der elsler Guds Orts, vil oglan
ellte dette Sied
Ja, Venner, saaledes have oi Grund
til at lone og prife Gud meget mete end
David, fordi det er ilet steter Undere
for od, end der oar flet ior hom.
lll
Og nu, Bewer, oi ere fna iamlede i
Dag for at soilynde endnu cn af Gnds
state llndergerninget, neinlig dette, at
hart ogfaa her i det irernniede hat ved
sit er og Aand famlet en lille Flot,
sont vil here hnm til. J reiste nd fra
DontnarL Vennrr, visinol nied ganfle
andre Zanlet i Sinde end at inniles am
Gud i hans er og Snliainent heti
det store, fremincde Land. Mer: Herren
dtog Ined eder ogiaa til det itemniede
Land, og mindere eder am, at der er
endnu en leengere lldenlandgrejse, lom
forettaot, og paa den lan ingen lare vel,
uden hon hat Jesus nred fig; thi han er
Vejen, ionr isret im Dsd til Lin, ira
Satans Magt til Gad. Qg nu, Ven
ner, i Das flulle oi faa indvie denne
fmukle Kirsc, foni Jhaoe dygget, ng
hnori J slulle samle6, hoor eders Born
tkulle dsdes, loniirrnereg, og hoor om cn
liden Stand eders Kister stnlle betres
ind, ist de leeres til Grauen. Nit,
Vennet, saa er det mit Infle for eder,
at mange ai edet og eders Landgmnnd,
loin nn ere dorte fra Herren i Vantro
og Vetdendlarlighed, nina finde tilbage
til hom, iotn ene er Frelsens Gad; og
at det Ott, sont slal lyde i dette Duc,
maa mit eder denne, den rette Livsens
Bei, faa mangen en maatte lnnne sige
lned David: «Jeg loeetter nline Handet
i Uflyldighed", i dit Mod, hetre Jesus,
sorn et rundet for mig til Syndernes
Farlndelie, og i rnin Danth Naade,
hoor jeg bis delit til din Ded, at den
stnlde viere min, og jeg viere din.
At mutigen en of eder videre rnna
lunne sige med den samme David: »Jeg
oil gerne fcetdes one dit Alter, o Petri-c
Dei stotr Alter, hvor du dode ior mig,
at jeg slulde leoe.
ZJeius iiget ieg min Frei-,
lverden hat tun Einerle.
Ved Koriet et init Oliveited,
der ljniler sig niit Vierte.
Qg ved det Alterdord, iom du deekler
lot Pilegtiinme i Orten, at de lunne
naa til del rette Kannan og over Jot
dans Flod til Lioets Land med Gliede-is
Kilderl «Far at lade Looiangdtssl
lode« —- ia, derlot tot-unei- ieg i dit
has, o Bettes thi ieg et i en eoig Geld
til dis, iordi du hat itelst min Silel ita
eoig Did, ng derive vil ieg fynse dit
Naon Seliger-, du hsieste.
«Og fort-eile ldine Undergerninget«
—- ia, den Aristne maa sige med Sal
tniflem Herre, hoor inange ere dine
Getningerz nien den stsrste of dein alle
er das den, at du oil viere mig Syndet
naadig og lage mig hjemtil dis. »Vate,
jeg eliler dit Huies Bolig, det Sted,
hear din Verlighed dot«; lhi ieg oed, at
hoor to eller tre ete iarlantlede i dit
Naon, der er du med iotn den finde, es
der er Sqmlnnd weitern Himmel as
Jord. Og jeg leitet rnitl· He op til dlt
Hetligheds Dir-, hoar jeg orn en liden
Stand evig stal lio das digl Ja, Pet
ren bete denne Bin og gtre dette Onlke
til salig Virtelighed —- til fit Rat-as
Æte os til Siæles eoige stelle.
Amen, Ia Amen.
O S. Vis.
Reuter Øuttes
mindeste-Fiask- v
-WII e l ,
mka- ". Wie-I .
VIII-U Mu.cc.,cmma. lu
Iset site lsutte