Mirjam Rolenbann
En Joctælliug fta indisle Krebse.
Ai
Pastor Dr. Edersheint.
(Forllat.)
..Saa, Moder, jea vil ortsle at bllve degravet samtnen
tned de andre da ined din Faden efter hvem jea er onlaldt.
Han vil lkte blive vied daa sin ltlle Norme, vil lmc vol-«
Mikjam rnflede paa Haucht
»Da laa,« vedlslev Tienaetn ,.dil Ansllel dlide begra
vet Sid. om Side nnd mia —- der bliver del lænae t:l. ca
Bedstemcider Nosenbaum ca o;.faa thtel Levi, iom da ille
vil hade oszs merk-. «
Lelwi bultede beit.
»Und-staut « vedbled Treu M, »jen vilde geme, at
Pia-stell flulte komme nt liegende mia s— tlzi jeg er en
Jodelristem er jeg itleZ Kan jea iaa et lllle Kot-Z paa min
Grav, :’.’toder?«
Denne Tanle inntcsz at foraarsaae hzm nagen Toivl
og Ring-stelle Tll sidlt ovllaredes bang Anstat. »Nei,
trei, jcg ved nn, hvorledess dette er. Bedftefadet er begra
v t netov dag ved d-.n Vat, som gaar Inndt omlrlng note
Grave. Du tnaa tage den Hat ned, Moder, saa at vi alle
ten helle sammen.«
»Min dnredarefte Stat, Gud vil ilte lage dig fra os
endnul Tu et vott enefte Haab oq Glæde paa Jotden.
Rei, nej. Levi, du maa vcete des as endnu en Stand-«
Dtengen saa bedtovet ov paa fin Moden
»Mode: det gaar ilte an. Cn Gang bad jeg Gud
am, at jeg maatte votse on og blide hoz dig og dicker Fa
den Men ille nu. Han hat vift mig en anden Ves.
Jeg ttænaet til den gode Hytdu tbi jea er saa trat: jeg
vil gaa til Jesus. J vil alle lammen komme efter mig s
ja, alle iammen,« gentog han med et Smll vaa sine Lee
ber.
,,Fader, lwad vil det sitze-« Drengm for-sagte at fange
tin leere SIndagSlalme, men efter et Par Strofer faldt
han udmattet tilbaqe paa sin Modets Stunden Mitjam
sortsatte og fang med en iaate Stemnte -- aibtudt ved
Sukle — det sprfte Vers af en tysi Batnelang.
»Men Moder, jeg tan ille d-. fsr jeg bar talt til
Anzhel am Jesus, og Bedltemoder tltosenbanm og oaiaa
Onkel Levi. Jeg er sittet paa, at de vil tw, at ban et
vor Fressen naar jeg fottællet dein, at jea bar fundet ham
faa god og lærlig. Var jtle Jesus en Lende-«
»Jedernes Kotige, « mnmlede Mltjain, oa Levl maatte
mod fln Villie alter se op. Han markedey at den gamle
Mund havde fotladt sit fotrige Qpholdstsltscd, naat og
hvotledeg vidfte dan itle, heller ltte havde han Kkaitek til
at fslge ham for Ofebliltet, om han endog ludde Inslet
det.
»Moder, ttor du, at jeg lan sige det til siehest-«
Uden at vente paa Svar begyndte attet Dkengem
»Wer faa god, Heere Jesus-, du, sont er Jodernes
Konse, at gpte os alle til dine Falt. Var lau qod at
delftgne Bedstetnodeh Onkel og Antzltei. Oq var saa god
at lade mig faa Lod til at fortaelle dem okn dig, fee jeg
dir, og veet saa god at lade dem blive Jenelkiftne, fst jeg
der, og var saa god at lade dem elsle os alle wegen weget
og mig —- og jeq —.« Batnet stratte ad fine smaa Arme
idetes fulde Lænade, og Levi inntes, at Dtengen vtlde
efter ham — den hadefulde og fremdeles badende Levi, sotn
stod detude i Motten Og dette Born elstede ham og bad
for dam! Levi hjtte ilie mete. Dei var, fom otn han
havde faaet et Knivftik lige i Vierter Grunden under
hanz Fsddet syntes at give efter, og alt alt tundt for ham.
J nceste Dieblik faldt ban bevidftles om paa Juden Dvor
lange han laa der, vidste han itle Da han atter aabnede
sine Ding var Dufet mitti, og Maanen stod hsjt paa
dimmelen oder Land-Ebnen.
Et Par starke Arme gteb ham i Skuldrene bagfra og
halvt trattende, dalvt batende ham udenfot Stolemeftes
tens have ud paa Gaben. Levi sprang op og saa sig am
lking. can bitte en andetttytt Lattek as den Slagg, som
nvtlkaarlig bringet en til at anse.
Det par Pale, det sont sadvanlig var omtaaget, vg
nn pegede triumietende vaa Stolemesterens Dus. Saa
dette var han«- Kammetat og Raadgider — denne Mand,
og imod dem —- imod Dtengem imod bang eget Bam,
imed han« Moder, itnod Mitjam, ja, og imvd bang eget
Reden Gylen af Angst tev Levi sig les fra Pavlyg
Tag pg sprang tvets oder Rittegaatden til sit Due, idet
ban dveeten hvilede ellet fa- sig tilbage, fee han havde
lasset og laaset Dtten godt for sin Fort-law
Kap itel XL
Hjemmeigew
Levi vqk use i Stand til at fatde i Sonn hete deii
Nat. Cn unt-eilig Fotaudting var fotegaaet i hans Tan
let cm Sssteten og hendes Bam. Det var uven Nytte
at genialde i Ctjnoringen det Hat-, som han hovde baarct
til den fquldne. Han kunde ifke blive Billet-et af fin
Ssster og heudes Mund i det fimpelt udstyrede Værelie
mcd den aabne Bibel foean fig vg bet syge Bam, der stral
kede sine smaa Arme efter horn, tvit. Nej, hun var Mc
en ftafalden! Dvad end Falk fagde, saa troede de paa
Gub, og de talte til ham paa en Monde, fom selv den
alletftommeste Jtde ikke hovde nagen Jde om. Jsderne
plejede at fremsige udenadlmte Verm-m men dette Bam
has direkte af pjetm til Gut-. Don var sitter paa, at de
itle badete Jsdernr. Dei var hom, Levi, vg hans lige,
ists var fulde of Bad og Wunder-.
Leoi splte sig weget ulyttelig. Derfom Stolthed og
sehst Me W fordjndtet hem, vilde han itmts have ap
fjgt Stolen-M for at faa hans Tilgivelir. Bamets
Mk II Sinne-e fnlate heim fom et Spsgelir. Det farbi
M M en ftsselsg Periode, hviz eneße Lvspunkt var
— M Wg II, at Mitjam stulde san sin Del of
W Its. M sei-se seist-sing kunde weis ap
veje de mange Aats Ængstelset og Manglet, endnu min
dre den grusomnie Utetfætdiglsed sont hun bavde vaket
Genstand sor. Tog, disse Penge vilde datle Zagsstetenö
lstældsdevis og cndda levne en god Del tiloveks. Ovar
ledes hatt stulde saa Pengene as Etcd, var en ny Vanstes
liahed. Hvorledeg stillde de saa liest-ragte dekes stemtidige
Staatsian Hatt lunde itte lange-te hade dem. Men var
dette alt? Da dersom dans Moder vieselig slulde das Pan
tnrde ille tcrnlc denne Tanle nd.
Heniniod Morgen saldt Levi i en tung Stdn, sta
lwillen han blev vællet as Butiktloklen rg Stetnmer nede
fla. To han lam ned, sandt lian ikle alene Butillen
nebelt men bang Moder i sin Hverdagtzkjole ivrig optaget
tned at etevedere Kunden chi haabede, at nied klars
deinen cster Fadennszs Tod rat Tanlen am liendez egen
ncer smcstaamde lsnde sorbi. Pisa Tisken sandt ltan et
Btev s.a Saasom Sandbail), l)villet indeboldt den Op
; lass-ing, at Zagssterens K ient lsavde indvilaet i at stille
f sig nie-d Etalemestncnss Gleldebevig, sont selvselgelig kunde
odetladcz Or. Rosenhaum naak sotn l)elst. Nu, da Mik
jam tsilte san sin Ast-, var det liaeanldigt, lmeni der havde
lsiældelntusen Tag sandt Rosendanm det stlrest at saa
) tet ndletieret as Sandbadiä Landen da han bestenite sig
k strals til at tale used Sagspretm
Summe Post lsapde btagt en underlig Meddelelse til
Stolemesteren. Tet var et Brev, der var strevet as en
anonym Ven, det- sotsiltete Beet, at han havde ingen
J Grund til at vaste bange med Hensvn til (sjaldsbeviset.
Velsbet lunde lietales naak sont helst, ellet tettere, det vilde
aldtig blive sordiet For natvarende tunde Nedslriveten
itte give nagen anden Lplysning. Etolemesteren laste
Btev-t to Gange-, set han odetlevetede det til Mitjam.
Jngen as dem kendte haandsltiftenz nien det var ille stre
vet as nogen Fortetningsmand Udttullene var ogsaa
gaadesnlde, ag Betetringen em, at Pengene ille vilde bltve
sotdtet, syntes saa usandsynlia, at Steuern-steten og bang «
Rotte i Begnndelsen tvivlede liaa Rigtigheden as Bkevets
Jndbold. Men Zonen i Veevet var ovetbevisende —- og
hvotledes tnnde en stemtned vcete belendt med de Omstaens
digheder, hvoti de dar inddillideZ Onlsider besluttede de
to at modtsge Brevet, sont am del var sendt as Gild. Ten
sotegaaende Aften htdde de laat Sagstkekens Bred steni
sot Gudi detes Banner- Nu lagde de oasaa dette stem
sot bam wed Talsiaelse oa sattede Mod. Lille Levi havde
vgsaa hast en tolia Nat. Mitjam nxaatte lselendey at Gud
havde bskt deres Bannen Aldrig mete vilde lutn glemme
Gudgs (5.3.—dhcd, heller ille tvivle paa lians djcelp.
.,Levi,« spinate Ftu Rosenbanm, idet hnn saa sin
Ssns Follntedelsen »sta! du qaa t l Bank? Des-sont det
e: Tilsæltet,'« vedblev link-« »nma du ille glemme at tale
til Eøtgeldindetne. Du lieh-ver ille at koste tua hadedet,
Levi. Jeg er vis paa, at det vil sle vaa Sabbaten. Lad
mig se: jea vil itte have dein tidlig, det lan vcete tidSnoL
name de lommer erdag Morgen.«
Tet var uden Nytte at modsige bende. Fri- Rosen
bannrvat paa innen Mande satt-irren eller ophidset. Hun
tjlte om dette næsten sont en Forretningsssag, der tnaatte
sorbetedeå paa bedste Mande· Alt maatte vcete satdisgt
til Fiedag. J Asten vilde lnm bede Levi am at lcrse Pec
aamentrullem som hendeå Mund dame eslerladt fig, idet
hun tt«o.de, at den Innligvis lunde indeholde nagte AnviST
ninger, som maatte taaeg iBetkagttiiitg, set hnn dsde.
Tit stdst maatte Levj lave hende, at Sstgelvindekne stulde
tdnmie til den Tid, sont hun lmvde sastsat. Saa mitne
lisg kenne Asngstelse end stemdeles svntes, begvndte Levi
selv at tanle paa denne Begidenhed. En dobbelt Sorg
vejede tungt paa hanS Sind. Dan vilde miste sin Moder
og blwe alenei Vetan med sin Son.
ca saa Mirjam — bvad Ret havde han til at nceate
hende Tilqivelie og den dIende Moder-J Velsignelsef I sit
indetste Hjette vidste han, hvoeledes bun bat-de brandt as
Langsel estee sit Vorn. Kunde hatt indtzge Sud-Z Pladg
og betragte liende sotn m svtlastet? Nes, dette vilde ille
vcere attage Gudä Pladsz tlsi dan er mistnndelig oz suld
as Tilgivelse. Og vilde ille saadante Baum-, som Mit
jatnz Sen opsendte, blive inodtaaet med lanat meke Behag
as den almceatige Gud end hans egne, hviltc sor det nieste
stied sig sta bang g.1de Hulonimelse.
Sitaekvinderne bleve annivdede am at komme, og
Levi gil med et tungt Vierte til Sagssterens Kantor.
Det vdke Værelse, hvar den gamle Kontorbetsent i Almins
delighed havde sin Plads, vattomt. Dskem der strte
ind til Sandbachz Helligdom, stod lidt paa Klem, hvillet
gjorde Levi i Stand til at dire, hvad der blev sothandlet,
uden at noan mattede bang Nærvcetelsr.
» Jeg siget Dem attek, jcg lan itte gsre det,« sagde
Sagsster Scndbach, «seg vilde med Gliede have ssset mig
for nein asdjde Vens Styld, men Galdsbeviset er itte
mit.«
Spottet paa dette blev udtalt saa lavt, at det gis tabt
svk Levi. Dan vidste, at han badde bitt den talendes
Stemme tidltgete, men han kunde sat Dieblittet itle basie,
hvoe det vat. Levt listede sig neermete Daten.
»Detsom De snslek at vive det,« svarede Sagt-men,
»in-gut det ilte er min Fremgangscnaade at aplyse noget
am Fortetningeasfeeret —- itte min Fremganggmaade —,
det tillmet Juden, Levi Rosenhaum Jea sorssgte at
overtale ham til at have Medlidenhed med Beck, nien hatt
vilde ilte —- nej, ban vilde itle.«
Levis Haar reiste sig paa bang Vvved. Selvstlgelig
maatte nagen i Sagt-terms Vatelse væte vidende one
Sagens rette Sammenhæng, lhi Levi ovsangede Okdet
»Na-IX
»du-w siget De?« spurgte Sagt-treten rasende.
»Jeg siget, at De maa pg slal apgive Geldsbeviset.«
Denne Gang lunde der ttle viere Totvl am, at dette
var den gamle Kontotbetients Stemmr.
Derblev en tort Pause. Stegs-treten begvndte i en
sagte on asmaalt Tone
-Maaste De er tFeetd med at kjve dette Kontor?
Dei et saudellg vaa Tibe, at der bllvet sat en Stamm- for
aIe M subtydelsen En Flygtntng sie den tussiste
Arme, en stasaldm sra bittenden-mein levet under et
seen-ed Raps-, uden saa nieset sein et Reis-pay Deteg
iele M et en enefle Zahn-della J alle Ist-se Iae bat ies
Reis-Ida reader stritt-as t paab m, atDesknlde
IM M —- h sub-Ue IF. IMM III Gebilde
O
Z
overleveret til Politiet!« Sagsoreren rejste sig sast bestemt
paa at ndstre sin Trusel.
»Bent!« asbrsd den ssrste Taler, soni niste siig at viere
ingen anden end Abrabam Vorges- »Vent! Politiet stnl
heute-Z til Dein! Jeg tomnter sor at saa Oplysninaer om,
bvad der er blevet as Or. Bett-Z Formue!«
Sagt-kenn sorsainmen. Estet det, soni paasulgte
var det tlart, at han itte hav)e ventet, at Samtalen skntde
saa en saadan Vending. Saa tænae han tunde, nirg
tede lian sin Brtdex men den ganile Kontorbstsent sad inde
med nimodsisgesige Vidnesbvrd Da ban blev tvunget til
at after-We Regnstab sor fine Traiis.ittiotier nied Beit, sores
flog Sandbaiti, at ban snrst maatte heute sine Beger i sin
private Betig, og derpaa sorssgte ban nied Maqt at bane
sia Vej nd as Verretset. Levi luvde hart tilstrastteliai.
Don sandt det niest tuåsende at trertte sig tilli.tge, ssr bang
Tsiirrvcrrelse dlev betendt. Men denne nventede Opdngelse
vilde sorandre den bete Tingenes Zustand. Mirjnins
Mond var iite langer en sattia, saiaatet LandsbvsStole
niester, der var truet nied nundanaelia Rnin, sra livilten
tmn tnn tnnde litive reddet vrd sin Keine-J Arn. Han vilde
itte bist btive isnstieengig, net-n, sont chi tnttede, endog
meaet rig. Med hans Fortnne vitde banS sociale Stilling
blive sorandret. Vsd Fedsel oa cpdragelse tilborte
Bett Stedets bedste Familie-. J Besiddelse as Midler
vilde han ca bnns jsdiste Kone satte-J paa samme Tritt
sont Kammerbertem sor hvein Levi alte sine Tage bavde
varet vant til nied dnb Ærbsdigbed at tage Hatten as fig,
oa han havde varet nieget sornaset, nanr denne Dilsen btev
besoaret ined et tort But. De tunde muliavig des-ge
boeranore — band Sester Mirjain og Kainmerherrens
Familie! Jeden havde itte inindste Tvivt ani, at banS
Ssster not oidste, bvorledes hun stnlde obs-re sia i fine
Selstaber. Og hville Udsigter var der itte sar bang lille
Naonet Te Inaatte saa sat i den bedste Lage, oa der maatte
got-es alt mutigt sor at saa dam rast igen. Da vitde han
vise dein, hvad et jødist Barn tan blioe til. Med Densyn
til Mirjam selb, bestuttede Levi, at liun itte alene stulde
have sin Del as Arven nied ksienter da Rentes Reuter, bvils
tet ban havde udregnet den soregaaende Asten, men hertil
vilde ban ssje bendes Del i Farretningens Fortjeneste.
Oele Belabet vilde stige til en Sum, sont endog Dr. B.ct
itte vitde saraate.
J Levis Tanter var Stolemesteren nn Or. Beet. Det
er sorbansende, lwilten Forstel der bliver gjort paa Fett
ved en liden Forandring i derei· Petnnicrre Oinstændig
beder. Lad enbver sorssge det soin en Lpgave i moralst
Stieg-reimen i bvittet Forbold en Mand vil stige ined sin
zerniuc Du liar tendt bain i en Afbaengigbedz Forsats
ning, sont en, der trcrngte til Hierin eiler i det mindste
ioin en, der intet gælderiVesdgin Dnad sizer du am
han« Han tonnner altsor oft-; ban sidder altsor lange:
tmn er udannet; bans Mancrer ue simvle; han er tedi
tomnieligz lsan er dum; ban er pantrasngendex lun er be
dragerist: ban er attsar god: han er itle aod not. Der
er bundrede Ting vcd hani, sont du leeager Marte til, nien
itte tan sordrage, cg not et tiuiidrede soin du mutigvis tan
sordrage, men so:n du itte meerter. Forndsæt nu, at det
sainnie Menneste pludssrljg bliver sat i en brdre Forsatning
Forriae Asten ertlcerede du bani sont en Ptageaandx Ma
deren gabeve as Kedsnmbed, og Tritte-en vilde itte lægae
bort sin sidste nn Vog i banz Neerncrretsr. Hm er aldeles
den samnie Person, naar dn naste Morgen hour-, at ban
bar saaet en Arv paa snrretyve Tusinde Kronen Hvilten
sorstellig Modtaaelse insder itte den ,,tare Mand« oni
Astenen, end den, der ellekss plejede at blide bani til Del!
Du tlanper hain paa Stute-ekeln du trytler varait banä
Daand, oa du gratulerer ba:n tun det hierteiigstr. Mo
deren stniler, og Tatteren er Qpiiicertsomhedeii selv, hvor
lange lian end btioer siddende — ja tangere-, desto bebte
Du nnderviser bani i en sorstellig Tone, dersvm du bliver
nfdt til det; du advarer hom· inenet soesigtig og tlapper
ham tærteanende; du opdager pludsklig i bam et Utal as
Fortrasseligbeder og Naturgaver, sain attid vilde have ver
ret utendte sor dig, dersom ban itte havde arvet saa niange
Pengek Tet er ihte Grad vdmyrende sdr as atle —- sor
dig og sor mig, min Leser, som netop bar varet titenstand
for en saadan Hilsen og er bleoen msdt med en saadan
smigrende Modtagelse — at overveje, bunt meget as alt
dette maaste passen itte i nagen Maade paa oz selv, men
baa udvortes Omsteendigbeder, og er lige saa suldstandig
usarnnienbeengende nied dort virtetige Feg, sont Jalten vi
beugen eller Stotten vi biet-er. Dog er det i has Grad
ogsaa betærende. Thi det viser, as book tidet Beerd Dej
agtelsen er bog dens MajoriteL sont altid holder sig til den«
sont bar Lytten med sig, da bbor hurtig enbver liden Be
givenbed, der vaa ingen Maade bessrer vor Karatter eller
Fortjeneste, tan atre Regning paa saa nieget enten as Ver
dens Venstab eller as dens Kinde. Folt vil pkise dig, naar
du gar godt iinod dig fett-. Men lad os itte beuge Reli
gionen til Djælp sor vor Vindesltze og tale om Farsnnets
Stnrelse, naar vi simpelt ben tilbeder enten Mammon eller
Locken.
Jngen tan undreg paa, at Jeden Levi nu havde ganste
andre Tanter oni fin Svager. · Undertiden sandt ban det
nasten upassende sor en saadan Mand at viere i Staat
flab nied Levi Rosenhauni, der var Jsde og tun esede en
Butit. Dele Besen titbage til Landsbyen var ban dptaget
meb saadanne Tanter. can vilde itte gaa gennetn Lands
bnen; ban sdnteg itte oni at nisde nagen as fine Betendte.
Dan vatgte Bagvejen —- den samme, ad bvilten den gamle
Kontoebetsent var tonnnet den fertige Aste-n Jdet ban
saaledes git sordvbet i sineegneTanter oa saa ich i Besen,
bidste ban itte as noget, ssr han stod Ansiat til Ansigt med
stn Ssster. han bavde itte set paa hende i manae Aar
Jndtil sidste Nat bat-de ban itte set bende. Hvor sorandret
hun saa ud; bvor bleg og adterrett Den genftdtge Genteni
detse var overvaldendr. Mittan tenttede sin Daand tit
sit Vierte og bavde saldet omtuld, dersom bendes Bruder
ittehavde ststtet bendr. Dette Dieblit udjavnede det, sont
lar- sldstiselse bat-de reist imellem dem. Dun sortalte
dam, at hun seemdeles bar Miesam Rosenhaunn band egen
Sssey teosatt og tærlig som attid. Dem fartalte dain
ogsaa, bvorsor bun bar bleden en Mitten, eller retteee
puttruen til en Leisten. Levt biete paa alt, stille og irr
bsdig, idet bati terrede Taarerne dort fra stne Dim.
»Im du ttlgive sta, Metam, sor alt det ende, sein
ieg bat gjoet imod digs Jeg idestod det ilte —- jeg iotsivd
det tite.« Levi vilde med Gliede have forsitket hende din,
at nu vilde alt blive gebt-, men han naaede dct itle.
Mitjam vilde itte lade ham soettcette need det, ivm
han havde begvndt. Det var l)ende, fotn tnaatte bede om
Tilgivelse, itke for det, som hnn havde gjott, men for dets
Zeiger
»Am min Fadet er dsd uden at vrlfigne mig. Men
Moder vil modtage mig; jeg ved det og mit Bam, vor
tiue Lkvi —« Miqum staut-fed- et ejkviie »L; min
Mond-« spnegte hun ftygtsolnh idet lntn iaa ind i tin
Bruder-Z Ansigt.
Han niltede bifaldende. Det Var nu Levis- an at
fortcelle one Moderen. Dette gjotde lzan Ined itsrftx Var
tomhed, idet han fotssgte at ovetbevife Mitjani inn, at der
var ingen vitlelig Fatr. Men hans SIstet kostet-c dein
vt paa Hdvedei. Dun tcenlte atidekledes. »Lg Levi dilde
ilte have tendt Vud estet hendc!« Dette var de eneste be
brejdende Ord, sank undslan Miejamsts Labet. Men chi
ffltey bdilten Katlighed hans lidenftadelige Fanatisme
havde adstilt.
Det var let at gekt e Sanesen-I sp Jagd-de Bliltez men
Levi fragtede for Jalgeme af den plndselige Odetrastelfb
Oan vxlde sorberede sin Moder vaa Meint- Mikjnm sittlde
komme otn Aftenen ad den Vej, sont git gcnnem »Wka
J sit inderste gyfte Levi ved Tonken one den Virtning, som
en aabendat Fotianing muligvis vilde frembkinge over
hele Landsbyen. Han var baade bestem-net oder det for
bigangne og bange for det tiltommende.
Sau dvbt bavde de dastet optaget med dekeg egne An
liggendek, at det var lange efter, at Levi hat-de sagt Far
vel til fin Saiten fIt han etindkede, at hun var gaaet
bjem, uden at faa den ftore Not-ed am hendes Mandd
uventede thmue. Ved namnete Oderdejelse var det tnaai
fle bedft at dente, indtil det var aldeles sittett. Poeges
og den gamle Kontvtdetjent vilde sitteet not uden Ophold
meddele dem Udfaldet.
Da Levi teaadte ind i Modetens Verkelse, bat band
Anfigt et Udttvt, sont hun ilte hadde set tidligete. Han
var siensynlig meget lvttelig, og dog var der en Lung
findighed og en Dsjlidelighed ved hom, lokn synted at
deempe Gladen. Levi btjede sig atdsdig for at tvzie
Moderens Daand J bang Øjne bar han allerede inve
tydige Marter as en, socn snakt vil tildsre en anden Ver
den.
»Den- du talt til Søegetcnetne!« ipargte Fru Rosen
lnum sagte.
Levi niltede bifaldendr. Moderen svntes betoliget.
lsn Stand eftet saa hun atter ov, Ijenldnlig for at give
dan et andet SptrgsmaaL Noget i hans Ansigt lautes
I Zierdeleshed at fangsle hendeg Eine. Nogle Sie
blitte stinede hun paa hatn i Tad5l)ed, verdaa ftmtlede
hun begge sine Arme nd for at geibe hans haand, idet hun
raubte:
»Ledi, bvad er det! Tal, Levi! Oun lomnter til mig!
Ja, min Miejam tommet!« Den gamle Kone fant ttlbage
i sin Stol.
En halv Time senete toni Mikjam til sinModerLs Hug,
tidlig paa Citermiddagen og ad den aabne Landsbygadr.
Levi bavde iendt Bad eftet hende. dan tog ille tangere
noget Denian til, hvad Landsdyens Jndmanete ellet hele
den jsditte Menighed vilde sige om dette.
To Tiiner fenere blev not et Bad iendt til Einle
mefterens Dass —- denne Gang ved ingen anden end Ans
hel. J den tslige Aften svsbte Stdlemefteken tned megen
Farsigtighed sin sage Deeng ind i et start Tdrtleede, og
bat teld Drengen til Jsdens Has. Han lagde forsigtig
sin lille Binde ned ded Siden as Tiedftemodeketk
Te ftod alle dnitking Dun faa fta den ene paa den
anden. For dver enlelt havde hun et Lcd fuldt af Kat
lighed, og hun delfignede Jdkaels Gud for hanc- nndsiges
lige andjeetighed. Men hendes Ler hvilede med fak
egen Ømhed paa sin lange tabte Dattet og Drengen, hvts
udtertede Slitlelie laa datint og tedgt ved hendes Side.
Det dar, som one mange Aus Ftcerlighed dar fokenet i et
Punkt i disse Timer. Miejam og hended Dreng maatte
itte fdtlade hendr. Dun havde givet fin Tatter det, ivcn
Levi aldtig havde varet vidende am, at hnn hadde i Op
dtag at give — Forsilringen om hendes Fadets Tilgivelie,
og hans dsende Velfignelie til hende dg til hendeg nfsdte
Bam.
Der var itteTid til at lese Petgamentrullen den
Aftenx Inen Ftu Notenbaum lagde den atbsdig under fin
Dodedpude til nafte Morgen.
Kapitel XIL
Reitetqmmekalek.
Neste Morgen vifte Fku Litosenbaum sig hvekten i
Butitten eller i den almtndelige Dagligstue· Jtte fordl
den gamle Dame var mere lidende, end hun lmvde merkt
de to sit-sie Dage. Maatte lnm ubevidit vilve vitteliggske
del betendte gammeltestatnentlige Led: »Da han trat sine
Fsvdec ap i Sengen og opgav sin Aanv.« Alle hendeö
Forberedelfek vate blevne udspkle med stor Simoer sont
af en, der vil bringe sit Dus i Orden, spr hun foklader del
for en lang Tit-. Nu, da hun belade havde fin Datter og
Bat-net ved sin Side, svntes hun fuldftandig lyltelig.
Med hensyn til lille Levi var han altfor long til at
tunne lægge sin Glæde for Degen eller aabenbare den ved
noget ydre Team men han Oer fulgte Vedstemodeken i
alle hendes B:vcegelser. Hans Fadek og Moder, ja endog
AnsheL sotn hon havde langteg meget efter, var fokboldgs
viz umangtede. Det san nd, totn otn hans hele biet-te tun
dreges benimod hans Bedstemoder. Mellem de to hekslede
der fnld Forftaaelie og hengivenhev, nagtet ingen at dem
hlvindtil havde tagt et Ord. Vun laste bang Tantee og
hun galtede hans ØnsteL Dog, den hele Tib, medens
han lau og iagttog sin Bedstemodek ellek holdt hendes Daand
mellem sine afmagrede Fingte, tvulmede en Fslelie l hans
lille Vierte, Iaa det ncesten var sont-itzt lll at beistr. Ung
let Levi itte tolle om Dsdem vivste han dag, at hqn inqkt
flulde faa Lov at tomme hie-n til Jesus. Der var intet
totstmllellgt vev Tanten om Dsden for hinn.
(Sluttes).
