— 1
,,Danskeren«,
et Iseuttist Ruhedss og Optysningsstad
tu set sauste Falk i Uns-cita,
udgivet as
DANISILLIJTU!-1-1-.I..nu(«se. l
Block. Mel-k. J
.Danfkeren« udkommer hver Engdag
Iris pr. Aar-gnug i de Formel-e Statersl.50;
til lldlanvet Jst-et
Vladtt betcles i zfucskud Besttlling, Beta
ling, Adkeöfefomndring og alt duldet
angaoeude Bleibet odeesiekest
DAlell Ll"l’ll. l'l"l3L. llOFsIL
Blatt Nebr
Redoktsr: Harald Jenseit.
Ente-feel in tin- Pupt ( lssicts u( Mai-J Nein-»
IS Secemtlælass mutter.
Advoktiping kntvs mxulej lahm-U upijn
Ists-Hemmn
Dennk Gang bar vi et Ocd til vorej
Venner l D anmars. Det er ost
mcget moqwaaliggende at faa dannct en
leviisde Forbindelie nnllem den danka
Memghed og »den Foleneve Kiste« her
vore, til gensidtg Bund-. Men for at
det- tet Inn komme en sank-an Fortun
delse c Stank-, er det cmboendtgt, at man
komme-r til at kende bmanden san grun
dtgt fom mullgtz san leerer man ogfxm
at bebe paa den rette Monde, naar man;
kenver bumndens rette Trang —- og pau»
mangen Maade tan en fanden Fort-m
belse bltve til gensidlg Velsignelfe. Ten
rette Kundskabsbcmgek mellem Dan
makks rg Amerikas leoende Menlgheb
et »Tonfkeken«. Af den oil Les-ferne
kende Taro og Trang bereute, Styx-te
pg Sssghely Glæde og Trængsel; pas
den kon man fsle vokt Rttkelegemes
Puls.
Des-for beder vi vore Abonnevtet og
Vennek i D a n m a tk om at staff- og
en stot Tilgang af nye iUhr-munter dek
hjemme fra. Jngen oit fomyde at
leere vore Forhold hekovre grundcgt at
sende. Og hvem l Domnqtk hat itte
baut-e Singt og Venner hervoka Ter
fok bsr »Danstecen« blipe udbkedt
hierinne; den bsk sindes i enhver »Zum-e
Micsivns« Krebs-, hope man beder for
Decke-IS ngs Fremgang blandt der
hauste Folc.
l
4
l
Tit vor Jndfamling til »Brfpisiiin:
gen as de arbeitsloses Komim Da Vom-«
nu er atfluttet og med det inmkkc sit-int
tot, at vore Benner iali have ftæntn
8221.49, meddeie1«vi,at bete Belebei
et atseiidt til Tumuan nenilig iutt
810 stv 99 Lie.
Tut Poiio er iati nuvguaet Essle
To Komiteen —- i ziolge sit-ji aiitonkius
Danmartgpost — olleiseoe o. t-—·. Eipi
iiidftillebe sin Viitloniheb, hin oi act
modet deng Katzin-er oui in iiliiiitks
Sjtkllands Btfkvp, Dr. tin-til Erst
R »dem det eventuelle streichet-Ö im
nor Jndsamlmg. Soiii oi tiotigere im
omiutt, her Biitop Neid u m Heini-g
optordket til foitiat Uddetmq of Midiei
til saadanne Aibijoeriomitiek, fnxn inm
deleS ville komme til at live undxr Las
outens Folger — og denne Utsdeling
stal fokctageg geiinem Menighedsplksje
founingettm hooroed der ybss eranii
for, at den komme-r de rette Familier i
Hande. Komitekagiererkng Koiimin
ger vilde btioe offentliggjorte, faa snari
de kommer as i Hande.
Tat for den stoke Beredvillighed til
at yde de nsdtidende Hjctipl
- »—---—
J Anlediiing af en Meddelelse i
»Danskeren« for 6te Sept. fm Den
ver, Col., gaaeade ad paa, at Paftok
Fechten b ukgs Viiksomhed ter ssiilde
vom stander anmoder Basis-r Fechten
burg os oin at bctigtige bette. Som
bekendt hin-. Paftot Fichtenburg under
den not-sie Synode organifeket en donst
Menighed i Dem-ein —- Meddelelsen
pai, at dette Arbeit-c stulde viere staat-seh
sym- at hidtjre fra, at Postpr Fech
te nb u r g, der stedse bot i pg atbejder
iDmoer, tillige hak oimtaget Arbeit-et
pas en nokst Synodemenighed.
W
Det er es en Glsde at heulede Ven
sets Opmmkfomhed paa D. J e n se n s
Iltetbtlleden Dank Bill-de i Kisten i
Conneil Stoff-, Ja» er as betydelig
dekorativ Bitt-sing samtivig med, at dek.
hrilek m sinnt Stein-sing over bet.
Dei et ander sor- Iothold heropre en
Iststg strittig Pkydelfy In vi kaut-e
set just- chge at sen »for. d. emilutly
sitt-P Stich-se en cis-case Prydelsr.
It Ist to iet- i »was-lebe Duft-c
Its-Unw- ssothsss esse-v
. ists-Zeus- t M Mtsbch im idem du
is If IOUIIIIIM for kstts
. Os- Itd hats-nim
« , «"·,s ts IM n
l ö
Hvad er Kiliasme?
Da Pasiok F a lck i »Daniieten« Nr.
Zl af 9. August hat meddelt dette Bladg
Lasem at liiliasme er en Lake, iom
Knien til alle Tider hat fokkaitet, men
nu t et seneke Re. fortctsller os, at denne
Lckte hat saadnnne Talgmænd som Bi
sioppetne Mattensen og Skat
R srd am, faa ttot jeg, det ei« paa Tite,
at Bladlts Læseke bltve gjorte beicndtc
tned, hvad Kiltackime tr; ieg spsiget like
for nun egen Tel, men iok Lægioliems
Skyld; tht mange forftaa lice, hvad del
snenes med Ocdet »Kiliag:ne.« ch vil
derivr dede »Danfieien«s Redaktssk om
at give et udisiligt Sim- pka dette
Epoigsmaai.
Brot-eiligst
I- I
J.J.Ki1dsig.
II
l.
Tit kan i vote Lege ikte andre, at
Foik dels ei temmeiig optagne af Eis-Vg
nmalct km ,,.5iiltas3tne« og del-J ei megel
-oivureve paa del Punkt. Tht baade
De faatoldic Ksliattei og de suataldte
Amihlmitek deiaabe sig pna del iamme
Sud i den billige Einst, og der opftaai
neeppe nagen Sekt, udeu at den ogsxsa
liat sin iætlige meke tllei mindre ais-ot
mede Lake om Ktliasmen.
Der give-is i den heilige Ectift napp.
noget Sied, der er biet-en san miginugt,
sqa iouolket, omfoktoltet vg dortstu
tolket sont det, hvkam den hoaedfages
ttge Last-e om »Im·mdamSc-iget« er hen
tet, nemlcg Joh. Aali 20.l—6
Da det nu et en lcgeiiem Sag, at io
atdie Beiden httver, des nennen tyltci
»de sidfte Ting,« vsl det ogiaa kunne
tatst-Das at man bestæfitgek sig med
Tankee om disse.
Men — lad mig sige det strais —
del ny Testamentes Lake om »Tusind
aatsiigest gioer egmtlig ingen Betei
tigelse til, at dringe netop Spetgg.
maaiet otn »Tusindaargkigei« tnd fom
»Agitationsnummet« — iaaledes er det
viclelig bleven brugt baade ai Kiliastes
Log Untikiliastek — i Menighedens Spel
iden eiter Teaneneg Opiyldelir.
! Thi »Tusindaatsciget'« er enten et
blot ag baet Billede eller ogfaa en Pw
sieti am stnmskiflgaeeng Forhold eftei
kKiiiIi Genkomit. Dei e ultiaa aabens
Ibart, at ket du« itkc til »Ags.tationg
,tinniinei««, ja det bat ikke en Gang fin
deg imn i liiemghedeng Bevsdpthed —
far iet er opiyldt.
Dei stol, lwsg det angaak Tit-en eitet
fiktiiti Genie-mit, kua viere Genitand ioi
set ltqe ista dunkeit oen end siant Haut-,
Iiom No Beste-meines Oid derom ere
;dnnile.
I Tet bsr etindres, at ligeiom intet ei
jtiliceldigt i Verden, end iige i tiludsz
Wing sa-! er det heller ikke teiiaxdigh at
Hoh. Aabenbaking er det sidste Einf- s
Wka — den pit pigietig sie-» m- wde
at bkioe last sidit, det san tneget merk
iom den selv eitlem-, at den angaae de
sit-sie Ding.
Forst, naak et Menneske er beitritet i
Trom, sial man give sig i Lag med de
proietifke Udiagn oq Synek i Lobi Aa
benbaking. Thi du alene ril man have
den nsdvendige Forudictning for For
ftaaeliem neinlig med Blikkei eettet paa
og Livet levet i Troen paa Frelfens state,
iuldliyrdede Geening at stue fee-nati, og
—- ikie mindst — iskfi da vii man have
Troens Lydighed til at bsje fig for Ok
det, og bede om Rande-is Eli-they iaa
vidt vi Menneiker kunne faa Lav at flue
ind bag Fremtideng thhcng. I
Sekteeekne gaa i Reglen den omoendtei
fVeL og derive apioameer der ika detesi
I
Leise iaa mai-gen foevimt Lake am de«4
Tsidste Fing. Dei-Iei- tvinges faa i. Eis-. i
dar luthetike cirie til ogiaa adeniorl
Studente-nun- ai besicftige sig med
des-ne Sag.
F Jeg stal an in km as iaa objektipt
im ennligt, lege at fremftitle haade
Kiliasmens Historie es Skeiitent Leere
one »cnstudaaeseiget« i Detai- oen, at
kdet san tjeue til ask-n cisehed over,
shsilkeu Bindi den-e Lcte list iudtage i
Esset leisteiise pass.
? psrsldsenseir.
W
,,Ziouismen«.
Ei »Du-ern« Jena«-.
, Ul.
At Zionismen endnu stadig er en na
tional, og ikke en religiss Bewegens-,
fremgik ogsaa af Talerne ved sidstledne
Einigkei- M a r N o r d a u for Ess. be
ttagede, at »der endnu sindes Millioner
of Inder-, der intet quer ein den zionii
stiske Bevogelsr. De langes eiter den
cg ved Me, at dete- Lcengfler aller-de
hat antaget Form of et posttivt, p o l i
l
ttil Program. De deder hvek Dag»
ow, at vt man vende tilbage til Jeknin ;
letn. og nnek ille, at vi scetter hele vors
Personligded ind pas Arbeidet, for at
vi lnn lernt-He hieni. Og det tragifle er,
at de ikle felv ere Styld i denne Um
denhed. « Slylden ligger ltos de iokiigs
tige Rabbtnerc, ttl hvem non verfo
raabetz »Hootior holder J eder both-?
Hvotfor tier J? Hut-riet intel- J Illi
edns Mcnighkd med vajcnde Feuer ind
t Zionsstunes Hee- — — » VI bar in
gentagende Gange etllæret offentltg, a:
vt vil tlkc gttbe tnd t Trogiager, og at
Ziontetnen qjvcr endver Huld Frthed til
at lere cftcr sin rtligiøfe Ovetbeviei
ning.«
Man mindesz uvillnarligt de gamle
Rabbinere, »de striitlloqe oq Fan
;Ictne'«. del boldt del bete Israel dom
ira detg Missias og ielv opytdsede den
letbevasgseliqe Meengde til at raubt-:
Giv og Barmhos in! Rotsftkst
korSfasst Feine-! Tit et betrqnende irr
Jordans-, at endnn hat Rtbbinekne dist
farnme Art Magt — og de brugek den.
Endnn stnl lnn nenne-z noqle Okd ni;
Pengeiyrstcn Eir F r a n c i g M o n «
iio re, der ligcimn R ot bichild»
Bari-·- bar vmtet tvug for Jsdclolont
Utmu i « ’.:lckft-na.
Etr M o n t ei t o r e betont-de Zionisi
nun-J focbauscnde lldvtllmq t den fortt
Ttd fiden Programms-IS Fastiættelse
,.VirdetI-Ibtitottcn vrd illc at mælde om
Foretcnxenden dir hat skemlaldt starke
Blgsjstrtnn« —— og vel dar Ziontsmen
ftore Vanileltgltcdek at ovcrvtnde, mes
»v.d Dlaalet vtnler Jerusalem, fttaas
lendc i fin fulke GlaneJ
Und vere, at der liggkr uogen Oder
drtvelie i hans inritnckvnte Ord; nt.n
under Betragtning of del koste Tit-stunk
— et Bevæqelten unagtciig en gf dem,
von-for hvtlke den vldcnstabelige Histo
ntek nma studie, imär han vtl sage Am
fag og Läutrung Det synes vtklcttg
sua —- selv for en selig og negtens
Tanlcgang — at Zioniemen t sig inde
bæter et Liv, der prger ud omsk de al
windkltge Love for Bevwgelsemes
Fremlomft og ancn —- peger op imod
ch Undecet.
VI vil Verlor et Lieblil betragtc,
Momenten !
i Gnds Ost-de Lus.
Nam- nmn innitnenligner Jsmrlg
Historie med alle lendte Foltrflcth Hi
storie da springt-r det stritt-z t Einen-z
at, ins-nel Hedningeiollenss Historie —- (
llm langt mnn lon folge dem tildqu t
Itden —- stqor freut as tnytlwlpgtflts
Tonger, bcgynder Jst-alle Historie
fnld Klar-lieh i ieloe dkt vtrleltqe Livs
lloce Dnglysz J Jsrnslg Liv er ile
Tale vm en»SognvtIt-J:«tp« instit-g Vir
keligbtd bngeitkr -- her er ingan Enm
mknblandmg ai Gilde-r og Mknnestcr
faul-des sont bog alls- andre Fott Tm
dsllige Einst er neinqu ene og alt-n
»-Kilden« til del-I Jerstels innnessicInH
Historie-. Hetvsd beoeskr Jena-H
.,Jodesoltet« sig for Almen der vil fe,!
inm ,,llndcret tblandt Rollen« IS
met er isslv lsgeiom desto Vcstone en nn
d·rfuld Llalzettbattng im Gut-, de! ent- ;
steigende-, uiorllarligc det for det natur !
tige Mennesle ubi·gr:belige, Historiqu
store Gar-de. Og hvad er det da, sont.
gttr Israel selv til et U n de r? Dei er!
Gnds Udvælgelse, ene og ulene.:
Her lan hverlen trcetles im eller lcegch
til. Underet kan netnltg ille iokllnrethj
lun aubenberes ita Gad. Verlor er
det, at Israel-z hele historie et— i»
Ivlge Guds Naadegaver og qud til
dette Fall —- selve Guds ist-ges Historie
paa Jocden lige til den Tit-, da Israel
ved at fotnægte og lcrsfceste sitt Mes
sias, vor Herte Jesus, forbwd sig mod?
stn Hist-pries stock Maal og fanledeeI
frq da as sank fuldfttendig paa vildel
Veje — netnlig dort fra sit eget Maul.
Men da Jst-seid Historie fanledes et
Gndi Aabendaringslzistokie, giver den
et sanfte fotftelligt Synspnntt for Fol
lelykle og Idlkenlykle end alle qndee
Fell-flag- historir. Dette Synepunkt
gensindei i hele den gantle Post, i alle
Bette-II Okd til Follet, være fis i hi
stoeiens Gang, i Proseteenes Abt-erster
og Fotjættelley i Sangetnes Suk og
Unger, i deres Glcde og Los-fang.
Dette Syntpuntt et: Paqttroflas
ben·
Des alle andre Zollellnq vieler der
mangfoldige og fotstellignetede Ilse
fagec ind pas Foltetd Irivfel eller
Ulytlez ho- Jsrsel qlene er Sollen
lemak es Stobne beste-It If dets
Fort-old til Posten kned den levende
Und. VI — del at merke — enhver
Jstaelit ved dette fer den ntesi api
dende sendet Lebe-, detts selstgnelfe
II den« Judenhetsr. Der er her ikte
kalt »st- Ctitdtnnndess soff-nd pu,
l
F I
ved de, at, hvttd den enkelte Jäkaeltt
levek i sit Vierte, i sit Hieni, idet offen
ltge Ltv —- det dar Betydntnq for det
bete Falte Kauk. Fort-Inder de ftg
Intod Gttds Zagt tit Fotket, da tvtngek
de Boot-us Forbandelse over Wolken
leotk de med Glckde og Lyft i Lovctt do
folgt-r dcns Vetssgnetse Futter
Israel er Unvstet Jatet andet Folk
gtvtg der, fom fault-des er set Lksgemk
—- dett Egtsnfkatx der vsd Kttftttsz sont
Hooedet er ttcvotvet paa Gabe txycs IS
tat-t, thens Mentghcd
Mut derttl svatek da kgsaa, at intet
endet Fett bar en better-It. olfne til vers
nennt-not ztentttdsszokmttelie hotlendes
hos Gurt Alte vt andre-, optundne of
thntstgtsmco Foltoflom hattet strtftus
»Ja og Amen« p: a Gut-it- ,totja-ttufkrt
tst Asm.ttdeltahso. ttutt Jetost uak en
JOHN-Use l Ettrtelt«ghtp. Ttpt stin
Nandegnvsc og sit Rom tortrudet Guts
tkkcn s
Vi M da updcktwe bist mg tqos txt-«
ttotnske Moment: »F t o n t e m t- n hoc
Ntttidetts Jodfr" out-rot de tot-»N- Ho
wdmttsk et- tal Jsmkte Otttotttc Vogt
ttoskabett og zrtsmttdstotjttsit tim. 1
Hat-old Jtsn fett. l
l
A COD
Lidt om Juvilæumsfesten
i Hamptom Revis.
»Oui«-r Hsnkm Un ban » gov, og
Datssz Mtskunned varex rundeln1.« (-Bj.
luf. l); det er Tom-n paa den qamns
Zangen- Sang. Bette var ogjaxi To
nen paa Sangs-n I Hatt-man I diese Jus
brldngen Ja hvot ftøm at tende- dcnm
Zang, som kmgt besann-, hng Tore er
nenne sammt uos alle Elæqict og til
.1UeTidek, og som, Uvot den drob-i
igknnmh tan fim de btustne Strenge tu
at tlmge par I-y. Lad sna den-, a:
den Mc ladet nge kraft-g og mægng
yosz alle og tu alle Zwei-, er det vio
denne Tons- t» jun-ges med, vtl den bog
give Gksnktang 1 Hut-meiska Sah-.
Den knnde vel oqiaa have mdt klaren
og mægkiqece yctz men jsg et form-Jst
otn, at den lsd hpjl nat U. at naa fusni
nl Gndg Traum Og om der end staat
nie-get ulbagc at ønsle for dum« Meinig
hcvz Vedkomnnsnde, jaa hn det bog
figessz at nenne Zang, but junqu hu;
og den er ogsaa bitt-en kmrece og tra
ttgkte 1 de 25 AaI,V«etjgi1s.di-nhnk br
Itaakt. Mm dcsnne Tone paa Laran
bktster Vierter, Moden-n synxzksr den int
1 Bannen-klein nnsns nun Mikr: Hei-m
lad ten bcslandjg iydc Dir ndxz cg Itks
blwe ovetrooetaf Buben-z stuuisndk
Sma. Aa ja, ogfaa tun unge med d
cnange Idealist for Exe, snnger von
lruog Beiden-z Ins-im zum-r mang
Det sag er her, bvoroin tsxiic san ngesö
ital jsg Ikke amorti. Mut Heini-n um
puie1, M Ian sigecs om cis L:«t.
Manqe Vennet jca sur-: og ncrr
vare Inøotc I txt-sie Ta»k- for iainmcn
Inisd Mem-gwan bist at inth denn
Eang. As De Prkkjteh soin I Den im
svnndne zw, have dem-m Tssknm Mung
heb, Date knn nl Siehe Amor V. Han
sen, Ihnme N- Laf» on A. M- An
denen, Witwer Z. Tat Pkcefncnc
M. GULL Hp-;nckk, Ja» H. P. Bitte-l
sen, Blum Nebr» og N. E. Musen,
Bette-ford, E. Tat-, kunde Mc give
Mode-. Deguden oake m Eteoe Pia
steme J. Marias-sein Turm-m Ncb.,
C. cheljem fot Ein-may M. Th
Jenseit, Stapleautft, Neb. og E. Klugh,
St. Paul, Neb» og bei-usw Studen
terne J P. Jenseit, Th. Bui va Can
dtdat N- P- Samtstu- M.n keng
oak dct en Glæde for Presterne H.
Hausen og A. M. Andersen at være
med. Disse, som have tagt faa mange
streitet ! denne Mentghedg Acht-the og
voret used at dsje Nybyggerlivew Be
spcerligheder. Og jeg sage-r itke feil,
naak jeg set der-s Vedtommende uma
lek, at deces hierin vare fyldte af Pris
ul herren, for hanc Godhed mod dem
og Meniaheheni de sonnt-ne 25 sat.
Naar de ladet Tanken gaa ttlbage og
dvæler ved te mange Minder og den
Tit-, da de stod der i derez kraftigste
Alber; ja,da er der anget, der maa
fylde dem Hinter und Lov og Pu
til Herren. Nu stod ve« alter i denne
Mem-hva Foriamling — og Gud sie
Lev, begge end-m starke og fande —
meu de graa haar hat stonet dere
Jsir. Ia ic, man market-e Lovianqeu
i hie-M has ditse to Demut Guido
tmnd, fordi de kund- vme tuev ved
dein-e antlæumsfest. Og en anven
Tini ital i denn- Iorbindelfe endnu si
ses til dete- hæven dem at de staa
end-m blandt vort hauste Falk og i
Denk-II set-sing used des sammt kraft
fulde Mod, iou i Liveis friste Baar.
»Am-« besonde- vel at tilde-, as
Vil Oel syst-a spart ssldt for M fidfie
stets- m instit ds, er its W paa,I
l 1
Modet skal findes des-, og tske sig med
liq-- saa stntk en straft sont nogensindr.
Mut da nogle as de mange Sonnen de
nat-e ockket tned at opfoftke, tmde tnd t
R.ellettte, og sortscotte Asbejdet.
En ndwltq Betettting ont hele Ma
det, og Unad der blev talt, slal seg tkte
sorsege at qtvez men blot lketndrage en
kelte at Honedtmklenr.
Festen ttarede t Z Dage, med to Mo
der ottt Tagen attdtaqen Eondagett, da
vi Mode tte Moder. Stor vor den
Naslle as Vtgne, sont paa dtttne Dag
tnllksde tnd paa Blatt-few og stok var
den State, sottt santledes tden bvggelige
Kiste Hcokvel den tlke er sno ltlle.
var dett dog suldt ttl chettgseL satt
selve Altentngett monlte benyties sont
S ddettlads. Menge satnledes ogsact
psn dsttste Don ont »Hm-end Botd,«
ot’11—-t·tdr b Hnttsen boldt Ekttflklnlem
ltsot htt: mtndsde dsttt om Ftelseretn
dit hatt lud til Brkds tned de 2 Dtrlple
tE »aus oq drad Vsodes med dem, og
ttetsiqttede det. (t«t.t. ::-t. But. Den-sitt
ntædttede Pastor A. ZUL Andersett onek
Tagen-.- Telst og totedoldt se tætltg
Brttnaelsett tot at lattne d«ioe ovttojet,
nq Aatlagkn sok al stotnedrelse (Telt«t
Lut. H, l—-l l). Den. sotn sættek sitt
nd over olt, dtsad der te Lov og Ret,
tsnten det satt er den botgetltge Loo
sller Gabe Lott, Itan onltojer sig selaz
wen ttttn stal bltne forttedket. Et Els
etnpel pno denne Qphoselse have vt t
den toetorne Satt (Lul.15), da hatt
icettek ttg nd over den Lott, der eti
Ende-niemand fotlader det og gaar ttd
tVetden book nan vtl onst-e sin egen
Heu-e Da bleo hctn sotnedtet· El
Etsentpel poa fand Selvfontedrelse
have ot t den sont-ne Son, da han gaat
t sig selv og addtvdet«: »Jet; nor lyndet
-- jeg er ttte oasrd at kuldeg dtn Son
— da dltv dan ovbøset Det sontnte
Etode man enhoer, sont evtgt vtl op
des-M ittdtage het.
Otn Elternttddagen var der Ung
dotnentode, hoor Pastot H. Hat-sitt
tatte ttl de unge. Paa en leoende
Wende fttldtede oon tot dent den rtge
Ystgltng. (Mttd. l!«), og jeg trenlet
tntg slsre as de ange der tnaotte ved at
lntte ttt dtstttte Tale, mt dg da stge ttl
stg selv, »det er tntg. det er nttg.« Ja
-.;td kaa de ntctatte lage siq dentte Advar
tel ttl Vierte-, og tlte gaa dort sont glnqs
Augen« ttden totstat taa Sagen ttctttt
Ltn thtenett tttlte otttst Postor Vl. M.
selttdetten over Lebe-ne t Joh. 4, Jst-—
·ts. Hatt adtalte, at da hatt sotlod
nenne Meoiglted, tæntte hatt paa dtete
Ltd. v: finde der —-— t Fothold ttl dentte
·).Itt·tttqlteo: ,,oct see Pckatket«tte, de ett
allen-de ltotde ttl Hosten« Quid t, stät
Ttt ltat unstet soatst t de Li- tlluk, denne
Mentglno nnk bestaaet; og der er ogsaa
heftet Entgl
Hoot tneget cts dem-, der stta Un til
lctsgzts den ettlelte, er ttte Sagen dek.
csq det staat ttl Herren at afgarez nten
Zagen er, otn der soaeJ og ltnstt-g.
Eint-g tilea der logt Vcegt paa Ordenrx
»Pttadet de slttlle glasde ftg ttthobs»
dastde dtn sont fast-, og den sont hinter-«
(Jalt. «l. :t«;). Tet, sont er det stote
tolles Metal, ek, om det- tan bltve hastet
Fragt ttl det evige Liv, at baude de
ange og ckldke satt tont.ae i et personltgt
Samsand med detes erlser. Da
spotgto der tkte otn, hvetn der horsaaet.
og hvcnt der hat haftet; tnen vt glaede
oo ttlhode, naar der er hattet Fragt til
et evtgt Lin. Det blev desttden alte-n
lxgt fremd-ragen hvctd derer nadvendtgt:
Bettngctleene tot-, onst det skal oedvake,
ot der hpstes Fragt til et evigt Ltv.
Den stonne Sædoone, sont finde-s her
mere end desleite Sude-, nted at sam
leo t Guds has one Studagen, Andagt
tHsetntnene og itemdelesz ja den er
god t sig selv; men der nttta være Ltvt
alt dene, hvts der vedvotende stat ds
stes Fragt ttl et evigt Liv. Det er en
statt Sædoane og en goo Sædvane, de
unge her hoc saaet, at soatlei t Sud
Hao otn Sondagen, ja sandelig nteget
vedre end ont de havoe for Sædvane at
samles pact Godetne eller i Beiden
Locnt og Sth « i Salonekne elle
Bqlstncenez men der matt sind-s not al
Livet t Menigheden, og blnndt de ttngei
og t denne Stedvtnm satt der samtidtgtT
htstes Fragt til et evist Liv. Dette er
en Betittgelfe tot Mentghedens Gestatten
og den« Bevorelse lta at bltve en dsd
Mentgyed, hvor tun Jokmente sindes
men latet Lip. Js, denen bevare
denne Meniglped, at der bestandig man
saaeo og hsstes, og i endntt riqere Maul
end htdindttl. th da her matt tust-I
en Heer mcgtiq til Many i herren
Lec
lMenighedeu dlev des-den ander sit
det often windet m den Und-, deni
de teil-sue Ist dar W Onstsnd
sor. Ud sco Ez. 47 sap. klet- des
tat-des out den Rade-« sied, der t
L —
saa mange Aar bar tislet gennem deune
Mentghed. Og den hat kistet til Vet
stgnelse for mange; men iIIe for alle.
Menge eke at ligne ved Sumpene, der
fandteg neek Flodens rislendc Strom
(Ez 47, ll), men sum ikke vare kam-te
t sjvkbtndelse med bitt, og des-for rqadne.
Bantroen, rigegvldigheden og Zelt-ret
fascdigheden eke faodmme Samue, som
Me denne Naadens Strom ltar faaet
Lov at sente. De ere nask ved Flehen,
men ikke i Forbmdetie hernied. og der
for ere de Ikke instit-. Men Strom-um
slyder der endnu, og noler ogsaa ved
vssfe Saume; kunne de blot fommei
Focbmdelfe derived-, da skulde ogfaa de
bltve stifte.
Ja, der er meget, so n vel not kunde
fremdtageg til Tot-T : for denne Mc
ntghed, — book tr den Menigheo,
huorom dette skke hu siges, —- mcn der
er da Und ske Lou ogjnct wegst, som er
vnsvætbtgt· og iom man fandclig tkce
nma satte Vmg paa, iclo out dette
muner iutet Vætd hat for Gut-. Tet
san figes om denne Mecnghed som et
Hele, at den at Ttd hnr været oetvtllig
nl at yde og diesem-, hvor der tkcengteö,
og Me its-met tilbnge for at bæte sitt
Del as Santiundets Bitt-de Jeg stal
ikke faktte den op sont et Eteempel for
andre Mentgheder. ntcn jeg vover all-ge
vel at udtate: gtd det endda satt saadan
ud I alle vore Menigttedcr tuttdt om i
Samfundetz da ttok jeg, Snmfundet
tunde løfte met-e, end det m« form-tun
Dog ttsdes jeg til at vedfojc her t Pa
kentbe6: Jeg hunder, den-te Mentghed
otl folge andre Menighedeks Ekeemvel
i Forhotd ttt Stolen i Blatt, og ikke
stack titbage her, med at hjælpe og satte
denne Samfundstsyrde, tm da der tren
gee san haardt. Da denne Mentghed
saa rtgehg ek velsiqnet baade i timelig
Weg quildelig Henseende, bltvet Anivaret
Ho ogtaa meget Mitte-.
! Ja, vokt Gaste et for denne Menigs
Eber-, at den vedvarende man vom-, og at
der maa blive heftet rigehg Fragt til
et evigt Liv. Der er saaet Sæd not til
at bringe en god Host, og der er Sevi
jocd not, hvvtfor stulde da Fktsgtm
udebltve. Ja maa Herren soa vetsigtte
dem-e Mensghed mcd desto Priest, og
velsigneven Gerning, der trofast sves
her; hatte Navn txt Ære og mange tti
steife Sac- Tnk for at Nærlighed og
Vetvtlltghcd, hvormed vi t dtose Dage
bteve wehte
En Denk-get
xra giirlec og gilkolen
Mreug Range vix orage ind.
»Hu hat lege til de eiuuiencne Tage
vom umulcgc for ice-minde- og spscnlt
Ioc Nnopcrne, houd enten de ouie Oc
Jougemsznjjenoe euer hinne- Minima
:1er, m komme end c Lhtbeh IF feine
TIqu en of de jmnnmnuc nutzymvlet
Ehiem na et dumgt zonøg Puu ut ktgge
Huld-»Im yos Lan-nennst Punkt-) Land.
!»Pwchtamtgman M:u;kr,« de heut
Jyutnske Missionmer have- silsm lssicb
Ist-met veo Theben-» Gut-nie ned Iuoo
Jndtmog but pia, at Lptetle Ihtkde
lgenes hojc og Bocke-te umc, san Mir-IS
Jeonge kunve drage mo. Mut htoul
Umgeer Nu niedheleø del tin-blutw,
at helle Aste-es »lukkede Laub-« hat nobnet
Iig lud-. Missionak Schau bei hat
faaet Lov at komme et goot Stykte lud
og sit decunvek Lekctghev nl at Jorkynde
List-angehn og addele Bogen zolket
var I Begyndetien meget tmgtrosst, men
Sehne bel kom dog ienere e Tale
endogfaa med Lamme, og de vake ingen
umde uvillige ul at here paa hom.
an mengte skem ul Byeme Schipki
Zog Tink. Alletede I Schnitt iusde site
Æmielcl hom: «che leuger end til
Langiicheniam (v. e. Elefanthcoen); thi
langer ek bei ikke tilladt nogen Euro
paek at strenge frem; ogisa e t du den
fseiteiom com-net saa hast«
Da hem tejste redete, gik en ei de aldsie
heu ved Sitzen of hanc Fett es sagt-e
hats heit: »J er thibens Jacke, sag
jek i Agi!« Des vwg de tangere frem,
og engen gioede dem nogeh
J Forbiadelie hetmed stan sikkett den
Omsieendighed, at det heimste Bibel
selskqb for nylig hat sendt sieee Tusiade
Etsemplakek of det ny Testameuteind
i Theben
Its den til Thibet grenfende Dei qf
Lin-, hope Lsmaecne ogias have stok
Mogt, melses derimob om alvoelige
Focfslgeliek, der have bevitket nogce
eugelste Meiste-access singt, efiet at
Messioaistatioaeme voke edelagtr.
I Jeden-i five Breiten sen ca.
600 Ptsdikeseoce ismerite og Eagcm
fifty-km Enaseliet ei hope-Ue Js
pee. Oper sho af Pressa-ne i km
Irtmniea stsl vcee III-einstm
