»Danskeren«,
It use-giltst Rohen-« sg Oplueningsblad
ist set sanfte Falk i Amerika.
uvgwec u
DANISlL1-l"l’51.«l·I)l-.liul"sh’,
Blum sahn
,Danstekm« udkommet hver L usdag.
Ptis pr. Aufgang i de Forettede Stateksl .50;
til leandet JUN.
sind-c betales i Just-ad Befnlling, Beta
ling, Adrediefomndrjng og alt endet
angaamde Blut-et adressetes:
DAlell Ll«l’1l. l’l’131«. llOUHL
Plain Nebr
Nedattsn Hatald Jenfen.
Ente-teil at thi- Pskst Usticcs us Umir- Fels-»
IS second-Unsi- matten
Atlvertising kuns- nuulc knuwn upon
spoticutiuti.
T r er mdscveset et Intereesant
Spmgsmsral nl RAE-Immers. As Man
get pua Plan-«- og Tod man bei Eins-lex
tw mme til næfte Nummer
sen ogsaa siæiki soc det til Opnaaelsen
as Hovedforinaalet sqa nndvendige Mid
del: Genoplioelie af« det hebkaiske
Sprog. Dei ster, ikke bkot sokdi Je
detne selvfslgelig sorstaa, at en Nation
uden Sprog er pna Fochaand dpint til
at blive en Kastebold soc skemnied Ind
flndelse, men ogsaa sotdc de eee stolte at
ot eie den dersinteste Littekatar i Vei
den. Soni direkte Middel tot Maalet:
Dp.etteisen af et ketsiig tikket Hjemkesd
i Pitcestina. beslnttede man alt paa den
fskste Kunst-es at ssge dannet et »Jens
iski Company,« et stokt Ahn-Bankiers
tagende i Ovekendttemmetse nied Hekzle
Ide.
Eiter grundige Forakbejdee ska den
anden Klingt-M hnor Planet-ne bleve
gddikendte, er nsan nu naaet saa vidt, at
dette Selslab bar saaet Sudstupnosi
paa delc den attkaaede Kapital, nemlsg
2 Millionet Bund Sterling. Med i
denne Gmndkapital niencr man at;
kunne knlonisere Palcefnnaz men ni in
hu udlrykkelig beste-tit, at der nnj ikke
stkidee til Madselolonisaiionem tosend
den tytkisle Sultan dar givkt Jodetne
rller teure Z oniftkengtcsjen ketelig
Zikkckhed og Tillndelse til at tage Lan
det i Besiddetse under tyckist Overdois
hed og garnntetet as Europas Stor
nsagter.
Her ek just det drendende Punkt,
den praktiske Kunde, der stat Insec, oni
Zioniemen skal dlive til Jodefolkets
Gavil, og ikke osn korteke ellek lcengete
Tid give Antisemittsincn sotnyet Styrke
og Vind i Seilene.
Men selv vaa dette oraliiske Qineaai
de, der mkkek saa sakligt ind paa Stor
volitikens Unemceckeiz synes Z oniszinen
at have vundet Sejie i det sidste Ante
Iid. For det Miste bsnyttede 1)r.
her zl sig of den gunstige Lsiliqded,
da steifer Wilhelm lk at Tystkand
ioietog jin bekendte Palastinaieise t Ei
temmet 1896
Heizl dlev bnade nsodtaget i An
dre-ne us thiseren dir suin b kendt e(
Saite-neue- nnntiqe Vin, og Leise-ten
«:ta!le sin uaknie Sonn-»in tot Z«o
weinend Fonnaai. Tillige hat hatt
st:a t i direkte-Ioidindelse nicdznltnnen
Mo, ja! dat til Tal soc fortnentlige
Fortjenestck samt en —- tyxlssk Orden.
Da der tillige kunde nieddeluz angaas
endc de vorige intekcgsekede Maske-e
Stilling, at de saa nied Simipothi pac
Bkvcegelsem kan inan sorftaa, at de let
veqejitrede Zionister nu ved den sidstx
Kongtes eke blevne bestyrkede i det
Daub, at alle politiske Vansteliqdedek
ikal sorsvinde soin paa et Tcyllebud —
og saa snart de ete denveikede, skal Oder
ftntningen til det hellige Land finde
Sted.
Netop paa dette Punkt er det icnidlec:
tid. at Zionisterne have msdt den haar
deste Modstand fra detes egne Stamme
frcender. De vesteuropceiske Indey dec
doende i Lande, hvor diplomatikke For
viklingek med Naboekne here til Dagene
Orden, angstest for ol Aniedning til
Folkehad, tmndei den liberale Presse
mod al ,,jsdisk Selvsteendighed« og sin
dek, at denne hat saaet et scqgtelig
seeligt Udtkyk i Zionisntens Program,
dobdelt furliqt, sordi det ec »barnag
iigt« at seette politiske Kræster i Sol-ig,
naar man ikke dar noget Styringsmidi
del, nogetRor. Det vil kun blive til
yderligeke Ruin for Jede-kne.
Undetligt veniodigt og dog gribende
er det at høke en Fritænkec sont M ax
R o r da u til Foksvar imod saadanne
Unscuelser ans-te paa sidste Kvngreö, at
Gideon inaatte give Afkald baade paa de
22,()00 og paa de 10,000 og nsjes med
de 300 for at fange Sei-. Dei er altid
den vitksonttne Minoritet i Jsdesolket
—- sigee han —— der gav Folket Liv.
Man stulde synes, at Zionistkongred
sen nd sta den Sætning — og den
steinmer nied Sandheden og Distoriend
Vidnesdyrd —- biirde dkage en Konse
kpens ovecsok Jesus Kristue —- Mino
riteten, dei blev dsmt at Idlkets stoce
Mengdr. harakd Jensen.
bells eg Omegn, at Falter hat avlet til
Jede og Kiadcr og lidt Oper-sind til
Die-w for Opfer-Ue of bevtc Die-II at
lese i. En Mond deioppe hoode envog
foaet iaa ston et Ovecskud, at han gas
oS mev en Gan-, stor O15.W, til MIC
sionsatbejdet blandt vokt Folc. Luk- M
oære et lille mG im Herren as til-der,
Brauch der fra at sidkc i Nybyggm
lwets Beivatlighedek, nu bo i pauslede
Hufe, san J, fom Tat dato-, give
Herren en kundhaandet Gans til huns
mange Sagen Fromm iblandt os.
Sltmelig seit-: Det vor fauledes
med Tat til Gub, for hoad pi hme og
sau, at vi fotlsd der site omtslte Nord
Dakota, og med del Haab og den For
naaelse as Ding-ne deroptm ved tugen
nemgaa Nybyggetlivciss Befmrkligheder
mev Uoholde:shed, san tun der ved Guds
Brisignelse blme Hi- m for mange Lands
xtmnd. ket ftorc ozz ikonne vcd del-ne
Kolocniumg her, M u: Dem-n er, saa
at sige, kommen vors Liniksnncsd i zot
kobet oev at gaa fomn med Mensghcd,
Okd og Entkommt og en Ordets Linien
Denn-s sluttkt vi iaa den-It Gang
und Dtlieu til Vennerne i Nord og
»Dansteten W Lief-ke
A. L. J. Ssholm.
G. B. Christiansem
,,Zisnisiiicn«.
Ei »Tidernes Textes-«
11. .
Zianistnens Fremtomit og Program.
Under Jndicytlet af Jedefokiøiget
ferne i Russland. den dekaf opstaaende
Hakme hos Vesteueopaö Inder og
Kristne, samt de forftellige Kolonifas
tionsferlag, som nanntig det jodiste
Pengeatistokrati i Frankiuet, Paris og
London iværkiaite, udsendte den dygtige
Wienetjøde Tr. Theod or Herzl i
1895 et epolegorcnde Strift »Der
Judenftaat. «
H e rzl flaar heti paany til Lud for
Tanken om Jovetnes Tilbagevenden til
det torjcettede Land. —- Skkiiiet et til
stiækkelig ejendommeligt, itke blot efier
jin Jde men endnu nie-re eiter sin Bitt
ning, til at man bot stiite lidt nnjerc
Bekendistad detmed.
Herzl afvisek ftratg den Inst-ven
ding, sont sieblittelig indfindek og ind
fandt fig, at hans Plan er en Utopi.
han antet »Jaderneg Nod« for en til:
strækkelig Kraft, der ,,tigtig anvendt er
nicegtig not til at dtive en stoe Mafkine.
til at befokdre Mennefter og Gotte-R
Og siulde Joderne nu væee for from-,
vil en anden og bedie Generation komme
Te Jeder, fom vil, lan faa dereg Stat
og fotijener den. Og »Jodetneg Nob«
et for hom, den fintdeinnede Verdensi
wand, ilke dovedsagelig de brtitale Fisc
splgelset, nien felve dene: at Jodenie,
ttods dekes ærlige Fuss-g paa at smelie
samtnen nied de Nationer, hvoribtandi
de leve og dn, altigevel er og blivek en
overalt freintned Rate. Horai-me
ete vi tw Pattioter, forgæves bringe vi
de famme Osre af Penge og Blod sont
vore Medbtødre, sokgceves anstecknge
vi as for at ege vore respektive Fast-te
landcs Ry t Kunst og Videnstab, den-g
Nigdoin ved vor Handel og Industri.
Jvoke Fcedrelande, hvor vor Slægt
ofte dar boet Aarhundreder igennem,
bliver vi dog udstkegne sont fremniede,
pfte af saadanne, hvis Stegter endnu
ikte vare iLandet, den Gang note Feder
allerede suktede den« Dei-for niaa alle
nationaltsindede Jeder nied Jubel an
tage hnng Plan — og selv de Jeden
der ftedse snsie at gaa op i de omboende
Folkeilag, kan ikte viere fiendske mod
denne Plan, der dog vil befri Europa
for Jedeproleiariatet og detved fjeene
en Hovedaarsag til Antisemitismm
De vil saa selv faa Fred.
Tit Planens Realifation fokeslog
herzt et stoet Attteselstab »Im-sind
compøny« dannet, selvsslqelig i det
frle England. Dette Selsiab stulde
ovettage Jedeknes Ejendomine i Eu
ropa, afhænde dem vg til Gengceld staffe
Eierne nyt Diemsted iPalæltina. san
soeeflaar Palæstina af mange Grunde.
steft og freut-nett fordi dets blotte
Rav- et Jedwed dytebaee Viertel-any
· detisitft af de aveitnaade prättisieGeitndej
Its-treuen vil veere deneykt over at faa
Mehjcelp fea de mostige Pensefyes
set —- og at de enropæisie Stortnagtet
hellere vil se Jedes-ne indtage Jerusalem
end overgive den heilige Stad til nagen
pelitisi Mast.
, « Uden Zeit-that setzt let eigtigt
her. Dei ee etdeled nahm-sey at en
sie- spe speise-satte s- Entom
JU- IIIN heim also-List til Af
M fee m ein-speise tot-cert; selv
CARL est-es de- sisße ists-TI
. stisssd W M M syr
MM ee es Meer des atene
ski- szgsizs se I- ns hei- ser-ps- ai
,W ig sem- u ißt-:
Jsoraarsage Oemannerrigets Selvoplss
Tnmg.
Og paa den anden Slde lau iliue
land, der stadig nærer den sank-ne For
laetligded sor over det asiatlste Tyrtt
at naa Snezlanalen som Port tll Sp
vejen nt Indien, neeppe faa Loo for
England, Toskland og Amerika at lage
Palastjna Derttl dar alle tre Magter
for store aandeltge og sor Englands
Vedlommende ogsaa materielle Bærdter
reprassenteredei Palastan og Syrren
Bleo Rusland Herr-e her, da var det
nde nied den vtdtstrakte protestanttste
Mtssion i disse herrens Fodspors
Egne.
Endnu stal ncevneo, at Herzl tan
ker sig det stemttdige Zton som et suld
endt Monsterland, en Knlturstat as mo
derneste Kaltder.
Betegnende for H e r z l, der sont saa
mange as de zrornsttsle redete, seld er
Frttænler, anser dan det for densigt-3
meistge, at lldvandrnsgen til Jodiland
sier under Raddlnernes AnsorseL Hatt
formceler sig der llogelig nnd det store,
ortodokse Johesamfnnd, inen paa en
saadan Maade, at dan llart lægger sor
Dagen, at det jlle ster as reljgrose
Grunde. Hatt staar arbødtgt oversor
sine Fadree Tro, Inen »denn-re vrlle v
tade enhver tlioe sallg paa sln Vie, ag
saa og sremsor alt alle vore dyredare
Frttænlere, vor udodelrge Heer, som be
stand-g erodrer nye Omraader sor
Mennesteslægten. «
Det er otgngt, at rnan leegger Meerle
til, hoorledes Zionieknen lrge sra Fad
flen as og endnu fremdelee er en natio
nal jlle en religtos Bevcegelse. En
gansle anden Sag er det, at der i den
ogsaa er stærte religiose Lasngslm nren
seloe dette, at den er national,derettjaer
just ttl mere Hand om, at den vtrlelsa
er l det mindste en Forloder for »der
gansle Jeraels« Frelse til Gndt Der-«
lstuek Uden en nattonal Regertng lass
der tun dlive Tale orn Lmveiidelser a
entelte, der krelses soin Brande ud as
Jlden.
Hollken fangende Magr, der laa t
Herzlg Ord, tendes paa, at to Aar
ester lunde den sørste Zomstlonaree
satnleg i B a sel.
Denne By blev valgt, ille blot paa
IGrund as den-z centrale Beliggenhed
Imen suldt saa weget oaa Grund as
Idsns anerkendte Tolcrance. Lq der er
tsikkert med god Foje dleven fremd-wach
at Herren, hold Arm llle er follortet
ielo oversor det sordltndede Ejendomes
soll, underfnldt dar styret Zionssternee
Valg as Modested. Tdr Basel har sra
kgarnmel Trd as en levende trusten Me
nrgheoz der er over dene« Lin et destemt
lrtsteltgt Press. som siltert lun saa Ste
der i Europa — et Præg, sorn har
staaet mere end en af de Jeder, der blsv
gcestsrtt modtagen as Vase-le lustne
Jnddyggere og som maaste aldrig for
daode trnsset vertelig tevende tm
ftendom. ·
Ttl den lorste Zeomsttongree i Basel
(August1897) modte over 200 Jeder
som Repræsentantet sor overcnaade sor
slelllge jodlste Zornwut-. Her var
Fritaentere sra Besten og ortodoxefra
Osten, leerde Tatrnndtfter og Raddrnere
i Natronaldragt Stde om Stde med
slebne Medeas-acad Anarttster, Ne
sorrnjoder og leistne Jeder, o. s. v.,
alle ttlsamrnen et storslaaet Beole paa,
at Jeden er nok saa hallet-s i aanoellg
Henseende som hoad hanc timelige Lro
anaaar.
Men trods dette Sammensnrium as
reliatose, moralste og soclale Anstaelserz
herstede der dog —- det er det jødlstej
Bldunder —- en ndprceaet Enhedvs
;sslelse, der selvsølgelig i dybeste For-»
stand havde sin Grund rtte i det nanoi »
;nale, men t det gndssolkellge --—- boadz
jbl. a. can see deras, at alle med Bes;
gejstrlng ralte hsjre haandi Veiret ogH
istemmede Verset: »Dersom leg glemrner
dis, Jerusalem, da glemme mig min?
hsjre Hund« — ja, Verm as den re
ligiose Salme 137. Og lige saa storJ
Haar Beaeistringen hver Gang Talente-»
locksquwfeternee - Deo-; be Projekt-H
»der sotn Guds Mund have sorlyndt
agsaa de tilkomtneade Ting i Joraels;
Foltestædar. ;
Men ellets tom der ogsaa destemti
antirelialtse Synspnutter frem, newliO
knaar Talen kam ind paa Jedernesf
»Die-Hat herzt bar protlaaeeret
Zions-merk soae Messin, andre sinderJ
at Sultanen er det, en andea Taler
mte, at en sorsvarlia international
Darantering as Palæstlna sont Jeder
uei Dienste-d var bedre end «Æselryts
W« M Becherias.
z ca as staut-men- varseste Alls-u
ser- er den M Lege es Zorsattey
Inisajedet Was Lords-, en
XI- ssI deinem-h M Jede
Osterso- eu Meiste setl W
s
l
i
i H " « i
met over at have inaatiet opgwe Indie-»
nes Tio nien han synea itke at sagej
etlek brade fig am at sage nagen anden
Og dog et han socn nagen begeistket for
Zionisniem der ligeiocn dar gengivet
»dann et — tokelobig ganske ntst tatvetigt
— Snrrogat tot den sande Religion.
Paa denne Kongkes vedtog nian da
sont Zionismcns Prograin folgende-:
Zianismen titftkæbek Onkel
xtetfen af et for det jadifke
jzotk ketstig sitket Hienifted
zi Palastan — og den tager dette
Topnaaet ved at, l) man bot paa den den.
liigtsnmpsigste Maade ftptte Kvlvnier i
Paterstina as indisse Agekbkugere,
Haandvcertere og Jnduftkidrivende; 2)
otganiieke vg tanite det jsdiskc Falk ved
;ftedtige og atmindetige Foranftaltninger
Jener de forftsllige Landes Lapi-; Ir)
lvcrlle og starke den jadifte Selvsptets(
on nationale eBevidstdsd og 4) fvretaai
forderedende Sk: idt tit bog de forstelligs
Regt-eisiger at ovnaa den Samftemning
svni er nodoendig for Lpnaaetsin a
3 oniemens Maat. i
i
Tette Proqkani verstoan dog føtft
efter starrt Meningsudneteiina Nogse
Bis-nistet (de hitnianttctte ctter prakti
ske) nnfkede nemtig den fiemtidiqestotoi
nisativn fortfat c den tidtiaeres Spar:
altsaa Ovteitelfe at mindre state-nickt
eftetdaanden, mens- de rotitiste Zianiftek
fkaraadede at Rolonifatiom indtit Patæ
stina var Jadetne ketstig tilsitret. Pro- »
grammet gaar attsaa ei: Melleinvej, tdet l
det dog læggek Havedvagien paa de po-« s
litter Zioniftets Plan. ’
Tit Befordking af en hurtig Udvikj
ting vit man sage at samle Jodekne aniz
del hedraiske Spros- Det stat!
nettes op fka de dnde, vg rittetig ers
dedkaiite Foreninger og Bibliotdster H
btevne kanns-de tnndt am. Mai »
niangler endnn——hnan under itar Judet ’
dtev ionslaaet —- et hcbraisf Untvei
sitet i Jeuisateni H
See man nn tilbaae vaa denne tatst
Rongies . da staat m nied uimodstaaelig
Magt, at der dar in ncktdiq Begijttnnn
ivvek den, ncknen noget at ltnqdommetias
’deden5 Vegeiitking rndta —- ag er dis.
ikte ligefom Jadciotkkrt alter denaenncsns
minder din, at det et Vidiiiidekiottit,
dsc FOU, der er ges-nun distsz Fortiotd til
Gnd Hirten kendemæktet vcd Udtiyttst
»Lu- af Tod« ligetoni det en Gang
sial dtive den fokvngende Kraft i Hed
ningetkistenhcden og Verdeneniiesionen
Man niaa saa warm-: Hik denn
Begejstting da som faa mangen anden
ttngdomebevckgetse tun vceret Straaitd
Yittek hat den dannet Livk Dette drret
tigede Spørgsmaal can setnsatgelig
endnu itte faa sit afaprende Evar. Tet
’iit et Bcuægclsm endnu for ung, Inn 2
Aar gamm(t. Men hin-Z man ud fra
kzsvnisknens foretsbige Resultate-, tat
stutte fig til Soatet, da inaa det den-san
hindre, at der er alletede tannet Liv
—- dek et stadig Betst i Strome-mein
sinnt den endnn itte hat naact sit Ho
vedmaat
Der er dannet zioniftiste Fareninger
overatt, hvot der find-es Inder, troende
og natura Hutttgst og talkigst ssyder
diese Foreninget trem isaadanne Lande,
hoor Jadekne ere Genftand ka de fak
fkelligrrtede Fotfplgelseic det er faale
des hemmende hvad der fta den sidttc i
Basel aihatdte Zionifttongtes (15—18
Aug. law- optyites, at i Ru Stand
ere Foteningernes thtal tittaget nied
ZU pCt. i det sidftledne Aar, inens den
gennemsntttige Fremgang for hete den
vorige Verden Inn andragek 25 pCt
J et Land sont det fkie England, hoar
Jsdeknes Kaak have væket mennestei
tige. betæntte dektniud Jadecne fig
nvget, inden de i det bete stuttede fig tit l
Ver-kegelten Men Zioniöniena andenl
Okgtntsativnsforw Sinaatvngcester
for de entette Lande vg Samfund have
mægtigt vttket tit, at de Jst-eh der
indtage en tpttg ellec atventende Stil
ting, have stuuet sig ttt Bevagetsem
Dette sandt iok de engetste Js
derö Ver-kommende Sted ved en stak
Konnt-I i London s. Makts 1898.
· Zinntsinen er sittert jadtarganiseketp
Oderft staat Kangreaiety der er Inde
svtkets hsjefte Internet, og iatnnienfaeti
tes af Detegetede fra Foreninger. Man
sendet Vakften allekede paa den Om
ftændighed« at de Detegeredes Antat
er bteven fardodlet i stet as 2 Jak.
konnte-ten vatatefaa tra sit klars
Intde i Basel en Ihianitomite paa 23
Medtemmer, denne atter et Foreetningss
ndvatg paa s Meptemmer. De. h e r zl
isten et ftadtg bteven qenvatgt sont
set-streuen Ineinand; hats redigeker
frei-dete- Ztvntsasens ene Staat-: »Die
Bett. « Et andet udgaar t Paris.
Dr. MaxRardaiy dervetitte ejer
iIH Ists wesen Mit has saht-taktis
Wsiey er statuten-.
so- It p- asse-U, stehe seh-Iet
En Tur til Nord Dakota.
Den Itz. og M. September var un
derlegnede i N. L. i Kolonien ved Ren
cnakc og Braut-euch for at bei-ge de ice
luthetste Menigheder, ,,Bcthlehem,«
«Bethania« og »Ctinitatis« og elleks
at ie, hvokleves del gtt i timelig Hen
ieeade med note udvaadkede Landsmctad
tic det kolde Norden.
Dei er den saakaldte »Soo Line,« som
libet pp til dtsfe Egnr. Den 12. Sept.
om Aftenea sog vi ad fka Ellcinsieapolis,
iog nieste Das Kl. Mk hand- vi richtige
lagt en Veilcngde qf Hm Mil
J Zeus-take btev vi budt velkomne af
Pasior H. Don jen, fom derka fulgte
»und pp M Dunkeln her-in blas sil
togte tned Vagn en s a 6 Mel ud paa
Landet ttl en Fausten der var kommen
tka det notdltgc Mtchtgam J dctte
Hietn bleo vi tnodtngne tned stot Gelt
Itthed, hootiot ot ttstke Vennetne der
oppr.
Stmls eitet vor Ankotnft degyndte
Landdmtrnd at lttotntne ttl; thi her
skulde netnlig nfhotdes Pfade. Undet
Inlerne, der blev holdt. blev der lagt
adstslltg Vngt paa Menighedens Nat-n.
Bt snsle tun her at tilfsje: Maa Beth
lehemaiolen ret sptede Los og Velsigi
nelfe over vore deeoastende Landstntend
daade i ttntelig og aandelig Denkende
Mentgheden ver ee endnu tun lille og
nden zotfatnlmghus ellet Mete; men
Herren et der, saa komntet det- not et
tstuds Hug tned Tiden.
llnuddclbntt eitet Modetg Elntning,
emk at hnne lmtet en lllle Fctitssitttttg,
ttmntte vl i en Fntt al Sted omkttng et
otte Mit dein-n sont-ne Ettemttddag, fot
at otholde endnu et Mode. Tet vatt
Vethann Metttghed.
Lgfim het- var en ltlle Flok Lands
met-nd iktntledy og oi ttlbragtt en kott
oilfignet Stand samtnen tned dein l Jesu
Naon om Guda Ord. VI matt-de ltdt
of Buhnnjastllleltetenö staune Mecan
telfe. Vt anmmtc blot het: Matt von
Land-Inland der Stids med Medlems
tnetne l det gen-le Bethanta valge den
gode Tel, lom tkte stal tages fta dem.
Summe Alten tog ot at Sted til
Pastor H. Hansens Hiern, hoot Bleir
dntteten hat-de detedt all lot og stont og
byngeltgt, saa ol befandt osZ deroppe
»in the- orle west« nasten sont en
Blip t en Goafetede. Gammelt og not
dleo dtoftet ttl langt nd poa Ratten, til
tnegen indbykdes Gut-le Tit sidst lot
joandl enhott t en vedetlotkgrnde Eøon
Motgenen oprandt sion og klar, ag
nt tog og en Tut ud at se Ptattegaatdett,
der er af fantme Støttelfe totn de andre
Guatde, netnlig link-Bluts Land. Pan
dette Ltntande er der altsaa en skon Ltgs
ded. Tset tneste al Saden vot tndholteh
der stod tun ttldage ltdt Mniskotn paa
Matten, plantet ttl Faden og en Tel
Kartofley samt andte gode Hat-einget.
Frost-n haode endnu tlke tstt noget at
del cned dens batsle Haand.
Eilet saalkoes tned egne Ljne at have
-.igttuget, at der kunde gto sortnnttgc
Haoelager as alle Stagg, gtk vt ttlbag(
vor at le paa den tndaolede Herd: Ovid-,
Aug, Dante og Byg. See-den var to
og iulddooten. Heftene gjorde sig til
gode nnd Busfalogmsset og oart nd
niættet god Hund«
Jmtdletttd nactnede sig Ttden, do ot
fkulde lore ttl Kalen, der ltgget ctnkttng
en it Mel fca Ptastedoltgen. Anten,
sont can fes paa lang Asstand, et lot
lao otdt farbig, at den drugeg ttl Afhob
delie of (,Httogtjenelterne, nten ntangln
Tumu, Ptædtkeltol og Habt-sont.
Tet var tot og skont nt se, da det
netnltg one en nieset trat-l Ttd for Land
Intend der appe, hoorledes alt dleo tagt
tsl Side, og alle tom for at hote Hek
tenH Ord. Tat vor antageltgots otns
tttng 150 Menttesker, Ined ttoke og
ltnoa. Det oak et yndtgt Mode, ot
hoode her l Trinitntss Menlghed; vt
crfatede Strom-ne af den tteenige Gut-S
tmtlighed at flyde ind ivote Hinter
ttl tnegen Velsignelle. Herren fke Ptts
og Tal deklok!
Eiter endt Gudstjeneste sit oi Ajug
hed ttl at htlse paa Vennetne ved Hund
ttyk og en kott Ocdoetsltng. En Del
af zolket oate komne rundt omkttng fea
soestellige Menighedek t Samfundet.
Spanne paa vore mange Spokgh
maal til Vennetne detopoe, vor kott
dette: Set nd ira et Nybyggeeltvs
Syttspunkt, saa have pl Grund til at
otkte tilitedfe. Her et Udsigt ttl oed
Atdejdofltd og Guds Belsignelse at san
n.ed Tiden hyggelige og billige Hieni.
Maasse her not et lidt koldete endt
Syd-Minneiota, SydsDakota, Jan-o
og Nebraska; Inen saa have ol lgen Jot
dele, iom de faone der, laa ol have land
letttd godt Hand loc Feemtidem M
kund-J at oote"Land«stnt«ettd deeoppe tkte
siulle blive destammede l detes Ist-hand
ninger.
Eiter en lllle Udoeksllng med Lands
mand ved sluttet Gudstjenesie, Inaatte
oi igen med Fort af Sted hen til en
Familie at lpiie til Middag. Det var
hos Peter Kamp, tidligeee Medlem at
Trinttatis Menlghed i Aldeet Lea,
Minn. Her tildeagte vi en lllle sksn
Stand ated hoerandee —- en kendt kred
ai Demut Rennen en Stund, iotn
Jeiu Ver-net kunne etlake, naar Weste
een et ldetes Mldte og lyiet fln Ited
hen ooee hele Gamtaletr.
Eiter tee san Ioelod — foede
stestes cedkosnntende denner tun to
Iae —- ee ctlftanden oltlaa stated-I
tdtssdt Landes-nd ved sen-ace, son
Henvendelle
Um
Bidrqg til lldimntninq at Pensterues
Kitte i Kot-entmut
Kpbenhaung Kirlescsg hat i monge
Aar ligget Menigheden i Tranmatl al
oorligt paa Vierte. Byen er volseti
ntroltg Grad, nden at Staten har for
synet den med defornsdne Ritter. Me
niglteden hnr saa toget fot for nd zei
ntllighebeng Vej at tndfatnle Bldrag,
dygge Emanlnkeh Ttstrtltgknler, las
vLitcrtter onsatte og hieripc med Umrin
qen m. m. Ter er allen-de opnnnet et
qtateltgt Rtsnltat t fis-re Smaaltrker
og Ktrtesalr. lst as de fortte Lebt
enne Brtliomhed var de unge Ptgtsrs
Bestttrbeltse for Smaalnker, nuer Vul
iontheden meteimnlet under Lobenhaons
sinkt-fund nteb Sjcellandg Vtskopi Epid
jen.
Vlandt te Ritter, der for Tiden sam
teS til, fknl tmvneg Btortong Minde
tnke rg .ttrtt"tlnten, ellet sont den al
snmdeltg kaldeg2 Pratternes Zenke, d
’«rt er T..1nmatlg Pratttttand, iont bygs
Jer den. Pratterne have siden ts«
qset itiotlltge Btdeng, og der er tegnet
over 12(-»()()U Kronen Den W. Mart-z
twk dlev Gnmdttenen nedlngt, og Kir
ten forventeg tmdtg i (7«ternatet Nin-·
Den dttver optort txybbslggorey ydetst
nede paa Bettetdro. J Mai ndfendte
en Tel Prieste- og Btipehustruer en
Henvendelfe ttl Prattebjetnmene om at
ocete ntcd ttl Rufens tndte lldstnykningi
Opbetont, Alter, Sieger-, Alterbtllede,
Ulegsellæder o. s. v. Senere traadte
en Krebs of Prnttedotre samtnen for at
tndtamle til ttntctloklc Ter er fan
ledes travt BitttOInhed blandt Dan
musttz Prasser og Prattetomttter tor at
taa Ktrken bygget sg Entgelt ndstyret.
Tanken er deroed kommen item, at de
vanske Praster og Praftchjecn i Ameri
ka bsr ogfaa vare tned og yde en
ltlle Statu, saeltg ttl dentt Udsmyt
sung. Eiter at et Pnk Prcetter hat-de
tqlt bekom, kotn det ltdt mere fmn ved
et Præitentsde i Vor Fielierg Kitkei
Brooklyn, New York, den 22. August;
og ved et Prattetnsdei Vor Freliers
Ante t Harttotd, Conn» den U. Otto
ber text-is- dlev man enig ein« at de til
stedeoarende Plaster stulde danne en
Komite til Jndiamling af Btdrqg. Vi
have tcnkt pas et stort Kors, Izu-anle
lvrs, til Altern, fra Amerika, og vi for
vente, der man-te tunne indlomtne im
Peqttehiem 82—300, mindre tunne vi
ikle godt have. Vi hettoende as nu til
alle dunste Pratter og Prastehjetn i
Amerika om at viere med uden Oeniyn
til Santfund eller Synode. Otn der
svd is tpsstpllsgk New-Inst tblgvdt et,
dert ere vi entge, at rette vort Bitt pas
den Korstæstede, fom den eneste ttl Frelfe
og Seliglped, vi man derfor ogfaa alle
kunne være enige one at satte hans Kaki
pas Alter-et i Prasternes Kirke i vort
Fedrelandi hopeds og Universitetsttttd.
Stulde der indkotnme stere Bldrag,
end der dehsves til et Mutter-, eller
pm andre alt have givet eller iamle til
et, fordehotde vi os Net ttl t Foeening
med Romiteen i Den-stark at Ieise an
det til Wirkens Uointytning, dog faule
Iih WI City-II stund
es cis-Ism, es c over sey
Its-m i« it sitt-sit se bit I
Æsl los-en
Ins-may
use-. holden-c
