J
— s
«-.«
, «
,· «
X
Forllngdommeii
: is -««
. J
Fiskekdatterens Plcsesan.
Fakste Kapitel.
Paa den klippesulde Kost as det nord
østlige Skotland er der knotige veitlige,
smao, solbeskinnede Dele, hvor mos
groede, stentakte Dotter ligge lunt mel
lem Kalkstenstlippeme, der vel ete
skovlsse, men dog tigt bevotsede med
sit-at og Lyng, hvor imelleni Gut-sear
ter, Klolleblonister, Stedmodersbloms
ster og Snker titte seem i Mangsoldigs
ded. Diese sitan Huttek med den-s
slma Knitosielhover bogned, deres
Btomsterstulte somit, og Snorer nied
tnkkede Eild oq Fladsisk ligge i Regelen
siere innnncn i de snma Dole ellei Hu
ler, tdi de stotske Fisleie, som do i dem,
holde for del nieste not ns lidt Selslad;
tun det lille Hitz, dvowm her steil sor
teelles, laa langt timin sia andre-; en
lille saldescerdig Hutte i omttent en
Fjekdingveis Afstand vor den neeritieste
meIIUeinslige Bolig.
Stindy Rosin Dis-z var sntnllete og
solidere end de andre Fiskekhtnter. Tet
var btmqet of todt-, lwide og grau Sten
og havoe somit en lille Hat-e, dct paa
den sniulte Septembekdog, paci hvitlen
vor Historie bxsgynder, prangt-de nied
btogede Blomstcr, og op nd Bjerget
bog Huset var der et andet oeldyrket
Stytle tncd alle Slogsz Floltensaget·.
El Islle Hotssehns ltm Lied Siden, ddis
Bedoeie gik og uilkede og lmllede op nd
Straoningen i Zelstnd nied Fast og en
Eos-, sont gjorde fig til gode nicd det
sine Bjemgmss Ei dcnligt Sted var
denne lille Tal niin i alle de tkiste Lin
givelsek, og det var nmnligt at lade
vckre at soa Agtelse for Esmnnndmsz
Scisaq og Lideiissotis, samtidtg ins-d at
nmn tnnde nndtc sig oder hims Lust til
at sjetne sig sna meget sm sine Med
nietittssler.
Dei enestc itietittestelige Versen, der
sok Lieblillet var at se, vor en lillr
Pige paa omt snt ll Aar, der taa og
lugede det lille.Li-.1vestylle somit; hin
song nok saa soknojet, niedeng hun oi og
til saa hen til en sinnt Nysoiindlcender,
sont laa og bade-de sig i Solslinnet ved
Hinter-ekeln Plitdselig floj en Flot
Maoger tæt hen over hendeg Hovedz
hitn tav og soa op.
»Da sek ikke ud til Stotm,« sagde
hun til sig selv, ,,og Feder dil væke
hjemme itDen Asten.« Hnn tog attek
sat paa Akbejdet; inen der var saldet en
Skygge over hendes glade Ansigt; hun
soinlede :llriidtet, sil det til Side og gis
lidt vp ad Bin-get til en lille PladeH
under et stemspkingende Klippesttzlke og
sttrtede hen i den Retan i twillen
Fuglene date slsjne. »Hm! holdt san
nie-get as dent,« suktede hun, tdet hnn
brdrøvet livilede sit Hoved i en lille
brnn bound, medens Taorekne listede
sig stecn i heades Tini-. »Ae- Fannt),
min sode lille Formo, var du date itte
dødl« Hunden, st«-lpy, vor gaaet estet
bende og borede sitt lolde Neste ind un
der hendcs Arm sont Tegn paa Medss
lelse og maaske lidt Forbavselsez tlzi
Sandy Rost-« ein-sie Bain vor elleie
ikte hengiven til Coorcn Heller ilte
plejede hun at ssle sig ensotn og sorladt,
slønt hun otte lange vor den cneste Be
boer as Hytten, naar hendes Moder vor
paa Fisteki. Den lille nioderløse Mag
dalene ellec Maida, sont yench Fader
laldte heade, havde ellekg et glad Sind
og et modigt lille Hinte, der tlte inei
ede at have Ttd til at oske Medlidenhed
paa sig selv. hnn gav ogsaa nu et
lille Pus til Uelpy og reiste fiq op
«Nu sil vi gaa ned og lage where
Kelpy; Fanny er der oppe i himmelan
men Goody stger, hun er vis paa, dnn
hat det godt, saa vil vi ilte grade
mere.«
Hatt arbejdede nn videre til Mid
dagsttd »Na steil vi ind og have no
get at spise,« sogde hun, »men dei- er
lang Tit-, til Feder lonimee hie-n; tan
du huste, Kelpy, hvor Tiden gil hurtig
i gamle Dage, noak vi ltovlede op og
ned ad Klipperne? og san du daste,
hdor hakt lo og llappede ihænderne«
naar jeg bque begkavet dig i Sondet,
og du pludselig sprang op og rnstede det
alt samtnen ud over os?« Tanterne
vilde igeu til at snige stq stem, medens
Kele sor at troste hende logkede med
Daten og slikkede heades Handa; men
pludselig spidsede den Seen, Maida sao
op; thi hun horte et svogt Steig sont as
et Bam. Kelpy san hende ind titu
flstet beqarlig ester at sure as Stett sq
se, hvod det var.
«Sttlle, Kelpy, bi livt,« sasde hnn
L J
hurtig; tnen otter hortes Steigen og nti
slsj hun as Sted med Hunden t Helene,
dojede as op ad den snaevre Biergstt n!
as den lille D.il, tob bestandig hurti
sgere, etterhaanden sont hun horte Stri
"get tydeligere, og ved et starpt Hjorni
af et Klippestytte stod hnn plttdselig
Ansigt ttl Ansigt med en lille Dreng
En ganste ltlle For var det part 4——5
Aar nted gitle Kroller og et fortabt lld
ttut i Ansigtet, og begge de to smao
btittede Hirnder var boret httt tnd i
Ojttene, medens hatt httltede hast. Saa
dan en stattels lille hjtclpelos og sorladt
Sttttelse vari hot Grad sttttet til ai
vtette alte Maidas nioderlige Folelser«
sont havde sluinret i hendes Brust, sideti
lttte Fonin dode, og hutt lob freut og
tog det gradende Born i sine Arme.
»Denny er saa treet,« sagde den lillt
Vandrtttgetnand og logde sit Hoved ox
til hendes Kind nted et Sliitningssnt
sont otn han tnsttnttnicesstg snlte, at nii
var hatt-z Sorge-r fortn. »Mtg hat
gnaet saadan en lang Vej sor at findt
Modet.«
»Meti hoor er l,nn dog hentie, mtti
statt-Its ltlle Treith Hvad gar dtt het
ganste aleite"-« sagde Matt-m tdet hnn
tærlig lustede haiti op og satte sig tned
haiti paa en as de stoke Eten. »Hu-te et
dii dog tonimen froh-«
Den lille ishr tystede tinidlertid bes
stenit paa Hat-redet og sagdez »Er-any
er snlten, Tenno tan ttte sige ttoget, set
han saar ttoget at stufe. «
»Ja, nten saa tom tned mig, jeg hat
dejlig Mad, Mæltebrod.« Dettiiy her
ocde Hovisdet og tittede sth ot) paa
hende geiiiient Haaret og otfte hende et
Poe store dlaa Eine, der stinkt stngtlnis
san tnd t hendeo deroaa tiittede han
tiltttds og sagde sa. Utiestrioeltg stott
on ltitttltq forte Maida hatn lang
Bist-guten ttl Hutten, og her blev hatt
sont en ltlle Bring iat i hendesz Pfade-re
Luni-stol, hoor hanz Taarer hntttg for-·
oandlcdes ttl Zusti. Eiter at have
sortcrret ett Tollerten isarin Mceltebrod«
deayndtc lian ins-d Jntetegse at se stg
om t dtst rtimiiielicie Motten ttted de
blante R odbettar og Lust-staatsr, de bro
qede Tallertenrastter og de inange freut
utede Genstande paa .Htilderne, sont
Enndh rltosø httode bragt hjettt ined srn
sfiite dtttsjser. alt straalede t det tlake
»Sollyg, der stinnede ind od Toren og
»Vindtterne. Nu var det Ttd at sc at
itoa naget tid as hant, toentte Matda, oa
tog hant dersor tgen paa Stodet og be
»gyndte at sporge hant nd. Magen
Sammenhteng var der just ittet hane
Barnesnatz meit hun fik dog nd as hom,
at de havde veret paa en Reise, og saa
var Moder bleven sog, og hans sidste
Bemærtning, ot de tagde hende i en stor
Kasse, var tun alt for tydelig sor itat
tels Matda; var det itte saadan, de
havde gjott ved hendes egen ltlle
Sostert Det stod saa tevende for
hende, soin hoode det oæret t Gatte,
stont det nti stiart var over et Aar siden,
at Matda sit Taarer i thtene, medenø
Denny sortalte videre, hootdan hatt var
gaaet itd for at lede ester sin Moder og
oar bleven saa trcet og snlten og sor
strcettet.
Der sor et ncesteti vtldtHaab tgett
nent Matda, soitt bragte hendeo Hierte
til at slaa stcertere og httrttgere. Hvts
Dennhs Moder var dod, og hots, sont
han sagde, hans Fader ogsaa var ded,
ttlhorte hatt ittaaste slet ingen. Mild
totnmrn uotdende ont Verdenø Gang
uden sor Daten, saldt det hcnde itte tnd,
at der dog maaite vtere ttogen, der
stnlde tage sig at Bann-t, og sont time
ltgois t Øjedltttet ttted Afngstelse ledte
ester det; da dersor det gnllottede Hoved
beghndte at synte, og de tttnge Øjenlaag
at salde i, bar huit ham ind i sit eget
Værelse —- et venligt ltlte Nuin bog ved
det store Kotten — og lagde httm met-·
lem de hvtde Lagener paa sitt egen
Seng folende en Glæde og Ttlsredghed,
hun ttte havde tendt, siden de lagde
ltlte Fanny paa den gamle Stratan
Kirtegaard.
»Bitte Mund-« sagde hatt og tyssede
heuti, »hvte Fader vtl lade mtg beholde
dsg, — og det er jeg vie paa, hatt otl
—- saa vtl ieg vaere dttt Moder, og du
stat aldrtg mere saa at tote, hvad det
vtt stge at vtere træt og sulten.«
Det var ryttet langt hen paa Eiter
tmddagem og hun var i Ziærd ated at
gsre Titberedelser ttl Asteitsmadety do
hatt horte Fodtrtn nede sra Strande-t
noget meget usædvanltgt paa det atstdeg
Sted. Dust ior ttt Vindttet og saa to
Mænd rottgt toatnte spadserende op mod
Dosen De satt nieset ordentlige og
veltteedte ud, ttte paa nogen Maade
streetittdiagendez nien das ges det i
Matda; tht hoad Ærtnde tnnde del
disse Mirnd have? der var desvterre
tttn eet, der tuttde make-.
(Fortttettes.)
Pedck Christian Trandberg.
lst Fast-g paa et lidet Levtiedsoiiirids.
As ls ht. Faul
(zortsat.)
Nu var det vistnok markt, da Spcneq
nied Pietismen traadte frem. Læten
var ren paa den Tib, men mange at
dem, som ejcde den, vare faldne i Erwa,
henialden til Orthodolstsme, d. e. at
eje Ordet nden at det forener fig med
Traen i ens Hinte. Men Midlet,
Gndö Ords rette Liere var dog altid
for Haandem til at de sovende lunde
volles op; og vcelkedes de ille op af det
alene, eller vækkedes de as det blandet
med Mennestevcerl, vilde Frugten blive
den-ster, huad Ziden viste. Markt-te
end amlrmg ved Speners Tib, stod del
til i Danniark anilting ved Tranddergsz
vg Jndte Mission-z Frenitrcedein Thi
det, sont her voldtr Mehle-L var Natio
nalismens falsle Leere, at den naturlige»
blinde Fornnft slnlde vaere Lederi Ste
dit for Gndsz Ord. Markt var vet alt
faa nnaegtcligt baade omhing vcd Spe
ners Frenitrceden ca. Itzsin og ved Jndre
Miasionents og Tiandbergtz Fremtrceden
i Demnale ei Par Vnndrede Aar jenen-;
nien am det var saa markt, sain neevnte
Mcend flildrede det, er dog et Stuttga
tnaal. Omlking ved Speners Tid
levede den Uppeiliae lutbersle Lærer
Jah. Gcrdakd (d. lij:t7); den tust
lntliosrfke Kaki-S ftørste Salniedtgter ved
Siden as Luther, Paul lo)erhard, d.
1«;".'o;; Opdtigaelleeflkiventcrne Joh.
Arndt, d. its-et lSande Finstendom),
Zertver (Ejæleslat), aq Henrit Mauer,
f. Mka Naglc as diese Mcend stille-de
sig visl venligt til Speneky nien de var.
illc Pietistet Det lan ille have tei
san ltelt iwrlt nd, hvvr jaadanne Miend
vtrlede.
Zom paa Spenete faa paa Jndre
Mistions og Trandberqs Tid iDan:
merk. Der l)avde Rattanalienien vift
not Magten Men StirketnstokiteretH
nur-i meddelek, at det var tatst efterl
ist«-, at den blev hie-time t Darmcaka
Opposition reiste sig jnart imud den.
Strafe velceinpedesz den af Bislop Balle-,
d· lHltL En llalv Stieg Aar ester
tmadte Grandtvig, som da var Tals
mand far gammel lntherfl strittendonh
i Elrgnltn niin den« Fra samine Tld
hat vi den nidlcrre stsrcest Bone Falck
Nanmy a. s. v. Eiter vor danskslns
therste Rittes ovrindelige Ordning var
det saadan, at der var Anledning for
hvert enlelt Menighedsmedlem til at
gaa hen til sin Priest og aabne sit be
tvmrede Vierte for ham sont Herrens
Tjener, striste sine Synder og under
.L)aandspaalckggelle modtage Syndernes
Forladetse just for de Synder, socn da
vare belendte. Tette latder vor danfte
Kiste-s Ritnal for ,,lønltgt Striftemaal«,
offentligt Strifteniaal kender vort Ri
tnal tun til for tcerdeles arave Sande-re
og Synderea Bedkonimeiide. Dette
private Stktftetnaal foregit gerne-, for
man gil til Alters· J Fortiden gil
altsaa alle brave, hædetlige, luthersle
littistne melleni vort Falk til det private
Strifteniaal og vilde ikle for meget
undvcere den Trost« fotn deraf flød for
det daglige Ltvs Visdkotnmendr. Men
dette Privatslriftemaal dar holdt sig
hiennne t Danmatl gennetn Nationalw
rnens vasrste Tid, i hvert Fald til yelt
ned over Midten as dette Aarhnndrede.
Jeg har talt med en gammel Rom-, son
gil til Privatstriftemaal i Steninagle -
Im -
paa Sjcelland vmlring ved 18-18.
hat fremde-les talt med Fall fra Kram
inernp og Fuglebjerg Pastorater, Sinkt- »
land, hvor dette var iBrng op til »
Endeltg har jeg talt tned Falk «
llsc.35.
fra Ofter Ullerslev. Sjcelland, som
vidlte ocn dets Bring i 1858. Men
hvor enfoldige Sjcele sple Trang til i -
Ydmyghed at belende deres Synder og
here det med Gnds Ord sagt til dem, :
at dekesfSynder eke dem fotladte, der
lan det ille staa saa helt galt til i aan- -
delig Henseende.
Trandberg er ielv et Vidnehdyrd ani, -
at det nceppe hat ftaaet slet iaa galt til s
i aandelig Henseende paa Bornholm, -
lam han andetsteds stildrer det·
striver oin fin vacelft««1id:
mit hele Liv, lige fka min tidligste
Barndom af,
Gange ag ved mange fokflellige Midler
Hatt
laldt paa mig nied sin viellende, frels -
iende Stemrne. J nagen Tid havde
jeq aglain til Lagedom for min Stiel,
lyttet til han« dimmelsle Mile Men
Herren lrelier ved Drdet, lata Regel
bragt al Menneflet, iaa hat der vel ag
faa til Midlerne hsrt Mennester.
Leser man hans Ordinationotala
altlaa holdt ved han« Tiltrcedelle al
»Prwsiegerningen 1858, iaa er det gea
nemgaaende land, lutherst Teologl, han
deri sprer frem. Men Trandberq bar
»Gennem -
havde Herren mange
ventellq faaet den Teoloqi at andre.
s- AI
Men naar man vil have en lys Fign
til at ten-de frem, maler man den gern
paa en niøkk Bnggrnnd. Saale-des hat
uden Toivl Pietismen pna Spenerc
Tid, Jndre Mission og Tmndberg
vor Tid nialet deres ncrrmeste fortidigt
og intste faintidige med temnielig mark-.
Forder, for at det bedre knnde flønnee
at det vnr berettiget, at de optiaadte
ioin de gjorde. Det stal altlaa ikks
nægteg, at det faa ntørlt nd i sin Tio :
aandelig Henfeende. Men dog er det
troligt, at der var mere gammel lus
therst Kristendom rnndt omkring niellein
Priester og Menighedsfolk, end det ofte
paaagtes. Trandberg figer om sig
ielv, at Uan i t858 loin til Omvendelsel
og at han under sit Ophold intland
tom Kapellan fornain Gut-s Kald i siq
til at frage tilbnge til Bornholm, htmd
saa jo stete, sont nævnt, i lsoth Ved
Trandbergs Vitkfoinlted vattes der en
stwrl cmndelig Bevægelse Tenne Be
vcegelse sremtnldte fremdeles nie-gen
Modstatid. Tit denne Mcsditand flnts
tede sig de fleste andre Priester lDer
er vet en 15 a ti; Prcefter paa Born
lzolnk Hemf fnlgte san Trandbergs
Udtrcedelte af Folketitken. Med detle
ltænger dist, saa vidt tnig betendh feinte
des samtnen: Da Trandbergs Kapel
lantid var nde — han viknrierede not
for en anden Prcest —- lnnde eller vilde
Myndigltedeine ille give ham noget an
det Embede pnn Den. Tinnoberg
nitde inndleriid ikte forlnde sine Benner
eller den pnnbegyndte Geniing, ttvotfor
sua Pkæsterne fra Bistop Martensen fit
Panltnd om nt lntle tin-lerne for nam
llnder diese Omstckndiglteder hat nden
Evivl Tmndbergsz Tanler oin Foltekm
lenS Futen-wette om de hellige Wenig
lteder, snsnt oni Menigttedekneg Ret til
selv nt tilde dereg Priest, skndt stækkm
Balst on iaaet niere Magt over yain
end de ltnnde for, sløtit man allerede tat
se Grundtmsttene i hans Ordinkttiocis
ptwditen nf HIR. Folgen blev attiac
Trandbergs tldtrxedelse i Atmindmget
Skov, Et. Hans Dng Histh Der fote
faldt paa den Tag slcre gribende Trcet
Da Trandbera var trandt op pan Tn
lerftolen, tmngte hans Fadein en sinn
hvidltnaret, ganunesl Mand, iig den ti’
ham og forsngte endnn en Gang at at
holde bmn fra det for hain og den Be
vergeht-, ioni var vatt vcd non-, soc
slcebnejoangre Skridt. Et Øjenoidne
sont var til Stede, striverz »Da Tale
ten (Pnstor Trandbekg) onisider toin
og ftod paa et af de Trin, der fette op
til Talerftolen, og vendte sig om, for
nied sine dejlige Øjne ligeiokn at føge
nogen i Foriamlingem bevægedes jeg i
mit Jndre og smgede over den Ven
ding, som den gode Sag ltnvde toget, og
den unge, aloortigt eeoægede Mand
dtev niig dobbelt kær« o. i. v.
At Følelsetne rate i ittert Bevcegelse
saa vel bog Trandberg og hattet Beim-L
ioni hos hane Modftnndere, siger sig
ietv. Saa vin jeg imsteh var det ved
denne Lejlighed, at det chet forefaldt,
fom Trandberg iortalte mig ons, nein
lig, at der viste fig Tegn til at øve
Vold imod hasti, og der raabie5: ,,Ned
med yam!« Men en Flot traftige unge
Miend flog Krede om Talerstolen, be
redte til at bestytte deres Læter og
Ben. Sen tnlgte en bevæget Tib·
Flere Kapellek byggedes rundt onikring,
)g i 1864 talie Frinienigtieden co.
1500 Stiele Trandberg samlede unge
lltcend om fig, gao dem nagen Uddnn:
ielse og ndsendte dein sont Lægprcedis
’anter. Jndre Splid nieldte sig innd
ertid snart. Medens Trandberg var
ma et Bei-g i Jnlland for at spge
Dvile for sit svcelkede Helbked, tilrev
Lægpmdikanterne fig Magten, og han
tod efter sin Hienilomft temntelig sor
adt af de vakte. Senete traadte Mol
er, en af Lægpræditanterne, op imod
)ain, og deraf kom faa Møllekianerne
sller det saalaldte Bornholmerparti.
Socn Aal-sag hertil angav Trnndberg,
tt man mod hans Rand og Villie haode
ndfim et af Naseweis Sverrig, udgi:
set Tidbslrift, ,,Pietisten«, soin disse
patte Folk langtfta haode Evne til at
nnge rettelig. Trandbckg har selv
oktalt til en mig bekendt Mand, at
Nella-, fotn iørfte Lægpræditant,
nente, qt han ilke havde haft rigtig
Fred. Saa kont han til at lceie Rose
iind’ Strifter, og deri mente han at
zaoe fundet Naadm Dette fortalte
Ian Trandbecg. Denne diente, at
Møllee ltidtil havde vatet en god Kri
lten. Men Møller mente, at naar
Trandberg havde tunnet mene dette om
dam, faa tillod han sig at mene. at
Irandberg ilke forttod sig paa, hvad
Kristendom var. (Fortiættes.)
HVIS VII KAR ASTIIMA
Altrlvkm Ul fu«-( ist-s i-» um«-un s-« Prmsss ist
Umstllsls Agnus-m (·s»·- tstizzv usuisthpuh its-un
4I.s·s »so-I ich-un »u. k«
Haltu- lsrim steck-m I)--1-.51. sk. List-los, Mu.
For vorc lidende
LandsIIIænd.
EIIIIIIII IoIII link-r as IIIIIIiIIkIIIIq Staub-tu III-5rIIII«
EIIIIIIlIId, VIIIVIIIUIIIIIIIIII IJIIIIIIIIIIIIIIII VII-VII IIIIIIII,
WVIIIIIIIIIDIIIII bImIlIII IIIIIIIIIIIIIIUIIC EIIvIIIILJ IIIo, Po
III-wun- ZIIIIIIIIIIIIIIIIII. I II.lIIIIvI-IIII1I IIIIIII III og
IIII III-III sII III-II LIIIIIIIIIIIO III IIIIIs EIIIIII. uner· VI
kIIIIIII IIIIIIUIII IIIWIIIIIdI IIUIWIIIIIIIII -IIIIVIIIIIIII III-d
cIIckIII III II IIIIIIIIsIIIIIbII MIIIIIIIL IIII vI IIIIIIII IIIIIIIIIIIrIs
III vIIIIII LIIIlIrIdIlII IUIIIIII aI IIIIIIIII fort TIO For
III IIIIIII VIIIc IIIIII III IIIkII IN frII IeIIde III
Noch-alte III IIIIrIs MI vIIsIIIIsr III IsIIIIIIIerII von- Lande«
nur«-s, IoIII III-lems nor VIcrIIs IIIIIIkIs Itriocaf vari
LIIIISIIIIIIIleIIsd TIIII EII II» vIl Ist-s VIIIIIIIIII allIssedIs III-II
IIIIIIII TIIII IIIIII aIIvIsIIdIsr IIIIIII YJIIIIIIIIIIU vers-II IkrIv
IIIIIII LIIIWIIIsIfI-, vII III-III- TIlIIIIb IIIII III: blivIs offenk
IIIIIIIIIII IsII tun TId.
continental Medicsl Institute
616 scHILLSR SUILDING —
Des-T. s cbicaao. Hil.
OIII og IIf gaIIIIc Paftor
N. B. Grønbeclc
Bed
C h k. F a lck.
124 Sider I DIIIflIIg. Vris 25 Tenn.
Dr. INIIHIII Luther-S
Tanlkesprog
til hver Dag i Ruh-L
EII IrIIIcIIq Dagbog. 592 fIIIIIa SIder. SIIIIM
Indb. 65 CIS
Dct III) Testament
LIIIIIIII III
I)r. T. EkIIi TIoIdaIIL
IIJIJDI IIIdIn -I.') Ists-I
Summe IIch VIIIIIIIIIIIIIIIIgIsIs III LIIIIIiJss
IIIIIg for II«1IIIII- LIIIIIIOIIH subb.
I 2 VIIID TIULL
IIIIIIIslI LIIIII. MI. Hause
Blair,Uebk.
!
I
i
J
Skal Dc rcjfe
»ti: Stcdcr oft
ellcr syb for (sl)ic.1go. iaa bed Deres
lokale Ageut gioc Dem Billet fka Dum
ha til 6himgo meo . . . .
chicago ä Mflwaukee
s st. Paul Zonen,
den konesie mellem disse to Brut Tog
paa detme populasre Baue iorlade Union
Teppi, anlH hoer Dag, og hat For
bindelse med Log, som komme ind pas
Union PacisicBanen, Bmlington, F.
E. E M. B. etc.
Ptægtigt ndstyrede Tog med Paladss
Sovevogne, VitffetsBiblIoteksvognr. og
Krisen er ikke hpjere end andre Bauers.
Augaacndc nærmeke Oplysninger med
chwn til Ba1ten,skkifer etc. skrcv til
F. A. Rasch
General Ich-dient Agcnt.
15(« iccnuam Str» Lmalch Nebr.
ddvidtol og TobbkltolT
the berufe-Ide, fuldstændig holdbart
og got-antrat at vasre brygget af bedste
Man og Humle atem- Forsendes over
alt i Lande-! i Aflnpning. Skriv til
IHIClJJH UTY ist-Hi C(),,
« Racine, Wis.
Solide Agenter antages.
Smusuy danstc Præftctmver
ihn-« Vctnsrp Inner til·dm billig-: isij 32.l.«), portu
;!«11. man-T now-me sUr O-.'-«·, Tun-: Unt.
Miso 6. Strauch
Ists Ijtb Am- Eo«, s - PcnInranoli-«—, Minn·
»
XVC carn- ZI XVC re· Uns-(
St-«1-:«-sg«-(lxi smni l« 000 I«
wtxskssl zu If »Hu I- us r»
IIJNUIOIHU « usth d tz
K
VJD have
-1·»«-kL·s-«-· W ; 1(;I!(« IS i« «.:1’·s L«n".cf1.t«3·j
c:.z«1x«ul.-ll«1k «11 «fL1wn-n-«!...
OUR GENERAL cATALOGUE is the- book e-sti1.- ji« s-— s qumgs
Whulesnlc ijcksj tu ka rybody h « i ns x1·1.«u(-paj;--«. . 1(.. ag« Il. uocks txt-Um Hit
öskkmu eipscriptitms of articlcs with x«rjcc.-. It cost-: 73 c»-« :.. tu k- .. nail
each copy. Wer want you to have one. sEND FlFTcEEN Cl: 5731 know
your gus)e1saj1h.sr«(1wt—·ll uan y-«u a copy PROF. with all Und-Hi ;- preis-»Ach
—::-.v«onuiouknv Wo a co
The Affairs
of Europe
are faithfully portmycd in the original and
Cxclusive calle dispzitchcs which THE Clu
(’·x(;() RI·I(«( )Rl) prints (l:iily from the leinling
cxipitzils of the «l(l n-()1·lcl. This magnilicht
Special Service is in process nf being grcutly
cxtkkn«l(:(l tu include cvcry important city
in the w(n«l(l; ;1n(l it is 8111)1,)l(:n«.(:nt(-(l by
this full rszjzulcr cithlu Service ol« lhcz Asso
cizittttl Press.
The cliiczigo Rom-seh est-me of zi« Americas
newspapcrs outside New York Uly,
now primks original sind exclusivcs
cahlc dispatchcs cis-»H- from
Mc lemiing capizzils of Europa
Vort
Bogtrykkeri »
mlluns til rsinn iigst ltiHi stufkc
ug hurtigl Itll IkugtI·)-k;trh(-j(!0.
kunstitutioner ng liiiunq l«’()n«(-tnings- up: Yisilkurh
chningsldunkeln-IF lXII-Unlisiii(li))s(lclsu«.
Mcnn)mi1(ltiixis, L«i1«l(1tl:t-1«cr,
i’.«uniictu-r. llm1tll)iils.
Kzttalngch ,l«1·;ti(t:1tc1«,
scheinen-r »k- icsvrigt alt
sum insnhorcr under et nsloninct Hogtrzslckcris (·)1)guve.
«1«il1i;.z(slnif(snss
» Indliintling ng Ilcftning Afalic Singt-« Roger ng Trylcsageh
i . . . . .
« illimitzssbucndc tax-r pem I«()1-cspm·gscl l'ns tilsttllct pr. ow
iguacntic Post.
Alt miførcs 1 huiste Orden og Akicurittcssc og til Nutidens
" « llanishtukhpubi.ilouss
Bleir, Nest-.
