Danstetne i Amerika. I
P.: EBig
tzfortsatJ
tcdicagd Settlement et stoit da delt, baade i totale
ca andre VenieendeL Tet ældste sandte-S liovedsageliq paa
Milwautee Avenue ira Kinzie til Division Stteet. Detfka
hat det bredt sig nd mod Humboldt Pari. « T ette Zeitw
ment hat Its-ten af at have hatt i finMidte den entste Tan
ikek, der hidtil, iaa vidt jeg ded, har haft Sol-de i de Fore
nede Etateis Konare- Tenne Mand lis: d ti l) a r te s W
W d od in a n tbvad hans dcnsse an dar, ved jea itteL
Oan er isdt iAatbora i 1- ti, toni til Amerika i tsut
var nnd i Borgeitriaetn Siden ftudetede ban Leid. tited
Sagt-tret i tihitago, ag blev i isttt vatgt af Ztietniblithi
netne tilde Forenede Statt-is Keinem-L itsaniling ll,
M -s"-7i. Woodwan er nu dsd Vi inaa her fortade
deite Ecttlenient, der iiær metleni Mitl- T« tatte nrange
interessante Perionligliedei i tin Midte.
Id. Kenofba. Tiiissconiim
J denne smtitte By ved Michiganisen iindeg nn et
tenmntig statt danst Settfement. Der ital have været
Tanitrre iKinoftta meget tidligt. Godtfrkdien Bksdrene
fra tttibe tocn her red liNJU dg anfes for de festste. Jea er
itte i Stand til at give nat-merk Dvlnsninger cin dem.
J 1890—7» ton: deren Del Bestjddek fra Vatdeegnen til
Kenosba, navnlig »gamle Hanien« og hatt-Z Steinen —
ltk Racine Canntv, Wisconii n.
J Racine By og tiountd findes nn et statt danst
Sctttement, der tiltige et teimnetig stammen Jeg antager,
at Totvn of Raymond er den Tel ai Racine (50unty, hoc-r
Danstetnetidligft nedfatte sia. Naar den intste Danster
tvm til denne Plads, oa bvad han bed. tun jeg itte opfyse
Men en as de forste Zettleie bed t§ brii te n Han s e n
,halte stritten-« Oan dar fra Thorglunde, Kunde Sogn
ded Hdlbat, var paavirtet as Maimonetne, dg ndvandrede
til Amerika i III-st, hdot ban nedsatte sig i Tetdn of Rau
mdnd, dttccine liauntn Christen Haner tejfte siden til
Utah. Mens dan var i Racine lia. dkog han flere Landg
meend til Amerika, blandt andre J I r g e n ti ist is te n
ten. dgsaa fra Kundbv Span, ioni tont til Ameritai
tsziL tshtiftensen diog tillige med fteke Dunste fra Tnvn
of Radmond til Pine River, Wis» i 1837, hvor han dlev
en af de fix-sie, om itte den isrfte, danste Settler. «- Fett
det dansie Settlement iRacine t5o. ete de fstfte Dunste
tonine til Neenah, Litiieconsim
Ecttlementet i Racine t50. hat i nyete Tid faklig
famlet sig am Byen Racine, hvor der nu iindes et af de
stsrfte danste Settlementer i Amerika. Der findes itte
mindre end N —9 danste Menigheder i Racine, hdokaf de
flefte og ftttfte eke widerste
Fta Racine Countv iendtes den fsrfie Danstet til
Wisconsin-Es lodgidende thiainling, nemlig P. ts. Lyt
te n, sam datgtesi 1857
Il. hattland, Wis( onsin.
Paa denne naturstsnne Plads i Wantefha tsdunty
findt-S et gammett danft Settlement, vistnot det asldste danste
Landiettlement iAmecita, i hvert Fald et af de atdftr.
Det et grundet af Chr. libristenfeth samtnen
hettil i Ists-. Han havde raeket Kramand i Statternart
paa Lolland og vaeret, taavidt jeg ded, i Sydamerita, ist
han tdm her til Landet. tstnifteniem der rotes tom en
agtet og gcdgsrende Mand, en Stamfader til en ftor
Slckgt, fvin endnu levet i dattland Zettlementet.
Nat ved hartland liggek N a s h o t a b, hvdt Rastnus
Strentens Ssn ftudetede til Eviftovaldeeett. Om han dar
haft Jndflndelfe paa sine Lands-wand i hartland i tirtes
tig Henteende, ved jeg itte Men den tidligere nannte
Fri b er t, bvis Bog om Amerika gav Sttdet til, at Ras
mus Sprenfcn udvandrede her til Landet, hat tedet i Hart
land og atbejdet for den epistopale Kitte. Vift er det, at
dette Kittefamfund dandt Jndgang blandt de dansie Sen
teke het. Rasmus Strenten hat bespgt hartland; am
ban hat bragt Nnbyggeke hertit, et mig udetendt. J 1871 4
dar »Dagdladets3« Redattør, V. li. Z. Topf-e paa Bei-g
bekunde. J bang Bog »Im Amerika« iindes et Stytte
med Oderfttitten »Das danste Jamme, « der handle-.- otn
hans Bei-g i Hattland Pan nævner, at den fsxfte
Danstek, som tom til Pladfen, tedede endnu, nien han
nævner ingen Nonne. J det hele dtiver man itte meget
ttog af Topf-es Stildtiiig. Det et mig deiendt, at ·
Dansiete, der otn Sommeren havde dyre naa Stibe, der l
for paa Late Michigan, fit Arbejde oni Vinteken has derei— i
Londgmcmd i hartland ellet New Denmakt, Btawn Co» «
Wis.
Dei siat endnu nævnegs, at i 1R7l fithatttand Bei-g
af en enden danit Mand, sont den Gang var paa Randtejse
iAmekita Det var den betendte Priest, A. L. C. Grave
Nasmustew der dattaler Hattland i fin Artikel: »Ei: Reife
i Amettta.« Det var paa disse Egne i Wisconsin, at der
i 1868— 70 dannedes »Det dansie Land og Hjemfted Kom
pagni, « der intotporeredes under Staten Lsitgconfing Lode
i187tt —- med Lats hannibal fra Nashdtah sdm For
mand. Dette Kompagni hat anlagt Settlenienterne Dan
nebrdg, Nttfted m fl. i Demut-d (so., N,ebrasta i 187l.
Wen da dette hstet en ienere Tid til, siulle vi itte her nat
mete komme ind detpaa.
I I
c
J Milivautee var der fsr 1860 nagte faa Danste
botat If diste nenne di P. L. Mo S s i n, en Grad-r
tta Ripheus-Im C. D. J. M j Iler, tenete Redattsr af
W »Im-ist« og Medtem at den Konnte, fdm udisgte
Läg-d ett Cmmmume i how-w Co, Mk. J 1859
MS ais Laut-, en af de teldfte Setttetei Steepd Ene,
BIM Es» Man-, ttt Mitwauter.
W By bat das aldtig tqtt mange Dunste blandt
HI· MW
,12. Nemah, Wisconsin.
» the-me tsntte Bd vedWinnebago Seen tem
» TM Mit —- iWMts.
set Istthstwdtil at streretfw
« « UND-usi- settlem M ta
HIIM M W ved Ists M
H
BrIdrene F al it, soin vare Dunste, viere tomne til Neenahz
men oin dem fovnes nærineie Citetketninget.
Cn anden of de ældste Senlere i Neinah er S It o ft,
som tmn her ca. 1835 og lcver endnu sin en rig Mand.
Rast-ins Sprensen dar beugt flere Selileie til Ncenah,
icetligixasylland Frei Necncli ere de danste Settles
nienter i Polt (ionntd, Wis» befoltede, dcg feist heniindd
isle J Neenah er ligeledes den sprste Begnndelie til
Sinnfinidsorganilation blandt Tanste i Amerika gjort,
idet »Lnt herit Migfioiisforening« bled dennet
dir i lHTLL Ecnete blev dens Natn andrel til »Den
daner Kirte i «tln:erita·«
J Winnedago liminkn er der et deiydeligt danst Seit
lenient og en as de Celdste danst lntherfte Menigheder i
Amerika.
Cn as de ddgtigite Mand, iom bar akdejdet i den
lutherfte Mission bldndl Dunste i Billet-ihn Pastor N i e lS
T h o m f e n, var i slere Aar Prall for Menigheden i
Neennb, liveir lmnk linke og Born endnn opdolde fig.
1:-'-. No Dan nia rt, Bromn li o., Wis.
Fette stnte cg garnle danste Setileincnt taltei 1807
s-« danite Familier »fre! alle Dele di det egentlige Tun
inart.« Saaledesz beretter Nord-standen Johan Sehr-der
i fin Bog »Standinaverne i de Fcrenede Stater og Unna
da.« La lirosfe, ldth Ecttlementet taller nu henved
ZW danile Familien Vlf de aldsie Zettlere paa denne
Plads ital her navnes ndgle fan.
; NielSGoifredien sra Lollond, iom toinhertil
i 1844 nied tin Hatten Niels Gotfiediens Fader var rel
itauende og havde sendt sin Sen paa gode Stdler, soa
denne hadde en torlioldsvig god llddannelle, noget, der tom
dain tilgode, iocn »sl ong en i N v Don m att,« del
Navn, hvornied han iædvanlig navne5. Tesuden hadde
yan en Del Penge, da han tin tilAInerita —- og var altid
en velstaaende Mand. Don interesiercde sig for Lilienk
turen, lcesle baade Engelft og Dunst, cg var efter tin Stil
ling en dannet Mand. Von rotes lotn en godgscende kg
ærlig Mund i dunkel og Wandel Navnlig er han betendt
tom Settleenentetis celdite Turm-ge Gotfredsen var of en
religiss Natur, blev paavittet as Langelcenderen Johan
Gotlieb Motliieien —- Jolin lis. Muthes-on —— og lod sig
gendsbe tillige ined fin Dusttu. Ecnere, da J. G. M.
blev Addentift, git Goliredfens Duftrn ind til denne ny
Religion; men Golfrezien lsled aldrig Adventisi, gil der
imod i frisreligiøs !)tctciing, var altid en nlvorlig Mand.
Don dsde i 1892 eller M. Hans Hnstru dsde nogle Aar
fenerr. Don eftetlod sig tre EInner og to Dstrr.
Ande rS Pederfen tocn til Nu Danmart fra Lol
land omtring ded lNlH og var altid en fremtmdende Mund
i Setiletnentet. Don dar -lu—ti«-» »t' tlse lässest-. Setretoer
for Menigheden og tillige Spillemand ved festlige Lejligs
heter.
Dein fit det forfte Stolediftritt ordnet — og var den
ffrste Larer i Stolen. Stolehuiet, som tilIige denyttedes
til 'l’·.m-nhous(s, staat endn11. Anders Pedersen var gift
med en norit Kdinde, efterlod fig et Par Betre, men ingen
Sinnen Den dIde osntrinsg ved 188:l.
Af de cldfte Seltleie tan endnu nædnes M a d s R a »J
mnzsern Nielg P. Nieltem Casper Ha nsen,
Rasmus Anderlen frei Langeland,21t asmus Mad
sen, Frits Rasen uöien, iom hat idslet meget nied
Setllemenlets Historie-.
Noget senere er hylienbergsJermilien fra Fatse old
Til de aldste Setllere man tillige regnes l5 dritten
Llsen, sont nu lever i Miste-weh Polt lso., Wis- Dein
tdm her omteing ved ln.'.», byggede en danst Vejrmslle i
No Danmart og drev Attlleforretning. MIllen er nu
: forialden. li. Olien er i Besiddelse as ualmindelig meta
; nift Ferrdighed, hdorom del inærtclige gainle Stnenr, som
han ftrte med fra Dann-art, tan være didne. Da Llsen
nemlig i sin Tid dar boiat paa S. Tatotasz Partien stilte
Storinen baace huiist og Uret ad og strsede sidftes Jndhold
ud over Matten. ts. Llfen tainlede de Dim, han tunde
finde, og fabriterede feld, hvad der manglede, san den gamle
Stiepetevsilotle lan endnu ded et Rot i en Snor, iortælle,
thd den sidlt bar ilnaet, ield ocn Natten on Stuen ere al
drig saa mitte. .
Oin denne gamle flinte Landsmand fra Langeland
nogen Linde faar en lsoighedsnmftine i Stand, dides itle.
Teriinod er det hell nist, at han er en af vore meft begavede
Landsmand i Ametita.
As de ganile Seitlere i No Damnart tun fremdelesz
nævneg da ns P. Christensem sum nu leoer i Town
of Luci, Polt (5o., Wis· han, der er spdi lma Li.ingeland,
lvm her til Londet spr lässt-, var med i Borgerlrizelh bar
fiden meet boict i Nemah, Wis. «— og lever nu daa sine
gamle Tage i Lack, hvor han i sin Tid dred en Savmjllr.
Don er nu tmvn lnsninrpr og en Mtget stOk Vielsset.
Settlenientet i Ny Tanmaet var, iicer iceldre Tid,
itte bldt dnnst i Spros, men oglaa danst i Siedet og
Stitte. Der blev vlsjet som i Danmart, Knelene tarstede
dni Vinteren soni hierinne, stae sattelte til heftene som i
Damm-eh For den Ssmand, lom havde ladet sig afhyre
til Vinteren, i Milwautee eller en anden af de stirre Bvet
ved Michigan Sien, tnnde det lade sig gsre at faq en
Tærstedlads om Vinleren hoz en af Bønderne i Ny Dan
mutt Man morede sig pan dunst, og meddeniyn til .
Gifterniaal div. togeg not femme Dentdn, som gjorde fis
gældende i det gamle Danmart.
Men en udspelig Stildring of det nd Danmart burde
gives, inden del er for tilde, og det bliver det sum-L
M. Waupaca, Wisconsin.
Dette Settlement er grundet of R a s m u s S I r e n
s e n, idm di tidligere have ddælet ded. Sprenien var bo
tiddende i Waudaca tiden han« Ankunft til Amerika. Hans
Ente dsde i Wand-leih eflee bvad mig er for-teilt. To at
Sirenteus Djtre vare giste iWaupaca County, den ene
Ined en Zugs-ten Mr. Fpurdvce, den enden med en Mr.
Glis-neun der var ei norst hernime For Reiten been-lie
til setitlen ein Kadmus Strenlem
De Dunste i Weinheim tunne efter dere- Djemsted de
les l Locleendere, M send-er og Inder
Mlg detendt btre Lollcndeme til de erldße Sense-h
W dem nett-ne dl hee Ole Lasten, der leiser
MI .
Gent-Kett
. . I .
Mirjam Rotenbaun
Eli ForterllEng ira iodistr Kredit
Ai
Pastor Dr. Edersheinr
(Fortsat.)
»Au, Dr. Porgrs!« raabte Karoline, idet bnn alle-rede
iaa undiigelige Tina udierte ved Tiploniaten, soin til Gen
geeld finilede paa en beflyttende Mande.
Dina oilde paa inaen Maade under alinindeliae Om
steendiglxeder have bifaldt, at lendes Broder flulde under
handle med Sagspter Sandbachx men i dette Tilfalde vnr
der noget, ioin forandretc liendes Meintest. Tet er en al
mindelig Regel, ct clle Hultrncr ere ritetfmdige i Bedien
rrenien as deres Mands Handlinch eller i det niindste ilte
iætter titstratlelig Pris raa drin, niedcns del cr en antaget
tiirundiasinina dlandt Seine, at derez Brsdre er i Stand
til at kleinre det vansteliaitx Dir-beide, samt bar Rand for
alle Use-ad. Saale-des tan’te Dan i Endglied, medens
Kaioline, der gletntc si: satt Inn paa denne Sag, nentede
iig store Tina af sin nd Forlrenipers Mellemtomst.
For at gore Porgeg Ret niaa her lilspjes, at han var
ingcn Kroilm nagtct lian splte en stigcnde Uro, da han
narinede iia Sagforerens Kontor. For at han bedre tunde
finde paa, licad han flulde aatine Fortetningetne med, naar
lian toin ind, git han forlii cet store trifte Kontor et Par
Gange-. Det iaa virlrlig ilte indbodende nd nied fine
insrlelirnne Vindiier og de itnomltede halte Jalousier, der
en Gang i Iiten havde været forsnnet med gron Maling.
Den enefte tote Ting paa dette Hus var den blantpndsede
Messingplade paa Teren, hoillen bar Zagsprerens Naon,
inen dette var nasten altfor ftort og nltfor stinnende i For
hold til alt det fortge. Porgeg trat op sin Krave for at
give sit ellers gndlige Ansigt et bestetnt Udtrnt, ftr han
bonlede pcra Toren til Kontoret.
.,Kom ind,« soarede en starp Ztennne, og Vorges be
fandt fig strats eiter ianimen nied en forunderlig Figur,
bvis Hoved var oingivet as en taarndannet, rtd Parot.
Monden fad paa en lioj Stol og dar ojeniynlig altfor op
taget til al lagge Mai-le til den indtrtedende. Porges
stod stille nogle faa Miniitter, idct han forgceves ventede
paa, at den anden vilde degnnde Samtalen. Situationen
begnndte at blive meget ubehagelig, og oor Diplomats Uro
stea ior dvert Minut.
»dr. Sandbait)·« sagde han iorvirret;
,,Nej,« idarete den andert, idet han fremdeles itie faa
op fra sit Ardejdr.
«Men er itke dette Dr. Zandbcchs Kontor Z« fortiatte
Porgcs ineget besleden.
»Jo.«
Monden tned den state Paryt strev freindeleitu Not
en Panie.
»Er Dr. Sandban til Stede?«
»Nej.«
Pennen git hurtigere end nagen Sinde.
»Vil dein tointne hid i Lobet af Tagen»
,»’eeg ved itte. «
»Kanste i Morgen?«
»Jeg ved ille.«
Dem var i Sandhed orerrastendr. Destoruden handte
det befditderlige, at han nelop iaintidig glenite alt det, ioni
han havde idrberedt fig paa at sigr. Porgcs faa ud foni
en, af hveni, moralst talt, alt Mod er taget bott
,,Jeg toinmer hid for at tale oni Frsten Beck, fotn et
en Veninde af niin Moder.«
lsndog i sm Forlegenhed glenite Poegeg ilte sin fad
vanlige Forfigtighed, at itte hans Forhold til Katoline
stulde dlive misforstaaet. Denne Gang sonteg Sagen at
faa en anden Vending, thi Kontorbetjenten terrede sin
Pen.
»Ist-ten But,« redblev Porges niere sortrolig, »vor
ior ciedlitlet i min Moder-S Dies-«
Delte iagde lian for at oiie Kontorbetjentem at hun
havde indflydeliegrige Venner.
»Mit Naon er Porges,« tilspjede han til nasrniere
Fortlaring. Men Vittningen af dette Navn var en gansle
andert, end Porch bavde ventet, thi Kontorbetjentkn fortsatte "
iin tioligere Bestæftigelie.
»Vi er lidt belocnrede for denne Sag —.«
»An! titaldedeviieh « atbrsd Kontortzetjenten dam.
,,Uden Tvivl toinmer De for at betale den forfaldne
sann «
Porgeg saa fortjaniiet ud. dan maatte indroinnie,
at han itte havde Pengene nied fig, men han dilde tale per
lig nied Dr. Sandbad) orn Jst-ten Beit.
Kontorbetjenten ioa op og fastede sine itnaa, starpe
Ojne paa den isdifte Later, indtil Sorden perleoe fra hver
Port kPorges Anstat. Eiter dette var det forgæoes at
gsre nyt Fort-g paa at fortfatte Samtalem Tet errette,
tom Porges tunde faa ud at Kontorbetjenten, var en Adresse,
iom han tunde satte paa et Bren, iaafremt han ansiede at
totnme i Fordindelie nied Dr. Sandbach.
«God Morgen, Dr. —- Dr. —« og Porges trat sig
buttende meget dnbt henimod Deren. . » , .
»An er godt not —Pebertage om De dil,« drumtnede
ten anden.
»God Morgm, Dr. Peberlage, og inange Tat for
Broderiet.«
Der var noget taa ligefrem og nceften rotende iPorgeS
Tone, at en Forandring lontes at finde Sted bog Manden
nied den ftore Parol. Med et pludleligt Don turnlede han
ned tra tin hsje Stol og ftillede tig foran Vorges, idet han
lau hain lige i Anitgten
»Er De Jsde?« spurgte ban i en mildere Tone.
For fsrste Gang outtes den Mistante i Potgeg Sind,
at hans Plageaanly trodz tin Paotleedning, hjrte til sam
me Stamme.
»Im — jea er iandeltg at jsdtst Æt.«
»Da hvad mere vil Det« sagde den anden foragtelig.
Derpaa gred han Porged iArmen og tilfsjede med doht,
ersehen teerligt Alver
«Ben, tom thut Der er et vierte Forlls end Daabeto
vg Ønsternes —- Camvitttghedenö Foxiis og Tal-et at
Jeden-«
l— « I -
Den gamle Kontorbitjent hoppede op paa sin bij
! Siol og frrtiotie mekanist sit Akbejde. Pokgig ftcd uduifot
Dsten i Sollyfet fotdirtei vg blandet.
; Hdad mente den ganile Mond? Kunde hun have
galtei nogeis Unter enhver Linstændighcd var dank For
maning baude fund og god. Hvoriedes det end gci — en
tcn han blev nodt til at spge fin Lvlle i ei frenimed Land,
ellek endnu mete, om dan soiblev Jede, san var det dedst ·
for ham aldrig at trenke paa Karoline.
Betst, uden Tvidli Men vi er ikke altid i Stand til
ai valge dct bedstr. Kunde han banlyfc hende fta sine
Junkers J det mindstr var der ikle Anledning til at fntte
nagen Vesieunnelfe for OjeblitteL
Blut paa et Punkt var ten forvittede Tiploniat enig
med sig selv. Don kunke itkc vaa nagen Munde lade date
at bjaipe Karolinr. Tet naste Sktidt, fom han nu inaatte
foteiaqe, var at raudføke sig med hendes Proben Porges
bestemte fig til at iale med Stolemcstrken sanxme Aften.
Jniidletiid vilde hon iike sige nogci om sine Forbandlinget
hveiken til sin szier eller Katoline.
T
Ko pitel X.
Eii jedist Miste-i sorlundck Evaiiiieliel.
Ta Ledi Rosenhauni Morgenen est-r sin Tilbogeloiiist
sta Sogfster Sandbcil), troodte iiid i Moderens Vaielse,
sandt han hente tigesoin den soregaeiende Asten isptt den
dyhesle Ssigedrogl da nied Vsnnebogen samt Solnieines
Bog foron sig. thet sor den asdsdez hviltet stod rao Ov
» nen, gov det ttiste Vaielie et semgent Udseende. Levi leg
Modereiis Ooand og thesede deii reib-dia. Viin san nd,
» sont om ter vor soiegaaet en stor Foriindiing med heiide.
hendes Kinder voie indsaldiie, Tieelleiie oiiilking Mun
z den vaie ineget slappe, kg hele hendes Person sein lidende
i nd.
s »chi,«· sogde hun, efter at hnii heivde gengcrldt haiis
’ dilsen, »se paa dette Pergament, niiii lass itte ineie end
det, der er iisdveiidigt sok at liiiine siqe inig, oin del tvsle
et en Oversallelse as det heilige Etwa « Jsdckne teilder
Debiaisl det heilige Spieg. Dun pegede paa Pergament
tulleii, som laa ved heiides Eide. Det var strevet ined nd
ssgt Omhdggelighed, iiagtit sjensynlig til soisiellige Tider.
Tit indehotdl en hibraisi og en lhsl Telst.
» Teile mnotte Levi sliitte as saa Miinilteis Gennenisvn,
Einen han vor hsjst sorbavset oder, hveni dertnnde viere
s Fotsatter as dette Maiinslript. Tet var ille taget sin
s Tolniud. Blot de saa Linien som hon havde liest, non
» dede en gonsle anden Aond end de iobbinsle Sttistet, sont
s han tendle til. Fiu Roseiibauin sorstod hang spsrgende
Blit. .
»Tet er din Foders Eli-ist —- haiiz Sjitl hvile i Fiedl
Don piialagde iiiig at lese dette, ssr jeg dsde, inen jeg
niaolte itle vise det til iiogen iiidtil den Tid.«
I De to iaa paa hinanden i Tovshed.
! »Levi, min Son, sekt dig ved min Side. Levi, vi to
i
lendei og soistaak hinanden. Du hat altid vcret en god
Sen — tarlig, pligtopsyldende og artig. Bote Fadtes
— Abeqhoiii, Jsat og Jakobs Velsignelsee hvile over digz
Jstaels Gnds Lsslek gao i Opfhldelse vaa dig og pao dine
Esleiionimeie· Desvattel Du er init eneste Vanil« Den
gninle suttede dhbt.
»Moder, gleni dette; gleni den fraialdne. Anshel
vil volse op og glæde dit Vierte. Unge Stillelset vil atter
daiise ointting dig, unge Ojetter vil elsle rig, og nnge
Steinniet vil velsigne dig.«
»Nei, nej Levi min Son, jeg ton itte glemiiie heiide
—- slet itle nu. Kein en Moder sorgleiinne sit diende
Born? Nej. Du et larlig, iiieii du teiider ille en Moder-·
Djeite. Med hensini til Anshel saat jeg aldcig set hons
Binn«
Levi vilde til at inodsige hende, do hiin pludselig as
thd hom:
»Hm- niig, Levi. J Not talte din Felder til mig. Jeg
laii ilte have taget fejl; del var hans Ansigt, hans Stil
telse, bang Tote. Jst denne llge er til Ende steil jeg foies
iies nied hum. Vor inig — von Sobdotenl Tit inaa i
Morgen seiide Bild til Sorgelvindetne og dede dein væie
hoS mig indtil Sabbateii. Lov niig det!«
Ledi blev itde til Mode. Don ioisogle udeii Nylte cit
oveibevisesin Moder oin, at hun havde et godt hell-red.
Med Guds Djielp kunde hun enonu leve i thue Aar. Jntet
vor nieke natukligl end det, at hun dtsiiite saadniit paa sin
Monds Dsdsdag. Men til alt dette svakede tun sin Ro
senbauni, at hun vor sitler paa det, soni huii hovde sagt.
Levi inaalle lode, at heiii slnlde sende Bud estek Ssrges
lvinderne, der niautte viere til Stede soc at steinsige Bin
net ved Tsdslejet og udstre de soieslieviie l5etemonier.
Hele Tagen lunde Levi itle blive det sniertelige Jnds
tivt lvit, soin hon hovde saaet eslek Zaintaleii ined sin
Moder. hundrede Gange geiitog haii ved sig selv, ot der
var ille nagen viitelig Aoisag til Ængstelse, og tige saa
oste lom Frygten litt-age. Det var en nieget ttovl Tag,
og Levi udsstte sit Athejde ioin en, der gaar i Dinininen
Og dette stulde netop indtiaefse nao somine Tid, soiii han
var i Færd nied at bringe Rnin og Nod over sin Sssterw
den eneste us hanc geiilevendefSIslendel Der doenogetsots
stierlteligt ideii Tonle, at Mirjoin ved hons Haiidting
slutde feiges boit som Tiggeksle, inedens hans Moder loa
Lig i det das, hvor hnn hovde ssdt deni beggr.
Det vor en ovilidende Dag, og Levi ventede iiied Lang
sel poa den Tid, da Dagens Arbeit-e siulde date stut.
Linsider ionl Solen, de sstste Stjemei stinnede frem, og
Aoigdagen sor hans Fadeks Dtd vor endelig sokbi. Lem
ineiie dlev sat sor Bulitteii, Direne lutlede, Dogligoæketset
bled Hjoet hyggeligt, og Lyset for den tsde damaged
Nqat som helst Levt hovde· set sin Moder i Dagens Lib,
havde hun set rolig ad. heller itle havde him hveilen
med et Blit eller med et Otd nceviit noget met-e om sin
Detai. Don haabede imsten, at hun hovde glemt det alt
sammen.
En andeii Fslelse hovde bemestiget sig Leist. J- Ly
dighed med deniiez dog itle uden svnlig Kamp, git haii til
Peugestobet, hdoesra han tog ud en goinmel dovedhog oq
en Lasset-oh
(Fortsi«ettes).
W