Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 20, 1899)
Jedw- Ietse sei-wende Magister Y Wilh It de te Wer gensidlg eeipetz sie-es II MW tat sahn-Mk M is- IÆWD J. Je use « P « ' « ,,Damkeren et use-giltst Rahel-di tm Ovtueningeblad tot det dansie Fall t Amerika nvgtect so DAdelL Ll"l’!! ."l’1:l« ll.-l«.«l·’« »gut« Jule .Tansiekett« udkonnnee hver L nsdag. Peis pr. Rat-gnug t de Forenede Statetsi.äm til lldlandet 82.()u. Vladet betales i sit-mad. Bentllmg, Beta ltng, Adresseiotandnng og alt audet angaaende Btadet adresietesz ; DANISH Ll"l’ll. l«l«lzl«. llUlfle Blatt, Nebr Redaktsn Harald Jenjen. Ente km! at tltks l » isthIict ist lzluits Nebe» IS secuml e l· »i» m ittr r. Ativcsktising kluc- nmklc Dunst-n upon Sppliceututh Lockoutetts Afstutnittg. Tet gamle Forlig blev vedtaget med et Tillægefotflng. Hvetn jejtedcTI Arbeit-ers Genoptagclfe Uti sigteme for Vintctcn. Saat man kunde vente, var det det Ding-IN etsHetdeske Esel-gefor stag, del alltgeoel sit det afgorende Otd i den lange-neige Arbeit-stamp· Eiter fatsielltge aelvtlltge Maglings ists-g Lande der gaas ud fra, at de to stctdende Pattek vtlde date vtllige ttl at genoptage Fotltgsfakspget paa det af de 3 Mund givne Grundlag — en Om standtghed, der visit-, daade at Acht-Ida givekfareningen mente det atltgt, da den i sin Ttd madtrg dette Fokltg —- og at Akbetdetncs Ledere ogfaa vtlde bltoe siaaende ved det, sauledes sont de Io havde anbefalet det ttl Bedtagelte J Direktor Hetdeg Lejltghed, der sel villtgt dlev fttllet ttl de sathandlendetz Raadtghed, fandt den foteløbige Bed tagelfe Sted tttellent de tvcnde Pattets Reprasentantet. Ter knyttedeg saaet Tillaggfotslog til »Fotttget«, det satt: us d. Bl. Juli tsntk Dette Ttllæggfotslag, der better Ta toen d. 1.Sept. Hof-, lyder sotn folgen ,,J Ttlslutntng ttl den af de Hettet Bi ag, Heide og Trtek udatbexdede, under D. T. undetsttevne Denkens komsi, hat Fortetntngguddalget for den holdsvis Dunst Mesters og Athejdsgts performing og De samvtttende Fagfors bund endvtdete vedtaget med bindende Birkning for de nannte Hovedorgant satte-am at der ved Qtdntngen af prak ttste Akdejdsforhold ikke fta nagen af Dopedokgantfattonerneg Stde maa fast strms eller godkendes nagen Bestennnelfe, der staat iMddstttd med Bestetntnelfetne idenne Ooetenstotnst. Saafteatt no gen af havedatgantfattanerne for-muten at der et gjott Bcud paa denne Regel, tan den tut-bringe Spskggmaalet for Hof- og Stadsketten t Kabenhaom ind til tet tan henvtfeg til en permanent Valdgiftgddmftoh ovetfot dollken der ved Lov et iasttsat samme Btdnepligt sont overfok Landetg almindeiige Tomstolr. Den-te Voldgiftsdomstvl stal bestaa af 7 Medletnmer, af hoilke hoer af Par terne vielget- 3 adenfor net-kommende Organisations Bestykelse, og Forman den vaslges as disse 6 i Fatentng blandt Landets Jurister Saa snakt denne Voldgiftödantstal er optettet, tmdn den stkots tStedel for haf- og Stadsketten t alle Fett-hold ded tskende denne Ovetenskatnsi (jvfr. den nes 10.-—11. Stytke). — Nu bestan ende striftlige Ovetenskomsier tttellent Arbejdsgidete og Arbejdere vedtstende Urbejdsokdningen i de respektive Fug fetdliver tust-te as Bestentmelserne i denne Dementspme se. Stykke, og kan Inn bettfalde ped loolig Opsigelse.« Lebende-Un den l. September Itzt-v J. Jeufen. N. Andetfem P. Knudf en. Kaspat Raittup C. M. Vlies-t- F. A. Themsest. J. J. Mille-. L. Heiland Sth.Olfen. NielsChkiitenien D. Rasmndsee n. Wilh. Athlet-. Lyngiir. Lade-is Christensetn Den nieset vigttge Fort-eh Ttllagss fdtilasel medfjfee et: Optettelsen as en permanent Voldgiftdomftoh fannnenfat es like Intac Medlenmtet fea begges des sen-e Destsiols Kendelfe can sa Ube We —- til Bande fee alle. VI M et da Locken-ten- dyttkshte M M d. 4. seyn fere «- Osts- M CI- swsssipssllm , Weib-If es eftee I— bundet, Rrpkæsentantskabet og J. J e n sen. Kl· nut- da omtkent L. Kl. 29 cedtog Arbejdsgiveisokeningens Generalsoisamlirsg Fotslaget enstemintgt — og deknied var Fredeu slut te t. Snedkeikonflisten, der var »Ist-Om ens« Aaisag, var alletede dtlagt sm inden. Ten folgende L s e d a g bleo Aidejdet genoptaget over hele Linien — men om denne Begivenheds nett-neu Fakta inde holdet Danmatssposten endnu isse Med delelser. Det vil sikkekt veete interessant at saa lidt dewm agsaa. Saa snakt Forliget dlev oedtaget dis kuterede Blndene natukligvis det tem melig ligegyldige Spskgsmaal: hvein sejtede? Mens nogle Hpjteblade sotkynde Ar bejdsgioeines eklatante Stir, sorkyndet »Socialdemokiaten« Arbejdeknes dsto. »Von Land-« eikäctket, at Atbejderne led et as« vjokt Nederlag; ,,Jlotionalti dende«, at Arbejdsgiveine seit-ede; thi det lom dem kun an pan at godtgare detes zsulde Starke og Enighed, hoiltet stete. ! »Politsken«, der saa langt sca er paa sAibejdssgiveknes Side, eiklmet under Iscnaa ironiske Hatupske Vendingek, at »Aebejdsgiverne vitkelig naaede deres Maul: at kostete Atdesdeine og vtse Beiden, at de selv stod sast ag tatsluttet —- uden Qual-bete. »Tannebrog« indeholdek en smuk sormanende Artikel, der hat Adresse til degge Sider atz bedek alle oel deteenke, hvorledes let sor begge hadetlige Fotltg kan dedst udnyttes til Fedielandets Gavn og den scciale Udotklings Sand; hed. Alle ete enige om at pnse Atbejdekne soc den mensteeveekdige Ro, de bar jagt taget under den hele Stiid. the et eneste Tilsælde paa Lovbtud er sket sko de udelulkedes Side — en Kendsgecs neining, der vidner saa meget meke om den danske Akdesddstands Ladighed, som llro og Valdshandlinger i alle andre Lande hare til te med Streiter og Lock outer folgende UlempeL Selosslgelig et det tkods Lcckouteni heldige Atslutning, ingenluude med abe tinget Med, at Ucbeidetne tan se den tilstundende Vintek i Mode. Hele Som metsoktjenesten et so ganetz mange hat i Aar maattet sage ttl Lannctontokene as lige den mosatte Grund end ellets om Sommeten — og det et ikke mange Maaneder til, inden alt udvendtgt Ae hejde muligois maa indstilles. Sau sont-net ny Rad. Under Henvisning hettil hat Sjallands Bistop, Dr. S kat RI tdatn i »Kr-. Dass-U udstedt en Opsokdring til Menighedsplesen iKIs benhavn one at komme de saaledes neb lidende til Hielt-. Hatt qnmodek tilltge alle aaktntsslende Mennestet, nun iseet den leoende Menighed otn at sende eige lige Bidkag til Mensghedsplejen paa de sorstellige Stedet —- ogsua i Aal-stat derne. Uden Tvivl vil denne Opsotdeing blive estetkamtnet nied Gleede. Thi — socn det hele Sammeten hak visi fig — hak Prcsiestnbet taget levende Del i de ved Lpckouten skemkaldte Forhald, san vidt dette lod stg gste upartistz og Me. nigheden hat sikteit tun ventet paa den givne Lejlighed, da den uden Partisthed kunde lagge sin Kerlighed sat de net lidende sor Degen paa klaren Mande, end ved at modtage Feriebstnene og ststte Bespigntngen as Koindek og Bat-n Dette Øjeblik et nu com-net — og Menigheden vil vide at gste sin Pligt sgennent Vintetens Lab Og sit nu Lackauten en gad Assluts nlng, saa san ogsaa vote Lcsete veete glade aner, at de gennem ,,Danskeken« have vatet med til at lindte noget as sderes Red, der led usotskytdt og uden Hat saestaa Grunden til en saatan Lamp: Losndet og Been. » En keelik Gaue, givet i Heere-is Renn, oil altid biete sin Fragt. ,,Zionismen«. Ei »Ah-wes Tegnsn l. Der blev en Dag ( fokrige Ausbun drede ved det preussifte Kongetaffel ret tet det Spørgsmaal fra Voltajres Ven og Bestytter Kcng Frederil ll as Preus fen til den troende Linnean »Gu- mig et Bevii for Biblens Sandhed?« — Livlægen sparede oben Tsvem »Der-es Majeftætt J s v e r n e!« Svaret et blevet her-int, ikke mindst, fordi det er satt sandt. Thi sauste vist san og ital Kristens hemmen sont Leere og Liv ikce bevifes ver-, hvad ver er optommen i Mennestehjcm let ellek shiæruez — men, hvis Meu Iestek Ums- oq vilde Mc sis ad for-I = ftandsmæssig ij, da dehøves der cgentljg slet intet andet Bevts end: J v d e r n e. Bette Fvlk er vg bltver en full-stern dig Gnade for Mennestesvtftand vg -erfartng. Det Even-, Historien :llers giver vaa, hvordan det i ældre sont innere Tid gaar ened et Fou, der sordriveö fra sit L1nd, spredes over den hete Iendte Verden — vg saaledeö var indtil dette Aarhundrede tun Jederne spredte —- er ganske entelt vg enstennnth det Folk forfvinder ved Ussimilativnenö Kraft, det gaar op i de omboende Falt; for at benytte et Udtryk, fom Ge v rg Bran d e s 1 sin Ttd beugte i en nvget anden Fokbtndelse og heldigvis med Ukette vsn Dann-art: s’etkac(s: det udvssker sig »selv. F var burde da itte Vantroen studse Evverfvr dette Særsynx eet Fott —— etl Jeneste —- har trodset Historiens thnees Ibyrd. Eet Falk er der, Jeden-lieh iom —- uden Fædreland« delvts uden Sprog, uden Styrelfe, spredt over alle tendte Lande, fvrfulgt paa Grund at sin Na- i ttonalitet« plhndret« jagen nedslagtet — F itke hat tunnet udflettee. : Ja! selv Jedernee nationalejendvne- » meiige Legemötmk hat itke tunnet udslets tee, ssønt de tevede under tnddyrdes bssst forstelltge Livevilkaar, under kaskellig Vatme og Kinde, nogle ierd vg andte i Syd. Jeder blev de ved at verte. Jsder tan man fe, de er. Og davde det faa endda ver-et Js dernes egen Streben: at veddlive at vare Jeder, — nei! felv dar de i Stutningen as fvrrige Aarhundkede og lige ned til de allersidste Tage bren dende vnsiet at blive optagne vg for fvinde tdlandt Borgerne i det advpte rede Fædreland. Qg den kattvnaltfttsie Ttdeaand med »Gudfader- Nettgtonen« uden nagen mennefkebleven Gude Ssn og Mtdler, bidkog alt sit til, at Jederne tunde blive betragtede sont »triftne.« Men trvds baade Johetnes dg de rationaltstifke »krn«tnee« Bestkædelser lhktedes denne »lldvjfken« Me. Js derne veddlev at vceke kendelige. Thi·de exe: J S r a e l, Gnds gamte EjendomsfvtL for this Fremtidglaar den helltge Strift endnu hat en urvktei leg Fokjcettelie tttbagex Rom- U, lös 26· Og ligefotn tagen trtsten vtl være blind for. at Grunden ttt Jedernes Ad spiedetse vg Lidelsee er; at de have for ftudt deres Messing, tdet de tonfteftede Derlighedens Herre, Jesus Kristns, saa vtl heller ingen lusten, der lever t og Ined Biblem væee I Tvivt um, at en Das stal Jederne svtn Fvlk se hen til hum, svrn de have tgennemsiunget, en Dag stal det ganste Jerael frelses, — og dette er ene og alene den aud docnrnelige Grund til, at Jedefoltet endnu den DagiTsag erAhaSverug »den evige Jede«. Snarete glenunek en Moder sit diende Born, end Gnd fkulde glemme sit gamle Wende-instit , Vi vil nu se, at just i de sidste Par Aar er der dukket en start Beveegelse op blandt Jederne, der ligesvm pna Zor daand peger i Retntng af, at Ttdeie for Jeraels Antagelfe neermer sig sin Fylde« Denne Bevægelie er Z i o nie m en. : Ziuaismens Fokhisiotir. Da med den fecmfke Revolution og Der dermed i Forbjndelse staat-aber Begivenxi hebe-r der vaagnede tundt om i Folsenex en cgen .-1cketgbevidsthisb, der sit sit riesi dommelige Udtkyk 1 »Mennesterettighe berneå Exklæring«, var det tun denke lsgt og rnneligk, at Juderue ogiaa maatfe fqo Lov til sont Mennester at have aiiiieiiaiiickeiidte Reisigheden Gn for Joherne mere gunstig Bevcegelse rejser sig mndt om, men mest blandt Falk, hvor Jsdeme iIke boede i Kote mer« Og — som ovensot sagt —- be nynede Iøderne sig selvfølgelig of den oabnede Dortnd til Borgersamfundet. Men sprst med Fotkesnhedens og Reli gionsfrihedens egentltge Knæsættelsei Entoz-a omkking det beesmte Revolu tionsaar 1848, bliver der sikkert Grund lag for Jsdernes fulde Optagelie fom Burgen i Stufen· Og mens der Folk, der havde Herrn-s strenge Fort-ad imod Handel og det derived fslgende Ungerkarlevæsem hidtil owfemlig tun muntre ern-etc sig med Das-del og Auges-, — see man, at det nu iler med at indtage mange andre fvestellige Stillinger Vet blev og er Pengematkevet endnu Jsdefolkets sikre Borg, men unvnlig Blum-them Lege kunsten, Retsvcbeastaben og Instituti stiten btev nn Feltec, hope Jsderne inan indtoqe en nieset fremrageade Pfad-. Jmn er im Joumlist, hatt er spequ pg Will-O es Ironier l- — pariel med en evig Ulilstedkislilletded og desior ogsaa en Rasllødhedetid Tnngsind, er dank Nationalvaaben. Jnlel Under detfot. at Joderne siiari iaak og endnii den Dag i Tag hat en megel slor Del as Verdengvreg ien og Lilietaliiten i sin Magi. Nava liq gælder delle Tvstland, Oslrig og Franlrig; nie-i daade Italien, Spanien, Damitan ja. lildels England og Ante tila asgioet Bei-is person Og del lsar visselig ille vierel livetlen lil Lilleraius tens og Messen-, ei heller lil Folkeneg Gaon. Thi den jedisle Skribenl et Aldeifl og Spottet, ont ellets nogen er det. Del et paa Grund as denne Ontsleens dighed: Jodetnes Herredsniine paa Pengennirledel og detes Fotdund nted Pressen, al den wiegtng lonaliske Be væqeliex Anliseniiti Hm en hat tejsl sig. Anliieniilisniem det bat sundel Tilstnlning sta baade lrisltie og illeilrislne, navnlig iociall-atbejdende Reininger, better el belegiiende Navn. Thi, idel den laldet sig: Mod-Semi lisnie, tilleiidegiver den, al den i og for sig ille oil Joderne soin Israel lili Lins. Del et den anliteligiøse, sti lænletsle Jede, der uden al have anla get nogen anben Religion bat borliasleli fin Tro paa Gad, den vil taninie Denl argumenleter sont saa, al Jsden —! iiden Tro, ndcn Fædtelaiid —- lun lani stade del Falk, han lever iblandl. Da? hatt selv tagen Religion hat, belæmper daii de ltisliies Foratislallninger i Kittel og Stole; da deine Sædelæte er nden Religion, vieler lian Looloehed og Egoienie —- og da hatt inlet ikædreland hat« virker han »evtopæist«-udsl.sllende ovetsot Folleejendoninieligdedetne —- ogs del desmerr. sont ban osle hat Magl vg Lejliglied iil genneni Pteelen al stemis iore fine Meninger og saciledes paaditles Alnienbeden i Jdel saa Anliseinilicjmen gleniiner, at den allerslotsie —- iiceii gansle mit den mindsl paavitlende — Del ai Jodefollel endnii byldet Trer paa Fædteiiee Gut-, dtivet den en ligesaa saiiaiist sont that-i dig Agiialiini iniod Jodertie — en Agi lalion, der s. Et. i Franlrig nvlig dar gidel sig Udilag i den sittgelige Treyiiiizsl Ia . Halt denne morle Baggtiiiid inaa Z i o n i s nt e n s Billede maled. Dels sordi Zionidnien mete ellet mindre be vidst flylder Anitseniilistiien sin Frem konisl, idel del under de moderne Indes s sorislgelset blev naiiirligt at vendei Blillel den mod el Ftisled sot Jsdetnej sont Folk —- og dele sotdi niange Amt-z semiler have hilft Zionisnien som en; Beoægelse, der sotljenet lyllelig Udvil« ling. Thi oel hat Zioiiistnen nie-eilig slntlel den indisle Nationaliolelse og Saniislelse, nitn del er aabenbarl, eil, hois del lylleg — soin ligget i sit-nis nieitg Plan — al sitte Jadeiollet lildage lil del gamle Land, da hat Anliiemilis nien ogsaa naael sin vasenllige Pensing al sveelle det jiidisle Elemente Qoerveegli iEiiropa. s Saa mætleligl del dog gaail Paas en Radbinetsorianiling i lsijij opiiilledei Reiotmjoden Dr. G e i g e r bl. a. letil Thesigx »Troen paa Geiioprellelsen af en jodisl Slal i Valeeslina, paa Temp lets Opdyggelse i Jerusalem, og petitl all, dvad dernted banger saninien, et suldsicendig udflukl i vot Beoidslhed3 al give el iaadanl Hand Udltyk i Von oiide ræte en Usaiidlied.« Ja! sor Dr. Ge i g et, sont ncesleii alle Jodetz menie, at iiii fliilde Jødetne have Fred i Beiden —- do, hvok de vilde, —- og sont alle »Resotinipdet«, havde han, iil Botlfotllating nf Gilde Slraffedoiit og Fotjællelsetne oni en Messins, siebet diit iiy Tanti: at Js taels Adsptedelse er ilie Gnds Sltai, nien en iiodvendig Fotanslallning, sor at »Jetael« lunde dlive »Folleslagenes Messias«, »dem-e Vetter og Fottynder as Sandhedens og Las-is Religion«, «viere Bankiers-tret sot den tene Reli gion, Dyd og humaniletz Follenes Salt og Nationen-es Studeng Man set her, at Resotnijsdedonimen tielop lalle i bibelsse Billedet iot at lilkende give: vi, Jsdetne ere selo Messing; vi venler ingen anden. Men Geiger hat lagel grundig sejl. Nelop del, hatt etlleerede for »udsliilli vor Beoidsthed«, et tiu leaadt lyslevetide steni —- og betendet loin en fougente Jld melleiti Jstaeli Blen. Relop i de allersidsle Aar et Windst hedett ont iil viere el Fell bleveii flet lete dos Jsdetiie end nogensinde str, og —- vel al mittle- denne Bei-Ost hed hat sotetiet slg nied et brendetide Dust- oq et leveude Daali oitt aller at « sen-les i del hellige, del forjeellede Sm. De dsde Bett i Daten tseee sta. Ieise- tos Hi, tin out stie- hatte j med sit Soll eftek sin utollelige For jietieisr. Og derived gaak vi over til Zionigs mens Fr einlo mit og Program. Hakald Jenseit. Fra Vestmtssionen. Vesimissionem Atheidet paa i sisrise Udstmkning nt dringe Evangeliet til note Lundcincend pas Stillehnoslystem ek en of de store Fallesopgaoer, soni den ioeenede danste ev.-luth. Mike hat iat paa Dagsotdenem og ioni decved er logt Guds Folk poa Hierte ioin en Sag, der feetlig got Kind paa deres Forli-n ner og Ossekoillighed. Da jeg of Sanilundet ei laldet til at vikke i denne Mission, lolei jeg mig til slyndet til lejligdedsvis at give nogle Meddelelsek her ito lot dekved, oni mu ligt, at bidkoge til nt vielle Guds Bei-nd Interesse og hjeitelige Deltagelse i denne Mission, og jcg oil detfok — niidt i Craolheden mes ot faa Viilioinheden i Gang —- fende nogle faa Meddelelier fea Reisen her til og Forholdene her ude, sauledes som de viier sig lot os. J Slutningen nf Juni Munned lisd oi Ell Dom Fetdel og liegyndte voi Reise. Det var nied Vemod i Hiektet, at vi koste over Balkekne, der fnakt stjulte de lendte Steder for vore Hine, thi den loiholdsvis lotte Tid, vi hat opleoet der, hat viel-et bei-reget, luld af Trangfel, inen ogfaa fuld at Velsignelie og Rande, og mange take Vennet maatte di nu fotlade, soni hat-de legt deies Katlighed til os for Degen paq en uforglenimelig Monde. Gennem et Pat llgek asiagde oi Be søg adslillige Siedet: Oiiiaha, Des Moiiies, West Branch, Cedar Falls, Naihua, Floyd, o. s. o., hook jeg hodde Leilighed til at ptcedile Guds Ord, og hook vi gliededes oed at viere stimmen nnd Vcnnen Eondagen den 2. Juli tillimgte znin Huittu og jeg i den dsnske Koloni oed Eulen Minn. Panos H. J. Petetsen indbpd inig til at prndile i den tumme lige, hyggelige zeitle, hoad jeg var me get glnd ved ot eiteklonime. Tet var lacligt interessant iok niig at oaeie Vidne til den Udnilling, soiii denne Ny dygd hat gennecngiinet i de tolv Aar, der et gaaet hen, siden jeg loiIt gastede den i dens Bat-away Miiqtte Gadd lioets Valot og Udoilling holde Stiin med den materielle Udvilling, da et del nieget velsignet. Fjetde Juli one oi I Aldeit Lea, hdok di var indliudt til at deltoge i Fiihedsc festen, iom Menighcden ofholdt oed en Frian uden for Bhem Dei ei- en of de hyggetigite ede Juli Festen ieg hat del ioget i, og oi islte vg siecdeles vel oed at viere nied blandt Veiineene der. Den the Juli oni Alten-n gilfan Reier im St. Paul ined Lilokthein Puciiic Bauen, og Lsrdqg Akten den lxzde antoin ui til Portlnnd, hoor vi dleo hjekteligt modtagne af Veiinek, og hook J. C. J e nsens Hjein gastitit aadnede sig for os. Den, dei- fscfte Gang foretaget denne Zuuu Mileg Reife, lcin neppe andet end pag det starkes-e blioe gredet qf det un decfulde Panorama, foni glidek sotdi Lici, oq et troende Meniiesle, soin fer sin Faders Gerningee nahenbaret i diofe chituislønheder, lnn ille endet end ui Hjektet uddihde ined Salniistem O, Gild, hvok ek din Biedin stor, din Gut-den Mngt og Nige. As de mai-ge Jagttagelser og Jud tkyl, sont Reier gao Aiiledning til, llol jeg kun frenihceve nogle enlelte: Lange Stitkkninget, ictlig i Mon tana, gnat Vejeu genneni Øclenen Sau langt Liet wettet-, fei- man de ede, bal geiokniede Slettek ellek nsgne Balken Lidt Gkæsokelst er der Spoi af endnu im det titlige Forum-, men under Mid fominetsolens Stisaaler ek alt aisoeden Jeg mnntte tænle: »der et Scedeiokd nol, her et Sommersol nol«, lun Band, eigeligt Band, mangler dek; for at fokoandle Helenen til en frodig dane. Vi lau det hist og het, hook en Bat inoede sig nielleni Bellerne, nistet fta de filedeekte Bier-ge i det ljerne. Hvok Ballens Bande noiie heu, et dei Lio og Frugtdathed, og longd Ballen hat Mennefkene opstaiiet detes Boligek og Dyrene leitet sig. Sankt leiser Balken en san elgelig Vondniiengde med sig, at en state Landsttakning lan over kieled, inaet donnee den tun et gieiit Belie, der slynget slg long- dens Lod. Og mens fes legttog Vielningen ei disle Bandsttsimue i Orten-n, glk den Tonle gennein min Stel: hilltet teil lende Billede ps« Maule-liste hpld til Gut-i Hist-. Thi, Mk l«udt, se ilke cerdensliset, dets Locke, cla det, Nydellet ag Hetlighed, selo i den stvnnefte Stilkslse, en saadan aandelig Orien. Lig Orte-ten en tidlig Far aatsdag et Vetdenglivet tigt paa Sten hed, lyse Fathaabninget, sttaalende Laster, —- tnen hvat snatt bleznet ag aisnet det dog ikke alt sanmten, — «am Motgenen blatnsttet det, ag det gaat dat·t, am Astenen ashugges del ag ist tes,« (Saline 90, 6) —- det blivet Ide ag laint, saa alt levende maa vanstneegtr. Men, Gud ske Lav, detiindet aande lige Vandfttsmnie gennem denne aandes lige Orten, det et magtige til at give Ftvdighed, Liv, Velsignelse, nyt Hand vg ny KtasL Ezekiel hat stildret denne hellige Sttsm, der udgaat sta Gnds Helligdam, — Ezec. U, l—12, —- vg den hat ikke ovhatt a: unde, nien den findet aatle ag iilde vg iiacidies ej Tag ellct Nai, fka Nvlgaihag Hei den ftemdtndet ag fatoes ai Zeln Mal-, igennein Ietnialem iladet den tene, heilige Flad. Lg avetalt, hvat den kam-net, oinskabes Jatden detved, iaa Biniet bildet til Sammet, ag Sttid iatvandleg til Frev, smellem lautende istave ag midt i Ltkenens Sand atmalset en Patadishave, ioni et de leitendes Land. En saadan Bat med Stttmnie af Naade til Ftelse sat Mennesket hat det agsaa behaget Herren at lade vatt Sam sund, den svtenede dansle Kitte, site nd blandt aatt Falk i Amerika, ag det er ia sillett en stat State, det alt hat lei tet sig ved den stelsende Sttsni, men, ikle sandt, mange, mange as vatt Falk leoet endnn i Orte-ten, ag det et vat ngaoe at iaa flete ag flete til at leste sig det, hvat det et en Fremtid ag et Haab, ag et levende lldslag as Trangen til i statte Udittælning at lase denne Opgaae, et ja dein-, at Sainiundet hat udsendi ag til at taae Atbesdet ap her paa Stillehavskystem Naat vi detfot nu staat ved Begna delsen as Vitlsomheden« da et det niste lig meget, det maa vitle nedslaaende, baade naat vi set paa vat egen aandelige Faitigdam og paa Aidejdiiinatkens at lenagtige Ptag, men det et vat Fak ’ttai"tning, at Gnds Bat et suld as Band, lvg at det steindelea lydet: Lin nagen »tsti·tet, han komme til mig ag dritte, iJvh 7, TIT, ag det et aat Ban, at Hek ten vil apsylde sin Fatjattelse paa as her ude: Haa, sam ttat paa mig, as hana Liv stal flhde levende Vandsttstnnie, Jah. 7, sit-. Angaaende Fathaldene her i Pate land og den degyndte Virtsatnhed kunde jeg have Lyst til at meddele adskilligt, men denne Gang vil seg satte mig katt. Vi befinde as fettdeles vel het, hvad Klimaet ag Fothaldene angaaet, saa vidt ai hidiil hat latt det at kendez Qg hvad der sat as hat endnu mete Bund ning, et, at der et en lillekFlak as Gudg Born het, svni as hele detes Hjette sluts tet sig sainnten am Hektens Getning, ag lægget en usadvanlig stetvillighed svt Dagem Vi gladet as aaet, at del hat ladet zsig gate at saa en Kitle til Leje paa ei delbeliggende Sted. Vi niaa give 8 YDallatg am Maaneden iLrje, ag hat lsein inaaitet belaste den istandsat ag ind tetiet ester luthetsk Kitkeskih Jeg en sket, at Vennetne kunde have set den Jvet vg Glcede, haottned en Flut Ven net gennem flete Astenet sta Kl. 7—to, eitet at de haade atbesdet Dagen igen netn, haade ttavll med at laae Bettle, Fathvjning, Alter, Nat-tatk, a. s. v. fat detaed at spat-e paa vate sniaa Mid let, — jeg et sikket paa, at J vilde have stadet edek detavet. Nu hat vi Kitken i dtngdat ag, estet Fathaldene, hhgge lig Stand. Sondagen den lade Juli hvldt ai vat set-te Gudstjeneste i et privat Hut, neeste Sindag haldt vi Guditjeneste i den nvtste luihetske Hirte, hold Peasi ag Menighed hat stillet slg i et scetdeles velvilligt vg hjalpende Fae hald til os. Sindagen den Bote Juli hvldt vi Gudstieneste l vat Litkesok sstsle Gang. Pastat Hese nied Wenig heden sea den natste satenede Kitle var med, ag Pastat Peie priedikede, as nd talte sin hjettelige Gleede vvet, at et satstilt Atheide blandt det dansle Ile vat degyndt. Der et lagen atganisetet Mensghed, ag pl hat ilke endnn anset det sat hel digt at get-e Fatseg detpaa. Fakelsliigt hat vi dannet en Mission-satenlng nn det Nat-neu Den danske noli-theilte Milslanssatening lae Pattland. De, det et lntetessetede i Vettens Sag dlandt vaet Falk. kan hllve Medium-ten sei lndsaenlee itke Ade-as has andre end des-, det sels ssler Tuns til at Ode, heller lste aptagee Il sollekt lsltkeey Inen indslmnkee es til at have en Bisse op hesst l steten, hvaei sldtag san las