-..-.-. mau- utstsssoqy
- ,-.. ..,.· «,...s r.
v ,,,,,
s
»I
—-—.-.
« « ixeiHckLME -
s. ««« ’;·« ;
i. »H
I -f.xi · ? )
«·:-.-- ,..-." » ,
O-« I
. ML .
DAMMMF
zic
- -Z-«-s
8de Aarg.
Blair, Nebr» Onsdng d. ZU. September 1899.
Nr. 37.
merika
Duft-Konstituiin i Chikago.
Jngrn Belliitning· — Taler fea beggc
Sonspunlier. — Bidkag til
Foettaqeltr.
(’ii-i(- Editor-Kinn i Ghicago havde
fertige llge indbudt til en Musik«-nie
rence - - og denne, der holdtes fta U
til 17· Setzt-, famlede mange sites-tiefen
tqntek for foeskellige Ansiuelfm
Paa McQuirls oIotflog blev det
vedtaget, at der fta hver Stat ellek
national Foeening, sont var kennest-ite
ket, flulde udnævnes et Medietn til älte
foluttonslomiteem
Fetfte Tema vak: »T atif fens
Fothold til Ttnits.
L· Purdey (»)lew;1)otk N· L.) var
fsrste Taler: Tat-ifloven gav vafentltg
Anledning til iaadanne Samnienfluts
ningek paa Grund af de nied den spl
gende Privilegien Disfe niaatte ophm
ves, ligefoni nl Beflyttelsegtold, der
itemhjalp Trans, iotdi der ingen Kon
sum-ice blev med Udlandet.
Bykon Halt (N. Y. F.T. L.):
Den vcfentcigstesndvending mod Tkusts
ee deres Cvne til at sicue Prtfeme op
over den kimelige Fortienestes Granse.
As itW Tkusts havde 10 ilte fat Pri
fekne ned —- nien de fleste hat-et den
nied 50 pCt. Man maatte deraoe
Ttiists dekes Stadelighed ved at ophave
Beilyttelfegtaid
Jnhn F. Scanla n represen
tetede det modsatte Synspunlt· Told.
looen er netop Grund til vor Beistand;
det isgte Taleren at vise gennem en
kort Oveksigt over Londets Historie.
Told hat-de stedfe gaonet Landetg Indu
stii. Man stulde tun tegnlere Truits
ved ipeeiel Lopgioiiing.
Thomas llpdegkafoowiy fo
soakede ogiaa Tolden. Han var iniod
enonopolittifle Tini-ts, nien ikke imod
Sainmenslntning ai Kapital — og der
fandtes Mtdler not til eifektivt at kon
trollece saadanne Sonnmnslutninger.
H. W. Sen-upd, der var imme
kende, havde tilitsllet et sltiftltgt Ind
lieg: Ttusts, fom deftaa ifslge Tolds
beflyttelsen, bar udryddeg —- og andre,
stkasseg efter voce Streif-lode. Der
fandtes ilke en nloolig Kapitalist-nimm
slutning i Amerika, uden at den jo
skyldte en eller anden atra Nepmientant
for det ainekilanske Fall sin Ekgisteng.
Paa den anden Side inisbcugte Arbei
derunionetne ogiaa detes state Mast.
»Vikkningen ai Tit-its paa
Agetbkngsindnfteien.«
F. D. Gteely (Jll.) amtaltesasrlig
den stoee Jndflydelse, Vatehnseiekne
hat-de pag Koknhondelem De dkeo ielv
Komspekukation og lunde manipnleke
Peiieene og hindre Koncttnence ved
denne Magi. Det var JnterstatesCocns
wem-Lesen, der havde gioet Siedet til
Sammenslntning melletn Jekndanetne
og Vaeehuseietne ag disfes Routinesa
lauen
J. C. H an ley oplyfte, at den
Fetntedel af Hvedeavlen, iosn udfskes,
siettek Pkis for hele Aaksaolingenz der
soe msatte Amerika skasse sig et nyt
Lautmacht-, nemltg Orienten.
A s e o n J o n ed (Jnd.), Reine-sen
tant for 250,000 Formen, andefatede
Losgioning imod Ernst-. Dieses Be
gek stulde inspiceees af Staiens Ein
bedsmtend.
T. N. Tucker (N. IN talte for
anaelistisk Speien-ask one ikke i og lot
fis imod Tit-fu« men imod Ejendoinss
tet over immateiielle Ttnq —— og ietv
Eiendamseet avee materielle Ding maatte
ikke udstmkles lot Ets. til Jakdejens
dein. Inst-kleinen sin- enefte Redninges
wand ten Fadens nuveeeende Nod-·
tilstand.
Pastor Kahn-z dad.
Passe-r Henky W. Ku h n B, Qmaha,
den aldste huhetste Præst i Jübrasta,
dsde meget plndselig Ttkgdag Asten as
et Stagtilsalde. Hatt var ude paa
lldstillmgen og havde just taget Plads i
en Stol samtnen und en Ven, Hunne
ladende i bedste Velgaaende, da Hovedet
plndsdig sank ned paa Lstystet, og hnn
blev beotdstlas baaret hen paa et Hospis
tal, hvor han dsde saa Minutter ester.
Pastor Knhns er ssdt i Grundme
Wenn-, 1829. Allende sont 9 Ante
Dkeng hande han besluttet at ville viere
Prass. Sen Uddunnelse sik han paa
Getlisburg Seminakh. 1859 bleo han
as Alleghassy Syttoden sendt ttl Omaha
sont den satste luthetske Missioncek i
Nebraska. Han sandt kun Zwi- lu
thetste Fanulnr den tnen begyndn «
haabesnldt Arbejde ved at satkynde Guds
LItd sok denn søkst ien Qllethodisilnke
pqa IS. CZtr» detnæst ien (songkega
ttonalknke paa M. Str. J two sik
han en ltlle lnthekst sinke bygget paa
Douqlas Str» hvok han vittede stere
Blau-. Tsenne Kerle ejede den sskste
Kitlellokke, man havde set i Omaha,
og den brugtesttlligesont LIrandllokke;
nten da man ilke holdt as at have hvetn
som helst til at gaa tnd iKitken ag
ringe med Brandkloklen, maatte Kuhng
selv gske det i sieke Llak.
Dr. Kuhng hat udssrt et stott Ae
bejve sot den luthetste Ritte, ekle alene
i Qmaha, men ogsaa andre Steder.
Han hat- desuden bl. a. givet Impulsen
til Opsskelse as Dsostummeinstttutet i
Dmaha, i hvis spkste Bestykelse han var
Sekten-L Han var en Ttd Pledlem as
Ekokdnekttonen i LJMaha og haeitee
Teranner vaeet Kapellan sor Ulebtasta—
Legislatur.
J 1872 Inaane han pna cstund as
Iedbtudt Heller-ed sotlade Oennha vg «
rejse til Shdstatekne; men Ist-? kocn
Pan Ulbage soc at ttibtinge situ sidste »
Lage t Qtnaha. Hans Huftku dsde
i Flor, estek et its Aatö Satnliv. Deus
eldstc Satt, Luther M. Kahne-, er Prast
Ded Urntsts Luth. Clstmslt, Omaha; to
pngte Sannek bo oqsaa i Omaha.
Pastotlluhnö varelstetog agtu ien
oid kakeds. Rappe hat nagen Prast »
; Nebraska soetettet flere knkeltge Hand
.tnger, end han har. Han viste megen
Interesse sok vor danske luth. Kerke; «
Iete Gange hae han aflagt vor Skole
yet I Blatt et Gesag, ja sidste Gang,
zan var her, et lun et Pier llget siden.
Hans San, Luther Kuh-Is« hvis Sul
zetsomldre bot her i Byen, hat ogsaa
sdsslltige lsange briogt as ag howt
zokedrag for vore CZtudenter.
Selv paa sine gamle Tage havde ’
Kuhns Lhtt til at reise. Han hat va: «
ret i Palasts-Im Sidste Vinter var han
en Tut paa Hawaii, og sok tktetet
lange siden bessgte han Cada, averalt
ssgende at seentme den luthekske Kittel
Jnnnssin Hans Hribnd harvaut
en Del nedbtudt de seneee Aar, das
havdeingen aneten saa pluoselig Lzoth
Hang.
HO—
Hvad Senats-r hatma stger.
Senatak M. A. Hanna kam i Lak
Iago til New York ita sin Europarejse
Ig siger, at hans Drile nn er ludkr.
Angaaende fotstellige polittike zarhold
adtalte han bl. a.:
«Mine Jagnagelier i England over
bemste mig om, at det et et Land med et
Itokamt palmfk System, der et fuldt
Iaa godt sont vort. England hat en
Regetingsfonm der hell igeunem et fast
og solid. Jeg find-be mig kigtig ved
at tagt Tiel i Liver, som bei kam sig
vekavtr.
Jeg nor noc, alle England-te hat
bei-es Ansiueliu angaaende Filippiners
politik, nun jeg diskutmde ikke dem
Enme med nagen af dem: Jeg trat
ieloislgelig nak McKinley vtl blive
genoalgt som Pkæsidentz men den Sag
hat jcs faa afte sagt knin Mening am,
saa det na maa vake aaetflsdigt at gea
taqe den. Hvad Muligheden for Gun.
R o o s e o e its Valg sont Vicepmsident
angaar, da oit jeg ctke ndtale neig·
Jeg teenkm de industrielle Tilstande
og Filipptneikrigen vtl bline de present
ttge Faktoter under den kommende Balg
kanip. Demoktaterne vil natnrligois
btuge Ktigen som et Vaaben mod os,
men vt (Hanna er, sont bekendt, Nepubli
sauer) have intet at itygte. Jeg vilde
tige iaa gerne have den saakaldte Anti
ijpnnsimk som jeg vilde have Solv
fpakgstnaatct frem, for Salv et en gam
Inel Somand. Jeg er ikke bange for
Folcet, thi jeg hat sundet ud, at det
ausser ingen Forandring.
De Forenede Statek hat nn naaet en
Æra at Lykke ag Vetstand. Der repa
bltkanfke Partt hat hotdt, hoad det to
aede. Handelsforhotdene ere gode og
bafekede paa Ttllid.
Jeg tun-, det oil blive vanskeligt nt
faa tnth fmn fom et polittsi Strids
Dunst. Det republikanske Patti er lige
Taa meget inwd at sammenhobe Kapita
Len til det almene Falk-s Stabe, sont
Oemokrateme er.
Angaaende Drey f u saffæren
vJakte ieg tun Udtalelsek i Faust af hans
Jstyldighed og Insendelsq men paa
amme Ttd var der alntindelig Stemning
ok, at oi dar holde os udenfor den
Sog. Al den Snak am Boycotting of
.ldstillingen i Paris eller om Bretsident
McKmleys Jndblanding i Sagen, et
toget Nonsens. Denne Affe-re hat helt
gennem Henfyn til den franske Nation
)g den alene. Vi have ingen Ret til at
plande og deri.«
—-s——-—— 0——————
Schien Kommandor.
» Viceadmiral S chl ey et nu atmet-out
Iil Flammend-r for den fydltge Urian
:e1«haos-Eskadte. Cftet Fotlydende var
Jene ikke kigtig efter hang hat-ed, da
san nok havde Die paa Europa-Essa
)ren. Den Post, han nu hat facet, hat
Reglen vcecet iet ned paa af Marines
Ifsicekne sosn temmelig intetsigendez nn
Tal Eskadcen inndlettid fotages med 2
1y Stube, fanden com-net til at bestaa
If usenggstcdr. Flaadedepartementct
hat endvidere lade sig fortyde med, at
senne Post vil blioe af overokdentltg
Btgtighed, hois der bliver Kkig i Seid
Blinken da diese Egne ltggek inden soc
Jena Omkaade.
..—.. ..-..-» —
Alaska — Kanava Græniem
Eftet xkoclydende fkol de Fort-rede
Hinter og England nu vckre konme
were-IS om en foreløbig Gmnselime
onus-m Alaska og Kam-da, og Fothols
set mellem de to Magter er geht, hoad
den Sag angeor
Bomuldsbofteui Syden har,i
Folge Statisttkkem nett-et stor i Ast.
Der er Kalt unlet 11,285,H88 Voller
Bomuld mod 11,18»,960 i zick. 3 a
4 Mill. Voller er sendt til Mit-Jubel
Stor leelmmv i Links-tm
Ratten mellem Fredag og LItdag sidsie
Uge braut-te fleke ngninger i S«incoln,
Kehr» hvvti IVUNMHU Ntswptssulusk
l!ni»n, Jus-ob Nin-Un og Nebraska
lisilopetmäesnt hat-de Fokrctning. Tabet
tt meget sum, da ikke olene Bygningen,
men Oplaget af Materialer altfammen
bkæudtm Monds andet bmndte Sena
tets og Nepkafentanthusets Journalek
med Legtslatukens Referolen Stets
btblioteket led ogsau et betyvelsgt Lob.
Stats- Nyheder
Jowao «
Minneapolig G St. Louis Bauen
hat begynvt at lægge ayt Spur mellem
Bnrlington Jet· og Scheel-und
Frei Cemetville, Ja» stkivegx Me
deas J. M. Wale s meb Familie i
Sondags var bokte im DiemmeL blev
dem fuldstcendig Idelsgt ved Jlbebcand.
Æ
Dctte antages at verre et nyt Udslag for»
det gamn Wolke-quester Fjenvsksas
Omegneng Befolkning er meget innig-l
neret, og man er bange for flere Heu-n- !
ploner. I
Uenigheden begyndle for tte Acer
siden, og i Lobel of denne Tid er to nfi
Wales Beboelieghnse bleven bmndt, en
Form og alt Tilbehør as Ho og Stmn
er gnnel samme Vei, oa dette er nden
Tnivl alt en Branbstlfters Geming.
Der har fleke Gange merkt blodige
Fergtnmger ntellem dem, og Nevoloere
hat oacet beugt tre Gange. Andre
Naboet begynde at lage Standpunkt, og
og Stillingen fet· meke tknende nd for
hver Dag.
Nebraska
(’it»v Jlntssllnl John E. Dom ney,
Anton-, Nebr» 'blev i Fredags fnnden
dnd i Burlinglun ek- Xlipniontsi Ansitcslt
)«sr(ln. Han var kort i Forvejenset gaa
til »Hu-den for at jage nogle Vagabondlk,
der vilde have en fti Komm-, bott.
Om Tsdsaatfagen er der delte Meninx
ger. Da Downey selvi tnange Aar
hat varet Bkemfer og sanledee forslod
at feetdes tnellem Jetnbanevognene,
fyntes del underligt, om Uforsigtighed
sknlde vceke Grunden.
Kansas.
Otte Kvinder bleo i Mandogs steekkt
bessadigede ved Kollision af Spotvogne
äKansas City· Anrfogcn var en fuld
Mand, der faldl paa Spotel fokan en
Spotvogn. Bretnseken standfede da
sent huktlgt, at en eilersplgende Spor
oogn, hvis Bremfe ikke vllde lyftre, lob
ind i den fotrefte. J alt 20 Mennesker
kom mere ellet mindre til Stabe, der
ibcandt de otte ovenneevnte Kolndey der
sit den malte Medfart.
Mit-activen
J o h n Bl a n ch a r d,.hovedredakløren
for Minneapolis Time-m afgik iTirg
dags ved Doden i sit Hiecn der i Byen
eftek omtkent ltt Maanedeks Spalt-m
Ved Nedattør Blanchacds Tod tabet
den amerikanske Presse i Nordvesten en
of sine dygtigste og ntest produktive
Meenlx
En ftor Vennesknkc fnlgle iFredags
den afdpde til hans sibste Hotletted paa
Lakentood Kltlegantd.
John Blanclmtd var lobt iSanbusky,
Ohio, i Ist-.
Nord Dakota.
Telegmmmek til Fnrgo fra bnade
Whentlond og Vallcy City meldet, at
tre Mant- paa hven af dies-se Stider er
arresierede iom migkasnkke for at have
plyndret Tavcnport Stau- Bank for et
Pak Dage siven. Jnvbrudstyvene flog
Dsken til Bankhmklvingen i Stykker
cned en Rolle efter forst at have sprengt
hele Bygningens Facude ud med Nino
glycerin. Ole Tonison vaagnede ved
denne Lakm oq fykede to Skud paa No
vetne. Mandene grcb den forer Staffe,
de stc fat i, og winte. J den var der
»m- i Solv·
—- Edwatd Oleson blev under For
ssg paa at gaa om Bord i et Tag, iom
hat-de sat sig iBevcegelse ved (Fasfellon,
kostet under Himme. Haus ene Fod
knusies og den maatte jenes af
Syd Dakota.
GeorgeJensen, en af de celdste
Prospektots i Beut Gulch Minediiirikt
nat Deadwoov, S. D, fandtes fortk
den dsd i Banden paa en Grube ved
Beaver Creek, hoor han i nagen Tid
havbe arbejdet alene. Man fokmodek,
at Kulfyre Uddunstningen fka Grabens
Bund hnr været Aarsagen tilhanstd.
—- Redaktsr James T. Sol-;
g enf of Dakota Il(-I"nlt1, som ikke i it
helt Aar hat-de tutdet vove sig opad en
Trappe, var blandt dem, som fotleden
indiandt sig iCny hall i Yankwn ti!
et Mode, sum holdtes iAnledning of
Kompagni O. Hiemkomsi. Hatt hemm
kede, da hnn stod ved Faden af Treppen,
at kun vers en sandan Anledning turde
han trodse Lcegens Forstrister. Man
hjalp ham opao Trnpperne; men da han
var kocnmet op, og man fis sat hatn i en
Lceneitol, bleo ynn syg, og stmkg efter
var han dod.
Colokllpd
Guvernør T ho mas har faaet Un
derretning enn, at en Flok Uintah Jn
dinnere hat« forladt detes Referoation i
Utah utsen Tilladelfe for --trods Lo
ven » ot jage i Colorado. Man er
bange for-, at Uintaherne vil flan Folge
med et Par andre Statnmer demde og
san tage Hævn over Nybyggerne for tre
af deres Landsmænd, der blev drcebt for
et Par Aar sitzen. Gunernoren har
verfor telegraferet til Washingtom om
!lftililær:Assifte-nce.
Dr tnsinde Ting.
Ern st W c s i e blev iSøndagL skubt
af Will. B alter-, en Former nær
Niagaro Vandfolbet. « Weste forssgte
at flaa Volker med en Jernstang, og
denne stod da i Seloforsoat.
C. C. Ryan, en Former i New
Gashen, Ind» hnr fundet en Kobber
aare pao sin Farin
Robert Can ey og Husiru, et
aldrenbe Ægtepar i Vuffalo,Nnv York,
har begaaet Selomord ved at oabne for
Gassen.
Gen eral Alger ital have bestrit
tet at opgive Haabet ocn et Senntorems
bede.
S e ks R s o e r e spmngte forleden
Pengeskabet t en Bank i Frankfort, Jll»
og ftjnl 82,000 i Kontnnter.
« Et H us, opfort af ubrcendte Sten,
ncer oed Mora, N. M» faldt iSpndags
ned og dræbte dets Eier, hans Hastrus
og » Born.
De streitende Sporoogns
arbejdere i Cleveland, O» vedtog
enftemmigt paa et Mode sidste Sondag
Aften at fortsætte Streskem
Milbnrn Vognfabrtk, Tole
d o, har cnodtaget en stor Bestilling fra
England paa Vogne og Ambulancer,
der skal fendeg til TrnnsoaaL
E nlkj AarsDrengiChicago
legede forleden Tag med andre Drenge
og foresttllede, at hatt var en hoid Spei
der, hoorpaa 10 andre Drenge som blod
torgtige Jndiemere greb ham og kastedh
han pua Vaalet ved 40. og Robey Str.
(5htcago. Hun bleo forbmndt faudath ot -
Doktoren tviolede om hans Liv. !
» Sidste Nyt
Transvaal-Kriscn.
Noteveksling og Rustningen — Unf
hængighedsipakgsmaalcl et nu del
afgscendr. — Bokkne faak
tilfagt Hjæln
Eiter at Trangvaal nu hat afs
sendt sit Svar paa Englands »Ultinsa
tum«, er Luften alter foirrende fnld af
Krigstygmu Du England overgav sin
Note, udtalte det til Transvaal, at det
snskede Svar indcn 48 Ihnen Hetpaa
sparede Transoaa11 Ocn dct er saadan
fak, kan vi svake inden 48 Timer. Men
faa tkak England sig tilbage —- og del
maatte pænt vente paa Saat-et. Decke
Spar, der sltjoer sig ira Hde dg» har
ikke tilfredosltllet England —tht Trans
vaal eitlen-en at det ikke vll gaa ind
paa Spargdmaalet otn Englands Oder-:
hajhed --— rg dem Spmgsmaal er det,
fom England nn paktout vil have af
giorL Kunde England nu gemsne detle
Spørgsmaal l en linesisk LEste, var der
med hele Sagen klappet og klar. Thi
de optindelige Fordunger er Transvaal
gnaet Ind paa, ligeiosn Ktü gek hat
entlastet sig oillig til at fathandle for
Voldgiftsdomstoi. England kundefaa
! endda ved alle Spargsmaal have Oper
hoihcdslraoet gemt i den indcrne Æske.
Mcsn nn er England gaaet saa vidt, at
det iklc kan hockte fig tilbagc afsiIeniyn
til den mysttske Vetdenspetsocn Æ1m.
Kabinetgmødet vil blive afholdt pag
Torsdag. Kloge Sjæle mener sowo
rigt, at England, der studig tustey vsll
trækkc Tiden ak, lil de affendle Troppek
tun naa Sydafkika. Sau vil det straks
Egioe Pilzen en andcn Lyb. Og sligt ser
timeligl ad, thi, hvts Transvaal strals
bcgyndte Fjendtltghederne, klmdc Eng
land næppc klare sig deuteln-.
Boerne hat stadig rundført sig med
O ca u gesFristaten, og denne hat til
sagt Transoaul fuld Hiælp i Krigstil
fælde. Den kan jo not begribe, at,
hvis Trmwoaol man bsjc sig, cr detude
Ined al zkihcd iSydafx-kka· Hjcklp er
ogfaa tilsagt fm alle Jre r. Tyfkere
og flete Falk i Sydasnka. Boerne felv
ere alle parate --— og sier Skylter er de
alle fra der-S 15— ciu Aar. Kiügek
sclv ikle mindst. Da Englcvnberne sta
dig drev dem mod Divid, bort fra Kap,
maotte de stedse underlægge sig nye Om
tuader at del vilde Lond. Saales-es er
dct indirekte Englænderne, der hat
wunget Bot-me til at blioe Slytm fta
ngselcn us.
Forsvrigt er der Gering og Uro
ogsoa i Negekstammerne mod Nord-, saa
England ka« let faa meget ul beilillei
Sydafrita. Vætst er det dog med For
retningsverben. Mens llillændets’ og
deres Form siygIe fta Transvaals Egne,
ligger al Handels- og Fortetningsliv
ode. Derfor kmves der fra mange
Sider en snaklig Afgøtelfe: Krig eller
Frev.
Den franste Zøjfocrccderb
Proces.
J Mandags modte det franske Senat
i sm Egenskab as Højestecet. Dei gekl
dcr de for Hojforræderi anklagcde 22
Politikere, decjblandt D e r o u l e d e,
H ab ert, Gurt in; som bekendt ere
de arresterede for Ansiag imod den of
fentlige Sitkerhed og for For-sog paa at
kuwkaste Republikken.
G u er i n holder forsorigt stadig sin
Hugfæstnmg tmod Politiet —- endnu
har han hoerken overgwet fig, er ej heller
bleveu jultct nd. Man bcgyndet i Pa
ris at tro, at Hasel vircclig gemtner
selve Tionprwtendenten, Hertugcn
af O tleang. Manolk, som kender
Vettugeng glmnende Cgenskaber i Ret
ning of at tonspirire »den selv at komme
i zedtcfadet, nor ikke dcrpaa. J Se
cmttzmodet bleo Sammensværgelfens Hi
storie koitelig genucmgaaet af den offent
ltge Anklager M. Bernard. Denne
Historie gav Auleduing til flere Latier
udbkud, navnlig da det oplystes, hour
fmaa Sammet-, Hertugen has givet sine
Agenter mellem Heender til at spran
stalte Optørets for
« ---—COI————- —
Drxyfns braust-en
Gucriu ovcrgivcr fig.
Paris d.19.Sept-: Drenys
blev benaadet i Dag. Eiter at Kabi
nettet havde ooetvcjet og vedtaget Be
naadningen, undertegnede Pmsident
L oub et den feuere paa Dageu. Paris
modtog Efterretningen med Koldblodig
heb. «Ot«eyius’ Bennet vil ikke npjes
hemmt-, Appellen otl om mutigt itte
blive trutket ttlbage. Z o la mene(, at
.nu begyuder sue Akt of Online-eh da
Oumamttlen vil tage en ftygtelig Hirt-n
over Genenemleme og der Franktig,
der hat« dømt sig Mo. Bladene mener,
at Dkeyfus vtl blive losladt i Aften, i
-al Hemmelighed — men det er Imppe
troligt, at han reifer til England, ina
rere Syd paa.
Antifemitfsreren Jules Gu erin
ovekgav sig i Dag Kl. 4 til Politiet,
efter at fuldt bevcbnede Sold-net hat-de
omringet Dum, hvoki han beleiredQ
Der veksledes ikke et eneste Stud. Gu
etin fmes sttaks i Amst.
-«’