EIN-»
.» —- «
Forllngdommen
XII-s »v
.· Ju
. .
-
,,-«
P.
Talerdrcngcn.
lfyoltællmg as l«). JJ
(Elullel )
Foraaret havde i Aar wvet ufcedvam
ligt lange; men Im var det ogsaa kom
met med U rast. Tragerne omlring
Egegaard vare endnn naeppe udfoldedez
men Bust og Krat prangt-de iftraalende
lysegron DragL Skovbunden blom
strede og duflede, Heden var endnu
bran, brunt zlsjelslæppe indvirlet med
gnldgul GyveL Højt appe l den llarc
blaa Luft jublede Lærken sin Livsglwde
nd, og inde i Hauen, hvor Frugttmerne «
drysjede dercs thde Sne, der fløjcede
Stckr og Solfou om.siap med hmanden.
Alt udenfor aandede Fred og Gliede
over den dejltge ikoraarølid. — men in
denior paa Egegaard — der boede Sor
gen. Menge Gange fynses Forel
drene, at nu var del umuligl at haabe
langen-, saa bade de tun om Vished
for, at Herren havde gemtdcreg Baru,
Inen saa kom Haabet igen lllbage og saa
bade de quer og alter, og sit igen Tro
ens zforvisning ow, at den fertige Fa
der, der set alt det der er skiull for vore?
Eine, og fom jreder om den mindste»
ltlle Stabning, han vilde sillert oglna
vaage over der-es lille Pige. Var hun
endnu i Lise, saa vilde han füttert, oni
de havde Tro nol, fore hende ufladl til
bage IIl Himmel. Saaledes velslech
fortwslningsfulde og haablsfe Ttmer
stadig for dem. ·
J den svrsle Tid efter Sigrids For
sotnden, da det vtste fig. at alle Bestre
belser for at finde hende var forgasves,
troede Heldtng, at hun paa en eller an
den Maade var kommen of Tage, han
lænkle ganste vtst ogioa dengang pna
Interne, sicut hau egenllig regnede del
for Ammeftuedtftoriek, og de vare jo
desuden allen-de dengong borte fra Eg
ncn. Digo havde ncevnt Stedet, hvor
han stulde mode dem. Øvrtgheden
efcerspgte Taler-ie, Inen uden Resultat
Hvis hun ille var død, maatte hun alt
saa være gaaet vild Hvor var hun da?
Denne Gnade var frygtclkg. Engang
lom Hclnlng nndcrllgt nol, syntce
ban jelv —- tIl at male paa Tatereu,
der dsde i thorg, paa Jldebranden,
der sillert var paafat, og nu, — knnde
det lenke-H at være Hckvn — nu ogiaa
Barnerovet. Men nei. det var dog
vtft umuligt.
Nu var den soegsnlde Vintek til Ende,
og Fukaaket syntees at gtoe den endnu
spage Fcu Heldjng nogle streitet Hun
sad nu ude paa Verandaen, nød den
vannefrisle Luft. Nebenfor i Hauen
ftod Hetdlng mellent Bat-neuen tun den
asldite Treng, Povl. lab lcengere nede,
der door Sloven begnndtr. Paa en
Gang raubte han højt paa skaderem
denne lob butngt ned ttl dam, der var
nogetved Drengens ;)taab, fom Eng
stede hatt-; snakt opdagede han Povl,
der stod bgjet over noget: »For, Far,
se dag!« Ja hvem formaae at tolle
Faden-as eFølelfe, —- paa Græsfet sad
hane lille Diensten, hans lange favntde
—-— Sigeid.— Bleg og daaklig saa
hun nd, den lille StalleL og ltdt fly og
fotflrcemt tkytkede hun sig op til Dtgo,
der ogfaa iaa i hoj Grad medtaget ud.
Med et Jubelstkig lastede Fadeten
hende op og naaede i suldt Løb Mode
ren, der, anende at der var slet noget,
lom ned ad Gange-h Men tngen Pen
formaae at beflkwe Forældkenea Fryd
over den-S genfundne Stat, nu bleo
ogfaa Digo deutet, Dkengen var mediJ
taget at Trathed og Overanftrengelfe;
og lunde nceppe slæbe sig af Stedz tote-;
lsbfg lunde der ttle veete Tale om For- !
llactng. Karlige Heender tog sig afi
ham og sit ham bragt ttl Sengs, liege-;
faa Sigrid, der i Fokhold tlte var sleu
laa medtaget, men naturligvts pjaltetI
og inavset. Bis-neue faldt ftrals il
Stdn, og de lyllelige Fokældre lad.
stslle, ltydende sig ved den lille Piges
Leie. Hen paa Eftermiddagen vaags
nede Bøknene, starkede og oplivende
Dtgo begyndte iaa at fortkelle om den
lange, besoætlåge Reife, sont de havde
begyndt midt i Martsz medens man nn
var langt hen i Maj. Han fortalte
om. hvorledes han havde tigget Dnsly
og Jede, hvor de kam frem, ynkedeö
Fall over dem. Slrættem for at blive
forfulgt ellettaget as Politiet var det,
der mett hat-de pint dam. Poet Bogn,
der satte nocdpaa, raabte Digo an; ofte
sit han Tilladelse til at kske med, men
der tunde aqfaa gaa flere Dage, uden at
de en enelte Gang tom op at stre. Denl
ildfte Del af Beien havde met aller-l
«l
mest befværlig, begge længtes saa in
serltgt eftek at naa Die-atmet Vogne
nat de Me. De sidste Mit maatte
Tiqo nckstcn helf Tiden bcere lille Sig
»s, tsg dem- udstkattesde ham jO «l M
MAD- »Ok; n« du Digo,« fagde Hel
ding, »m! bliver du has os, vi ville al
dng mere af med dig.« Dcengeu
ivarede Mk Ittakg, der var endnu noget
for ham tilbagc at fortcrlle, det aller
ihligstez nemlig, at det var hang
Farnnm der havde stjaalet Bat-net og
gjott det for at hcevne fig, fotdi Hel
bing var Skvld i hans Faders Ost-.
Ved at høre dette sprang Helding op,
altsaa bog bet var Hann. »Ja, set
du, Dige, din Fader feilede, men jeg
feilede ogsaa. Jeg var vred og vilde
ikke høre den ulykkeligez saalcenge og
faa haakdt hat Herren maattet tagte
mig, nu fsrst san jeg se min Uret, og
vil ists-ge at gøre den god igen. Nu
Digo, er vu vokt kære, alvste Born,
her har du sahe-, Moder og Søsiende.
Lad os faa takke Herren, der fette vors
to Vorn uskadte gennem alle Trængsler
til Hjemmet.« »Ja, Herren vaere
iaktet og prifet,« udbkød ogsaa Mode
ken.
« , ik
Aar ere rullede hen over Egegaard
og dets Beboere. Taterdrengen er i
Sandhcd bleven til Velsignelse, trofast
og kærlig daade foin Son og Brot-er
Hjemmet har bestandig stanet for hain
sont det bedste der paa Jorden, og der
llar han i de senere Aar ver-et den altid
redebonne Hiælp baade for Forældre og
Soslende. Pon Helding neerniede lig
stærlt til sin theologisle Embedselsamem
den ynglte Sen stal til næste Aar viere
Student, Totrene og Digv er hjemme;
den lidste tager sig nu fnldltændig al
Gaatdens Drift og er Fadcrens hojre
Haand.
Eli varm, stille Midiomineraften ho
res Latter og munter Tale nede sra en
aaben Plads i Hauen. En hel Starr
llngdotn spille Ring; der er slere freut-l
mede unelleim det gaar lioligt til mel·’
lem de unge. Jltmgene ivcrve hurtigt
fra den ene til den anden, oc; bande den«
der laster, og den, der gelber daarliz,t,
bliver leende raadt an. Pludiclig kon
der Povl Helding: »Hvad qaar der doq
af dig, Eigrid, nu glenuner du igen at
fange .-)iiiigeii, og for lastede bilden til
den foklekte Side. Ee nu igen.«
Hznttcy den ckldste Esitcr loniincr lo.
;denoe. »Und niig tage Zigrids Plado,
Idnn er trat-« J det samme forivinder
Sigrid hen insod Sloven. Pool og
Tntta velile et forstaaende Blit. Hon
kaabei drillendez »Sigrid, dn maa ille
gaa der den ved Skoven, der var dct lo,
nt du en Gang blev ltiaalet bort; stet,
at det stete igen!« Sigrid ladet, iom
hnn ille vorer, og gaar hurtigt over
niod en Jasgeh der i ventende Stilling
staat lænet mod et Trie. Povl bar
ogfaa let ham og teuer lmilende der
ooer. De to iorsoinder bog en Tres
gruppe. Digo tager begge Sigride
beendet i sine. ,,Sigkid, ieg har nee
sten ilte let dig hele Tagen-· ,,Men
hvorfor blev du dog ogsaa helt borte't«
»Du ved jo godt, Sigrid, at det er tlle
noget for intg med den Lystiglied hver
Dag; jeg maa imellem dort til mine
Slove, aa Sigtid, hvor jeg dog iavner
oore Spalereture i denne 'Iid.« Digo
talek med dæinpet Steinme. der er leer
egen lotsægere ellcr Zoll, lom tilbringe
en ltor Del af deres Tid i SkovengJ
Enlonthed. Sigrid fer kcerligt paal
dani, idet hun ltkyger Haanden trenng
nende over yans morle Haar. »Diin
mer, lin du er.« Lint lægger hanl
Armen om hende; de gaa lange-re ned i
Hauen, og deres hvillende Stemnier
hokee ille mete. Titeln-riet er nn lal
det paa; i Verandaen er den store Hern
gelampe tandt, dens røde Skcer brvdes
mod det gksnne Vildvinö Ranken der
helt bedælte Verniman lelo ned over
Jndgangen license de, lustige og lette.
Det rode Skaer ftjceler sig ud linellecn
dem, oplyler de neenneste Partier i Da
ven, der er belollet as Ringspillernes
glade nnge Stare, der nu forslgtigt
bane sig Vei genneni Rankekne, ind til
den ventende Rodgrod. »Na mangle vi
tun Digo og Sigrid,« siger helding.
»Et ille gnnfle nlcedvanligt Tilfælde,«
mener Pol-L helding stiller ilg uden
for Verandaen og rauher al fine Lun
geie lulde Kraft paa de to Eltern-leih
Snart elter fes de nede i Hauen, nn ere
de nnaede ind i Lysstæket, Arm i Arm
lomme de. Faderen bliver stqaende, til
de naqu til heim, laa lægger han sin
Arm paa dein besse, ler Digo halvt
alvorliqt, halvt lniilende ind .i Øinene,
letter laa de grtnne Rancer lot de to
oq bliver ler staaende has ded, medens
Lampens fulde Lys faldek paa Digo og
Sigm-, der ftqar der, indrannnede al
det lufthe gconnr. Nu ten man liest
l— J
rigtig se den fmnkke, møtkhanrede nnge
Mond med de dmmmende satte Øjne,
og den fine lyse Pigestikkelfe ved hans
Side, der forqæves spger at gemme de
rødmende Kinder og straalende Øjne. ·
Alle derinde hcsk forstaaet Situatio
nen, skønt intet Qrd er nævnet Milde
Mitte folge det unge Por, der nu spger
over til Moderen. Ogsaa Heldinqs
Mit fager Hustruens glude, bevcegedc
Ansigt, san gaar ogsaa hatt ind i Bes
tandan, idet han slipper de gtsnne
Ranker derived en sagte Snsen attei
aloe til og dcekker for Egegaords Be
boere.
Pcder Christian Trandberg.
Ei zorsøg paa et tidet t«ev11edgosiikids.
As t5 ht. Falck.
(Foktsat.)
Lcengere mai-Nord ttcesser vi ,,Stots
tyngen««, et as dybe Date gennemskaaret
Haidedrag, og den 252 Fod høje »Dam
mershns Steigt-atte« nied dens materiske
Rainer. As lignende Hajde er »Stei
tebjerg« i Klippepartiet Hammer-en,
der ved en Dat skilles sra Slowtyngem
Hammerens nordtige Odde er en stad
zinvesandsstrækning, Sandhammeren.
Ei as de interessanteste Panier pan
Osttasten er ,,Helligdoiiinien« i R
Sogn, hvor Klippekne hæve sig stejl sra
Havet til 50——70 Fods Heide-, sont
mægtige oed dybe Kloster adstilte Sei
ter, der odentit ere bevatsede med Stoy.
Her udspringer »Helligdamskilden,"
dvortil der sakdums vatsartedes ska alle
tfgne as Øen, og her sindes ,,Lyseklips
pen« en tynd as stere Stykker bestaaende
.ntippestøtte. Paa nagte Siedet hat
der dannet sig store Huller i Klippen,
de saatatdte »Ovne,« as hvilte den
»Wie Dom-« der tigger hajeke end
Vandftaden, er 74 isod tang, og den
,,vaade Oon,« sont man tan seske ind i,
er noget kostete-, tnen en Snes Fod
beed. J Nierheden as Svanike er et
meerietig vitdt og sonderkevet Klippe
parti, twor titippestytkerne ere som ka
stede mellecn iivekandre og Fjetdet gen
nemskaaret i en Z-- 53 Aten bred :)ievne,
dei saaiatdte ,,s)iandt:not-staa«. Born
holm hat ingen Bandtob ai Wunden
hed· men en Masngde Smaabække, der
sasdoantig udtanses am Somcneren..
Egenttsge Zaer iindes iste. — saaledeø
befindet en Geogras Trandbergø FI
deit Saadattne Natitiutngivelsek
maatte paavirie og udpmgc en i sig
setv inngsindig, vemodøsutd og awar
Jtig Natur. Trandbirg og denne Natur
dassede samtnen Lystig tit Odergiven
hed kunde han sommetider vcere, som de
inntende Stove og Marter, blinkende
Batger og stadrende Bette paa en stille
Solstinszsonimetdag paa hans Faden
En Gang hjemme i Esbjerg vare vi
iamtede en Tel Venner med Tranks
bcrga, fort sør de reiste her avee. Un
der megen Muntethed tagde søtst
Trandbekg, detnæft oi andre Benene
paa Bakdet sor tevende at sokestille as»
en as den nye Vetdens Bebagetigheder. J
Under staerte Latietudbrud tunde hanj
steinstiltc og sartcelle okn Landbalivet
paa Bornholm. Dei kunde ogsaa gaa
tige til Grausen, næsten oder, som naar
han, titsets i Sppg. bencevnedeen Pige,
som en Tid aphotdi sig has hani, sont
det sortabte Faar as Israets Hut
Oni Hauen naat det paa en Uneer
dag bratende dæltede sia ind mod Klip:
petystenz oni de dybe Kloster og vitde
Biergpartier, mindede hana doldsomme
Nidkcekhedsndbrud mad Synd og Verda
tighed has den enkelte, i Knien og i
Verden, soin han mente at se den. En
Gang præditede han i Rydhave Siov
ved Steuer hjemnie i Jylland. J Uds
tanten as den temnietig stare Foksaniling
git nagte og spadserede srem og titbage;
»Ogsaa sor eder, J tantetsse standen
sont gaar der ade, er der Naade at san,
am J vilde onivende eder,« raabte han
emtrent. Ved den »Danske ev. tutd.
Kitteg Etatkamsde i Chicago i tean
praditede han en Gang i den Ritte,
han ptejede at predike i, Kongregatics
natkikten paa West Indiana Si. Saa
vidt mig betendt, dar ieg den eneste as
Mødets Priester-, sont da var i Riesen.
»Ve! Ve! Ve!« taabte han i sin Prie
diken, »over derster, soni ilte predi
te Omvendetse.« Under diase Udcaab
tnyttede han Heenderne ag stampede med
begge Ben i Gutvei«). Saninie Asien
dar deri han« Hjem en Optagetse i
han« Menighed. Med indtkcengende
Atvor lagde han vedtominende paa
Sinde, at det gjatdt oni at være am
vendt sor at staa i Menigheden.
«) Mutigt betragtede han det sam et Bib
nesbyrd am Fokagt sar Omoendetses
meinten, naar saa saa as Midas
Priester ssgte hana Om han giotde
heite, var det farsvctgt ttke uden
Grund.
Men om en velsignet For-Sommer
dag, naar alt lover Frugtbarbed og
Grøde, mindede det, naar han falle om
Eltetfcerdighedens Sol, sum opgaar med
Lægedom under sine Winger, fom naar
han en Gang hjemme paa Fano i
Nordby Stole talte om tre Naadesdage,
iom kunde komme i et Guds Bartes Liv
DAAbs-, Omvevdelsess og Opstandelses
dag (eller Dødsdagen?), eller, fom naar
han fomme Tjder brugte Jodernes Ju:
belaar som Billede paa et Mennefkes
Forløsningformedelst Trer paa Kri
stum. Ogsao naar han oprullede sine
kiliastiske Syner om det kommende Tu
sindaargrige og Kcifti forstellige Gen
komster. Men jo stannere han talte og
strev om det sidfte, des farligere var det.
chevelen er aldrig farligere, end naar
hcm kommer i en Lysengels Skikkelse.
Et af de kraftigste Angreb, som Satan
rettede pas vor Herke Kristus, var, da
ban mødte ham r den elstede Difcipels,
Peters, Person«
Trandberg var itke blot prceget af
den Øes Naturforhold, hvor han var
født og opvotset; han var ogsaa præget
af det ejendommelige ved den lille Des
Besolkning.
Mon det ikke er ejendommeligt ved
fmaa —- fra Fastlandet ved kortere eller
lcengere Afstande stilte —- Øers Be
folkmng, at de have lemmelig ftore Tan
ker om sig seid? Naar Fanøbverne
talte om noget mærkeligt, der var stet,
fagde de gærnex »Der er ikte hørt fig
nende over det hele Land.« De mente
jkke hele Danmark, men bare det lille 8
Mil (engelske) lange og IF Mil brede
Fang. Der kan ikke neegtes, at Trandi
berg var ikke fri for at have temmelig
store Tanker om fin Mission. Han
kunde til Tider vcere nær ved«atbe
fragte sig i en Forstand sum et eitestaas
ende Lys i Verden. Omkring ved det
,,Danske ev. lutd. Kirlefamfunds« Dan
nelfes Tid saa det ud for hom, fom om
hans Tanker om hellige Menigheder
stuxde äive Reglem som dette Samfund
vilde gaa eitel-, nanr der dannede Me
nigdeder. »Der er det enefte Zirke
samfund paa Jordan « sagde han, »so-n
vedlender sig mine finaaske sagde han
,,gndoelbedageltge«) Taufe-r om Memg !
heder.« .
Og dog var der mange himme, sum
fremholdt de samme ev. lnth· Landm
der, som Trandbetg freml)oldt, nm end
Tun Saa, der var Udrustede med en san
dan Begavelse som dam. For Käme
men var fort-den Trandberg tilljge
Jrvmgianerney hjemme Tale
nicend. Pastor Grunnet, Stifteren
of den nuvcerende »ev. luth. Fuhrw
havde Læren om Menighedernes Raide
ret tilfaelles med Trandberg. Og
Trandbergs almenkirkehge Meninger,
eller Unionjsme, strammede op til oe
fra Syd fra den storellmerte stirfe i
Tyskland. Hermed skal ikke være sagt,
at Trandberge Unionisme var af saa
kras en Art.
Crandverg var altlaa todt paa
Brunegaatdi Nylars Sogn den is.
Aug. DER-, as BondellaegL J sin
Barndoni vogkede han Haar. Fra
Nonne Latinskole tog han Asganggele
ainen 1851 og tog samme Aar Eteas
men Arlium vedlljabenyavns Univer
fitel. J Januar ldzs lag han Em
bedselsamen sont lheoloizisk Kandidnl
fra famme Universitet Den see-L April
samme Aar blev han i Viborg Dom
kirke okdinerek as Bifkop Laub- J L
Aar var llan Kapellaii iThiele i Jyli
land, medenö han lamtidig var Hue
leerer has Baron Lyllichau, ihvig Edle,
begavede Dauer han fandt en tro og
urgennyttig Huftru, iotn fulgte hom;
ined Liv og Siæl gennem Sorg ogJ
Glæde til del fidfte. Hun opofrede sigl
for Trandberq og hans jSrning i en
langt højere Grad, end man stiilde have
venlet af den sint dannede, til al Lioetö
Comlort vante Conilesse.
Itsle kam han lil Bornholm lom
Kapellan. Her virlede han saa i 17
Aar. J lorstellige af sine Skciflek
stildrer Trandberg den aandelige Til
stand, da han kam til Bornholm, som
meget mark. Naar Pastor V. Beck
omtalle de acndclige Tilftandei del
vorige Danmakk ved sin vg Inder Mis
lions Fremtræden, malek han omtrent
med de famine Forder. Trandbergs
og Bccks Stildringer af de aandelige
Tilstande spie decm Fremlmden minder
one Spenets Skildringer af Tiden for
og omkring hans Fremtmdem (Forli.)
Ill) Og andre fom Marlcnlen og Skat Nar
dam.
Maclieths er det enestc Lampe
glas, sont bliver avertcrct.
vorsor?
et cr dct enestc som er vcerd
Avcrtcring.
Stelv tll Wachen-, Plushnrslh Pa.
For vore tidende
Landsmænd.
Eulwrr vom like-r as nlmindrlin Evauln-71, nimm-Z
Even-Ich Blobfouiitsnnm «J.I(’nv(-kamrh, Gurt-Umarb
ksknrrsuqdnnk vimrliqDiskumntriic -Zuu-Hsss-hso, VII
vcsmsimy Euunnulhcsv ins U, tun-de ftmt : nu- til se
oq qivr m Imxschsshsiwlsc of iuus Eint-; um«-c Vk
tin-tu- alssohn hellstede unt-summte Bunds umk- vesv
Hiælv nf ist nm tust-must MihdksL ou vi ktmdc qamnnsrc
i-« vnria Orlbredrlir lwhet as Haush- tort Tit-, spi
nt lumisp disk-r villes tsi nltustrix frit sendi- m
Brnvumälc at vorchdusinrr til rnlwtsmi vons Lands
IsItr-·d, iom lusluwis voercrlp Daim- skrivc as von-.
äiisi.—msstjzctuso im Unu- un mthktsnnq qui-seve- sen
fursns TM han onus-»der von- kllirdinnrr derier sknv
»den komm-Ha da dctkcs Tillmb tun vil tsliuk offenk
Imajon tin tun Tit-.
continental Medical Institute
-616 scHlLLER Dust-DIRE
otPT. I. Edle-am Ill. l
L
! 72 Skriftfprog.
, iIA sisgtr ti! Hinsiigisnno fein Huveds
claim-.
Lule pan Ahn-tun as sorfkelligc siulprer.
Nu Somlinq
Pastor C. Jobnsom
««b(sfn!» til »Hm i Sondaqsssoch
pus 1·)Ct5. ll Pdkker for 81.00.
vanlsls WI. MI. Wiss
Blair, Uebr.
MU . « -.. --« .
es --«.·» - « s,
« « sus-. -
We carry a We »Im-vi
· - — - . » ,- slm I( us gnuds lrnm ji«-»O m spz
»F « . « value-il m JEAN-! i« mirs » ,
« « t . « ’- , · H sl.500.001«)0 urky day
We- own and occupy the tatlest mekcnntiie building in the world. We have «
’-» - over 2,000.ooo euere-vers sixtren hundred clerks are constantly sc
Ek- eng-aged silling out-ok-town order-·
- OU R GEN S RAL c AT A LOGU E is the book os the people-it quotes
l Whoiesele Pkiccs to Everybociy, has over t.ooo pages,16.ooo iliustrations.snc1
60.000 descriptions of skticies with prices. lt costs 72 cents to print and mail
each copy. We want you to hsve one-. SEND FlFTElDN cENTs to Ihow
your good fsith. sind wc’ii send you s copy FREE. with all Gang-s prep;1id.
ZX Moufsonkny wAna a colsichigsn gnfxixixuoison sitt-ei
;
-
«
-
,.
Wejen .til jfred.
pastotN. P. Madsen.
ts« Sitzen J Omflag 25 Centö. J godt Shirtingsbind 40 TeutlJ
Solopgang
En Fortalling af P istor N. P. Madsen.
244 Sider. J jmuct thislag 60 Cts. subb. i imukt og godt Bind 81.0N
Danish Luth. Publ. House,
Bl.1·11«, Nein-.
isss cis
Hyg» Tit Opmuntriuz » III s»
Ass
.x.«-«: mangc nv Abouncntcr
IT hanc vi licslnttct at tilbndc
Ossp Les
es »Dc1nskeren«
FI? ».fka...l. Sept.1899
His- ...tit...l.Jat1. l901
, ...sor...
ZEIT ’0 I
sssss — sbl -)0
Hi ; — O . O
»s
O
. »Es-I
Betalingcn man fkc foksfttdsvis. Dcttc Ttlbnd gtrldcr for
alle tm Alionnenter. - - .- - - - -
For 15 Ets.
vil vi fonds til mer Hochr nf »Tunskrt«m«, der lmr
lustalt Vladct i Forfkud,
Lukas sirnttarlss
Billcdc af Luther-.
Stotkclie 18x24 Tonunkr.
Dette Blllede er, saa vidt 11ivel), aldng for folgt for mindre end
s 50 Cis» nten hat i flere Aar kostet »Ist-It Vi ksbtc slceftoplaget,
« hvomf ot endnn have nogle Hundtcdestutkuz 15 (5tö. vtl vaa even
ttckvnte Betingelser stnfse Dem dette Billet-c portvfrlt ttlsendL
Men send efter dct ftraksk
Danish Luth. Publ. Hause-,
SLAIR. REIS
- « » Bctmt folgende Blankct, og fklld de M Us pki UIIIAMUVE
Post :
Til DANlSH LUTH. PUBL. HOU5E.
Ugivere af «Danskcrcu«,
Blatt-, Nebr
Behag at finde indlagt en Unvisning for PLSO som
Forskudsbetaling for ,,Danfkeren« fra d.1. Sept. 1899 til
l. Jan. l901, ifölge specielt Tilbud til ny Abonnenter.
Det önfkes fendt til
------------------------------------
