Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 13, 1899)
Mitjam Rosenbaitm Ea Foetælling frei jorsislk Krede As Pastor Dr. derslscinr (?vortt«at.) Næste Tieblil trvtiede bun hain til sit Hinte. J sin . ftoie Glade bar lJUn Trengen tiaa sine Arme ind liaa ben des Monds Etudereveerelfe, hviltet vilde have vieret aldeleH , umulth tned hench Kraftet under andre Linstcendigheder. Dun lyisede og onifuunede Vani, derdaa inaatte lnin stiia i et Etvlie fra harrt, for at hun bedre innde ie heim, og atter « teal hun beim til stg for at grade en Strom as Taarer over hom, men denne lilansg var det Lettelfenö Taarer. Hun selte. som oni bun med denne Treng i Vcerelfet uegtit ban var en Jodedreng —- atter havde faaet Kraft og Lust til at bede. Gud havde i Sandhed lwrt bendes BInner. Ja, endntt mete, Gud havde opfnldt hendes Vierte-Z hsjefte Onsie, sin bun nappe havde vovet at sige enqu til fig selv. Anshel forssgte stratsz at berolige fin Tante, hviltet han gjotde med kriegen Tygtighed, naar man tager i Be tragtning, at ban var uvidende oni Aarsagen til hendeS Sola. Mirjam horte tnadt hans Ord, hun saa dlot paa hom. Saaledes hengil en Tid· Derpaa erindrede Anghel Patterne og totn frecn med Bedstemodereng Ærinde. Men han hat-de itte ineget at sige hende. Anslzel f lte dit:crt, at han itte var Oderbrinaeren af teeelige er fra sin Bed sternoder, ungtet han forføgte at fljule denne Kendsgerning iaa godt som muligt. Men Miriams Lytte var altfor stor og uventet til at tunne lægge Mæite til det. Angbel maatte gentage, hvad Bedfteinoderen havde sagt, og hvad hlm gjotde iDagens Leb —- lidein der gad bende Kaise, dg dvem der fulgte hende paa liendes Spasereture. Mir jarn driftede sig itte til at tale om sin Bruder, lnm ncevnede iiie en Gang hart-Z Navn, uagtet det ftod ddeift daa hendes Tungefpidå, og lntn inaatte rære forsigtig for itte at for tale fig. For de vidfte as det, var flere Isiner fort-due Der var faldet mange Zaum-, nf htiilte Anshel iite huvde den niindfte Part. Til sidft buslede Trengen vludselig paa Bedstemoderens Angst og Faden-an inulige Hiemtotnst bang Tante vovede itte at opholde dani- Hun havde endnu ilte spurgt heim, orn han var lommet med fin Fa ders Tilladelie. J Lobet af diese Tiiner havde bun na ften forglecnt fin Sorg, nden naar et pludieligt Sting flId gennem hendes Vierte. Men int, da hun aabnede DIE-ren ivntes det rnIrte Verrelses Tungsindiglied at gribe hende paa nd. «Tante V.slirjam,« hvislede Anshel — Nat-net tonr saa iendt, som oni han havde udtalt det alle sine Tage —- »in-or er min lille Fasten-« Dette fryglede Spergsrnual gi! lige til Moderenå Vierte. Kunde det dirtelig blive fauledes. at hendes Barns Drsmme en Gang siulde gaa i Opfyldelse? »DVS, Aus-hell hakt foder.« Derpaa aubnede hun sagte Diren til KIItenet og pegede paa den Stiltessh der hvilede paa Karolines Kna. Anshel vilde aerne have gaaet videre eller i det mindste have givet Tanten et andet SpjrgsmaaL enen hun trat ham efter sig og luttede atter Dsren. Fsrst udenfor det merke Dust Solstinnet genvandt ! Anshel fin Sindsrm han tøerede Taarerne af iine Kinder F Mest forundrede det hani, at hatt uden Vanstelighed tunde ! gentage den hele Saline, idet han begdndte med: Fette saa ’ de ugudelige,« og fortfatte lige til Enden, uden at maatte begynde paa de foregaaende Vers. Dette var et godt Tegn. J Bei-get hos Tanten tunde itte blive hani til Siade, siden ! hem tunde leese den forunderligc Salme, hviltet hadde dek eet umulig, fsr dan git ind. Dein vilde, toet sagt, bade » vieret gansie lyttelig, detsom ban itie hadde været bange for sin Faders hjemtonist og haft en vis Uro for fin lille Fetten Han var itte sitter paa, otn Drengen var iyg eller blot fodende. J sin store hast havde han itte en Gang spurgt om bang Nava Anshel dar fremdeleg optaget med faadanne Junker-, da han studfede ded at here hintige Sliidt lug fig. Jdet han iaa fig vm, fit han Die paa den smuite Pige, som hadde holdt hans Futter paa sine Kna. Vun dilde gaa med bam til hans Bedstemoder, idet hun instede at teile med hende. Her var en ny Vanstelighed. hdad dilde hun, og hved stulde ban gere, dersom Faderen var kom met hjeai under bang Fraveeet Bilde de itte alle dlive fortaadte? Jtte foedi han var nieget bange. hat-de det ikte meet for Bedsiemoderens Styls-, siulde han uden mange Oeertalelfer og uden Seldbebreidelse Ismene dort frei sit hjem for at do bog sin Taute. Under faadan Tvivl og Fryqt naaede de Butitten. Heldigvis var Frei Rosen banm fremteles alene. Dendes Angst forivandt, iaa inaet hem W Inshels tendte Sternum men da hun faa den faulende Dame. satte hun store Øjne op. Dun fontee imidleetid at tende hende eller nagen, dee lignede hende, seen been kunde itke herste, hdot eller naar de havde varet kommen. Pan den anden Side begyndte Karvline at fsle Stillingen neeget vanstelig. Det havde met en pludselia seilutning frei heredes Side at fe Mirjamg Moder, for one mutigt at for-hindre den truende Ruin ogØdelæggelsr. Nu, da dem var der, hat-de hun aldeles rnistet Modet. dun erindrede blot Rosenhaumö bitte dad. dun bled steigende bange og tau, idet hun dentede paa, at den gamle Dame Iulde hegan Samtalen. »Gut, seit Zeiten« spurgte aniftder Frn Rosenhaum daa en lau denlig Wande, at Karoline fit nyt Mod, »bem s dar det? set preise-met mig, at jeg sendet Dein, enen M M ice besse, hdoe jeg hat let Dems« · Messer-lieu fasse sitRmy blev den gamle deinde W es degmte at flaelve. , -M at —.« pun fuldendte itke Sætningem Ka tsiise M discldendr. «Metdet? For dimmelens Itle stynd Deut - »Die s- t« mittng komme tilde-e, og den inne ikte III-I « W Mc- met got Seit-tugen- Menge-n Nisus-i nd fee se bestes-est Menteedsdervae s- -j mete end Tid not til udsprlig Fortlaring, detiom fanden bavde vcetet ntdvendig, dtcv Smntalen vludselig brogt til Ende. »Jeg lan ilte —- jeg ton itle hjcelpe!« sutlede den gomle Dante. »Al min Eicndoin er i niin Sei-s Fee-ret ning, og lian man ilte en Gan-g faa Stundflob onl, at De i hat væiet ber. Jeg tjt ille ncevne hendcs Nat-in san han horet det. Gud, vor himmelste Inder man hjælpe beri« · Medens hnn sagde disfe Ord, fyldtes bendes Vierte mcd indctlig Smette. Kunde hun vente djcelp for en fmfalden fta hendes Fædtes Gudk Var han ille blot Joteines Gudk Oele den Aften tunde Anshels Enatten og Kartegn endog ilte gansie valle hende of hendess slske Zustand Det vak, som oni hun vatlede under en stor Binde, der var altfot tung for hende at bere. Nu, da al Fare var foibi, var Ansvel ilte alene lvltelig, nien dtiftig og fuld of godt Mod. Attet og atter maatte han fortalle oin sit Befsgi Stolemeftetens Dus; hvorledes hon havde glenit Snlmens Stutningsverg, fst han gil ind, og hustede dem, do han kcm nd igen; hvad bang Tante hovde sagt, og hvotdan hun san ud, hvotledes hun haode gtædt. Fru Rosenboum lottede til disie Gentogelset med dvb Interesse. Denne Dag havde lqgt en Bto over det gabende Smlg niellem dem. Endnu en Gang havde dun datet i Iotbindelie med sit elflede Bat-n. dun vidste, at Mitjom altid oilde date den samme. Det hovde hnn oldtig tdidlet paa; thi hoor kunde hendez Born blide ondetledess Blot en Ting dtagte hende nd Urv. Det dar Anshels Fottcelling om Botnet. Var Diengen viclelig sog? Hun vilde med Glade have bengsdet sit Liv » ja meget mete, derivm bun havde varet i Stand til at bieter fin lange tobte, nien nu ndlig genfundne Dotter. Tit sidft bleo det Akten ogiaa denne Tag. Tit var ’ hendeö Mond-·- Tøosdag3 nien Levi var endnu itte vendt » tilbage. Uden Tvivl rentede han et Sted paa Synagogs s tjeneften for at opsende Btniiet fo: iin adede Faden Fett Rosenbamn inntes, at denne Aaksdag var btjtideligete end » alle de foregaaendr. Vun ftod i narniere Forbindelse med den afdsde end nogenfinde tidligerr. Butillen var luttet. Deldigvis var ingen tominet ind for at gtre nogen ftsne Fotretning. Ftu R»fenbatim ifttte sig sin tydefte Sorge- « dragt. Frei en Komode, sotn aldtig havde daiet oabnet fid.n hendes Mands Begraoelse, tog lnm ftem en Bsnnes ! bog, foin hun plejede at hinge. Den havde en sætegm Gtovlugt vcd fig. Ten sidfte Gang, sont hun havde set : den oabnet, vat ded hens Side pas hans Todslejr. Der daa tandte hun de nlinindelige Los over dode, efter jøditl Stif, og h-.ngav sig til nldoilige B;tmgtr.inger. Eitel fotn hun laste i Bogen, blev hun bitaget of en sangen Fslelse, der fette ined fig en himmelsl Fied. Jo tangere hun laste, desto toligeie blcv hun. For anden Gang git hun til Komodem hdot hendes afdsde Monds Vog hat-de ; vatet slju!t. Fro dens indekste Kkog tog dun frem en ! Petganienttiille, der var noget falinet, men dog laselig Du hun havde ovetdedist sig om, at den vor der og i femme Stand. iom hun havde modtaget den, gil hun tildage til Bocdet. ! Dun var feemdeleg ovtaget ai ot lese Solniernes Bog, da hun biete Levis Fodtkin udenfor. dein lotn hurtig ind, men tavcde tildage ved ot se sin Modus Str gedtagt. Don havde aldeles glemt, at dette vor Foderens Dtdsdag Te olmindelige Binnek vor uden Tvivl blevne feemsagte af fremmede, der vake betalte for det. Men dette var foeite Gang, ot Levi peisonlig hadde fortsnit at udfste denne hellige Pligt. Et Blil dem Levis Anfigtåuds ttyt fotbsd hende at tale om det, der lau hende allerneeft von dxettet.« Med et dvbt Sut lullede hun fig inde nied fin Demmelighed. Det fotelom hinde, at hun bitte Lvden as Kisteloagets Lutning, itle alene over tin Mand, nten ogioa oder sit frafaldne Born. K a v i t e l IX. l Berges i fotflellige ntp Banileliglieder. Denne Dag havde i Sandhed vætet en tneget tung Dag for Karolinr. Da hun fotlod sm Brot-ers HuS otn I Aftenen, var det lange estez den Tib, hat-. exf Ftu Sand boch havde Tillavelfe til at vare fri. dun vidfte, at denne gove Dame med Wabe vtlde l1 nytte Anledningen til at l gennemhagle heade, men hun handelte, at te elStroordinare Omftcendighedet vilve undslyloe hendes Ubeblioen. Met et tungt Hjettc begav hun sig paa Hjemrejen, ledsaget of Bei-deren, der fulgte hende til omttent en ti Minutters Gang fta »Sotglss.« hendes Uro blev ille mindre ved stratg eftek at mtde unge Sandbach i en Fotfatning, der gjoede heim nieset ube agelig fotn Ledsager. Med lädt ansielighed bottvifte hun bang Opmatlsomhed, da han vilde tage henve under Armen; men til heut-es stote Ækgs telie kunde hun itte foehindre, at de com ind stimmen, hvilket site-is blev kundgjokt for bele Hudftandeir. Den hurtige Flytning as et va fka Dagligvarellel til den an ren Del af huiet tilcendegav, at Feu Sandbach hat-de trustet sig tilbage fuld af dydig darnie. Stallels Karo line tæntte med Smekte paa, book meget hendes Brodee tmngte til Ovetbeetenhed fta Sandbcchs Side; men hun tvivlede itte paa, at det not sstnlde lytles for heade, naqt hun sit Anledning til at fortlaee Hr. Sandbach sin Bro ders Nsd for Ojeblillet. Denk-es Daab blev desvarre sprgelig fluffet. Nafte Morgen bragtes bende et Beet-, der var sikevet as Sagsps reten lelv med iaa eegelmædsige og smutie Bogftaver, at Karoline sappe tunee tro, at ban viklelig hque sitevet det. Jndholdet var splgentm «Ætede Festenl Jeg beklagte meget, at De hat fundet det passende, i Sardeleshed i Dem Stilling, at benytte Stadt-gen til at lebe omlring paq Bei-g og bllve ude til langt ud paa Af tenen, samt komme tilbage under Dmftændigheder, som jeg for Deus egen Styld hellt itke vil berste. Deus For spmtnelse af vor Dattey nqae hun aller-nett trsenger til Dece- Bejlevninw Deres lange Frevler uden Tilladelfe og Dete- foeaegelige Etsempel gtr det umuligt for mtg at bebelde Dein längere under tntt Tag. For han« Stdn-, L« « dvis Mintc er mig dytebatt, hat Ftu Zandbacti lovet inig itle ined et er at tieevne deiine Sang Eiilelthedet til no gen, der inuligvis vil anniode hende oni en Vltteft angaa ende Tetes Karalter. ch indkflutter Tereg Lan fat dit halve Ktiartah der fliittide den seiiitende sattigc Maancdz nien jei hat stattiiltet lsjodtgatelse for to ltilassslaaley det under Tetes Skalelinier et sliiaet i Etdllei naa niin Tat teiö Verrelse. Med ethvett ltifteligt Lnsle foitilivet jeg Tetes ærliadige Daniel Saiidliain.« Karoline lafte Btevct et Var Gange, ist biin linide tænie fig Miiiiglieden as de gtnfoinine on iiteticrtdiae Be slnldniiikieh soin det indedoldt. hnii nilde selv tale ined He. Zanddciti Men Zagt-reisen nat allekede gaaet til Bden; Fiu Sandbaiti viit itle rast og ude as Stand til at fe nagen; hendes Dattet dar nde. Tet var al den Lunis ning, soni Karaliiie lnnde saa af den ondslabssulde Time stxpige, det sjenfynlig glcedede fig ovet Afskedigelfen af den stolte Latsrinde. tin Visgn skiiide i LIbet as en halv Time date færdig til Fromm Katoliiic srabad fig imidlmid denne state Aste. Dun liad tun inn, at hendes Kaina-e samtnen ined nogle andre Eiiiaating inaatte blive btagt til en venlig Svdaine i Nadoflabet, hvarpaa Karo linsz in«.-d et tungt Djette fotlcd ,,Sotglø-3.« huii falte iig iicefien Lin en Fotdrndersle, idet hun, bange for at niøde nagen, der lunde finde paa at tiltale hende, liftede sig genneni littiigeiie i Bad-n -- selv oin dette var not saa velinent. TJ hitn lnltede day-dorten eftet fig, fatetoin det hende, sont am hiin felv davde udelnltet flg fta det sor bigangnr. Endnit en Gang maatte liiin staa Ansigt til Anfipt iited Vetden foni it hziiiilaft Batn, men deniie Gang iiden nagen magtig Ven eller Beflytter. tfiidnit bittete end hendeg egen Nod var Tanlen paa hendes Bto deis nlvlkelige Tilftand Men hvct slulde hun gaa heiik Dun tiiiide itle laaae flete Bnrder paa Mithin og hviite andre tiinde hun lalde fine Venner i Vctdent Karoline hande netften nietanisl taget den Vei, der satte til Binn. Med en G ng toin tet heiide sor, at hini vilde gaa lige til Porges’ og taadsste fig ined dein. Tiiia vilde i det inindfte ininpatifete ined beiide, ag Broderen vilde date i Stand til at give hende et godt Raad. Saa sittet nat htmspaa den eneS Pensle on den andeixs Klag slad, at hnn all.tede sø.te fig leitete oni Dienen og hitn jin-lede, iet biin vittelig lagde Planet sor Ftenitidenx hendeszs hsjefte Snsle nat at tunne saa Tillcdislse til at vedi diive n ed fine iigentlii«e Bei-g has stne Veiinet. Ucen Digput oni Kvinderg Forstaiid i Atiiiiiideliglzed og Katolines i Smdeleålfed var Potgeiz oiiitmit den sidfte Mand, as tin-ein nagen liinte reine ellct dede oin et p:altifl Rand. Lisg innige aiitts Begatnie levedc lnn en Verden for fig ielv, ganer foislelliq sta alle andre dagligdagg og alniiiideliee Mennefter. Hvad verire nat, lig inanae af samne Klasse, indbildte h.«n iig ielv, at han var den virles lige Vetden, vg at baii sotftad Iolt ag al Tina bedte end de fleer Menneslet, idet lian altid gil nd fra teotetisle Grundsatninaet. llagtet han ioin oiteft tog sejl, naar han pta en ellet anden Maatse flache sotssge paa mat tisi Bis at lsfe den ubetizdeligste Sag, var ban dog itle mindre tillicgsuld til sine Grundfcetniiiger og til fia selv. Finatfoni og soltefty til cvetinaal, ttaede han selv, at han vat driftig finn en Live; new-S og tvivlraadig, tænlte han lelv, at han var i Stand til at gaa i Kaft med dvad fom helft og til at udsIre eller udholde hvilken soin helft Vaiidling. Tilst saa hettil, at han havde den urolige Sanvittiahedgsnldlßed, fotn altid ledet til Ufiltethed og Ballen, det fotaaisaget, at en Mand odettcentet sit nafte Stridt, indtil det er tot sent at tage det, ellet nagter at tage det as en ellet anden hfjst Ubetndelig Aarsag; at se FotskeL hvdr der ilke et nagen FotsleL eller at dlage andre ined Bagatellet —- at loniine titdage ester en halv Time-z Fatlsb for at berigtige to og et halvt Minut paa den fIr fastfatte Tib. En faadan Mand, hvor ged, retstafsen og hcederlig han end et i alle Netninger, vil i Reglen iide af en itte tinge Datdningelsshed, med mindre han et gift nnd en sotnuitig Kvindr. Du tan gerne fsge Naad has dam, men du laii aldcig ftole daa Vani. Men Porges vat ille gift, hviltet Katoline vat vi dende ant, illeis vilde hun itle have tsdniet faa ftcertt, da hun hatte, at bang Moder og Spster itte var hjemme. Katoline var en natutlig, farstandig Pige -, inen Rad nien dil totnine til de mest uiimelige og til de ineft ubes lejlige Tidet, vgsdu tan gIre, hvad du vil for at tilbages holde den, nien det nytter ille. Paa den anden Side var Patgeg nappe niindte sotlegen eiid dans smutteGaft, men maafte heller mere, da hindes Narvcerelfe fatte bang hjette i start Bewegele Samtalen melleni dem fynteg en lang Tid itte at oille gaa — ganste andetledes paa degge Sidet, end Karoline hat-de tantt fig. Diin begyndte at file sig nlylcelig og tejste sig svr at gaa, inen hun vidfte itte hbathen. «Stal De gaa hjem?« sputgte Vorges, idet han maatte finde daa at ftge noget. »Amt« sagde stattels Kataline naflen med Bitter hed, Jeg bat intet dient at gaa till« Paraes saa forfltcetset vaa dende, fom en Mand, der tdtvlet paa fin egen Forstand eller paa den Persons, med hvetn man talet. Detdaa, sotn ban havde apdaget fin Fejltagelfe, tilfsiede han, «jeg menet natutligvts Detes midlettidige cphold has Dr. Sanddach.« ,Jeg er blevet assiediget i Unaade i Marges,« og Ka toline degyndte at grade. As alle Situationee for en soitesiy, fedgtfotn, pinlia, fatnvittigbedssuld Mand et den inest sartvivlede at date alene med en Kvinde, der Heerden i Satdeleehed lwis hun et hani alt andet end ligegnldig. Jtte at betolige hende ee uniuligt, at betolige dende synes at date lige saa nmuligt. Saa tyede dan til det eneste Balg, der vat tilbage under faadanne Omltandigs bedey pg spafetede seem oq tilbage i Væeelfet med afmaalte Strtdtl en nieset new-»O Tilftand, idet han ovetlagde flete Planet, der aldeig laa Dagens Las. Det eneste prattiste Stridt, foin han tog for net-verende, var at spsrge ten meget destemt Tone «Dvotas tpm dette't« Det dar na tlatt for Katoline, at hun hat-de en stark ntaadig Um, paa bvillen bnn lunde ftstte sig puu inn Oe gennem sine Staaten idet hnn eakte dan Sagt-terms Ocev da laade Jea er menet nlyltelig Or. Porges,«« nnn nn solle httn sig leitete, end hnn seln huvde venlet sor Lieblillel. Pomes lerste og lasle igett Bt"ev:t, ltortetsg ltoxte alter Karolines Forlcrllittg ont tltaargdaaens Hin-Just tned llndtogelse as heute-J Mode nnd nnac Eattdd.:tl- ltnilet hnn as strreane sllitsager sandt ilte liedtont nenne int, og detsvr sotlieoe hnn det. Dun blev itntvlertiv lidt slnnet i sitt zsorestilling ont Potgesz pralltsle Klogstnlh da lt.tn tlle tttnde finde paa nogel andet Rand, end at bide sia dllsttia i Ladernr og sorsitte, at del vor absolut notwendig at lale nted Sagsoteren sor at satt Zagen i Orden, idel enltver Sag tnan betrztgtess og overlieieg srtt liegt-ge Sitten Ter stttlde itte tnegen Forstand til at sotstaa, at Ettgforer SattdeJt itle onstede nagen Fortlaring ell:r vilde modtaae nogen saadan, og al hendes France ester den saslialle Tid ttle var Aarsagett, men tun llndslyldning sor henves As sted. Der var en Ting i Brei-et. sotn Pomes slndsede over. Dan migbilliiiede hele Zonen i det, nien i sit enet Sind totn han altid tilbage lil Sltilninasordet »tristeligt cttste.« Stnlde dtt betnde Medltnl eller Karligltedt J en og ett halv Tag havde han granslet og slttderet as alle Kruster sor at ndsinde, hvad »tristelig« vittelig betvder. Don tunde itte have noan Foreslilling otn, ltvor altsor oste detle bliver brttgt til Staltesliul. J sit Jndre havde han nasten laaet den sorsardelige Beslnttting —- sorscrrdes lig i sia selv on i sine Folger —, der vil satte hans Kurs sor Tid og Evighed. J Oieblittets Interesse og ihans Onste otn at sammenligne Saasoreteng prattiste Anden delse nted det, sont han hnvde sotssgt at finde selv i del nh Testamente, sorglentte han Religirnsscrstellen tnellem sig og Karolinr. «Dvad ntcner han nied delte!« Porges vegede ltaa de Ord, der stod llge over Sagsoreretts Nnvn. Karoline solle el Stil i sil Vierte-. Ottn betlagede rasten. at hnn havde latet Porges lasse BreveL Sand bad) vilde tnactste vise det dedste Tegn paa Kristendotntneng llliolddarhed. »Tet er,« —- statnnteke hnn — «ieg er bange sor, at han itte sorstaar, hltad del vii siae at vcrre en Kristen.« Poeges Sitte var seestet vaa ltknde nted dltb Vllvotn Karoline todntxdu nten idet ltnn undertrvtle enltver anden Fslelse, enten del nu varas Forsængelizthed eller Frngl, som upassende ved denne Anledning, sorsogte ltttn al benvtte dette beleilige Oieblit. »Im stngter sor, at tnange tnissorstaar dette. Maasse onsaa ieg tager seit, saavel sottt andre-« Terllaa begvndte hun n«ev Varnte at sorlcrlle, hvad hnn i sit indersle havde soll as Kitstettdontnten. oq red hvilte Gnds crd hnn stem deleS lzntbede at vinde Stier. Onn lalte itte ovetdevisende, langt tnindre opntttnlrende; tnen hnn itjotsde det, sollt inaen Fornuilslntntng nogensinde tan bibrtnge hult sortalte, hvad lntn petionlig havte tendl og solt as Frelserens Korr lighed. Teile var et andet Svn liaa Kristendotntnen, sotn var aldeles ntendt sor Vorges. Hatt havde sotsogl at finde deng Belvdning i en Bog; her saa han den i Livel, og den Illtrcrtntngstrast, sont dett ene havde udsvet, var i del tttindste lige tned den Overbevisönitta, sont den anden havde srembragt. Karoline sorstod tvdelig, hvilten Konto der soregit i hans Sind. Dendes Kinder vare blugsende og hendes cine straalende. »Te tan nittligvis have Nel,« sultede til sidst Vorges. Der blev en vinlig Pavsr. »Besten Kisroline,« begvndte Porges ester en Stund. han sorssgle at ie vaa hende, nien hnn santede sine eine, og han blev aller tavg. Tet var sItste Gang, at hatt havde tiltalt hende tned hendes lristne Navn, og der var noget scrregenl ihans Tone og Opsorsei. Karolines Vierte bantede voldsontt. Dun solle, at Vaxmen totn og git paa hendes Kinder. J samme Oieblit blev Staaden vaa Gangdsren sagte og ttden Sloi listet op. Det var Tinkt. De to havde nelop Tid til at sorsoge nt se ganste ligegnldige ud, da hun tont ind. Dan svnteg itte at have wartet nagel, men nted sit starve Bllt havde hun snart sorstaaet lidl as hvert. En tott Fortla ring var not til at satte hende ind i Karolines nur-irrende Forhold. Og nu var der itte langer Anledning til at vate missornsiet. Dinas varttte Vierte var snldt as Med lidenhed og Karlighed Dendeg rolige, elstverrdige Maade overgit endog Karolines dristigste Forventninger. Da Karoline havde sortolt ont den store Sorg i hendes Brot-ers due, og dervaa, i suld Tilliv til deres Benstab, ocn den Fore, sotn lruede hont, ovgiorde Dina nied sig lelv en Plan, sotn nasten sra ssrsle Liedlit as havde trangt sig lnd vaa hende, unglet del as narliggende Grunde itte tostede hende saa lidet nt anlage den. »En Ting er ganste sitter Karoline,« sagde hun, »du maa sor det ssrsle dlive hos vo. Porges stirrede vaa sin Saiten idel han i sit Vierte aldeles blsaldl hendes Forstag, og han tnaatte lette sit Sind ved at lage not en Runde onitring i Varelset, idet hatt saa nd, sont otn han var den, der havde ordnet det alt samtnen, nagtet han inaatte ind tItnme, at hang Syster var mere vrattist anlagt, end han haode troet. Karoline htev uden tnegen Vanslelighed overtalt til at bo hos Pol-ges. Det var vansleligere at saa Fru Porgei til at indgaa paa detle med god Villtr. Ved Siden as hettch almtndeltge, tlyntende Anstnelser lod hun erlnaersalde om den Farr, del var sor to unge, sotn Abrahant og Katolitm at viere t hinandens Nærhed. Jtnidlerttd dlev alt ordnet vaa en tllsredssllllende Maade sor alle Parter, og Karoline ovtaget sont Medlenl as Ia tnilien. dvor sorntiet og lhttellg saa httn itte av, ldet hnn rvIede sine lange, goldne Lotter og lo sin sunde, hier telige Lotter, saa Fru Porges maatte le med hende. Og Katoline solle sig lhtletig — hun vidste nervve hvorsor — meget lvtteligere end nagen Sinde tidltaere l sit Liv. Bed hendes Jnotmden i Porges Familie sonteo det hende, sotn one en no Dag saa smaal begvndte at gltmte srem i hendes Liv. Ovad stnlde man got-e med Karoltnes Sag, var del verste, sont var Genstand sor Drtstelse i Familieraadet. Porgeö sastholdt sretndeles Ntdvendlgheden as at satte sig i Fordindelse med Sogssrer Sandbach. Eiter mange og alvorllge Betantnlnger, voatoa han stg endog srlvilllg, lvel hatt Instede at loeaae sit Mod sor Degen, det Voerv at nnderhandle med hom. Gurts-stets