Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 13, 1899, Page 2, Image 2
Lockoutcn og den tiolitiste Partistilliiig. Tet ek ingen Toiol om, at den nys afsluttede Lo cko ut aldelkg ikke haode politisk Oprindelse, ej heller volitiske Fotmaal for Lie. Lg under den haaide Kamp viste det sig viere end een Gang, at dette SpskgsmaaL Arbeit-eines ellei Arbejdigivemes Seit aldeleå itke kiinde dele Folk poliiifk. Der var adskilligc Venstreaviser, der merk eller mindre aabenbakt udtsykte dekes Sympati fo! Arbejdsgivernes Lnfketx Ter holdtes Moder tundt am i Landet, hvoi sot Ets, sikie Hast-einend udtalte fig til Gunst sdk en hurtig Asslutning af Smden uden at sotdte ellet anste Atbejdggivetk nes Sejr —- og ainvendt holdtes dei« fertig paa Landetadstillige Moder, hvot irrtettofaste og sitt-e Benstrebsndek ur talte Sympati for Aibejdsgioetsoeenim gens Kamp. Det et let at se Aatsagen til de sidst nttvnted Stilling. Baader-ne fokftod nemlig iAar bedie, end de hidtil hat gjott det, at, hvis der en Gang blisek en lignende Kkig mellem Bsiidetne sow Akdejdsgivere ag den almindelige Land akbejder ellek specielt Histatdcjdeme — da hat Bandetne paa Fothaand tabt, hvis ikke de hat« en stark Organisation i Nyggen. —- Og en iaadan Organisa tion stal ikke viere stark just i Kamp tilscelde — stsnt ogsaa det—men nann lig sieetk til at kunne sokhindre Kam pens Uddkud. Men —- var Lockouten saaledes estee fln hensigt aldeles upalitift — kan det samme neeppe siges estet denå Resultat. Thi der kein et Lieblik under Lock: outeti, da Venstke som Parti blev noget sorneetmet paa Socialdetnokkatiet —- og da paa den anden side Sacialdeknvkra« tiet gteb Lejligheken til at vise singaenle Spandgænget, Benstte, at Lcckouten let kunde komme til at gpke Ende paa det danske Mellenipattit Venstkr. Det et en yndet Baaftand has Smal Foksattete nu til Dass, at Lampen mellem Kapital og Arbejde vil nied hoei Dag blive ftatpete, san den til sidsi vil have nedttaadt alt, der itte vil tage be stemt Stilling ooetfor dette Punkt. Og da kam-net den sidste afgsrende »Ja-at ning. Vi steil her ikke nsjere anders-g denne Paastaudg Betettigelse—— tun ad taler vi, at det er et Faktum, at den soci ale Udpikling iDanmarI pegee ien anden Retning, html ogiaa den nyg assluttede Lockout med deng Decken-kamst pegee. Men — selvfslgelig et hin Paastand yndet has nasten alle Socialdeniokratei og lige saa has Kapitalens Ledetr. Th begge Partiek, der tepmseateke hoer sin Side as Nutidens Ikonaniiske Tkiosel, suske at ekebee alles Opmiktksamhed til betet Kamp. Selvsslgelig itke for Op« merksomhedens Skyld alene. Det et i saa Henseende meget interes sant at se, hoptledes Bladet «Social demokraten« sandt sig satanlediget til at meddele Venstke, der nu i saa mange Aar hat veeeet Socialdemaktatietg tro saste Fokbundsseelle ag samtnen med det deevet Dejte ud as saa mange Fast uinsee, at Lockouten kunde saa skeebnes svanget Betydning sor Venstrepaetiet sont Parti, sokdi det i Viekeligheden var spitz der starkedej ped Arbeidsglom seen-tagen og dennes hele pptreedem Simses man nu am Grunden til, at de- ene Beet saaledes staatte advake den stehe-, saa ligget den ganske klakt sar Dosen deri, at Bensite blev samt-miet, di se to hejtaasete as eegte Beaftremsnd Lauetds singt as Herr-an Tri er i Julig miilykkedes. Der-s thljgsfolslag var af Beamt presscn erkleckt for iaa hæderligt fom vel muligt, ingen Akbejderinteresse var tkaadt for met deri. »Der oilde eitet det Forlig osre bleven det mindste af hab og Hovmod, fom overhovedet kund tænkes som Resultat of denne Krig,« siger »Aalbotg Amtstidende,« Vensnes partiets ofsicxelle Apis. Og da Direktsk He id e — den Bdte as Fertigscmkadeae er en upolmfk Mand, kaud- dek altfaa ikke oæke Tale ou »Mit-fif« eller Lügn. idet Fokflag. Sols bekendt facht Forstaget — gknudet pas Ting, fom ikke vedkom Heilig-i —- og en Del as Musik-pres fm bcev suchen over, at Arbeit-eine foktist habe sfvisi dem Musiker-may Jst-up Dem Punkt well-m de to Beut-er Us- tspet under udentligsehsndling af gw- Iummmg Dei unsml fstft, ai Venftre ved meget nel, at Oajke nu ou Este alle dem, der ek indianget i Aebeidsgivetorganjfalivnen overi fetve HojrepanieL ,,Efaetsraad Nielg An dersen (Acbejdsgtverforeningens Formand) er ingen Aatsange — - og han lersaa sifket Hojtemand, sont han e( Millionen-« o. f. v. Temcest erklarer »Aa1dotg Atmen dende,« at den kender gvdt dette Pro blem om et Mellemparti mellem Kapi talister og Atbejdere, vg at hvts Denk gen mellem Atdejdekne paa den ene Stde og Atdejdrgioetne paa den anden stal state gennem alle Samfunddlag, sau er Venftres imme, ftisindede Politik en Umultghed. — Men den trat paa, at andestanden, Gaardmand vg Hai nmnd, stal danne BUme Ovis denne ikke ladet sig rtve med af Lcckou »und Malstwnh vil den sont hidtil kunne ikare en Aar Venstrepoliuk. Man fek hekaf, at under visse Fotudstetninger hat Vensiee godt Hand — men at. ths det lykkes enten Svcialdemokratiet at faa Tag i yama-wenn eller Arbeit-g' gioetne at faa det i Gaaedtnandene — saa er Venfttes polmste Rolle udspillet. ! Hvad specielt Vensttes omtalle Gna iven ovek pet Bing-Tkiekske For !ligsSkabne angaar, da eckleetetzsalhotg !Amtstidende«,atzorliget jo vat en verdi Huld Tjenesie fta Vensikes Side, vg Thais det var vedtaget »rein og dart« af ISocialdemvkkaterne — og Arbeidögb verne, saa vicde have fmuttel uden otn Ydeh —- da sinlde Venstte have msdt Zog tau fsa Leveten. j Man lcgger her Mstke til, at Ven ;sttes ofsieielle Organ indirekte fortan "gek, at Socialdemokkatiet stulde have oedtaget Forliget »nur og hakt-« d. e. uden de Fotbehold, det beoitkede, at Atbejdsgivetforeningen aner indfullede zeedsfotspgentz og derarte have stolet paa, at Venner, der genaetn Bing og Triet kam fkem need Fotflaget, not siulde vækne Forliget imvd »Er-neuen udinvtm l Se! dem er vitkelig et nnyprog fta Vensttes Side— daade vvetfor Srcials demokratiet —- vg oderka Heite. Man hstek ellets sjalden i den politier Ver den, atdek stal have-II Tkllid nl Mad ftandetnes Lvyalttet. Men hoad Fremtsden fstsi Ian af gsre, er dene, om Mc det i og fve sig unatntlige Baand mellem Lands-engem og Industrie-IS Reptasentantet i Tan matk hat faaet et ulageligt vm end forelebtg nappe shnligt Saat ved Ek fakingetne under Generalstckoulen I« Sommeren 1899. Stutde des Saat væte flacet nu, da oil det neeste Spitgsmaal blive, vtn Vensite da kan undgaa at dltve deaget med i vg splittet af den Malsiksm, der hedden Lampen melletn Kapital og Arbejdr. Heißt Dei er paa denne Ums-tild, at de monge kronede Hoveder plejer at bespge det dansie Kongepar. J Aar jaoneg for fskstr Gang Vertinden paa Bem siotss, men del ladet Itke nt at stramme Geistern-. As alletede unkomne kmvnek vi folgende, der have Indfundet sig med korte Mellemrum, iaofnart det meldteg, at K o n g en var kommen hjem fm Ub lanbet: Enkekejferindc M a r c a »F e o dorowna af Ausland, Cur Niko lqj ll. qf Russland, Kong Geokg ai Gmkenland og Stotfyrst A l e t a n d e r Mk khailowitch, foruden Familien nes cuindu, Inea longt kaikigeke Mer lemmek. Kong Oscai as Soertig-Rokge ventes ogsqa; han vil hilse pas Cxak Nikolaj og sikkert take F i n l a n d s Sag. Minister-ist« Eiter Forlydende stul Dir-tut L. E. Bkamse n rate udnasmn ttl Juden kigsminifter. « Butme hat et godt Napn bqade has Brann- og Modstqndekr. Hart hat et udstkakt sent-skqu til Arbejdsforhold og Arbejvslopgioaiag, hookfor hanc ang can-ges at sta- i Forbindelse med Re gerinsens Stilling one-for de utolige og indvitleve Itbejdsfothold. Dem Foklydende betupft-de sig alle rede Mundes den W. August, im K o n g e n da tetonstruerede Minister-in H · kritis. Folgende 3 Ministke bleo afstedigedu Ktigsminisier Tore n, Judenrigsmiaistek B s c d e n f l eth og Jaflitsmiaister R um p, es i de to justus-am Steh er udacvnt heaholdsi sit: Oberst Schnee ck es Direkti .stsmiesc. Meu- det stdste Valg hil Yiss aus ums-us renamed ipk Ak Ieidsfokhotdms Etsch its der kam i Oberst sehn-III VIII. psn keinqu som en dygtig Kaufmanns-, men abe tydelig Poliuker. Zusingministerpoktefeuillen er spre lsbig ooektaget of Ministetprcesidem Honing selo — en Otnstenbighed, der ’ Pfotklacm at det vi:keljg hat vceket von Ifkelige at finde en Mand, der can an tages at kunne genmmfote de Reisfe fotmet, der til Winter vil blive Riss dagen fotelagL Men — altfor lcenge stulde dumehots rings midleetidtge Qvertagelfe af den Pottefculle Ecke gerne pure —- netop for Retsteformcmes Skytd. Der stal vare Tale om, at Geheime etatseaad Gans stulde viere mermesi til den ledige Posi. Tog vil hons Ub tuevnelse blioe megets ilve optaget hoc jVensiry og del pas dem Tidspunkt, ’hvor tun et fothandlingsdygtigt Mini .fierium kan udtette nagen Udnævnelfcr og Asstediqelt sek. Ministeriet for erkes vg Underviss Jnlngsvcefenet hsr konstitueret Timeleerer ved thurg Katedrulsiole cansL mag. Frstz Wilhelm B ! a ck fom Avjunkt oed mevnle Stole fra 1. September· —- Under 22. August er Assiftent i Judennggmmssteriet H. V. L in n e m a n n besttkket til Fuldmagtigl bemeldi te Mimsterium. ? Undet l. D. er Fortetningerne iom Kaiser-r, Bogholder og Betreten ved Wilhelmlne Stiftellen overdragne Chef for Finansmmlsteriets Kontor for aben landfke Betalinger T. S. F. F r I l u n d. — Under Liz. August er Direktor for bet famlede Udearigsmi-« nistetlum,Gehejmelegationgsl; rauh P. A. F. S. Bebel, Stk. afJ Tbg. og Hund« eftec Anstgnmg e n : jledtget i Raube og med Pen Hsion lra neeonte Embede lradert1. Iceptember d. A. at regne. Hvorhog llldenrigsmtnlftetiet er bemyrtbiget til at ludtale for Gehejmelegotiongraud Vedet lHanH Majestat Kongeng ullemaubigsti lTat for hans lange og udmasrtebe tro Tjenestr. Hatt har ncmllg indehah dette vigttge lfmbede i like mindre ent Its Aar under szftmbe Ilctntflrc, og be klstdt det med megen Tygttghed. — Unders·T. er Departements-sehe H jtcer under Udemtggmäntfteuet, Kammer- l sheere B. N. Kr ag, Rind. of Tbg. oxtj The-IV» trdnævnt ttl Titeltpr for ver: samlede Udenriggmimjteuum fra den t» September d. A. at regne. — Under l. D. er zuldmeegtigene l! Utenrigsminisieriet, Kammerjunker t5 F. C. P. Lande, N. of Ibg., og Kammerjunker A. V e b e l, R. of T’bg., udntrvnte til Tepartementssecretasrer under Udenriggministeriet, og er Agsis ftenterne l Minister-Iet, Kammerjunker L-. K r u g og Kammerjunker H. A. B e r u ho ft udsmvnte til Fultmergtige under Udenrigsmimsteriet —- qlt fia den l. September d. A. at regne. Tette er en hel Forssydning i Urm rigsmtnisterietg laste Personale, forten ledtget ved at Embedgperlonqletg Lou hovev gennem en Mennestealder nu trctk ker sig Hunge ——ProfessorMat Ze n, Landstlngetg Zornwut-, er af Dronntngen at Holland bleoea uncevnttil Storosslcer of Hienie Nessau-Ordenen. Ordensdekoratirs neu stulde den 27. August vom-ek keg Professoren as den hollandfke Kon lul i Ksbenbavm — Fra l. September d.A. at tegne et Ekspedient ved be bemegelige Post kontorer Th. Lomholt ansat fom Postmester i Kjellerup. —- Under Lö. August er perfonel Kopellan for Drslev og Biene Wenig heder l Sitrllcndi Stift A. M. Niet sen besiikket til Sognepmsi for Tin alng og Treiben Mensgheber i Asrhus Stift. Under s. D. et Sogaeprcft for Vierte-holen es Malle Menighedee i Biborg Stift J. G. Hefe besiikket til Sognepmst for Sengelsfe Weniglped i Sjcellanos Stift. Deo-flach Govsforoaltee ist« Geer-siebet har denbergiReveutlow, Jusiiterasd C a rl C l essen, er eignet oeb Daten — Lied-s Morgen d. Os. Aug. eren i handelsperdeneu selteadt es astet Mand, Grosieret Zehn Andrea alsuet seh Dido-. If Isdiel var han Engl-aber neu hiel ea. II In op holdt stgi sehe-hat« has sen hou-i met den set-Miste hier es soe hssdlek ei tust Stuf-, JE- is sede Mee. set de fleste sssmpllllapee der hu hu ins-et ie- Desser. I ——Posikonttollsr C. A. z. E. v Späth et afgaaet ved Toben i en Alb-r of 49 Aar —— Fokhenværende Follelingsmond, Gaokdeiek H a n s H a n i e n, Men siiup, er pludselig qigaaei veb Tode-« 81 Aar gaminel. Aldob- haode reper smmet Fuglkbjækglkedien i 37 Aar og Zitak sig first tillmge ved sidste Felle-I i lingsvolg. ! Den old-de var i mange Aar Falke itingetg Aldersiormand, og fsr han lsSl mindre ind i Nigsdagen havde han haft iotstellige kommunale Hom- » « Han var hele Tiden udpmget Ren-H ;fitemand, hskte opkindelig til B unde ven neene og i sin Aldetdom til Venittekeformpaktiet. — For-leben hobe, kamt as et Vierte flog,Stifiei-en as Lunghsi Pisis- s Stollefabkik, R as m us N ielfen. Et weget virkfoml Lio et hetmed af flultet, idet Rost-Ins Nieisen ft- bar Bund hat spendede den beiydelige Vitliomhed ped Lunghsj, der siadig staatsom den sistste i sin Akt her i Landen Nielsen var optiabelig Sudel mager, men energist og foketqgiotn iin hon var, flog han sig tkke til No med den meke bestes-ne Stillmg, han den-ed tut-de optisc- Alletedei 1806 begyndte han i Brandekilde ved Odenfe en Visie fqbtik, og 1874 flytiede han Fabrik ken til Lunghsi, hvor den eftekhaanden udvidedes til tillige at omfalte Fabrika tionen as Spadfetesiokke og Pakt-psy ftolle. Waldanan dad. l Den under Pseudonymet »Waldemar« kendte historiskarkeeologiske Forsattee, Kommunelerreh causL tin-»l. V iggo Wo lde mar Holm bade d. 28 Aug. Hnn havde i en Aarreekke udgioet en Ratte digteriske Barker okn gamle Ti: vers Lin —- Han haode aadenbart gaaet I Skole baade hos den lidet kendte For fatter til »Trolddont« P. B. Jacolk sen og denneö langt beromtere Navne J. P. J a e o b s e n. ,,L:’«oloemat« haode ikke blot en ftn Evne til at opsatte de sonndne Tibers Tankegang — nann ltg det 15—t«3de Aarhuntsredes —- nien ogiaa til at iklcrde sin Fremmlling hjne Zwerg Sprog. Bitt-tot var hart vel tunstlet i sidste Hettseende. Betegnende for hans ltttertkre Standpunkt er det, at han saa at sige aldng beskastiger sig med( de gode Eider has zoll· Han systes efter sin Produktion kun at kunne lenke sig Raahed og Brutalttet i crthodoks: ismens Tidsalder. Men bang Petsoner sore netop altid Ktiftendommen i Mun oen — til Unvskyldning sor deres raa· Lin. s Man kender saaledes i .,;I.8oldemar,« der aldrtg bleo nogen »læst« Forsatter, nren kun interesserede den litten-re Vers sirelltke og Atkæologerne, det Manon s ianske Tidsrurns Hab til Kristendommenix og Forssg paa at latterliggare den gen- ! netn Stilvrtnger as sormentltge godeJ Reiswe Poa Grund as Escndommeligheden H s»WoldemarS« Last og Talent, naaede lhans Stiezer sjceldent udensor Title skristernes Blade· Te fleste sindes i det fritcenkerske Maanedshceste »Tilslue ren.« As Bager kan næones »Im Hek senes Tit-, kurtose Destorier« og hans sidste: »Zum-se historier fra Heksened Tid.« »Waldemar« sorssgte sig eigsqg sont dramatisk For-sauer t samme Genre — men Forsoget sordlev upaaagtet; han Stykke gik tun nogle Gange over det lgl· Theaters Scenr. Der var i hans Produktion noget smertedireende, som var erste, nien vg saa en Leslen med det «rriistendte« og Hooeren over Bedsieborgerlighedens for mentlige Dumhed —- noget i hsj Grad nagte esterjaget. — Kapelle-et l Beil-. Osrettelsen as et Kapellani i Beile har vemt paa Tale i den senere Tidz men trods Jndstilling sra daade Bi skoppen as Kultusniinisteriet dar By« raadet dag sorkaftet Forslaget, hoilket vlser en beklagelig Mangel paa Jntes resse sor Ordningen as de kirkelige For holo, da Beile er en Fremskridtst og de kirkelige Fortetninger dersor ogsaa tager sauste detydeligt tll. Statuen-. l --.-· Den alrnindellge danske Lagesorening aadnede sit Od. klar-mode Toridag d. Os. Ina. paa Raadhuset i Ddense. Formanden Dr. G. Barth sta traben havn bsd della-neuen as san Meddelelse m Uarets Ilgttssle Beglveadeder. Der-Ost ludlededes der tll Diskussion Dr. llss las, Worts indledede ons Epidemilovenz Dr. Helft, Michel-, om »Ligsyrr.« Ter vedtogeS en vxgng Rssolukiom hoori Lægempdrt mev al Ansrtendetse af Sundhedskpllegters Ar-( beide for Sagen —- opfordude dem ttlj at faa obligatorisi Ligfyn oev Lager indier for hele Landst; Regerrng og Rigsdog opfordreveg Iil fnaresi at los-» ordn· denn- Sag Som bekendt har »Ligspnet« par-« Landet bestqu ei et Par oalgre «,Lig- J synsmand«, der felpsplgeltg meger fiel J den hause Begrtb om at sank rt Lig ; Faun for Stroh-des Begravelse har! sikkert sen-et ikke san ganste trage Professor A rec Vettel, Kobenhaon, kalte om Skolehygteine —- ogfaa et as de for Tiven mesi brandende Spsrgg much Den qamle Enedaer. Soldaterrnissianter Brandt, der har taaet Tilladelse til at aphalde sig l Lejren under Saldatetnes Essen-ais aveller ude paa Heden, meddeler bl a fra sit cphald der folgende interessantes Tritt sra en ganimel Enebaerg Liv: i Mit sarste Besag i Marges aati »Enebaeren«, en as de saa eivile zalk,( sam vi ser dagllg scerdes i Lejren. —! Hans Billede er andragt her over mit! Bord, agfeg vilde anste, ieg kunde prasentere det sar alle Bladets La-l lere. Stren Raamussen et en as Fadeelandetg brave Sonner, sam nied Tapperhed deltog i Lampen i HA, vHitkert har han t sin Ungdam arti-et en staut Karl, thi uagtet sine 76 Aar et han endnu krastig ag hatdet satn saa. Paa Hovedetbatrer han en lrastig Haar vakgt, og han hat et langt hvidt Stag, han er rast og rarig, uagtet hatt lever under Kaar sain aisl ingen anden i Dan niart. Balig, Belysning ag Brandsel hat han gratis daade Sommer ag Vin« ter —- idet han sela har dannet sig en Hule i en starSandbanIe her ude mellem Funder Bettes-, Hulen er tildcektel med Strenger ag nagle Staller Tagpap, dens Inventar destaar as en ganunel Slagbasnk ag farstelligt Strainmel; hang Leje er et gammelt Scjldugs Tsppe ag noget Tang eller Lyng. For Tiden et han flyttet ncrrmere til Lejren og bari et lille lldhutL Faden saar han antliing paa lsgnen »Jeg lan saa cl den Melk, jeg tan dritte,« siger han. Hans lille trasaste Hund er hans Ledsager —- »det er en gad Saaekailinierat, den holder niine Fsdder saa deilig name-« — ,,.Hana Alt-der kan han selasaratdride. » Tehaide Balger, ieg har aaa der paa Billet-et, har jeg sela syet; jeg sit to Var as site Alen Isi. « —- Jeg dematkede, at de ei laalig karte, ag spurgte, am hans dare Ben ilte statt, naar han am Astenen eller Margenen vandrede i Bangen, - — men sit et bestemt »Nei« til Spar. — Seiten Rasmussen er naget as en T-igter, han medbtinger altid Viser, sam er sat-. sattede at harrt sela, og satn sikkert er dedre mente, end de er velstreone. — Vetgssddet ag lignende kender han je intet til. —- Sangene derer anrstrister som: »l5t Winde atn Qlas Nye«, ,,En Sang tra Zeiten aed Funder«, »En Sang am den tra Aarlag den atra Pige« (sidstnaante er en lille Moral prtedilen sar aare Saldater ag en Ad varsel mad de atra Piget); agsaa re ligisse Sange sarsatler han« saaledeti »En Sang am Vejen til det nye Jeru salem«. J Lejrtiden gar han Farretning nied Salg as disse Sange ag tnadtager soin Vederlag daade Penge ag Naturalier, ag paa denne Aarstid leaer han sittert hast« Sangene betrer han isin gamle hat« yvar de er nedpatlede Lag paa Lag —- dag itke altid i den niest prapre Tilstand. —-—Haladelen as sin iWider daknsunderststtelse anaender han til at adannere paa sarstellige kristelige Blade, sain han uddeler eller salger rundt am i Hjemmenr. Streu Raamussen all sikkerl sela ind i Grads Nige, ag kunde sVarherre druge dam faat sit Bad til et ’eller andet Menneske, da aar der adm ltet starre Ting as den nsjsainme gamle Uhulededaey end mangen en af deane ;Verdens otse eller magtige sit Lao at ;udssre. Naar vi taler eller synger am Himmel hisset, straaler de gamle, Jmatte Dine dag de lange Dienstan, ag sai derer ham sige: »Ja, det dedste er get-it til sidst.« Sumtte Oldlagötuisd. P. Pedeesea, Damens-, har iden sldste Tid need et averardentllg smult Resultat saretaget Udgravning as lalt 11 samt-edeln Stellg interessante aar ta If sun deiie. Impsipaadtlelssaaddas Mark i Bang fand-es et Kammer, hoc-ti stod II sinke Lautner-, og vorn i de to of dem iiod sont Lang to mindre, snmkt oummenterede Urner. Og i en Hof has Anders Jenscn i Agerholm inndtes et Gravkamnrer, hvori laa et temmelig selbevarel, sikkert toindeligt Strich og om be imuldrede Bin farrdteg, i femme Stclling, hvoki de for Aarlusinder var herrlagt, en Miengde Dienerinnen-Ren Saaledes laa om Halse-i og ned over Benradens Bryst en af i.'s Leb bestan enve Mede, otn hver Arm rar der 2 spare Arrnringe, og om de 7 nf Fmgrene las sine fmaa Neuge, saasmukt for-mete, sont var de im en Nundsiabrih Im Brander- i Aar-has Endog m Tage eiter den veeldige Aarhngbranb, som vi sidst ermatte, nd brav der iaa stark Jld iNuinerne, at Stsrstedelen af Byens Brandvæsen maatte tilkaldes. Der var atter ,Mejl borg,« bei var galt med. Krigstniniiieriet bevilligede et indgioet Andragende okn Assistance of en Jngr niirafdeling til Botlsprerngning as »Mejlborg«s Rainer ved Dynamit — og 3 Minsrer under Kommende qf 1 Kopie-im I Premieklsjtaant og 1 Ser geant stutde foretage Sprung-ringen Tirsbag d. Zo. August. Da den lille Troppeafdeling hat fuldt tilsirakkeligt med Ofsicerey er alt not gaaetgodt. Beboerne of de narrnesie Ejendomrne hswde fortdrigr henvendt sig til Kongens Foged for en fa- denne til at nebltegge Protest mod Anvendelfe of Dom-rnit, uden der var deponeret et Belsb til Uhredelse af Erstatning, hols drsfe nenneer Eiendomme stulbe faa for megen Rysieifr. Kongens Foged nagtede at oære dem «fslgqgtig.« Eiendomøialgp Gteo P· Hoch hat folgt Hautb gaatden »Petekgholm« ttl Fotpagtcr Hveneaar, Frederiksgave, tot ca. gnug-ou Kr. Tit lsiendommem der er fmukt beltggendeca. i Bitt fta Beil-, hsrer TIM Thr. Land Aget, Gng og Stov med 29 TU. Haus-Inn —- sFra J e llin g e meddcleg d. 2«'s. Aug ztslaakden «Anegmmde« i Jellinge tlev ved 2. Auttton t Gaer folgt til an den Priotttetshooer, Konnnisflonak S I te n s e n, Hociens, tot 56,0»0 Kr. Mutter-. tfn Fissekbaad med to Mund om Bord tantrede torleden i Alt-erheben of Hanstholmen under en iHavet platzte Jlig upstaqet Oevcegelfr. Banden gik to Gange kundt, og den ene at Fisietne, Anders Mortenlen at Nahr, dkutnede. Den aidsde eftetladek sig Hasttu og 11 Bom, of hollke tun site et tonsicmerede. — En Karl hog Kpdmand C h r Hoenbeck l Hat-fund stulde en Das titse og bade en Heit, sont var kommen til Stude. Undek Badningen dlep He ften enten sty eller gal, kostede Karten tnd under flg og tileedte hanc meget tlde Ined Hooenr. J tidende Tttstand bteo Karten dan ket til Sengs, og Lagen hattet- vae det var ftcetkt totslaaet, og nasten hele Lege-net iutdt at stsm og mindre Saue, frembkagt at Hestens Skohagek. — En Tienestekatl ved Nat-n G to a b re t pas Brelninggaakd isndtes forte den ltggende dsd paa Matten, sank-syn ligvlg staoet ihiel af nogle Hefte, han stulde hente hiern. —- Gaatdmond Hans T ho tk l l d fen tm Dolby Iom fotleden uheldlgt of Sted ved Gtrlev Stamm. an fad pas et Las Satte, men ved en Beete gctfe at hqkn gled Sarden lau hau stor tede ned pas Jokden og forslog slg me get qlooeltgt. Veso-erst beteygtes der en hieknerystelfe. — qutoe N. P. Madsent Von-per er ved et Feld kommet meget olvottig til Skqdr. Dog hat-des det, at den ikke siol have vaeig Meen beruf. —- Ssndog d. 27. Aug. kskte et En spcnderxiksntsi lsbst i Mstlelisdoeg Stoc. Pan Vognen detandt tlg one Person«-, sont alle sprang of. En of disse, en Beet-wand tm Vtkcins ved Staadeedorg, totslos hooedet t den Grotht han t beotdttlsi Ttlstsad mqqtte bringes ttt Asntsfygehuset, htm don hinliggek i hooblss Ttlftand. . .m. I Zensseth Juli-FI- steck-Meiste sieht Mist- t It statt-U of deees Issssks I III IIOOOII It I.Il tot-sen Im dtt heult-ei usu, I ists nasses-, Buchhandel-nettes but-ev Teiles- holdem mesm »- - slu magisch-·- stänqu ffaks«s«i«ö«m««li73 net-it to ene tsss .o·ths Its sttoelaqe Myosin-M