Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 06, 1899, Page 6, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    is Danskerne i Amerika.
P. S- Zig
GortfatJ
tx. Daasle Settlemrnter i Amerika iar ts(;0.
Angaaende Efterretningcrnc om disse maa jeg, iaavel
spm angaaende faa meget andet i disie Vlrtitlen vede om
wegen Oderbarenhed med de spariomine oa ivredte Tolos
ninger, jeg fer mig i Stand til at give. Jea trofter inia
med, at noget er bedre end intet, og det er mit Hund« at
andre taade ville og kunne toinme med iyldiaere ca mere
vaalidklige Oplvåsninaer. Dei er en Sterlin, ioni giver
mer, end lian har. —- Anaaaende de danfke Settlementer
ftr 18·;(), da lnnne de ifølge Sageng Natur ikke være en
ten mange eller store, efterfem Dansternes Antal den Gang
kun var lille. Jeg anier det for det bedfte at begnndei
Oft og saa nasvne dein efter de Stater, hvor de sandte-Z —
oa til Telg iindes endnu. Tette ladet fia iaa ineget bedre
gere, iom vi naturkigt finde de celdfte i Oftem
l. Sternwart
Ji Byen New Wort fandteg, iaa didt mig betendt,
det ferste danske Settlement i Amerika, hdilket ja er meaet
naturligt. Allerede i 1944 ftiftedes her den fsrfte staubi
navifke Forening i Amerika. Den stiftedes den 27. Juni
IR« oa fik Navnet »Skandinavia.« Cn as Stifterne as
denne Forening var den tidliaere naevnte Edentvrer Karro
Paul Darrinax men som dens egentlige Stifter regnes
J a m e s P e t er le n, efter Navnet at damme vistnok en
danfk Mand. Som man ser af Navnet var det ikle icerlig
en danfk Forening, men den omfattede tillige Nordmcend
oa Svenske. Den maa betraates som et Udslag af den
.Skandinavisme,« som i 4·I’erne var raadende i de gamle
nardisie Lande. Som Medlemmer af denne Forening tnnne
vi nat-ne General li. T. siliriftenien sie foran), den norfks
danfke Portrækmaler Ole Peder Vanien Vallina, der bar
vaeret med fom Lificer baade i Kriaen bis-Tis- og i den
nordamerikanste Borgerkrig 1261—·33, da ban nl fin Bli
fled fom Oberstlnjtnant. han«-i vigtiafte Arbejde her i
Amerika er et Billede af General lttrant og bang Stab til
Dest. Balling totn her til Landet i 18k-6. —- Ai Dunste,
sont vare bosatte i New York spr Ists« navne vi endvidere
Dans Jørgen Hansen, eller tom han gerne taldtes »Llie
møller Danien,« fordi han ejede en Linoliemølle i Vom
has ham sit den fenere General lihristenien Arbejde iom
Daglejer, da han i III-« tom lier til Landet. Om Llie
meller Hausen, der rosez iom en brav danst Mand, iindeg
Oplvsninger i »Jllnftreret Familieblad« af ishr. Ras:
mugfem MinneapoliS, Minn, bvortil henvises.
J fin bekendte »Im Amerika-« (ll, llssi navner V.
Cavling en Kjbmand L. J. Dellenius i New Wort, »der
har varet i Amerika i50 Aar;« men »Fra Amerika« er
just ikke bekendt for Paalidelighed.
Desuden tan naevnes N. Crlandsen fra Faaborg. iom
bar et metanisk Verksted, der oprindelig ejedes at Laut-in
Brandt (ie fvran), men averdroges af denne til lfrlandien
i 1859·
Cavling forteeller, at det bekendte Dotel »Hu-»J
Housess paa Broatmav i New York, i fm Tid det finefte
hotel iNew York, er byggetaf en jvdtk huzmandsltm
Peter Gilfev, der begyndte sin Farretning i New York med
at salge (5igarer vaa Gaden, men endte fom den rigefte
Dansier i Bven. hotellet, i hvis Mvdtagelfesvcrrelse Peter
Gilfeyg Billede banger, bestvres nu ai bang Sonnen
As paalidelige Mund ved jeg, at dette, der lyder som
et Eventyr, er Zank-bed. Men naar Giliev, hvis Navn
naturligvis er amerikaniseret, levede, ag naar han dsde,
kan jeg itke ovlvfr. J Topf-es »Fra Amerika-· 2det Op
lag Side 134 oplyles, at Manden oprindelig hed l-Vildsig,
og at Votellet opfertez i 1871. «
Dei er umuligt for as her at opregne Navnene daa
alle Dantke i New York fsr 186(I. Derfor endmr knn
upgle faa. Den nudarende dansie Kciiful iNew York,
Henrv M. Braem, Ridder as Dannebrog og Dannebrogs
wand, er fodc iNew Yort isin i Ist-ex the hans Fader
den Gang var en anfet Lehmann
Peter Bennefen, lom i 18?)(1I’erne holde lkisariliw
Hut-sc- i New York, havde varet i Byen siden 1832.
Peter Andreas Magdle eller Magd-L en Slesviger,
Isvde en Sailurs clotliing Sei-ri- havde varet i Niw York
sit-en 1836. Og saaledes kunde der naevnes endnu flere.
Peter A Most-pl var en troende Krittem der iamlede
sine Landsmand til Opbyggelie i tit Djern Dan dsde i j
1881. Anaaaende Efterretninger om ham hsnviseg til N. l
Undersen »Cmigrantmissionen« Side IUL Dette for· »
tjenstsplde Strift bar siklert ikle faaet den Udbredelfe, som
det med Rette kunde vente.
At der tidlig har været en dansk Jndvandring til i
New York fra dansk Bestindien er jeg vis dau, uden at jeg
bog mermere tan gsre Rede derfar. Tidligere have vi
nennt Magens i fertige Aarhundrede. Topf-e oplyfer
at paa Trinitv Kirtegaard paa Brpadway i New Wort fin
des et anleeligt Mindesmeerte med dansk Jndskrift over
LDanfkeren Larg Nannestad f. l7.i7, dsd i Newwort 1807.
pan var i fin Tid Postmester paa St Thomas.
2. Pougkeepsie, New York.
per tan vel ikke siges egentlig at have verret ncget
dankt Settlement; men naar vi alligevel ncvne dette Sted
her, iaa er det, fordi vor Lands-mond. Kontal Bech, her
bsvde sit dient. Mine Efterretninger om ham ere tun
spat-samme.
Eiter Siaende var han fra Finster- Dan var dantt
KonfuliNew York til omkring ved 1870. can var en
M ris Rand, der ejede Dampstibe, iom ltb paa pud
. km ZW, liaelm han dar en stor Jernværkgejer. Pan
Isrstdfaderttl unserer-de Kanful Braem, the Moder,
enan, hatt Osten Kanlul Bech var en gvd
W Um, Ia daneben- pusrn pg Bernlaerte Dankt ag
htt- M. dort M bat state Ejendpmme ved Stock
- W M. Des Wte sanfte Naturforster pg Sko
W Ierl Jst-u Hist m fra 1851 til 1853
, eines-M se- i via-Wie Eite- mai-«
«· tti M Mist i 1854.ctpctordpm
« tw set- dass-Weis- use-ist«
iom vatte wegen Ovmættsonihed iDanmarl. Ligeledes
hat Fogh i »Tidssiiift fee populæke Fremstillingek af Na
tutvidensiaben,« »livokaf lnm var Mel-stiften sitevet flere
Afhandlinger om Naturforholeene i Amerika.
Li. PetthAIndou,N. J.
Denne Vo, som ligget ganste ncer ved New York, er
nu Djetnftedet for et statt danll Settlement, der vistnol
gaar tilbage til Aatene fsk Hist-: men jeg set miq iite i
Stand til at lunne bevife detved at opkegne enlelte Monds
Navne.
4. Philadelvhia, Penn.
ngaa i denne ganile By hat der vceret Dunste fra
meget tidlig Tit-. Vi hat tidligete set, at den danfle Ge
sandt, Konserentstaad Pedek Pedersen levede i Philadelphia
ira 1802 til löle —- Dang Ein-ringen St. A. Bille,
levede ligeledes i Philadelphia. — Lin Biflop paa Fven,
Ni l v l aj Fabe r (41818), sont i sin Ungdain havde
ondt ved at komme til Klar-heb med fig, am han vilde viere
Præst ellet ej, —- fottcelleö, at han i laws-H tasnlte paa
at reife til Philadelphia, hvok en Svoget af ham var boiat,
for der at opkejfe en Privatsiole. Den paatanlte Reise
blev fothindtet ved band Ssns Svgdom og Did, og da
Faber i 1820 blev Pkrest i Allefted, opgav han Reisen.
Kein nagen oplyse. hvad denne Svoget bed, og bvad
ban var i PhiladelphiaZ Var ban en Broder til Fabel-C
Konk. laa hat han« Navn vatet Kaatutn men bekam ved
ieg intet. J R. Andetsens Kirlelzistorie (Sive Us) for
tælleg, at en Stagtning ai J. M. Magens, iom bed Maria
Clisabeth Aar-e, dsde i Philaselphia i lskkpm — Ligeledes
henvifes til, hvad der er sagt under M. A. Sommer·
-
-). Baltimote, Matyland.
Ogiaa i denne By, der er belendt for sine Osters, og
et Siedet for en pavelig Kardinal, —- har der tidlig verret
Danstr. Af disfe navne vi Pianisten B e t n b a r d Co u k
lander, en lIbenhavnsi Jede, i. l-«l-«-. Dan blevi 1842
uvnæont til tangelig Kaiiiinermuiilus. J bis reiste han til
Amerika, hvor han, efter at have reist timvt og givet Kon
certet paa de veftindisle cer. giitede fig og nedsatte fig i
Ballimote iom Lærer i Mufil. Her levede han endnu for
faa Aar fiden. As andre danfle Musikere. iom have An
scettelse i Baltimoke ved ,,Peabadi) Institut« navne vi fta
nyele Tit-Ein Wad og Asget Dammerich.
ti. Jndiaiiavolis, Indiana.
Ogiaa her var der ved ist«-M maaste noget efter, et
lille Seltlement af Dunste im Toftenas, Fanefjorv Eogn
paa MI n. As de fsrfie Settlete navne vi Ra s m u s
Svcn di en ca Hutte-L sont tom her til Landel med
Sejlstib og vare næften dabe, da de enoelig naaede Land;
Provianten var nemlig iluvven op.
Soendsen, der nu er opti, dtev liikocetvsForketning
og havde tillige et Kam-us
Pete t W e i f g fra Valletup, Fanefjokd Sogn, locn
her omtrent iamtidig med Spendlem Daiaa han dkev
Gtocetvssottetning, fociogte sig fiden iom Sagistet, men
var ubeldig. Dan tejste til Danmatl og talte om Ame
ritas Derlighed for sine Landsmænd, af hville ilte iaa
fulgte med dam. Weise et nu ask-. J Jndianapolig var
en af de tidligfte dansie Menighever i Amerika. Wen da
den first blev ftiftet i 1867—058, flulle vi ille her nætmere
amtale dens Historie. lfn Del at de Dunste, lom isin
Tid baede iJnvianapoliS, flottede siden til ishicagm Ell
Dorn alv. oft-.
Men der et endnu en lille Koloni ai Danfle i Indian
«apolis.
7. Gott-en, Montcalm (so., Michigan.
J Montcalrn Nunm, Michigan, finde-Z et of de ældste
og ftptfte Landsctttcmenter of Dansie Amerika Des-vertre
ier jeg mig tun i Stand til at give gonfte faa Trcet as
dette Settlements Tilblivelse.
De sprfte Landnomgmcknd her vare Ejallcendere fra
Dolbæt Amt. Som den firste Settler neevnes A ug u f t
N asm u s s e n, der levek endnu i Gowen sont en gammel
Mand. Don er fra Kallebyore, Nord for Ins EI. Hm
com til Amerika med Sejlsitb i 1-30 og icttlede i Gotoxm
Han hat fett en bel Del of sine Landsnmnd hertiL
R a s m u S J e n s en fta Stehn Zogn paa Sjalland
tom til Guven i 181-2—— 53. dan lever endnu. En Beo
der of R. Jensen var med i den amerikansie Borgertrig —
og blev findt
Peter G u S m an fra vaen var ogfaa medi
Krisen. san let-er c:::n-.:.
Af de ældste Zettlere can endnu ncrvnesz A n der S
J en se n osg J ens Z sre 11sen, ligeledes fra Kallebvore.
Gotven-Settlementet bestaor hovedsagelig af Zjællandem
Der find-es itte mindre end 7—--9 lutherste Ritter i Bettle
mentet.
Forudcn i Gomin findes- der i Michigan aldte Settles
mentet afDanste i Ludingtvn, Musiegon, Mtniftee, Grant
Ravidg og Detrdit. Men de ere vist alleiannnen yngte end
1860.
8. (5.hicagd, Jllittoiö.
J »den hvide By« hat der varet Dunste ncrften
lige sier dens Grundlæggetfe i Hist Sokn Etsempel
herpaa have vi tidligere neevnt Georg P. Haufen. Det
hat ikte været mig muligt at ndsinde tet mange as de ældfte
Settleres Nat-ne. De, jeg bar spurgt, vate enige om,« at
der var en Del Dunste i Chicago spr lsst men naat de
stulde nenne, hvem der da var, bat det tnebet. Den sprite
,D a n i a« Fotening i Amerika blev stiftet i Chicago i
1862, et Vidneibvrd ern, at der den Gang itte var san san
Dunste i Byem
Bi net-ne her nogle Nnvne paa en Del af de aldre og
eeldste Seinem Ge or g O lf en, Bogningzentreprenm
Andretv Petersem Konsuh dsd i 1899z dan- Bruder,
Leeqen N. P. P e a r i on, den egentlige Stifter af «Dania;«
Georg P. han« ai Bankietfikmaet Petersen G Bat-;
Jerdi na n d S. Win Blut-, som ogiaa hat-de en Bank i
Chicagoz Oberst C br. M s n ft e r, eller fokn han Iædvqntig
leidet Csionel Monsterew Geotg s. d oft man n; Gra
m Chr. p. haufen. Og sanledes tunde der endnu
M en del Tel Renne, bvtllet dog Use et nsdvendigt.
Summe-)
Mirjam Rosenbann
En Fortælläng im jodistr Kredit
As
Pastor Dr. LdersbcinL
(zorssat.)
Da de omsidct sinnst-, bnvde Solen alle-rede degnndt at
dale i Vesi. Levi vavde bereitet jin nn Ven om Anledi
ningen til bang Visit has Sagforeren, uden imidlettid at
for-klare ham Aatfageth hvorfor han endelig maane komme
i Besiddelfe af Gatdsdevifen Tit Levis state Forundting
tyftede den gamle Kontotbefjent paa stunden idet han be
mærtede, at hans Detre vilde Mc as cned Gasldsbeviset
Dette vor uldeles uventet, og Levi lagde fin store Staffeln
for Tagen.
»Am er Mc biet en Forrctninggassate, « sagde Levi.
»Wie en Fotretninagrfsctre?« spurgte den gamle
Mand, idet han san forstende vaa Levi.
»A-, nu forstaar jeg, hvoxledes dette banger iammens
Des siulde date meget motfomt at vide Udfaldet af Der-es
Bei-g has Sagfstekem Lad mig nu se; jeg vil komme
til Dem i Morgen Akten spt Kl. tj ad den Vei, san gaat »
bag om Landkbyen.«
Tet var med meget mindre Eelvtillid end am Morge
nen, at Levi nu state at faa Engfsreren i Tale i hans J
private Bolig. Zanddach, m- vat gvdt kendt med Fa
milien Rosenhaumg Historie, gattede sites-J Levis Bevags
grund. Men Sagfvteten var sjenfnnlig uvillig til at
stille sig ded Geldsbevifet, nagtet Levi, hvis Jver volsede
ved Vansteliglvederne, tilbsd at betale det dobbelte af »
Gatdsbevifets virielige Verdi. Alt, lwad han Innre saa
ud af Zagspreken var, at denne aldtig gjorde nagen For
retning paa en Sondag, sont var dekes Suddat —-— ja den-s J
Sabbat. tszceldzbedifet tilhttte ikte ham persoitlxg, menj
en af bang Kljentcr. han vilde fe, hvad han tundc gere, j
og faa stulde han meddele Nesunatet til fin Ven Rasen- I
daum —- sin Ven Rosenbatmn Sagfsmen lmdde en egen
Maade at gentage, hvad han fande, for at give sme Ltd
meke EftertryL · Emdeleslnd naar det var lnnn am atl
gste at njnie en Linn. ;
Levi dendte tilbage mismadig og nedssemt. Kontor- 1
betjentens Svnndom og Sagfiterens Fremgangzmaade «
snldte ham med Uvished qngaaende Gckldzbeviset og dets
nmtige Folger. Han maatte faa snart som mnligt faa
Rede vaa detie Monmouth Paa chmvejcn bignndte ban
at solc, sont am en sior llåvtte bang trnendk oder Fami
lien. Onn var nltfot new-z til at gaa ad den Vei. sam
gi! lige fotbi Stolemestetens Dus. Ved at gau en lang
ancj nnaede ban otnsider sit Hiern. Vntikdsxen band-·
lange været lasset, men paa Moderenz Varelse brandte
endnn Los.
Kapitel Vill.
Aaehel gletntnek den tot-ice Sohne
Ten cvlygning, sont Pale lpavoe meddelt Levi, var
aldeles tigttg, og Gatosbxviiet, vaa hoiltet ftod Bett-z
Navn, var fotfatdet. cm dette ttoode Sagføteten i rette I
Tid givet Bett Besteh, men han var jtntdlettid tlle forde
redt paa at lade Zagen gaa videte for natvcekende. Da
Levi fotlod Sagfstetett, var dettne fast besiemt paa, at det
vilde viere ullogt as ham at folge Galvsdevtiet, ttodg de
usasdvanlige Betingelset, iotn vat bleven tilbttdt Dam.
For dette bavde hatt sinc egne Grunde, uden Denivn til den
hsje ntoralfle Selvagtelse, sont hatt ved fin Tale gav sig
Siin af at have, akkurat sont Folt sorlsget at snakte fin
Ftygt bott ellet at iomme uo af en fleni Situation veo at
se ligegyldige eller glade ud. Men band take Kone busede
gonsie andre Trinken Dyden et sin egen Belsnnet, figet
et gammelt Ltdsptog, og Sandboch hat-de allerede tilfttats
tetig selt, hvad Lsn tnan i Altntndeliglteo faat fot sin
Gottheit Fttt Sandbach havde lun en eneste Fottollning
paa fin Munde uieedvanlige Gavmilvhev. hitn hat-de
lange, nted den for Kvinden iætegne Lptigtigheo, lagt sin
Migfotnsjelie med Sioletnestetens Systet for Tagen. httn
var ntt itle blot flinng paa sin Son, tnen oglaa paa sitt
Mand. Undet enhver Otttftcenoigheo var hun i sit Eind
bestens-i paa, at dette flulve viere den stofte Not Katoline
iluloe vceke under detes Tag. Da Zagfstetett var ttdyte
degatlig eiter at faa fat i den Sam, som Levi bavde til
budt dam, var det let at faa ham ovettalt til at væte baatd
imoo Stoletttefteten og bang Slitet. Den Nat, for Zag
spceten overgav sig i Ssvnetts Arme ved Sioen af hettoe,
der hat-de fotandret band Mening toettintoo, hvad hatt var
besluttet paa om Moment-en lom Sagt-wen til det Re
sultat, at al bang Godheo imov Familien Bett var bleven
msdt med en siamntelig Utalttetnmelighed. Dan vilde
falge Galooowiset og opsige Kaki-Und da Brot-er og SI
stet maatte itaa ellee saer samtnen.
Uagtet Katoline itie hat-de nogett soc otn ten Stabne,
der ventede hende, havde hutt tilbtagt en meget ttbehagelig
Dag· dun havde ilie vatet fotnsjet fiden fotrige Aften.
For fttfte Gang i alle oisie Maunedet havde Porges vatet
botte fea ftn Familie paa en Sabbatsaftetn hun fItte
sig optsrt, iotdi han itle var hjemnie, og enontt mete,
foroi butt favnede hatn iaa meget. dun haooe wartet, at
enoog Dan meo sit ualmindetige rolige Vaien og tilsvnes
ladende Muntethed ncppe tuttde sijule sin Uto. Sinoag
Morgen blev Katoline betagen af en Ængftelsr. Dei var
vattsteligt at tto hat-det, sont bun bad Guo ont; vansieligt
at viere fern-jet, vansleligt at undetiaste fig Gut-s Visie,
naar hun begyndte at ftygte for Fremtioen, vansteligt
envog at date opmcetiiom unoet Gudstjenesten otn Mor
g nen. For at iottorte en ubehagelig Dag havde hun bebt
omfog ethotvt Tilladelfe til at tilbtinge Fotmiddagen med
sin Broder. Stolemefterens stille Alt-ot, Mirjams inoets
lige pengivenheo og dete- tille Bat-nd muntre Pagsiar
hat-de altiv vieret istand til at battlyse alle Soraet og
Beiytntinger og hjnlpet benoe til at faa nv himmelfl Kraft
og Mod
Den Dag sont-g al Ting at gaa saa forlert. Luften
var meget tryllende, Vejen meget lang osg trættendr. Drin
ftlte sig lettere, da hun lom til del lille Gerte udenfor
Stolemefterens have. Omiriru ved denn- Tio vlejsxde
Familien altid at være lamlet i et lille vatlzus. lwor de
talte samtnen. sang Salmer eller lerste list Fra det
Sted, hvor hun stop, ventede hun sont sadvanlig at here
deres Stemtnerz rnen Lvsthulet var tornt, og hauen iaa
sde ud. Gangdtren var ogfaa lutlet. Karoline ventede
en liden Stund· Dendes Djerte banlede hsjt, da dun lom
ind under Dusets Stdggr. Kollenet var intrlt, og i drts
lsligfte vg insrtefte Krug iad Mirjam bleg og udmats
tet, vuggende sit fovende Ban tdaa fer Kna. Mirjam
var saa ovtaget med fine egne Tanter, al hnn ille mærlcde
Svigerindrnz Jndtmdem fIr Karoline ftod for hende·
»Dvad er der i Vejen, lareste Mirjain.« hvtstede
Karoline, ,,og bvor er min Brader?«
»Das,« sagde Moderen ag faa rrngftelig vaa iin liile
Zin, hvis Kinder vare federhede, og lians smaa Hander
invttedr. Oan rnftede over bele Legemet, men han aud
nede ille Einem.
»Don er sog, meaet syg,« fortlatte Mirjant, idet dnn
iaa paa Drengen og vuggede dam, medens hun talte.
»Dottoren starr-, at det muligvis blot er Parmen, iom pla
ger dann rnen saa htrede han noget am, at Brvstrt er meget
foruroligende,« og Mirjams var-ne Taarer begvndte at
trtlle neoover hendes Kinder. Karoline forftod, bvad baade
Doktor og Moder havde ladet være utagt. Et Vlit paa
Drengen overvevifie hende am, at de havde al Grund til at
være bange.
»Fader er gaaet til Born efter Mediciner,« bemærtede
Mirjam, idet Evigerinden lagde sin store Sommerhat fra
sig og satte sig ved heades Side.
.Lad mig hierer dig lidt,« sagde Karoline; hun tog
Drengen fra Mirjams halvt rnodstmbende Arme og lagde
ham laa forfigtig paa sit Eisd, at han ilte vaagnede.
Saa fnart Mirjam dar befriet fra fin lille Stat, iil
dun Tid til at grade ud. Hun begrnvede sit Anfigt i sine
bander og grad bitterlig —- det var Taarer af virlelig
Angst, itte af Befrieiir.
»Na Karoline, Gud vrsver as haardt. Iader har
faaet linderretning fra Dr. Sandbaai our. at Gattdöbrviiet
er forfaldent, og di lan like betale det for DieblilleL der
som dan vil have fine Penge stralS.«
»Dr. Sandbacli vil like gsre det. Han bar jo altid
verret god og overbkerendr. Jeg flal tale til dann iaa
inart jeg lamrner hiern," sagde Karolinr.
,,Fader er meget angstelig,« vedbteo Mirjarn, »da
Dr. Sandbani har sagt, at en anden stal have Pengene
bereiten Ovor villig han end er, tan det maaske vare
urnuligt for ham at forlernge Tiden. cg saa vort
Barn — . «
.Ratoline,« begnndte Mitjant igen sot at besvate
Siiigetindens Fort-g poa ot betolige hende med Deninn
til Galdgdeviiet, »jeg et ulnttelig· eDei innes, sont om
note Banner itte dlioet hatte. Jeg hat bedt sot mit Batm
og det et ved ot iotlade mig; jeg hat itgt hjoelp i vor
Nod, men jeg set ingen Udvej. Nei, jeg hat itte miiiet
min Tro; men jeg iIlet det, sont om jeg itte ton bede,
i det mindste tot nettvatende; som om mine Leder et op
tsttet og mit Djette aldeteg tilluttet: som om jeg hat mete
Tritt ved stet itte at tale til (tiud, idet jeg isten at jeg titot
gentaget de satnme Otd uden at saa noget Sout.«
Der var endnu en anden stont itte omtalt Sorg i
Mitjatng Djettr. Ligesont ni) Smettet vit tsleg paa det
Sted i vort Lege-ne, der ist et bleoen betstt af en eltet
anden Eygdom, saaledes vil gamle Saat i Sieelen, dct
ooetftadist et bleven heldtedet, btyde ud oq intette vaa no.
J sitt stote og bitte Ntd tæntte Mitjom tiaa sin egen
Stabnr. Dnn langte-Z- iaa indetlig estet at tate med sitt
Broder, at tunne liegge sit doved til sin Modets Biyst for
det at grade og tlage sin Nod soin i Batndonigdagr. J
iaadanne Timet tontes alle Voldeonnltet at iorlade hende.
hun solte sia sont en, det var ved at totlise i en Etotnt
og i et Mitte, gennem hviltet Solen otdtigmere vil ttasnge
frem. J Sandhed, aldtiq hat nogen Bin tscetet«mete
nodvendig end den Bin, som han bod, der i Himmelen
batet vot Natur: .at vot Tto itte stillt-e oflade!« J Li
vets hoatde Kamp og i Zornens Ttmigilet, det nasten
ovetvoeldet Sjctlem et det itte aandelige IvivL iom iicet
sattet oS paa Prove. De stemttade mete som ipottende
Aandet i vor Nod, idet de totntner og gaat, og let sot at
gsre Nat as vot AfmagL Tet, tom sotnennnelig under
gtavet vott LivS Nod og Kraft, tomtnet fra en anden
Kitdr. Tct et itte Forstandeno Ton-l, men hinten-; itte
Otto-L men Mangel og Famlen i vor Tro. Bed itte blot
om at blive bestiet sta Dsden ved Slidbtitd, men ogiao
om itte at ds at Dunget som en sotlist Mond paa en tde
Strandbted. Men Gud væte evig lovct, naat vote Ban
ner titivneladende ottet oq attet hat vendt tillmge til vokt
eget Brost og til sidst ete hendsede paa note Labet, bar vi
ftemdeles en Tals-stand bog Fadeten —-— Jesus Kristiig,
den ene tetsatdigr.
De to Kvindet sad et Ojeblit loose tin tagte Banlen
paa Vogt-sum hoilten eitet en Stand blev gentaget lidt
tiljete, vattede dem saf deres Trinken Mitjam git sagte
hen til Taten, som hun oobnede sotstgtig, men fot tildage
med et halvt undetttott Sttig. Det vot Anshel med sine
to Patter under Atmen, dvid som et Lagen i Aniigtet og
med et Vierte, det bantede daade bsit og durtigt, idet han
uden Rotte forsfgte at del-erste sig ved at gentage den
Salme, som Bedftemodeten havde leert hom. Don gjotde
alt muligt tot at komme fotbi diöse Ord: ,,Jlte saa de
ugudelige.« Don havde stemiagt disse Otd lige siden han
tom til Allem, der istte op til Stolemestetens have, men
det var umuligt at tomme iotbi dein. han« begvndte attet
paa Salmens ssrste Vers og gjotde et Stormljln men
Otdene ftod stemdetes tom en Mut i Vejen tot dam.
Endnu en Gang gentog han Jus-geh og denne Gang
gjotde han et longt hop, tatst over Stetningen og deeoaa
dvet det hele Vers. Men saa godt, iom han tendte Sat
men — under almindelige Dmttændighedet tunde han lige
saa let have last den bagvendt, sont sra Begendelten —,
too vat det bam nmuligt, telv oni det havde gjatdt bons
Liv, at komme videte end til: ,,Jtte soade ugudeltge.«
can gentog ftemdelei disse Ord, da han« Tante ftod
foton hom. (Fottteettes.)