E H
»Danfkeren«,
et Its-must Ruhe-Si og com-ringshqu
m- Iet Isnstr Fett i Amerika.
udgivet af
DAXlSlL LchL XCVI-. Il( UNka
Blain Nebr.
»Da-Ismen« udkommet hpet L ngdag.
Ptig pr. Aakgang i de Fokekkede Storetsl ..'-0;
til Ublcmdet 52.00.
Vlavit betales i szkfkud. Besiutmg, Beta
ling, Abtesfeiomndnng og an ander
angaaende Btadet adregsetes:
DANISU I«l"1’ll. lTlIL llUljslT
Narr, Nebr.
Redakmt Hakald Jenseit.
Einen-il m Uns Post ( Dsiicr at lzluih Nein-»
IS second-klip- »und-n
Ädvektisiing kalt-s minlts Inn-un upnn
spplicati«n.
Det kniber stadig med Pladsen, book-;
der i svtigt er meget glædeligt, men aff
den Grund man oi lade Pastor A. Rossi
muser venie paa Sogrtil ncesie Gang. I
Vi gemmer ligeledes nogle Brinckrknias I
get til Fortlaring as Udnykkm eg en til
läg theologiske Diskussion-L
--—-.-.-—-—
General-0ockoutcn.
Udvidclsen —-—9J—iicglingstngter —
Katnpen — Telegtam out:
Nyt Forligsfotføg.
Ganske kigtig blev da Arbeidsgiver
foteningens Teufel om den sids·t omtalte
U d d id e lfe af Teckouten ivæeksat
Mondag d. 21. udelukkedes Akdejdetne
as de sidsi omtcilte Fug —- og en tung
og bitter Stemning greb Falk endnu
starker-e end tor, under hele den sorgeligel
Sommerkampognr. Fleke af de udc ·
lukkede Fug, som for ists-« Herrefkmr
deme, vil ielo oprette Verrkfteder og pas
den Munde sage at holde Fortjeneften
gewende, menå Mesttene have lukket
Stigt Lan selvfslgelig ogfaa blive ei
feleligt Smæk for Mestrene. ;
Ogsaa de koindelige Herrefkmddere t «
et Antal of ca. ZLUU ere efter al Saat
synlighed blevne udelutkede, idet Me
ftrene nu satte alle Folelfet til Side foi
dette ene: at fpte Kampen til seikrig As
slutning· Fotundeiligt not v set der sig
stadig et unwissend-ge Sammenlzold pay
degge Sider. Ter goes ikte til Lptoxer,
kun et ganfke entelt Sted hat dec fundei
lidt Uro Sied. Ia nemtig Atdexdemk
ved Edeltoitbanen bleoe afstedigede,
traadte 50 ikkkizagfvteningsmedlemmet
ind i de ldckoutedes Arbejdr. Qg det
vakte stok Harme og lidt Optsier.
Ganste stdlslaaet dar Unwetter-bej
detnes Afstedslog, da de bleve udelutkede
Med et lille Musikkocps spran, til »So
cialistmatschens« og »Motieillaifens«
Tonet dkog hele Flokken of Sted, dek
eende Speidetne over Skuldrenr. Ei
dundrende Hutte-! manglede heller ikke.
Den danske Arbejder hat et vttkeligi
sundt Himm.
Asdenhavnetkampen hat nceemest vifs »
sig i de to Partiers Fort-g pag at pag-;
dntte hinanden Skylden for, at fidste ;
Forlig drast. Ellers gaat det hele Lan s
det over med Moder for og imod. i
Et Rygte dukkede op em, at Ministe
tiet stulde med Konseilspmsident H sk
ring i Spidfen have indledet Fertigs
iokseg. Der kom et svagt Dem-net i
»Beelingste,« mea »Nationaltidende «
iqstholder Rygtets Sandhed.
Mens vi ikke oed uoget om dette For
spgs Akdejde ellek Resultatek -—telegea.
fetei dee under 1. September til Chi
eago Reconl km et nyt Forliggfotssg,
dem-e Gang direkte mellem de sittdende
Poeten Foreetniagsudvalg. J Ftedagg
Iedtog diese enstemmigt et Fertigs
srun diag, pg dette et nu gaqet videee
tll de wende Poetets Reprceientantstad.
J Ftlge Teleseammet stulde det san
totelagges degge Gemkalfoefumlluger
Munde-g d. st· September.
Hosesidt det Hemd, man hat knytiet
til dette Fort-H vil dlide opfyldt, stal
den nenneste Jeemtid viie —- Ellers ek
dee meppe Mnllghed for Lockoutens Op
hse ist ind i Oktober-.
Ryt celegeanr. J Ftlge Tele
gmu as 4. Sept. fra Lebe-Ihnen til
«Sttmdlnssien,« sisl Locko ut en n u
oske sluttet es scheidet genoptagee
Ist Tses d s g· Fee-ledig man vi af
veute ntiere Meddelelir. Thi det fynei
Muse-h It Inn l Lebende-n eseeede
M Inn-e me klar over Segel-altve
issllssenei Vesiistulngey do diese dog
M M sintted ffl l Ledet es Rat
ten Ieh- lsudq II Die-disk Z
e f« Ists sum Belege-mutet tote da
- M d» I. M. cIst Milde Inn des
V — Its-Leibs- etelse eftee km ste- ·
Utahspsikwmumtueekm ;
Wide- es see- I
»
Fku Colville og den stoke ikslck
Vættelle 1859.
Tet var i Aaret 1859, at der gik en
saa mægtig protesiantisk Viellelfe over
hele des nordlige Jrland illlt"ter), hvor
Tttsindek af Mennesteijæle baade sagte
og tandt deres Fresser. Vegyndelsen
det«ttl, det forste ltlle Lieds-kont, blei
lagt i 1557 af en .ltvinde, Fru Col
ville, der blev det ringt Redslad i
Herrens Haand til at »in-re de mange
til »listicetdigl)ed«.
Hatt havde allerede i et halvt Arms
tid arbeidet i dg amkring Ballymena,
giort Bede i Hyttetne og logt at kosts
rne til at tale med Bedoerne om deres
Siæls Frelie; men der var ingen aande-.
lig Modtageltghed, Jordbunden vat
for haard, og hun san tlle de ringeste
Frugter at tm Bitlsdmhed
Jrnidlertid var der en ung Mand ved
Nat-n James M’ L.nilkin, sont
hat-de hart Tale om herrdes Hugbefsg
Hatt var streng Kaloinist og frygtede
dersor for, at Ftu Colville — der ttle
var Kalvinist —- slulde udbrede Brang
lærdotnnte blandt Beiollningen. Ved
et Theselskad, hvor han oat samtnen
med hende, begndte han at ekgaminere
hende, Jst De Kalvintft, Fett Col:
ville?«—— »Ja, i stimme Grad, sont
Jesus og hans Tisciple varKalvinisttr,«
lpd Sparet, »Men lad as ilke ftrtdes
om Liereftttninger, lad os heller tale
sen, hvad vi hver isar har apleoet t
Samlivet med vor Gut-. Jeg plejet,
naar jeg dlot derer et Meinuer udtale
sig lidt perfonligt om de Ding, der hat-er
Guds Rige til, itraks at lunne sige ham,
ont han er virkelig omvendt eller ikke.«
Ta tav James M« QutlliiL Hatt for
ftod, at hans Vierte var ikke ret for
Herren, og hart frygtede for at rsbe sig
ielv, hvis han talte niere
Da skete det lidt etter, at ert Dame
blandt de tilstedevcerente degyndte at
sudtale sig iot ztu lsolville am iit zor
hqld Ul Herren, og rllc L.utlktn islte,
at saaledes sont denne Dame stildtede
sig seld, saaledes hat-de hatt det ogtaa.«
Zur Colville tao et Lchltt, detpaal
sparede hnn stille paa Damens Taleq
»Kære Veninde, Te dar aldrtg leeres
Jesus at kende iom Tieres Freitag- —"
»Jeg solle diåfe Ord, sarn sagte tii
kais-« fortteller Janus M’ Quilkim
,,det var, iom Jorden aalmede sig under
mig, og Heloede gabede mig i Mode.
Saa snart iom mulsgt ioitod jeg Sel
stadet. J to Uger havde jeg hverken
Fred Dag eller Nat, endelig fdtdarqudez
Jesus sig over mtg og stankede rnig
Trer paa Syndernes zorladelse.«
Den unge Mand degyndte ftrakg at
holde Moder og vidne for andre. tin
af dem, han paa denne Maade com i
Beksring med, var en vis J e r e m i a s
Meneely· Hart hat-de nistet singe-.
rpkig til at holde Husandagt hjemmesz
gaa til ugentlige Bedentsder og spgej
Herrens Bord ret hyppigt; men HierietJ
haode dog ingen Frid, og fstft da han
hstte sin Ven M« Quillin tale otn Syn- »
vernec Forladelse, foritod han, hoadl
der manglede hom, og desluttede ikke at
heile, fsr han haode iundet sin Ist-elfen
En lang Ttd legte han fingeer da
standfede han en Gang i en stille Time
ved Jer Ord (Jol;. 6., 37.): »Den,
sam com-net til mig, stal jeg ingenlitnde
kaste hen ud.« Hatt sank ned paa Ante
«og dad: »Heru! Jeg har haldt Hase-n
dagt hvek Dag, jeg har gaaet fltttigt til
Bedemsder og til Nadoerdord, men jeg
er ilke frelft end-tu. Nu lainmek jeg
til dig felv, Herre du vil tag«e imod mig,
og du kan ikke bkyde dit Ord.« Stkakti
veg Misset, og Guds Aand teendte
Troenc Gnisi i hanc Vierte.
De to Vennee degyndte ftraks at hal
de Bin samtnen, to andre unge troende
Mund flattede sig til dera, ag de dad
"Iften efter After-: »O, Gad, adgyd
sitt helligaand over dette Land pg dets
Bedoete!« Efterhaanden degyndte det
at dicke, siete og siete dlev pmveudte,
ogsedemsdetne vol-m —- Indian
den var io bleven iorderedt ved Im
Col-illa stille Virkfomhed — es est-k
haanden tog sattelte-i rivende Fart over
hele det notdlige Jkland. Det var
Frei Col-ine, Herren langte til at site
Segendelsew inne hun atteaaede itke
selv nagen Æke tot sit ttm satt es
findt det sanfte l sin Orden, at der pas
dsen eng-Use Illiancei Mode l sel
fafl USZO slet ikte Ied et Okd nie-n
tes spendet Indel tscellesvseket l Ze
cssd. du- «isgte ikke Ære sf Men
sche-z heu- teastede tun elter »den
See, sp- ee ef den eueste Sud-b
t—
M W sejl l Ihre-se elle
W M W Jedes Wiss s
Maine-funkl- « I
j—
let mere om det refars l
merke iblnndt os.
Vi stulle ligne den lntberste Kitte,
vare sam den i Leere og Praksis. Og
da ncernrere bestemt forn den lutherlke
Kette t O a n cn a r k: thi »hvad angaar
Guds Ordg Forknndelse og felpe Leuen,
findes der for Ttden intet Land, der er
mete evangeltst lntherlk, « sigrr vor crede
Redaktor nf » Tonikeren,« Pastor H a
rald Jenseit — Jeg kom ved den
Bemmkntng til at trenke paa, hvad iea
r den norske Synades Organ, »Rich
ttdende,« leite for en langere Ttd til
boge (og d. n. Synode, rParantes sagt,
udglver sig to for at ocere regte renlcerende
luthersl). Der blev det sretnsttllet, at
den eneste rtgtrge lutherske Krrke l Dan
mark fandtes tun lndenfor Grnnnets
iFr-tmemgl,1ed; at Nin-met gjorde Reti
at gan nd as Foltektrkcm da den forte
ellcr taalte fast Lake-, at Grundtaigian
lismen var flet ikke Lutherdonu og at den
stdre Missions Lerdomme heller tlke
lvare rene ner alle samtnen. Bemerket
var der Faaledes ocn V rlh B ecks Leere,
»a! den Hcllrgaand sidder i en Krog r
kdet vantro Menneskes Hserte og frysu«,«
a! der var engen Syndslorladelfe t Mad
veren, at der tun fandtes Genfsdelse !
Daaben og vitt flere Punkten-.
Se, naar man nu serfaadan paa diese
forskellige lldtalelfer, laa forstaar man
da, at det er ikke alle, som ere enige nnd
Pastot Jensem Og nwn alle i dort
Samfund ere enige med horn? Mon
den ikke tager Wtunden for fnld? Ja,
men hats man paastaar det, faa »san
staterer man jo tun derved sin rgen Uni
denhed.« Men lad gan. Forst: Hydr
sor navner Paftor J. tlke Grundt
vigianerne, men tun de to Retninger«.
Hprer de lkle til den lutherste Kittel
Tanmark vg taales — ja verges om ag
sorfvares ltge iaa fnldt sotn nagen of de
andre? Stdker der Ikke paa Danrnarlg
for-sie Btspestol en iaare kaer Mand, men
dog Grundtvtgmnenk Og hoprledes
set det ud nted Tanmmk sont farltg
luthersk, nanr man betragter Universtlex
me Leererek lfre de ikke offentlsg erkle
cede for at leere r Strld tned Luther
domrnent »Ja beskylder endog ikke den
ene at dxgse den anden for tlke at date
luthersis Scharllng rndd Fr. Viel-i
sen. Hat det ikke lndt heit, at Pro
fessorerne flulde »von Zenit for Bldelen,«
altfaa rkke rtgttg var det. Med andre
Ord: Er Ilke den elendige Brdelkritrk
ved Unrveriitetet en valdsoni »dring
gende Blrkningp Er like ogsaa Wilh.
Beck flete Gange blevet ftemplet sont es,
der vilde lade no Dogmer og ikle fsrte
ren Late? Ja ielve den Jndre Mission
er fom Netnrng bleven fremdlet sotn rkke
lutherik, men «hald-grundtvtgiansk.«
Det er mange Gange dleven sagt at
Mænd i Dann-tatk, at den Jndre MU
sian hande importeret fra det refannerte
England Trug, sont vare nlutherste,
yvart de sporede »Idelceggende refvtmerte
Virkninger.«
Lad mig san nu faa Lan at Morge
Bed Betragtntngerne af den danste zol
teknkes Sammenieetnrngkr og taalte
Leerdomtne, mon faa tkke Norge og
Soerrig —- da fertig Norge — er fuldt
san luthersfk Og mon di ckke l den
forenede Knie ere fuldt faa lutherfle sont
den danste Falkekrrke2
Saa nenner Pastar J. forflellige
Tlng faadan i det ydre — hooreftrr at
dtmrne var Reformerthed dag endnu
Flun ·siddcr r Kladcrne.« Mcn silv des
jdurde vi vtsseltg have den dort; th( den
stan ia let gaa i Lege-net. Seerng vil
jieg sige vor eerede Redaktsr Tak, fordj
;han pegerpaa Samfundsfslelsen
sat den ytrer sig tun lidt iblandt os·
Der ier jeg sam det iocereste af det of
harn paaankede. At, mon det rkke er
sandt, pl hat mere Lysi til at lkulle stre
igeanem need M ag t, end at lade B r o
derkcrllgheden iaa Lav at mere
den rasdendr. Jeg bsjer mit Vor-ed og
siger: Gud forlad, rnen lad det blive
bedre; du ene kan det. Men at det saa
sterer stulde vcre en »reine-nett Birk
ning,« det har jeg for-et ved at tra.
Thi Ier det da bedre ud iDantnarki
Falkekirken7 Betragte pl de religisse
Blade hie-note fra, am dei nosen Maade
er Udslaget far, hvad der rsrer sig —
faa las vl da lkke for gedt et Jndtryt,
fynes mig.
Saaerder nennt den substitu
Itelige Drdnlng. Ja her staat
vist meset tilbase It inse. Men maatte
pl like sente, at part Fedreland Ined
sine stirskirkellge iaste Oednlnger her
mitt- Icre for-n as? Ist pl fanden
when Iidere fis-, at bei er ,eelormert
Umsin sur sams- sristtr as Me
nisbeder end-I lkke her suet alt dem
sdre Iwane l Orte-. sen flu tun
Alqu det, fis its-di derer-sie
E . l
otheka og ieg vilhe gerne fsje til-—
Hdelfk; thihond der Ikke er bibelfk
et heller ikke lu c h e k sk. Lg hat det
ikks vist ssg i Kitkens Historie, at dct,
your de tngde fanden fertig Vagt pas
de ydrc thkeforniek, der var der som
dfktsi Millbsi Liv. Honkledes var der
til Ets. med Ketten i Aposttenes Lage
og i Mattykknkeng Tags-« Hat-de de
sint pkydede Kniee? Hunde de Messe
kaobe og -bcgle? Og hat Rnualernp
sclv Inden den luth. Blicke itke stiftet!
mange, mange Gange? Ja, et det itte
en Kendsgekneng, at i Tannmrk fslger
de itke der-s eget Nin-ach- T. Ets.: Ud-;
dtivelfen af Djavelen for Dauben, Von-T
sattelsem den private Absolunon, vgl
hnor er Kirketugten dieven af? Er vor
Modeckikke luthetst paa dette Punkt-.
Bisfelig Me.
Men nu not for denne Gang. Tisse
Liniet hat jeg streuen, fordt Ikke must-ff
jeg ielv fslet Drang til Oplysning dg
saa paa disfe anastok J. der-m Punk
ten Jeg ded, jeg ek en of de »in-wende
—- mit simsie anndelige Gode hat jeg
faaet i Amerika og tkke i Tanmart
Men stut nu ikke hekaf, at jeg forngtet
eller keker mig itte om Danmntk ellet
den-'s Mike-. Den e( min Kiefe« og jeg
tatket Gut-, at da jeg blev omvendti
Amerika, fnldt jeg ckke i Sekteketnei
Banden Jeg elsket den luthetske Kitke
fremfok nogcn anden Afdeling of Guds
Menighed paa Jotden; thi der fnndk
jeg Lum, der hak ieg ceoet det, iden
Tko venter ieq at do — ja, jeg nor, at
vor Rates Lake sum-net bedst med
Guds Okd — ja, ieg bliver gladere soc
den Dag for Dag. — Men jegttor tkke
at den dunste Stotss eller Folkekuke
alttd hat vatet ellet endnu ek no lu:
the-sk; the den t a a le r Vkanglætdomme
blandl sig og den praktifeket jkke
sin egen Late.
J broderlig Mkbsdighed
A. Aas-nassen
————«——-·0-——- ------ —
Vor Stole i Blalr.
Jo oift bltver ver slvnt nu. Bier
get bog Skolen er slntteL En 5 a s;
Spand Heile med Mondflab atbejdete
med det en Uges Tcd i den stegende Sol.
Eaa var der Kalbecen under den nv
Bngning, book-if en Iel fkulde nckke 13
zod dyb for at gioc Plane nl Ida-nole
oelen for Votmeappetat Hoor Dyt
og Mennerslek fvedte ved at htoe opodk
Lg hoor de dtal, san Bronden gll tonI.
Nu lontmet der en Bkøndqtaver for ot
graue til dybeke Ruder. Blot der nu
er Ruder. Et Poe Hausker sont vare
poo zarten, flandsede her nied Huftknet
og Born, og betes mange Inagke Dein
tog et Tag kned en halo Snee Tage soc
at tjene ltdt Nessepenge til videke Fakt.
Et nojsomn lotgloft Zollefcerd, meo
lonne Smoabntn, som leoee sig til deres
Bacnetnindek rundt ont I den vtde Ver
den. Undke8, okn de tnn san Samltng
ona dem« naar de hlive ltore og gamlek
»Batnemtndet kalter langt«. Aa, ja,
naqe del sank Loo nl at faflne fig.
Den ene erst-»list- haode en Fonogkekä
J de sltlle Aftenek lob dens foage Toner,
sont om de lom langt ovtelra Balleene.
·l’-:n«e·lc---Bornene fil dekez tmaa. bake
Ben vasledr. Sau i Senq i de teltede
Vogne, hvor Sonnen stal vceee ligelao
seh fom og sundeee, end i de bonedeSale.
Neste Morgen var alt Liv Igen.
Men I Tag til Morgen bksd de op —
tog If Steh, mens Stooet indllyllede
vent, taa Smaavsknene gned Zinenr.
der hat en Tel of Tiden oteret en
Snee Many l Akbrjdr. Men san stri
dek det ogfna- Fee-sagen den l. Sept.
heistee Kennsen over den ny Bygning.
Foemanden vor netoo lommen. S i
g ued Anker tog et Fotogmsi of Hu
iet og Arbejderne og Ttlstuernr. Blandl
Arbeit-eine et en Negee, han blivet sag
tens lädt merk pao Billedet. »Don tolee
neesten ligesom et ondet Menneste «,
lque Rich a r v, da bnn en Dqg seit-lex
pag hatn og blev kenl foesieeellet for
den forte Mund med de holde Tender. j
En of Dogene lonuner Turms-es
Mænvene og legger Rsk inv. Sqa
flal Stolen kaltes og Inales og san gotez
ren. Stabe til at license Tsi i sial der
icttes paa you-l Kammer. Ny Jeru
ienge flulle vi have lobt og Stolen-roh
og alt sinlde veete fordlg til Oltooer.
Jeg banden-, det « goor. Men Benge,
mnqe Penge stell der til. Jeg hat-her
ogioo delle gen-. Bett Fall mag have
en eigttg Stole.
Elem? Jo, del ler godt ad. Men
vi stulde have Stolen luld basde for
den« og vort sollt Stint-. M men
htwe mange ange, der ollevegne oq pas
slle Dur-ever lon selbe sit-ret, nagt
In ældee nun- slippe det, og iotn seelig
Iis ten Ihre langt hehre end vi.
Le. take-.
I
Hiætpeformlngssagem
ist-a flere Sidet er der kommen Fore
spsigsel one, hvad del dlev til med »Den
gensidige Oialpefotenisig.« Nogle hat
oceket oed at blive utaalmodige og fyntea
itke, at de tande vente tangere. VI ind
wmmer, at det hat tagen Iid, meee Tid
end vi ventede det stulde, men godt er
det, at vi itle forhastede os, og godt et
det, at Aatsmsdet itte bandt Handerne
pua as ved at bislntte eller antage Ding,
som ikke kunde arbejde. VI hilf W
Zaisiag til Lade onetfatte paa engelsi
ag tilligemed Äpplimtiungs fendte til
The- lnsummses Cuimnistgicpinsr iMadc
isoli, Wis» for at finde nd, om va(
Plan var i Ooetensstemmelse med Lan
dets Lade. Svat detfka lId paa, at den
Poliee, iom man detaler paa, saa lange
man levek (l.ise Polich vari Orden,
og den tunde vi udstede, naak pi vate
mindft 500 til at degynde, holltet er dei
Antal, vi ielv ansaa lot nadvendigt ita
Begyndelfen al. Men den Poliee, sam
oi tantte as uddetalt eftek 20 Aal-, det
oil sige, Jndiludspenge stulde tun bett
ies lot 20 Aal-, men Summen tatst ad
detales oed Medlemmets Dsd (20 year
Miit-H den hapde vi itte iosn Fotening
Lao at ndftede, det tillades tun Kam-»
pagnier, der indiatte en starre KapitalH
sont Garanti, sein t. Ets. Bauch-kreis
ningek maa geke.
Om Hjslpeforeningsiagen faa stal
blioe til noget, vil komme an paa om de
"500 indmeldee sig med det samme. Til
saa mange fam Inste Sagens Fremme,
lad mig sige: Kam mi hurtig, Meiner-,
og var villige til at begynde paa en
Gang. Oen man stiller fig, som iaa
mange over for andre Sager, og vil
vente ag fe, haad det blivee til,ag hock
ledes det gaeik, da gaak det flet itle;
thi am dek mangler tun een i de ZW,
bar vi ikle Lav at begynde.
j Bi hat ingen Tviol ani, at Sagen
ltan blive til Nytte og Velsignelie tot
vore efterladte, og ttok, at den ital
ijene til at devake mange as vore Lands
mcknd og Born fka de antitkistelige zot
leninger, hour tidligere mangen en gil
sind ag led Stibdkud paa Troen.
! De, der indmelde fig, maa strive deiam
Ttil vor Betreten-, John Lange, Untii
Washington Aa» Racine« Wis. hun»
vil tilfende Love og Apsislilsaiiunss hollkei
sidite maa udiyldes og lendeg tildach
imed Halm sont Jndstndspengr. Eiter
fidfte Biev fra Sekt. Lange fotftaar jeg,
at oi stal fende Jndfltiddpengene til
»The- lnsnmurek ConnnissiomsH i
iMudifom Wis» og de ital ach-takes
Jdec indtil oidete, som Garanti for at
Jdet ikke et et Bedtag, hooived man
tut-ver at latte Penge fka Falt.
J. P. Naakup.
—sp -—-—COI-—- —
Seitgetvi til Stolen.
Der hat værel sputgt vIn, hvortneget
Sengemj vi bar Brug for. og bvok nie
get vl har. Vl her flet jlle noget her
poa Stolen og har Beug sor, til henved
m- Senge. Fee monge Siedet hat vi
saaet Bad sm, at Kvmder ere i Færd
med at lnoe anget; nien der sial megel
til, og fom sagt, del behøvec jo slet illi
al væke nyt alt samtnen. Nagel bar vi
Brug for stecke, do vi hak en eIIel Ak
beidsfolk, sotn del lniber nIed at faa
Senge ltl· Men elleks er del jo tldss
not at send-e bet, saa vi lan have des lil
l. Ott. Men all Venner ille lade
os tilde-, hvoc meget omimn vi tun
vente, for at vi lan have Mening
on-, hvoe meget m ielv stal foa lavel.
Dei vil jo isaee bltvespede Zeugen-wet
smn det com-net til al lnlbe nied.
K k. A nker. »
l
4
xra Fett-he og gekoste.
Stoleni Blatt-. Dei findet-!
nu got-l med Skolebygningen her i
Blase. Manne leite sig allereve pp
over Bukkeskmnten -— og endnu bedke
er del, sl der synes tiglig at neue op
kotntnen Fvesiemelfe for Skolefagen l
poet Snmfund. Der kam-net mutigen
stsn Gave ind; vi can bl. c. nenne en
im en ung Tjenestepigr. Dun Inaq
selvljene sine Zeitge, men bog kunde
hunsende Mut-o lel den nye Stole
bygning. Den Gase bester-neuer sil
keel mangen. Det gsur feemdelec godt
med Jndmeldelfen cf Eiern-. Hois del
nuvckende Anteil indemer posses
ind under almindelig Mantesiol, man
oi fordetede ob pnn et scrdeles beende
ligt Anlnl i Vinleeens Leb.
Judas d. l. September blep Kran
sen heiser over den ny Bygnlns for Pi
get
BedEfteeasrimIdet l Ne
braska needlige Gered-, der
Im stde meddelt afholdes i Union,
Caster (5.o., Nebr. vil Hort-den Joh.
And. 2. t) Emnet «Delltggerelse« btioe
sorhandlet ud frn I. Thes. 4. 3. Pa
stor G. B. Christianien indleder.
qutor Dahlstrsny Kenoe
ihn, Wis» - her meddetr Menrgheden,
at han pan Grund nf sit Veldred Instek
at nedlcegge sit Enrbede fra lste Januar
Umo, Pan et r den Antedntng afholdt
Menrghedsmsde besluttedes det at knlde
Pasior Borgganrd, Stcepy Ene,an.,
fra Nytaat af.
K. F. U. M.i Chiengo. Arbei
det part den standinnntsie »Unge Mands
kristelige sonntags-« nye Bygntng paa
Its-ZU West Erie St» Chicago,
gaor jrevnt itemnd, og man hnqder at
blioe fardigi Lebet as Hssien. Arti
rett Chor-leg Christen har- abne
bejdet Tegningen. Der vil dlive en
sterre Foriamlingssnl nred Galleri i
anders Einge, og i isrste Ctsge vil der
blive Bolig for Besiyreren samt Late
og Kemitevcerelser. Ejendommens
Vardi i fuld Stand vil blioe over Uly
Octo
Professor Oftedal fra Angst-arg
Seminarium er nylig hfemkommen fra
sin Ferietue i Europa.
Portland Menighed, Me·,
under den forenede norste luthersfe
Kirke er i Fcrd used at reparere sin
Kirke og bygge Krypt under den« Me
nigheden stql inart fejre sit 25aarige
Jubileeum og samtng have et. sisrre
Somtalernsdr.
J «Dnnnevirke« for so. Aug. takker
Pastor H. C. Strandikop for IS'-',
fern han gennem Pastor Th. K n u d f e n
hnr modtaget sen »Pensio· og enkelte
Wegfall-· i den danste Hirte. Bengene
stal han bruge til at kebe Bsger for.
Den amerrknnste Sendngsfkox e
union hor netop udgivet en Pent
ntng ern sit Arbeide i de 75 Aur, den
hat etsistereL Den hak ialt organiieret
100,928 Sendagsfkoler med 578,680
Leerere og 4,0««'s),st46 Eier-en Den hat
desuden nnderftstt«i mere eller mindre
224,8-t4 Sondcrgsskoler, hat uddelt LI
terntur ts! trrengende Sendngssioler,
Herren og Flnadery Tangsiee og Reform
skvker for over Os),000,000. J de sidste
Is- Aen er 1,1W Menigheder donnet of
Eier-er irrt Sindagsstolee, sorn Unionen
har organifeeet.
KroghgTonning seger Af
fked. Ten bekendke noksie Dogme
Mer, Sognepmsi Dr. K tog hiT o n
äning iGamle Akets Menighed hat
indgioet Aistedgbegckting. Grunden
herfil navneg jkkr. Mulig staat deti
Fosdindeife med Ktogh-Tonnings deg
matiske Standpunkt, der er meke katho
lisekende end nogen enden bekendt
flucheer Theologs.
Dei amerikanfke Vibeliel
fkabs Usesderetning vifek en Jndlcegt
af 95370,««0. Tieres indkom VII-Assoc
oed Salg of Begn« 827s000 note Nen
tek, H,«00 im Bibelhufet, tin-knoc
ved tesfamenlakisie Gaver og NOT-zue
ved andre Gasen
Bksdremenigheden (.Hekrnhuks
lerne) der egentlig ssylder en Reforma
tion ist Reformationen sin Til
vcekelse, the paa sin fdste Geisen-Hy
node bestulket at sege sig nye Veie ind
over deres Stifteres Hienslande Boh
men og Miihkem Navnlig vil de sage
at faa Tag i den anti-wmerske Beme
gelse, snm nu fokegoar, navnlig af po
litiike Grunde, i re (?gne. Kunde
herrnhutterne bibkinge denne Beoægelie
nogen keligies Langfeh vilde uden
Tvivl meget vake vundet for en inmit
dig evangelisk Kikke i de sstenigfke
Regslandr.
«
,-:-«
Q«-« - :- s
- . H. « NR
Korrespondancer
PROJ— « s
NDF Jst-»r- Jst-,
«7'·
Lack, Wis.
Mes. Charlotte Smed, fsdt
Stoppel, Hustku ui Chr. J. Smed,
fothenvasrende Ksbmqndi Thy, der dleo
fde d. l. Feb. 1840, et dsd i Mill
town, Wie-, d. M. Aug. eftek tangere
Tids Svaghed. Med et gudhengivent
Sind san hun stn DtdiMsM ogi
Tepen paa sine Syndeks Fortgdelie ped
Jesu skisii Blov fov hun ind.
—- Mtis Clqkq Ssholm statt
det kommende Stoleqae und-wisse i
Stolen oed »Den Bestimmt-« Stolen,
der lissek to Mit fes sendet diese-, stsl
degynde den 4. Sept. Miit Seh-Im
heu- i Les-et of Este-toter bei-It The
Tosen-bee- Instituts I St ckoit Falls,
Wis. hope hun beste-d Este-mein men de
fertige suadfladey iom ktcves M den-e
