Nr. 35.
—
—
--—--·
sp ’
M
H H WEIBER-H«
—.-(
» VII-I
! s«« ,
1fsz IQsVI IYI l fql
««. W ·
ji«-l « ,« J
l
Blair, Nebr» Lnsdag d. (3. September 1899.
8de Aarg.t
Os- , Tss
Pkæsidenten taten
As Præsident Mc Kinleys Vec
komsttale til Sold-lerne af lo. Penn
fy l v a n i a Regiment, meddelek vi nogle
Uddksg:
»De! gladek mig at vcte tilStede her.
J hat gjokt eder vardige til Pennsyl
vantas, ia hele Nationens Tok. Den
Hilfe-» J has foaet her tm, talek høiere
end Ord om, hstlken Brig edeks Lands:
wand fett-er paa den stote Tjeneste, J
hat gjon Landen J bjalp til at sikre
Frugtecne af Deweys Seit-. J vandt
nye Laurbæk for vote Paul-m J og
andre of edets Medsoldater paa andre
Stagmatkek hat ndvidet Landets Gren
ser og vor Fcihedg Jketsommadr.
Lucca medeng vi deltager i edeks
Gliede, mindcs vi mcd Vemod de Mand,
sont gik ud med edec, men iom ikke sin
des t eders Retter i Tag. Edeks Edle
Oberst gav sit Lin for sit Land samtnen
med mutig-. qf sine Soldaten Natio
nen sorger med dem, spm hat mästet dereg »
Kate. De dsde alle ior dekes Land, og »
der ek ingen stsnnere Dsd. (
Bote Troppet ums-seinem Landen
Mvd, Samuittighed og chkelaiidskæn
lighed. Eulen de vare paa Endo-,
Poeto Nico ellet Philippinerne, ellet
var hjemme afoeatende Dtdtet, giotde
de sin fulde Pligt, og alle kappedes om
at itge de Pastet, hvok de var udiatte
for den sisrsie Fute.
Det sde Arme-Keins i Philippineene
hat udnuetket sig i iaktig Gead. Det
havde Ne! nl at blive udtnsnuret i April,
da Fredetraktaten blev underskeenetz
men du benynede ikke senne Ret. Tet
iotdlev iTjeneften af egen fti Vilje og
etkleekede, at det var dets Oensigt frem
deles at gare Tjenesie, til deres Pladser
lunde fyldes as nye Rekrutier, og lan
gere, hvis Regetingen mengte dertil.
Denne Tjeneste, og Soldaterne fatstod
det, bestod ikke iat vare i Lejr ellek
Gar-Many fki for Sake, men lige i
Fjendens Jld, hvor de hvett Lieblik
tunde vace udfat iot Laden. Te im
lod ikke Kamppladsem De otlde ikke
tjene Jniukgentetne paa Philipp-interne
ellek deres Vennet her i Landen Te
havde ekle stoteTanker om de Mand, hel
digois iaa i Tal, iom vilde have glædet
feg ved at fe dem nedlagge den-S Banden
for en Fjende, socn de netop havde hinl
pet nl at feig-re sig fka spanst Heere
dsntme og iom dmde have merkt vore
bedsie Vennek. Disse Soldater afgav
ei Etsempel paa Opofrelfe og Loyali:
Let, fotn man fielden hat fet Mage til.
De hat ikke alene ethvecvet sig Rege
eingens as Feuers Tak, men hat skasset
sig og sine Efterkonuneee et udtdeligt
Eftetmeelr. De forfiaak Inaaste ikke
endnu such ad, ag maaste heller ikke
Landee iaestaae det, hyilken pigtig Sm
te de hat vctet tilNegekingem Men
jeg trot, at jeg Iokstaae det, as udtalek
des derive han«
Eiter Onitale af den kritier Stilling
paa den Ted, da erdsttakiaten dlev
undetstkeoet as Philippineknes Bud,
amtaue Peasidenten den state Tjeneste, ;
de trivillige have ydet, idet de bedien
paa Balpladiem I
«En ny Heer maatte dannes. Disse«
scdkelandsstndede frivillige paa Philip
pinecne sagdu »Vi vil tatdlive her
paa Phillippinekne, til Negekingen kan
saa otganiietet en Var dient-ne pg kan
fau iendt den til Kkiaastuepladlen«.
Og det var lkke date Lamme Ord. De
blev paa deres Post uden at klage. De
led, seen-pede, as en Dei faldtz de drep
Opesreene, fom madiatte sitz vor Man
dighed, tildasr. Uden disfe dtave Mond
Iicde vi have vaeeet iaagadtfam diewe
lafe paa Land, og part Mag vilde have
faaet stn Iskste Blei-U
Osiaa Treppe-net Lystten —- Oedke,
da de teads Philippineenes Auge-ed
maatte fotholde sig kolig, til Fredslons
tmktaten vati Orden, omtaltes, og Pra
sidenlen sluttede:
»Mens vi med glade Vierter hilser
H ever i Dag, vil oi pog itke glemme dem,
; fom endnu ete bei-vore, ellek dem, iom
« er reist drehen for at tage edets Pladfek
Jog lotticette det Aibeide, iom J hat
begyndt faa geht. Bote Vennet fslger
dem.
Negetingen snstek edet Velkommen
hieni. For de Mand, som er fulgt
efter edel-, vil eders uegennyttige Arbei
de i Landets og Civilifationens Tjenefte
ftaa iotn et lysende Eksempel og begei
stre dem for detes Pligt.
--.-——·.-..-.—— —
Statsltytellen i Illinois
(’lii(,-:i;,(0 Busoni bringet en ssakp
Kritik over Bot-holdem i Springsield
lot knien Den meddelek, at Folketg
repmlentive Styrelse der egentlig kun
findeg as Nava, Inen i Virteligheden er
et Nul, idet Kapitalisten« staat ved
:ltoret. Statsflibet er bemanbet ined
Kotporationer, og deciom en eller enden
vil taie Jolketg Sag, bliver san udlet
og ladt ude af Betragtningt. Skyloen
skal itke ligge has uoget bestemt politisk
Pani, da det hat vist sig, cit baade ke
publikanste pg deinolmtifke Ledere et un
der Kapitalisternes Paavitkning. Tier
som Follet virkelig vidste, hoad der gik
lot sig i detö Kapital under Naon as
Folletjeneste, laa vilde det teile sig i
Harme. Der henvises envog til Kor
porationekne ved Spskgsmaalet ani,
hoem der laoet Stute-II Love. Stil
penge siges at finde Anvendelfe i stort
Wintewa Dette er haakde Anklagek
mod Statens kaakne Nepmsentsntek,
men desværke er noget iaadant jo ilke
faa uhskt her i Landet.
Stats-Nuhcdet.
Nebraska.
UngKtiger. Jegse Srnith,
en 13 Aar gl. Dteng, spdt ag opdtaget
istemont, lsb lot et Aatg Tid siden
dott lta sin Moder i Quiaha, og ingen
hat siden lunnet finde Spot alham, ist
en Soldat fta ztemont fotleden pludse
lig ftsdte paa ham i Manila og detpaa
nieddelte hanc Familie Nyheden.
Dtengen var begeisttet for Ktig og
hat-de i Sau Franctsco fneget sig am
dotd paa et Transpottsltb, med hoilket
han lylkelig og vel kam til Philippis
nerne. Nu et hatt kommen hjem igen
og rolet sitz of at væte den yngste Ameri
kanet unnmg tlns l)»ys.
—- Den nylig afdpde Vistop July n
P. Netvni an hat efterladt sig Sien
domme til en Vætdi af ca. 850,000,
hvoraf en Del sindes i Omaha. Det
sial tilhere hand Enke, iaa lange hun
leoet, og dereftet staates til Drew
Titeolixgioal nominaer Madifoty N.
J.
—- Metodistetne i Grand Island
Disttilt holder for Tiden Telttnedet
nat Zullertan, Neb. D.L. Ty n dall
ledet Moderne, hvoti store Skaret tage
Del.
—- En Farmer i Nierheden as Friend
opdagede forleden en hal- nsgen Kain
de, det gis fotdi hans Hut og ind i
han« Maja-starb Da han ptsvede paa
tt opitge hende, flygtede hun sont fulds
standig vild, enen dlev endelig fanget
ved et tun-in Det visie sig da at viere en
aliindig Koinde ved Navn N oia
Will-I, det hat-de forladt sit hie-n 5
Mil Nord lot Crete for omtrent en Uge
stden. hun ipiste taa Majs ude paa
Matten.
—Mystlfk Forfvindetn Dr.
J. h. Hut-dell, Naponee, 5 Mil
Pest ist Bloomington, er fatiounden
-undet tnyftiste Omsteendigheder. For
« leden Alten ved Sensetid fagde hatt til
sin Vusttu, at han stulde hen med et
Brei-, ist han gik til Sense. Eftet at
have vatet botte nagle faa Minutte1.
kam han igen og fagde, at han hat-de
faaet Bad om strakg at komme ud pan
Lonbet til en fyg. Han kyssede sin
Hufttu og sit eneste Bam, iom han
holvt meget af, og fiden hat ingen fun
detSpok af hverken ham ellet bang Vogn,
«st-nt Telegramsner og Eftetspsrgsler
ere sendt i alle Retninget.
Frq Haftingg sneldes om et myi
ftetisst Dsdsfald paa et dervarende Ho
tel. Afdsde var Mtis F rench, en
Laketinde fra Chtkago, der hnvde stjult
sig under et poataget Nava. Der-s
aarsagen var Gift, blendet i Medicin.
Hun menes bog ikke at have dmbt sig
fett-, men stal være bleven dkæbt af en
Jnsutance Agent fka Omaha, med hvetn
hun hat vatet set i Selstab. Fotbkys
deren hat unddtaget sig og efterspges
nu of Politiet.
Minnen-tm
Fotleden eksplodetede en Gesottne
ovn i Gem Nestanrationens Kosten,
422 Hennepin Ave. Mistneopolis. Kot
kepsg n, Christine Luni-, begik den
Uiorsigtighed at fylde Gasoline i Be
hclderen, meng- Oonen b1«cendte, og da
Vckdsten acttændles, var hun iet Die
blik indhyllet iFlammer. Hjcelpfoms
me Her-wer fvsbte Tæpper oni hende og
sit henve bcagt ud pas Gaben, men hun
var irygtelig fvtbmndt, og paa Bth
spitnlet, hoothen Patroloognen bragte
bende tvivlek man mn hendes Liv
Tet indte of Restaurationen blev fulds
stændig Idelagt ved Branden, hvorimod
de soekste Etager, hvok der et Logihug,
ikke led megen Stude.
Miis Land er senere afgaqet veb
Dsden.
Atter og attet hsrer man pm Ulykket
tpm en Folge af Uforsigtighed ved Bru
gen af Gesottne; men man blioer läge
ufon·1gtig. En Gasvlinovn er fotn en
todt Bpsse —- faklig, naar den behand
les uforsigtigL
Michigan.
KiebeleniishnpntaneLLargentH
Fabrik, (5opemiih, Im Mit Nord for
Manistee, ekgploderede i Fredogs. Tre
Akbejdere drabtes, og site saaredeg
fariigt. Bygningen biev pildstændig
IdeiagL
Missouri.
Negerprekst itudt. Regenwe
sten Wtilintn John fon, Munz
ville, Mo, biev i Torsdags stut» af Po
littbetjent Wollt-ce, forbi han Meg
tede at folge denne tii Faitgsiet.
Johnson hat-de gjort sig styidig i
uspmmeltg Opfsrfel ovcrfor en Kvinde
vg var domt tti 9 Mannebers Arrest;
men da hatt pqa Beten til Fængslet
horte Tale om Lynchning, blev hqn for
tærdet, greb efter sin Pistol vg sagde,
at han hellste oilde dI straks end viere
udiat for nt blioe lynchcd. Bettenten
greb du sin Revolver og fyrede Iiebiiktu
tig paa hom; nien han forssgie bog at
stygte, forfulgt as to Bettente, paa
hvein hsn en Gang vende stg og sied·
han kam bog ikte ret langt, spr han
faldt dsv til Jst-dem Wallace er ikte
tiitalt, og Negkene ere nieset forbitredr.
De tustntte Ting.
Admiral Sumpf on pil trctke
sig tilde-ge fre- sin Stilling iom Kom
mnnbpr for den nordcise Auskriechen-s
flaade, iaa inart Festlighederne ved
De weys Modtagelse er entne. hatt
vii iaa rimeligvis san en lettere Piads
et Steh oed Kyfttjenestem da hatt nu i
mange Aar har faret paa nahen Se.
drein der stui blive han« Etterfstger
ek endnu et anbent SpsrgsniaqL Tre
Nat-ne ncvnes i denne Forbindelfe,
nemiig Viceadniiralerne N e m e y, F a r
quhar og Schlep.
Coiu misuk e nest e E Herkom
mer i iige Linie her i Laut-et, Mrs.
Mnry hat-riet Rohinion, er død i
Sandusty, Ohio, so Aar sammel.
hendes Pigenavn par Colonibm
Den russifke Regering har
deftitt amerikaan Tsmmer og Trælast
til Bygningsardejder i den nye By
Dalny paa Rnglands Kyft mod
Nordishavet.
Den-eh i Gidraltar. U. S.
Krydier O l ym pia lob den 4. Sept.
am Fanniddogen ind i Gidraltar Bugt.
Olympia veksiede Salut med Gar-nip
nen paa Land ag rned det britiske Krigs:
stib Devastatiam Under Sacutten blev
iorovrigt en brittifk Artillerist haardt
faaret, da en Kanon sprang. Om
Eitermiddagen aftagde Denn-h Visit hos
Gut-ernsten Str Robert R i d d u l p h
og dleo ved den Lejlighed nrodtaget med
fuld militter Verdersbentsning. Da
Delos-h itke besinder sig helt vel, vil han
do paa Landjorden. Ten Il. Sept.
sksl Afrejfen fategaa — saa gelber det
New L) or k. »
Selvfplgelig er Derveys Ankanrst til;
Gibraltar ikke gaaet upnaagtet hen i»
Sp a n i e n. Men de ledende Attiklers
herum i fpanske Blade beere intet Prcea
af unenlige Falelfer mod denne Mand,
fom Inere end nagen anden hat« btdraget
til Eponicng Nederlag.
»Motgan City-« grunds s.tpdt
Krigsdepartetnentet har fra General
Otts modtaget Telegram iMandags
om,atT1-angportsttbet »Morgan City-C
der den U. Aug. afgik fra San Fran
eisco til Manna med 7c0 Rctrntter,
er ladet paa Grund ved Japan gl
Kny Alle de ombardocerende dies-ex
reddede, og Otis her fendt et Dampfkjb
pp for at hente dem til Manila,
!
!
l
1
» »Hu-stets« Fortis. Summe
iDag meddeles, at Otis har indfat en
UsderisgelfesdamstaL for at faa klar
gjort, hoar Ansparet far»Hookers« For
lis paa Reoet ved den philippinske O,
Carregtdar, retteng tigger. »Hoater«
er opgioet sam tatalt Vrag.
,,Alabamas« Pest-einen Sotn
dekendt gao Kotigressen i Juni IHW
Bemyndigelse til Bygning af et nyt
singe-stud, »Als-dama« — fomden to
Ilignendtz »W:sconsin« og ,,Jll(nois«.
«,Alaboina«, der er bygget as isiampg i
iPhiladelphim hat nn soretaget Prove
:iatt, og den fotlsd meget heldig. Sti
Edet lignek »so-Uns en Del, men er len,
gere og adskilligt smallete. Tet tegneS
for ook Flandes stætkeste Silb.
Længden ei« i Vandlinien tmn Fod;»
det laster 11«5-.«) Tons; det dnoes ai Si
Cylindernmstiner —- Heftekmften an
staas til lu,»00. Kulinnnnene kan
tage fta 800 til 1200 Tone-; Arnierin
gen bestaar af 4 BagladesRiffelkanoner,
to paa hvert af de to elliptier Taarnez
H hurtigstydende :1iifselkanonet; et Bat
teki paa 1-5·5-Pnndinger ng a listin
dingers Kanonerz 1 Gatlingkanon og i
Feltkanon. Det hat 4 Torpedwlnlier.
De elliptier Taatne anoendeg her for
fsrste Gang — og regnes for en denj
delig FordeL Ponseret et fætlig stinkt,
nemlig of NitselsStaai.
Dkuknet ved Badning. En
Mand, tre Pigek og en Dreng dtuknede
iFtedags ved Badning. Ulylten stete
i Block Rock mer Bkidgepokt, Conn.
Majsa ol e n. Jsplge den maanedi
lige Rappe-it fra 310 Siedet i Nebra
sta siget 75, at Udsigten for Majsaolen
iAak et glimkende, 95 at den er sod,
77 kalder den nogenlunde, og 33 sigek,
at den er daaklig. 185 ansiaak Gen
nemsnitsgksden til mindre end 40
busiiels pr. Acke, 103 til mete.
Fra Iowa siger 35, at Udsigten et
glimkende, 41 at den er ged, 12 at den
er nogenlunde, og tun to at den er
daatlig.
J Sammenligning med Avlen l Fon
stger ds, at den er bedie, 33 at den er
omtrent ligesom iFjor, og 11 inenet,
at den er daarligetr.
Den gule Feder hat vist sig i
New Okleans og enkelte andre Ste
der i Sydftatetne, dekiblandt ogiaa
iKey West, og der er taget alvotlige
Fotholdsregler mod dens videre Uddte
belie.
Statåkasfens Jndtægter
overfteg i August Maoned Uvgiftetne
med 84,500,000, hviltet maa kaldes
gebt i Ktigstiden
Agsiftetende Kkigsminister M ei kle
john er i disse Dage paa Reife fra
Washington til sit Hiem i Fullerion,
sNebr., her han ventes paa Torsoag
for at deltage i Festlighederne ved Mod
tagclsen af Kompagni B. of l. Nebr.
Reg.
Da der er Rygtet ude om, at Pkcesis
bent Mc Kinley paa Grund afsitH
Huftrus Helbredstilftand stal have op-!
givet sin Reife til Besten, haabek manl
at Meiklei oh n nu vil repmienfere
ham ved odskillige Nationalfester her ude
t Nebraska.
Aarets vernicer Dag. Thä
dag d. 5. ds. var ifølge Telegrammer
fra mange forstellige Steder i Jll., Mo.,
Ja., Nebr· m. fl. Stater, den varmesie
Tag i Aar. Fm Chicogo mebdelcs
enbog, at det var den vermeer Dag,
sitzen Veirbukeauet blev aprettet 1871.1
Tennomelret hat de flefte Siedet været
over 100 i Skyggen. Der meldes bog
ikke om m mange Tilfælde as Solstik.
Sidste Nyt
Drcyfns-Sagcns Stut
ningsaft
Fagmænd fort-ans- —- Udenlandsie
Vidnek tilkaldks.
Af Ugens Begivenheder i R e n n e s
maa nævnes, at forrige Onsdag blev 4
Fagmænd i Haandskrifter forhørte om
deres Mening angaaende Botdereanet.
Vlandt dem var Direktoren for Rege
ringens gamleDokumentsnmling, P a ul
M e y e r, en verdensdetømt Skrifis
senden Han saavel soin de tre andre
Fagniaend erkiierede, at ikke Ts r e y fu S,
men E f t er h a ; y havde strevei Bot-.
dereauet. General M er c i e r, der sy
nes at vakle en Smule i sin Modstand
mod Rettens Gang,etklcerede ved denne
Lejlighed, at Efterha W fra 1894
har iorandret sin Haandstrift. Det
visje sig senei·e, at Metc ier med den
Beinæikning ncermest havde trenkt at
inkringe de Skrifikyndigeö Vidnesbyrd,
nien ethvert fundttænkende Menneske
can jo not se, at i saa Fald gjorde
Mercier en Dumhed; thi man spran
drer nceppe sin Haandstriit fra en be
steint Taro af, uden en bestemt Hensigt
—- in pas-u at foa vceltet Skylden for
Formderiet over paa D reyfu s
Alle de Skriftkyndige erklærede, atde
vare blevne overdeviste on1, at Eiter
hazy havde strevet det, saasnart de sit
del originale Dokuinent til Widersa
qelse.
G eorge Picot, ansat under
"M eyer, vidnede, at han sidsie Mai
»den-de en Samtale med en udenlandst
JAtiachr. P i c ot fis ncevnt dennes Nava
nemlig Oberst S c hn e i de r, forinden
Retsformandem J o u a u f t, kunde
»siandfe hom. Schneider havde meddelt,
Hat i det oprindelige Bordereau var der
kun tte Dokumenter, de andre vare
fliede til begehen Esterhazy havde
Fordindelfe nied den tyer Gefandt p.
Sehnt arzkoppe n, mendenne havde
givet Esterhazy Afsted, fotdi han aldkig
staffede vigtige Dokiimenter til Veje.
Cn af de Vidnefsrsier, Generalerne
hat-de ventet sig mest ai, var L e b r u n :
R e n a u l ts. Denne hat ja ersteren
at Dreyfus paa Degradationsdagen til
siod stn Brsde for hom. Men ak! da
LedrunsRenault nu stulde frem med
Sandheden, fasiholdt han vel fin RI:
verhistorie, men maatie for at klare sig
hele Tiden henviie til en dsd Mand,
Kapiejn d’Attel fom Vidne.
Dei er sein La b ari til Tider ad
bryder: Altid den dsde Henry, den dsde
S a n d h e r r, den itkesmsdte Esterhazy,
den ikkesmodte Pcny de Clam —den
døde d’Atiel, — altid disfe bade.
Men LebrunsRetinults’ Vidness
) byrd blev ikke feeidende; thi Dreyfus
I raabte efter Degradationen hsilydi:
IJeg er ustyldig — og Lebrnn-R. kunde
flet ikke klare, hvdrfor han ikke sont
befalet af M er ci er havde fortalt
Prasidenten om Tilsiaaelfen — endstsnt
han blev sendt ned til P1«æsidenten.
Den gamleMaior Forzinetti, der
var Gnvernør for Miliiærfængslet. hvor
Dieyfus hoidtes fangen, erklærede, at
Dreyius aliid gjorde Jndtrvk af: en
usiyldig Mund —- og hvilken Fortviv
leise, Dreyfus haode vist paa Degradag
tionsdagen. Forztnetli havde aldrig
hart nogen Tilstaaelse, endsiont han
efter de Clains Ordre innatie overkafke
Fangen midt i Sonnen — for nt loka
Tiistanelfe fra han1. De flefte Vidne
farsler have ellers disejet sig onn, hvorvidt
TDreyfus alene, eller Ofsicerer udenfor
Sieben ogfan, kunde stafse sig OplyQ
ning om de paagældende udlevcrede Do
kumenter.
Generalstabsofsicererne mene felvfal
gelig, at tun en Stabsofsicer kunde stafse
dem, nien der blev fort mange Vidnegs
byrd, ogfaa fra Officerer — at dei var
endog muligt for civile Personer ai faa
int i nogle af de oinhandlede Dokumem
ter. Da en Artilleriløjtnant B r u g ere
aigav det Vidnesbyrd, at udenforsiaa
ende let knnde faa Oplysning oin Kano
nerne, bleo Genekal Roget oked og
vildc konfronteres med Brngere. Roger
paasiod fan, at B. havde til daværende
Kriggminister C a v a i g n a c fcrlangt
sin Afsked, fordi ,,det var en Skam at
tiene i den franfke Hat-« — B. weiteste
rede modRogets Befkyldning, og det de
sliittedeä, at Brevet stulde freinlaggeg i
Neuen, hvad der hell detuttede Roger.
General Seb ert erklarede endog, at
en Artilletiofsicer fom Dahqu kunde
ikke have redet fanden Uvidenhed i Ar
tilletisaget, som Bot-dereauet rabedr.
Hun udtrykie sin Glæde over, at han
kunde bringe sine Sken til Reparation
af den Bygning, sont Reiten var i Fand
med at oprejse.
Der blev andre Vidneödyrd at ncevne,
men vi man nøjes med at meddele, at i
Mandags degik Aal-lagen den fkygtelige
Dumhed at indføre et udenlandkaidne,
en vis Cernufchi, der siges at filhøre det
serbiske Kongehus. Denne Cetnuschi,
hvis Fortid synes temmelig tvivlsvm,
havde givet Retspræsidenten et Brei-,
der blev vpltks1, vg hvoii han exklærer
»a! viere bleven advaret mod Dreyfus
Tom en af de fremmede Magteks Agra
Ltey han som Serber kunde faa Ubehage
! ligheder fra. —- Det hele thnesbyrd er
afgivet uden Edsfæstelfe. — Historien
er meget mystifk og bliver nu undetsvgt
i hemmeligt Mode, men dens Folge er
klar nok; thi L a bvri erklærede stecks,
at nu vilde Forsvaretne vgsaa indspre
fremmede Magras Vidnesbyrv — vg i
Overensstemmelse hermed hat« han isplge
Telegkvwmer as 5. Sept. anmvdet heu
hvldsvis Kejset Wilhelm vg Kvng
Humbert vm, at detes respektive i
Sagen indviklede Gesandtek, nemlig
Schwarzkopven vg Panizzardi,
maa faa Lov at asickgge Vidnesbyed for
Retten i Ren-US.
Begivenheden diskuteres over alt vg
ingen er i Tvivl om, at blive bisfe Vip
nesbykd aigivne »fvr Retfardighedens
vg Humanitetens Skylkw — da er
Dteyfus’ Fkikendelfe sikret.
Endelig stal tiævties, at der hat va
tet optaget Sengefothvr over d u P aty
de C lam —- og at dennes Medvelelfer
stal vake m vpsigtsvttkkende — men de
blive hemmelig fremlagte. Krigsmiuis
ster Gallifet hat telegrafist dem-drei
Jvuvusi at undgaa alt Hemmellghedsi
krumme-L kun udenlandste Gesandkers
Nonne man ikke inddrages i de vssentllge
Fothsk —- ellers alt offentligt, thi Ne
geeingen vil have den nsgne vg iulde
Sandhed frem.
erhorene ventes stuttede paa Judas
...og maaste vil Dommen san fclde pas
Manbag. Vi antagek bog, der vil pure
noget lengetr.