Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 30, 1899)
—- J 1 « x »Danfkeren , et ageutligt Rohen- sg cplnsningshtas for Dei sagst Fett i Amerika, udgivet as VANISJL LchL MIN« ll()l’sE. Ghin Nein-. -T«m1steten' udkommet hver L uneig Priz pr. Aufgang i de Fotenede Statek 81..')0; til lldlandek 52.00. Blabn betales i Forstw. Besitlling, Beta lmg, Adresieforandnng og alt ander angaaende Moder obresierest DÄNISH Ll"l’ll. l'l"lkl«. ROHR Blau-, Nebr Redatsdrx Harutd Jenseit Eulen-d ist Uns l««-·H1ssicr ist lkknit.Xel-t.. IS -t·cr-n(l-(’1;s-.- main-L Athen-thing Hure- mmlc knimn upon Spplicisti«n. General-Lottomcn. i Forligets Stiel-ne —- Nn Forstng. —- Lockouten stal itdvides. Hnor forgeligt det end er —- der kein endnu kun ineldeg om foroærrede Udsigs tet i den store Stkid derhjenime. Sidft meddelte vi otn ,,Focligets« Stiel-ne, denne Gang tun vi Inppleee med den egentlige Grund til, at de mietpeeedee. l Da Albejdsgioetfoieningen umde «de famviitende Fagfokdunds« Spar, der jo fom sidst meddelt indeholdt flei« »Fotdehold« opgav den al videte For-i handling, med mindre de i Fagforduns’ denes Resolution gjorte Foibehold blen tagne tilde-ge. De tre velvillige mcglende Mand, D’hkr. B ing, Trick vg Heide giokde endnu et Fotssg paa Foisonmg. De henvendte sig derfok til Akdejdsgioei foreningen og udbad sig Lplysning om. hoad de Ttylsaget med Beispiel-S- og Ordenskegler, iom dleve Atti-sagen til, at Akbejderne itke uden videre vilde gaa ind paa Forliget, egentlig havde til Hen sigt. Terpan sontedes der betedvilligt, at de paageeldende Vaikftedsreglet tun vake en Samling Lnfkee, som de for skellige Foreninger poa iorstellige Steder hin-de fremsat —- og de oake end ilte fieinlagte, end sige vedtagne af General forfamlingen. Altsaa: Okn Forliget var kommeni Stand, hat-de disse Regler siullet lam pes efter Forligdbeftemmelferne og ikle otnvendt. Uf andet Nyt stalneevnes, at nu teuer Mestrene med en stecke Udvid elfe ai Lock-inten. Da Mesttene satte Fristen for denne Udvidelfe til Mandqg d. 21., lan man sei-staa, at der i Mellemtiden hat vieret sjott idelige Forseg paa at fsa Fristen bilagt forinden. Lsrdag d. 32. gik der sauledes for siellige Nygtet one, at der fertes hemme lige Foehandlinger om Lockoutens Af slutning. Og det visie sig senete, at de mcglende pure den ivrige Banldirelter H e i de og Etatsmad Borgmestee J a codi, den Borgmester, hootunder Fut tigveesenet herei, og sont felvsplgelig hver Dsg fast de stark-sie PsamindelferE otn den forfctdelige Red. ; Men deres Forligsforssg koin steil ingen Beque, — det til Tcods, ssgte de begge endnu en Gang Mægling, inen ingen atmet-, at de pil have Lylke med stil Det sandsynligste er detfok, at vi allerede den 21. August stod operfor den Udvidelse af Lockouten, sont Arbede givetforeningen hat forderedt. Sau vis et denne, at der alletede den fotegsaende Uge var stet Opsigelie til alle Fykdsdere pas de pasgteldende Fabeikker. syr dtdeene have nenilig 8 Tages Qpsigels sesftist. see-alles If de fanledes ndelutlede vil del-he sis til 10 a 15,000 Meist-, i Tieneste hes fslgende Mestre og Fabrik kee: Sktaddeme i siebenhun; Central fereuingen If Stecddere inlland og syn, Centrnlforeninsen sf Skeeeddete i Ostifternez Begn- og Vesiqgsinedene i Ledenhovn og Omegn; Smedemestrene i Osiiftetne, Centralfoteningen nf jydfle Gme- og kleinsmedetnesteq de danske Ceinentfeibrikker og Entreptentkfom singens skiejdeee, Beoleegninqsentm peensteene des undtngnr. Den ßdiie Iedd elelfe, Ii her sinds-geh hdee pu, et der ee latet has em, at der tu kein-e stetig ists-d feel-dem In Ists- Lockontes unt-, vilde It stets W M lille Jndfstnling til de W M es seen i Gans. IX M berste W, fein endnet fee se dest- Im essee sei-te pe« m M «- W ee im- ei si III ais-N Ils- M Dei Isid De W, is ise en elle- siede of vor Singt ellek en af voke Bekendte var med blandt de udelukkedes »Er-indes og Bern. « , XB. Se vor Liste pas Side A, Ekik Bøgh. 17. zau. 1822-17. Aug. 1899. FortfgeToesdag dsde den gamle Censor oed des kgL Team i Kobenhavn —- den » blandt »Skolelæretfotfatteene,« fomY naaeve hvieft, baade hoin ydke Stilling og Dannelse ungern-. E k ik B I g h, f. 17. Jan. ls22, var Ssn as en Sko telætet, og blev selv Student-. Men han ftk aldtig nagen Kaklighed til »Tekperiet« — og Laster dekfok sin Sognevmst i Fuglebjetg, fotdi denne ved sin haanlige Ovetlegenhev dkev Bsgh nd af Almueskolen. Bsgh var for-presst alletede da en grifmaiks Mond kei be last. Ssa dtog han otn som Skues spiller og Ponmnegner iSoettig (en Broter er sont bekendt Kunsimaler) og Ringe, sites satiriste Smaastykket, kom attet tii Asdenhaoni 1849 og blev Innr tet paa fokstellig Bis M Rufens-. Manden var umaadelig produktiv. Han kunde sitive lange mete, end der kunbe blive indsiudetet. og eftet at han 1855 havde nieset paa Reise i Tystland og Frankkig — og san blev Leder ped Kqsino, udfoldede han en oher Produk tivitet —- men de fctresie Ting ete ori ginalez de flesie ere lpkalifetede franske Smaaftykker, muss-um« men ubetydei lüge. 1860 bleo han Reh-tut as »Fal kets Apis-U og bleo her-tm for sine Feuilletoner »Di! og Dat« med dekes glunrende Humor. Endelig blev han Cenfor veb det Ist Teotek — og i den Sftlling sik hon hele den mobetne Forfattewekdens Vkede at sele. Dog man det sigeg, at han mag tede heller ikke denne Sttlling; vet kgL Tentet sit under hmn et altsot dsksnfluh agtigt Besen og tkke possende for en Nationalscenr. En Mangde dramatifke Arbeit-er og siere Ligtfamlinget hat den afdsde le veret — men de fieste eke pag Vej til at blive Oldsaget. Hond der vi! leve eftec ham blivek nætmesi hans msonnerende Digte, der i en vis zerstreut-, med derei pudsige Ironiseringet over Livgfothob dene, ete enesiaaendr. W--s- - — Ct Spvrgsmaal til Re hakt-ren. J »Tansteren« Nr. 531 slutter Te Deus Bemerkningkr til Pasior C Falck s Artikel med folgende Uotalelse: «Der er besserte langt mere pdelaggendr reformerte Virtninger iblandt oS,« — end Unionisme nemlig. Nu, for en, der elfker den forenede Kiste, gsr det ondt at here, at der er Krafter, der Idelæggei den, og man vilde gerne othe, hoilke de ere, og hvor de findes; oin det er noget riyt, der er tommet ind dlandt og og akdejder i det stjulte, eller det maaike ei det garnle Strig fka den dsde Qrtodotsi ismes Side, orn «Pietigme« og »Mus disme,« som pi ja ogfaa nu og da hoier iblandt os, naar der er Tale pai, at dsbte Mennestet stal omvendes, iaa de tkte alene have rette Begreber, men en levende Erfaring om Synd og Naade——af luthersk Dritten dom. Dette sidste strarnrner os itte, det hat vi hsrt unangve Aar fra Grundt vigianerne og andre her i Landet, og det tror oi itte vil Idelagge denforenede Kitte, nien de t er det ene ste, der1l vilbevare den for de komme-H d e Slcgter. Meri er der noget ade letggende blandt ai, bsr det anholdes og frern for Dagen. Maa oi der f or istefaa at oide, hvad det er? J broderlig Kerlighed. L. J o h n s e n. I . O Det er mig til ftpr Gliede, at Pasim L. J oh n se n hat rettet dette Spiege maal til mig. Thi de Ord, hvottil Pasipr J o h nien hentydet, oaie et Udtrykfor, at ieg pirkelig mener at have Ipoket risse reformerte V iktnins ge r indenforsden forenede Birke, —- de Kirte, til hoilten jeg allekede med Gudg hjælp hat overfstt al den Larlighed, sein et benaadet Synderhjerte kaa euere for Grads Riges Arbejde. Os jeg giver Pastor J o hn sen faa sieget starre Ret til at fremfsre , Spitze naalet« essentligt, fein Grundes- tll, st ieg i det hele aniragte den pmtalte Eiter-tagte, var, at ieg ved given Lejligs fes stlde berste Sagen ndfsrcigt es ikke Lade Ordene stas hea fein en use-ist Inst-nd Ues det hasde tlllse Ist-et Intn kaute it seine end-n ei- stimd her-ed, til] L l jeg efker Neiser og Somtoler tned dasde lceg og lntd haode kunnet lale nd of en olsidigere Erfartng — eller, orn satt our stel —- havde faael Jndtryk of, ol ikke pas alle Sleder vnre dlsfe reforntekle Bitlninger iGong. Multgols er del dog llle nogen Skade til, al jeg ollerede nu laler derotn; lhl —- ssonl del fra en og anden Slde de ncegles — man del havdes, ol for Ttden ce der lntel Land, der er mete ev ange ltstslulheesh hood angonr Guds ers Forlyndelse og leloe Leuen, end netop T a n m n r l, hvorfra jcg kom mer. Sold som sige nogel modlal, konsta terer tun deroed deres egen Uvidenhed om daade den hsjkirkelige Relnlng og JndreiMcssions Leere og Llo hierinne eller, at de tun kende Undlagelfekne, tlte :lleglen. To jeg nu lon prlfe mig lylkellg ooek, at Ieg hor faael mjn kltleltge Fort-an nelse under vasenlligl dtsfe Z Meendx Prcesterne Wilh. Beck, Heut-h US fing og A. Schock — alle 3 Mand, der, hoor fotstelllge Jndloldualileler de end ere, siao fuldl med i del ny evangellst lutherske Kirlenrdejde, fom ooes i Don-now oed jeg oglao, nl jeg —- ved Slden of enln personllge Tllegs nelse af den lutherfle Leere —- hor til strcelkellg Erfoting ont del under den funde Læres Forkhndelfe udfpringende Menighedslio. Jeg tot derlor udlale mig allerede nu — og deder saa boode Præsiet og Lag cnedlemtnee i den forenede Kleke om ot optage mme Ord sont lomne ftq et Hinte, det- i den forenede Klrke elster den lande evangellfkslulherste Klrleg Lake og Liv kFor den rette Forstaoelleg Skyld man ieg dog bemerke, at Poflor J oh nlens Ord llle gonsle nojagtlgt gengloer tnin Tonle. J Qtntolen of »Unlonislne« strevjegz »Dellngellen l en Bedeuge, sotn ol selo bar Loo til ql gore luldstandlg lulhersk, «er lcntdlerlid tlle del algorende Punkt her. Der er desoceere langl mere Ide lqggende relorrnerle Virlnlngee idlandl os. « Lel er oltlaa ikle —- font al Pasior Johnfen opfallet — i Fcehold til ,,llnlonlsme,« at jeg tcnler pna »longt mere Ideleeggende Vitlnlnger,« men del er i zjorhold ttl nogel soo undeeoednet, lotn ol nl holder en Bedeuge sqmlidig med, ot der holdes en kein-nett J Sammenlignlng med en laadon Udelydellghed, mener jeg, ol der er gan fle andre Idelreggende refoemette Viel nlnger idlandt, — Bickninger, sont vi, om jeg hat Rel, flulle lege at feig-te es for under Bin og Ardejde, fonlandl oI vtlle viere Lutheronere hell igennem — c Menighedslio fom i Late. Med Vldende og Villie siger jeg «Vlrlnlnger;« thl her et lkke Tale om egentllge Laresporgsnmol;— i dem tror og hjobet jeg, ol alle Blasier l den lorenede Rilke ere entge, llge sag oldt iocn oore lulhersle chre hope varel loet. ! Men »Viel-einger« flulde pege hen xoon Punkter l Mete· og Menlghedsllo, fnatl den gudslieneflelige Orden. Del er pas dlsle Punkten jeg mener at have sporel »Ideleeggende reformerle Vlrkninger.« Jeg oil da locfl pege paa: K lese opialleliem Eilet Guds Ord og efler eoongelllblulhetst prollelse de flaor dee en inderllg Summen h te n g mellem alle de isveigl forstelllge Dele, daode hood Kittens Grundoold, Piller og Slen angem- — eller for ot denolle del nndel endntt mere leoende Billede: Legemelz der destonr en le oende Fotdlndelse mellem alle Legemels Lautner-, det ene lau flel lkke und-are del andel, naor Lesemel flnl oeee pel stodl, landl. Og delle galder doade opeflen de enkelle lokole Menighedees Forhold lll den Nolionollirle, de til hoee, —- oltee denncs Iorhold lll Kon fesflonsklkkeey men oglno nedeflee: de enkelle Menighedsleannee ere fouledes fotdundne, ql de lmnge til hveenndre,» kunne ilke undoære hoetandre —-— Og dogJ ere de enkelle, snfoorsbtetende Jndloidets —- jufl sont de enkelle LokolsMenlgheden og Nalionolkirken er del o. f. o. — all i Iorhold lll Guds Okd og den evange listilmherste Leite, d. e. i sidste Just-us ooerfoe Ind, fom san os Sandhedens lnlde Anforderung. Summe lnderlige Sammenhæns findet -—l Luther-dom tuen—- i Forholdel mellem Hrcst os Menlghed, endoldere mellem alle Ende lieneflens enkelle Dele. Del er inll nosel of del oldanderliqsie, el, do herre- lod stelortnsllonen renfe fielen, beqllede hin detlll en Mind, der like ne eIM me- ueeell findt den ,,eelle sldle,« del, konfe- Oel-li f— — »c.sinen hin-de afveget til een Side — iog hporfrii den reforineite Arles Stil Iteie nfoeg til ten anden Side — begge idet de forglenite, at vgfan for alle disie «Ting havde vi sikkee Oveilevering fra Tiden indeii Romerliikens zordcervelfr. Tet, iom jeg hat detegnet ined Ud trytlet »teionnerte Virkninger« —- vifer sig da navnlig i Kirkeopinttelfen Tet et den reiornierte Kirkes Helo dom, at irii deii er hovedsagelig alle S e l t e r iidgiiaede, mens niesien ingen, om i det hele taget nagen, er kommen frei den lutherske. Den lutherste hat Retiiinger, Panier eller hvad niiin ellers nil kalde deni — nien den ejei en i dens Kiileopfattelse liggende Kraft til Sam menhold. J den reTiirnierte Kiste der imod leider det i Stuniper og Styttek — der mangler den organiste Stimmen hieng. Men denne Fotslel banger silkert lscininien med Reformatorernets Minister Mens Ziii i n gli gik harmfuldiiltekt, og Kalt-in loldt:deregnende til deieg Reforiniition, trnadte L at he r Hieriets Vei, ikle Hovedets. Frei Luther diyder Reformatioiistanken sig selv sin Bei nd frei Syndeiens egiie hiertelige Teiles-el ser nied Gud. Kalt-in er nie-e logistz han regnet ud, at iaadiin pg fanden stal det viere, og lfaiidiin ieforinerer han san, uden iit de tcente, at Livet flyr mellein Mantua ;titerens Trinken ; Miit — naar jeg san sammenlisnei voit Kiileiamiunds Lin, ioin det kund gsr fig genneni dets Yitiiigsiotmet, fiia finder jeg, at det er den teforinerte Side, der hat faiiet Opertaget. Vi foihiindle niere, end vi bede; v( ete mire pailciineiitatiste, end inderligex Hovedet spiller Hovedrollen itenifor Hiertet, hvorita Lioet udgiiar. Tekfnr yiier denleoendeSamfitndsiølelse, Brodeifnlelsem fig ina ftygtelig ltdt, og mere i L t d eiid iGerning. Texjor er der faa mange M n g i spstgsmaal appe, nogle devidst lienipeiide ior Plagt, an jdre itbevidst itsttende slcg Kamp. Og oel iit marke, disse Magispoigsmanl hat slei iniet nied »Laren« at gsiez det er tiin et Stin, de dar faaet. Men de dar deies sjiod i det reiormerte Scheren princip: hats de ikke oil diije fig, tqa stiller vi os ud. — Altsaa det stik mod iiitte iif det evangeliikclitthekste, det or ganist-siininienhitngende, hvor cjet ikte can sige til Haandem »teg hiir dig ikte ludqu Jeg lieh-ver ille iit udoikle neun-im, hond jeg san sigtee til, rinnt jeg sporn: »edelieggende reinrmette Biikningee« uds -ta den ointnlte Breit, Gud oelsigne ot til itke ned Lngtivelfe as Leniniet at anei sttkre nagen Pulsaarr. Entmgelisblutherll ek det at have en levende Tillid, fatt og datnlig til Gud nai, iit nanr hitn hite givet os disie og disse Hirten-oh sein eie disse bedst for os — og san stalder den hnnkde Notwen dighed til, inden man ienderrioer Bann dene. Af iindre ,eeiotinerte Virlninger« vil ieg pege nan: Menighedens For hold til Priestem Miteketigt not —i dette Land, der hat snei levende Forbindelle med Eng land —- ek der dliindt os Dunste litn li den Ærdsdighed for E m be d e t. En ten dette hidrsier fta noist eller irii solkelig-giiindtvigieinst Pnaoiitning eller ej —- det kein ogleia fremde-ges andre niedoiitende Untiiigee — galt er det i hvert Feld. (Jeg see dort frei den fei tikkelige Vantkelighed hei- — thi den kein onervindes.) Luthetdoniinen hat-der det almindelige Priestedsmnie, nien lige sein fuldt Emdedet. Og fes mener iit turde sige, ,ielo oni den lutheiske Kieke npiindelig hat-de irigjort sig srii Stamme-steck med andre Did: degnndt feikitkeligt- folkelist, dii hin-de den eil ligenel ikte sinnet det mindste at pnei Eindedets Betydning. Thi E m d e d et et nsdnendigt iom onernkdnet Led, hope der ei- Tale oni en organisi Enden es Vakfi. Og Apoftlene rette idelig soe ineininget oni dette indliykdes For-hold mellein Ptiesi og Menighed. Det er imidlertid eilt for tendeligt, eit idlnndt ei er Entdedet ikke tilftritkkelig ngtet fein unget, der er deteoet es ng lincnndnendigt for os. Qgiiin denne Blitnlng ernf teineineetcptindelie, i det der ikte tilsieeektellg er nstet pnn den lenende Forbiiidelie niellein hykde es Menlshed. Endelig nil ieg nenne: D e n gndss tienftltge Okdnins. De flecteJ tende Jotstellen niellein Luthers vg. knlnins Syn tm denne Snsz eglen hei- fnndt Luther den rette Mldte —- es tin-stellst stiller der deier et lnnst meiner-, dsttldeltst sing onee den lntsetlle Ondstieneste end nnee den reine-nette. pmdpnnktet her et Op — d sattelsen as AltekeL Das de resots mette ek Altetet knn et almindeligt Bord, hos de katolfle ek det et Trylles bocd og detsor altopfleegende iGudC tjenestem men hos de luthekske er det ligesocn Tabesontem et virkelig indoiet, helligt Sted Kalt-in saa.netnlig nog· tetnt pna Nadoeren, kutheesaa indes ligt niystiil pas den, bsjende sig i Hjex tet for det llndet, sont Kaloind Hooed ikke vilde godlende. Men nu vix Altetet e( ganske otst ogsaa has og Stedet soe en litthersl Nadoerindvielse, wen der optkædes oste seta lidet luthetsk sor Alteret, det helltge Sted. Ikle blot mangler Messelaoben og :haglen, (hvotsot jeg gerne oilde leegge Menighedetne paa Sinde: i daan ev.:luth. Gudstieneste herei- Messekaa ben og :haglen med) mange kingeagte Mesning —- og der holdes ikke dlot ,Hsjenegse, enen endogsaa Alter sgang uden Lys. Alt samtnen »resor merke Bikkninget«. Dektil kommen zdet bruges sotssellige Ritualer, eller slet lingen, tun ee selolooet —- ogsaa »resoi mekt Vickning« as, at den enkelte Menighed dliver alt- og selvbeftem mende, uden otganisl Jotdindelse med det hele Samsund. Ja! sel- Zirke sangen, den luthetske Kitkeg Udttyk sok Menighedens ydte Deltogelse i Gudstienesten, er sokssmt og nie-a hsji neg, saaledes at Menigheden leerer helt at sotdybe sig i Sangens Stemning. Tonet ek ille det mest ilde, til at got-e en Syndetsjæl lille og stille. Men ogsaa de »tesoetnekte« Sange og Mele: diek synes at oeeee dedee iKurs end von starke, sunde, dyde lutheksle Salmer — en Stat, som Danenatk hat- rigeee end noget andet Folc. Alle disse Ting ere Smaating, pil nagen sige. Aa, jok men de oikke dog Mille med til dette: at got-e Gudstsenesten ;lold, nagtetm og dette Jndtcyk gaar let lovek i Blodet. For ikke at tale okn de mange Mennesker, dek kan kaldes til Ritte, naar de moder det hjemlige, leere der —- det need den sntittende Banne i. Men ikke not med, at Gudgtjenesten saar et saqdant nogternt Vierg, men dette et nluthetsl. Skal vi oeeke Lutheeaneke helt og suldt, maa den lu thetsle Aand og Forstnaelse paa alle Punktek gennecntmnge os, og da stal ldet siklert otse sig, at der liggek valdige Umstel- i en konsekventsluthetsk Ritte, like-steh sokn geedne i indeklig, hjeetelig Tko —- tneee end ined Fotsiand —- skal viele som en Sttsm til Levendegseelse tdletndt os. Og her kam-net jeg just til Posten Lohns-Ins Oed igen. Tet, jeg mente med »kesonnette Virkninget« skal altsaa ilke ttilles samtnen med en dod Orche doris Steig: »Melhodistne«, »Wie tisnte« ellet lignende. Toeectimod. Dei var min Mening, at —- hois oi ket stal kunne naa de enkelte, saa draget dem til Kiefe, saq teilt need detn hie-um« saa lokket dekes Tillid til os stem, give dem et leoende Jndtkyk as, at oi ere dekes ssdte Hielt-ek-, saasandt oi ere Gudg leoende Menighed, — saa skal og mao oi mode dem sont Gudg Sendedud sta dekes trete, gatnle, luthetste Kitte, den, hvorigennem Slergt ester Slekgt dek hiemmeghar sundet Bei ska Jst-den til Himlen. Men — sein maa vi dsje helt as ska alt, hoad der ikke sientmer over ens med en dankt evang. luth. Knie, alt, hoad enlen det synes stokt ellek ringe. Bi hat en ocidkg Kraft, naeik ot er est Lege-ne om end mange Lemcnerz oi eke en Usselhed, hots oi tun ete mange Lem niek. Men —- uden Hensyn ttl Rand ellek Jkkekaad om »Methodisme« og «Pieiisene« enoa oi atbejde pas de en kelte Sirt-les Jndleentnelse soen le vende Lenuney men-—paa Lege-net. It Iposteleng Ord enoei passe paa ookt Kirsesamsunh »F eee Keifli Legeme og Lesmnekenhvek ist«-« Blot oi oilde lade viere at »steige« paa hoekandte, men anerkende heut-n dres sokstellige, ja! altid sokskellige Gaoer til Akbesdetl — Dertil stal need Gutes hie-les det kommende Pkeestemsde vie-ke. Og hekmed bedee ieg dqade Pketstee og Weniges-en om at optage disse mine HOkd i en god Mening. Jeg hat mutig sois ikke Ret i eilt, enen jeg hat halt en sod Denslgt need alt: oott Sau-sand sisest mulige Dygtlggsrelse til Sie-les stelle og Menlghedens Opdyggelsr. VateldJeniem W Reiten-. Kette Pastok RasmusimL De got mig Um, nam- De btstyldet mig for m have stemplet gamle Post-r Tut-Uns iom Donatist tller Monats-um Unter-ist« aller Miit-si. De hapde haft list sm-l god Ist-ins til at fremdtsse, at its —- — hat-te beugt Hndetsnnvnet evangelisks luthetlk Papst okn hom. J den For bindelse« ieg beugte ovennavnte Ort-, et »ma-; tun berettigct til at sige, at jeg hat paooist, at den i svtigt elskelige gamle tuthetste Pmsi var besknsttet med dona tistisle, uniontstifle og ltliosttste Bitt-la telset. Og det holt-er ieg last stunde les. Hund gammel og ny Teologi angetan da has jeg det sanledes, at ieg hat bestanden det nye at vcere lssi, og soretmller betsor at holde mig til det gamle. Det lan lun bebt-ve, okn Pa stok Rasmussens Udpikling gaak i den modsqtte Neuling Endnu vcekke kam-net Pastok Kildsig of Sted vets at bestylde mig soe at have givet Pastot Trandberg Pladz blandt streitet-ne. Jeg hat« blot sagt, at Kik len hat stemplet den donatistiske Beeng læte som Rette-L Kan man ikke viere litiittet til est kællusi Laie uden at raste Kalten ligesocn man tun vme imittet as enden Spuk-, nden at viere dsd i Synden".- Jeg hat aldkig sagt, at gamle Pastot Trondbetg var en wettet-, og vet et singt as Pastot Kildsig at be slylde mig versor. At Paftok Kildsig i sum-ne Aandedeket tun kalt-e mig Ven og Emhedsbtodek, og — Filister, Temnnnd og Spidshokget, sit-net ein noset, iom ilke et as det got-e. Hvad i Ivtlgt mit Sindelqg Invd min hebengangne Ven og Velgsrek ungern-, da html-ei- jeg, at en lille Leonedcskils bring as yam, sont jeg samtidig hetnied indsender til »Dansleten«. herum stal biete Vidnesbykd. C he. F a l et. I . I Da dette anleeg hideseee sen den, sont reiste Diskussionen, og — estet vor Mening — kssiet et noget andet Lys over Sagen, hat ni ikte villet nagte Jdets Optagelse, san meget mere sont det Hille paa ny die-get de egentlig teologiste TSptkgsmaal ind til Debat. En Be jmetelning stal ni bog tillade os: Ester jal Praksis i Kitkens histotie regnet det, nt en Mund lan stemples sont lattetst i eet ellet sleee Spsrgsmqal, sok lig med, at han er Ketten J gamle Dage vilde stigt have meet not til at bringe ham i zængseL ja! mansle pqa Bat-let. Og lamn tog vieleltg intet Hensyn til, om ; Monden elletg pas alle andre Late ipunktee var suldstandig eitel-alt Det sotekoknmer os derive, at Pastoe R a zi mussen estek Pastoe Fslcks sstste Stylte — je! titdels ogsan Pastqk K i l d sig —- lunde have Net i de Sluts ningee, sont de dkog ened densyn til Psstvk F n l ck s Syn petn gamle Traub bekg. Neb, — . .-.»sp,..«·..-- ..-... .. — Der wen-ges tm flete Stedek i den toten. d. Kiike om, hoad vi trange tnesi til as Taj til Bemene paa note Bskiiehjem. Vi eke glade ved diese Spakgttniaal, thi vi have eklsket, et ver bog ved dem ligget en Lyst til at .,tltede de nigra-, og vi sige eher hjektelig Tak, J take Koinder kunbt vm i Landet, tet san kærligt trenke paa vor Takt-. Hand vi trange ineft til her pas Waupacn Hjeintnet til Vinteren er Sengetcepper og Quilter, Strsmper og Undettsj samt Tisiek og Butter til Dkenge fka )- til « Ante Alderen, og Kjolet til 12 Aarg Pigein J stulle ikke viere bange for at Teiet bliver for stott, hast paa, at Bat-neue »so tie. lslt Horn ermmet er muligt Isttllet ligedan· Christensen bedes nied idele, hvilke Kleider der tmnges mesi til i Eli Horn, til Oplysning tot de tier lige og flittige Koinder. L. Jah n i o n. Er set en Iorgtenuneltr. » Det et ia nat alle Den foteneve Kit lkes Priester bekendt, at anmacks Pra stestand, siden ist« hat odet frivillige Bideag til Opisrelie af en Riese i Kis benhavn tttristtikken). Den 29. Matt tsgs bleo Grundstenen nedlagt, as Kitken meines tækdls nu i Eftekaaket. Lasten til at viere med kein osfaa irem heranre, og fka en Del at hauste Priester i Osten hat der vieret rettet en »Heiivendelle« til alle danste Priester-i Amerika ocn at yde Bidtagtilet Stran lekpks til Almen Vi er vel itte saalei des paa Knieetne i Armes-, at vi derive nsdes til at afholde as fka at yde et lille Bidkagi as vi et vel heller ilce F (iaa mec) linn i fskste og anden Led, t lSlagt ined »Du-. LiseglaMi Men er det da en Farglemmelie2 En as de Bespre, iain hat met need at rette ,heseendetle« til ai, stie- tll mis: «En Del et tot-sen ded, m ubetydeltst tta Den tote-sehe sitt-N Da les leite bette, blea ies liebt-set but-e ever ans tets as mine Bahre t Tut-even es det ee sei-tagen ttl biete Linien seideel