j
.
- »z.
LE- L
---» .--«—:.——-.
ForUngdommen.
,,tk«amppladsen«.
(Stunei.)
Gamle Gerte tad endnu med iine
Its-wer nenne paa this-mer« og hoor hun
blev foi«bauiet, da den store, raste Dkeng
tom og gav sig tilkende iom den lille,
lamine Dkeng ira »Rampoladien«, sont
hun saa oite bavde bestyttet baade mod
Regn og Kulde og gamle Jane. Fra
liende git Toren til Jfak. Hain iandt
han oglaa paa sin gamle Pladz, men
han var bleven magrere og svagere.
»Na gaak ieg lidt,« sagde Im Gnad
fked til Georg, »ieg hat et Par Bei-g
at gote her i Nærhedem saa fkal jeg not
Eben toninte tnd at heute dig igen.«
Drengen satte fig ned vg begyndte
nied ftokfte Jver at fnakte med den
gamlc Mand. »Ho» al Ting dog fee
frennned nd her, « udbrod hansotbaufet,
»hei- ter meget mittlere og smitdsigere
nd end sor, og alt et nieget mindre, hook
lan det dog verst«
,,Tet er, fordi du hat et sniukt Hjein
nu med stiftete Luft og tnere Solstin,«
iagde Jlak og glædede sig over Georgs
tode Kinder og sunde lldieende
»Har- du hort. Utah at He. og Fru
Thomfen ere min oirkelige Onkel og
Tante?« spuegte Georg.
»Ja, hook er Herren-s Beie dog for
underlige. Kan du hafte, hvor malte
lig og forgfuld du var, da du forfte
Gang besogte sing-«
»Ja; og du fortalte mig om Himlen
og Jesus,« fatdt Geokg ivrig ind, »og
dii tad Feelferen otse mig Vej derben,
det har han gjort og desuden givet mig
saa meget godt. Lg Seiten, den her
ltge Sein sont stulde otndes her paa
»Ranippladsen,« tror du like-, den lam
iner snartt«
»Ja niin Dreng, den konnner! Her
ren oil faa sin lille, trosaite Flot ogiaa
her i denne moele Gabe« book Eynd og
ilgiidelighed dafern-, hust paa, Heeren et
ftaerlere end ielve Mortets Fmste,« og
i den Gamles Ansigt lyste et taligt
Smil
De fad taufe en Stund; endelig bkod
Georg Tausdedeiu »Ved du, ieg hak en
Eostck et ellek andct Stedf Jeg cr»
kommen til London nied Onkel for atj
lede eftek hende, hvor tror da, hun tan
vater
.,Tet tan oi jo ilke vide, nein Treng,»
tun Heeren kender Stedet, hvok hun ch
lad og blot alle dede ham hjælpe os nied
at sinde hende, saa stal du se, det flet,
ielv oni oi maa vente lidt endna.«
Det bleo itte sidste Gang, Jjat fit
Beleg as Georg, ncesten hvek Tag i de
folgende 14 Tage kom dan lidt hen til
sin gamle Ven. Thoinsen blev langeee
i London, end han haode teentt Dag
estek Tag anstillede han og hans Soo
ger Eitekfokslninger efter Pouline; slere
Gange havde de Polittet til Hierin nien
det lod til, det var uninligt at finde
hendr. Et Pa- Gange harte de oni en
ung, fomldeelos Ptge, der boede alene,
men naar de taa koni hen til hende, var
hnn enten for gammel, eller der var an
det, der vifte, at det endnu itte var den
rette
En eItag sad Georg soin icedvanlig
hod Jsat De haode netop i Falles
scab opsendt en brandende Von oin, at
Herren vilde lade dem finde den for
spundne, da Geotg hnkte Gangdoren
vlive aabnet og lette Fjed ude paa Gan
gen.
»Du-n er det'.« ipaegtc Georg.
»Da er en ung Pige, der bor her
oven over; stattels Born, hun hat does
ten Slægt ellee Vennetz men altid er
hun dog glad og denlig. — Polln,«
kaldte han, «Polly, tom herind lidt."
Dsren aadnedes, og en Pige paa ani
tkent 15 Aar, ined et godt, venligt An
sigt, toin ind·
»Da: du travlt nuWqurgte Jfat
»Nei, jeg stalde blot hen eftee lidt
Brod-«
»So-i blto her lidt, jeg hat Bei-g ai
en Ven, som da fer. Stulde duikte oaa
Arbejde i Eftetmiddag?«
»Nei,« hendes Leber stæloede, »de
sige, de have itte Bei-g for mig tangere. «
»Ist-nd digikle om det,« iagde Jiat
opinuntrende, »du faar not Arbejde et
andet Sted. Se Georg her, han sit en
Gang Knubs og Slag sra Morgen til
Alten, tnap not det han kunde tolle, og
kunde neeppe Mute sig i sine Platte-, og
nu hat han det lom Bloninien i et Æg
og er bleven en fia Konnte-.
Georg hat-de imidlertid optneertionit
betragtet heudes Ansigt. »Den-d hedder
du« Ipuegte han.
,,Ponline Listen-«
Goal-for noget,« Geotg soet op,
,,boede du hos Madam Listet paak
Pedete Sttcedef«
»Ja, Inen nun dabe, lendet du bende·.«·
»Im-, vtiv her hoz Jssr. meus jeg;
hentet ist Goodfted, « bad Geotg innng
,,lav nng at bltve her « E
»Ja, jeg stal ncsl bltve, men hvot F
fors«
Men Geotg vat botte.
l
Fanden
Mtssionceten skyndte sig as Stedttl
,,Kamppladlen« med Georg, saa snatt’
yan havde hatt den glædeljge Nyhed.
,,Bt,g blot tlke for fast detpaa, min
Dteng,« sagde han, da de gik ned ad
Gaden, det lan have boet en anden
Madam Lsstet i Weder-z Sttcede J
hvert Tilfælde ntaa vi llle lade Pigen
vente lot megetz navnllg hvis hun er
enlont og diesmal-, et det Synd at stille
hende et tætttgt Hjent t Udttgt og taa
dageftet stufse heude.«
»Jet; hat heller tntet fortalt hende,«
spatede Trengem ,,jeg bad hende dlot
vente, medens jeg deutet-e Denk-«
Saa snatt Missionæten saa Plgen,
vate imidletttd næften alle hans Tvtvl
bottc, hun havde en saa paasaldende
Ltghed med Georg.
»Hvotlede0 sont det sig, at du sotlod
Madam Liftet ?« lputgte Goodfted.
»Jeg fotlod hende ilke,« svatede Pl
gen paa tin venltge, ligeltemme Mande,
»hun blev sog og lont paa Hospitalet.
Mens lttm var det, folgte Betten alt,
hvad vt hande, og stned mtg udzsiden hat
jeg aldtig hatt noget ont heade. «
»Hm-d hat du levet as liden?«
»He-g sit Atbejde paa en Fabrik, og
siden jeg kam ttl at bo het, dar jeg haft
Arbeit-e has en Kot-mond, men t Tag
fagde han, at han the haode Btng fot
mtg langem «
Ot. Goodfted talte endnu ltdt nted
hende vg glcedede sig ved at marke, at
hun vat bleoen beoatet ten og god,
ttods det ensomme Liv nun baode levet.
.,Hvotlede«3 kom dn ttl at do her-«
»Jo, jeg hat alttd boldt as »Unmu
pladsen«. Madam Ltftet sagde, at
Moder dode het, og da jeg saa fot et
Rats Iid siden hatte, at Vaerclsrt her
oven over vat ledtg, lejede jeg det.« z
»thste du, at Madam Ltftct tklet
vat dtn Moder-« l
»Ja, det fortalte hnn mtg saa ttt.«
»Hm- du tngen Soskende .««
»Jo, jeg hat en Brot-et —- het for
talte Madam Listet l det mindste den
Dag, hun blev btagt til Holpnalet.
Hun tcenkte vtst, hun stulde da. »«-llzol
ly,« sagde hun, »du hat en Moden det!
et ntaaske en Stam, jeg aldtig hat lot
talt dig det lat, men »gamle Jene-« et
saadant et sttaelteligt Ftuentintmet.«
Hvad hun mente detnted. ved ieg nie-« »
Geotg lunde næften tkke lidde stille
tangere, nten Mkssionceten lagde fin
Haand paa bans Sluldet og lpntgtex
videte: »Ved du tntet om din Modetsll
Natur-«
»Jo,« sagde hun langfomt, .,Madamj
Listet gav mig et Lommetsttlæve, sont
hun sagde vat Modera, kned hendes
Navn paa· Hun sagde, jeg maatte al
dtlg btnge det, nten gemnte det lot ben
des Slyld. Det et ovenvaa, stal jeg
hente det«t« Lg af Sted fle hun op ad
Etappen
,,.Dun et min Bester-, Hr. Goodlted
—- o, sig mig, et hun ist«-« sputgte
Geotg fkælvende af«Bevægelse.
»Jo, jeg tænket, Herren hat ladet as
finde hende.«
Ptgen kosn fnatt ned med Lamme
tatklcedet, det vat ganste gult af at dave
ligget laa længe, men t det ene Hjatne
stod der tydetigt: ,,Poultne Datum-«
Geotg sprang den tmod heade. »Du
et knin Ssstet, tntn egen Solter. o, hvot
jeg et glad. Du vtlholde at mig! Sig,
du vil holde af mig.«
Pigen saa gansie fotvittet paa hom,
men lagde dog Atmen ont hanc Hals
og tysiede dam, medeng Missionceten
og Jlat gkæd af Glade.
»Ja, det et visi, Polly,« lagde gamle
Jiat, »nu stal dutkke mete iaone Dient
og Vennet.«
»Sætdtg ned, Batn,« sagde Gead
fted, ",,saa stal jeg fortalle dig det alt
iannnen,« og nu fortalte han om Georg
Liv has gamle Jane, unt Onkelen oq
Tanten og detes tvtige Sagen ettet
heade.
»Du fokekonintet Inig fvm en Dtsm,«
laade Pigen, »ieg kan næsten ikte tto
det.«
»Du et vgtaa en stot Forandtinq
for dis, mit Darm-« fagde Missionceten
venlig. Lad os nu talte Gut-, fotdi
han hat btagt as alle samtnen og givet
os denne state Gliede, oq faa maa vt
have telegtafetet til Ftu Thomsen, at
yun san komme ind pp dele vor Etat-ex
r
Zrn Thomer sit travlt med at gøre
et nyggeltgt Værelfe i Stand til Pon
line, jnden hun nieste Morgen tidlig
tog ind for at hente heade. Georg
modtog hende glcedesftraolende i Goods
freds Dor. »An Trinke, du kan ikte tro,
book jeg holder as Pouline, vi kunne
iaa godt snakte sammen, aa, hvor jeg
glæder mig ttl at faa hende nied dient-«
»Men, hvor er Pigebornet,« spurgte
Fkn Tl)omlen, da hun hovde saaet Tøjet
as.
Georg lob ud et Øjebltl og tom til
bage med en bleg, ung Pige, der var
sanfte underlig over al den Stads, der
zjordes of hende. Fru Thomfen gav
hende en nroderltg Ontfavnelse, og l
nogen Tid syntes det ltlle Vcerelfe at
oære i fuldftckndig Oprør, faadan en
Snatten, Graden og Latter vor der.
Senere hen paa Degen gik de hen
for at se dct lille Von-elfe, hvor Poultne
bavde boet. Det var ncesten tomt, en
Madrao t oet ene Hjskne kned nogle
Tæpper omhyggellg bredt ud over den,
men engen Sengz en faldefærdtg Stol,
et Bord og en Kasse udgjorde det øvs
kjge Bohave. Desuden fandtes der et
Par Boger, en Kop, en Staat, en lille
Gryde og en Kjedel,
,,Staltelö Born, hun har tlke nieget
at flytte,« sagde Thomfen, ,,vi tage BI
gerne med os og sende Bad efter Kas
sen, Resten tan qut fau, Pouline behe
ver det ttte nu. «
Et Par Tage senere forlod Thom
seng. Georg og Pouline London. Paa
Hjemturen fortalte Georg nted største
Joer om alt, hoad der fandtes of her
lige Ting nde paa Gaakden, om Stoven
og Enge-ne, otn Trofaft og Hsnsene, og
tnden de naaede dient, var Pouline
ncesten lige saa optaget deraf sont hon.
Han vtlde stratö have haft fin Søster
med rundt i Goal-d og Haue, men Fru
Thocnsem der fan, hvor bleg og trcet
hun var ester Reisen, mente dct var bedre
at vente til t Morgen· Georg havde
imidlerttd ingen No paa fig, han maatte
ud med sin glcedeltge Nyhed til Karle
og Drenge, og om det san var Tkofaft,
sit non den med.
Da hin endelig tom ind, sad de an
dre allereoe ved Llitenshorden og tagen
bar iittert tatket Herren tnderltgere for
lnns vidnnderltge »Es-relict, end den
lllle Familie, der den Aften fad fonrlet
( Entsejtnen paa Enggaarden.
———-.-0.-————
J Herrens Haand.
»Eer De denne lilIe Nationimeriugl,
iom jeg bar ophængt i den fargyldte
Rainme dek- Se en Gang nsje paa
den, den dar frelft mig og over tre Hun
dkede andre fra den visse Dei-C Det
var vaa Jetnvejslinien mellen Chicago
og New York, hvor vi havde et Ophold,
iordi et Metratog stulde sorbi os. Jeg
one tkaadt hen til Mastinisten, sont sad
paa Lotoniotivetz jeg bød hani en Cigar,
og lian indbsd mig til at træde ncekmere,
og da var det, jeg iil den lille Sommer
iugl at se. ,,Hvokledes kunde dette lille
Dur redde saa mange Mennesters Liv?«
spurgte jeg forundret. —— ,,J Guds
Haand er det lille oite start og Ian bkn
gest hans Tjeneste; vi have Tid nol,
inden Toget tommer, hat De Last til at
dare, saa skal ieg fortcelle, hvordan det
git til —«. Jeg satte mig ind i stu
peen, og Loloniotivfoketen begyndte sin
Zoktællmgz
,,J:et er itte start over et Aar siden;
jeq locke dette Tag og havde just dette
Lotomotiv for. Min Fytbsder var
Jim Walten han er en god Fyr, det et
darn, der staat der ovre ved Telegrafsi
stangen, men han er meget overtroist og
tror paa Dromme og Vatslexn Jeg
bar al Tid let at ham, nien nu spottet
jeg hani ille mete. Vi fotlod M. beni
mod til loni Natten, og stulde henimod
Kl. H lobe ind i S. Det var en MA
telig Nat, Regnen ag Sloknien havde
rafet hele Aflenen, og de tiltag nied
hvert Minuti Deftighed. Da vi stoo
ved Mastinkummet, rystede Mastineni
alle sine Sammenspjninger. Jegfnnirte
mit Lokomotiv med Olje med ftsrste
Omhyggelighed sg saa efter, oin alt var
i Orden. Jim lyste for mig· Stor
nien wiede, og Regnen siyrtede ned i
Strom-ne.
»Der bliver en sleni Korseh Frant,«
sagde Zim, ,,jeg vilde Unste, at vi var
helstindede i S. « —- »Er Gud med os,
gaar det nok,« fagde jeg, »du stal itte
occre cngfteliq.« —
»Im tan tkke gøre for det,« ivarede
Zim, »ieg fsler mig saa underlig til
Mode; jeg toter-, at der foreftaar as en
Ulyktez det er, sont om der er Bly i
mine Lemmer.« —- ,,Bi kunne ilke an
det end at befale as Gud i Vold,« sagde
ieq. —
Paa voke Jltog maa man sanfte
L j
forlade sig paa Jernbanevogterens
Paapasselighed; vi kore saa hurtigt, at
vi oste ikke se et Signal, for vi ere lige
soran det. Vi fle forbi Sigiiallys.
Derpaa torte oi over en raslende Jeru
bro og gennem Sletter og Dale. To
get lob 50 Mil iTinien Det var ine
get markt, men vor elettrifte Lanterne
foran pcia Lotomotivet tastede vog et
lyst Stin soran sig. Pan den forste
Station, hvor vi indtog Band, overbe
viste jeg mig om, at alt var i Orden,
Jiin nndersogte Lanternen og luttede
den omhyggeligt igen. Togforeren gav
Tegn til Asgang, og nn rullede vi af
Stedigen. Stormen blev stcerkere, og
Regnen saldti store Stromme. Man
lunde itte se en Haandsbred freni for
sig, der laa som en graa Taagemur
soran Mastinen. Plndselig saa jeg
gennem Regnen og Diinsten lige soran
oo Stiftelsen as en meget ftor Kviiide,
inddyllet i en sort Knabe, som flagkede
dio oa d2d for Binden. Hendee Mem
pe evintede til mig, to, tre Gange,
saa var hun iorsoiinden. Jeg saa sor
soerdet paa Jim, som haode siaaet bojet
over Jlden og intet set. »Hu-ad er der
iVejen, Frank, du ser nd, som oni du
har set et Spøgelse.« —Jeg var ude
af Stand til at sige noget — den strikt
telige Stiktelse syldte mig med Radsel
Vi naermede os nu til den Biergtlosn
hoor en Bro paa ca. 20 Meters Længde
sorer ooer en dyb Strom —- ved Rock
Creel, som De jo not oed. Jeg var
kommen i en nnderlig nervos Ængstelse,
og just som oi boiede omkring Onidrej
ningen til Rock Creet, som nceppe ligger
to Minutters Asstand sra Broen, nd
stodte Jini et forfæideligt Strig. Han
stod stcelvende sra Top til Tau nied
oidt oospilede Ojne cg pegede stælvende
ud i Motten Jeg saa i samnie Retning
og for nuselv sammen ai Stræt; der
var den spogelseagtige Kvinde igenk
Flere Gange saa jek heiide tydelig i
Lysranimen ved Lotomotivets Forende
Snart uden Bevcegelse, ineii siiart som i
en hvirvlende Dans, ointende til os.
—- »Frant«, sagde Jim stoiinende, »w:
for Guds Styld itte over Broen, for du
ved, om den er sitker«. —- Jndeii jeg
sit Tid til at overoeje Sagen stod Toget
allerede stille, jeg haode, uden at tænte
derpaa, aabnet Ventilen og havde saa
ledee standset Toget. Vi var saa tæt
soran Broen, at oi lunde hore Bandeie
Brnseii. Jeg sprang ned as Lotomo-s
iioet og niodte Tags-stetem som arger-s
lig raadte: »Hoad er der i Besen,
hvorsor standser De Toget««««— Jeg var
en Del stamsuld i Oiedlittet; Spogelsei
var sorsounden, og man saa næppe ei
Par Stridt freni i Mortet »Jeg oed
itte, hoordan det git til, men Jiin og
jeg saa en stor Stiftelse, soiii vinkede
til os.« — »F er sorrykte,« raabte
Togsoreren, ,,nien da vi nn er foran
Broen, tunne vi se, om der er noget i
Besen med den.« — Vi tog oore Lngter
og git sremad; nien næppe var vi « qsne
en Sneis Stridt frem, for vi standsede
sorsierdede: Der foran vore Fodder laa
Asgriinden sort og gabende. Foraars
stormen hadde dreoet Singen ned sra
Biergeim Broen var styllet dort.
Plndselig gav Togforeren et Steig
sra sig; tdi just lige over Afgrunden
tom den spøgelseagtige Stittelse atter
til Syne. Nogle af de reisende var
tomne til; vi sortalte dem om den vid
nnderlige Redning ved Stittelsen, som
endnu vinkede mod os over Atgrunden
En as de reisende vendte sig om mod
Lanternen, jeg sulgte hans Etoempeh og
han viste mig nu inde i Lanternen eii
lille mors, spmllende Plei. »Det er
et iinderligt Spogelse, « sagde han sniis
lende, »som De ser, er deten Naisvoeri
mer eller en Naisommersagl, som hats
sorvildet sig deriiid, og som nu ængstelig
flagrer hid og did sor at komme ud.«
»Ja, saaledeg var det. Denne lille
Sommertugl, som De her ser, reddede
os alle sra den visse Dei-. Deus
Stygge, som lige toran Reflettoren dlev
tnsende Gange sorstorret, forekoni os
nied sine flagrende Vinger som en Kam
petoindr. Gud viere lovet, fordi den
gjorde det og syldte Jim og mig med
Radseb — Der var ingen as os, der
tæntte vaa at spotte denne Rædsel
Toertimod· Vi tattede alle Gud for
denne scelsomme Redningzengeh han
havde sendt os.« —
Jim koni nu lobende Jltoget lob
ind,og en Time senere tørte vi i det
klare Morgensolstin over Rock Ckeckg
nye Jernveisbro
Ist-. Wiss-sow-« S» aus-im Syrinx
tr et gamma-. qooi ocsoei Usiiddeh toin tsoi er ty«
Aar one v.eeet beugt at M ilicinek Moder tm : - -
Imaahöm t Tanne-tosen mko volens-um«
2utm. Des beioligselvatii i, btodgtor Gi-.s.-n.«:i; ,
Iornitndttet Beimidelsem tulmeremettrm bitt-in
thtkziM taten meakt behaart-F Lin-IF o( er ts:
deditt Niobe mod Tini-lieh ers oss as kniaaiisei
over-alt t Beiden-. ruc- tf 25 cmts Flusse-L
solt at loclanae ed. Utezslowo Gewissens
Ist-Im es-. las tosen andea «·: !-Js, da Motu isil
Hase des at very den dedste siebten- l Iandpertoten
GET A SILK DRESS FREE!
"l«l«-«l«l nslizilsl(- pulslisliesrs us illi— Uksll krismn :-n«l liiglsly isisxsrssslinks aniily IVan
»in-. I-- usli ist«-i- st. .Ir--»1l--ri«g IIFIndgomc Ists Dicsscs full l« t« l? wir-ils. This »in-r is
ipns fu«-»U« spliulilcs link-un u li« nill posiicl l--k It in »nu- :ni(l Inn-risik-- t-- —ls·sn" il wiili
Ili-- links-m ll ist-it xis-li t» sah-« ztthisilhszzisuf silmns silk «li"«-—·— sslltsn Just must first
—--«·l Oft-ni— —ilu«r sir zit-—1«s;z(-«—i;-nii«— tu ksiix lur liiiiijlliisk ilntl Frist-»gr- un tlie
»Hu-r xxes Hsnsl ihn-«- munilk --n tsist Lin-l z isu xss ill risse-ins « l-) ruhn-« »mil.
«lr—. l’ls-»-l-i« NE--li. Willisiill—i«snii. l';i.. u wiss-: Jst-V I·(«(«(«in--l illi- Mqu silk Uns-is 14
i unl— isuu —(«ni ist-» "l«ln--;u;sl«i) i- IiiisLtIIlI-· «nl istiil l tlusnlc Full ;- ilsuthsuisl titsiosnwst
)ik.« lilizss Unsinn XHi llisnsik ("--nn«. u rin-—: l.-(s;irt-(-l)- lusliisnssl it. hin this-« ins-»i
mg Ikszs ilrk———:irrix«-s-l. lliisnsslsspun si i-- « ils-IN- iit-1j.:lil)«-r—. This-i- iill illimin
.·—«-1j«sz »Ist-. lt i— ( »Hu-»Li- lusnmifnl ins-l l uill Il« all I Um sur »Hu-r link-est
U·«- ist« ,-«li--w pruni us tlimhnmk »l« ·lr--»—««— Hin-« iswisx i» Hin-(- Wliii lmth »n
.x«.,·-«1 ·.«s ««Ix---r1i-·-n«-iii—, All «lr-,-.-«—--— »sc» I-r«nspll)-. «—XIlsln-.-.·:
HOUSLHOLD JOURNAL PUS co-. Locx Sox 756. Putuocusissu, P
»
-»:-,-V-H"73 «··««
f « »..,.T·«,p
We cnriv ;- Wp H» up
,» L- l; d— ir-.ni 1«.-)()« w
»s. .l: 25.««1 lisst rs
.,»u,(s».- W . u- -;.- daz
« We own and occupy the tallest mercantile buildinq in the worlcl. We have « s
’- s over -.ooo.ooo Hammer-. siiueen hundred clisrks are constantly s«
L eng-ges Hlling out-obwer Adel-L » l
OUR GENERAL cATALOOUS is the hoc-le of the people-it quotes »l,
Whoiesile Pkices to Everybody. has over 1.ooo page-. 16.c«ou illustrauons. and z ;
60.ooo descriptions ol· Irticles with pries-. lt costs 72 cents to print and mail , k
each copy. We want you to have one· SEND PlFTEEN cENTs to show
il your good seith. Incl We’ll send you - copy FREE. with all charges jin-paid· E «
. WIISWERY Willl si- cll."«""««"TME«««TZ«"W« »- -
.--’ I , x
- » « .» J «- M ’"« -"
» J . : ' »H- »-e Dis « « « · I « j
V « t’l If d
l
. ezen 1 re . ,
As
Pastor U. P. Madfen. ·
im Stdn-. J Omslag 25 Cents. J godt Shirtingsbind 40 Centss
Solopgang.
En Fortælling of Pastor N. P. Mal-sen
WSTdeL J smuktOmslag 60 Ets. Jndb. i lmukt og godt Wird-M
Danish Luth. Publ. House,
Blair, Nebr.
Tit OpmuntringN M EIN
mangc ny Abouucntcr
the vi bcsluttct at tillinde
,,Danskeren«
« .·1x«. Jan. 1901
...WI«».
.". I ,
d I . ——k-—) 0.
Bemlingcu man ffc foxstndirs vis Tcnc Tillmd gcrldcr for
; alle nn Abonncntcr
Forlö CtS
vil vi sutdk til mtwu ·J"m»ldu af,,Tanstms«,u du« lmr
lntalt Bladct i ,Hs1stxd, - :
Lug as Sinn-ums
Billcdc af Luther.
Stokkklfc 18x24 Tommcr.
Dctte Billcde er, faa11idtnivcd, alhrig for Tole for Mindre end
Z- .)0 Cis» men bar i flerc Aar kostet sl.(-». Vi kobtc :)cestoplaget,
hvoraf vt end-m have nogle Hitndrebe5111kke1·. 15 (ct0. oil paa vorn
nævnte Bettngelser steife IIan dksue Billebc portofiit rjlsrndt.
Men send efter disk Mach
Danish Luth. Publ. Hause,
SLAIR. NESR.
' :-?.:« Bcnm folgende «Blankct, og send den til os pr. omgaacnde
Post :
Z Tit DANISH Lum. putzt-. HousE.
Hi« Ugivereaf«Danskcrcn«,
z quik, Nebr.
TJFHLZ Behag at finde indlagt en Unoisning for Höf) som
VII Forskudsbetaling for ,,Danfkeren« fra d. l. Sept. 1899 til
H- l. Jan. 1901, ifölge specielt Tilbud til ny Ubonnenter.
Det önfkeS fendt til
«
IL
«
7
-.., - I
--------------------------------------------
TM
------------------------------------
»O
jW
----------------------------
III-:
M
.
- ssssssssssssssss I-spottsdisfssssssssssOOOOUOOOIsIIIOIIS