D l « 91 "l
sani crnc c -. merk a.
P. S. Big
(»Joktfcll-»)
Gndnu værre er dct qaaet med et Inarn i Newport
Rhode Island, soin man bestemt mente fiamniede fra de
gamle Norddoers Tid.
Nutiden hat bcvifi, at det ncrvnte Stentaarn er Rai
nerne af en gammel Beim-Un iocn blev banget i..i. 1673
nf Benedict Arnold, Rhode Islandz (Huvernor. — —
A
sit
.
As de Anierilanere. loni vare levende interesserede for
Rafncs Ardejde for lenorden, flulle vi her nævne nogle
fan, og blandt disie da fsrit Thomas d. Wahl-, Selretaer
for dei historifte Selssab i Rhode Island. Tenne Mond
gav Ran nieset oinhvagelige Ldlysninger oin Digliion
Rock cg andre cldiidsininder i New England. Flere af
hans iidfsrlige Brcve ere trdtte i Aiiti«;siiiat(,si Arno-icanxik.
Vi navne dernæst den betendte Tigter D e n r v W
Lon gfelloiv, ioni ogiaa korresponderede med Rafn,
navnlig angaaende Jndianerne i Nordamerika. Bren
veizlingen med Ran gav Siedet til, at Longfellrw dessgte
Danrnart i Aarene itr Häu. J et af fine Breve til ham
siget qunz "lt" it mir-e by any means kund-ibid kni- yisu
to pay us anotliesr visit before- you return to America.
] neesl not ans-irre you of the like-saure it wanlsl atlcmj
many individual-i here- io See you one-e murik." —- Det
er delendt, at Longfellow oversatte flere danste Digte og
Sange vaa Engelsl, iaaledeg f. Els. Cwalds »Kong
Kristian stod ved bojen Mast« — og Kampeviiem »Dr.
Peter tasted Runet over Spange« — osv.
Den belendte Historiker George Bcncroft idsd Hil)
-ar vgan en as Rains amerikanfle Korrespondenter rg
Medlem af det Nordiste lestriftsielflab. J et af fine
Breve til Ran siger Bancrofts ««1i will gin- m« il-«
graste-St satiufaclinn t» ilsts all in iny ji«-wiss timszirili
timkjng known tu iny Hmnlrytmsn tlip ins-Exil »t« yissir
irrqiiieriisgz still mun« -«», if in Ali-« w:iy. in- csan in
some- measiune got a lynncl ol· hist )rii·:i": a--s«s(-i:iii«n lic
tween Ame-first steil Dei-mark «
Bancroft sendte fin bersmte Amerika-'s Historie til
Selsiabet i stbenhadm efterlioanden iom den udioin.
Denne hans Ameritas distorie, de fsrsie 6 Bind, lvlevi
1853 og 1854 dveriat paa Tansl as ishr. Muts-J —- en
Fragt af Rain-; Virtsomlied og ftore Jndflndelie i Ame
rika. Her er ille Siedet at navne alle de deaejfirede Ame
rilanere. ioin lorreidonderede med vor bersmte Landsmann
i stbenhavn Men di maa ddg endnu nævneQn Mand,
iom blev saa interesferet i Rafns Underiagelsen at lian
findende det dansse Eprog og sirev til Rafn daa Danfi.
Denne Mund hed Geotge P. Marth, fsdt i Vermont
i 1801 og dad 1882 Han var Medlem af de Forenede
Statets Kongres fra Islti til lsllt, Geiandt i Konstanti- -
nopel fra Inits til 1—.·,:«’- og i Jtalien fra 1861 til l-8::.
Allerede i 1833 slriver ban til Ran og udtaler Lnstet om
at studete det nordisie Sprog, nien omtalerde ftdre Vanflei
ligbeder detved, idet han ille tunde finde en standinavist
Bog i Amerika. Rafn kam hain til Dialn stafsede hani
djclpemidler, og da sarlig Reisig Grammatik. —- Siden
stred Marle Dunst til Rain· Jeg lan itte nægte mig
Zorn-fetten at asskrive folgende Brev som Prsve paa denne
Amerilaners Fardiglied i det danste Sprog:
«lsonstantinopel, den »J. Dccbr. les-äl.
Gode og lange forsamte Ven!
Bed min Tildagetomfi til Kairo i Maj, ira Oder
eegypten og Nubien, yvor jeg havde tilbragt flere Manne
der, modtog jeg Dereö denlige og vellomne Brev ai den
Bl. December 1850, nien da jeg stralsz dereitet tiltraadte
en anden lang Reife i Arabien og Palæitine, havde jeg
den Gang ikle Tid til at spare derpaa. Te vil vist und
stylde mine mange Bommerter i Dansien, hvis jeg nu vo
ver at tiltale Dem paa Deres ModetsniaaL iieer da jeg nu
i nogle Aar itte hat haft nagen Lejligbed til at sve mig i
dette mig laa leere Spros, thi i vore Dage bsres tun kne
get fjældent Varingernes Tungeniaal i den (!) gamle
Millagaard. Soa vidt jeg ved, er der her i l5onstantis
nopel tun en encste Mund Gr. Dr. Peters, en Slesviger.
Broder til den berømte Astrcnatn og afrilanfle Reifende af
dette Navn, og selv en nieget duelig Mathematiler og Astro
nom) lvm tan udtrnlle fig »k- IOiinslcri tut);.su·· vg da han ta
ler Engelst ineget dedre end jeg Dansi, saa samtale vi siedie
paa fertige Sprog.
Bi havde en meget fornsjelig og lcrrerig Elljfei Ægyn
ten, Nubien, den arabifle Orten og den(!) sydlige Paler
ftina, men ved Sten af (!) Galilee (!) bleve vi, rnin Keine o;
jeg, samt flere Tjenere, angrebne af Feder-en og da di i
mange Dage ilte iunde faa nagen Lage, faa vare di alle
lnart (!) bragte til Gradens Bred Men lved djcelp af
gdde Venner as Lager-, sam en lig tom til vor Nedning,
loai di i Libet af nogle Uger saa meget til straften at vi
lunde fortsætte Reisen, og saa ded Begyndelsen af Sep
tember ankam vi lyllelig til Confiantinopel. Men min
Mittels Kom, som, endsiønt hun nu i mange Aar itke hat
lunnet itaa paa Fsdderne, endsige Saa, havde gjvrt ille
alene den behagelige Furt paa Nilen indtil den anden
s Iatarach men ogsaa den farlige og befværlige Reife gen
neni Irabia Petri-ed og havde endogiaa haft Modet til at
lade fig bete paa Sluldrene af (!) Soldaietne til Tovden
af Bierget Herein — var sag aldeles udmattet af Reisenz
Belvcrligbeder, at stratg efter vor Anlomft sank hun i et
Tilbagefald as samme farlige Sygdom, og jeg vovedei
lang Tid itle at næte noget daab om bendes Heldredelse
Wen lnm er nu, Gud sie Lod, nogenlunde kommen til
Amster, og vi begvnde allerede at dumme vm nd Udflugter
til Men. «
It belegte Bis-get Sinnl, Alaba, den dsde Si (l),
W da niesen alle de andre laakaldte heilige Siedet-,
Im M Syst-our hindrede as i at fortscite Reier indtil
Mai es Baallch sont vi bavde foreiat os, og uu
- M It at atre Lstet af Binteren og Forderet en Uejse
I M det amltae System og les-it (!) mutigt at erkenne
IIIWiM, og Welle enddg til Melode
. taki-Oe- sis of wes see-. at Im umring
- IUMMMWU iet- wem-m
« M spu- ie M sama seist-heise- ist
at ovldse Standmaviens lierliqe gamle Litteratur og Di
storie, on jeg hunder, at Freden inart vil lornnie og oplive
igen en alknindelig Teltasgelfc i disie interessante Forst
ninger.
Hvis jeg tan gsre ten-. nagen Tjeneste i lsonstantis
nopel, iaa var forfilret min gode Ven, at jeg flal deeie
stedse heredvillig dertil, og i Fremtiden lover jeg itte at
vare saa forfsmmelig i at besvare Tiere-;- Breve.
Jeg ftal inart strive til min nnge Landsmand Fist,
og rnin gode Von Or. Kapt. Silmdtlen ;
Lad mig here fra Dem inart og oite og insidlertid er «
jeg med inderligstc Venfiab
Terei liengivne
George P. Marih.«
Tette Brev taler daade for fig selv og dets heaavede
Forfatter. Lad mig tilfsje, at ogfaa Fru March interes
ierede sig ior nordifl Litteratur. Dun har saaledes over
fat Tegner’s »Alfel« paa Engelsl. Denne cdersættelie
raies af Ran som ,,inicesinld.« Dun hat desuden sirevet
et langere Digt, hvis Vandling er henlagt til Den Am
rum vaa Siesvigg Vesttvft. Digtets Navn er "Wolke »t«
the Ktwii."
Den Mand, som March refererer til som »min nnge
Landsmand Fisi,« maa vifinot, faavidt jeg tan le. viere
den feuere saa hersmte Daniel Willard Fifie,
Professor i de sianoinavisie Sprog ved Cornell Universitet.
han har opholdt sig i flere Aar i de standinaoiste Lande og
vcetet daa Jslantn
O . I
Dermed assluttez iaa dette Kapitel, som jeg mente
fottjente at tages med, naar Talen er om Danslernei
Amerika. Angaaende Kilderne for dets Jndhold henvises
til »Drehe fra og til Carl lshriftian Rain« af B. Gksndab
stbenhavn 186!s.
Angaaende Tighton Rock Jnslrivtionen hendises til
R. V. Huldekam "Ämcri(·:1 its-l ·1i-cm erml by Cu
liittsiuis»" sshimgo 1877.
ll. Hang-is bristianAndersen.
Hvad vi have at fige om denne vor betsmte Lands
mands Jndflhdelie itlnteritcn tan paiiende indledes med
islgende Notitfer om en Ven og Veninde as ham, ioin
begge have evholdt fig her i Amerika. Et af de Hufe, som
aalmede iig for den fattige Ungerivend, dans Christian
Anderer fra cdenie. da han kam til stdenhavm var
Admiral Peter Frederii Wiilfiz. Tenne Mand, der er
belendt fom Ehateipeares dansle cveriatter, havde fleie
Born, sorn vaxc tnvttcde til D. l5. Anderien med inderligt
Benstab. bvorom han-S eiterladte Breve noitom haere
Vidne.
As die-te Berti navne vi her Leitnant i Ioetateih
Christian Wink-) Von er alletede nasvnt ovenfor soni
Oderiætter ai G. Var-costs --tlj-i·.-r;. ist uns cnitkit
stunk-sk- (5hristian Wulis Var iicer tntittet til itn noget
soqelige Elfter hetirietta, sont stal onitales nedensor.
Med denne sin svge Bester gioroe lian ftere Reiter til
Bestinoien og de Forenede Etater. Pan den sit-sie as die-se
Weiser fit han den gule Feder og dsde i Beansort i Ein
Carolina den T. Juni lszsh og her ligger lian begravet.
Han stulde altsaa finde sin Gran i det Land, livis Distorie
og Littetatur bavde interetzseret liani. Den syge Sitten
hois Trost og Stotte han havde verei, nuns han levede.
stod nu ene tilboge i et scr bende iretnmed Land.
Den letbeoagelige V. ts. Andersen iatte sin i det sierne
Besten iordede Ven itlgcnde Minde:
Christian Walfi.
Ten vide Beiden faa tun mkone tan,
der var opoirende og god iorn han;
den sieime Nuds Natur lian havde tar,
og paa hing Bryn fatdt TIdenI Traube der;
een Streite tun bam fulgte itor og hel.
iottadt og i en anden Berdensdel
sni stattelg sage Sester han iotlod.
sit Sat— hans Hierte btait —- hos Gab han stob.
Tet danste Flog atnn hain one Kisten gan,
han«- Kætttghcd da n iulgte i hans Grav;
et Egeirce irrt-r gyldent Un paa den;
soo todt. iov oel. du tro, du tære Venk
Flor-, ltlle Soale, Bindend Bei derben,
bring Hiler hone, sont tonnnet ei igen,
hvis blau og milde Title v-. vorn le
der, hont- ei ine( er Tod og Hierievel"
Vi ssje tun til, at Beansort ligger i det sydligste
(5onnty iSyo lsarolina ved Jerndanen niellem tstiarless
ston og Zaoannahpg er vetendt fra den ameri7anste Bor
gettrig. « ca hermed vende vi oS til den svge Ssster.
Henriette Wulfs time til de itte san danste
Kvinder, vngre og aldte, som stod i Venstabsfoklzold til
H. (5. Andersen. En Masse ai bang Breve ere stilede til
hende, ioni lian oste titulerer »Min take trosaste Ssster
Jette.«
hun maatte oste reise for sit strebelige Helbreds
Styld.
J 1850 reiste bun ined stn Broder til Bestindien —«
for at vinde sin Sundlied tilbage. dun sorssgte at saa
D. C. Andersen til at gtre en Reise til Amerika; men han
var bange for den lange Søteise og de store Udgiiter.
1853 var Festen Wiilfs igen i Dantnart, hvor linn
blev angreben af Kolera, men tom sig igen. 1835 reiste
hun igen til Amerita, og paa denne Reise mistede hun sin
Broder, sont sIr nannt. Dun tom sqa atter til Danmart,
men i 1855 betraadte hun sin stdste og sprgelige Reife til
Amerika. Det var hendes hensigt at tage til en ht. Mar
cus Spring, som hun tendte noget til sra sine tidligere
Bei-g. Men hun stulde aldrig mere naa Imeriter. J
Dambutg git littn otn Bord i det san straelig betendte
Danwsttb A u s t ri a, sont brandte ot- vaa Atlanterbavet,
omtrent et ngns Reise fra Amerika den Is. September
1858. As 500 Passagerer bleve tun 68 reddede, Reiten
onetom enten i Flammetne eller Belgerne, og blondt dem
vor henriette Walfi. D. C. Anderien tog stg bendes Tsd
meget nier. —
c. C. Indersen er den Forfatter i nnete Sid, hvis
Rat-n er naaet vtdest nd over Daumen-t- Cmnser. Ame
eito dennee i taa denseende tagen Unwesele Insekten
Strtfter ere konnte berttl fett England, hvot de temmeltg
ttdllg date kendte i Ovetscttelte.
EITHER-«
AI
Mitjam Roscnbanm.
En Fortællntg ita jodistc Ktche
As
Pastor Dr. Ldersbctnt.«
(Fottsat.)
Luften i Vuttllen foretokn bende trnltende, og lntn bad
Anshel aadne Dsten til Land-Ihnen. Melodien ftrsmmede
ind; den fyntes at bslge omtring hench at lsfte dende op.
at bæte bende bott. Etolemesteren bavde aldttg ttdligete
spillet et saadant Præludinnh thftc dan vitlelig telv,
hvad hatt spillede, ellek gav lmn efter for en indke Jndssds
deler FIrft tom Jsden Mendclssohnsz .,Farvel,« der er i
Stand til at satte Ejalens inderfte Tanter i heftig Beda
gelse.
Detpaa sont Evas von Affledenz ftvgtelige Smekte,
begvndte han at spjlle en nalnnndelig smut Salntemelodi,
der sit-als efter blev isiemt af en saadan Masse Kvtndei og
; Mandsftemmer, at det fvntes, sont om tngen Bdtde tunde
i date for tung til at modstaa der-es magtige Fremdeldm
H Maasse Scolemesteten netop filte dette fauledes oppe foran
l Okgelet, idet ltan vendte ftg til den tonnne Plads, deti
Altnindelighed var optaget af den-:- SIIL Detpaa dtjede
han hovedet for atmodtage den apoftoliste Velsignelse, med
hvilken Ptæstekne i Tvstland aabnek Gndztjeneften. Netvv
J da tont den til ham sont en Etssnme direkte fra Dtntcnelem
Ilig den levende Gudd Summe, sont crdene af den op
ftandne Frelser i Baden, lig et Pult as den Delligaand, der
et et fsnmtlnuft Vierte-Z bedste Triften
Alt vat- toligt nu; men den gamle Jsdinde fluttede
sig itle fta stn Plads ved Vindnet- Der var noget ncesien
fotfætdeligt i hendes ufotftvrrede Still-en Gndstjeneften
istttlen var fotbi. og Fotsantlingen havde spxedt sjg til
forfkellige Sider. Sidst af alle lom Stolemesteren. Nu
var hun fitlet paa det; han saa vtttelig sna mtsmodig og
nedflaaet ud, sont om en forfeerdelig lllytle vavdc kamt
. band Aldrig tjdligeke havde lntn vovet at detragte fnt
Svigetssn fda anr. Hnn hat-de nn gjort det nted Villie,
» og hnn var nødt til nt indes-Inne, at der var ndget eget
. adelt og fandt i denne Mond-:- Anstgt. Von knaatte væte
! god mod hendes Mirjam, han ntaatte elssc ftt Bam. Tan
s ten om denne flante og vatte Monds Karltghed — lntn
T havde aldtig ttoet, at en Hedntng tnnde elfke —- lettede
en hetnmelig Fkygt fto ltendez Djette og snldle lmtde tned
H Tillid.
J Anstels Ler snlgte soruttdrct Retntngen af Bedftes
; tnodetens Doved, fotn hun dtejede det eftet Stolemeiteten.
; Mnlig Dtengen fotstod lsirnnden til Bedftetnoderensö Op
3 ltold von dette Sted; tan hcknde lkcn for lange stden hndde
l galtet Aatsagen til denne tavse Jogttunelfe lwer eneste Use
; Meget mutig han lendte stn Bedftemvdeks hjekte bedre, end
; hnn nogensinde tilstod for ftg felv, tln Anzhel dar en for
nndeklig tantefuld Treng.
.,Bedstemoder, ital ieg tage Lein-neue ira« spurgte
Ansheh da Gudstjencsten var iiuttet, og Butitten atter
tunde aabneö.
Men den garnle Dame gav intet Spur-, og Trengen,
sein aldrig bat-de Lust til Butitsorretningerne, var nieget
soinsjet over at lade alt verre, som det var. Strals estet
git Stoleinesteren atter op ad Gaben. Ten gamle Dame
rejste sitz, som oni hun vilde stonde sig ester jin Fingers-m
men han var strals ude as Synsviddem Zrn Rosenbamn
tunde itte langere beberslc sin tndoortes Kamp.
»An«:-hel,« sagde ban til statt, »liun var itle niedi
Tag-«
»Dami, Bedstetnvder?«
Jntet Svar. Anshel trsb narinere og hvislede: »Tet
er Tante Mirjarn du mener, Bedsteinoder!«
Fru Rosenbaunt sor samtnen ved Loden as dette Navn
og saa sig omlring, men gav intet andet Tegn paa Bisald·
Fra dette Tieblit as berslede der sitld Forstaaelse inellein
diöse to.
Strats ester rejste den gamle Dame fig, hun pndiede
en as Bergen-z gjorde derpaa en sior Papirpose i Stand,
og sra Butitlens inderste Krog tog hnn en Blitdaase stern,
der sjælden eller aldrig saa Tagens Luz. Ten var tnerrlet
»elstra tin engelsl Te«, og blev lnn brugt as et Par Fa
milie-r i meget bsjtidelige Anledninger. Ansdel iagttog
dctte Arbejde med sprendt Ovincrrtssmbed, som ingenlunde
blev mindre, da Bedstetnoderen vejede en not iaa stor Pulte
as denne Te og en anden Patte cned det imeste Satt-m
Medens den garnle Tame anstrmigte sta, syntes der at
lomnie Farve i bendes asmagrede Kinder og Jld i hendes
Osm. Det var, soin orn Naturen endnu en Gang gjorde
Fordring vaa sin Ret, sont otn en Born. der havde standset
hendes Livsgerning, var listet as Vejen. Hirn bevagede
sig op og ned som en ung Kvinde, og Anshel tnnde aldrig
mindes at have set hende saa let paa Foden og iaa rsd paa
Kindernr. Men der var en stor Vansleligbed i Besen sor
hendes Faktor Dun lendte det srogtelige Dad, som Levi
bar til den srasaldne, og bun stugtede sor hans Volk-som
bed.
»Ansl)el,« sagde den garnle Danie, idet bun saa paa
hacn med meget aloorlige Øjnk »Vi! du bringe disse to
Palter til bende? Vun tan muligvitz viere sog.« Fru
Nosenbaum havde endnu itte dristet sig til at udtale liendes
Nat-n.
,,Til Tante Museum-« raabte Drengen suld as For
undring.
»Ja, og bvorsor ille, dersom hun er syst-«
.Men, Bedsternoder —« og Drengen standledr. For
at sige Sandheden var Drengen bange —- itte sor sin Fa
der, heller ille sor at gsre noget nyt og steinmed. Hans
Frygt var itte mutig, men aandelig. Don seygtede sor
at tonnne i noget samilicert og venligt Fort-old til en leisten
Familie. Dan bat-de aldrig gjort det tidligere, os ban
stlte det, som om han var bleer anmodet am at gaa alene
ttl en stennned Nation. J dette Tilseklde, hvor det gjaldt
hanc Taute, blev denne han« ubestemmelige Frygt endnu
corre, da hun itle alene var aldeles srennned soe dam, men
hun var en srasalden. Dog, utalltge Gange bat-de ban
langtes estee at tunne tale til beude, idet ban undeedes paa,
hvad bun vilde fis-, og osn der itle tunde viere nagen Ligs «
lf
—
bed i Manetet og Tantemaade ntellem hnm og have lille
Fakter. Tetsom de tun havde meet of femme Neugieri,
bvot stulve han da ikte have elstet dem.
»Anshel, Anstal, du et vcl itte bang-? Ksm M,
AnsheL Las den sprste Entmu
Anihei lerne den ov paa Joocrneiz almindelige hurtige
Monde. Men hans hurtige Opramsen kunde itte gonste
; Ivelagge den hebtaisie Null-s majefmtiste Ord.
»Genmg dette,« sagde den gamle Dame alvorlig, »og
intet ondt sial vederfnres dig. Der finves inm, sont tun
sammenligncs med denne Sohne, naar du et ndfat for
tbi ban gkeb de to Pakker og ilede ud as Vutitken uden at
htke paa Bedstemoderenz indsmndige Anmodning om at
vare meget fotfigtig. En halv Time, en Time, to Tiknek
fort-b. Ftu Roseanums Angst blev ncksten uttdboldelig.
Den statt- Sinbsbevagelse, com hun netov bavde varet i,
den sonnt-se Nat og denne nv Frygt var allerede fvnlig
paa den gnmle Dames ftwikede Ansjgt. Dun faldt i en
Dis, men for stmts eftet ov med et undetttvkt Stein« Et
!
f Fristelse eller Fang
Anshel man ndcn Tvivl have faaet samme Jndtrvtg
falsomt Svn var draget sorbi hendes indre Blit.
Kapitel Yll.
Sagt-m Sandbatls og hans Kontor.
Sandbachs Kontor var vel tendt iByen og rundt oms
tring paa Landet. Det ovtog den nedre Del as et stort
Vus i Narbeden as Jodernes Knatter, ioin Dr. Sandban
ansaas for at staa i mange Forbindelier med. tfn stem
nted vilde maaste sorundte sig over, hvotledes en Zugs-fee
tunde finde Beskcestigelse i en saa liden og sredelig Bo, sont
Porges levede i, og hvotledeg tun hadde været i Stand til
at sltabe sammen den stoke Fortune, som ban ester alles
Mcnmg ejede. At bilcegge Totstemaal mellem trattetcere
Bondet ellek at sorsdare Smuglere oa Lovovektmdeke tan
itte væte meget lnnnende Foreetningerx men Sanddach
ajotde dette inddrinaende ved lidt ester lidt at erliolde Pant
i Landejendomme oa Etove af dem, der var i Nod. oed at
taanc nd tontantc Penge mod ubilligc Renten tort sagt,
ved at silrc sia uindstreentet Magt over sine csrc.
Lm Londagen var Elias-irren aldtig daa sit Kontor;
tbi Sanddaw foregav at varc en incget religisg Mand,
hvillet var en stor Fordel sor ham, naak det gjaldt at ret
ferrdigasre stne Beocegarunde eller sine Handlingen Jngen
tnnde tate saa findende oni denne Genitand sont han. Ved
saadnnne Anledninger tnnde bans Ansigt ligesoin ttdvides,
hanH Versen blcv suld as Vatme, og Taarer glinsede i bang
Entna, totde Eine. Men Sagssrer Sandbad) var en For
keinmgsinand vaa sin Hals, der holdt startt paa det Prin
tiv at date flittia i sin Fokretning. Terior tillod lian
. aldrig, at man talte med ham om religiose Sptrgsmaal i
I
Fortetninagtidew De var sorbeholdte specielle Samtaler
og specielte Tidee, i Sardeleitsbed en Tag i Uan. Dette
Resultat var meget deroliaende sor Sagssteren Han
sagde oiie til sine unge Benner, at han aldrig havde meet
tet, at hans Religion var ham i Vejen i nagen Venseende:
thi den gjotde ham meget mere i Stand til at gtre inest
mutig daade as denne og den tiltommende Bekden.
Sagt-terms Kontot var bestedent og iordringstssrit,
tiang Optmden hsslig og ioretomniende; men ina, sont
navde varet alene med bacn i det ttiste, indre Varelse, lom
nd med den samme Dristighed oa Mod, som de havde liast
ved Jndtmdelsen. Han var en lille Mand med store,
stade Fsddey bltde, tsdiulde hunder, en tat, nedhasngende
Nase, rsde Barter, gulagtigt haar, og ined et Par Eine,
hvis Farve dar ubestemmelig; tbi det blaa liavde et Anstrsg
as hdidt, og det hvide et Austrag as blaa Fam. bang
Figur snnteg at vare altfor tnng sor bang Ftdden naat
han git, saa det ad, som om lsan svingede ita den ene Side
til den anden, medeng ban bevagede sig ieemad. J For
tetningstiden ellee rettere til alle Tider var Sagfsreren en
haard og hjeetelsö Mand; inen han havde dog et Imt
Puntt — nemlig sin Familie. Det vil altid blive en non
lsselig Gnade, ved hvilte Midler det var lntiedes den
iattiae Dusbestyrerinde at sorhelse Sanft-kenn Not er
det, at hun etholdt Mestersiabet, og endog siden eiter de
holdt det, idet hnn formodentlig opretholdt sin Mast ded
de samme Midler, med hvilte lntn sra sIrst af havde vundet
den· Ftu Sandbacti var en lin tarvelig Kvinde med
en tantet Figur. Et Pat stittende, gtaa Ljne over
en troget Nase, holdt rastlos Vagt over en stor, tnnds
labet Mund. Dun havde stilt sit Daar ved Siden og lod
to stide haatlotler bange ned paa denstre og tre paa hsjee
Kind. Frn Sandbach beugte altid lave Sto, en ton, tat
slnttet Kjole og et Silteshaiol tastet over sine Etuldee,
hviltet altsamcnen gav Jndtrnt af, at bnn tlaedte iig som
de Damen der hat en vis doetist Smag. Moralst talt
var hun tatvelig, listig, ondscabsiuld, lavtasntende og
slinsna. Dun gjorde altid Fordeing paa den Iverste Binn
dighed, om ilte i Dagens Ltb, naar Mand og Kone arbei
dede paa hver sin Kant, saa dog i Lebet as den Tit-, naar
Familien var sainlet ester endt Dagsarbejdr. Ftu Sand
dach var en strebsom Knindr. Ei lille das med have et
Pae Mil sra Byem bviltet ved et fokfaldeni Pant var kom
met i Sagt-terms Besiddelse, blev valgt til Familieng
Odholddsted og taldtes »Sorgltc.« Den duslige Kredg
omfattede ned Siden af De. og Frn Sandbach, deres to
Born —- den aldste en udsdavende Stn paa omteing tove
Aar, og den anden en Piae paa omtring setsten Aar samt
Guvernanten Karoline Bea, dee var en Sester af Mikjami
Mand. Unge Sanddach var allerede godt tendt paa alle
Udsteentningsstedet i Nadostadet. Det oae gennent dam,
at Pavlsxi var tommen til sinndstab one, hvor sarlig
Lanwbyistoletnesteren var.
daard og tung var den stattels Laeetindes Bessers
tigelse haa «Sorglnö.« Der var aldkig Tale om nogen
venlig Jmsdetommenbed, oa der var innen Ende vaa alt
det, der siulde ndrettes i Duset ved Siden as Stotegers
ningen. poad stnlde hnn gseei can bavde aldrig vtdft
af nagen Moder. Vendes Inder var indditlet i Fortets
ningeiaget need dr. Sandbach, og han havde last fine Uf
feeeer t sagt-terms beenden
(Fottsattee).
