P «
»Danskeren«,
et use-eilest Nyheoss og Lmyeniugehlad
for Dei hauste Falk i Amerika,
udgivet af
szlelLLFTILl«l.·131«.1l«l’SE
Blum Nebr.
»Danfketen« udkommek hoet Lust-ag.
Pris pr. Aatgang i de Forenede Statex Cl.-'-0:
til Udlandet 82.00.
Vladet heisses i Form-L Besnllmg, Beta
ling, Adresiefomndring og an ander
angsuende Moder odressetesx
DANLSU l«l"TIl. PHZL Achts,
Plain Nebr.
Reden-n o; arald Jenien.
Ente-text M the- l'-»-t ( »He-e- in Maik. Nein-»
es second-dass matt-II
AdvettLiUH Rate-:- minle ten-unt upun
Ipplicuriuen
J den fort-due Uge hat det vceret
kendeligt, at man beder ikke Gut-L Me
uighed iblandt de Dunste hekooke for
gæveg om en Barmhjeetighedsgavr. Bi
hat modtaget en betydelig Sum fra
monge Venner, og idet vi bringet vor
hjettelige Tat til enhver öfter, som hat
qabnet Hier-te og Pung for de nsdlidende
trink-et og Born beehjemme, glædee vi
es over-, at disse Gavet ere givne af et
rent Hier-te og en ufkmntet Saum-nig
hed; the vi have ikke taget vg ville ikke
lage Pakti i Striden; des verkbifuldeke
er Gauen fes faa mange, sum ville dette
ene: Bskmhjmjghed. Menge as de
Gewer, vi hat mvdtaget, ere fqmlede of
enkelte Mand, dem bringet vi en fertig
Taf for der-es Arbejdr.
Mea siden vi kun nu beber om en
Gase en Gang for alle, hvorfor vil saa
alle ikke væke med? Des-zerrte er der
Anledning not endnu. The dels ek,
som bet vil fremgaa af Meddelelfen
under ,,Danmatk«, Lockouien ikke bleven
stuttet, fom det i fertige Uge saa ud til.
Fagforeningeme hat nemltg siillet Be
tingelser for Forliget, og Akbejvsgiven
fvreningen mener, at et Forlig er et
Fertig.
Men selv om Lockcuten slutteg, oil
Bespisningen bog blive fortsat en Ttd
lang —- faaledes har Komiteen
mebd e lt —, the der vil pure Nod not
endda.
Ausna: Der er enduu Tid for alle
dem, der ikke has betonte be udeiukkedes
Kvindek og Born med en Gove, til at
faa denne sent-L
NR Se Listen over Gaume Sive H.
—-—.-.-.---—
Med i Vlrklomhederne.
"-- Tit Priester og Menighedek l »Den for
eucde dunste etwas-lallt sitt-le
i WMCN
«Lg de svarede Iowa og iagdex
vt vtlle gste alt det, iom dn hat
but-et ps, og vt vtlle gaa nl att,
hvortil du otl iende oH.«
sJotva .ttap. 1,16-.
Tiåse Ord er et strnt Udtryk for det
Sindelag, den Aandenå Enhed, som
Israel var gennemttcengt af, da del
stod t Begreb med at gaa over Jordans
Flod for at tndtage Kanaans Land.
Nappe nagen Gang i Gndsfollets HI
stokie finde vi en saa slsn Elend, fom
her paa dette Ttdspunkt, detPunktnen1
ltg, da Pagtesfolket stod fceedig ttl paa
Josvas Vink, at mdtage Landen Men
det der heller tkke forundee os, at finde
Follet gennemtmngt egentlig kun af een
Taute, nemlig den Tonle: Vi ville viere
med Herren — med i hans Akbejde; tht
bitte og tunge Erfatinger havde Israel
gjoet paa den lange og bespreklige Or
lenvandring, famtidigt med, at Moses t
det lange Afsiedseieblil havde fokeholdt
Folket paa ny Heerens Hjcelp og Tro
fcsthed fremdeles.
here-eng mægtige Hjælp gennem Or
kentejfen og Leseerne ven, at han hem
deles vilde hjælpe dem, maatte fylde
Folkets Hinter med Glcde, Tal og gode
Beflutnlngen Det er ogsaa l denne
Situation Jstael befindet sig nu,» ved
Jndgangen og Jndtagelsen of Kann-nd
Land. »Eet Hierte og een Sjkel,« det
var san at sige Ase-den i det hele, eller
med Herren og med l hans Arbeide, det
er, hoad pl ville. Heer-end Fotjtetteliee
skql opfyldes til os og ved os sum hanc
udvalgte Folt. Fokjcettelsetneö Land
stal vi me fan, og Foejættelfernes Sud
stal komme i Tit-erne- Jylde til en
steliee for hele Menneskehedem Ja,
fuledes lyfte da Jotieettelietnes pg
Indes- Cpl hea over Israel, idet
sollst sit der behaftet tun af denne
ese ihre cum need heim-.
Ue- Iet ne in oqlaet pag femme
US postssilkutet for, et Israel kunde
set-re pure-s seiest-i es Velstgnelie
-— M Is- ses set sf fes per-ten es like
MWMSPM hin-Pia de
., III-Hm Mk sue fsffstdelise
r
Folger med fig. Historien barer Wid
nesbyrd herom. Not om Israel·
Man det san i denne Forömdetse oeere
mig tilladt at sige omtrent som san:
Eiter en 25aarig Lrtenvandring ere
vi, en ttor Del as oort danste Kirtesolt
tomne til lidt Forftaaelse at det, hvorom
det fretn for alt drejer sig, nemligI Een
sand evangelist lutherst Fritirte i Ame
rita (Begyndelsen til dette Manl er stet,
og vi tunde soie til: det stete as Herren,
og det var underligt sois nore Ljne )
Og et oirteligt Arbejde sor Synderesz
Frelse ved de Midler, Herren har givet
ns og paa de Bese, nd hoitte han vil fsre
os. Megen Gliede har Herren syldt
vore Hierter med over sor Begyndelserne,
der ere gsorte til Maalets Virteliggoc
relse. Men oi tnnne heller itte undtnde
at udtale dette Formaningens Ord:
»Lader as sryde os med Frygt og Baaen;«
thi det er tun viltanrsvis, orn oi stnlde
tunne opbygge en fand Fr it irt e, hats
Opgnve er Mennesters Frelse Tet er
paa det Viltaar: Med Herren og med
i hnns Arbeit-e i den rette Aand og med
det rette Sind, nernlig med dette Sind,
der srern sor alt drcender ester Sjælenes
Frelse og Herrens Ærr. O, Venner,
at ocre med Herren og i hans Arbejde,
det er himmerige paa Jorden Tet er
Gudssoltets Lysi og Gliede. Man det
1
san onre vor Lyst og Glade, Muster-,
Menigheder og Benner, alle som een,
at være ined Herren og med i Birtsom
hederne. Der er san to as de Birtsoms
heder, sont lHerren har betroet os, sont
seg her gerne vil siae nogle Ord otn.
1. Stolevirtsoniheden. Kares
Venner, ingensinde hat Kirternndet vgl
Stoledirelttonen onret stillet saaledesx
som i Anr. Anismodet i H utchinsom
besluttede to Ding. Fnrft Collegeasde..»
lingen stutde flattes iit Blatt, og dernctft
am Ntdvendigheden trceoede det, at der
ftalde byggeö, san maatte det gores uden
Geld
Nii, den sarfte Besienunelie rnna ab:
solut genneirisares; thi den sorenede
Ktrte hat destetnt san; men denne Ve
sternmelse sarer abiotui den anden med
fig, at der mna bygges, sor ellers hnr
man intet Ruin for Rotnder etler tvini
delige Eier-en Der man opferes en
Logibygning, otn Stolen stnl kommen
den soronstede Orden, og ltgeledes man
den gnmle Bygning sorsyneg med Bar
menppnrater og Jnoentarimn Man
seg sige Vennerne dette: Faar Kiste
sanisundet itte Stolen i god Stand, or
dentlig, prnttift indrettet, lig andre
Stoler, og san vt itte en sarstilt Vog
ning sor toindelige Eier-er netop i Aar
oed Begyndelsen as den samlede Stole:
virtsotnhed, oil hele Stolesngen lide et
stort Rederlag.
Pan den anden Side drifte oi as til
at udtale: Fan vi Trinitatig Semina
rinni sat i ordentlig Stand med de La
rertraster, som Stolen oil bltoe ledet
ped, kommende Stolenan Begyndelse,
san tan det nappe feste, nt so Stole
virtsocnheden stnl lyttes vel sor os. Thi
med en no Logidygning og Jstandsnn
telsen as den gamle Bygning og san med
de Leerere, vi have, tnn oi dristig sige
det andent ad: Nu have vi en god Stole
i alle Mander.
Man seg sige det til alle Menigheder,
Forcldre og Born, garnle og unge, endnu
en Gans helt suldt nd —; Dette Ar
bejde man absolut udssres, otn vi stnl
tunne oente vor Stoleoirtsomhed sat i
den rigtige Gange, og saaledes have
grundigt Hand orn gode Resultaten
Men hond vil dette san tofte? Herpna
tnn omtrent sonres bestemt, ester at alle
Underssgetsec ere gsorte.
n) Varmeappnrnter og Jnoentarium
in. m. til den gncnle Bygning vil toste
en rund Sinn as 24000.
b) Logibygningen oil toste ointring
83000.
Benan, dette er nltsaa e titra
Su inme n 87000. Man jeg tillnde
rnig at ndtale t denne Forbindetse; to
Gange see har sen voret msed at sauste
onnrent den Stun, og det pan en cid dn
det Samsnnd, hvori jeg den Gang stod,
tnn var en tredje Pakt san sinkt, som
den snrenede sirte er i Dag, og san oare
oi alle den Gang ineget sattigr. Men
vt tog det sont et Wald seaherren og
betragtede det sont et Privilegium sra
herren. Fjrstegrsden dles gioet og
alle ga- enesd Gliede onestee Enge. Der
par den Gans itte san, der hapde 0100
050 as iso, sed Siden as de mange
mindre Gavee M herreni Sag. Jeg
Immer tun dette til vor Opaenntrins
oi ttlshndelsr. Stnlde der itte me
—- blot her et Etseaipel —- en Person i
per as de 150 Reutgheder iden soees
sehe M Littik der M san start
et san for stät-i Morde-the so
qdatskssqhi Kitte- ee der —, at
sen-M Ist-sie lasse m dema
s
Alter, som et Takoffer, Iso. Dette
pilde spre Summen pp til 87500. Man
Herren lægge ned t alle vore Vierter
Kærlighed til Sagen, saa flal det gen
vel —- hele Arbejdet bltoe udfort ttden
Geld, Herren til Its-re og megen Glæde
for oS alle.
ll. Missionsvtrkfomhedew
Et mere omfattende Missionsardeide
tdlandt vort Fall, Jeder og Hedntnger,
er jo det andet herltge Maul eller Op
gooe, sont Herren her legt hen ttl os.
Jenaer-, her er Reden stor. Med Gleis
ten kuntte ot nok sige: Dosten er stor,
men Arbejderne ere Inn fau. Med an
dre Ord: De fleste of vore Land-wand,
»Jeder og Hedntnger, oandre pas Fortas
dellens Befe. Qg hsem paahoiler det
at gere, hoad der staat i deres Magt
for disse ulyllelige Mennefker? Sol-tret
er hort: Gudsfolket. Os, iom eke red
dede fra Syndens, Dsdens og Satans
Mast, oed Trer pas — Forsoalags
Daabs- og Omoendelfesnaaden, vi, og
tagen andre have den Opgave at drive
Mission eller at vtnde Sjcele for Her
ren.
Kette Broder og Sessel-, man jeg sige
dig, hvad du ret flal bemerke for at faa
mere Missionefong. Bettenk, htmd det
vil sige at gsa fette-by og hvad det er
at pære frelsi ved Trer part Kristug.
Visfelig, ved en nsje Operveielse al
disfe to Momenter flal nok Syst-N
maslet komme frem t din Sich »O,
Jesus! det gjorde du for mig, hvod lan
jeg gpre for dig.« Og han vil da spare
dig: Vcer med tmit Ardejdr. Og her
runde J alle veere med, sont tro paa
Frelferem Der er mange Befe, ad
hvilke hatt vil lsre eder til Arbejde for
Sie-leeres Frelir. Lctd mig her lorteligl
mevste nogle as dem:
l. Ter er Karlighedgveiett.
Sitten du blev et Guds Bern, er det io
det underlige, at du her fqaet Gudg
Kerlighed Ist ud i dit Vierte ved den
Helligaand, og det medfsrte, at du fik
Karligded til Gudg Folk og alle Men
nesler, fom saa faar sit Udflqg i det
spskgsmsllls ycss llcll Icg gskc iltl
disfe Menneileig Frelse7 Jo mere, du
;tære, iaa fer paa Netsiens Nod eller
Julyklelige Kauz soa lange hart leocrt
Harmo, o, des mere Karltghed ioar ou
til hom, saa kommer du ttl at lebe at
en anden Bei, o; det er:
2. Forbederveje n. Beder uden
Afladelie. Beder for mig, at Ordetg
T or matt opladeg. Det er den For
ttostning, sotn vi have til herni, at der
iotn vi bede oin noget efter hans Villie,
da herer han os. Af Erfaring kender du
jo Bonnens Kraft. Du ved, at Herren
hprer Bannen Tit ved ogsaet, at han
derer dine Forbsnner eller Bønner for
andre. Bat-de Essempler og person-»
lige Erfatinger har detraftet dig i den
velsignede Sandhedz Herren hürer de
ydmyges Staat-. Ja, Trost-skende, sorn
gaa derhietrime i eders dqglige Toni,
ded inderligt til Herren for Missionens
Fremgang iblandt vort Zelt Herren
flal here dis
JL Satt er der Vidneoejen. Tet
er, at du Gttds Born oed Ord, Ger
ntnger og Clgetnpel taler am den Naade,
der er vederfaret dig, for dine Medium
nefker, og lever stinledes, at felo dit
tavse Bidnegbyrd i Gerninger kan over
bevise Beiden diri, at du htrer til et an
det Folc, at du er et lykteligt Menneske,
Ider ejer den vidunderlige Fied, der over
gaar al Vorstand, og der ists forttnden
ligt kan bevake dit Hiertes Zenker has
OzeiuQ
4. Endelig vil jeg neune O Her
v ej en. Den Bei ad hoflten du kan
gaq freut med dine timelige Gaver til
Herren. O, at Herren maa lunne fsre
os, om jeg scie- maa sige —- i hellig Kap
leb fkem ad diese sire Veie — scrligs
hedsoejem Forbederveiert, Bidnevejen og
Offervillighedens Vei, satt stulde der
baade vakkes mere Missionsfans og spe
et trqftigeke pg mere omfattende Mis
sionsnrdejde end hidindtii. Herren
hjclpe os dertil oed Helligatmdem
Man ieg satt videre sige til Priester-te,
Menschederne os Venner folgende tre
vigtige Eing:
1. Ved at te ud over vor Missionss
mart, ved at tage alle Gutes-nimmer
under Operveielfe, kotn di til dette Re
sultat, at der til det kommende Arbeit-I
qar til nieste Aar-wide, msc farnles til
Missiouen 02500 mindst.
D. J henhold til Onsteligheden af
en Speersitatlon sont Finger-es paa, hsor
den Stein stsl entsendet, can hldftettes
lslgende til Beil-dalag:
s) Til Indiaueraticstrtten medgqar
einseitig dow.
b) cll cesttslssisuety det er pss Ky
ßen, kraus ice l Ists sedkssnnende
outelns sow.
c) til kaput-leimen l Spd Ir
41
cata, Texas, LIM. Til Mist-innen i
Nord Dakota omlring 8200.
il) Til Oftmissionen omkking 8120.
e) Til Mellemstatömissionen omkiing
8900.
3. Vennekne vil altiaa se, at der
stilles et maanedligt Kkav til Missiongs
lassen as omkking 8200, idet Mission-pl
arbejdeme meget gerne skulde have deres
lovede Hjælp udbetalt hver Maaned.
Som enhver interesseret Leser ped, paa
hvilek det mig at udfktive Anvisnisig til
Samfundets Kasserek for lldbetaling
af disie Benge. Men hvis der saa ingen
Penge er i Missionskadseih er det tungt
og sinetteligt, seerligt naar man neb,
Missionsakbejderne trænge haardt til
bekes lille Lan. Man ieg bei-for ende
lig sige til alle endnu dette Ord kenne
Gang: Embedsbtsdke, Menigbever,
entelte Venner, Koindefoteningek, Ung-i
votnsforeninger, Yaglinge- og Pigefokes
ninget ——- Missionssasicme ere fae nase
vækende ilke alene komme, men oven i
Kober halt i Gelt-, der menges derive
til en — sieblikkelig hjælp til Herrens
Sags Fremme paa Missionsmaklem
Men vilde nagen saa sppige, hvad Regel
kunde vi gaa eftek for at vibe, am der
kam not ind til Skalens og MissionO
vitlsomhedens aatlige Dtift, da blot
dette Vinl lot paa ny at vise, hvot lidt
der i Grunden behsvedes af den enkelte,
am alle konsikmekede Mehlemmer vate
med at yde sit Bidkag —- hvad alle vis
seligen burde for bei-es egen Belsignelses
Sinn-. Tant, Genau-, blot e n D o li
lak af hverl konsikmetet Mehle-n i den
forenede Kiste, bet vilbe klare alle Krat
rigeligz thi del vilde ifslge Betetningen
fta Aaksmadet i Hutchinson refulteke i
its-soo.
anidlettid modtag san disle Tanlet
til nsjeke Efeertante og Efterlevelfe, og
lad os faa i Fallesskab med Gliede hilse
hoekandke men dette Felttaab: helt med
Herren ag helt med i hang Gerning.
Sau stal vi ogfaa i Aaretå Lob komme
til at etfare en Negn med Velsignelfe
over as til Hei-read Aste og Brei-re
samfundcts Bestyrlelse og mange Sjeeleg
erlsr. Amen
Med ztedens og Katligheds Hilsen.
G. B. Christi-eitlem
For at afværge en Mis
fatstaactir.
J »Tant«keten« Nr. 110 hat Paftot
R. Anoetie n, Emigtants og Sp
inandspmft, B t o o kl y n, N. Y» med
delt Offentligheoen, at han iblandt
Grunvtvigianetne i P o t t l a n d, M e.,
sit det ;3nvttyk, at Vaftat P. P. T h o
t e b y staat ene. En saadan Bemerk
ning kan let blive misiatftaaet af Falt,
iatn itke kende Stillingen paa nett Halb.
Qg da jeg vistnok et den eneste Ptæst i
d. f. Kitte, der —- iokuden Pastok An
betfen -—- hat et najeke petianligt Lend
ikab til be kttkelige pFothold I og omtting
Potttand, saa anfet jeg det sotn min
Pligt ogiaa at meddele det Jndttyk, jeg
hat faaet as Stillingen. Og det et da
tnIn L-vetbepisntng, at Pastot Thotebh
staat midt iblandt en Flok ai hellige
Mennestet, fom tot en stoe Del ete
komne til Omvenbelse og Tko ved Past.
Thatebys Vitkfotnhetx Men maasie
tegneö beste for Methodismek Denne
Paftot Thotebys Sttllmg et vift lige
saa halt-bat fom nagen anden »Alliance·«
Qg kammet Paftvt T. til Btootlhn og
New Yuth iaa staat han hellet itte ene,
thi der finbes en tille Hjotd af Heft-end
Vennet (baade Lagiolk og Pmsteq sont
elste ham ag glcede sig ved del Liniens
Ord, han forthndeL Tillige et Pastat
That e by saa heldig stillet, at hatt
ikke behaoet at have stne Vennek udenfat
det Sasniuna, hvoki han selv staat.
Ætbsdigft
p. t. lkhieaga, Jll» d. Ist. Ang. Was-.
f I
I
J. J. sein-»g, .
l
Her-rieb aniet vi denne Sag iot for-I
handlet ritt-Juba ’ " "
Red
Et Par Orv til Paitor
Chr. Falt.
Kaste Pasiot Falckl Det et alligepell
en haatd ag hurtig Dam, fotn du i
Hftdfle Ne. af «Dansteten« ialdet net
then samle, tto as gibt-te hettens Tie
’uet, Pastat P. C. Trandbetg. Cen, ta,
tre, iaa hat du ham dsmt fam baade
Danatist, Kiliasi ag Unionist. Det et
faa det Minde, sein du ossentliq i Ame-»
tila vil steile den garnce HebusmanM
der atbeidede teolig til sit Lips Aftenl
tat fln late Dem Krist. Dette et
Daumen over hom, «ig·ennem hsllken
Sud visielis agiaa selstgnede diq i dia
Unsdomsdasr. Ds ltte alene vtl viel
I— —l
itke fer være med til at reife et Habers
mtnde —- lnarere en Skamstttte —- men
du vll endog hindre andre fra at vare
med, sont mulignis vilde. Hvorfar
komme med dette netop nn, da der er
Tale orn at alle harrt ErkendllghedY
Hvorfor strev du ilke lmud hom, de
rnange Aar, du havde Leflighed ttl del,
medens han var levende ag felv kunde
lorspare slgt Tset er dog lngen Hell,
der tar vove at sparte trl en dsd Lade.
Dog det komme-: mlg underllg for:
Medeas du nu, efter at den garnle hat
hvrlet r aarevis i sin Grav, satter ham
dit offentllge Minde, faa hat Gud sat
harn det Minde, at der er Tusinder af
Mennestek her ag hisfet, iorn prtser Gud
for hans Naadeö Redskad, Peter Chri
stian Trandbeeg. Gud give mig ag
dlg. leere Ven, at faa et saadant Minde
l Eoigheden!
Men nu til felve Anklagepunkternr.
l. DonatifL »Trandherg var be
geistret for hellige Mcnlgheder.« »Dam
Jdeal var en Menighed desiaaende al
Minnester, sonr han og andre teaende
Mennestee anlaa for teaende,« siger
du. Men dag, leere Falck! Er du da
Prast ag ikle begeistret for det samme
Er det da vlrkelrg ikle d lt Ideal, at alle
dine Menighedsmedlemrner flulle nare
hellige Mennester, faa de alle lunne
dlive frelfle l blutleer? Er det lkke rned
det for Die, at du pradrlert ,-Vlsleligl
Men hvad saa l Klagen nwd gamle
Trankst-ergl
Donatiftetne ikke alene, troede det
but-de være saa (.Jdealet); men de
troede, del kande naas her i denne Ver
den — ja, at det indenlor dereg Me
nlgheder var naaet. Qg det flal Trands
berg have leert! Hnilten llsandhedL Hart
hae aldrig, mig deoidst, lcert noget san
dant. Meget mere sagde han, at han
tkle drsmte den taabellge Drom, at
Mensgheden her thden dleo full-kom
men ren. Men han troede og praktisc
rede, hvad Guds Qrd latet og vtser,
at der stete t Apostleneg Dage, at ingen
optoges l Menigheden, am hvenr de like
traede, havde grundet Haab our, at han
var et orrkeltg ornvendt og troende Mens
nefke. Og, rnaa jeg spsrge, hoad leerte
han laa anderledes end maafke de f leite
af vore MenighcdgiKonstitutioner for
drer — og iam dort rege Forslag ttl
Menighedskoust. forlangerZ Sagen er:
Er vore Menigheder her ovre »Gudz
Mentghed,« »Kristl Legeme«, iaa lan
Ia tagen med Rette viere Medlern al dem,
uden den, sorn herer Gnd til, er et Kri
sti Lern. Men Forholdet er tnaaste alt
for meget dette: at mederrg i den Angel-.
Konf. Sde Art. tales orn »onde,« iorn
»tndblandede· — saa blande vi dem
felv ind med Vtllle og Forsat. — Og
naae du dragee lrem Trag, am »Nun
ten blandt Haben-« og anaendee det
uden videre paa Mentgheden, faa troede
jeg dag, at den Brng var nu for sammel,
og at lngen Teolag kunde gaa med paa
det. Tht hois den Lignelle gælder
Menlghedsageren, faa dltver ja Lar
donnnen den, at vl paa den Ager slet ilte
maa »luge,« d. e. Ive KirtetngL Nei,
den ngnelfe taler slet ikle am, hvarledes
der stal holdes Hug i Guds Menighed,
enen var hvorledes Guds Menlghed stal
foeholde sig til Verdensagerem betragte
den fom sin state Missiontsmark og ellerg
derude ovetlade »Lagnlngen« til Gud
ag hans Engle ved lsndens Tid. Blat
Menigheden ned igennenr Tiden altid
havde husket det i Stedet for at drage
sit Speerd llg Peter. Saaledeg leerte
Trank-berg. Han troede, at Verdenss
ageken sg lkle Guds Menighed stulde
vkere Missiansagerem Men hanteaede
laa vgl-ta, at der indenfpr Gudg Me
nighed stulde »luges,« at der stnlde
Menlgheden lstge for at lage Kltnten
fra Hadern Trandderg troede ikke paa
en Guds Menighed i Lasten; hart troedei
paa en Gnds Menighed, fam bestad all
fynlige Mennester, der vare teoende, l
og lom for at opfylde sin Mission-I
pltgt og nare sit eget Lin rettelig preis-il
dltedeGuds Ord og rigtlg ioraaltedel
hans Sakramenter. Han troede lkke at
hoilken loar helft Flok Mennester, iarn
behagede at lalde sig en Preeft as faa
Ordet iotkhndl og Sakrantenleene for
valtede for sig pg kalde stg evangellit
lutherlk —- derlor var Gads Mentghed
Nei, han holdt heiterm paa Urt. 7 asl
den Angeln tonl. !
l
Anklage eller Dorn Nr. Z. han oaeH
Illiast «Trandderg par begeistret iokw
Laeen ern de sidsle Fing. « Merr ee det
da noset galt? Er du da lkke ogiaa det?
Glader du dig iste, ja speider eiter Tes
neuelae sein Komme, da du kan sit-J
leite Herreden da da Ied, din Heil-sit
erlag stunder til? Ja, flsee du neu-H
ste, Inen det par det, at han leete dirs
et caslndcarsrlqr. Ja, rnen dectuasterl
du da del heller iste, iaafandt im du
l—
ttok Gnds Otd i Aal-. 207 Nesmk du
da vielelig alte de Menneftet for Kilias
stet, sont teor paa et Tusindamstige?
Ak og Jammer da! For mongt A»
siden bleo der lett mig« at ni levede i
Tusindaatsnget nu. Men do W spa
lafte Aal-. Li- og saa at et Havedteni
detegn paa det Nige ant, at chroelen
var banden og tkte lengete tnndc totiore
Folcene, saa iyutes icg det dog nnderligt
og lnnde ikle tto flig Late; thi tænkte
jeg, ei- Satan banden tin eller hat meet
det hidtil genneni Kirkens Historie esg
itke ek med til nu at fort-re Foltene,
hvad stal der dog saa blive ai, naar han
kommek las. Den Angst-. Konf. 17
iokkaftet slet ikke, hvad Trandbekg larte
om Tusindaatskiget, men den Leere, at
dette Rige ital biive et synligt, jotdifk
the, hvor de fromme stnlde tote et
vekdsligt Rezimente over Baden. Men
faaledec leerte ja Trandderg aldkig. For
eeften er der vel neeppe to selvsteendige
teenlende lntherste Teoiogek, fom ere
fuldtnd enige atn de stdste Tidek. Men
iaa nden videke, fotdi man ilte lan dele
med en Mand i hang Opfattelie i disse
Ting — iaa sie-als offentlig bange Kat
tetskilt paa hani og stalde hant nd for
Kiliast — det er nappe efter Kristi
Rand. —- Nej« lad os iaa iaa klare, ty
delige Beoiser sra Guds Ord, det stai
alle dsje sig lot-.
Og den Lan-e siulde take til Tkyghed,
idet ,,man vakfaa omtrent ais paa, at
Jesus kam itke fst om eet, to eller tke
Aar·« Det er ligefrem at paadntle den
garnle Trandberg noget, foin han aldkig
hackten lette ellek tkoede. Neppe gil
den Mand til Ewile en enefte Alten,
nden at han levende farestillede sig og
betedte sig til Jesu Komme.
Ttedie Anklage: Han var Unionist.
Ja, men det ven- da vel Jesus agfaa i
Joh. 177 Det flal vi da vel alle viere
paa samme Maodet Jeg ag du hat ja
da for nylig vcecet med til en Union.
Ja, men Trandberg var iuthersk Leut
oed ötongrcgationaiisteknes Stole i Chi
cago. Ja, mentan du ilte sige mig,
hvotfor han ikle blen du«-« Med san
danne Beviser anllagek du ja dig seit-.
Du stod ja i mange Aar i et gesandt-pi
giansl Sainiund med en grundtvigiansk
Konstitutiom Var det saa itle falsk
Unionismek Og iaa oidt jeg fort«tod,
nat dni niange Aar tigtig taaltnodig
der. Og mon du ikke til en Tid var
fenittei at den grundvigianste Surdej«.i«
hoc-riet sit du itke ud og gik med det
»Dansie Kieseiamfnnd,« da det itle
tutde gaa til den »Ihr-risse Mit-X of
Fkygt for falsi Unionigtnek
Og saa til Slntning tun dette
Spsigsmaah Hvad og hvecn niener
du, Pastok Faict, naae du strioer oin
»meget unionistist Valen blandt as
stle
Dette fordi jeg need Tusinde andre
eisket den gainle Tranddetgs Minde —
wen dog niest, fotdi jeg oil Sandhedeei
og triftelig Fcihed paa Guds Okdtt
Grund.
Din i Kkisio soeb.
A. Rasmusseiy
Priest.
-——-.-0-.--——
Tranvberg-MoIIuIIIeutct.
J ,,DIIIIfkeI«en« Nr. I« set jeg, at
min VIII og Embcdgbkover, Paitor Ohr.
Falck —- dreven of enindetltg Kætlighed
— her reist afdpde PasIok P. ts. Trank
becg eI MIIIvesJIIIckrte oed III give haIII
Plads Iblandt stumm-. Jeg skal blot
—— uven at komme nat-nen- md paa
Pastot Falcks TeologI eUeI befatte IIIIg
more Ined haIIs Karlighcd —- hecIIl sige,
III Kommen hat tun heuvendt sig III
Pastot Traudbetgs VeIIIIkk og Ikke Iil
hans chndek oIII Biitand I denne Sag.
MeII om han« III-Ihrr fremdeles snske
III isre Kkig mod den sie-de, hellige
Mand, da hat jeg IIIIII dekIIIIod. HaII
vift Ikke hellen
J sit Kot-s Dinge firIe han OkchImod
leIsIeItIe, var beider-I med Cmmand
og oile Eget III SpIdsbokgnq men IIu
et den-It ioIpIme Sjal hjemme hos
Huren, book haII IIydu den full-komm
FIedI Samfund IIIed IIIIIIIge Hellige,
fom han her IIIIII Iocsen IIIIeIIl Firma-.
Hm hat Fde I HIIIImelekI. Bad ham
ogfaa have Fccd pas Jamm- Og vi,
hans Beamt, oille ogfaa geIIIe have
Loo III I Jud at Ieise denne Den-Ins
Tjeaer II Mindesmtkrke.
I).I. Norme, Wis» II Aug.189-,
J J- LItdsig.
Its-i sei-I m saisusssacrm Ins Ism
soms somit-.
stif- WUII Its-u sit VWQIYLTU
W UW Ida-IN FAUST ukaJlsisskm
OLWKHEIIJI «
