Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 16, 1899)
hebt state klistsssoci --------------- " spii HH j! ’ Wsk » z ( -. " Nk. 32 » Blair, Nebr» Lnsdag d. 16. August 1899. , , TM 8deAarxj. Scjr paa Filippiuerne. Ma( Armut staat Jnluraenterne vkd Sau Irrwahn Sammenivcekgellen mit-set Talrige Stier-kramen Jnlncqeuterue melle fig til lsage mad Nord· Den 9. August madtog K ri gib e partementet Telegrarn fra Gen e ral Otis om, at Mac Arthur famtne Dags Morgen hat-de nngrebet Jnsurgentetne. ! Mac Akthur siod rned 4000 Mands imod en Jnlutgenthar paa 6000 Mandj ved Sen Fern an da. Angrebet tog" sin Begyndelse Kl. 5.15 am Morgenen —- og Kl. 10 var Fienden jaget 5 Mil pp mad N n ge les. Ggentlig var An grebet besiemr til d. 7· ds» men paa Grund as Regn maalie del da ungüns an felve Lampen fortælleä der, at vore Tropner ryllede sitt frem, men paa Grund af Bannen og be foregaaende Dages vaade Vejr var Max-schen tun-ne lig besocetlig. »Der blev kampet langg den hele lange From, sam vare Tropper holbt, sksnt der var nansteligt Terrain fachen-. Sine Steder vadede Tropperne gen nern IF Fodg Tend. E Te lcempende Regirnenfer, 9de, 121e, J lode, lfde og Mde regulæte Jnfanteri" og ölde Iowa, gik frem i farslelligei Hold. Oberst Bell med Leide gil farrest og tag eiter en kort Kamp Ba col os. Dei par läge i Daggkyek. En pansret Jernbanepogn, armeret med flere Kanoner gjorde lysi mellern Fjens Verne. General L i s c o n e b s Kam pagni gik saa rnav Vesi, ag General W l) e a t o n mad Ost. an Artllleriilden foarede Fienden lun faagt, men da Jn fantekiek rykkede frem, bleo hans Stad ning heftig. Men Jawa og Tde Infan teri sicrmede under Dakning al Jeru banekanonerne —- lveers over Maismars kerne —- lss paa Fjenbens Skanfer — og han maatte Irrekke sig tilbage. Slsnt nagle af Kananerne bleoe staaende i Dyndet, rykkedes der dereiter frem i Nardsst og Nord-Defi, og Kl. 10 kam 17. Jnfanteki i Kamp med Fjendensl Hopeds styrke —--- i Netnrng af M eric o —- og iacntidigt drog var Hovedstyrke stadtg imad Nardaft —- ag hetrab Alten kunde Mac Arthuk flaa Lejr tre Mil fra det vigtige Punkt A n ge le g, hvar Jn furgenteknes Proviantaplag laa. Vare Tropper havde da taget Sau Anlaan, ag efter at have amganet Fienden veb en «Flankebevcegelse, tog de ogsaa C a l u lut —- Anden Afdeling naaede ud for Potac. , ( Bott Cav var tun unge, 5 omoce vg. 29 faul-ede, denmod hat-de Jufurgens tetne et Tab as lW bebe og Wo iaa- ; lede. J Allerebe femme Aste-n opgav Instit-» geatekne Potac, eitekat have sprang-» den hemmende Ktudtfobnk I Luft-n . og Mac Aklhut kunde iaa lade Trop-« peme udhoile hele naste Dag. Kun foketogcs der talrige Recoguoscekinger. Under Majas IV tie n tmngte en Af deltng endog helt op til Angeln-. Sau bekedte man sig paq at taqe Angeles — og det blev let nok. Eiter en thognoiceking d. Il. ds. viste del sig, at Jnfurgenteme pure udenfot Studoidde« og sen-re satte de Jld psm Aug-les og foklod den — stadig i notd lsg Retning. Mac Acthur komkolleter fanledes nu hele Landet fyd ior Angeld-. Sen-re hat der fundet ruhige Star myvstek Steh. Saal-des ved SquLouis i Lord-Ah og i Ssnvags ved Grengua —- begge Siedet flog Gewissan An gkebet tilbagr. Nogle Kanonbaake have ogfaa kampet hist-ist Ei Pat ka fm Lampen: Da 17ve Infanteri nærmede sig Ca iulut, san den en Gruppe pqa onst-ins so Jnincgmm udeuior Bpm under Faust-IV Neste as dem sit-alte han dmsetskjm for at visi, at be ikte hat-de Band-m Kaptajn hatt mer mete stg med en Afdeling. men gkk for sigtig M Bart-. Da Amerika-mu dai paa 200 Yardg Aistand, aabnede Jnsurgentetne Jld; nien Amerikanerne dsiede ai og kastede sig ind i et Krat· Jkke en Mand blev lautet. Detpaa fendtes det- Jnlntgentekne en Salve, sont dtagte dem til at tage Flngtem Gennetn Fanger et- dek bkagt Bad am, at en Officek, hats Signalement paslek paa Maon Rockefeller, der for fleke Mannedeksiden farspandt, ap hvldet sig sont Fange ved Jnsntgenterned Knatter. Dei-er agsaa kommen Bad ira sztnant G tltnoe e, det- dlea fan get sammen nied 2-t Kommen-tm Fan getne dltve godt dehandlede. Summe Dag, som den onttalte state Kantp fandt Steh, havde man ttavlt iselae Manila. Dei var netnlig op daget en Samtnensptetgelfe, hvis Maal var at myede alle amer ikanske og eukopaiste Borgere i Byen — og stitke Jld paa hele Historien. Men allerede i nogen Tid hat- de amerikanfke Myo dtghedek haft Mistanke til den Mangde fkedeligt ndfeende Filippinere, der sagte ind til Manila og foregav, at de nilde anerkende Amerikanettteg Oderhajhed ag tage Fredens Syslet op. Prenest Generalen tog sig for at anders-ge, og snatt opdagedes det, at det hele var en Samnienlvtergelse, ag at der indfmug ledes en Mtkngde Vaaben til Byetr. Lige efter Midnat d. 9. ds. sendteå General Ames med et Kampagni ned til en Eigentuan have Sammeniaar gelten haode sit Havedkantor. Man omkingede Hutet og aktestetede en Del, vtftnok Ledekne. Andre flygtede dort —- ovet Hudtagene. Blandt de ane siekede ete flere af Aguinaldos Offtcekek. General Otis og Regekingen. Der hat- vaket satt megen og meget fokstellig Tale am General O t if Dog tighed ellet Udygtighed fotn Gnaetnsr ag Leder ai Krtgen mod Jnint·gentetne. Nogle ventede en Stund, at den ny Krigsmtnistet vilde ftatage Ottg Konttnandden —- inen dette hat langt fka stadfastet. Kun oed man, at E lthuI No ot vtt as al Magt ftenime Ktigens Gang, sende fleke Troppet ag Banden —l at Kcigen kan faa Ende. ! Hvak ltdet der var i Historien am ! Otid’ Ttldagekaldelfe, oifek den Om standtghed, at hans O p e r at i a n s-» p l a n e r just ere dlevne godtendte. Pla- T nen angaat det Felttog, sont stal matt frettes, saa snatt Negnttden opharer. General Otls vedbliver at verre Ge neralguvernar over Filippinekne. Mc A rthu r bltver sat i Spidfen lot et af de militake Tepartententer paa Len Ln ; o n. Det fatntne galder Ge neral Lan-ton, saa at dtgie to talt praktisk skal have det militcere Styre over Felttoget; tnen Oveikommandoen all, sont htdtil, blive has Otta. W— En O vesæncs. Amckilanflc Matincioldatet i et Sammet-find med de iudfsdtr. zra Admiral W at io n er der til stigsdepaktementet mdlsbeu Meddelelse um folgende: ,,Naxko, Kaptejnen paa »Maai1a«·, loprettede den lobe Juli et Fyttoarn ved Her-o Melville, Balabac, Phi lipp l n e r n e, og hejfede Flagel med de galdende Hotmorer. Ved sln Til lmgelomsl den lade Juli, faudt han ls ocebnede M o t o e k i Besiddelse of syr taarnet. En Afdeling, iom glk i Land under Sekondlsjmcnt E. L. Blsleces Komme-avo, msdte Modftand. Jener Tab paa vor Side. En Officek og en wenig Soldat as Fjendens Styx-le blev dreht. Dinge Monalo,H-o ding for M o t o e r n e, blev dreht; iyv toges tilfangez to unvveg. Afdellngens Hepding par meget upopular blondt Befolkningen paa B al a b a c, fort-i de ltygleve hom. Fyket er quer bragt iQeden. »Ma »nilq« hat landiat en Styx-te af Mari, nesoldatet. »Chotleston« et paa Besen til Bolobac. Den vil yde Hjtelp, hoio del tiltetenges.« Øett Bolaboc ligger i Sydvest sot Den P a la w a n, sotn er den oestligsle as de philipptnske Dek. Lysel ska Fo rel, som bleo opkettet as Kaplesn Naz to, kan sees paa en Assiand os 25 Mil, og det ansees sok at oæte as stor Belyds ning sak Sktbösartem da del ligget i direkte Linie tnellettt Sittgaooke og Stettdekolonierne og Oel-ne mod Nord. Oen er 22 Mtl lang, og isolge Oplysnittger, sont er iKkigsdes oartetnentels Besiddelse, hat den omltent . l,10l) Jndbyggete. T isse Folk er det, sont i Admiral Watsons Telegkant be skrioes som Money et Nonn, der anoendeg over Beboetne as Zuluithttos s pen. De er Mohatnedanete og delragles sont del mest ktigetske Folki Philippinerne. Hooedstadem Balabac, hat en Besolkntng ptta ZW. Den spanske Negetlng opkettede en Milliar statiott her t 1857. Den bestaat os Bat-akku, et Hospital og ett Festning ( »Manila« er et Skil), sottt hlev laget sra Spanietne. «.--- -.————. Kattal- Projekt. Ett Bandvej sta— Lake Sttpctiot til Mississippi latt godt ttdsstes. Platten otn at oygge en Kanal sta Lake Supetior til Mississip pi-Floden betragtes as de Forenede Stoters Autoritetet sont gennemsotlig, tnen ikke sottt paakrteoet nodoettdig. Folgende et en kortsattet Gengioelse as de Slutniager, man kotn til ved den llttdetsogelse, som er sotelogel as assi stecende Jttgeniok J o h n K t e y under -Majot Seat s Ledelse: l. At en klanal ska Lake Stipettok til Mississippi ved Muttdingen as St. Ctoix Floden, 40 Mil ska Minne a p olts, med en Vkedde as 80 zod og en Dydde as 5 Fod godt ladet- sig uds stre 2. At en saadan Kanol oil blioe out tkent 210 Mil lang og oil komme til at koste ontttent 86,012,5W. «z. At Otnkostttingett ved dens Bed ligeholdelse og Btug oll delolte slg til omttenl s5550,00u pt Altk. 4. At detsotn Folge as site vel uds slytede og tned htnanden konkttttetettde Jetttdatteliniey sont lober patolelt tned og t Natheden as dett poatcenkte Ritte, sotbtndettde de santme komnteks cielle Ettdepttttklet, og lldstgt til slete Jetttdanet indett nogle Aar, at det sotn Folge as den koste Skibssartssæsott poa Grund as dett lange og strenge Vinler, : og sont Folge its den ltettgeke Ilittte og den tneget lckngete Tib, der oil tiltmn ges ved zotsendelsen as Bat-ec, samt at det sont Folge as Kanaleng Bekosteligi hed i Satntnettlignittg tttcd de Fordele, som kan opnaaeo, lkke katt siges, at »Ka nalen er paakmoel ttodoendig. Stats-NU11evek. Ohio. Ny N ing. En Zuiring et dannet i C inc i n n ati, med en Kapital af 40 Millioner DOHRN Navnet paa den er chsisxpisgabolu Hin-r («uiik··()li(l;iicd coal Juni Tritt-it cu. Selskabet em faitek W as 102 Kulgrubek paa Moosa gahela Niver samt he»le Kuliranspokien melleni Piiisburg og New Orleans, indbefattek 4000 Kul Berges og 200 anipskibe. Selskabet vil faa Mono pol paa Piiisbukg Kul iaiigs Ohio og Mississippi Nin-r med 6 Elevaiots i Cincinnati, Nun Okleans, Vicksburg, Memphis, Louisoille og Baton Neuge. Kentucky. FokhsjetAkbejdslsnnemAlle Mineeieme i M idd les bo ro Kuldis stritt hat meddelt, atde vit forhjje betet Akbejdekes Lin med Z Procent im l. September. Omtkent 1200 Kulgravere vil nyde godt af den-. Nebraska. Stor Brandukykke i Omaha. Ved en Brand, fom udbksd i Mein-H Cltmnjteal Cu.’S Bygning Onsdqgs Aflen, blev 4 Brandnmnd drehte, og to alvoklig fastede. De kom chrmäng med en elektrisk Trank-. En af Brand mcendene, Charleg A. Happer, kom sig eftek Rystelsen, sprang op og udbrnd: »Du feiler mig ikke anget, jeg kan sein«-. Von hnvde tun gaaet et Par Sktidt, san faldc han om og dabe. Ska den qnslaas til Z40,0t-su —Mage til dette Aars Av ling hat man aldng set spti Nebraska. Alt sit-toll gmin er i Ents- Af Hvede hat Farrnetne nolet 50 Millionek Bufhs eis, og det stimme Antal Boshels vil de faa tilfammen af Rug, Havre og Byg. Majsavlingen blioer 800 Millionkr Bufhels, hvis intet Iheld nn ftsder til. Arbejdete hat iaaet fra ZE. til Zif. pr. Dag. J de foriøbne Aar har de ikkc faaet mere end 81.50. Wisconsin. L y n n e d f l a g. Englebert Jerseleyg Lade, 6 Mit fra Camp Douglas, blev den Ade ds. kamt af Lynnedslog. To of hnns Sanner blev dreht, og man itygter for, at MM Jerseley heller ikke vil leve. Jerieley var i Fard med at fpcende Henene fka Vognen, og Mrs. Jetfeley siod bog ved den. Hendes Mund splte næsten ikke det mindste til Rystrlsen, SonnetnesLig var skkækkelig fort-raubte De stod paa hver sin Side as Moder-en — Sporvognsstkejken i Gan Claike er endt. Kompagniet hat atter antaget 15 as der-S gamle Arbejdere, og sit give dem 15 Centg Tinten. —- Hqgl og stark Bleft giorde siot Odelceggelfe i C afhto n den lltes ds. Mange Hofe i Byeu bestadigedeg, og Tobaksavlingen, svm laa paa Umi kets Vei, sdelques. — En lille Totnado gik langs Mississippi den llte ds. oggiorde adstillig Stadt i Vernon County. Vatst fynes den at have raset omkring den lille By Stoddard, 12 Mit Syd for La Crosse, hvor Vind og Hagl led- I sagedeg af et Skydrud. » Michigan. To fmanldebrande i Detkoit den ft. dg» kmvede fire Oste. J Lober af otte Dage er otte Mcnnefler døde i Detkoit sont Folge af uforsigtig Omgang med Petroleum. Alle havde hældt Olte paa Kullene i den-es- Kege ovne for at faa det til at bmnde hurti gere. Nord Dakota. Mangel pa a Farinarbej dcre klagee der over i tsgnen onikring Grund Forts. Arbejdeme forlasige 82 IO om Tagen, og mange Stedei forlanget de fm Ist-TM til VE. Der er ogsaa Man gel paa Haandoækkere. Indiana. Forleden Dag erplodetede tre Ktndts fabrikker iÆtna tillmrende Ema Pun ·1(-i· Cu. Aarfagen til Erdlosionen var Brand, fom begyndte i den ene Fa brik og iotplantede sig til de to andre. Jngen kam til Stude, da der gjotdeg Alarm faa tidlig, at alle fis reddet fig. Ernlosionen var saa voldsom, at den tyftede Jorden i Valpakaiso, som liggee 15 Mil versta Det Stof, fom (1·ploderede, var Dy namit, fom netop var under Fabrikation, Tal-et auflas-es til O5,000. Colotadm Jernban eulykkr. Lokomotiv spker og Fyrlmdet paa et Pasiagektog paa Southem Pacisic Bauen blev stoldet ihiel, ved at Lokomotiv og 0 Vogne gik af Spoeet mer ved Lo s B a n vg, den S. ds. Tte Pasageme bleve haatdl faarede, og slere andre sik ubeiys delige Kotestelfein Aar-sagen til Ulykken vat, at ethle paaPosivognen brakkedr. —- J ldlss. 6 Brandmcead kom tilSkade ved enBrand, fom udlmd d.10. ds. i Star G- Ltvens Restaurant. Jl den sptedte sig til en Saloon ved Siden af et Logishug. Alle Bygningek var af ; Tm og tun to Etager høje. Pludselig falbt et af Tagene ind, og Braut-wande ne begravedes. Man hak Hnab am, at alle vil komme sig. Minneiota. Jernbaneulykkr. En af Vognene paa et Passagettoq paa Milwaukee Bauen kam les fra Reften af Toget nær Th e i l m a n, Wabafha County, gik hen over en Bro 200 Fod lang og 50 Fod hei, styrtede intod en Forhsjning og val tede. Pasagerekne slap fta det mev Strecken og Nystelsen. —- En sorgelig Ulykte hændte Torsdag Aften oed 10 Tiden ved Lake Hat-riet· Et Selskab bestaaende af 4 Persoan var ude at ro. Det var Miss Ida Olsen og Misö Ada Tr a n g e n, begge anfat som Opvattm skeri National Hotel, samt Si gurd Rudd og Julius Stein, der arbejdek for Skræddetsiktnaet Brown Bros. paa Hennepin Ave» Minneapo lis. Lige for de fkulde til at ro i Land, stulde der stifteg Sæher; nten hetunder bsgyndte Baaden at tage Band, ogspr man vidste et Okd beruf, farsvinder Mifs Jva OtfcnagSigurdRud d iztgybet, uben at der var Spor at se Iefter dem. De to andre klarebe sig ved at tlynge sig til Bosheit, indtil langt om strenge Hjælv tomtil Stede og bragte dem iLand, hvok de sttaks kam under Legebehandling og slap iøvrigt fka bet cned Sktækkeu. —Kebmand Geokg Hoffman paa Jackson St» St. Paul, bcev nylig anfaldet og tmsten teoet i Stykker af It rasende Baldogge fra et Hus i Nak heden af hans BopæL Hundenes Eier Inde com til i sivste Lieblik og frelste ham ira en foksmcedelig Ost-· Hoffcnan hat udtaget Arkeftokdke baade mod Hun dene og deres Eier. Jllinot6. Dræbt oed Lynnedslag. MIs Josie Linds t4saarige Dotter blev dkabt ved Lynncdslag d· 9. ds. medens hun om Morgenen plukkede LEbler i Hauen. Sidste Nyt Udlandct. Dunan Sagcns Olut ningsult. Tca hemmeligc llndcclogclie —- Of fcalig Vidncfortlaking —— Treu ius’ cnc Advokat, M. Labori inwi. Dei fokfcerdelige er stet; det, man ymtede om, at Genera lstabens Leder-e onstede at gare mrd Dteyfus, har citopfanaiiieret Franstmand udført imod den ene af Di«eyfug’ Advokater, den over hele Beiden for sin rammende Vettalem heb og sikre Klogt berømte Advokat M. Labor i. Da han i Mandags Mor ges begav sig til Retssalem blev han bogka studt af en takvelig übscende Mand. L a b or i, der var i Folge med Oberst P i c q u a rt og den-its Svoger, segnede om. Flere Person« vare Ofen vidncr til Alte-much ogs Morden-IS Signalement er imiagtigt opgivet, men natutligvig er han ikke bleven fangen. Dei heddcr sig endog, at Politichefen fka Paris Lager sig Sagen meget let. Der blev inart hentet flere Lægek til L ab ori, som var bkagt til sin midlersi tidige Bopckl i Nenn es, men Lagecnei have tun kmge Hand om hans Liv, da( hatt ooeni Kobei nylig hat overstaaet en Tyqu. Da beste fsygtelige Budstab com til Retsialeiy blev der sclofslgelig sior Be styttetse —- en Mængdes Journalister have sitzen genntmstsvet Egnen for om mutig at finde Spor af Mord-rein » Hidtil vog sorgen-. I Det egenuige Anspac for Fotbrydels sen —- hvnd enten Motdeten naaede sin ;Hensigt, eller han egentlkg havde til mntt Piqnart den drehende Kugle — sont nogle mener —- paahviler spkst denBande Slynglel i den franske G en e kalstsb, der først om Lordagen led et vældigt Rede-lag i deres Modsiand mod Dteyfus’ Frikendelse —- cnen der næsi paahviler det den sntudsige Pariser Boulevardptesse,foin1il enhver Tid og Ined Elnvendelfe as de lumpnesie Midlek hat ophidset Pødlen imod Dun fn«5’ Edle Forsoarere — den Presse, der aldrig vil Sandheden og Retfærdighes den. Men idetvi paa Grund nf Plads mangel maa renoncere paa videke at ad vikle, hvad denne afskyelige Forbrydelse Lan faa as Jndviikning pna Fing-Bret tens endelige Kendelfe, fra Vidnetnes frygtløse Erklæringetx paa Dreyfus’ Fotsvarercs Mod og paa selve den nn klagedeg Haab -— gaar oi over til koste lig at otntale de vigtige deneforklm ringer, fom ere faldne i Sagen. Eiter del offentlige Mode, vi side ow talte, hat Jirigsrekten i 4 Dage Stumm ftudetet og optnget Fortlaringer over den hemmelige Dokumentfamling. Om dens Resultater i faa Henieende hat der — som er sporede — været mange for skellige Gisninger ude, men tun eet slaak vi Lid til, at necnlig Deryfug’ Styld er aldeles nbevist. J kadags genoptogks den offentlige Vidneforklaring, og her forefaldt meget vigtige Vegivenheder. Hovedvidnetne oute forhenv. Pkæsident af Republikken C asimit-Petier og Generalstabens Leder, General Mercier, der var Kkiggminister undetC a s i m i r-P e k i e r den« Gang Dreyfus dlev dpmt. C a s i m i rsP erie r udtnlte sig indgaas ende om Sagen; han hverken erkckerede sig for eller imod Dkeyfusz men benag tede den af Dudqu Fjender san meget benynede Omsmndighed, at Kuptajn L e dt u nieste n au lt stulde have med delt horn, (C. P.) den daværende Præsident, at Dadqu havde aflagt Tilftaaelse overfor ham (L. R.) Han erklomde fremdeles, at der paa den Tid flet ikke var Fare for Krig med Tyskland, hvilkct Generalstadslederne have paastaaet for at finde en Grund til, at de hemmelige Dokmnenter, hont paa Dreyfus dlev dankt, itce dleoe sure lagte denne og hami daværende Advokat, M. Dentange. nge mk imod denne Erklæring nd talte Mercier, at der den Gang var ovkrhcengende Fare for Kris, og at Troppcrne var-e mobiliserede nl Gran sen. Da Mercier havde aflagt dette Vir negbyrd —- uden at ane, hvad C. P« haode vidnet, reiste C. P. sig op og for langte at kaufman med Mercier ved næste Mode Flere dramatiske Optrin foreialdt, navnlig da Merci er erklck1«ede, at hvis hau kunde indse, at Trepqu var askyls dig, vilde han sige det. Da sprang Dkeyfus op, stillede sig hvast og bestemt foran M erc iek og erklcerede: ,,Dette er, hvad De burde gere, hvis De giorde Detes Pligt. Oele Auduoriet applauderedc, faa Retgformanden maatte erstere, ut han vilde lade Salen kydde, hois man ikke foryoldt sig relig. Senete paastaar de Dreyfus-fjetidlige Binde, at det var tun de udenlandste Kortefpondanter, der applauderede. Vigtigst var Mandagö Sessionem De to Vivner blev kotifronterede og kkydsfokhøttr. J Siedet for La d o r i, der desværre tkke kunde foketage denn Akt, holdc Dem a ng e dem M Jtdem Stpndt Me r c i er dleo ved sit, fremgik det tilstmkkelig af Joch-km at han har simpelthen lavet hele den davcetende Mo bilifering felv — og han hat hieb C. P. optmadte bestcmt, Mercier deri mod talte fcygtfomt og sagte. Senere blev andre Generaler forhstte; de sagde naturligvis alle som Maria-, at stsnt Eftekhazy hat erklkeret, at »Bor derauet« et strevet af haue, anfaa de da for stkevet af Dreyfui. thd stucde de arme Mennestek stre, siden de pprtout ikke vic Sand-jedem Were meer Gang.