Omaha, Nebe.
Kette Dr. Rednktor!
Ttllad tnig igenttcm Der-s kæte Blad,
nejk hvad siger jeg, gettnent vott Vlad,
»Dansieken«; tht tttt hat vi jo, Guds
Born. vort eget Blad, hvor vi kan tate
nted og meddele hvetandke, hvad det
fokegaar kundt ontkrtng t Vort Sant
fund. Gud vaere takket, at jeg for
medelst hatte Nnade tot tegne tnig selv
med i dette Samfnnd.
Jeg hat l lang Ttd lætt »Dantket«en«
og lckft mange Meddelelicr fta mange
Pladter, men ikle hat ieg set noget fra
Otnaha, og ieg hat ttot matt, det oak
markeligt, og ntt hat jeg saa felv be
sluttet at meddele ltdt hetfra faa godt
sont ieg formanr. Thi jeg drtftrr tntg
til at tro, at mange af »Dansketetts«
Læteke vtlle tntetesleke sig for at hoke
ltdt hetfra og fra Menighedett her.
Her er en lille Mcnighed. Vt have
en godt bhgget Kttlr og et godt Beboels
seshus ttt vor Prceft. beliggende paa
North W. St., tnellent Burdelte og
Grant St. Denne Ejendont er ikke
saa lidt verd, og hat-de vi den udbetalt,
sad vt i temnteltg gode financtelle For
hold, men ot etc jst ttke mange, og ttdt
lan det jo vcere haatdt not med vore
Pengesager, ntett vi ftole paa Gud, og
saa stal det nok gan.
Aantgltoet blandt vore tæte Lands
tncend her i Bhen staat degvckrre langt
ttlbage, thi af de ca. l(),(««) Dansteke,
sont ete her, er der vel neeppe :««)», sont
man tatt sige bete-get stimme Dog
lovet oaete Herren, jeg thue-ex, der kont
tner slete og flete i vor Ritte, og blattdt
det meget, vt have at talte Gud sor, er,
at han hat fttllet en god Tjenek i sitt
Mentghed her, thi hvok Gudo Qtd for
khndes, der oil Stæle nettes og Fredens
og Kætlighedens Evangelntm lhfe i
mange Mentteskets Hjettek ttl et evtgt
Lto t vor Heere og erlier Jesus
Krtstus.
Bt have en godt befogt Sonda go
stole, og Sondagslkolelærene
arbejde med Jver i deres Tjeneste, og
Frugten detaf stal silkert not kendes.
Vi havde en dejtig Bornefest i
S s n d a gis for Skoleno Born. Vt
fatnledeö paa vor sædvanltge Festplado,
Hist-liest llill, hoor vt fang og
Laterne talte til Bot-neue og Botnene
ttl os ved Striftfteder, sont de leere t
Stolen. Derefter morede Bornene ftg
med Leg, og vt celdte nted Samtale og
Sang; iaa lom Appetttten og fstte
Madltttvene stem, og otn det nu var en
Folge af stillet Hunger ellek at de
velsignede Gut-s Ord, som Herren
havde dthsset ned til os, eller as de take
Bot-nd vatighed, nol er det, at efter
at Pastor Christianfen hat-de
talt nogle gode Ord, tæcltg til os For
celdre, faa kont Lysten ttl at lege op i
os ældrr.
Pastor Christiansen hat- beghndt
at holde Hocrdagsskole for Bor
nene, og det shned sont ont den vtl bltve
ttgttg godt bei-ab Gud velsigtter vg
saa filkert nok dette Arbejde.
J Torsdag hat-de vt Bett-g af Pastor
Ntelien og Mission-er Clausem
sont talte ved Modet i Kitten otn
Atem-.
Vor mets stiften og Dotter ere
lhge og fettgeliggende, mett faa vtdt jeg
ded, ere de i Bedrtttg.
Til Slut en venlig Dicer til alle
Vennet fra Pella Mettighed iOtnaha.
En Meddeler.
Ftentont, Neb.
Sondag den Iz. Aug. vil der blsve
afholdt Sondagstoleszeft i Piekceg
Gewe, veft for Fremont. Pastor A n
l e r hat lovet at vceee til Stede. Alle
etc venligst induan
— Student Skst t, der i Sommer
hat arbejdet her i Sternent, akbejdee
nu for Andeew Niellen i Squndees Co.
Kandtdat S o r e n le n fea Donne
brog, predilede her i Kirlen Onsdag
Alten, og i Torsdags paa Balletnr.
—- Sidfte Foraar vedtog vort æeede
Byraad, at fokbyde Bicykleridning pas
Vyens Faktor-c Det var sillert en ad
mcrklet Vertagb Men nu forleden
vedtog bet san-me Byraad, at ophcevc
Forbudet. Der maa nu igen ksees
paa Fortovenc undtagen fra 7 til U.
Aste-L
Det var sillert en paarlig Vedtoegt.
Men de lau jo ikle alle vcere liqe gove.
Veroua, Clqy Co., Neb.
Den 27. Mai kom Pastok Simonien
im Nustin hekttl met Familie, vg Sin
Iag den W. hat-de pl Gubstjenefte i
Mission-how i Verone, hope der bleo
talt til ei med Kraft es Banne nd im
Joh. 8,1—21.
—Pasior Simonseii hat ja ov
sagt sln Missionz Bikksomhed ber; vet
var so et Sorg-ne Biidlkab at here.
— Forrige Tiksvkig til vi en nie-get
god Regu, saa at alt set« lovende nd
igen. Det var meget tørt sorindeii
En Del as Bintekhveden er omplajet til
Majsmatket.
Nemah, Wie-.
Nogle as vore danfle Kontral iirer hat
sorladt vor By soc en Titn Thom
fe n Bros« er for nogen Tid siden reist
til Eau Claire, Wis. hvok de opsørcr en
stor Mslle til Bann-Industrien Dei
Stylke Akbejde vil nol tage dem hele
»Er-minnen
Anton N ielsen er reist til Wit
tenbetg, Wis» hvoe han slal opfore en
tenimelig stor Bunt.
—- Onsdag Ascesi den es. Juli hsvvel
Ungdomssokeningen soranstaltet et
Lan-n Swial hos Eilet Hausen. lin
ksnsnm og Kasse sekveredes. Alte-uns
var iniul, Des-get stort,Asseetningen gov, «
og alt gik livligt og fern-jet. Over-»
studdet er til voi- Stole i B la i r.
El Par sman Piger gil ont fka del ene
Bord tll det andet og satt-ad Blomster,
»Not- en Bnlet, den loster 3 (Feiits, det
stal være til at bygge en Slole for i
Nebraska«.
Tal, J take smaa! J hat vilt os etldke
et godt Elsenipel Tag alle iat i inni
nie Ensold og Troslab, saa sit vi ille blot
samle 5 men 15 Tnsinde.
— Mandag den 24 Juli loni Dr.
J. W. Hausen her til chn J
Lnkdagö havde han travlt med at flyite
ind i sin nye Lejlighed. Dr. Hanien
stal have Bopcel og Kontor i Mr.
Slone’sByzning, med Opgang ved siden
as Manufactures Bank. J. W. Hausen
er dansl og vil gerne anbesale sitz til
Landsmann
—- Miss Ni e lle n hat været svg og
iengeliggende en Maaneds Tid al
Sniitte sra en Gistplante i Hauen.
Let ec anden Gang i Sommer, dog er
Faten igen asvendt.
Ratinc, Wis.
Pastok Hohn venteS ttlbage fra sin
Fetterexie t bis-se Dage. Braun-ne
Jctelien og Hansen,(shtcago,21n
dreasen, Racine, og Ida-rup, Eih
kofh, have betjent Menigheden t den for
lsdne Maaned.
— Jmmannels Mentghed hat
tobt Pastet- Ksldsigö Hu- paa Lafayene
Avenue, ltge oed Siden af Knien. then
dommen skal benyttes M Preesteboltg.
Menigheden vil iEfteraaket opfsce en
stot Stald, der vil tunne tumme 7——
Spand Heste, faa behsue Landmand,
der bespge Jmmanuels Kirsc, hoc-ten at
have Kaketsjet staaende paa Gaben ved
Winter-ji« eller at detale for at faa
Heftene i Stald under Gudgtjenesten.
Stalden blioer san dyb, at baade Heste
og ngne ville komme under Tag.
—- 84 Bsrn bei-ge Hoerdagsskolen I«
Jmmanueltz Kitte. Student N i elfen
fka Elk Horn er Baker«
— Pastot Jensen er paa en ;
Ugers Missionskeiie ude vest.
— Paitok A nd keas e n et nu flyttet
til Prastehuset No. 520 Lafayette Ave
nue, lige oed Siden as Jmmanuels Kiste.
—- Mon ikke Nacine vil vare den
bedste By at apstille Mindest-neu for
Trandbetg i, hois nu Tanken san blive
vikkeliggjoctt »J Racine er jeg hiern
me«, fagde den gamle Hadetdmand, da
han den sidste Gang var her.
Minneapolis, Minn.
Vi faar attet meine am et mirs-ris
1-31·ty. Denne Gang var det var Pete
steieue,sdet gjaldt. Det var Ortsng
Aften sidsie Uge, og Antedningen i Fru
enö Fsdfelsdag Man famledeg ved
Hirten og beng stg derfra i Flok og
Folge til Præstefolkenes Hiern, fom
inakt var fyldt as ca. 100 Mennefker.
Da man saa var kommet noget til Ro,
blev der fanget et Par Sange og holdt
et Par kokte Taler.
H. Andersen talte paa Forfami
lingens Vegne og snstede Fetzen til
Lylte iatnt overgav hende sotn Fortsetz
dqgggqve m Wiss-»I- hesacl" Singt-r
Symastinr.
Pastor Nielfen takkede paa sin
Oustrus Vegne, idet han samtidig min
deve om forstellige Tildragelfer ud as
den hellige Historie, hvok Herren over
kaskede sit Falk med megen Naade og
stelle. Tillige iaa han t det en Op
munteing ttl med iornyet Mod og Lyst
at fortfætte det ofte oanstelige Wenig
nighedsakbejdr.
Mes. Nielfen sage feiv at tatte
Fokfamlingem san godt hendes Fglelser
nitod det
Man sammt-de foa en Stund, book-I
ester Kvinderne fernen-de Kasse og
Kuge. Eiter et qu Timers hqggeligt
Samme- meh Vrwftefoltene, stiltes man
hu med Inteler of, at det bringet
Glasde nt glcede andre.
Venner paa Landet havde ogsx
Taa ersndret Tom-m vg beugte om Etter !
mddagen et Alle-de of Præften ogl
Futen ! stott Forknnt og indfattet f
bred golden Ramme.
Tesnden modtog hun Lytønstningerl
iDaqenS Anledning fea Venner sjetn
og nær.
Albcrt Lea, Minn.
Mary og Kote Winthet ira
Tu red o, Webfter Gespe, Mo» var «
i den forlobne Uge i Bei-g hos Paftor
Kitdsigg.
—- Mr P. Chrks stensen fm
OIu clnnson var hernehe sidf .e Uge, dels
for at besoge tin Ssn Verthei, som hat
Beftceftigetsei »Wedges Nucfery,« og
dels i andre Eckernngsanliggendet.
—- Qle Torsgaard, en vorst,
ung Manc, kom Sondag Aften ulykke
ltg of Tage-, Ide: han druknede i Foun
tain Lake, book han i betuset Tilstand,
samtnen mel) fleke Kannnetatek, var
gaaet ud og bade. Den forulytkede,
som i lang Tid har atbejdet for F. E
(5ace, var kendt for at vceke en ung
Mund nf god Jtnkaktec indtit for nyltg,
da hon ued at komme i daatligt Selskab,
haode begnndt at dritte.
— Student N ie lfe n holdt sidste
Eondag Aftes et tneget interesant Fore
»mag over »den ydre Mission samt de
«etsistesende Fort-old i de fokfkellige
hebenfte Betdensdele«.
; Berufs P. N iels en blev forleden
Ioptaget i Memgheden, og tSondags
fbleo F. F. Peteksen og Husttu op
togne.
—- Voe Hvekdagfkole, med Stud.
zctelsen som Leeres, gaak schau-riet
79 Born eke nu indmeldte, vistnok det
norste Anm, der hat været noget Aar.
! —Baldemak Jenseits fik en
stille-Zeit isidttellge
Miss Terkildfen, Lst Minnen
potts, besogte i sidste Uge Alfred
tslausens og PastorKitdfigs.
— »N ordstieknen« er Navnet
pan et Ugeblad, sont en danst Mk.
M un th o tm, hat begyndt at udgive i
Albett Lea.
— Lew is P. Nielse n reiste sidste
Rande-g til Riceland, hvor han vil
akbejde for en Former en 8 Alaaneders
Tit-« Nielsenö Bortrejse vil blive et
fsleligt Tab for vokt Sangs-m hvor
han var den lebende Bas·
Maine.
Poltttct Undcr I)(-1)nt)" F i t h s Uns
jderiøgte Windfok Hotel for muligi
spie ak finde spinnt-se Dkikte, hviue det
er forbudt at sælge her iStaten. De
sandt og medtoge for III-mo
— the mindre end ter Jst-Weh der
tbtandt en Kvinde med et lille Born
paa Armen, sad Mandag den 17de Juli
i Municijsal courtsmmn i kahsk, de
vare alle anklagede for Drukkenslab.
— Den forleden omtalte Neger,
Willle Llulfom som nnstillede sig
blind, blev dømt til 2 Maaneders
Fængiel og til at foklade Staten.
— Et franfl-kanadifl Ægtepar, som
bot i Btddeford og hat veret gift i 3
Aar, hat ilte fcerre end 6 Born i de 3
Aar. Kosten nedtom forleden Dag med
Tvillinger for tkedte Gang. Alle Born
)ere Innde og raste.
— Frant Wilson fra Aal-unt,
fom i længere Tid hat væket i Klondite,
Her kommen tilbage til sit Hiern. Der
Higes, at Lytken har været med dam, og
Ihan stal vcere bleven rig.
. ——— Kaptnjn Kelby sra Schooner
(J Frant Leaver) gav Rapport i Port
land den Lebe Juli, at en of hans
«Mc2nd fatvt over Bord ved C ape
E l i s a b e th og drutnede. Hans Navn
var John Nielsom Don maa enten
have vcetet Svenfk eller Danik,
sagde Kaptainenz han havde for lort
Tid siden hyret ham i New York.
— Det sværefte Uvejr, iofn tan min
des i mange Aar, trat hen over Egnen
her den Liede Juli. Lyn og Torden be
gyndte om Eftermiddageu Kl. 5 og
holdt natbrudt ded, indtil Kl. t om
Ratten; det var sont om Jlden fle fra
lden ene Verdensdel til den andeu; et
Lnn stod paa Hiknm-slhvcrlvingen i nogle
Schinder oq var 300 Ase-n bredt Der
meldes om lllyller tundt om fra; mange
Hase ere brændnz Kreaturee og Zoll
drohte.
Pension-, S. Tat-nn.
Vaftor N. S. A i e l f en og Familie
var i forrige llge ovke at aflægge et Be
iøg hos Nabapmstem A. M. Ander
se n, Viborg.
—- Jomge Leu-bog Akten com de ungc
sra Menigheden her og ovettafkede Pa
itor Nielsen i Anlevning as hansl
schleunig- De medbragte bl. a. en!
snmk og vel fyldt Pengepung. Pastor
Nielfen og hans Husiku blev rigtig
glade oed denne Overtufkelfe fra deres
kæte unge og sit detoed en ny Optimu
tring til at arbejde blandt dem med
Haut-.
—fFoktige Senkt-g Form. var her
Gudstjenefte. Om tsftermiddagen
holdt Pastor Nielse n llngdomsnwve i
North Stak Stolehus.
— Abel Rosmusf en, den unge
Mand, der blev kamt nf Lynet d. 5
Juni, erttte tqu endnu. Der gaak
tun smaat med at komme til Jtrælter
igen.
-—- Pastor Nielfen var tsidfte Uge
en Tut i Blau-, Neb» til Stoledirets
tionsmodr.
— Hoffen er nu begyndt bei omlring,
Iog den vil not give Arbejde I Aar, da
; her er meget at hefte; men del er io vg
jfakg hvad man hat haabet paa og
glcedet sig sil, san det falder langtfta
besvozrligt at faa Groden, jom Herren
hat givet faa rigelig, bjærget.
Fig-Amme
UdleUtch
Russland og ltele Verdcn.
Den finstcligc Vegravelsc —- Cza
tcns chiiitidstantck — Russland
og den enrouæiite Situation
J Qnsdags blev den afdooe Storfyrit
Geoig begravet ira St. P et ers og
Panls T omtirten i St. Peters
borg, Et Kot paa Its-I Sangere assi
stetede under Metropolitens Messe·
Enkekejserinden, der ital have holdt over
ordentlig ineget as den afdode, var meget
bevceget —(F;aren og hanin Bruder M i
chael fulgtes samtnen til Graven, da
Kisten var bleven hensat paa sin Plat
forin. Sergehsjtiden gjorde et dybt
Jndtkyk paa alle de tilftedeværendr.
Dei Spørgsmaal, man nu er mest
optaget af i St. Petetsborgs diploma
iiske Krebse, er: Te onfølgeiagen.
Det fotlyder bestemt, at ()Ttareii, der
stadig er bleven skuiiet i sit Lnike mit
at faa en Sen, et nu efter Ironie-leie
rens Død bleoen faa melankolsk, at der
maa fkygtes for hang Forstanb· Han
lidet nemlig iForvejen under en Hin-kne
sygdoni. J Forbindelse hermed siges,
at han stal have til Hensigt at indsaette
sin Brot-et Michael som mit-ler
iidig C ; a r — til hans eget Helbred
er genvundet, muligvis gennem en Ope
ration.
Daakligt stemmer diese Rygter med
den halstarkige Kraft, CFaren ndoiser
over for de ulykkeltge Finner, der nu nd
vanbke i state Skarek — navnlig het
til Landet. Med mindre Sagen viele
lig forholder sig faci, som det oftere er
bleoen paasiaaet i den tyfle Presse, at
Czaketi hat ingen virkelig
Magt over sine Raadgiveie.
Det fynes, fom om der netop i denne
Tid er nagen Urv i Lasten omkking
Nuslanln Czaren hat set, hvorledes
Ft ankeig, Ruslandg Alliekede,
hat mermei sig til Tysiland — siben
Kejier Wilhelms Bei-g om Bord i
»Jsigenie« er det bleven Mode, at tyer
og franste Ssulke fester stimmen. Og
de tyste Blade ete i denne Tid meget
fpydige overfor ,,Ftedscearen,« der for
et Rats Tid siden gjaldt for en Frei-g
apostel, men nu kun hat faaet det ud qf
sin Ftedskceelighed, at »l? n g la n d hat
faaet sat Vom for rugsist Udvidelfe i
Øsiasien — og felv beholdt » Zum-Dum
Geveererne.« Denne Spydighed faar
selvsplgelig ogfaa Niering ska Czakens
Stilling til F i nn e r n e, sksnt TM
land i saa Henfeenbe hellere burde staa
sig for sit eget Orny
Til Gengald giver rusii f ke Binde
ikke uden Grund T y illa n d Skylden
for erdskonferenceng Udfald, for sqq
vidt dette ikke ioarede helt til Czarens
Poste.
Mens de to Lande faaledes Ergrer
hinanden, kommer der en forurvligende
Meldelelle onn, at Nu IIIan og J a
v an ssal veb given Lcjllghed i Totlerne
lsaa bit-andern K ore a skal være udfet
cil Tumleplads. Rimelignis er der bog
itle mere idem Nygte, end at en Gang
vi. R uslanv og Japan lommetil
at fnakke et lille Ord samtnen otn K o
k e a. Der er aldeles jagen Grund til
allerede nu at tage Livtag om denne
Sag.
Men fornuftigt er det, at Japan
for ethoert Tilfasldeg Skyld er indlraadt
i saa venfkabelig Forbindelse med K i n a,
at der endog er besteml Tale om et full-«
staeadigt Forbund mellem de to Magter
—- et baade Defensim og Aggressim
Fokbunv.
Saavibt kan del bog neeppe drives;
det turde blioe Japan altfor bkydiomt,
om del for Fremtiden stulbe bære Be
kymkinger samtnen med K i n a, del Kinn,
der hvad Tag det fkal oæ1«e, can blive
Vett. Men overfor Ruslands Uhr-Wel
feslyfter vtl et blot og bart Benskabfon
hold faa sin store Betytming —— ogfaa
til Japans egen Sttring. Fokbundet
har fotelobig givet sig Udslag iGave
ndoekfling mellem Monarkerne, ag i, at
linesiske Studenter ere fendte til Japan
lot at blive oplaerte »lulturmassigi.«
; Endelig geasinder vi R usla n d i
Fotbindelfe med T y r k i e t. Jkke ven:
Fslabeligh toertimod. Den russisie
Fredsdelegations Formand, Baron de
Sta a l, har nemlig fra Cz are n faaet
Orbre til saa vidt mulig, at faa Fre d s
.to nferencen til at bestemme erster
ligt mellemfolkeligt Mode angaaende
Balkanhaloøenä Forholdognavm
lig Armenrernes Fremtid.
S u l t a ne n, »den state Morder« i
Konstantinapel, er selvfelgeljg rasende
og frabeder sig enhoer Jndblanding i
»Hans ottomanniste Majeflcets« Privat
anliggendek.
Zlulde en saadan Konserence blioe
bestemt, traadte bog erdslonferencen
ud i vrakliske og paatrængende Unber
sogelser, —- (der slagtes nemlig endnu i
Armenien), —- og i Fald der kunde
bedkeg paa de ofterlanske Fokhold beri
gennem, havde Menneskeligheden
oirlelig fejret noget af en Triumf —i
Betragning af det tidligere frugteglafe
Noteveksleri mellem Stokmagterne og
Sultanen, angaaende Armeniere. Men
ilke blot Menneskeligheden sit sin Tri
umf, ogsaa Illusland sil sin; del fik nein
lig Ergrel Ty f I l a nd, der itadig —
ogfaa under Fredökonferencen, foler sig
fmigret over Sultanens Venskab. Og
for L jeblikkel oil Rugland absolut glæde
sig over enhoer Begivenhed, der fodes
under Tegnm Tysk lan ds Ær g
re l s e.
———————·O-———- s-—
Frcdskonfcrencen fluttet.
Ftedskonfekencen sluttede saa mcd
fertige Uge, og hat dog alttd opnaaet et
Resultat. Lad vate, at de fleste vtl
sple sig ftuffede og synes Nesultatet et
tinge — ttods saa mange gode Hooedet
lagde sigi Blød — det man dog ind
tmttmes, at ulene Optettelfen af pet
manent Voldgiftsdomftol et
et betydeltgt Fremsitidt, til Menneske
ligyedens Seit ovet Batbattet.
Den tue-sier Delegations Fotmand,
Baron de Sta a l, slnttedeKonfetencen
med nogle fmukke Ord, og fta Tron
ntngen of H o l l a n d oplæstes en Hut
stilling til Psa o e n, der hat vatet gnu.
ven, fotdi J t a l ie n holdt ham ude fts
Konfetencen, osn at vorte Sagen beoaa
gen. Og san gtt Medlennnetne hvet
til sit.
Den ametikanskeDelegatior
hat ogfaa nu ved Konfetencens Stut
ning tilttulket sig Opsncekksomheden
J Voldgiftöfotslagets Artikel 27x
om vcnstabelige Magens Mkkgling fo-.
at afvende ttuende Ktig, havde man
indsat Okdet Pligt sanledes, at del
kunde blive Pligt fot U. S. at blond
sig i eutopætste Sttidighedet og din
oendt.
Evtopa vilde have staffet M o n t ot
Do k t t inen »ud af Werden-« men del
mislykkedes. Den amerikanske Delegm
tion fotlangte, at Attiklen stulde for
tolkes tydelig og afgav detfot folgende
Erklætingz
,,De Fotenede Statets Delegation
vtl, idet den undetsktivet Ovetenskonsi
sien angnaende ftedelige Opgøt of in
tetnationale Sttidighedek, som foteslnact
af den internationale ztedskonfetence,
afgioe folgende Ettlæting: Jam, sotn
indeholdes i denne Ovetenskomst, stal
fottolkeg iaaledes, at De Forenede Sta
ter stal væte nsdt til at ftavige sin tra
ditionelle Politik: ikte at tiltmde,
blande sig l ellet sttlde ind for politiste
Spstgsmaal, der vedkomme en udentigst
Magts lndre Stytelse. Helletikke stal
noget l neunte Ovetenskomst tunne
fortolkeö saaledes, at det beiyder De
Fokenede Steuers Opgivelse of sin tin
ditionklle Siclling Iigevoerfor tent
amerikanske Spsrgsniaai’.«
Oasen seer den Omstændighed, at
det nugældende Voldgiftsforslag hoiler
paa den umerikanske Delegations »Min
cipper«, hat indvundet dennes Mel-lein
mer stor LErr.
Den it ali ensk e Pegering har fslt
sig krænlet over Henftillingentil Pavem
Den frygter neinlig nu for, at Spur-gä
mnalet oin Pavens Suvemnitet og
»Kirkei·taten«« stal blive reist og ind
anket for Boldgiftsdomstolem Hans
Hellighed stuldei saa Fald med Belgien,
zscstrig og Frantrig i Ryggen gske Krat
paa —- selve Vetdensstadem Rom
sog Kongeriget Jtalien gaa Glip af den
evige Stad.
L Som bekendt paastaar Paven, at han
Epaa St. Peters Vegne ejer Byen Rom
Zog de tilgmnsende Egne. Kongeriget
Italien vil i Tilfælde af, at Spøtgsi
maalet rejfes, henholde sig til England,
og rimeligvis bciyder dcttes Hiælp meke
end de andres tilsammen, tilmed da
Frankrig ingenlunde er nagen paalidelig
»Dann af Pavesivlen.««
Grev Douglas og det rcue
uorskc Flag.
J Anledning af, at den norske Regen
ing — som tidligere meddelt, —- nu vil
have det rene norfke Flug anerkendt has
alle Magterne, hat den notsk-svenske
Udenkigsminister, G re v D o u glas,
ersteren at han ikke vil fremlende en
saadan Note til Magterne. Sau vil
han hellere gaa af. Saa sidder man
neti det. Thi dels vil Kong Oscar
vanskelig finde en Svenster, der vil gøre,
hvad Douglas nægtek, vg— tage en Nord
mand til Udentigsminisier for de fotenede
Rigek, vil han endnu vanskeligeke tunne
geke. Sau sik jo Bjørnson Lejligi
hed til at gnide sig i HEnderne, og
Soenskerne vilde aldkig finde sig ien
faadan »Underordning« under Not-ge.
Men hvad du«-« Norge vil have sit Flag,
og en Undertigsminister stal notisiceke
det has Magieme. Skal nu det egent
lige Hovedfporgsinaal, iom staak
,,Biödmfoltet« imellem, i«eifes, nemlig:
noksk Underigsstyre for Norge, sont
svensk for Sveriige.
Sau oil der flode megstt Blæki Norge
--— og Gnmlingen Bjornson oil orden
lig faa travlt med Artikler til al Ber
dens stote Bladc.
Keifcr Wilhelm til Frankrig.
Man tecnkte sig, at Kejscr Wilhelm
ved sit ottentattoe Besog otn Bord paa
det franfke Skoleskib »ingenie«,
oilde ttikendegioe sit Ønife oxn at mautte
faa Lov til at befoge Pariser Ub
stillingen til nceste Aar — uden at
blive pebct ad.
Men nu tncddeleå, at chseren skal
vckre drinig not til at oille vooe sig en
dag ind t en af de franske Miluteryaonh
Orest eller Chcrbourg ——- og alle
rtde iAa1«. Ter meneel omkung llsde
August, luden han vendcr hie-n til Tosk
land fra sin Norges tat t. Hort —
hois Keiseren skulbe faa vixkeliggjorl
denne geniale Tat-ke, ——-- hvad at lot-e
lobtg meget betvioler — knndc der ellers
fremcannne en ret gnbcnde Situation,
naar Reise-ten skulde holde Tale fo: den
franste Mannes Befordrmg at Werden-J
vellet. Tytkeme habet netnlig den Ma
xine, medens de ikte agter den fransle
Heer sterng tneget.
Og hvad oil bog lcxarcn sigez det
var den franike Mosis-ex der lndlededc
den franfksrnsstske Alltance·
Eorkwa f1)neS-virkelig paa sine gamle
Dage at blioe frcdfotnmclig og spalte
salig.
Men den franfke Regenan nil faa sit
Hyre need »Patnoterne5« Ranucsktig,
ttltned da Besogek stal finde Eled sam
tidig med Knggretlen over Deckt-nö
Skulde det vaere her, at man hat« de
sijglke Tranks-s i Repllbllkkens Lllst til
Kejservettltghedc512
Vi antage, at Historien er opfanlag
feret af en tomdmerende Seitsations
hiærne.
-—-—-.-.
Udsigt til et Kontpromis mel
lcm Pattkrue.
Telegram fra Kobenbavu
d. Bl. J u l l. Eiter at det saa nd til,
at Lockout'en ogsaa stulde komme til at
omfatte 15,000 Arbejdere l Jernindn
steten, synes Fug fokeningerne at
have opgivet at dkioe Sagen vidcrr. Ak
bejdsgioetne ere paa den anden Stde tkke
iaa utilgasngelige for Forligslanker, og
ønste heller itke nt fastte Sagen paa
Spidsen. Formcendene for Arbeidsgis
verforeningen og for Fagforeningerne
have derfor i Dag indgaael paa
et Kompromis og t Lobet of
faa Dage ventee man, at
L ockou t’en opho ret, med mindre
Fagforenlngetnes Medicin
mer skulde nagte at gaa ind pas
den Del af de gensidige Jndrsmmelser,
fom staar under dekes Afgotelsr.
Desvaere siger Telegrammet lntet one,
hoilke disse Jndrsmmelfer ere, men pas
Grund of Scutnlngen tsr det Inn-geh
at de Jnoesmmelfee, Fagfoeenlnseme
Istulle gere, ere de haaedestr.