Darboste Badehotel indoiedes
nylig i Ovetoætelse as monge ittdbudnr.
Zustitstaod J I k g e n s e n holdt Judok
elsestalem hootestet der sotetoges ett Uds
flugt til Sie-Indem Prins B a l d e m a r «
og Prinsesse Matie ooetnattede paq
HotelleL
Hoad tnon de helllge Oatltootet oil
sige til den modetne Ftetntoning"«
Hoetn et den tapteLandsol
dat. Jntet et nomstttdt her i Vetden,
-heller ikke Æten as at ocete dett tigtige
tapte Landsoldat. J Ftedeticiadagene
gik alle nd sta, at Husmattd C ht is l i
ansen sta Tydsætgttlle oat den, det«
haode staaet Model sot Proseäsot Bis
sen til det belendte Monument. Saa
meldet t »Na-tilde Tidenoe« sho.
Gaatdkset And. An de Hen, Vtidss
losentag Matt, sig sotn den, der hat
Krav paaxllstetk Hattpoostaat, at han
hat« staaet Model til »Lattdsoldaten« i
14 Doge og sot hoet Dag bekonttttel 2
Matt t gamle Pettge ai Professoren
detsot. Hatt erklætet tillige, at hatt
samtnen ttted Lats Nmum og Christian
Karl-by hat staaet Model til Monu
menlet poa Fredeticia Kltlegaatd. Hund:
lettid hakt-der Hin Anders Andetsen ilke
sot sig alene ett ndeluklende kliet ttl at
met-e Model til den tapre Lattdsoldot.
Hatt siget toæt«limod: »O-« den nævctte
Mond i Tybjcetglille ogsaa hat staaet
Model, tot jeg ttattttligvig ikle besttide,
maoske hatt hat det; men saa et ot stete,
det hat det.«
At Chr. Christiattsen hat staaet
Model sot Bissen til Lattdsoldatem er
sittett og vtst, ttlsslet »New-. Tut-«
— men del var vistnol tun Christian
settg kalte Ansigt, Kunsttteten beugte.
Landsoldotetts Ktop var, suo vidt vi ved,
til Ilelg seet"dtg, da Christiansen blev
kaldt til —- og til Kroppen kan oltsao
de andre, der oil goreChainiattsen Ran
gen sttidtg, have stoaet Model.
For nogle i Ssotnp fund
ne Oldsaget, der stomnsede sta
Bronce aldetens gngte Afsnit og var as
slot Interesse lot Muse-et, hat detle
udbetalt en Findelan as Um Kr.
Voadeskud. En lLAats Dteng,
Thotoald Modsen, sksv en Dog
estet Sputoe paa en Matt oed Lstte Fa
sattoes. Undet denne Zagt var hatt saas
uheldig at slyde sig selv i Undetlivet,
hootoed hatt mtslede Beoidstheden. J
dsende Tilstand blev hatt indlagt poo
Jtedetiksbetg HospitaL
El markeligt Tilsttldr. En
20-aatig Pige i Randets ovettaskedeg
sotleden Tag ubehogeligt ved, at httn
pludselig bleo stoldso paa det ette Ore
Da det vat gaaet et Pat Tage, og Ho
telsen ille oendte lildage, henoendte httn
slg til en Lage, sont undetsogle Øtet og
stetndtog en — Stsoleknap. Pigett
kunde etittote, at hun sont Bat-n sil en
Slsvlekttap i Om. Don hat ikke meer
ket noget til den sit nu, og saa et- den
endelig dtaget stetn as sit mangeaatige
Skiulested.
Kvalt i Vieh Boelsmand Hang
Mut-send Pusiru af deeby er for
leben dpd fom Folge af en Ulykkr. Hun
saldt paa Hovevet ned bogen Tynge HI,
der lau op ad Væggen izodekloen, uden
at hun, der var en albte Kont, ved egen
Hjalp hat kunnet tejie sig op, og paa
denne Munde et hun bleven walt, sor
inden Hjalp Iocn nl Stehe.
En Augle fta IN »d. Fabrikant
Knub Nielsen iPaaby sit forleden
fka Gielballe Stov et non Tm hie-n til
Forschejdtung. Bed at gennemskæte
Tretet fandt man et Stykke inde og dac
ket med Bart en Geomkugle, fom for
mentet at hsdhske im les-»O, da der stov
en Aamp mellem de dnnske Tropper og
Optikerne vm den nannte Statt
Dr u k n e t. Eis 22aarig Mater
svend J e n se n fka Aalborg foruiokkede
ved Baoning i Mariaget Fiord nd for
schritten ijbtig, idet han Fik Mampe
under Badnickgen.
Hvok hat de lett det? En
Nettoan, som hat Opersttiftem ,,Lock·
outen. 14,000 Mennester drehte i
Eisdenhavm minder og Born ins-n
mer i del-es Blei-« blev for-leben omdelt
af nagte ngleke, iom for Tiden givet
Forestillinger i N y b o c s. Ved isrsie
Diekast lignede den meget en as de LI
besedley sont »N. A.« pcejek atudiende,
og Fels gnv stg ikke Tid til at gennetns
lafe den, men ftyrtede af Steh til de
fotskellige Aviskontoker for at ekiqte,
om det var rigtigt, og mange, fcerlig
Demut-, var dybt tystebr. Politiet sit
imidlettid Nys om Segen og nedlagve
straft Fort-nd imod, at Omdelängen
form-net Og for ngcerens Bebt-Im
mende blev Refultatet not det Mk mod
iatte II, hvad han United-» thi da Falk
havde erfaket den eiqtise Sammenhcng,
III-d Seel-streifen les.
Kehenhavns Kommune giver
Frikoncertec i Kongens Hase hver Sen
dag. Ottesnet bestaar qf 36 MEUD
under Koncektmester F. H e m me S Le
belie.
R u ghss ten kam meget tidligt t
Aar. Alleteve omkring den 18——19de
Juli var den paa sine Steder, navnlig,
i Aarhusegmn mejet og fat i Stat. Den
starke Banne vg Totke hat mobnet den
lldligere end sæboonlig·
U n d e r s k U d et ved Ftedericiafeften
vil, kun komme til at ander-ge ca.
15,000 Kr.
Castor Borneflot Stamm
get N. P. Larsens Huftku i Viby«pr. N.
Aaby todte forleden sit 20. Bam.
SgudkrjyllaIIlI.
Præstcrnc oq det hauste
Spros.
Onsdag den 12. Juli behandlede
Llobenraa Provftts ynode et
Forslag om Jndfprelfe af LTimerg agent
ligdanss Sprogundekvtsuingi Skolerne.
Eynvdens tyste Medlemmer reiste stark
Modstand imod dette Fotslag, men al
ligevel vebtoges del ttlsidst med 27
Stemmee imod 2-t St.
Toveialw
Pastok unw· 6 httftian Carl
August Schivensen, tidligere
Sognevmst ttl Hotup paa Als, er af
gaaet oed Dpden pna Ttudsholm, N
Aak Sammel.
Postor Schwensen blev i en ung Al
det sin Fadeks Medhiælper i det store
Prasteembede Hokup paa Als,I-g eftet
Feder-Its Dsd ovettog han ielv Em
bedet, sont han bekladte i næsten to
Menneskealvre.
Afdsde bevakede til det sidste et tro
iast, haust Sindelag, iom hakt alvkig
var bange for at lagge for Degen paa
en maadeholden BISL
Udlandet.
;-W;x«
Sau Domingo Rkpnblik
lens Pnrsideut
Ulnsfig chkcaux nmrdct.—Panik.
—.chdnokck--- U. S. og Haiti.
Negettepublikken S a n D o m i n g o
et attek, sont saa oer tibligere, fort ind
i en aloorlig Krise. Denne Gang, som
Folgens, atdenCPmsident Gene
ral Ulygsisheukeauridns
dagg Eiter mit-bog facht for
en Matt-ers Haanb. Henn
aut stulbe med et lille Fslge kide til
Santiago fra M oca. Kl. Um
Onsdag Eitetmtddag stod han og talte
med nogle Venner i M oc a. Do nar
mede Roman Cacerog, en Mand,
hvis Futter i 1884 blev hentettet paa
He neeau N Jokansiultning, sig den
ltlle Gruppe omkring Pmsidenten.
6 a c er od havde to Vennek med. Som
hon com Heuteaur nar, affykede han
to Revolverstud. Dei sprstc traf Pras
sidentens Hierse, det nieste drabte en
aldre Mand, sont stod ligeved.
Snigmorderen og hans Folgeivende
flyede straff-; der blev studt eftek dem,
men Studdene traf Me, ej heller hat«
del lykkedes at fange dem endnu. Senere
btev del oplyst, at Caceros to Folge
fvende vtne Juan Picakde og Hor
acio Vasquezz sidstntkvnte, Brodes
ttt et Mevmn of Deputerettamret.
Ulyssis Heueeauk
see ea. 60 Aar gI., en spuwa Neste
Hans Lin er noget af et Æventyrers,
men dygtig Politiker var han alt fm
ung ni. J Krisen med Spanier-ne
1800 kommanderede han San Dotningos
Her og lML blev han fpkste Gang nalgt
tilesident for Republikkem Fka 1887
hat han, tkods Opstande og Mark-for
ssg, holdt sig paa Pkcestdentsiolen.
Som Pkasident hat han, under de ura
ligne For-hold, vitket betydeligt for
Landetd Opkomstr navnlig amerikansie
og engelske Kapitalet ete unt-ragte t«
Staren, Jakob-net og Telegrafek an
tagte.
Men hanc Ijendek tilgav ham alt-eig
Stadig var der Utolighedee, neesten
hvert enesie Aar Nevalationsforspg,
ofte ledfagede of Wort-stimmten
Saalevesi1893, i Ists-e, .da h II
Medbejler Mochena havde bannet en
Sammenspærgelfr. heuteaur lod feks
af Lederne henrelte. Läg-san i 1895.
Undee Krtgen med Spanien i Fjor udsi
rusiede hang Fjender her fra de Forenede
Stater en E1·pedition. llnder Paalkud
of at ville til Kada, lylkedes det Erm
diticnen at naa nd i eum Sa, og straks
satteö Knrfen imad Haiti. Men
Heureanr var paa sin Post, otz Er
peditionen miglykkedes.
Aarfagen til Mordet
er dels perfonlig Ozeans-lele dels
politifke Motiv er. Det nndrer
derior ille, at man strals har antaget,
at Heimaan ijende Ju an Js i d or g
J im i n es har mcedt sig sont Kandidat
til Præsidentoærdighedem Dei satnme
stal gælde de tudanfle Jnsurgem
te r s tidligere Priesident, General
Maxime Goritez. han er netnlig
fødtt Satt Tontingo.
S a n D o m i n g a, sjlevolntivnernes
Land, er derfor nn stedt i en alvorlig
Krise. Te Inange landflygtige Poli
ttkere vil selviolgelig fisle i rprte Bande
— der nneldes da ogsaa allerede om en;
ndbredt Panik, Pengemartedet er lamsi
slaaet og al zorretnmgsziver lalnet.
Forelabig har Vicenrcesident, General
Lzenas lao zFignereo overtaget
Præsidentskadet.
Da man irygtede llroligheder i An
ledning as den tnyrdedes Begravelse,
sik Fignereo ndonlet at Liget skuldel
jmdes t Snntiago de las Cabal
leros og ille font a« Enken anstet l
Sau Dotntngo By.
Eiter denne Plan ioregik da Begra-«
vellen under store Ceremonier, alnnns
detig Lettagelse og uden Nolighedsfori
styrrelfer, Totddag Eftetmiddag Kl. 5.
Men allerede den folgende Nat be
gyndte der atvorlige Urolighes
d e r. En vabnet Stare as Regeringens
Modstandere angred M oc a men nd
rettere rntet. Dei paaslaas, at Oprørs
erne tun vente paa, at deres selvstrevne
Faret Jnan Jiminez farener sig
med dem. Den midlettidtge Negering
traffer dog energisie Forberedelfer til at
skeertne Landen El spdt Haab am at
blive Præsident ioreivceoer naturligvie
ogsaa thnereo.
Ratt og gudt. Der vil sitkert komme
nhyggelige Meddelelser fra den formen
lede L«
Heriil kommer at Kreditorernetreenge
paa, og det iorlyder bestemt, at de flulle
ntvetydigt have tillendegivet, at de tun
da ville gaa tnd paa zllepnbliklens For
ligdbetingelfer, hvis denne vil
give sig ind under de Fore
nedeStatersProtektoraL De
dkiver en ligefrem Agitatian herfor.
Satnme Mening hylder den i New
York doende farjagede Leder for det libe
rale Vorti paa San Dominga, General
A belard Moscoio. Han ndtalte
forledenx ,,Prresident Dennoan Dad
vil dlive fulgt af langvarige llroligheder
og Revolutioner. Jeg anfler at lcegge
Eitertryl paa denne Forudsigelse: at
de Forenede Stater vil ved given Lei
lighed dlive nsdte til at gride ind for at
staffe Fred til Veje paa Den, just sont
de maatte paa Kuhm«
Præsident illchinley hae sendt Kon
dolancetelegram til den fungerendeVicei
prasident, og det er besiuttet, at Leyd
seeen »New OrleanM og Kanonbaaden
»Machias« aieblikkelig stulle afgaa til
S a n D o m i n g a.
Haut Oseblik lan Sttuatianen blive
trittst.
Fredskonfckcnceus foreløbich
Resultat
J Fredskonfekencens Falles-mode
forleden Mandag, enedes man om at
lilstille de forskellige Negeringer folgende
Bejlutninget:
En Ko no en Hon stal spge nt lpfe
enhvet mellem Nationerne opslimende
TvifL En Konvention stal tage Love
for Landkkig under Oderveielsr. Cn
Konvention spat udaebekde Loue mnd
Brngen af kvrelende og giftige Gagarter
i Projektiley iom ndslynges im en
Ballen, degnden mod Kugler som »spre
der-« sig i det mennestelige Legemr.
Mod dette sidste stemte Americas og Eng
lands Delegakee.
Konfekensen erklækede det endoidere
for Insteligt, at de Militærbyrder, fom
nu teykker Folkene, dlive lettede san
Menneskehedens materielle og moralske
Belfnrd kan pgesz at neutrales
Rettighedek og Pligtet bot ta
zes under Ovekvejelse ai en ny inarlig
ndkatdt Konfeeens; den anbefaler, at
Spsrgsmqalee angaaendeTys
per og Kaliber af Banden og
zlaadeaetilleri, socn af den blev behand
Let, geres til Genstqnd for de forskellige
Regeringers Undetfsgelse, for at en
feemtidig Kaufe-cease kan komme til en
yeldig Lssning dems; den United-, at en
ny Konfeeenfe Ins-fest mutig samtnen
kaldes for at tevidere Genferkonoen
tionen.
Konserensen hat desluttet al Spørgsk
maalet angaaende Privatejendoms
Ukrænkelighed i Landkrig
eller oed Bombardement af
Byet og Landsbyet i Sakrig
slydes ud til en ftenitidig Konserense.
Det vardiiuldeste Fremstridt, fom
Fredskonferencen hak- vpnaaet, er selv
folgelig Opkettelsen af en permanent
Voldgiftsdomftoh hvis Srede H a ag
skal verte. Den amerikanfke Tele
gation hat oed detle Spotgsmaals Af
gsrelfe indlagt sig en almindelig an
eitendt Fortjeneste.
—-.... » - -.. CO--ss———
Den kode Haue galcr igen.
Transvaaksikisen akut igen.
Eftekat «’l’im(-.s« ganske officielt
havde ladet udgaa en Leder om T r a n H
o a a l-Affceren, hvori det erkltei«ede, at
Krisen var ovetftaaet —ha1·det nu attei
maattet hale i Land med sine Ends
onsker. J sidste llge hat Mr. Cha m
d erlai n atter vatet paa Spil —- nied
al fin lliilfredtzhed over T r a n o v a a ls
»Jndtømmelser.«·
Tet forlod pludselig, at Pmsident
K rii g e r vilde trakte sig tilbage, fokdi
yan ikte knnde blive enig med «B o l k s
k a a d e t« om TynacnctmonopoleL —
Gtunden til dette Eliygle var tun, at
K t ii get havde ilke vaket til Stede ved
sidste Mode; nien ingen vidste ugtig, om
hans Udebliven skyldteg Sygdom, zor
narmelie euer, yvad der ellers tun faa et
Mennefke til at holde sig inden Tiere.
Han blev imidlertid fotsonet igen, —
men faa blev det galt med En g la nd
igen. Den drittisle Negeking et dleven
angst for, at den hele Affcere slal have
dibragt B o e r ne den Tro, at de ere
Herrer i Transvaal—og hat der
ive kravet, at ved Siden af Indes-mittel
sen til Uitlcenders oin B arger- og
Stein m e r et eftei 7 Aars Opholdi
Trangvaal, fkal England S S u v e
r a n t t et ofsicielt indramiiies. Hvis
iste, faak Transvaal der-de sig paa
Kris.
Selv det l i d e r a l e Parti iEngland
tsr ikke riglig modsatte sig denne Re
gekingens ny Stilling· Det frygtek
nemlig for en Sprcengning, da der sin
des inange Jingoelementek i Partiet.
Tr an s v a a l er altfaa atter ilde
stedt. Boerne san i Langden ikke holde
Stillmgen, thi efter Jndwmmelsen Un de
7 Aar, vil de i LIbet af c.5 Aar tun være
i ubetydelig Minoritet i »Volksraadet"
— og paa den anden Side kan de tun med
Belymiing se det engelske Element blive
starkest i »Volkskaadet« — thi nu hat
England i Lobet af de sidste 60 Aar for
tmngt Beet-ne fka Kapstaden til Pieto
kia — vg, naak ogsaa «Volkskaadet« faat
engelstsindet Majoritet — vil England
have vundet Spillet ogfaa i TraneoaaL
Formodentlig vil England dog afvente
denne natuklige Udvikling —- i Stedet
soc at lade Keigens rede Haue gale.
Men —- nu er ja Fredskonferencen
slnttet —- saa nu et der vel Tid for
Kris.
Qm alt og aus«-.
Luther-s Vieiscgring. J
,,Stocki). Dagb1.« skiivesz dcn Zi. ds.:
J Toi"9dngs indfandt sig paa ei Apis
konior i Siavangek en Koinde, som
fagde, at hun havde noget inckikeligt at
fremvife. Hun hed S i grid H a n
ienAlm, var fra Vikeviki S ondi
ho r di a n d, og denGensiand, hun uilde
fremvise, var —- Luihers Bielscss
ring. Hermed banger det fauledes
sammen, at Luthetg Huma, Entha
ri na v. B dra, en Gang paa en Reise
misiede fin Kufferi med forfkellige Sciin
kek, hvoridlandi ogfaa denne Ring be
fandt fig« som lige siden den Tid hat
merkt forfvunden. For to Aar siden
blev Ringen efierlyst i iyske Avifer, og
da Noiitsen omjider gennemlnb den
norike Presse, blev Ejekindens Opmærh
somhed henledet poa den inærkelige
Ring. Hoorledes den er kommen til
Sondhorland er ukendt: den stal imid
tid i umindelige Tiber viere gaaet i Arn
i den paageeldende norste Sliegt, hvorved
den altid blev overleoeret til et eller an
dei Familiemedlem, sin bar Nat-net
Sigrid. Den nuvcerende Ejekinde
hat været tilbudt 800 Kroner for Rin
gen, men hat afstaaet Tilbudet.
Ai Ringen virkelig er den rette, er
meke end fandfynligt. Dei er en Sslvi
ring af gammeldags, gennembeudt Ar
bejde. Pan Ovecsiden har den i Mid
ten en tpd Perle, der symboliierer Kristi
Mod. Kristuö paa Kokset er fremstib
let i Skulptur og ligeledes fokstellige
Attributek, iaafom Spydei oft-. samt
Bogftaverne -J. N. R. J. Uesngxazas
txt-us. Resx Jneinsuisiun). Paa Rebek
siden ser man Sporene af 3 indgraoeiede
Hierin-. Jnden i Ringen tiefes: Mar
tino Luther —- Cathntina v· Vora, den
13. Juli 1525.
Historien angiver rigtignok Luther
Bryllupsdag til den Itz. Juni 1525,
men det kan jo maaske være Traditio
nenå Zeil
thorvel Ringen er temnielig forslidt,
er Jndsttiften fuldt nd les-selig
Haitig Pengznsd Ter
holdtesden 25. Juli i Port air Prince
et Mode nied Regeringens Kreditorer
nied det Formaal at faa ordnet State
gcelden, der andtager ca. 85,000,000.
Finansniinisteren fremsntte Foislag om
at suspendere Afdrag paa Kapitalen for
et Aar og i den Tid nedfcette Udforfels
iolden paa Kasse med ist«- Cents. Mo
det hervedes, udeii at Kreditorerne havde
gioet noget Sons; de syncs uganstig
iteint for Planen. Ter skal holdes et
iiyt Mode Toi«ßdag; den financielle
Stilltng anses for kritisi.
Littherfk-gtæfk-katholst. J
Torgdags blev Kronpring Da n ilo af
M o nt en eg r o gift lned Heringmde
Juta as Meiste nliurg-Strelitzvl
Heringinden er i den Anledning gaaet
over fra Lutherdoinmen til den grast
tatholske Kiike — et as de niange daat
lige Etsenipler, sont lnthetske enropceiske
Faritedotre i Tiderneg Lob haoe gioet
der meingc Folt Denne Gang gif det
dog ikke af uden en alvorlig Protest fra»
den inccklenburgske Luthetknles Prata-T
later. Deres arbsdige, men besteinteJ
Henstilling til Fyrftinde Jntag Foraeldre, T
oin ikte at give Dattereng Tro til Pris,
fit et bestemt Aislag. — Soin Balsamj
paa Saaret ineddeltes, at Heringe-til
ielo naturligvis vilde vedblive at viere
evaiigelilk-lutherst.
Udstilling i Rom. Roms By
raad hat iokeslnaet, at der stal afholdeå
en Verdengudstilling der i Byen i 1909.
Man onster allerede nu at tage Bellin
ning i Sagen for at der kan vcere Tid
not til overordentlige Anstrengelset i
Retning af den elegantesie Udstilling,
sont nogen Sinde er holdt.
J hvert Fald har Byen felv det For
trin, at den er »Verdensstad en.«
Ktigsministeien ogHaren
i Frankiig. Marquisde Gal
lifet hat opnaaet at iorbloffe al Offi
ceretnes Modstand mod Retteng Gang
i Daphnes-Sagen Uden videre hat« den
gamle Arittokrat forsat en af de inni
guespillende Generaler fra Paris ud til
Provinserne. Tet er Paris-« Gemeinen-,
General P e l le l u r. En anden Ge
neral, d e N e gr i e r, er bleoen degra
deret for et ,,Lsprørsbreo.« Dertned er
deres Magt brudt. «
Og famtidig har dsn »sine« Krigg
miniftet, hvis anti-kepublitanske Jdeer
eke oelkendte, vundet sig endog det social
demokratiste Pattis Beundring. Mar
quisen stulde dog vel ikke blive et Tit-»
tator-Enine — i hvert Fald er den tyste
Socialiitleder L i e b In e ckt srygtelig
sornarmet over den Magt, Gallifet hat
vundet hos de iranske Socialister.
Telefoi. uden Traad. Eis
russisk Dr. Peter Steine-, et« i
England for at freinvise et af ham op
fundet System for Telefonering uden
Traad. lHan paastaar, at man med
hans System ikke alene san overføre
Lyd ligesaa klart fom nii ved Hjælp af
Claud, inen at man under hans System»
er langt met-e nafhængig af Asstand.
Han fore iaar at gore de festste Prover
ntellein England og Belgien, men paa
staar, at det« heller ikke er·noget i Vejen
for at tclefonere mellem England og
De Forenede Stater.
Jtalienerned Lynchntng.
Dei officelle Blut-, 1taliu, udtaler i en
Artikel om Lynchningerne i L o u if i
a n a: Vi næier ikte niindste Tviol am,
at De Forenede Statervilgøre
deteS Pligt paa en Mande, sont i Libe
ralltet tan opveje Scændselen ved de
sidste Lhnchiiiger. Men vi bar ikte vente
større Erstatning, end Rimelighed billi
ger. El andet, Pol-eile limitatio, nd
taler, at de ainerikanste Myndigheder
hat optraadt fuldstcendig korrekt.
Den notice Regeting hat
besluttet at udstede Proklamation om
Flaglooem Alle Konfnlater stal saa
spie det »tene norste Flag.« Looen er,
iom bekendt, vedtaget, men imod Kong
Qdeats Veto.
Studentermsdr. J Oxford
Insdtes d. Lo. ds. c. 1000 Studenter til
Oxford University oxteusion’g Som
Inermsde. Der er Reprcelentanter fra
U. s» Daninark, Soerrig, Norge,
Franken-, Tystland og de brlttiile Ko
lonier.
Dokatbejder-Stkej ke. Dok
ardejderne i A n t w et p e n streitet-,
sordi de ikke vil tage Operarbeide til
dobbelt Timelsm ,,Red Star«-Linien
(-nellern Antwerpen og New York) hat
triiet nied, at den, hoiä Streiten ikke
indstilles, oil ssge sig en anden Hann.
R iggen bach dad. Den bekendte
Schweizer-Jngeniør, N i k o l aj R i g
g enb ach, derharbygget R i gi Jeru
ba nett og opsundet Bjetg jernba
ne sy s t e rn e t, døde t forrige llge.
llro i L strig. Paa Grund as
Regeringeng prooisoriske Bestemnielser,
der dog synes hjemlede ester Konstitutim
nens §14, hersker der levende Oppo
sition i Ofttig 5 Wienerblade bleve
tonsiskerede i Søiidags, sordi te haode
gjort sig Talsinænd for Oppositionen.
Der sorlyder, at Situationen er meget
trittst.
TyskKirIesorsamling Den
bekendte tysie Theolog, Professor Ben
schl n g, gar i det conservative Ritte
osgan »Der Reich-ödeste« Foislag otn et
Rirkemode, bestaaende as ndvtlgteKit-ke
ntrend sra hele det tyske kiiige. Hensig
ten med Moder stulde være et zorsøg
ptm at samle alte de evangeliske Ritter i
Preussen, Wii.tetnbeig, Baden og Des
sen til en Ener. Delegaterne til Mei
det soreslaas valgte as de evangeliske
Priester, Professorer, Titedaktører og
xlleprcesentanter sor de evangeliske Ar
bejdersoreninch
Ban Dyck-Mitidese s t en. Ant
iikrpen gen- store Anstxaengelser i Anled
ning as WU Aar-I Mindesesten for Van
Dyck. De berointeste Kunstakadetnier
vil sende osficielle Reprcescntanter, der
tostuinerede og ledsagede as Hellebars
disters sinlle incdtages d· Itz. August as
den lokale Rotnite oed Van Tycks Sta
tue i Anttverpen. Ogsaa Kobenhavns
Kunstakadetni sender en Repreeseittant.
Pr. Balon over Kanalen. Den
dekendteLuststipper P erc i v u l S p en
c e r, rejfte i Lordags Esteriniddags pr.
Ballon sra Krysialpaladset ad Frankrig
til. Kl. s otn Astenen naaede han uden
Uheld Dieppe l Franktig Ballonen
havde naaet op til en Heide as 12,000
Fod.
Den nieste Krig7 Dei heddet
sig nn, at Rusland og Japan
tuster sig begge, og at en Krig imod det
stattels K o rea som Slagmart, hsrer
til Muligheden i nærtneste Fremtid.
Mesterorganisation tKri
stian i a. Formodentlig paavirtet as
den Enighed, der synes at udmærke den
danske Arbejdsgiversorening, paatænkes
der dannet en lignende Organisation
inellent alle Mestre i Bygningssag i
Kristiania. Deus Forrnaal gaar
navnlig ud paa Sainoirken under Lon
stridigheder, Streiter og Lockout’er.
En sarligOpsindelse. For
sag ved Nitvbury har godtgjort, atElek
tricitet leider sig anvende i Krigen paa
en ny og sont det synes, vverraskende
Mande· Et lille Krndtmagasin blev
tandt i Brand sra et særlig indrettet
elektrisk Apparat, som stod 600 Alen
sra Magasinet og ikke var sorbnndet
med dette ved nogen Slags Ledning.
Interessen sor Dreysnö
sagen. Franske Blnde anserer, sin
et Beois paa, hvilken Interesse hele den
civilicerede Verden tager i den kommende
Krigsret niod D rey su s i Ren ne s,
at Korrespondenter for Blade i d e
Forenede Stater, :lcorge,Dan
mark, Sverige, E ngland, Rus
land, Tyskland, Schweiz,
Osten-ig, U ngarn, Belgien,
Holland, Portugal og Spa
nien, hat sikret sig Abgang til Rus
loknlet.
JndiensHiingersnodP Da
Monsnnen er udebleveni Aar og Tarsen
som Folge deras vedblioer, hersker der
Frygt sor kommende Uaar. Alt visner
hen paa Markerne —- og samtidigt raser
Peften srygteligt. J Onsdags soeesaldt
saaledes 251 Ttlsaelde i Bombay, deri
blandt 4 Udlændingc. 151 døde·
Aus tralie ns United states.
Kolonien Vic toria har med tot-erdac
dende Majoritet udtalt sig for Fe
derationen as Englands an
stralske Kolonier. 145,014
stemte for, 9,607 imod. Ny Syd Wales
gen-, soin sør tneddelt, 22,000 Stem
mers Majoritet for FIderationen, og
med Udsaldet i Viktoria er denne nu sit
ret. J T a S m a n i a afgqves 13,800
Steinmer imod Federationem Q u e e n
lande Folkeasstemning over Feder-atta
nen finder Sted d. s. September.
Zkzxkäkäälslkss MERMIS-»F
Us- bar nistet drngt af Milllonet III-du ot dem
SMALL-II ZEIT-f RIGHT-TM
r lud lesBetcendelsen dnlsier Inenembelbredet
Statistik lim- en wegei liebsng est-s og er der
e
it de mol- Dtarbos. es ei Den lsiek
g;krs.lthetden. Gi ist-I disss Bitt-.
Halt at lot-lange I . sssklshhäkefl II
t- tn en ande- Stegs
« Ess- vaiss us mit-sum- l W