»Danskeren«,
It Ist-tust Ruhe-is II cvtyeaingshtas
for m hauste Falk i Amerika
uvgwet as
DAXISIL LUTlL Pl»·13L. Muka
Blatt, Nebr
»Danfketen' udtommer hver s Its-dag.
Ptjs pr. Ausgang 1 de Form-de Steuer 81..')0;
til lldlandet Schw.
Bladct set-leg i Famil-. Vesullmg, Bem«
ling, Adressefomndrmg vg alt ander
angaaeude Blut-et amesskcteg1
DANldll Ll"l’ll. l«(«l’-l«. Hut-E,
Blank Nein-.
Reden-n Hin ald Jenseit.
Enteksstlittthpl'«-—HIMU-inlZIuir.Xel)1-..
st- secnnd-cli«-- mutter
Äclvkktjimg Ratt-- nquls knuwn upun
opp!icimä«n.
J Anledning af, at Lockoute n nu
begyndet at bringe Salt og Nod inb i
Tusinder af faniges Hjem, hat en neu
ttal Komite opfotdtet til Jndsamling
for »Hei-wer og Botn«. Som ver i
Krigätilfctlde ydes »Er-indes og Born-«
Beskyttelse mod Vaabnene, fanledes bot
bet ogsaa fke under den haakde, stsnt
ublodige Krig.
Kommen hat aabnet Befpisningss
siedet for «Kvinder og Bom,« hour
disfe —- ligefom om Vintmn i.,Sama
filename-« — kunne fes det nsdvendige
til LtvsopholbeL
Denne neutrale Komite vil
vi indsamle til —- og bedet
bei-for vpke Lesen-alle fom
ten-at fenbk as et Bibl-ag
ftort eller lille. Vi vil gsre
det, idet vi ihukomme Herren
Jesu Ord: »Salige ere de
batmhjektige, thi dem ital
vedetfares Barmhjettihed.«
Af Okdens og Betvemmeltghedg Hen
syn bedet vi von Agcntet paa hvett
Steh indfamle og mobtage Bidragene.
Hvor jagen Agent sictdes, vkl Pre
fte a not paatage sig benne Samaritans
gen-ing.
f
,,Ten dansie Ptoneer« hat taget os
det megct unaadigt op, at vt rlte vtl an
besale vore Lasere a1 Lage Bank for de
udeluklede Arbejderr. Bladet glemmer
at meddele de 15 af vore 4 Grunde nl
denne vor Sulling.
-——-«-- —0- —
Fra Kirceindvielfesfesten
i Denver, Colo.
Jfalge Belendtgarelse hat-de Bethama
Righ· Kirlemdvreliesfest den Is. og ju.
Juli· Foruden Siedets Presr Date
folgende Prcefter til Stehe: Den for
enede d. Kirkes Fauna-Id, Pasi. G. B.
Christiansen fra Omaha, Neb» Past.
E. Hausen, Potter, sieb. og Past. H.
P. Hanien (norst) af General Symp
den,famt Past. J. Simois (engelst) as
samme Synode, begge fra Dem-er.
Hsjtidsdagen havde lange veret ims
defet need Gliede, fernentende en rig
Velsignelfe, pg det kan da ogiaa sigei
til herrens Pris, at den udeblen itke,
og de Bynney iom vare opfendte for
Nasdeul Traue, pare oirkelig harte.
Foruden de leere Praftebredre, som
vare has os, var her en Del Venner sra
de forstellige Egne, Vetter, Brush og
Man-m Ja det er jo underlig not,
hnor Samfundslinct san vjrfe til at
sternme Hierieftrengene til Los og Pris.
Samfundslivet med Guds Bern, Her
ren og hans Ord sarn Centralpunktet i
Guds Menighed er en Staufe, Satan
ikke let san indtage. Der blen ikke spa
ret, hoerken paa Tid eller Krafter for
at gire del Jan hyggeligt fvm ern-lügt til
Festdasem En Del var ivkigt bestrei
tiget med at opfste Respekt om Birken,
andre need at jeesne pg planere Grunde-i
! . l-. s , f — « f
glenune —- Dekprationen i Zielen, sprn
Gauner J. Madien med en Flok af de
unge mesterlig udfsrte. Vi formaa
ikke al nasone ved Navn alle de Blotnsier
og Planter, spat var anbragt paa de for
stellige Pladiey men vi formaa at sitze,
at der giorde er godt Jndtryk paa alle
fom traadte indenfar Kittel-tren· Ja,
viltnvl for fleres Vedkommende, som for
et Aar siden, da Tanten com pp om at
bygge Ficke, oilde have sagt, det fler
Me, at Bethania Menighed stal holde
Knkeindvielfe den O. Juli Wis-. Der
Hefe ja af Decken og underligt for vore
Hine, maa vi tilfsjez thi da Tanten
spat frem, basde vi tun 16 Dol. socn
Stundkapitah den havde Sande-Nisch
htseoe sag-let for dette Ojemed. Men,
«-f de nennska og die-des Mund vil
I p- W Un Leth« siger Demn- Ord.
-- si- etfm Mc Sandheden der-f as siger
stu- M. Jurist-, ign- Herren
zi- M wes-, im imm.
i
Sondaiz Morgen Kl. 10 kaldte Ot
gelets Toner og samtnen til hellig An
dogt. Stil-nen, »F Jesu Navn bot al
vor Geming ske«, onk den sscste Al
oorstone, der iteinte Viertettrengene, og
dette bringet jo Tanken videte dektil:
»Alt yvad oi gore i Trinke, Otd og
Handling, det gsret alti den Hertes
Jesu Naon.« Jesu Naon er det store
Trivhjul i Guds Rtges Arbeit-H Giids
Bot-is Glieder her paa Jord; skal det
rigtig blioe til noget, som man siger,
ssaa maa alt huoe sin Begyndelse, Fort
sættelse og Asslutning i dette Raum
»Stillek man noget op as sit eget i egen
JKtast udensor dette Nava, da endet alt
:med Tomhed og Hulhed. Past. H. P.
pansen holdt Proosietalen, og Past. G.
B. Christiansen Jndoielsestalen og int
oiede senkt-m Hans Teksl var nd im
L. Kron. 7, 1——3. Udoiklingen deras
Idresede sig nannest om Ordene »og
Herrens Heilighed syldte Hasel-n Hond
et san det sor en Hetlighed, soin fylder
-Heitens Hug? Embedet, O tdet,
Dauben, Nat-veren, Bsnnen
og de helliges Samsund.
Herren gav Teleken Naade til at udvikle
disse Ting til megen Velsignelse for
Bühnean Eiter Jokmiddngssessionen
oar der Fellesspisning pao Williams
Hall, soin Menigyeden hat benyitet til
sine Gubstsenesiek i langete Tib. Oper
luo Menneskek spier til Middag og
Asten det. Kl. Zz tolte Past. J. Si
mong pas engelsl sot en Del Ameri
slaneth sont ooee indliudte til denne
jGudgtienesle, medens Post. G. B
iChristinnsen pkcdikede i Past. H. P
IHansens Kikke i Øsi-I--enoek. Om As
tenen Kl. 8 samledes oi attet i den dan
Jfle Kiefe. Pasi. E. Hausen talte seist,
HG. B. Christi-lasen sluttede.
« Munde-g Fokmiddqg Kl. loz var der
attek Gubstseneste i Hirten. Om Eiter
inidd eigen var de steminede ude at dese
Byen, og sot at san den dedste Uvsigt
ltmlgte man at gan op i Rundetaaenet
Ipon Kanne-lieh hone oi ej alene tunde
sse ud over Byens enkelte Dele men pg
Jsae« kasie et Gliint op over Keins-ehster
Jgenq sont lna sornn os. Hooi dog alt
sdette tun priedite sok en. En ai Pre
Isterne giokde den Bemærlning« at nu our
oi Himlen nett-niere, end oi maasle no
gensinde hoc vatet ven. Hon mente da
Inied Legemet.
l Mandiig Ästen snmledeä oi otn Hek
reng Bord. Past. G. B. isheistiansen
)
ftcldt Skkistetitlen og tjente oed Neids-et
botdet, og derived mantte bqn sorlade
oå sor at lage med Kl. 10 Toget til
Date-hin Sksnne Timet out det for oS
at onre stimmen i disse Tage. En Tat
tilHerten soc alt og Tal til edek, J leere
Benan, sotn out ined og delie Gliede-i
lsotnmen ined os.
Kirsens Stettelie.
En Del af Læsetne cunde maner ski
ske at vide lidt om Kitkens Stettelfr.
Kirer er lpfstt of Markte-i og et 25 x
32 fokuden Herei, sont er Z x S. Ten
er oplyst ved Elekiricitet. Priesteboligen
som et i Foibindelle used Hirten, hat :
Vekelfet sotuven Spisekiumner og Aal
det til Familielnag. Desuden hat
Ptaften sit Studetevikkelie med Ind
Jgang til Kisten os Udgang til Gaben.
»in han tan væke for sig selv og have
END, naqt han Instet det, og om nogen
jsniker at tale niev heim privat, kan bei
lLogfiia ske uden at fotstykke den sprige
Del af Familien
Qin nagen nf ,,anfkerenz« Lesen
stulde gsre en Reife til de veiilige Egne,
enien ai Helbkeds Heniyn eller pqu Be
isg, pg hat Lyst til at gas til Dem-en
og ingen kendek der til at mode dein,
ins kqn J tkygt stkive til Beihania
Menighedss Piæslz han er villig til ni
sei-de ever pas Stationen og vife ever
tundt ill hollken fein helft Plnds J sa
sier. Hans Adresse er:
————ReI.-S.—.J-o-h.n-Lo-a,——
668 Clatk direct, Dem-eh Colo.
Den del-rollte stiften
menlghed.
Det ek ikke Miit-, at en nandelig Be
veegelle bliver betragtet og heb-tm pqu
den rette Monde. Undetiiden tun en Be
ocgelfe blive fremftillei i et altfot rosen
faroet Los, og stimme Tiber gaak man
lige til den modfntie Side. ansteligsi er
det nel iReglen set at fotsiaa ei vukdere
de anndelige Frecntoningek, fom ere oppe
i eng egen Tib, hvad jv vgsaa er let for
tlai«ligt. Men del header oglqa, at
aqndelige Fee-hold, Tom ere gaaede over
til Historiem kunde blive opfaitede og
fremsiilledei et mete eller mindre feil
cgtigt Lyt, san It de enten blive stillede
for thi op, eller blive sgtede for lidt
og altfaa pas en Mut-e netsete.
Og ds jes nu, fein Ovetstriften be
stes-m Ill give en lille steinstilllng if
Missionen ag Beveegelsen idlandt Jadp
sollet, nemlig t Apoltlenes Ttd, saa oil
jeg for-l sarudsttkke den Bentctrlning, at
Ieg troer, at denne Mission aste dliaer
"for llat paaagtet ag daarligt sarflaaet.
Man kan daade lPrasdtkener ag t Bager
made starke Udtalelser am »det for-har
Jdede Jadesoll«, der otste Toppunktet as
dereS Forstenelse oed at tage Herren as
Tage. Nu dette er so saa aidt sandt
nat, saa det er ekle ttl at Inodsige; men
dette er dag tun een Side at se Jadesallet
fra, ag det er netop den Side, der salder
letteft i Ljnene, ag sotn vel agsaa der
far bltaer mest amtalt ag detaed ardejs
der sig tnd iFalt som noget mer den
encfte Lasattelfe as Jadetnr. Men
denne Betragtnlng er sar ensidig, ag
den otl has alvorlige ag tankende Men
nester sremkalde det Sporgsmaah »Blei
der da llle tneget andet ud as Herren-s
ag hans Apaftles Vandrtng ag Peadlken
l Jadeland, end at der lant en almindelig
Forhardelle over Falsch haarsok de
dleve drevne sra deres Land og spredte
over Monden-· ?
Bette Spsrgsmaal maa i-— Taubhe
den agHtftarien tro—besvares derhen, at
daor sandt det end er, at Radelolket sont
Fall aar et genstrtdlgt Fall, »laa var der
dag tblandt dette Falk mange, oer havde
»sar Sandhed Aste-U Tet er sandt,
at Kollet lsrte deres Frelsek ttl Galge
tha, men det er ogsaa sandt, at Jesus
aaa Kot-set bad sin htnnnellke Faderz
Hader sorlad dem; thl de oide lkke, haad
de gere« (Lul.23, FUS Qg man kom
mer nappe til at sarstaa Jsdesalkets
Valg ag Stllling over sar vor Frelser
uden aed at betragte det sont et apratt
Hat-, der kan lade sig drtae sra en Stde
tll en anden. En saadan Valgegang i
Follet made ai mange Gange ag paa
modsat Maadr. Vi mader den i Ocd
lam disse: »Fall« sarundrede sig over
Jelu Verdam; tht han leerte dem sont
den, der haade Myndtghed, life sont de
Ekclfttlage (Matth« 7« g«—29)· Og
naar det dedden »Fall« sorundrede sig
aoermaade og sagde: »Don har gsott
alle Ting ael; daade gar han, at de dave
where, og at de maallase tale« (Mark. 7,
Its t. Lg paa Palmesandag var Balge
gangen oel paa sit haster Punkt, da de
fleste as »Fall« bredte derec Klæder poa
Beten, andte huggede Grene as Irteetne
og sttoede dem vaa Besen, og laa raubte:
Hofanna den Taoth Sen! velstgnet
Haare den, sam lommer t« Heere-Ia
;ll.ron, Hasanna t det hajeftel«
,(-11latth. 21, K. ty. cg det er en Bewe
sgelle lsamme Retntng, naar vi hske med
FHensyn ttl Herreng sidste Dage, at Up
perstepmsterne og de Skktstklage sandt
tlke, hoad de stulde gsre ved Jesus; tht
alt Foltet hangte aed ham ag harte hom«
(Lut. 1t«,47—48«,.
Men at atde, at det tag en anden
Bending med »Fallel)avet«, da det lam
dertll, at »Fall« sarlangte Maederen
Barrabas lasladt·, og raubte angaaende
Jesus: «Katslctt hom« (Matth. 27, Let;
Mark· lö, 13). Men heraed er saa ag
saa at marke, at Jelu otrkeltge Fjender,
zlaeettepreesterne ag de ældsie stad dag
aed det hete· Vt lese, at det aar dem,
der oaertalede Falsch at de siulde begekre
Bartadas, men amkatnme Jesus (Matth.
27, 20). Men sordl Falket aar sotn et
dlindt Redskad i de steistklages Haaad,
ag aar sam en Strich der tunde lade flg
lede til hallken Side det stulde dare,
jdersar sinder vi agsaa, at det alt-selig
Haar, som Jesus sagde, at ,de vldste ikke,
shoad de gjarde«, haade ingen selasteendig
«anrdealgniag til nagen Side, men lade
sderea egne Stenminger ag Tllstyndelsee
adesra aære det destemmendr. It Falket
under det hele havde en »Bei-ad« i Ag
ien Falelse Is, at de lade sig tatke tll
naget, der par andt, deram atdner, haad
al lsle has Lukas Os, 48, haar der
needdeles, at da Decken haade ndaaadet,
WAN
Falkellaren, at «alle de Falk, satt
aare kamne samtnen til dette San, da
de las hvad der var stet, slage sig sar
deres Bryst as aendte tilbage«. Dette
viser, at dekes Samaittlghed kunde end
nu saa Laa tll at sige et Ord, hvilket
atlet, at baar sarvlldet Fallet end var,
ag hvar grusaatt det end handlede, laa
dar det dog ekle sammenlignes ated Fari
saer as skeistklagr. Bl dar se paa Fal
ket need-de samtne Øjne, lata Herren
saa paa dem med, se dem »sarsnttegtede
ag adspredte« laut Haar uden Hyrde«
(Mquh. g, :za).
Og nu med Densan til disle san-il
dede Saat-, nemllg Jadesaltet sam san
dan, da se ai, at Heeren dlea aed at tanle
aaa dem ag sacgede sor, at der lunde
komme Irdejdere lblandt dem. Estee sin
Opftaudelse sav haa spastleae den Be
sallug, at de efter Pinsedasen siulde de
synde dates Gemütes ,l Jerusalem ag l
det Oele Jud-a as sum-la as indtll
IVerdens Ende« (Ap..G. l, 8). Te
stulde altsaa tlke gaa Jadeland sotbi,
jtnen de sittlde netap begnnde at soilynde
sEvangeliet l det Jerusalem. bvorfta
lFtelletren var satt nd nt Golgqiha,
og hats Tempel var gjort til en Roder
lule (Matth. 21, 113). Tenne Belaltng
holdt Apostlene sig ogsaa esteirettelig,
hvad vi finde paapeget eller soktalt i
forstc Halvdcl as Tlpoftlenes Gewin
get. J denne Mission var Peter Ho
vedmanden, ligesom Plale dlen det, da
Hedningemissionen begyndte. Og nn
ined Hetishn tsl zeugten as Missionw
akbeidet idlandt Jaderne, da tan det vel
ilke opgives ved bestenile Tal, tnen de
spredte Bemætkninget soin oi have der
oin iAp. Getningei, vise dag, at den
hat« itle meet lille, og at den hat vaket
starre, end inange tigttg hane Forstaaelse
as. As disse sptedte Brniceikningek sial
jeg her ansare de versentligstr.
Fort-den hoad der er ansart am Fade
fnllets Stilling oveksor Frellerem vil
jeg sont minde ani, at estek hans Ov
standelse var der avet 5«» Bindu, som
paa een Gang vare sainlede om hain
(l. Kak. U-, 7). Qg i de Tage mel
,lem Himmelsauen og Pinsen vare der
lhenned 120 Personer samlede i Jerusa
lein Ul. G. l, 15). Men saa paa
Pinsedag bleo der med ssrlig Kraft
slaaet til Lyd sor Folcet om det ene
Nonn, hoori der er Frelse at finde.
Og hei- viste sig ogsaa den ssaldne Fragt,
at henved :t,(-«« Sieele vandtes sa(
Gads zliige -;)l. G. 2. 41««s. Og det
vakede ilke lange ester, sat- de troende
Meends Tal havde naaet omtrent Zum-.
(t, 4)· Og Kap. 5, H dliver dei- sagt
am Gerningen i sin Helhed, at »der kam
stedse flere til, soin ttaede paa Herren, en
Mangde daade as Maind og Kvinder«.
Kap. S, 7, have vi en lignende Medde
lelse. Qrdene lyde saalede9: ,,Og Gudg
Ord haade Fremgang og Dtlciplenes Tal
intmeredes meget i Jeiusaleim og en
sstaiv Hob as Picesteine antoge Zweit-«
lTenne Bemailning oin Prasterne stgek
sanget ineke end det, at en Tel Bretter
»tog ved den kmtne Ero. Sagen er
yneenlig den, at naat Praltestanden iet
x Samsund hak stillet sig iinod Lioet, saa
tommek den ilke let i« ed, sar den aande
1Beocegelse lontnIer den iaa stellt ind
paa Livet, at det er vansleligt at dlive
den leit. Lg det galder isckr, naar Pra
fterne lampe iniod Livet as, hnad man
lnnde lalde dogmatiile Grunde, ag dette
var Tilsaldet i det jadiste Sanisund,
Jhoar de Kristne vare betragtede sam en
Zelt med en nh olldsarende Late. Og
ldersar siger den Lplysning om en
»Hab« al Jadepmfterne, at der ha(
lnistet et saa lrastigt Rate iblandt det
smenige Fall, at ogsaa de tneft asgjarte
LMadstandeke maatte daje fig sot det ag
sdleve gkebne as det. Kap. - sortcellea,
sat »Eaangeliften Filip kam til Samarias
Stad ag ptadilede Kristns lot dein.«
Og saa meddetes dek, »Fall« gao
lamdmgtig Agt paa det, Filip sagde, ag
tkoede ag dlep dsbte, daade Mond ag
stünden-« Otn Peter lese ai Kap. v.
at da han deag alle Vegne anikklng i
Jadeland, da latn han agsaa til Byen
Ladda, hen imad Middelhaoet, hope
han helbredte en varkdkuden Mand
Osg denne Undekgekning satte en saadan
Opatcrkfainhed, at den danede laa gpdt
Bei sat Ordet, »at alle som daede i
Lydda Satan ompendte sig til Heere-NO
Satan var Naanet paa en Slette ani
lking Lydda, ag «Lydda ag Satan-· ail
altsaa sige Lydda og Omegn. Og ans
Falket i en anden By ped Naan sappe,
der laa i san-me Can, hate vi, at
«Inange teaede paa Heere-M J Kap.
12. , loriallea, at sang Detodea Natio
na, en Sinnes-n at den gen-neue Dera
des den State, lad Apostelea Jakob« Ja
hannes’ Uradeey hentette, og han lad
andre all-handle ag los Peter dllse
WW
dlipee der dag sagt, at Guds Otd has-de
Feetngang as nddtedtes(12, 24). Og
dette stget, at sela under Ioehaanelle og
Heneettelse kunde Gnds Okd ikle stand
ses, men gik sin Gang ag giaede sin
Getning, laa at det ogsaa hek stadsteste
de sig, at «Mattyeeknes Blad er Altkens
Udsad«. Og endellg haae vi l Kap.
21. et klatt Vidnesdykd am Ordets
Magt iblandt Jadeene. Dei somelles
am Paulus stdfte Bei-g tJeknsalem.
Han aslagde Beeetning soc »Im-b den
Retsteedige« ag de andre troende om sin
Gerning iblandt Hedningeene, hvotavek
de pklste Herren. Men de oare nu bange
sae, at mange vilde stade ag satarge ftg
aaet, at Pales stillede sig saa seit aoersak
alle ssdiske Stille, tilmed da Talen gil,
at han havde leert Jideene ude idlandt
hedningetne at salde sta Moses Uea
Laaen). Da nu sat at holde al saadaa
Saat ade, saa dad de hanc aen at under
kaste sig alsse Renselsesstlkke samtnen
med nogle Mand, der has-de gjott et
saakaldt »:)ia;irceer-L-fte«. Men sont
Grund for dette anspre de: »Du fer,
hvor mange Tusinde Inder der er. fom
have antaget Traen, og de ere alle nid
take for Laden. Hoad her irenihaves, er
de ,,mange Tusinde« af indist Heiloinft,
Ider havde taget ved den kristne Tro.
LOg naat vi faa samtnenholde dette med
teilt del einige, der meddeles oni Arbei
idet Idlandt ,,det udvalgte Folk,« laa
komme vitil denslutning at »Wind havde
ilke foisindt sit Folk,«« sont Paulus figu
(Rorn. Il, 2), tnen lod det viere det
Hat-ste, der stulde hare Evangeliet under
iden ny Pagt; og at der ogfaa var mange
Hinter, som date villige og ticengende
til at tage imad det. Og det vtl for
ftaaes, at det er virkelig historisl at tale
Linn den hedraisle Ktiftemnenighed sont
den fakste i Ratten og sont den« der er
»Modetmenighed« til alle de folgende.
Men iparges der saa, hvor megen
Tydde og Alvor, der var i den ipdiski
triftelige Menighed, saa lan Sparet
dlive noget iorskelligt, alt eiter det Ofe,
kman ser paa den med. Kirlehtstotien
hat mange Eiseinplet paa, at en aandei
lig Beveegelie kan enten blioe vnrderet
for hojt eller for lavt, eller ogsaa lige
trem tan blioe betragtet i et falsk Sys
Iccn den hedcaisle Menighed maa det
Hvel siges. at den iorlod »sin sprite Flat
Inghw (i· nob. 2,«, pg ak vens Lev
inetglsd var kott. Lg videre tan det sitze-,
Hat dens thestage dlev flyttet fra den, og
Tat den ikle kam til at spre an paa Mis
sionsmarlen gennem Tiberne. Men tned
alt dette faa hat denne Menighed dog
ogiaa sin khsende Stjetne at irernoiie,
og den lyier endda ogsaa saa klan, at
inan ved at se paa den let kornmer til at
iulte med Brorsom »Naar jeg de farste
Guldtrinne deteagtee, den Idee-, den
ije, den Kamp de har haft-« o. f. v.
lsller naar han toner det saalede6:
Gud giv os dog den Tro og Kraft,
voi« zornig-nd lar har hait3«
J 21.·H Gerninger Kap. 2., hvor der
derettes am den forste Binsedag og om
de tte Tnsindeg Lindendelfe, ice-e oi fol
gende dejlige Stildring af det hebraiile
Menighedsliw
»Men de (·1.lienigheden) holdt sia
varagtige til Apostlenes llndervisning
og Zamiundet, til Brodets Brhdelse og
Banneine. Men der tom en Frygt
over alle Sjale, ag der flete rnange
llndekgerninger og Tegn ved Ilpostlene.
Men alle de troende holdt sig tiliaim
nien og havde alle Ting tilialles· Og
de folgte dereg lFIendom og Gedg og
delte det nd idlandt alle, efter iorn no
gen havde behan. Og hver Tag vare
de varagtige og samdragtige i ««Lemplet,
;ag ihuiene drsd de Brsdet og nsd
iMaaltidei med Fryd og i Hiertetg En
ifoldtghed, idet de lovede Gnd ag havde
Yndest hos alt Haltet. Qg Herren
lagde daglig nogle til Menigheden, sotn
Ilade sig steife-U
; Her ville vi sarlig liemhteve diäfe to
Ring: at Menigheden has-de Yadesi has
Halt Falletz og at der daglig lagdes nogle
Jtil Menigheden. hvad det firste an
Igaay faa Inaa det pcre iaaleded at for
mat-, at Menighedslivet iretntraadte i en
Jiaa yndig Stillelfe, at det ligelkeen af
Itpang Falletg Dsiagtelie. Qg hvok liggek
der dog ilke meget i dette, og hope ine
get er her dog at deundre og fe at passe
op til. Det er naget neer fort-zielen
naak det maa indttmrnes, at de vanteo
knnne undektiden have nagen Ret til at
fige til dem, der oplardre dem til at
gsee Dmvendelfe: »Ja sei J first lot
ieres egen Dei-, og saa tanne J siden
komme til es med Ieres Dmvendeliess
Prcdiken«. Og angaaende det. at der
daglig lagdes nogle til Menigheden, dt
er det et talende Vidnesdyrd ani, hvilcen
aandellgMagt Menighedslloet haode over
Dierterne, idet de Kelstne vidnede ligefaa
mandtlige Vidnesdyed »Se hope de
elske hperandte«, det lsd i hine Dage
fra mange »udenfaestaaende«. Os
dette dlep sillert for mange et Stsd til
en esig Bepagelfe.« Men det var ikke
alene, naar alt gik paa det fee-ne, at
den isrste Menighed visie sig loni «eet
Hierte og een Sjcl«, hoad der nu ikte
er faa vansteligt, men den stod ogsaa
iom eet Vierte, naar Verden vendte den
giuinme Side til. J A· G. Kap. 4 se
vi, hpokledes Picsterne og Sadukeeerne
pilde ioedyde Apostlene at prsdikr.
Men da stod den hele Menighed frein
lot Herren nied dens Bin for Apaftlene
og den keiftne Sag i det hele. Og man
mittler ikke til noget Ordgydeii ved at
hsre iaadanne Binnens Ord som disse:
»O Verte, se til deres (zjendernes)
Kollet-, og gis dine Tienere at tale dit
Qrd nied Frimpdighed!« »Da er i
Red« man ital leere sine Vennee at
senkte-, ag det kenn In en deilig klar
IMaade frem her. Og herom lunde
Ivare ineget at sige, nieget at anoende
paa vore Tages Kirkelio, inen for ilke
at optage for niegen Plads, faar det
lltaa hen for denne Gang. Og jeg otl
da islntte med det Lnsle, at oi sam
Kriitne man slkegtc Fadeene paa, tin-de i
deres zodspor og engang naa deres
MaalI J. Pederieii,
I
senken-, .l-.ebi.
—----.-O
ngaa et Verddelov.
Man hat spotois fammenlignet H ed
ni n g ein isfio n en i jForhold til Jor
dens Befolkningsvxkst med en Still
padde, der loher om Rap nied et Jun
banetog. llncegtelig, hvis den Sam
nienligning oirlelig pasfede, da san det
noget trafteglast ud for Missianens Ar
beide over den hele oide Hedningeverden
Thi ,,Skildpadden« lan ille blot ille ind
hente Jernbanetoget —- hvad Missionen
dog ellers gerne slnlde og har Nnds
Forjcettelie oin —nien det lille lang
soinnie Tyr kommer for hoert Lieblic,
Toget lorer, umaadelig liengere tildage.
Nu er det jo imidlertid en Trost, at i
Guds Illiges Ting geelder det ikke Tal
eller Meengde, men hver lille Sittlg
Frelse bringet Glcede hoc Guds lsngle.
Tog —- alle, som elster Hedningerne
og eiter lsvne arbejder med paa deres
Frelse, vil selvsplgelig gerne have lidt
inere Hand oin, at Missionen lau ind
hente Hedningeverdenen; lad oS se lidt
Iere til.
l
i
Tet, det ndoorteg ret koininer nn paa,
er, at Missionen lan blioe Gnds Red
ftab for flere Hedningeis Frelfe aarlig
end oneritnddct af Fedsler i
Hedningeoerdenem Thi, saalænge der
er starre Fodselgooerslud end
Hedniiiger, der dobes, saalienge lomnier
Stildpadden stedsc tangere tilbage for
Jernbanetoget Og saaledea har det
verret Tilfaldet til alle Tiber, u n d
tagen i de allersidlte Aartier.
Bi sager Oplysning has Verdeng
Jgrundigste Missionghistoriler for Tiden,
neinltg Professor-, Ili-. tin-»l. G n it a o
W a r n e il i Tyfkland.
J sidite lldgaoe al sin proieitantiitc
Missionshiftorie meddeler han folgende
Tal eeiter sidne Stonstiti istst
stli Hedningetkinne (d. e. dabie Hed
ninger) gioes der t
Anrerila ........ l,1t!«,.-.««
Ylfrika . ...... how-»Ob«
Ilsien . .. .. .... 1,«·,:.,««»
Lceanien ....... .«,»;,7««
Entn. . . . l,U(«,-,-,«i««)
; Zelle er ille meget, hats man tanler
paa, at der iindeg Uns-« Millioner
Hedninger paa Juden.
Men noget anderleded stiller Sagen
fig, naar man horch at i lksssl oar der
tun 2,2k-:;,000 Hedningelriftne. J Ia
Aar er der aliiaa kommen II Million
til. Sammenholder nian dette Tal nied
Fsdselsaverlluddet i Hedninge
seidenen, oiler det fig, at nu for Tideee
er Tallet paa de aarlige ior stiften
dommen onndne Vednlnger tre Gange
saa start, laue Fsdselsooerlluddet. Saa
er altfaa Stildpadden nu i Feerd ined at
hale ind paa Jernbanetaget.
Og endnu en Opgsrelfe. Man reg
net-, at da det sprfte Aarhundrede elter
Krisiui lsd ud, fandles der tun l Mil
lion Krisine, nu derirnod er der e Mil
lioner Hedningelriftnr. Sau hoad Tal
let angaar, staar vort Aarhundeede, der
med Rette kan kaldes »Misstonsaar
hundredet« ikke tildage for Apostel
IIiIsionens sterbend-eh sen Lung
heden er des-Irre not adstilligt tingete
for hiert Wdes Vedkosseeudr.
W Hatt-send Rot Heerei sein
Lügnelse oin Sen-entkeimen da maa
man indes-um« at den staaende pasiee
oaa hedningemissionens Betst nu. Thi
den flet ikle kan folge nied Jerndaem
taget, er Hedningeenisslonen na i den
sidste Snet Aar naaet til at lanne he
gynde at indhente Jernbanetoget. Vel
hat den langt, langt lgen, men hoad
har det at sige, naar den i stigende Grad
oinder ind paa Toget.
Saaledes stadfaster sig ogfaa her oed
Tallenes Tale, at Gilde Nigeg Viekst er
fom Sennepslornet —- oel det mindfte
Fes, men need Eonen til at ookse isiedfe
hsiere Grad boende i sig. «
Og iaaledes tan oi gerne lade dein
spotte over Sklldpadden. Den indhenter
Idog engang Jltoget.
L
Satan-.
Der stal atter pekee udbrndt Uroligi
heder her, og tyste Diplomater paaitaar,
at England oed given Lejlighed oil an
nektere Inne. — Ogsaa en Maade at
lsle Spergtmaalet paa. .