»Hu-«
. .
. A
Ist-M THOSE-IS - :
;
s
(- i
X
!
qyz
h
«t««
sdc Ausg.
2(i. Juli 1899.
Blair, Nebr» Lnsvag d.
Nr. ZEI.
AnIeripsz cI
Pf.
IRS-M J«·».,.- esse-U
Philippineknc.
M egcn Regu. Indien-ist vcntek
kt AngtetL
Tet hat i den senkte Tid regnet nat
mindeltg Ineget i og omkcing Mantla,
saa Ovetfovmmelser siere Stkder hat
gjort ganste wegen Stude, ogfaa paa
vare Troppects Staufen J Benann
qtte er Broen skyllet dokt, og al Entbin
delfe med Gen. Grants Cropper vcd
Bacovr er sauleded standfct. Tele
gtafledningetne ere ogsaa afbrudte.
Akbejderne ved Btoen maa staa i Band
vp ttl Amthnllemez de have nu sendt
indftandig Anmodning til Manila am
at faa Baade ud til Arbeidspladsem
Nord tot Manila ladet Vandet flete
Stedee over Jerndanesporene, og alle
Tvgene have maattet standse dekes Fakt.
Fokpofterne have flere Steder nIaat
tet naa deted Ptadser ved Hjælp at
Baade, andre Steder have de vadet
igennent med Vaabnene vven vvek Hat-e
det. Hoornaae Tagene ntter vil kunn
kvtnme i Gang, et ikke let at sige, Re
pakativnsacdejdet er meget besværligt
paa Grund as de hsje Bande. Trop
peene ved Satt Fernanda hat ikke Pto
vision fve ket mange Dage; men man
hayee dvg not at stnlle dlive t Stand
til at bringe dem meke i rette Tid. Det
er kitneltgt, at Helbkedstilstanden ikke«
et videre glimkende under denne Regu-:
fativm Oospitatekne fyldes af fyge
Soldaten ;
Gen. MacArthnr, der hat Danke-kn
mandven ved San Fetnando, er paa!
Vogt daade Dag vg Nat, da han ventet
et Angred af Jnfakgentekny der io nn !
tkv sig sitce tvk Fortvlgelie og menek at ·
kunne gaa angrebsvig ttlveerks. !
—————-.O-.-—-—- l
Dewcy i Tricst.
Stark Ærcsbkvisningcr.
Admiral De to e y har ikke haft megen
No i Trtest. Jlke blat blev han budt
velkotnmen —- iocn det sig her oa bsr —
as l«. S. Minister iWien Addisan
Hart-is med Konsul Horsfeld og
stere, men de fremmedeflonsulet hat vg
saa besagt haust. Telegratnmer fra syr
stelige Petsaner er agfaa ankommen.
Ser bar han knaattet genaalde alle be
elstvardtge Belag. Ter hat« vetret Tale
am, at han vtlde ttl Karlgbad for Hel
bredets Skle, men han siger fett-, at
han nu har det gebt. J Latdagg Altes
holdt han en stor Vanlet paa ,,Olympia«,
og alle Gasterne vare betague at hans
Ligefremhed. Duney udbragte sela
Staaten for ,,-Fædceland ag Hiern« og
taktede Ban og deng Myndiglzeder for
den state Afte, man havde beoist han«
Drtuey har medtaget Jndbydelsen til
New Yes-IS Vanlet, maaske og Chias
gos; tnen Millioneerernes vtl han lkte
Ineb til.
--———0 H-«
Alster resigneretn
Endelig er den megen Tale, der har
varet am Krigaininifter, General Rus
fel Ol. Algers Nicht-, blevet til Ville
lighed, idet Minister-cui Onsdags Iendte
sin Resignatian til dct »Es-site Hut-h
hvar den vist vtl blive madtaget uden
vibere Jndvendinger. Resignationen st
gei at stulle trete t Kraft v. 1. August.
Den nat-nieste officielle Grund til
Ulgers Afsted lotn Krigaminister stal
euere hanc Ullianee meb Mich-Hans Gu
vetnsr, Plagt-eh hvtllet ttte rigtäg faldt
lPrcsidentens Smagz men der er not
aglaa andet mellem Alger og McMnley,
fatn endnu hsrer til den private Slde af
sagen.
Der ek altiaa nu bleaen en tom Plada
l Prssidentcns kahlneh ag det mefte
cpsrqltnaal dreier sis am, hvem der
sial Iylde ven.
Den ny Ktigsminiftcr.
Elltm Rout.
J Lscdags blev Spstgsmonlet om
N. A. A l get S lsitctfnlger afgjo:t,
met Pmsident Mcst i nley chek Kon
jfetence med Senntor P l n H lilbod den
J bekendte New Yorker Lovlckrde El i h u
Hc o ot Ktiggmmislerpokteluillen. Elihn
Hätt-or hovde gwet Senatot Plan zuw
jmagt til at saure »Ja« paa TilbudeL
; Sau snatt Aftermvifetne ndkom med
»den ny Meddelelfe, skrev Alger til
R o ot og udltyku sin Ttlftedohed Ined
denn- iom Eftekfplger.
Selo variiager Alger Posten til
denne Manneds lldgnng.
Man maa lægge Mark- til, m vi denne
Gang har faaet en cioil Kkigsnnnister,
hvillet blinde kan viere Udmjk for lltils
fredghev og for Tilfredshed Ined El l g e t·
Sandfynligois del first-» tnen med Aner
kendelie af, at under A l ge r er Ktigss
departementel mililcktl fet, brngt fan
ledks i Funktion, at del kan ledeg af en
civil Mond nnd Hjcelp fra Geneknlads
intant C o r b i n.
De lang-te Egenstnber, den nys nd
navnie Kkigsminister hat i Folge sin
Uhdannclle iom Lovlctrd, pasier desuden
godt usw« at Kkigsministeren lillige man
ocke en Art Koloniminiften
Dct antages, at der pil herste fuld
Forstaaelle mellem Elibu R oot og
Gen. M il e s — og at muligois denne
ny Tingenes Tilsiand vil medioke, at
Gen. Orts blivekhjemlaldt.
Lidt om den nv Keigeminifter.
Elihu Rovt er 54 Aar gannnel,
idet han blev fsdt lä. Febr. lkstfk
Hans Fabel-, Ofen R oo t, ver den
Nang boede e C li n t on, Oneida Go»
N. gl» var i tnange Aar Professort
Matematik ved Hamilton College. zru
dette College tog Sonnen juridifk (ka
atneni tsot -- og fortsatte demast sine
Studiet i New York. IMT fik han
Sagt-kethevtlling og praktisekede siden i
Byen New York.
Som Botget t New York hak han
beklcedt mange Tilltdghverv, var Vice
pmsident for Sagfsrertoteningcm fka
1883 Mehlem af Bestytelsen for Ha
milton College — fka IRS-z til »Hi
l.". s. Attorney i New York-I sydlige
Tisttikt, og Formand for Lovkomttccn i
Staten New Yotks sidste Koctstttuttcng
fokfamling.
Der herster almindeltg TIlfrekJYtb
med denne dygtige Monds Ildneevnelse
til den vanskelige Ministerpost.
-—————...—--——
R. G. Jngkkfoll dad.
Plndselig og nventet dpbe N o be rt
G. Jngetio ll i erdagy, d. U
Juli, 66 Aar gammeL Er Hiceiteslag
give-de but Ende paa hans Liv, eftei at
han et Pak Dages Tid has-be solt sig
noget utilpas. Dpden indtraf, such-us
han samtnen med sin Famitie apholdt
sig pan sit Sommerlandtted ned Hut-Im
l·’«·-«r)«. »Den state Friteenkcr« bade
—- soen han felv stal have Instet let --—
hurtigt og smceetefkit,just sont han paa sin
Hufttus Spergstnaal til hans Brim
dende havde spat-et: ,,Aa, bedu!«
Hans Liv—
Robert G. Jngecsott ateo
fsdt Il. August 1833 i Dresden, N. Y.
Hans Fadek vat- congtegationaltftifk
Pkcksmnen med temtnelig frieJdeetz Sen
nen sit optindetig ikke nagen Udbannelse,
fotdi Fadeten flyttede oite i Noberte
Bat-redeten Jcnidlektid naaede han bog
at blive peaktisetenve Sagt-ker, fern i
Shawneetown, ienetei Peorta,
sidftneevnte Steh samtnen med sin Bro
der Eben, der var Kongeesmand. Ro
bert J. btev her ielv optagen avalitik
ten —- bumpede oeb Valget i 1800 —
men saa kom Botgerkrtgen· N. G«
Jngeksoll sit organtfeeet flere Kupfer og
i Spsdsen for llte Jllknoismavnllerl
læmpede hon Hu- fom Oberst.
Hjemkommen til P e o c i a blev hatt
valgtlilAtti-uns-(;i-n(-m1for Illinois.
Nu kastede han sig aller Ined Jvek lud i
Politikko, fra nu af :llepul)lllaner. Og
oed ijlp as sine lsældne Talegaoer
tiltkal hnn sig snart Opmcerlspmheden.
Navnlig hang Andefalmgstale for
James G. B laine til chesidentværc
digheden ved denkepubllkonske National
conventfon i Gmel-matt 1876 et hemmt
Hatt blev af mange anfet for en ganer
yppekliq Taler, en glimrende »ein-s
tililgll I)k:1l«-l’«.
Mest bekendl er Jugersoll dog bleven
fom »den store FritænkerQ Han er
klærede sig for ,,Gud6fornægter««, og
hans Strifter jmod Linken og Kristal
dommen have sikkeri ovet betydelig Magd
Han vilde leere Falk at tænke fkit og
felvstændigl, meti hat paa defte Fell
nkeppe aaaet mdere end alle hans endnu
bewmtete og langt dybere tankende zor
gcengeke blandt de aldte Felle-Ihre at
faa Falk til at male hans egne Zenker-,
Ikke til at leve paa, ikke til at ds pas.
Bjornsijeme Bjsknso n var i sia
Tid begejsiret for JngeeiolL Sau vidl
vides, faslholdt den afdode sine Auskriec
sek lige til del sidste. Hatt tager med
sin Begavelfe et fokfcetdeltgt Aufoak for
Tusinder med i den Grav, sum han dog
alligevel en Gang stal fremstaa af —
trods sin egen Benctgtelsr.
—- --««.k- -.——.·
Spocvogns-Stkkjketne.
Det gaar nat saa varmt til baade l
Brooklyn, New York ogCleve
land. ·
J Btooklyn hat de streitenbe
Sparvognsbetjente flere Gange benyttet
Dynamtt sont Vaaben. Ea Tag sagte
man at spmage en Pille paa Hajbanen
ved ste Ave og It-3te Gabe. Eu af Pil
lerne ipmttgteg, og Brolægningen blev
keven op. Staalttyttet rast-des enbag
helt ind i metliggende Hufe. 22 Spor
vognsbetjente ere arresterede fam mig
taknkt for Michaelagttghed i Fort-ty
delien. Streite-IS Ledeke fordpmmer
naturligvis disfe raa Udflag.
linmklyn Raps-l Trunk-it Ums
Ptæsldent, Mk. !ltosfttek, paastaak,
at alt gaak efter Dasse. De hat faaet
nye Anspgninger fra Zsm Mand.
Streiten tæller 1,.-(.)0 Mand.
Seite-e met-betrei, at »ersten alle Vogne
nu gaak kegelmcrdsigt iBrooklyn og
New York. Arbeidetorganisationens
Ledete hat« jammenkaldt alle dereg Em
lndämand til start ForbaUDUUgsmadr.
Rogfiter er anesteret for at
have udsprebt lognagtige zkemstillinger
gennem Bladcne.
Birne set det nd i lclevelankx
Jtte blat hat de der benyttet Dynamit i
en uhyggelig lldstmknlng, faa ftere
Mennester er komne til Stadt, og det
har maattet tiltaldes Tropper. Mein t
Mandags trævcdc Streiten endog et
Menneskelia, idct Kaadutlar Ha tvley,
da Mangden flokkedes otn Vagnen, flat
paa og saarede den ttjaatige Laufs
C okn zwelt faa haardt, at han ienere
afgik ved Dadem Hawley blev atte
tteret ag Haben fordreven af Politiet.
May-r Farley hat farlangt flere
Trompet
U. S. og Portugal
Traktaten mellem De Forenede Sta
ter og Portugal affentliggjordes den 22.
Juli. Det er den spkste Trattct under
Dingley Laven og vtl spart efterfølgeö
af Traktaten med Frankrig.
Portugal faar NedicettelteiTolden
pas ksa Vinstcn (m’g01), Landvjne,
vrufende (aparkling) Vinc, Braut-e
vine, Maleriek og TegningeU De For
enede States iaar Toldnedsættelse pas
Hveve, Wais, Fedt, Landbrugsmastiney
Mineralalie, alle Glags Redstaber vg
Jnftrumenter, Tiere og Beg.
Et lanadifk Ultimatnm.
Sik Wilfritisanticr gaar
lovlig vidt.
U. S."bliver illc bange.
Jlanadas Pieniicuninister Sir W i l
fr i d L a n r i e i- havde i Widags en af
sine store Dage. «— Der niaatte nahen
bart sigig naget i Anledning af, at
Valdgiftgivihandlingerne oni A l a s ka
Gicenirn eke gaaede i Staa.
Sir is h a c l es T n p p ei begyiidteJ
idet hnn ndtalte, at Anteiilanerne havdeH
ladet Zagen gaa i Staa, fordi de vidste,J
en Voldgiftskendelse inaatte gaa deine-T
«"lzaattande og Laster imod. IHan faltei
sig cvnbeniit osn, at hvis Englands
havde fulgt laninie Foksigtighedgpolitik
»von-for Frankrig i Fafhodai
sporgsinaalet fom nu overfor de F o r e
;n e d e S t at e k, saa vilde Franskincem
Ydene ilte have fvrladt zafhodm Eng
land var bange for at stade l’. s.
Men Sir L a u riet var dog modi
geie og niotsomniere. Hatt erklærede,l
lat Giernfespargsmaalet nu Itod paa Af
ngrelfens Stude, —— Kr i g eller
jV oldgift. Selvalgelig anstede han
jdet sidste, men E n gla nd var bleven
zsaa vant til at give efter for de Forenede
T Steuers Krau, at dei« nn maatte giveg
det en Lejlighed til at bevife de loyale
Kanadiem at det er villigt til at be
»slytte deres Interessen Kanadieine
"vate gaaede faa vidt, foin de knade, med
IJndrvmmelfer i Alaskafvergsniaalet,
nien de Forenede States hindrede Vald
igifteiafgenseliem
Spviggmaalet er dog noget inere ind
villet, end Sie Laurier vil sc. Thi
De Futen-de Stater hat lobt det ocnsttidte
Territoiinin af Ruäland, vg —- marte
ligt nok —- brsd Kanada fig ikke en
Dpjt oin dct hete, for Gnldlejetne i
Klandile blev vpdageoe.
Den egentlige Aarsag til Sir Lau
tiers ftokmægiige lldtalelfe er land
lertid sikkert, at han hat haft llheld ined
Iig iSpvkggmaalet oin en lvciisidigheds
traktat inellem U. S. og zianada og
da dette Spvrgsinaalg Lasning oae
hang Ministerapgave, vakler Taburetten
nn under hani. Saa inaatte han ved
andre vg iajnefaldende Midlek som et
stigt »Ultnnatuin« vælte Kanadiemes
Begejstiing. Hvilket tildels er lylkedes
hani —- dvg ikke heit. Professor G od
ivin Sm ith hat allerede udtalt sig
eneigist imod Forsteininisterens letfindige
Omgang nied Ost-det: mig, og veget
paa, at Gensidiahedstraktm
ten og Alaska-Gransen netvv
ikke hat nagen indbyides Saminenhaeng.
De Fatenede Statekg Regeting hat
aldelesikkeladet sig slmmine af Sir Lan
riets state Ord. Man sendet jo nvk det
mennestelige Hierteg Letiængelighed —
og bervliger sig med, at Sie llaurier
faak nat sine Klapg for llbesindigheden
hjemme fra Moderlandet England.
Hat ittc sagt det
Gen. Ty. M. Andersen, Kominandvr
ved Svdevaktmentet, er bleven bessyldt
for at have sagt, at de Forenede States
tom til Philippinerne ene og alene for
at hjælpe Øerne til Frihed vg llaihcen
gighed, og at det aldeles ikle var Tan
ken at nnderlægge fig Territveiet. Dette
flulde Gen. Anderfen efter en af Freve
lonimiicererneö Udfagn have sagt ved
et Festniaaltid i Cavite7 men han be
ntegtek det felv litldstaendigt. Han siger,
at hatt kan godt huske dette Middags
maaltid, der vlev givet for ham og
Detveyz nien Detvey var ikke med. Da
de efter Maaltidet iad og talte iammen
oni Spaniernes Gruioniheder vg de
erenede Staters Protest-nah var der
en fremragende philippinst Mand. Bnen
Caminv, iam oppvnerede mod Talen
om et Protektorat vg erllærede, ai
Philippineene Insteve at blive annetteret
afve Forenede Stater, saa at Folket
tunde have Staterved Privilegien » Jeg
inster det udhævet«, sagt-e Generalen,
»at jeg aldrig her udtalt nvget faadant,
»so-n er bleven mig tillagt.«
Guts-Number.
Illinois.
N. A. S. G r a h a m, (Fr-Sekretær,
Skriver og Skolengent for Skoleraadet
i (kl)icago, er foksounden med en Un
oerbalance af zss4,500.
—Jda Mott, en enligt boende
Koinde i (5hicogo, blev forleden Dog
funden død i sit Hiern. chfynet erha
rede, at hun var døb af Sult. Hnn
var meget tilbageholdende og fortanget
aldtig noget. Liegen sagde, at hun
vtst intet haode faaet de sidste 5 Døgn
Kentucky.
Nogle Demut-roter i Clay Co. kam
for-leben i Totterne paa hverandre med
et saadant Resultat, at lre Mtrnd dreh
ch, flere sauredes og tun een slap usiqu
berstet-·
Wisconsin.
J Titsdags brcendte Hotel Grace
iMilwaukr. Brandfolkene vare läge
komne op paa Manne, da disse platz
felig ftyrtede samtnen med 20 Brand
mænd. Af disfe ligge 11 paa Hohn
talet, hvoraf fleref man do. Jngen
Grester kom til Stude.
— Under ef Skybrud i den verwest
lige Tel as Stolen druknede den mde
ds. en hel Familie, A· W. Blut-C l
hans Huftru og H Born, medens de var«
paa Vejen nl Mineiota i en Emigrant
vogn. De havde lkjret sig ved en Bek,
da Skybkubdet kom. Den lclle Beet
svulmede i Lobet af kort Tid op til mel
lem 12 og 18 Fob og forte dem alle
med fig.
Michigan.
August Baker, Betrien Sprinng
Mich., forfølges as 100 Vorgese, der
truer med at lynche ham for en begaaet
Forbrydelse. Politiet prøver paa at
skjule Forbryderen for Mængdens gkidsie
Mitte
Zsiiisiudfiijig. T
T r u s t. Cycleringen gis som bekendt
iStykker, men der er allekede dannct en
ny — nted 40 Millioners Kapital. Den
repræfettterer cis-) Etablisfementer.
G uldet, at! Guldet. Der kom
mer med smaa Mellemrutn den ene gru
fnlde Meddelelie efter den anden otn,
hvilke Ofre Guldlysten kkeever. Og
det enten man tcenker paa, hvorledeg
Pengegeuighed ogsaa i Klondtke viser
sig at viere en Nod til alt onst —- ellet
de mange Ulykker, der sker paa Meinte
steliv under dlcejserne dtd op.
Den nyeste ganr ud paa, at et
Tlieiseselfkab paa 13 Petsoner under
Auf-riet as en celdre Zkipper, Beng,
vitde dragc op til Koynkuk Nie-eh 5300
Mil fra Guldmarken ved Sclatuik Neuen
Det er ubeskrtveligt, hvad Fallerne led
af Storbng, Frost og Sult « og le
oende kont knn en enepte detfra, nemlig»
MreL Pens. i
Det er Dmnpskibet Noanoke, dek«
bringer Meddelelsen.
Dampskibet G a r o n n e er ankommet
til Victotia fra St. Mitl)aels, Alaska,
ifmed 550 Guldgravere og Its Million
Dollars iGuld. Alt Guldet er fra
Flvddragene omkring Yukon. Pagfai
gekerne paa Gar-inne ere enige om, at
der ingen Sanvhed er i Beretningerne
otn de tige Guldfund, sont stal viere
glatt i Cape Name.
Der siges intet om, hvad de grund(r
deres Mentng paa.
Polygamistet i vort Land.
For kort siden blev Mormonkirkens
Pmsident, Angus M. C a nnon
anklaget for Flekkoneri. En Kvinde,
der er Statssenator i Utah, nemtig
Mes. Martha Hugheg Cannon,
nebkocn sidste For-tat med en Dattek, og
Reiten bar nu stkedet ind og qrresteret
Angus Cannon for at have staaet i ulov
lügt Fort-old til Mes. Marthe-. Undet
lo. Juli meddeles, at Præsident Can
non, der lkte selo var til Stede for
tjketten men lod sig reprcesentere af sin
Advokat, hat« tilstaaet sig fkyldig i Po
lygami. Tonnnen vil falde om nogle
Dage.
Vigtigere er det, at det antages sit
!ert, at man vil gaa videle og sage at
over-bevile andre Mormonifter om famme
zorbrydelse. Navnltg gElder dette den
valgte Kongresgmand fra Utah V. H.
Tit obern-; jom der paa forskellige
cristeltge Aargmoder er asfattet Resolu
tioner imod, at denne Mond faar Lov til
at indtage ilt Scede i Kongregsen, kan
man ocnte en Anklage for Polygami
:ogsaa reitet itnod hanc
ik j erd e J n li-chl hat nn krcevet
i alt 144 Ofre. En Del af de saarede
T fis Mnndklemtne og dade beruf
j Luststtpper C l) a rle H K e e f e faldt
log flog sig i chjel i Cleoeland, Ohio,d.
20de ds» i Pausin af 2000 Mennefker.
Ballonen var komntel los og gik for
tidltg til Weite-.
Meerkelig Forudanelse red
der et Jldtog. Mks.RellieSul
liva n, som Ined fin Mand bar paa en
Farsn neer ved Chieagoels Alton
oanens Spor, to Mil fra P o ntiac,
Jll» fik en faa besanderlig Ura over sig
ndlig om Motgenen den 20de ds» at
hun maatte nd. Da saa hun, at Jeru
danebroen over den snaevre Kløft var
neesten opbreendt. Forst vilde hun gaa
hjem efter en Lugte for at varsto Toget,
som hun oidste vilde snart komme. Men
faa harte hun Larmen af det, greb en
Brand fra den breendende Bro og lob
hen over Sporet tned den. Lokomotiv
fsreren fik standset Toget nogle faa
Stridt fra heade.
Chicagos Adresfebog er just
ndkonnnen. Den indeholder ca. 563,
400 Manne, yollket flal vcere det
storste Antal Raune, nagen Kalender
i U. S. endnn har haft —el1er ca. 15,
UW flere end nagen anden Bys.
Til befonderlig Glæde for as Stan
dinaoer oifer det sig, at J ohnson
Fatnilien er aller talrigst. Den optager
endog l? Sideri Bogen
U.S. SenatorRsnuteNelson
reiser paa Besøg i sin Fodeby Voss i
Norge. Det var i Mai 50 Aar siden,
han havde set sit Fodeland Han var
nemlig 6 Aar gammel, da ban fammen
med sin Moder ankam her til Landet.
Efter et Ophold i Norge vil han gøre
en Afftikter til Svernge, Danmart,
England, Slotland og Jrland.
Oprør mod den spanske
Geistlighed paa Philippis
n e r n e. En Philippinerpræst G r e
goris Agrtpay synes, at der er
tlke tilstrækkelig Forvirring paa Øerne.
Han hat nemlig rejst en Oprørsbes
vægelse imod den spanste Geistlighed.
Han ag Meningsfeeller have ertlæret sig
for uafhængige of den spanfke Prieste
slole — og dermed losrevet sig fra selve
Pavens Aag. - Den spanste Ærkes
btftop hat selvsolgelig erklæret Op
tørne i »Kann-Z Ban« Huad denne
Bevcegelse vil føre til, er naturligvis
Itte qodt at sige. Forelobig ere Philip
pmerne, trods deres Munkehad, ikke
ttlbøjelige til at lytte tll Pater Grego
rts. Men, stulde Vevægelsen faa
Fremgang, kan den maasle lede til, at
der bliver mere aabne Hierter og Sind
for evangeltst Kristendom. Katholskerne
tan nemlig ikte godt komme til at knufe
Bevægelfen med ydre Voldsmidler, saas
dan fom dereo Sædvane er.
Jngersolls Begraoelse fort
gtk — efter Bestemmelfen —- iDag,
Onsdag. Den afdødes Venner, J o h n
Clark Ridpath og O. A. Smith
stulde holde hver sin korte Tale, hoorpaa
Liget stulde breendes i Kretnatoriet.
Lynchingsllnderføgelsr. Fordi
5 Jtalienere i Torsdags ibleve lynchede,
er det italienfte Konfulats Repreefentant,
Eneie o Cavalll, reist op til Ger
ningssiedeh for at anders-ge Sagen tll
Jndberetning for den llalienste Udens
rigsmlnlsten