..-.-—-·.
——.’....
i l I" lH l WT Hi HIHHWIEE
Nr. 28. Blair, Nebr» Lusdag d. lu. Juli 1899. Zde Aarg.
——
I
Hvali Europa tirnch
Fcftmaaltid til Æce for Dei-cui.
J den eepublikaiisle Klub l New LIka
gaves sidfte Oiisdag Alten et Festniaals
· tid til Assre lot Senatok Eh a u n c ey
M. D e pe w, der netop var kommen til
bage iea en Reise i Europa. Hat-ed
taleken var naturligvis Tevew felv, ng
Hovedemnet vak, hvad man i Europa
tcnlee om den amerikanste Politik, og
da fertig om de Fokenede Statees Fae
hold til Spanien og Philippineenr.
Tepeiv sagde bl. a.:
»F Europa fandt jeg aldeles ingeii
Sympathi for Spanien i Anledning al
dets Nedetlag i den sidste Reig. An
gaaende te Foeenede Stater insdte jeg
ikke andet end Videlhtt. lfuropeeekne
andres paa, am vi ogiaa ere i Stand til
at fece igeniiem, hvad vi have zusahe
ghndt i Osten. En engelst Statsmand
fagde til mig en Dag: »Motive gaa
J ikke ligeles paa Aguinaldo og
get Ende paa Sagen? Vi hae fanden
i date steige ened Osteeltendingerne. at
de et ikke til at steile paa; ag laa snakt,
fein J gsee dem til edeees allieeede, vil
J finde, at de stille edek i Baggkunden.
J Ægypten pesvede vi at undeekue de
indfedte vied Banden ihaand, og det
paa pesvede vi en anden Plan, lom viste
sig heldig. Bi fandt ud, at dette var
den enefte Maade at dringe dein til at
se Sagen lige i Øjnene.«
Jeg soetalte denne Statsmand, at de
Foeenede Statens Befolkning vilde
hellete sende li,iu,000, 200,000, ja en
dog :300,000 Mund til Philippineene
end ofee 8500 paa at tilskedsftille Aguins
aldo.
Eiter min Overbeviöning have vi ilke
eigtig gennenistuet Stillingen der ude
i Osten. Vi have overladt det hele til
voee Keigeees Tappeehed og Dhgtighed.
De snste Æeen vg Betsnimelien tot at
have fett Lampen igenneni og leitet
uden anden Hierin
Jeg tioe, det et en Feiltagelle. Vi stulde
tage lat med hele vor lsneegi og Malt
og fende en iaadan Styrke til Philippis
verne, fam i mindre end it Ugek kunde
knuse viele Optiker-« Saa spart vi
have taget et Sthkke Land, skulde vi
have en tilstmkkelig Stytke til at holde
det. Reigen stulde fekeg paa en fav
dan Mande, at Aguinalda og hans
Tropper enten blev drei-en til Undekkai
stelle eller —- ud i Seen-«
W
hope trat den heut
J Onsdsg modtog Admiral K s up, -
Sau Fund-km Ort-re im Washington
ttl sieblikkeltg ct tu Kcydfekea »Bist
ladel phta« teparetet og satt ist-pg
ttg Stand.
Ssossiceceme vil ikke sitze, hvor Skibet
stal hea, men man her en Anelfe em, at
Ukotighedet irygtes paa Guatemala, og
at Kkigsstibet stsl der ned tot at tage
one pas amerikanste Interesses-.
———«-·--——«·0-— «
Louutngsstrtv envt.
—
Lsnspscgimaatetmellem This Ame
ricim Tiuplime Uompmcy (Jernblik·
Ringen) vg dettes 40,000 Arbeidere er
mt bleven afgjott til begge Parm
Tilfkedshed.
Som fæbvanltg i Jarnindustkien for
hqndlebe Partei-ne Sagen, inden den
gamle Lsnningsskala lob ud (1ste Juli).
Men da Akbejdekne i Aar fortangte 20
pcst Paalag og Selfkabetg Styretie
tun vilde give 11 pCt., naaede man
intet Resultat ist efter 1ste Juli. Nu
hat man imtdlertid enedes Im et Paalæg
If 15 pCt. Ringen, der beslafttger
40,000 Arbeit-etc paa henved 40 Eta
blisfementek i Illinois, Indiana, Ohio,
Pennsylvania, W. Virginia og flete
Stater. Ringen er en at de festeste her
tLandet.
Sporvognsfirkjle i Vkoollmt
og i Clevklnnd.
Ulnllcki Folge Slkttebkrrfkcrc
fkn Philadclplsim
Streite her ag Streite det. — Nu i
Brooklyn. —-—- Mototmandene og Kon
duktokmte have nedlagt Arbejdet i
Bkooklyn. De foelange fskfi og item
ntest en tun TiiTimerg Arbeit-Wag, og
bemalt 82 for hver til Tags Arbejde,
samt 20 ists-. pr. Time for Overatbejdr.
Den m. Juli afholdt de streiteitde
Moder paa fleie lotstellige Siedet i
Vyen, hvor de opfordrede andre organi
setede Fagarbcjdere til at hjælpe dem.
Paa noglc ai Maderne klug-des der over,
at Streitens Leb-tre, Pakso ns og
Pl n e s, havde bebkaget dem med Hen
iyn til Antallet af te stkejlelystne. En
Fietdedel af Fotsamlingen havbe mest
Last til at optage Atbejdet strakg.
Betst et det ite.idlettib, at der har
iundet saa alooklige Ukvlighedet Steh.
Ia Spokvognens Eiere hat delvis er
stattet Pladfenie, et dei- slet Ovekfald
paa »Struebreekkeme« —, der blev Ia
ftet Stett genttem Rudeme, hvorved flere
Passe-gern kamm, og fleee Motormeend
maatte staa for en Hagl af Sten. Ni
Mennestee ere lomne til Stabe, og Po
litiet maaite derive staa paa hver eneste
Vagm 22 Mond ete blevne aktesiekeve.
Den stkejkeude Leder, Mk. Pa r i o n s,
bar beklaget slg has Palitikammicsioncee
h et a over den state Palltistyete (i alt
ca. :;0»0), der er fett ind i Braaklyn.
Hefe mente, at Palitiet vilde jo kun op
eetholde Indien«
Agenter for Sparvognsfelikabet stal
nu have lejet 300 Ivede Mototmand
og Konduktakek i Philadelphia. Mange
af bit-se bleve i sitt Tid akbetdslase, idet
under betes Streite blei) betec Pladfer
tagne af Vkooklyns Matotmænd og
Konduktsrer.
Det blev ikke nagen lang erd t
C l ev e l a it d. Kanduktsker og Mo
iokmmld fm Csitisisllilultsti Sirt-est Unsi
wa»v, son: alle strejkede i fokkige Maa
ned, hat begyndt Streite igen d. 17.
Juni —-— i alt 800 Mand· De hat neb
lagt Arbeit-eh iokdi Selskabet ikke hat
holst de kostet-, hvokpaa fertige Streite
flattedes. Arbeit-et staat stille paa alle
15 Linien
- ...---— f
Soldanier komme hinn.
De Fokenede Stateks Transportskibe
»N e Iop o ri« og »Ohi o« kom i Oas
dags ttl Sau Francigco med O r eg o u
R e g. Dette et de sprste V«lunteen4.
hiemtomne fka Manne-.
Der var Iigtignok Fest i Sau Fran
cisco, da Skibene dampede ind ihne
aeu. Damppibeme siejtede, Klokkek
eingede, Lan-met dont-rede, og ea uml
lig Mangde Flug vojede nasten overalt.
Fell mengte sis frem for at ie et Olimt
afde hiemkomne. Eahver Plan par
beset, huienes Tage, Stil-e og Band-.
Mvdtagelfeskomiteen meb Gut-ernst
Jt w i n i Spidsen gis ud pas Zugs-k
baadene. Til Siebe var Davnekommis
stumm Nationalgardens Offieetek,
Guvemsr Geer af Oregon og hans
Stab, ivruben en Skate Journalister,
Sundhedbkommissionem Byeni Em
bedsmand, Musikkokpie o. f. v. Midt
imellem risse jublende Statet dampede
de to Skibe langsomt op gennem hav
nen med de hjemvendende Krisen paa
Dakket. De jublede og streg, fom ude
af sig ielo ai Gliede over at se dekes
sitt-relativ igen. Shbene gled ind i
Kvakantænestationeme, og Legekne gtk
ombokd iok at anders-ge Sundhedstih
standen. Om Soldateme faa Lov at
lande i Sau Francisco, spk de reife til
betes Hiem i Dregoty er endnu ikke ai
giokt.
Ja, der var Jubel! Den bliver vist
meppe san stor, naat be Tusindet, der
stulle til Philippinecne at fylde de toms
me Pladfet, sige Fakvel og glide ud as
hapnem
Et vlodigt Kapitel.
En gammcl Former drtcber sin
Halten og detcfter fig fett-.
Fta Staaten, Neb» meddeles om en
ftygtelig Forbrydelse, sont fandt Steh t
Namshorn fomge Tirgdng Alten, idet
F r a n l« L e p len, en visinarig bstnilk
Former vtæbte sin Hutte-n og bereitet
bersvede sig selv det Liv, der var blevet
hant en Binde
De to gamle levede tilltgemed en R
aung Sen paa Formen, og lau vidt
nvgen oed, var Fokholdet mellem dem
rigtig godt. J Titsvngg lctn Levley
ltbt for Alten tnd og ongreb sitt Hatten
med en Hammer-. Drengen, der var i«
Vatelset, spgte fokst at bede godt for;
sin Moder; snen da Fodeten tretede hnm
med, at hatt vgsaa vilde dræbe hom, lau
bleo Dkengen bange og lob, det ttcetkeste
hnn lande, til den nærmeste Naht-, der
bog boede 4 Mll dorte, for at pnakalde
Hierin Da nogle af Naboerne naaede
Lepleys Hieni, var det et ftyqteligt Syn,
det- msdte dem. J Kellenet laa Mes
Lepley med tnust Hamb- Rundt one
kring lau Jndltoet kostet haltet til buck
tec, tilsplet met« Blob sotn et Vldnes
byed om, at en heftig Kamp havde fun
detSled. Lepley fandtes liggenbe dsd
ubenlot Hafer Han var lsprt sine
bedste Klædet og bar ekle Spor af Bald,
san han maa vel have taget Gift. J
en Kontodefluffe sandte-B J:55·), og paa
Bokdet laa en Lap Papie, hvorpaa Lep
l
l
ley hat-de steevet, et Pengene skulbe
bruges til at give ham en sinnt Begra
velfe og fette et Monument paa hane
Gent-. Hatt stren, at han var ked af
Livet og havve besiuttet at gsre en Ende
des-part baade for sit eget og sin Fami
lies Vedkonimende, hvtlket jo viser, at
Dkengen ogtaa stulde have meet dreht.
Lepley hat en voksen Sen og en gilt
Dotter. Han figek, at intet andet
Menneste better Stylden for, hvnd der
er stet.
Det hele synes at være en Gnade, das
Familiefotholdet mentes at vate gebt-J
Man hat trenkt sig Muligheden af en «
sieblitkelig Sindsfotvtrring. Conne
ken hat afgloet den Kendelfe, at Mes
Lepley er vmbt med en Hammer, og
han ved Gift.
—- - wo- -- «
Jndianckc paa sikiggstieii
T kagck cu Linie og tkner leetiii en
med mig, om hatt gaqr ovci den.
Zwist Bis-tr, en Sioui Indianer i
Spidsen for nogle ilere nagtede forleden
Dag oed Bu it C r e ek, Wyoming, at
lade sig aktestete for Ovettmdelfek as
Lin-ein
Amos Demming, Idol-sitz sticriss i
Couvetie Co. ., fotiod Luk i Onsdags
med Arrestokdre for Jndianetnr. hqni
naaede dem ved B u ck C r ee k og læsie
Arkesiotdien for dem; men de megtede
at splge med; de dkog en Linie og sagde,
at dekiom han gik over den, bei-d bet
Kris, hvilket de gjokde mm eftettrykkes
ligt med at vise ham detes Winchestei
Rissen
Ei Oieblik var der angstelig Stilhed,
Shetiss’en med sine Mond var iMindte
tal og ioretrak at gaa tilbage til Chiu
mont, S. D. eftei Forstakkning i Ste
det for at overstkide Jndianernes Linie.
Don telegtafekede til Judicium Agenten
i Pine Ridge om at passe paa dem, hvis
de vilbe flygtr. ifn for-get Stytke er
nu ude efter dem, og ddet antuges, at de
inatt vil blive indhentebe, staut de take
fremad med en Furt af inbti100 Mit
per Dag
0.—--—-—
Rtj Ernst-.
En Li tin-Ring under Navn «Uniu il
Amcrimn (-luc Stumm-»F ’og med en
Aktiekapital af 35 Millioner Dollats
et dannet i New York. Ringen vit
konkurkeke med Canada vg isge Mono
pol i Britisk Amerika. D. Webstek
Ring i Besten er Ferment-, Fredetick
Vogel i Milwaukee Viceformand.
Dewcys Modtagelse.
Ten Komike, som Botgmester H ar
r i f o n hat valgt i Chicugo til at gøte
Fotbenedelser for Deweys Modtogelse,
naar han i Esteraaret kommet til Chi
cago, haode Mode fotleden og besinnede
da at vcelge en Europa-Komike, der ssal
bestan af (5hicagoer, nu i Europa, og
have den Mission at mode Denn-a e:
steh isiukopa og officelt ovecbringe
ham Jndbydetfen fra Chtcago.
StathNUljedeL ,
Syd Dakota.
Farnternei Ctark Co. have i Aar op
daget et »Juki« sont ikke hat oæret kendt
ist« Dei odelægger Horden vsd at suge
Liogkraften nd af Planten, saa denne
sendet-. Jngen kender noget Mann paa
denne ny Pest, der fynes at være endnu
vækre end (-Hrceshopper.
—- De fomævnte Jndianere, der ikke
oisde lade sig attestere, ere nu totnne nl
Pine Ridge Agentur. Man ved endnu
ikke tigng, hvor de hsre hiemme; fao
snatt vet blinkt opbaget, vklle de blive
fort hiern.
Minnen-tm
Martin Christensen i By
ron hat faaet en Pmmie paa 810 af
Genefee Salt Co. iChicago ien Kon
teft i Smsrlavning. Der var 172 Kon
knkkenteL
Missouri.
Th. G r a v es Hjesm «- Mil sydoest
for Richmond, drcndte Ratten mellem
Tirsdag og Ongdag sidsee Uge. Mk.
Gras-et og hans Sonn-, Miis Lucy,
omkom i Flannnerne. Jngen oidsie, at
Bygningen var beandt, spr næste Eiter
cniddag, da en of Naboerne com der hen
et AS·rinde.
Graoes var anfet for at pære en
Gutes-, og man antog, han hovde en
Tel Guid sijult i Monaten saa ten al
mindelige Mening et den, at han og
Sssteren er bleven dræbt of Revere, vg
Hufet dekpaa brændt for at fkjnle For
brydelsen.
Nebraska.
Mes. Thomas McCanley, en ai
Omaha Juden-um« bleo forleden oalgt
til Ptæsident for Stolekaadet i District
No. 1:;, Thurston Co. Dem er vest
nok den form Gang, en Indianeekvtnde
er valgt til et faadant Einbede i de For
enede Staren Mis. Mchnley er en
Dotter af Albert Fontenelle, der var en
Brodek of den berpmte Logan zontenelle,
som blev drabt of Siour Jndianekne i
1855.
— Direktionen for Statsuniversite
tet i meoln palgte i Totsdags Chatles
E. Bessey, tlecanus ved Universitetets
Jahusttistole, til Kansler iStedet for
G. E· chLeqn, der havde tesigneret.
Dummste-.
Des-putz- Marshal Meikeljohn fca Mon
tana kom i Toksdags til Cheyenne med
Dave Putty og Bud Rolan, som an
tages at veeke Ansprete for det kidligere
omtalte Tage-nett paa Union Pacisic
Bauen. De have tidligeke vcket straf
fede for Niverier paa Posthnie og ete
Iendte i Wyoming fom »Sie-den Bro
dkene«. De oil i Cheyenne blive stillede
for U. s. Col-M
Iowa
Kysfei B u g’en’har1neldtsin An
komsi i Aar ved fleke Dødsfald. J
Philadekphia forefaldt del sptsiez fenete
angiebes flere iChicago, og 14. Juli
meddeles fra C ed a r F al IS, Jenva,
at Misg Maky Vanghan der i Byen er
bleven kysfet af et iaadant Dtzr. Hun
blev stukken i Laden for en Uges Tid
stden, Ensede det ikke for i Mandags,
da var det for sent. Hun var forinden
bleer aldeles ukendelig, sammt Mor
gen var den 4aarige William Christoffets
sen bleven bidt iLceben, men Lage bleo
straks iilkqldt, og der ee ikke Fare for
Drengens Liv.
De tusiude Ting.
Skal UHS. beholde Phil ip
pinetne«.« Biskop J. M· Th oburn
af den biskopoelige Methovisiktrke, et
iot Tiden i Cincinnati, O. Blick-wem
.dek hat tilbtngt 40 Aar fom Misiioncet,
klangst i Indien, var i Manila sidste
; Maus. Hatt etklætet, at det et iugen
iTvivl om, at Philippinernes Ledete hav
te focbeteot et nlininbeligt Bloobad pack
Amerikanetne det. To Tjenestefolk
tobede det snaledes for en ainetikanst
Familie, idet De bad dein om ikke at
sorlade Huset den Aften — og i en
Ktike bieo der fundet 5000 Svcetd.
Kun de anietiknnske Troppets glnntendc
Dcictplin hmdrede Biovbaden
Viskoppen udtalte vide1·e, at, da Rygs
tet om D e iv e h g Seit toni ud, var han
selv iLondon, og alle vate ooetbeviste
om, at U. .oilde tage Philippinetne
lhelt i Eie. Som Grund til, at Detvey
i ikke fotlod Manila eftet Seiten etklcetede
lBispen folgende: Regetingenö Kotishs
J nethed uniukiggjotde det. Deivey havde
ikke Kul nok til at naa naetmeste Kul
station, og han var nndt til at etobte
Manila i Selvfotsvats Dientetk
Dei vilde blive en Ulykke meb Anatki
og Snigniotd o. i. o., hvis de Forme
de Statets Troppet bleve tilbagesalvte.
McK inleh fendte i Anledning af
den tussiske Tronsplgets Dsd et Tele
gkatn til Czaten og bevidnede denne sin
Dcltagelse.
General Joseph Wheelet
hat fotladt Washington og vil aftejse
fta San Francigco den Lohe ds
Geotge Neu-, en velftaaende
Kockghandlet fra St. Claud, eftet
soges'af Politiet i Miniieapolis, hvot
han fotfvandt fot nogle Dage siden.
Da han fotfvandt, havde han 813000 i
Kontantet hos sig. Hang Hufttu vat
med ham i Minneapolis.
Ktigsdepattementet hat mod
taget et Telegtam hvoti Oregon
Regimentet antnodet om at blioe atmen
ittet i San Francisco i Stedet fot i
Wortlaut-, Oregon — eftet Konfetente
tned Pmsidenten hat Ktigsdepattmentet
givet Tilladelsem
Ny e Truftsin Jfolge Meddelelse
»fra New glatt hat der dannet sig en
J ,,:lling« af alle Jam- og Rarindustriet
j»ållmgens« Navn er »Nun-mit Tillu
s(’«.« Dette Selskad er nu Verdeng
ti«edieststste, tun K r u p p S og C o r
i negiers ere starre« »9iingen« vil ilke
lblot lontrollere det indlandske Marked,
l met-. ogfaa sage nye Markeder iRusland,
Bulgarien, Japan og Ranadm Netto
lindteegtetne beregnes til sic7,000,000 og
iBesparelsen ved Ringslutningen laber op
til 2 a si,00»,000 aarlig. Aktiekapi
talen siaak paa 80 Millioner —- Sel
skabets Hovedkontorek stalle ligge i New
York og Pittsburg.
ngaa i noget af det for os uundveers
ligsie nemligSkrivepapiret, er der
dannet ,,Ring«. Aktiekapital 25 Mil
lioner, Hovedstad Speingsield, Mass.
Endelig hat de sstlige Graun-Sel
skaber staaet sig i ,,Ring«, der bestaar
af ialt 15 Selftaber og representeeer
12 Millioner AktiekapitaL
Caliiornia Frugtem Den
fseste Forfendelse heraf er ankommen til
London. Den var i glimrende Stand.
Havedyrkningskonfekencen,
der i Aar blev holdl i London, stal til
neefle Aar holdes her i de Fotenede
lStaten
Den amerikanske Presse
F o r e n i n g. Presfeforeningem fokn
hat veeket cn Tut i Europa, affejlede d.
12te Juli fra Liverpool ad P hil
ladelp hia til. Medleimnekne bleve
af Kanalbesiyrelsen invitetedetil en Tut
fia Manchester til Liverpool, og U. S.
Konful B o n l e viste dem rundt i Liver
pool. De vate alle meget begejstrede
over denne Elfkvardlghed, ligesaa over
Dronningens venlige Tilladelie til at de
maatte bese ogsaa den private Beet-elfe
suite i Windsok.
Omsætningen i fidsteFifkal
Aar Tet ftatisfiske Bureau har offenk
liggjokt vor Jndførfel og Udsprsel i det
Fistolaar, som endte med sjote Juni ts
99. Vor hele Udføkfel andrager 81,
227,«3,425 mod si,2:31,482,3:30 i
ziskal Aatet 1-97—1(«98. Udførselen
et fualedes 84«,038,W.-J mindre end i
182s8, men iøvngt starre end i noget
foregaaende Aar.
Nebgangen fkriver sig vcefentlig fra
; Nedgong i Udførsel af Kornvarer, hont
paa der, som det vil erindies, i NOT—
Nss var usædvanlig Mangel i Europa
paa Grund af vaarligt Aar. Af de
samme Grunde var Prisen paa Hvede i
det foregaaende Fiskal-Aar getmemfmt
lig 98.30 Cems pr. Bu. mot en Gen
nemsnikspris af T Hzei Cis. i det nu
kilendebragte Fistac-Aar.
Der udfortes i sivste Fiskal Aar l(-,
so00,000 Bu. mindre end idet foregmk
ende, men :;,uut.s,000 Barrels Hinde
mel mere i Aar end i Fior. Der udfsrtes
34,000,00() Bu. Mais mindre iaar end
i Fior.
Jndføkfelen andkog iaar 8797,077,
388 mod 8617,049,655 i chkac Aaket
1898 eller 881,026, 634 strkre.
Guldgravere fra Dawfon er
med Dampskibet ,,Queen« ankomne til
iVickoria, B. C. De havde Guld med
Mit anstaaet Vækdi as fra 8350,000 til
i 1,000,000.
f JndoandringenfraTyskland.
IBeretningen om Udoandringen over
Vremen hertilde Farenede Sta
ter oiser, at i de første 6 Maaneder af
indeocerende Aar er 40,258 Perioner
sejlede hertil over Bremen. Det til
svarende Tal for i Fjor og i Forfjor var
henholdsois 29,1(10 og 19,175.
Qoerfostninelse i Ter as.
, Den af Landbrngsdepartementets Bein
Hureau offe:«.tliggjorte, of Mr. F. M.
Its- li ne fra Teras affattede Bulletin om
»Oversoømmelserne siger bl. a.: Flods
J strømnien gik ineget langsoint fra Nord
i til Syd. Det tog 14 Dage fra den Tib,
da den var paa det hojefte i det centrale
Zenit-, til den naaede udi den inmkans
sie Bngt.
Staden paa Aolingerne hat oæret
meget stor. Alle Aolinger paa felve det
sumiddeldare Laoland i Ftodens District
’er adelagte. Farniredflabeip Kreaturde
sætninger og de smaa Lejehuse paa Lav
landet er styllet dort. At domine efters
tloiaberetninger og anden tilgcengelig
thysning, oil det sainlede Tab næsten
naa op til 10 Millioner Dollars.
Dem ey til Triest. Der er
allerede begyndt at traffe særlige Foran
staltninger fra s s te r r i g s k Side for at
i modtage D e iv e y vaerdigt, naar han
jankominer til T r i e s t. Rygtet med
! deler dels, at Deivey vil en Tut til Wien,
dels atll. S. Minister i Wien,
Addifon C. H arris tilligecned
andre af den amerikanske Legatian der
vil reife ned til Triest og byde Dewey
oelkommen.
General Otis ogJournali
ftern e: Det har vakt betydelig Op
isigt, at samtlige a kne r i k a n fke Refe
’renter i M a n ila har indiendt Klage
til General O t i s over denneö Tele
gram-Cenfur. J Klagen udtales, at
det er urigtigt, naar der sigeg, at man
er Hei-re over Situationen —Jnfurgen
ternes Modftandsevne undervurderes.
Regeringen vil dog lade Otis selv
afgore Sagen. Han har Generalc Ret
over Referenterne som private Borgere
—- kan baade ftraffe dem og bortvife dem.
Hvad Hovedsagen angaar,meneö dog,
at man bor tilleegge samtlige Ofsicerers
Mening oin Situationen starre Vægt
end Referenteriies. Det er nemlig Ge
neralerne og Ofsicererne, ikke Referen
terne, der stal lede Hier-end Operationen
Amerika og Japan. Jlke faa
fnatt traadte Traktaterne niellem Japan
og de oestlige Stater i Kraft, nemlig
17de Juli, —- spr en amerikaan
Somand, oed Navn M i ller, der i
; Skinsyge stal have drabt en Amerikaner
; og to japanesiste Minder, kommer for
)den nye Pomftob dtmmes aiJapanesere
og efter japanestst Net.