Fund as Dannesie. Husmand
Rast-Jus lee n i Stilletnp sandt sidst
i April ved Hnepning paa sin Matt en
eiendommelig Guidring, der ved nass.
meke Undetsegelse viste sig at viere et ret
vaedisuldt Slvkle Dannesæ. Gennein
Sognepttesten blev Ringen indsendt ttl
Nationalnmsteet, og hersra har leen nn
modtaget som Svakz »Undek 13. Mai
hat Musceek hast den Tilsredsstillelse
gennem Sogneptcest B r c d s d or s s,
Toikildsttup, at modtage et as Dein
sundet Stytke Tannesce, netnlig en
Armting as sammenssiet Giildblik. Ef
tek at detie as Mont- og Stadsguatdim
nen et dienen ansat til en Veegt as 26,«t
Gram og en Bett-di as 56 Kr. stemsens
des medsolgende dette Betst-, somiHens
hold til Vesicntmelsetne oin Dannesæ i
Plnkat al 7. Avgust 1752 vil vaie at
uddetale til Findeeen. Ssmlibig frem
sendes H M. sont Dnspk for Indien
delsen«.
En gaminel Ligvcgik Fabri
kant Wonne, Uclbotg, er kommen i Be
siddelse as en bat-de sieelden og pragtsnld
Ligvogn sra det 15.eller l·’-. Aarhum
dtede. Pan Bognens Tag, der bitteg
as site udslnarne Englebilleder, findes
en liggende, ndskaaret Kristitgiigitr, tsg
V ognen et overolt smykket nied Udstm
einger; der et saaledes paa Sidetne Or
namenter og Elibe. Det hele got et
tet pompest Jndtkhl. Vognen vil time
ligvis dlive erhvekvet til et Musenm.
Et Jsbtydninggappakat.
Apotelek O. T a n g a a e d vg Stil-s
bhgget L i nd t net i Beile hat anssgt
om Patent paa et aitageligt, med Hle
sotsynet Jsbtydningsappnmt til Slibe.
Den gamle kallnpsæske.
Vorder H an f e n i citersBonlevatd i
Nydotg hat erhvetvet en interessant
gatnmel Dis-ite, der sok en 53—4«u Aar
ftden brugtes as adelige Familiet til
Opbevaking as den hovedbellædning,
Ein-en bat paa sin Vinllupsdag. Wissens
Lang er pihdet med et lille Maler-i as en
nng Adelscnand med Feue, og Randen
dreier sslgende Jnskkiptiom
»Elsk mig, nien elsl mig alene.«
Den gamle Æste ee sunden pas Ast-,
hpor den i lang Ttd esedes as en Stip
persnmilir.
S ild en e staat stemdeles tykt i Hor
sens Fiedel-. En Fiilethaad skal i Ledet
as 8 Dnge have sistet Sild sor 55000
Kr» for en Baadsuld sik Eieeen endog
612 fik. Sildene eksportekes til Kiel og
Eckeensskde as Jens Andreasen.
Eiendomshandei. Grev Bil
le Bei-h esSe ldy, Hvedholtn, hat
lebt den Proprieteer B r od er se n til-»
hstende Ejendom i Sondee Stendetup’
sor Nil-»Don Kr. Ejendommen bar 20
Tdr. Hortkoem En MInsterdestetning
medsslgek i Reben
B o itsvrpagtntng. Hat-ed
gaakden »Dalsgaatd« i Bioe Sogn er
as Godsesek, Forstkandidat Dahl til
Thygeglund battsoipagtet til Zot
vnltek H e n r i c li s e n, Ovekdkeosgoari
den ved Rostildr.
Jlde beende. Den17.Junipps
stoddeledi He n ning P edeesens
Gomehus i Roman Jlden sotplnntede
sig detsta til Frants Jensen s vgl
Sees-over A sit-»- Miekecscn si«
sammenbyggede Hase; pqa Grund as
den starke Bin-it lorplantedes Jlden
videke til Gaatdesek J en S R a s ni u s
sens vestlige Udhus. Der var msdt
Sprsjtek ska de oniliggende Vom og
Nandeks Brander-sen var qlloreneket,
meet Jlden rasede saa hestig, at det var
untuligt tit kedde de eingeeltne Elende-m
ene, des suldsteendiq nedhttendte. Jntet
levende betendte, «ligesom ogsaq en Del
as Jnddoet dlev eeddet. Jlden er op
stsaet ved, at nogle Bei-n legede med
Tendsiilker.
—Pedek Ke. NskgaaidsGaacd
i Els- pan Mord et totalt nedbmndt.
Jlden opsiod i en haltnstak oed VIan
Leg med Tandstikler; Bygningekne vake
assurerede sor 12,000 Kr. i Thisiedkass
sen, Leseret soe I7,000 Kr. i Mars-:
lassen. Esel-en lidet et detydeligt Tab
«ved Branden.
—- Gsatdejek P. K ield se ng Gaacd
pas Aalum Mart, ca. IF Mil ska Ran
decs, er totnlt neddmndt. Oele Beseets
ningen as beste og Kreatukek paa met
en Ko indebkeendte. Undek Heil-g paq
at kedde Kreatntekne var Eieren mer
lndedecndt5 han eeddedes i sihgtelig
soebkeendl Tilstand need den ene Arm
omtrent dkændt as og degge Fjddet sor
lullede. han aigik ved Dsden paa
Nandees Sygehus.
—- Gsken Kronholm Gen-ed pas
Langtted Matt ved Dotsens nedbmndte
d. M Juni Kreatur-te og Jnddo eeddes
dei.
—- Den lo. Juni opsiad der Jldi
Stall-langen til Gaakdeier J o h a n
An derseng Gaatd i K a ttebak.
Saavel denne Lange som Svtnehufet
nedbmnvte. w a It« Svin indbteendte
Vygningetne var fotstttede.
—- 20. Juni onstod le i den vestke
Udltrnge til den Enleftu J en f e n til
harende Hovedgaatv H e y fe lt i Tots
leo Sogn, DtoIiUinglund Hemd. Stin
hufet og to Sideflaje ieddedes, hvotimod
tte Udhuse tatalt nedbmntte. llndet
zotspget paa at redde en Heft, in d e
hrte nvte Husmand (5hr. Chri
ste nf en af Heyfelt Matt; en ætdke
Mand, der gis under Navnet G am l e
P e t e t, og sam mange Aar havde boet
paa Getan-en, fandt o g s a a T a d e n
i Luetnr.
—- Tet Masiinbyggcr H a nse n til
yatenve detydeiige Savvætt i Glitt-barg
et nedbmndt til Grunden. Beboelsesi
hufet og klarste Delen af Stnvcrne ked
pedes-. Staben anstan til ca. 50,0(»
Mienen
Tyveti. Kobenbavns Politi hat
anholdt et Invetotnplot paa H Trenge,
sont daglig i den senete Tid hat stiaalet
Bly, Zins og Kabbek fka en Bygning,
der var under Dpfsrelse i Splvgade.
Tyvetofterne have de folgt for at marc
sig i Cirkus.
Tilstaaet Posttyvee i. Ten i
Vatde arresterede Palmesiek ved de be
oægelige Postkantaret, A n b er se n fra
Fredekicia, hat for Byfoged D re disel
aflagt Tilstaaelfe am, at han hat stjaalet
det melletn Vatde agTistrup barteblevne
Pengebtev, tndehaldende 2500 Matt
Den bekygtebe Strandvejstyv,
Feed etik Christenfen, hat attet
hnfetet slemt, samtnen med to Kamme
tater, ude i Villakvattererne. Te Fer
web nak, hvor de flal finde Gabs. Po
Ilitiet hat nappet de to Hjaslpetr. Chr i
ste n s e n beugte Hakeng Vaaben.
Senete et 5 Personer anholdt, deri
blandt en Kot-ide. " «
Statt Guldtyveri. HosGuld
lmed M- llek, Gl. Kongevej Su, bleo
nylig omtrent hele Butiken ftjaalet.
Man fik Mistanke til en tyfl Stag
tetsvend, C. G. Weknikewin, sein sam
’tidig par jpoelsst fakivunden. Ganste
eigtig kam han et Pak Dage senere til
en Marskanvifek i Demneg ag vilbe
folge Guldstads. Der tog Palitiet hom
Det vtfte fig, at han agfaa hat-de andre
Smaatyoetiee paa Samvittigheden.
Sondcrjylland
valiningerne fortiattes.
Tre daiiflei Esbjecg hjemmehptenbe
Vlureksvende, Albekt P e t e r s e n, s
P. Frandsenog S. Steffensen
ver havde faaet Arbeit-e i Byen Slesvig,
blev udoiste af de ptajsifke Myndigheder
Eienvomiiatg.
Etik Bande i Hjatndrup hat-folgt siu
Ejendom til Hans J a c o b s e n fra
Wandlng for 7(.-,»«« Mark. Time
Oelfen hat allerede fundet Steh
Smalt mev Trifft-wem
JAdsbolSkoledistkikt er
ver kun foklangt tysk Neligionsunder
oisning til eet Bam. J Nybsl Sogn
hat flere tyslsindede Fokældte besoaret
Sognepmstens ForeipakgseL om deres
Bsrn fkulbe have tysl Religionsundets
visning, med Nei,
Hin-when
Paa Guarden G kI ngk Ist veb
G r a a s t e n, der nedlmeabte Langia
dqg 1R95, hvotved alle Gaatdens
Kreatukee indebmndte, er der mi op
fskt statelige Bygninger til Stald og
Waden og i denae Tid er en hel Del
Haandvcrksfolk ifærb med ved Gaarben
at opfsre et nyt Beboelieshus.
Tylter »ver.
Ved den tyske Nybyggerforenings
Medvirkning hat H a n s K I.R ub u lf
paaAabøl folgt sit Steh med al
udvendig Befætning samt Avlseedstabek
til en Mund fra Hannover for 7000
Matt med Tiltmdelie Iste Juli i Aar.
Eiter Falls Udfagn er Ejeudommen
meget for dyr.
ZEIT-« Enhvek Fejl i Adresse eller
Kvitteking paa Bladet liebes venligst
meddelt os snaresi muligt.
Isslts WI. MI. lim
vtsik, net-.
Udlandet
llrolighcdetnei Spanien.
T o n C a r l os?
Tet syncs navnlig, at Folket ide
statt-e Byer ere sulde of Hab imod Pras
stut og Kttkertte. Stadig angribes Kir
ker og Stolen sætlig saadanne som til
hsre Je s u t t te r n e. J Slutntngett
af fort-ge llgc tmldtcg out fandatme ped
.varende llt oltghebek l B a r c e l o n a
FPver Alten, staat Atbrjdekne forlade
Fabricius-te form-S llroligheberne. Ad
Isltlltge er t Tage-les Lob bleone sum-ede,
Tbels vcd Hobeng Stentast, dels ved Mi
4litmsets Jndfkkidetr.
Ptæietten of N a v or r a hat sendt
den rystendc Meddelclte nd i Vetdcn
—- som hundrede Gange for, —- at hakt
hat fanget Smuglete, der inbfmuglede
hele Lasset iulde as Baaben bestemt for
Hochmuts
At man i den-te llge flet tlke hour
noget til Stridens Gang i bet ulykkeltge
Land, tyder ttctppe godt.
——« -—- Mk—
Uroligttcdernc i Brüs
scl endte.
Andetlebes er det gaaet i B el g ie n,
hvor Revolutionms rede Hatte stod ga
lende over Hooedstodem
lfn Alten flog man Vinduerne md
hos Premlekmtnifter V a n d e n P e r e
b o m, og —- nafte Dag genoptog Te
puteretkamket ganste kolig sine Joche-nd
Angel-.
Orden-n er fuldt genvprettet i Brüg
sel
Attentat paa Emircn.
En St. Peteksbotg Korrespondent
til eng-like Blade meddelek fra Kahul,
«at fokleden Dag assyredes der et Mittel
skudpaa Emtren af Afganisthan.
Stuhl-et traf ikke heim, men en General,
der stod oed Siden af.
Emiten hat sitt Broder, J g h ak
Kl) a u, mtstankt for at væte Anstiftek
as dette Attentat saavel iom as et tids
ligeke, da Kosten fotssgte ot tot-gift
sin herrr. —- Jshak Ahau er flygtet
til Ausland-.
Sagen tun satt Betydning for For
lzoldet mkllcm Afganiftan, England
(Jndien) og Ruslanlx
W
Attentnt paa Ex-.Kong Milan.
Han saakcdes let.
Belgrad, Ste Juli· Ten Eventyrlige
Ersiiong M i la n, hats Snn A l e r,
a n d e r bog endnu sidder paa den fet
biske Trank-, hat oplevet endnu et Mer
tyk.
Ten 6te Juli, om Aftenen, fotetog
Eis-Kotigen nentllg sin Ptomenade i
Folge med sin Adlmant Lu l It ch. Men
sont Hans fothenv. Mnjestat tomcner
kacenve t anben Landauet ned ad St
Michaelc Gabe, afsyrede et ungt Men
neske fike Nevoloeeskud mod Æoentyti
langen. Kun et kamte Milan, der blev
let Iaaret, et andet saatede Lukltch i
Daanden, hoad anbenlmt flet ikke var
Meningen.
Strafe hiemkommen til Sonnens
Slot blev Milan — vel first forbunden
bog —- lykansket for des heldige Med
fakt, han hapde sluppet met-. Jkke blot
hele Mtni i te riet msdte paa Trup
pen, men vgfaa cui-Im ·lipl»m-1ti«1tus;
det fldste tun not forundre, da faaolft
ingen af de interesferede Mngtek hat
ytret Gliede over at Æoentykkongen
kom tilbage til Belgrab.
Senete blev Motderen ans-steten Det
er en ung Vol-mer ved Naon Giuk a
K n e iewttch· Pan et mest lcd over,
at han tkke camte.
Men Regetlngeu et nu ret paa Farbe.
Milan hat bebt Sonnen gkibe tilyderste
Mit-let for at htnde en Gentagelir. Og
da man nu antagek, at Giura er blot
ksbt at et Itamplot, hat man arresteket
tm misteenkte, bl. a. nogle hsje Herren
fasse-n tidltgeke Presnlerminiftee P a
shttch ogsoftaTaouschanowitH
pgiaa tidligete Minitter, Nitoliv og
Z i o k o w i h, den stdfte radital Behalt-n
Negekingen benyttee vel Anledningen til
at blive at med venl politiste Modstan
Iden. Stigt faa man ist-.
Revolution vemcs i Guatemala
Der komm-r fotukoligende Meddkleb
Der om, at G u at m a l a stal ftaa lng
foian en alvorlig Revolution. Gumdcn
til Revolution maa spges t, utPcæfioem
C a br e r a s vil med al Vold og Magt
satte s6,000,000 Vapirspenge i Om
lob.
Mellemametika falver ikke til Ro,
fsr det gtvkt sig ind under sin store fri
sindede Nabo mod Nord.
———·0-————
Strich om Alaska Grause
Der blev for Tid tilbage kundgjott,
at nu oilde Sagen mellem U. S. og
England angauende Alaftagrcenjen blive
midlertibig ordnet. Men da ingen af
Parterne have fslt fig tilfreds med den
midlemdige Grcenfebestemmelse, man
der arbejdes fremad under nye Synss
punktek. Foreløbig stal alle For-hand
linger blive liggende i Stummen
-s f
Ovarien- Verdenafreden er
umullq·
Hvad Ftedskonsetensen i Haag hat«
udtettet saavldt, et endnu ltke bleuen
offielelt bekendt sot den udensotstaande
Del as Vetden. Man hat hatt Rygtet
om, at Tyfkland vilde have Fothandllns
get oftentltggjotte, men England sagde
,,nej!« J hoett Fald ete alle Beslutnins
get hemmeltge, og hvad vi saat at vite,
et nappe oeset paa Paalldellghedens
slntmcktkende Vægt. Jmldlettid et den
Ooetbevlsnlng bleoen fastete, at Kon
setencen, sotsaavldt den scettes lzotdln
delse med Tanken om en Vetdenszfted,
Inaa absolut bltoe et Mtssostetu Dette
sklldtet et hollandfk Blad tAmstetdam
temmellg klatt i en Artikel under Quer
sstlsten l»·lt.e«ri«t llispw (Gensidige
zothaadnlngct), hvat det bl. a. heddet:
,,Skal siedsevatende Fted bltoe mulig
i Vetden maa al national Lls·rgettlghed
fotst dtcebeg. Kan det lade sig geret
Lad as se:
»Hu hat oi nu Blatt-Inne, det person
lstcetede Symbol paa ztankkig. Hun
hat Ftihedshuen paa sine vilde Lokket;
men den pagset lkke tigtlg godt. Mon
den lkke snatt salder as det ler utolige
Hooed2
»Ttot du, jeg hat opgioetHaabet".-«
spstget hun. »Man jegslulde havesot
glemt Elsas Ldthtingenk Nej, nej den
latinsle Stamme et ikke dsd endnu. Vi
vll sotene os med Spanien; attet have
Paoen, det et ashetnglg as vot Hjeelp,
tll hanel gamle Magt og Vatdighed. Vi
oll etindte Italien am, hoot note Bam
lionet have matschetet. Tto J, seg hat
tilgivetAzlncoutt t5tecy, og Watetloo".
Nei, ag teg hat heller ttke glemt mine
zædtes Amerika og Indien« Den latin
ske Stamme skal endnu en Gang behetske
Verden; thl mine Born ete utalllge, sont
Sandet ved Havets Vted.«
»Jeg hat mange og state Planet,«
siget John Bull. »Jeg ansket at besaste
mit Herredpmme, og jeg onsket at saa
en Alliance i Stand med Angelsakses
ten dec ovte paa den anden Side as
Hat-et. Trat du vitkeljg, jeg smlgtet
ham saadan sot lngenting? As
tika maa hlioe en brittsk L til sidst, og
Nusseten, ja, ham tnaa vl have dteven
ud as Synsktedsen. Naat Jtland endnu
engang olset sig loyal, skal snin Flaade
tegete Vetden, — blot disse Yanlclsw
vll hscelpe mlg lldt. Jeg hat altid let
ved at samle en Hast as delavete Klassen
Guldet, det, det behetsket Jotden, skal
vate mit. Lad tun Btltannla reget-e
,,Het kommet Podydonostess, Typen
sot Ausland Hatt et Europas Herstet
llgesot Øsedllkket, takket vakte stakkelg
Maria-me. Han tepteesentetet den fla
vlskezolketace, der l lige saa has Grad
som nagen anden Rate dummer om at
bliveEutopaz og Asieng Herstetn Han
siget, at den otthodokse Kitke stal seite
ovetalt. Saa peger han paa Kinn og
Central-Allen og siget med Selvsslelse:
»Du slal altsammen vatde tussisL «
Detpaa oendet han sig om mod Europa
og viset os Mangelen paa Enhed det, ldet
han siget, at det tnægtlge Ruslands
Saatd et den egentlige Boldgistdtmand.
Og de tte Enket, sont han hat tadel,
Flnland, Polen, og de tyske Dstetsoptm
olnset bose detes Hovedet l Ftygt·
»Og endellg hat vi den ungdommee
llge Weisen ktonet med en Viel-m der
betet den kampende Øtns Emdlem.
»Jeg haadet paa Vltkeliggetelsen as
Ftedetiks, Loulsea (Landet8 Helgenlnde
under Ktigen med Franktig), og mln
Bedstesadets Dromme. Hatt vldste,
hvad han vilde, og han kunde llge saa vel
die som handle. Lad tun alle, som talet
det tyske Sptog, være som Bttdtr. Lad
en uovetvindellge Flaade sotsvate vote
Sonnen vor Handel og Jnduftri over
fotde mtsundelige. Vi behøve en paus
ret Nceve til at skaffe og var Del af
titnas Vtagstumper. Jeg stod paa
Qliebjergets Tinde, as jeg saa, at Lille
Asien, sont engang har været Verdens
Fortaatdgkammer, vil blive detteigen,
oetsom det kommer iTyfklands Hemden
Jeg stal got-e min Pligt og se til, at
mit zolkg indbhtdes Haab dlivet op
fyldt.«
»Men, hvotdan kan under
alle disse Omftcendighedet en
Verdensfred blive optettet«.-s«
Om alt og alle-.
Kvtndecongtessen i Lon
d v n. Den t L and v n afhvldte Kain
dekottgtes, der paa ingen Maade hat
not fnlde Sympathi, bar bnade hast
Lykke og Ulysse. For det fatste hat
Kvindetnes Vestmbelser ikke tnødt Bel
aillie has alle Kaindet — saa man kan
med nagen Grund spøtge: Ja! men,
hvilke Stadz Koindet er faa de tigtige
Fivindea Detnreft hat feer den engel
ske Nigsdag, uden hvis Hjaelp Koindet
tun blive Kvinder, just i de Dage nag
tkt at give Kvindet kommunal Summe
tet. Ak! hvot langt ct der faa ikke trl
almindeltg Stemmeret.
Men lidt Lykte hat da vgsaa fulgt
Kvngtesfem De hat fvthandleti av
genlunde Ftedelighed otn Ting, sotn man
ikte længete siget et Mut am, —- og de
—- hat opnaaet den Akte at D t o n
n i ng V i c t o t t a pattont vilde dritte
Thetned en Del af Ledetne. Vi ved
ttke, hvem der falte sig meit smigrede
over Them, hun, der gav den, ellet de,
der dkak den. Selvfalgelig fortnlteg
der Dranning Bictotia, at man vat
stvlt over, at hun —- en Kainde —
havde hetsket saa lcenge og saa vel over
den halve Vetdetn
J Bettagtntng af denne Ære synes
det cumkeltgt, at Kotndetne ikte længete
oil have Gtevtnden af A b e r d e e n til
Musik-ein« men i Stedet for hat valgt
vor Landsmandinde Mtsd. M a y
Wtight Sewall. Hun kan ja
vcst vate god til mange Ting, men hun
kan ikte føte Damekne ind has en rege
tende Dtonning. Langt mindre staff
dem Taffelthe. —- Det kunde Adetdeen
dag. —
Kvindeme fortsætte til næste Aar i
B e t l i n.
Atmftrongerdsd: SirAlek
ander Armstrong, fokhv Direk
tak for den bkitiske Flaades Lageafbeling
er dad. Han havbe tilbragt fe m sam
fulde Aar appe i NordhavssEgnene for
at sage eftek den for«ulykkede Nokdpolss
farer John F r a n k l i n. Sir Arm
strong opdagede den Gang Nordwest
Passagem
Pave n og Amerika. J et
Sparbreo til Syd- og Mellemametikas
Bisper lyksnster Paven die-se i Anleh
nlng af deres brodeklige Enighrd og
dereg Hengivenhed for Pavestvletn Op
Iigtlgt set, synes vi, han fnatere bmdc
lykanste sig feln. Man lykpnsker jo
ellersitte en Ben til de Pater, man
selv hat faaet.
GuldfraAustralien. Den
brittske Damper Mo a n a afsejlede 5
Juli fra Sidney t· Australien til
San Franc isc o —- med V5()0,000
i Guld.
Keiser Wilhelm ombokd iet
fransk Krigsskib. Kejset
Wilhelm, populært kaldet ,,Rejfe
keiferen«, hat« efter nogle mindre Kopfes
lad6-llheld, betroet sig til sit Damp
stib ,,Hoyenzollern« og er nu lanbet i
Bergen i Norge. Der laa det franste
Ooelfesstib ,,ingenie« lige til pas,
hvorfor Keiser Wilhelm, der aabenbatt
itte er new-I, dristede sig om Bord has
sine Dsdofjender. Man stiltes under
de obligate gensidige Komplimenter.
Benin -Havding en VII-g
bofher i er bleven fanget og henrettet
af Lieutenant G a b be t.
Ny Je knbane i Peru. Den
5te Juli undertegnede P e t u s R e g e
ring en Kontrast med E r n est
T h o r n d i ke angaaende Bygning af
en ny Jeknbane paa O r o y a til C e r r o
d e P a s c o. Sidstnævnte Punkt, der
ligger midt i det tige Salvmincbisttikt,
hat lcenge været udpeget sont en mutig
Jernbanelinies EndepunIL E r n e i t
T ho r n d i t e maatte forinden deponere
OILOJJOU fom Garanti for Arbejdets
hurtige og got-e Udfarelfe.
StorGave. En indfadt keiften
Plantagearbejder paa Ceylon, der hat
en Ugelsn af tnap halvtredie Krone,
sendte for nylig 2300 Kr. fom Gave
til det engelstcikkeltge Missionsfdes
100-Aaks Jubileeum.
Tke Spioner2 Jtalien er
med i Tripleallianccn, men det kqn selts
følgelig itke lide at have Tysterne paa
altfor neer Haand alligevel, hvtlket tre
tyer Videnfkabsmænd aldeless forgcemte.
Te benyttede deres just indtrufne Sam
merfecie paa en baade fornojelig og
lgavnlig Maade ved at samle Planter
It Norditalien. Men en Dag fandt den
»italienske Grause-zagt de intetanende og
i Videnstaben fokdybede tre Herter mis
tænkeltge —- og artesterede dem fom
iSpioner — en mindre behagelig Af
brydelfe i Ferielivets Glædet.
Kan Kraft helbredesP Der
dnkker med passende Mellemknm Nygter
op om,at nu hat denne eller hin bekannte
Lage fundek Lasningen paa de to state
Sygdomggaader: Tuberkulose og Kraft
— og hver Gang fajes der til: at denne
Gang kan man vcere sikker paa, at fra
nu af bliver Helbkedelsen en let Sag.
Dr. an bert Lock fra London,
en ftor Specialtst i Haliesygdonune hat
altsaa nn formaaet at stille den rette
Diagnose for R r Es t, hvilket, am den
oiser fig at væte den rette, er det farste,
sikre Skridt heuimod denne Sygdoms
Qidervindeise.
Adfkillige Bernmtheder far hatn have
opdaget Krceftbacillerne — men hvad
stulde de gare ved de sama Dier Det er
jo egentlig Hovedsagen at fua slaaet dem
Ihjel — vg det knnde de ikke. D r.
L ambert Lo ck, der er Knng ved
Gulden Square Hoipitalet for Hals
fygdotnme, mener nu i hvett Fald, at
han stal tunne faa dtædt Bacillekne, ag
— bvad der betyder noget mete —- hanc
Kolleger erklcete enstemtnigt, at han hat«
Net.
Hemmeligheden er da denne, at Dr.
Lock hat stadig denyttet de fokskelltge
Ftemskridt, som deenskaben har gjort
overfor Vehandlingen af Kraft. Og
saa opdagede han, at den frygtelige Sag
dom alttd —- d· e. uden Undtagelse —
begynder tned et lille Saat af en egen
Bestaffenhed paa en Slimhinde. Dette
opdaget kunde han med Held faa Sygs
dummen ovetført paa lavere Dyr —- og
fnaledes stal han kunne forstaffe baade
Beste til Vaccination og en til Immu
nitet. Englanderne mene, at Lccks
deagelse er starre end Pascals.
Tyftlands Presse. J et syst
statistisk Tibsfkrift offen-liggør Hint
mar Schacht en Underspgelse over
Tysklanos Presse. Detses hetaf, at
det tyer Rige den l. Juli 1897 havde
21405 Nyhedsblade (illuftrerede Blade,
zagsknfter o. begl. ikke medregneve),
fom ndgikfka 1884 Ttyktefteder. Af
visse kom de 1««39 paa Kongeriget
Preusfen, Resten paa de øvrige tyske
Lande. As be JHUI Blade udkom hen
oed de to Tredievele fra l til 3 Gange
om Ugen, hen ved en Trediedel udkom
6 Gange, 94 12 Gange, 15 13 Gange
og 9 18 Gange, ugenllig. Et enkelk,
,,Franksurtuk Zeitung-Z udkom 110
stxjattge ugmtlig.
J As de iTyfkland udkommende Ny
yedgblade ttyttes 68 i Use-Oft Sprog,
Itm udkonme paa Polst, 19 paa Dansk,
7 paa thansk og I paa Litavifk·
Cyikl andS Forbryderstm
HI tik. Eiter de nyltg udgivne »M
ierltge« Stattsttt-Mrddelelser for det
cyske JJkige viser del fig, at Forbrydm
antallek t Tyfkland ftadig er i en spru
roligende Stigning.
For 1882—IRII7 (Statiftikens sidsie
Aar) er Antallet of Fotbrydete steget
med over M —- siger og stkiver otte vg
tredive —- pCt., nemlig fra 329,968
til 456,!I·.m.
Denne Stigning, der ligefom i Dan
mark for en stor Del falder paa »unge
zotbrydere,« fandt navnlig Steh i O s t
prvvinserne. Derimod thn
proviner, Sachsen og Weit
pha l e n — alle meb betydekige Erisic
lige Vækkelser i vor Tid — hat bet for
holdsvis tingeste Antal Forbrydelser at
opvise.
Cun- Osm Iyes Ist-do
Lucc- cosutp. · zUl
Inst .cheisq spat et, It as s bei alb s
Mediu- "a? its-m W. J. heil-o Q. Co» bis drei-:
Fonekstss P oea Tot-do. ist Ums-I- cosuns ps stol«
oq at sicut-n Ins-a ou set-le en Cum as it Dunst-II
solt-u m even mein Jutmlds as sur-n , du Mc
ksa bebst-des seh Brust-I of Ball-s onst-It- In.
Franc J. Ehe-III
ssM U sok stiq o uabulkknn s III I
sen tm Beet-des BST .w.nm«
I. W. Elsas-m
Note-tat Padlscsh
soll-s Cis-Ists Cato Lag-l lud-ums CI III-n U
stkte pqq Moder os Stimhiudckss l syst-IM- IM
Iim Bibsuustd stam
.I. Tbvus 0 Co. komd
' Calges has Trankst-, The? « « o«
Bill-s tat-U- Pllls u de schin.
Hyrdcn og Lanmcet.
En lille Bog for Born.
Af
Laut C. S. Sienas-erq.
J Omslag 12»Cts.
MMI Lntls. MI. Mu.
BERLIN-»
