For Unngmmm.
I
O »Ae
Agathe.
Fortælling af Harxld Jensen.
istcrtfaU
»Ja, men Skyggen er dog ogfaa
steht; uden Skygge ingen Sol.«
»Det er sandt, her paa Jorden, men
i Paradifet tror jeg ikke, der er nogen
Skygge eller Taage eller Mørke. «
Han gik ind vaa hendes Tanker: ,,Aa,
nei, men vore Tanker rm al den Slags
ere jo netop kun vore egne Tanker eller
Dromme, og tror De ikke, jeg ogsaa
kan dromme mig ind : lutter Solskin?«
Der fo’r en Glcedesstraale hen over
hendes Ansigt.
»Men, Frøken Hesfel, er De sulten?«
»Nej!«
»De sidder da og fpiser det bare
Korn.«
»Ja, detgør jeg virkelig saa tidt,
men det — naa, der kommer Fa’r med
Deres Fa’r. «
Hans Krafting takte Agathe Hann
den, og de reiste sig. Hun vinkede med
Haanden ned til de to kommende og
raabte: Fa’r kommer J her op?«
Men Hans Krafting beholdt hendes
lille Haand i sin; hun mærkede det ikke,
for han med et lille Tag drejede hende
til sig og saa hende ind i Ojet: »Frøken
Agathe, De tatte om Hvedekornet; men
hvis De — med al Deres Lykke og
Glcede herude —- selv stutde være sorn
et Hvedetorn, der maa do for at brere
Frugt?«
Hun havde slaaet Ljet ned:
»Ja, jeg forstaar Dem, De har Ret,
det er lettere at tale om det, end at
vceke det — et Hvedekorn.«
De to ældre kom til, og Godsejer
Hessel udbrød: »Mein Agathe, du sid
der jo ellers aldrig omme paa denne
Side?« »
,,Det var mig, der fik det for varmt,«
svarede Hans hurtigt.
»Ja! der kan man se, nne Folt, nye
Vaner — den ser mig ellers lidt anw
ben ud, den Hvede. Se her, Profes
sor, kan De se den lille graa Plet der;
der er virkelig gaaet Svamp i Hveden.«
Professoren greb Straaet. — »Ja,
tænk, des maa jeg have med hjen1.«
Hans Krafting var blevet ligbleg.
Da de en for en kom ned til Stien,
bad han Faderen om Akset Denne
standsede og takte bam det. Han saa
omhyggelig paa det: ,,Naa! Der fid
der kun Svamp paa Straaet; den har
aabenbart ikke naaet Kcernen.«
Og saa sprang han forbi Faderen
for at bane Vej gennem de tunge, da
stende Hvedeaks.
11.
En Aften i Esteraaret fad Professor
Krafting og gennemsaa den lige an
komne Post. Sonnen var bestceftiget
henne ved det brede Arbefdsbord.
»Fa’r, har du lagt Mcerke til, hvor
Hvedesvampen, vi tog med sra dessel,
har udviklet fig? Jeg havde Lyft til
at prove dens Virkning paa nogle af
Kaninerne. Tror du de kan taale den.«
Professoren vendte sig halvtiSto
len og saa starpt paa Sonnen: »Men
ker du endnu paa den Hoedehiftorie?
Hun befandt sig jo udmcerket, sidft vi
havde Vrev.«
De heftceftigede sig atter hver for sig.
Papirkniven skar strattende den fidfte
Konvolut op.
Professoren løb Brevet igennem:
Hans! —- Hun er syg!«
Et Reagensglas saldt ud af Son-»
nens Hænder og fplintredes i tusinde
Stumper: ,,M«aa jeg se? Hvad fejler
hun? Vedode det ikke2 — Men har
de ikke spurgt Lægen — og —l)an
kunde ikke sige dem Bested. Fa’r lad
os telegrasere, at hun straks maa ind
lægges til Undersogelfe.«
Professoren tav en Stand —- saa
sagde han langsomt: »Ja, det er vist
det bedste. — Naa, vi haaber, at det
ikke hat nogetjmed Soampen at gore.«
A
-)(« äc
Det blev etzlangh trist Efteraar for
Godsejer Des-seh der havde maattet
slaa sig til Ro inde iHovedstaden, mens
Agathe laai paa EHospitaleL Profes
soren og Hans Krafting gjorde alt for
at berolige og opmuntre HesseL Og i
hvert Fald ncerede Professoren ser
Haab, thi vel var det lykkedes ham
at konstatere Svampens T1lstedevcerelse
iTarmegnene,-men han var ovetbevift
om, at den kunde blive udryddet.
Kun een Frygt nærede han; at Agathe,
»——
lder i Forvejen var saa fpinkel, stulde
blive sat altsor meget tilbage i Vækst;
hun var jo kun som et Barn endnu
! Qg Godsejer Hessel stolede paa sin
YVens Dygtighed, og —- da han jkke
jturde tcenke den Tanke helt ud, at han
Tfkulde leve uden Agathe —- laante hans
Haab sig dobbelt Styrke fra hans Tan
ster.
I Audeciedes med Hans. — Gar-sie
visi ncerede han den dybeste Respekt for
Faderens Mening —- men alligevel var
Ihan til Tider ncesten vis paa, at Agathe
«skulde do. Det tyktes han, at denne
Sygdom var saa mcerkelig kcedet sam
tnen med deres Samtale ude ved Boge
højem og naar han tænkte paa sine
sidste Ord til hende, fornam han altid
en egen Skælven.
—- Havde lJan ikke ligesom udfordret
Agathe til at tage mod Hocdekornets
Dud?
Han var overbevist om, at hun selv
ilke nærede det ringeste Haab om Livet
— men heller ikke Frygt for Dsdcnz
og som Lcege vidste han, af hvor ftor
Betydning den syges Sindsstemning
og Tro er.
Her ofte havde han ikke baade offer
Samtaler med sin Fader og ud af sit
eget Hiertes lvnlige Kcerlighed sagt at
indgive hende et Zaub, han felv kun
sjceldent naerede. Saa smilede hun al
tid til horn, mkkede ogfaa, men umge
vel talte hendes Ojne og hendes Ord et
andet Sprog
Hvad der mest ængftede ham,f var, at
hun altjd talte om de guddommelige
Tjng — Hendes Tros Glæde voksede
fka Tag m Dag; hkm kunde kende Vaters
ten, skønt han selv jkke hane nogen Tro.
Men netop denne Bækst maatte jo skrive
sig fra, at hun beredte sig paa Doden
— eller —- maaske endda fra, at den
Gad, for hvem hun vidnede saa glad og
stille, virkelig levede og selv beredte
hende. Det var om dette sidsie Punkt,
at hans fleste Tanker drejede fig. Thi
var det Gud, der gav hende Væksten,
saa Var yan ogsaa den eneste, der kunde
lhjælpe her.
Og Hans K«rafting, der paa Grund
at oisse Tanker var begyndt at kalde
sig selv overtroisk, rykkedes mere og
mere over imod det Ojeblik, da han
maatte bøje Knce for denne Gub. — —
Sau led det imod Jul. Der var in
Igen Bedring indtraadt, og Professor
Krafting havde besluttet sig til en Ope
ration. Agathe var bleven blegere for
hver 11ge, der gik. Alt Haab var ude,
hvis ikte en Operation kunde standse
Soampens Udvikling
En Morgen tidlig kotn Hans Kraf
ting ind til Agathe. Hvidere Lillie kun
de ikke hvile paa Menneskebolster, som
hun laa der med lukkede Øjne. »
Da han satte sig ved Sengen, koste-»
des henoes Øjnelaage, vg« han kendte
med Glæde noget as den store, blaa For
undring, sont var hende saa ejendomme
lig.
Hun smilede til hom, og skønt han
tyssede omt paa hende, begyndte hun at
tale — sagte og as- rudt kom det:
»Na ved jeg, at jeg stal do — og jeg
vil gerne do — sont Hvedekornet der« —
De havde aldrig sor berørt dette
Sommerminde.
Han bøjede sig stcerkt over hende:
»Nej, Agathe, du maa ikke do. Jeg
har bedt til Gud i Dag. Tror du ikke,
han staaner dig for min Skyld, for min
Frelsers Skyld?«
Det loste op ove r hendes blege Ansigt,
og en gennemsigtig Rødme steg hendei
Kinderne.
Da han greb hendes lille Haand og
stng hen over den, saa hun op. —
Var der ikke en Lcengsel efter Livet i
det Blit? — Han troede bet. —
Men som i Forstaaelse as hans Tan
ke svarede hun: ,,Hvedekornet kan ikke
bære Fragt, uden — —«
,,Aa! kære, lille Agathe« — hun
mærkede, at hons Haand brændte og
rystede — ,,tal iktc om det. Horde
kornet, det er Jesus alene. Du er min
Brud. Jkke sandt?«
Hun nitkede smilende.
,,Og du skal vinde mig for Troen?«
Hun nikkede atter.
Men saa maa du jo leve. Jeg kan
ikke, hvis du don«
Han trykkede et Kys paa hendes hvide
Pande, og hun saa henrykt paa ham.
Lidt efter kom Godsejer Hessel og
Professoren samtnen der ind.
Professoren følte Pulsen.
,,Hans! gor din Pligt!«
Hans Krafting og Professoren gik
ud, og Fader og Datter bleve en Stund
alene, indtil Sygeplejersken kom hen og
aabnede Deren.
Der stod to Taarer i Godsejerens
Øjne.
(Sluttes.)
Minder fra Fredcnsborg.
ISluttetk
Efteraarsstormene begynder at rysie
Bladene af Trceerne. Regnen falder,
og gor Gangene vaade og fjaskede, saa
de tongelige med deres Gasster maa
holde sig inden Dere. Den ene efter
den Linden Of Gæfterne tager Afsted fra
gamle Tanmark, for at vende tilbage til
deres Pligter i deres nye Hjemland.
Men det var med Vemod, alle danske
Kotigebsrn sagde Farvel til kecke, gamle
Danmatk, dog Haabets Stierne lyfte
altid med et: »Om Gud vil! kommer vi
tilbage igen.« Men det var nok ilke
alone dem, der elskede Fcedrelandet. vg
saa Svigerspnnen, Kejseren af Rusland,
elskede Danmark, som vist kun faa Ub
lændinge kunde gare det. Det viste sig
i hakt-Z Forkærlighed for dets Sprog,
dets Skikke og dets Folk. Han udtalte
engang, at han vilde ønske, han altid
kunde hlivei det lille Danmark. Og
dette kan jo nok forstaaes i Betragtning
af del tvungne og ængstelige Liv, han
som Ruslands Kejser maatte spre; al
drig vide sig sikker for sine Forsplgerez
altid gaa med Livet iHcrnderne, selv in
den for Paladsets Dase. Og det kan
ikke nægtes, at han alene af den Grund
maatte fole sig sitt-etc og gladere i det
frevelige Danmark, men det var allige
vel itke Hovedsagem Hatt var kommen
til Danmark som ung for at hente sin
Gemalinde, og senere var han kommen
Gang efter Gang i Almindelighed paa
længere Besog, naar han haode faaet
Tid til at lære den jævne, men dog saa
fkonne danske Natur at kende. Tetfok
folte hcm sig hjemuje og var den af de
fyrftelige Gerster, fom sidst tog Afsted
med Frevensborg og Danmark. Og fan
lideå blev det ogsaa denne Gang. De
kcjserlige pakkede samtnen og betebte
sig til Reisen. De teglementerede 25,
000 Kroner i Drikkepenge vare uddelte
til alle de kongelige Tjenere og Kaste,
Staldlncegte og Bestillingsmcenv paa
Fredensborg og i Kjøbenhavn, som
: havde haft med de kejserlige at gøre.
De højere Klasser, som Politimestre, i
IJnspektorer i Opdagelsespolitiet, Oper
fortieien, den kongelige Jæger ng flere
andre modtog Erkendtlighedsgaver
i Form af Guldure og Diamantnaale.s
Atter andre lcengre oppe i Rangklas-;
ferne ventede med Længsel paa Kejserens!
Hjemkvmst til Russland for faa derfta
at faa tilsendt en eller anden Orden.
De kongelige forlader nu ogsaa Frei
densborg for at flytte til Amalienborg,
alt blev tyst og stille iHaverne og i
Skovenz Skodderne saettes atter for
Vinduerne paa Slottet; Sommeren er
farbi, og Vinteren holder sit Jndtog
saavel paa Slottet fom i Naturen. De
kongelige Born og Plejebørn ere lykke
lig og vel ankomne til deres Beftenunel
sessteder. Men under deres mere eller
mindre bprdefulde Arbejde, som de
igen hat optaget, stinner Mindernes
Sol paa dem fra Livet paa Fredensborg
og opvarmer deres Hierter og Sind.
Saaledes ogsaa med Kejseren, som vi
finde i hans Arbejdsværelse i Vinterpai
ladset iSt. Petersborg, travlt bessres
tiget tned at efterse og undertegne de for
skellige Dokumenter, som hat ophobet
sig under hans Fraværelse og nu bliver
forelagt ham af hans Ministre. Efter
en Stunds Forli-b fynes han at vwre
fcerdig, lægger Papirerene fra sig, sætter
sig tilbage iStolen. Tantekne storme
ind paa ham med Minder fra den nys
afsluttede Reise. Hvor mon de standse?
En underlig Trækning i Ansigtet, fulgt
afet lille Smil. Kejferen griber atter
til Pennen, tager et Ark Papir og
striver en Ordre, som han overrækker
sin Adjutant, og detefter striver han paa
et nyt Ark noget, som vilde kunde udty
des som folger: ,,Hermed et Salvkaffe
service, givet i venlig Etkendtlighed for
mit Beng iEfteraaret. ,,Alexander«.
Og vi vil jo ikke viere i Uvished om,i
hvorhen ncevnte Genstand havde
Ærinde. Men Familien kom niesten i!
Oprør, da Postbudet en stønne Dag»
overbragte et Brev med russist Poststem-,
pel og det kejsetlige Sigmund Eftet
at det var bleven opbrudt og læsi, sinds
Manden og Konen, som havde de tabi
baade Mund og Ncese af Forbauselse
over, hvad der stod iBrevet. Maul
havde haft den russiske Kejser til Gcest;
her i dette Has, han havde drukket Kasse
ogsaa. Ja nu kom det hende iTankerneI
om den høje, alvorlige Mand, som havde
oceret inde og bedt om et Glas Band,
Men hun havde givet ham fort Kaffel
i Stedet. Og Bot-neue vidste uu ogsaa at ;
fortælle om alle de venlige Ord, han
havde talt til dem. En Kasse ankom,
og man fik travlt med at udpakke —
Kande, Sukkerstaal, Fladekande, Bakle, »
alt af Sølv, og teenkl — fra Kejseren’
af Russland. ’
t
I A«
Brevet blev fal i Glas og Ramme og
hængt op paa Vceggen. Solvserviset com
til at paradere paa Dragkisien, hvor
det i mange Aar vil fortcrlle om Kesse
rens Befvg i det lille Bondehus ved
Endrup.
Sk ? F
Nogle Aar ere gaaede. Sorgen
bredte sine Vinger ud over det dansse
Kongehus og Folk, da de, den forste
November 1894, sik Budskabet om, et
Kejseren af Rusland var dod. Det
gjorde et stcerkt Jndtryk paa det gamle
Kongepar og paa alle de kongelige, som
siod den danfke Kongefamilie nack. enten
det saa var hjemme eller i Udlandet.
Thi han var elsket af dem som faa.
Paa Fredensborg oakte Dvdsbud
skabet en underlig Vemod til Live if
Hierterne, saavel hos høje som lave, og
mangen en Taare saaes at liste sig ned
af Kinderne under Omtalen af den af
dvde Kejfer. Og nn for ikke ret lange
siden har Døden dortreven den gamle
Dronning af Damnark, Moderen til
alle de Kongeborn, som ere udgaaede fra
Danmark, og hendes Liv var rigt paa
Virksomhed. Det bære alle de Asyler
og Stiftelser, sont hun har stiftet og til
Dels selv ført Opsigt over til Hjaelp
for Born og gamle, fyge og soage, et
rigt Vidnesbyrd om. Men aller rigest
var hun over for sin Gemal og over for
sine Born· Som Kvngen i hende mi
stede sin Husiru, og Bornene deres
Moder, sauledes mistede Fredensborg
sin Værtinde, derfor lagde der sig en
knugende Sorg over Kongehuset og del
danske Folk, da hun dcn 15de Oktober
sidste Aar bleo baaret til sit sidste
Heilested paa denne Jord der i Kappel
let i Roskilde Domkirke.
Naar de kongelige med del-es Gæsier
fra Udlandet atter samles paa Fadens
borg, da vil der nu vcere 2 Skikkelfer,
som savnes saavel af de kvngelige, som
Jaf Folket: Droningen af Danmark og
lKejseren af Russland. Men Tankerne
Yvil gaa tiloage iik hiue Dage, da de alle
rate sammen, og Minderne derom vil
faa gyde Balsam i de aabne Saat.
Haabets Stier-ne vil lyfe for enkelte af
dem om alter at modes hisset.
——-·—0-.-——
Ieg vic drage alle til mig.
En Ptcest sub i en Jetnbanekupe.
Cn niedrejsende, der kendte ham fom
LZIMLL begyndte at fpotte over alt,
hvad der et helligt og guddommeligt.
Ptcesten tav ikke hettil, men fotholdt
sig alligevel ssmeget tolig og mild.
Dette gjotde dog kun Spotteten mete
ftcek, og endelig tao Ptæsten, men en
Medlidenhedstaate tandt ned ad hans
Kinder. .
·Jmidlettid føjede Herren det sauledes,
at den ugudelige Reisefælles Spot blev
ham selv en Brod. Eftet nogle Aats
Fotløbsxfik nemlig Prcesten et Btev,
hvoti han blev bebt am at komme til en
døende Mand, det ikke kunde da, føt
han haode faaet talt med ham. Hatt
kom og fandt et Menneste med et blegt,
udtætet sAnsigt paa Dødslejet. Dette
Mennefke bekendte for ham, at han
havde vatet hin Spottet, der havde
ptesset Tauten ud afhans Øje. Og
endvidete bekendte han: ,,Detes Taate
fom Følge af min Spot hat btændt mig
dybt ind iHjettet, og senete hat jeg ikke
igen kunnet finde Ro. Gnds Ord, som
jeg siden hat læst flittigt, hat straffet
mig fot min Synd, og jeg føler, at
Herren af Naade vil dtage mig til sig.
Bed bog for mig,« sagde den daende,
,,at jeg man blive salig.« Da kncelede
Ptcesten ned, bad for ham og befalede
hans Sjcel i Guds Haand. Undet
denne Bøn sov Manden hen og gik ftelst
hieni, ville vi haabe.
Jeg er død!
En ttoende, men modløs og til Tvivl
tilbøxelig Kvinde klagede en Gang paa
folgende Maade for sin Prcesiz
»Jeg ftygtet for, at mit Hierte endnu
ikke et opftzldt af Guds Naade. Jeg et
ded, to Gange dad, og fordcervet i
Bund og Grund-«
Ptæsten svatede:
»Fotleden hatte jeg et Sktig: Jo
hannes (en Dreng paa seks Aar) et
falden i Brandt-ji«
Jeg lod alt ligge og styttede ud i
Gaarden.
. Her hatte jeg min Kone raabe:
,,Johannes et dad! Han et dad!«
J størsie Angst ilede jeg hen oed
Branden og raubte neb
»Johannes, et du dod!«
»Ja, Fadey jeg et dad!« svatede han.
»Na var jeg glad, da jeg hatte ham
selv sige det.«
GET A SlLK DRESS FREE
7 l« «l«l r· li:tl)l· pnhlislnrscss tin-will kI1·)-UI-iinl lii lsly i11t·-r·-.—tiis·.« l««;sskiil)· Mith
Zinu tnsstlurtisn it. :«r:«-«ll·r1ng·1h·’mkvmc Illk DicIscg full llvtileuirIl-. Tltisnllvr is
»l« « k» un) r uliiilsls p· t·.—·-n nlmwill sen-l turit Ist ·-n(·- ;sn·l 1pr·-In. « t« Eli-m t such
HI· l)-Il)(l·. lk x·-n ·oi—ll i» txsln Utlxi Ini; i«··- us als-In silk ·lr·.—— Hil· r. Hin Inn-( fis-f
—·-n·l (·nt— silv r Hr ji«-U sgt stump— tu stu- i··-r l·;sti·llin·s uml Dust-s «- ·-« tin
l)-tl-· r w· .—·n·l 1l1r·tii··siitli-··sn (ri:sl·sn·l ysniwill r· c· in it lszs r-· tnrn til-sil
Zirsyl li-« l« X.-—li U illi.nn—t«un. l'·s.. writ· s: Inst r(-···- ivsul the lleuk silk ·lr· —·—· H
Zitnls )’-sn—·ntni--"-lls·qu:ili1yi.—·IIisL111h·«·-nt.·tn·llllninli an n tlmnsztntl tim· Hm r
Flts lJli·-n l-r·mn. X·-n llxn··n.(-1Ins.. urin s: l —·.«rk ly las li· nd it lsnt tlsip mund
XIH HH sill((li·x——urrix···l. llnsxss klumn it t» n ·l·s-«n n·j»lilnsr—. ")llio · zsll intelnl
Ullsllllks fsshsnu ll i— c( rtuinly lustntilul «n(l l will ·l·-:sll icutl l·)r Juli-· ji«-W r.
W« c- m —ls««.. Immfut1l1·-n.—-;n«l—««t· ·lr·—.—··—· Lin-n um« tu Ihn-·- Ulsu hqu un
sxw r- (l inn- istln rti—"-«m·m— Xll ·lr· »He-· sism pronnillz A·ltlr·-.-·.—·:
HOUSEHOLD JOURNAL PUB. co» Lock Box 756, Pniuoer.pnis. PA;
Umwer Purlitiuns
convcmcnt and 7mcrocngivc.
lx tlily iippliul r: In·sV-··l ur .«l
i·1—.·- ·l i· nn· ·l ·ir· (l Imxitisssk
ll·II·· --l .-.nn(l«.«zin··lns
high. l'riu,. 5001ur ·l-».· n
J. Isl. F. IRon
523 ARCH ST« PHILADSLPHULPA
ss
»
)d-XL-Q«U-LI-Xx-Kysx Q-XZ-dZ-W
HE NEW· STYLE . . . . .
Geo. s- PARKER FOUNTAIN PENS
WlTH THE OELEBRATSD ssLUcKY OURVE" FEED. REGOMMENDED BYA
LARGE NUMBER OF BIENOGRAPHERS AND EXPERT PARVEN
FURleHED WllTH FlNE. MEDIUM, cOARsE OR sTUB GOLD PERS
MOTTLED OR BLACK HOLDER, As MAY BE DEisED. A
s -.. A «- Y«
s sek- SVÆM -
"k
IJV
MM" «
X-«
No.18. LZ 00. No. 20. SL.50. Nu. V. 33 NO. Nu 24 II 50. Nu
chcgc Fountsins are tittcd with the ttncgt quality. read-lat- Shspc gold usw« Ros. 1 2
s, 4 and 5 resocctspclkz. These cutg do not do justicc to tbcgc beautitul pens. sind do not
show the pcns nor formt-ins as larqc as they actuslltk ske. sharing thoroughltk tcgted these
pens. we nahezu-timle kccommend them. Scnt postae-us upon receipt of prtcc.
j Danish Luth. Publ. Hause,
« Rluir. Kehr
kzzDs « · N · « - « s IJYÆBEBEDW :
WO
-Xd-U
Wejen til
Pastor J. P. ZNadscn.
104 Sider. J Omslag 25 Cents. J godt Shirtingsbind 40 Centsf
Solopgang.
En Fortælling af Pas·tor N. P. Madsen.
MSidæ ijukt Omslag 60 Ets. Jndb. i smukt og godt Bind 81.00-i
Danish Luth. Publ. Hause,
Bhik, Reh-.
Webster’s
luternational
Diåionary
Samessor oj Use « L’71-!s-risl«-ycvl."
The 0116 Gteat staats-arti Author-by
So ujrirsss Hon. l). J. lcrchL
Jusumc L. S. Snprnne cum-L
Statuts-tu
Of Ilm l'. R.·;«v't1’kjmin;.s
»Um-. Un- (·. s Nun-»nur
(’--n!k. nll llns ·
jin-m««»nr(.«.itn·
y ull llth st«l«·,ujl)·,n.ilcs.
III-knle
cannot-titles
by Zlnlos Anprnniksmlssnls
(st" N-h«uls. full-T- l'1((«51s
·1-«m.-I.:snt!·skl«—k1s11111(·«-Il(-rs
nimm-l with-til nun-best
tin-standh
jn lhcs Dunst-huld. imsl I»
Uns «1««:1-«1«-r. s«l:»1:u«. pru
tksssnsnnl Intui. nnd seli
tkilnpxnun
MEDIUM-In Zwkms sent o« cizqilimkfmi m
G.8: c. stell-lata co» Publishetss,
Spkittgfieltl, Mass.
cAUTION. Do not be deceiveü in
—-——-— buylng smsll soscslled
O «Webstek’s Genossen«-« An annimm
s nhrjclmnmns of Ivebsmrcq lutes-national Dis-Hon
nry m llw mnmxs sizks »Im-u- onr trutze-mark on
Un- rpsnl const- iis Bluan m the outs. ,
Bereitung
Den foren. dauftc ev.-luth. Kitkes
tredie Aarsmsde
vij udkomme straft
Bestillinger bedes indsendt inatejt mu
ligt,
IWISII UML Hist-. IMM,
: h TFF ; Blan, Uebr.
WMN ATM
Eierren lwmmcr)
I Kor. 16, 22.
Forcdrag
ak
Pastor P. C. Crandbekg.
Udgiven af Pkæstekne
J. J.1·cildsig og J. M. Hausen.
Med Fotedragshokdercns Portrcet og en Gen
givclfe as hans Haandskrift.
Andet Oplag.
80 Sitzen J Omslag 30 Trutz
En «
Pilcgrims Vandring
fra denne Verdcu til den tilkommcnde.
Fremstillet under Lignelsen af en Trom.
As
John Bunyam
Mel- Forfatterens Levnctslxestrivelfe og manqe
Jllustmtiencn
367 Sider. Smult indb. 81.25.
Summe Bog i mindre Format og med fcerte
Zllusirationcr. 448 Sider.
Smukt indb. Töc.
Den engelste Ildgave kostet henholdsvis
Eli-Z og 40c.
Medgangngodgang.
As E a m i l l a·
364 Stder. Jnvb i smukt Zbittingsliind 81.15
liänlsli LIWLII Taf-·
«-s««-s-s·--s » « Blaik htgcbko ,
