Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 5, 1899)
For Unngmmm. I O »Ae Agathe. Fortælling af Harxld Jensen. istcrtfaU »Ja, men Skyggen er dog ogfaa steht; uden Skygge ingen Sol.« »Det er sandt, her paa Jorden, men i Paradifet tror jeg ikke, der er nogen Skygge eller Taage eller Mørke. « Han gik ind vaa hendes Tanker: ,,Aa, nei, men vore Tanker rm al den Slags ere jo netop kun vore egne Tanker eller Dromme, og tror De ikke, jeg ogsaa kan dromme mig ind : lutter Solskin?« Der fo’r en Glcedesstraale hen over hendes Ansigt. »Men, Frøken Hesfel, er De sulten?« »Nej!« »De sidder da og fpiser det bare Korn.« »Ja, detgør jeg virkelig saa tidt, men det — naa, der kommer Fa’r med Deres Fa’r. « Hans Krafting takte Agathe Hann den, og de reiste sig. Hun vinkede med Haanden ned til de to kommende og raabte: Fa’r kommer J her op?« Men Hans Krafting beholdt hendes lille Haand i sin; hun mærkede det ikke, for han med et lille Tag drejede hende til sig og saa hende ind i Ojet: »Frøken Agathe, De tatte om Hvedekornet; men hvis De — med al Deres Lykke og Glcede herude —- selv stutde være sorn et Hvedetorn, der maa do for at brere Frugt?« Hun havde slaaet Ljet ned: »Ja, jeg forstaar Dem, De har Ret, det er lettere at tale om det, end at vceke det — et Hvedekorn.« De to ældre kom til, og Godsejer Hessel udbrød: »Mein Agathe, du sid der jo ellers aldrig omme paa denne Side?« » ,,Det var mig, der fik det for varmt,« svarede Hans hurtigt. »Ja! der kan man se, nne Folt, nye Vaner — den ser mig ellers lidt anw ben ud, den Hvede. Se her, Profes sor, kan De se den lille graa Plet der; der er virkelig gaaet Svamp i Hveden.« Professoren greb Straaet. — »Ja, tænk, des maa jeg have med hjen1.« Hans Krafting var blevet ligbleg. Da de en for en kom ned til Stien, bad han Faderen om Akset Denne standsede og takte bam det. Han saa omhyggelig paa det: ,,Naa! Der fid der kun Svamp paa Straaet; den har aabenbart ikke naaet Kcernen.« Og saa sprang han forbi Faderen for at bane Vej gennem de tunge, da stende Hvedeaks. 11. En Aften i Esteraaret fad Professor Krafting og gennemsaa den lige an komne Post. Sonnen var bestceftiget henne ved det brede Arbefdsbord. »Fa’r, har du lagt Mcerke til, hvor Hvedesvampen, vi tog med sra dessel, har udviklet fig? Jeg havde Lyft til at prove dens Virkning paa nogle af Kaninerne. Tror du de kan taale den.« Professoren vendte sig halvtiSto len og saa starpt paa Sonnen: »Men ker du endnu paa den Hoedehiftorie? Hun befandt sig jo udmcerket, sidft vi havde Vrev.« De heftceftigede sig atter hver for sig. Papirkniven skar strattende den fidfte Konvolut op. Professoren løb Brevet igennem: Hans! —- Hun er syg!« Et Reagensglas saldt ud af Son-» nens Hænder og fplintredes i tusinde Stumper: ,,M«aa jeg se? Hvad fejler hun? Vedode det ikke2 — Men har de ikke spurgt Lægen — og —l)an kunde ikke sige dem Bested. Fa’r lad os telegrasere, at hun straks maa ind lægges til Undersogelfe.« Professoren tav en Stand —- saa sagde han langsomt: »Ja, det er vist det bedste. — Naa, vi haaber, at det ikke hat nogetjmed Soampen at gore.« A -)(« äc Det blev etzlangh trist Efteraar for Godsejer Des-seh der havde maattet slaa sig til Ro inde iHovedstaden, mens Agathe laai paa EHospitaleL Profes soren og Hans Krafting gjorde alt for at berolige og opmuntre HesseL Og i hvert Fald ncerede Professoren ser Haab, thi vel var det lykkedes ham at konstatere Svampens T1lstedevcerelse iTarmegnene,-men han var ovetbevift om, at den kunde blive udryddet. Kun een Frygt nærede han; at Agathe, »—— lder i Forvejen var saa fpinkel, stulde blive sat altsor meget tilbage i Vækst; hun var jo kun som et Barn endnu ! Qg Godsejer Hessel stolede paa sin YVens Dygtighed, og —- da han jkke jturde tcenke den Tanke helt ud, at han Tfkulde leve uden Agathe —- laante hans Haab sig dobbelt Styrke fra hans Tan ster. I Audeciedes med Hans. — Gar-sie visi ncerede han den dybeste Respekt for Faderens Mening —- men alligevel var Ihan til Tider ncesten vis paa, at Agathe «skulde do. Det tyktes han, at denne Sygdom var saa mcerkelig kcedet sam tnen med deres Samtale ude ved Boge højem og naar han tænkte paa sine sidste Ord til hende, fornam han altid en egen Skælven. —- Havde lJan ikke ligesom udfordret Agathe til at tage mod Hocdekornets Dud? Han var overbevist om, at hun selv ilke nærede det ringeste Haab om Livet — men heller ikke Frygt for Dsdcnz og som Lcege vidste han, af hvor ftor Betydning den syges Sindsstemning og Tro er. Her ofte havde han ikke baade offer Samtaler med sin Fader og ud af sit eget Hiertes lvnlige Kcerlighed sagt at indgive hende et Zaub, han felv kun sjceldent naerede. Saa smilede hun al tid til horn, mkkede ogfaa, men umge vel talte hendes Ojne og hendes Ord et andet Sprog Hvad der mest ængftede ham,f var, at hun altjd talte om de guddommelige Tjng — Hendes Tros Glæde voksede fka Tag m Dag; hkm kunde kende Vaters ten, skønt han selv jkke hane nogen Tro. Men netop denne Bækst maatte jo skrive sig fra, at hun beredte sig paa Doden — eller —- maaske endda fra, at den Gad, for hvem hun vidnede saa glad og stille, virkelig levede og selv beredte hende. Det var om dette sidsie Punkt, at hans fleste Tanker drejede fig. Thi var det Gud, der gav hende Væksten, saa Var yan ogsaa den eneste, der kunde lhjælpe her. Og Hans K«rafting, der paa Grund at oisse Tanker var begyndt at kalde sig selv overtroisk, rykkedes mere og mere over imod det Ojeblik, da han maatte bøje Knce for denne Gub. — — Sau led det imod Jul. Der var in Igen Bedring indtraadt, og Professor Krafting havde besluttet sig til en Ope ration. Agathe var bleven blegere for hver 11ge, der gik. Alt Haab var ude, hvis ikte en Operation kunde standse Soampens Udvikling En Morgen tidlig kotn Hans Kraf ting ind til Agathe. Hvidere Lillie kun de ikke hvile paa Menneskebolster, som hun laa der med lukkede Øjne. » Da han satte sig ved Sengen, koste-» des henoes Øjnelaage, vg« han kendte med Glæde noget as den store, blaa For undring, sont var hende saa ejendomme lig. Hun smilede til hom, og skønt han tyssede omt paa hende, begyndte hun at tale — sagte og as- rudt kom det: »Na ved jeg, at jeg stal do — og jeg vil gerne do — sont Hvedekornet der« — De havde aldrig sor berørt dette Sommerminde. Han bøjede sig stcerkt over hende: »Nej, Agathe, du maa ikke do. Jeg har bedt til Gud i Dag. Tror du ikke, han staaner dig for min Skyld, for min Frelsers Skyld?« Det loste op ove r hendes blege Ansigt, og en gennemsigtig Rødme steg hendei Kinderne. Da han greb hendes lille Haand og stng hen over den, saa hun op. — Var der ikke en Lcengsel efter Livet i det Blit? — Han troede bet. — Men som i Forstaaelse as hans Tan ke svarede hun: ,,Hvedekornet kan ikke bære Fragt, uden — —« ,,Aa! kære, lille Agathe« — hun mærkede, at hons Haand brændte og rystede — ,,tal iktc om det. Horde kornet, det er Jesus alene. Du er min Brud. Jkke sandt?« Hun nitkede smilende. ,,Og du skal vinde mig for Troen?« Hun nikkede atter. Men saa maa du jo leve. Jeg kan ikke, hvis du don« Han trykkede et Kys paa hendes hvide Pande, og hun saa henrykt paa ham. Lidt efter kom Godsejer Hessel og Professoren samtnen der ind. Professoren følte Pulsen. ,,Hans! gor din Pligt!« Hans Krafting og Professoren gik ud, og Fader og Datter bleve en Stund alene, indtil Sygeplejersken kom hen og aabnede Deren. Der stod to Taarer i Godsejerens Øjne. (Sluttes.) Minder fra Fredcnsborg. ISluttetk Efteraarsstormene begynder at rysie Bladene af Trceerne. Regnen falder, og gor Gangene vaade og fjaskede, saa de tongelige med deres Gasster maa holde sig inden Dere. Den ene efter den Linden Of Gæfterne tager Afsted fra gamle Tanmark, for at vende tilbage til deres Pligter i deres nye Hjemland. Men det var med Vemod, alle danske Kotigebsrn sagde Farvel til kecke, gamle Danmatk, dog Haabets Stierne lyfte altid med et: »Om Gud vil! kommer vi tilbage igen.« Men det var nok ilke alone dem, der elskede Fcedrelandet. vg saa Svigerspnnen, Kejseren af Rusland, elskede Danmark, som vist kun faa Ub lændinge kunde gare det. Det viste sig i hakt-Z Forkærlighed for dets Sprog, dets Skikke og dets Folk. Han udtalte engang, at han vilde ønske, han altid kunde hlivei det lille Danmark. Og dette kan jo nok forstaaes i Betragtning af del tvungne og ængstelige Liv, han som Ruslands Kejser maatte spre; al drig vide sig sikker for sine Forsplgerez altid gaa med Livet iHcrnderne, selv in den for Paladsets Dase. Og det kan ikke nægtes, at han alene af den Grund maatte fole sig sitt-etc og gladere i det frevelige Danmark, men det var allige vel itke Hovedsagem Hatt var kommen til Danmark som ung for at hente sin Gemalinde, og senere var han kommen Gang efter Gang i Almindelighed paa længere Besog, naar han haode faaet Tid til at lære den jævne, men dog saa fkonne danske Natur at kende. Tetfok folte hcm sig hjemuje og var den af de fyrftelige Gerster, fom sidst tog Afsted med Frevensborg og Danmark. Og fan lideå blev det ogsaa denne Gang. De kcjserlige pakkede samtnen og betebte sig til Reisen. De teglementerede 25, 000 Kroner i Drikkepenge vare uddelte til alle de kongelige Tjenere og Kaste, Staldlncegte og Bestillingsmcenv paa Fredensborg og i Kjøbenhavn, som : havde haft med de kejserlige at gøre. De højere Klasser, som Politimestre, i IJnspektorer i Opdagelsespolitiet, Oper fortieien, den kongelige Jæger ng flere andre modtog Erkendtlighedsgaver i Form af Guldure og Diamantnaale.s Atter andre lcengre oppe i Rangklas-; ferne ventede med Længsel paa Kejserens! Hjemkvmst til Russland for faa derfta at faa tilsendt en eller anden Orden. De kongelige forlader nu ogsaa Frei densborg for at flytte til Amalienborg, alt blev tyst og stille iHaverne og i Skovenz Skodderne saettes atter for Vinduerne paa Slottet; Sommeren er farbi, og Vinteren holder sit Jndtog saavel paa Slottet fom i Naturen. De kongelige Born og Plejebørn ere lykke lig og vel ankomne til deres Beftenunel sessteder. Men under deres mere eller mindre bprdefulde Arbejde, som de igen hat optaget, stinner Mindernes Sol paa dem fra Livet paa Fredensborg og opvarmer deres Hierter og Sind. Saaledes ogsaa med Kejseren, som vi finde i hans Arbejdsværelse i Vinterpai ladset iSt. Petersborg, travlt bessres tiget tned at efterse og undertegne de for skellige Dokumenter, som hat ophobet sig under hans Fraværelse og nu bliver forelagt ham af hans Ministre. Efter en Stunds Forli-b fynes han at vwre fcerdig, lægger Papirerene fra sig, sætter sig tilbage iStolen. Tantekne storme ind paa ham med Minder fra den nys afsluttede Reise. Hvor mon de standse? En underlig Trækning i Ansigtet, fulgt afet lille Smil. Kejferen griber atter til Pennen, tager et Ark Papir og striver en Ordre, som han overrækker sin Adjutant, og detefter striver han paa et nyt Ark noget, som vilde kunde udty des som folger: ,,Hermed et Salvkaffe service, givet i venlig Etkendtlighed for mit Beng iEfteraaret. ,,Alexander«. Og vi vil jo ikke viere i Uvished om,i hvorhen ncevnte Genstand havde Ærinde. Men Familien kom niesten i! Oprør, da Postbudet en stønne Dag» overbragte et Brev med russist Poststem-, pel og det kejsetlige Sigmund Eftet at det var bleven opbrudt og læsi, sinds Manden og Konen, som havde de tabi baade Mund og Ncese af Forbauselse over, hvad der stod iBrevet. Maul havde haft den russiske Kejser til Gcest; her i dette Has, han havde drukket Kasse ogsaa. Ja nu kom det hende iTankerneI om den høje, alvorlige Mand, som havde oceret inde og bedt om et Glas Band, Men hun havde givet ham fort Kaffel i Stedet. Og Bot-neue vidste uu ogsaa at ; fortælle om alle de venlige Ord, han havde talt til dem. En Kasse ankom, og man fik travlt med at udpakke — Kande, Sukkerstaal, Fladekande, Bakle, » alt af Sølv, og teenkl — fra Kejseren’ af Russland. ’ t I A« Brevet blev fal i Glas og Ramme og hængt op paa Vceggen. Solvserviset com til at paradere paa Dragkisien, hvor det i mange Aar vil fortcrlle om Kesse rens Befvg i det lille Bondehus ved Endrup. Sk ? F Nogle Aar ere gaaede. Sorgen bredte sine Vinger ud over det dansse Kongehus og Folk, da de, den forste November 1894, sik Budskabet om, et Kejseren af Rusland var dod. Det gjorde et stcerkt Jndtryk paa det gamle Kongepar og paa alle de kongelige, som siod den danfke Kongefamilie nack. enten det saa var hjemme eller i Udlandet. Thi han var elsket af dem som faa. Paa Fredensborg oakte Dvdsbud skabet en underlig Vemod til Live if Hierterne, saavel hos høje som lave, og mangen en Taare saaes at liste sig ned af Kinderne under Omtalen af den af dvde Kejfer. Og nn for ikke ret lange siden har Døden dortreven den gamle Dronning af Damnark, Moderen til alle de Kongeborn, som ere udgaaede fra Danmark, og hendes Liv var rigt paa Virksomhed. Det bære alle de Asyler og Stiftelser, sont hun har stiftet og til Dels selv ført Opsigt over til Hjaelp for Born og gamle, fyge og soage, et rigt Vidnesbyrd om. Men aller rigest var hun over for sin Gemal og over for sine Born· Som Kvngen i hende mi stede sin Husiru, og Bornene deres Moder, sauledes mistede Fredensborg sin Værtinde, derfor lagde der sig en knugende Sorg over Kongehuset og del danske Folk, da hun dcn 15de Oktober sidste Aar bleo baaret til sit sidste Heilested paa denne Jord der i Kappel let i Roskilde Domkirke. Naar de kongelige med del-es Gæsier fra Udlandet atter samles paa Fadens borg, da vil der nu vcere 2 Skikkelfer, som savnes saavel af de kvngelige, som Jaf Folket: Droningen af Danmark og lKejseren af Russland. Men Tankerne Yvil gaa tiloage iik hiue Dage, da de alle rate sammen, og Minderne derom vil faa gyde Balsam i de aabne Saat. Haabets Stier-ne vil lyfe for enkelte af dem om alter at modes hisset. ——-·—0-.-—— Ieg vic drage alle til mig. En Ptcest sub i en Jetnbanekupe. Cn niedrejsende, der kendte ham fom LZIMLL begyndte at fpotte over alt, hvad der et helligt og guddommeligt. Ptcesten tav ikke hettil, men fotholdt sig alligevel ssmeget tolig og mild. Dette gjotde dog kun Spotteten mete ftcek, og endelig tao Ptæsten, men en Medlidenhedstaate tandt ned ad hans Kinder. . ·Jmidlettid føjede Herren det sauledes, at den ugudelige Reisefælles Spot blev ham selv en Brod. Eftet nogle Aats Fotløbsxfik nemlig Prcesten et Btev, hvoti han blev bebt am at komme til en døende Mand, det ikke kunde da, føt han haode faaet talt med ham. Hatt kom og fandt et Menneste med et blegt, udtætet sAnsigt paa Dødslejet. Dette Mennefke bekendte for ham, at han havde vatet hin Spottet, der havde ptesset Tauten ud afhans Øje. Og endvidete bekendte han: ,,Detes Taate fom Følge af min Spot hat btændt mig dybt ind iHjettet, og senete hat jeg ikke igen kunnet finde Ro. Gnds Ord, som jeg siden hat læst flittigt, hat straffet mig fot min Synd, og jeg føler, at Herren af Naade vil dtage mig til sig. Bed bog for mig,« sagde den daende, ,,at jeg man blive salig.« Da kncelede Ptcesten ned, bad for ham og befalede hans Sjcel i Guds Haand. Undet denne Bøn sov Manden hen og gik ftelst hieni, ville vi haabe. Jeg er død! En ttoende, men modløs og til Tvivl tilbøxelig Kvinde klagede en Gang paa folgende Maade for sin Prcesiz »Jeg ftygtet for, at mit Hierte endnu ikke et opftzldt af Guds Naade. Jeg et ded, to Gange dad, og fordcervet i Bund og Grund-« Ptæsten svatede: »Fotleden hatte jeg et Sktig: Jo hannes (en Dreng paa seks Aar) et falden i Brandt-ji« Jeg lod alt ligge og styttede ud i Gaarden. . Her hatte jeg min Kone raabe: ,,Johannes et dad! Han et dad!« J størsie Angst ilede jeg hen oed Branden og raubte neb »Johannes, et du dod!« »Ja, Fadey jeg et dad!« svatede han. »Na var jeg glad, da jeg hatte ham selv sige det.« GET A SlLK DRESS FREE 7 l« «l«l r· li:tl)l· pnhlislnrscss tin-will kI1·)-UI-iinl lii lsly i11t·-r·-.—tiis·.« l««;sskiil)· Mith Zinu tnsstlurtisn it. :«r:«-«ll·r1ng·1h·’mkvmc Illk DicIscg full llvtileuirIl-. Tltisnllvr is »l« « k» un) r uliiilsls p· t·.—·-n nlmwill sen-l turit Ist ·-n(·- ;sn·l 1pr·-In. « t« Eli-m t such HI· l)-Il)(l·. lk x·-n ·oi—ll i» txsln Utlxi Ini; i«··- us als-In silk ·lr·.—— Hil· r. Hin Inn-( fis-f —·-n·l (·nt— silv r Hr ji«-U sgt stump— tu stu- i··-r l·;sti·llin·s uml Dust-s «- ·-« tin l)-tl-· r w· .—·n·l 1l1r·tii··siitli-··sn (ri:sl·sn·l ysniwill r· c· in it lszs r-· tnrn til-sil Zirsyl li-« l« X.-—li U illi.nn—t«un. l'·s.. writ· s: Inst r(-···- ivsul the lleuk silk ·lr· —·—· H Zitnls )’-sn—·ntni--"-lls·qu:ili1yi.—·IIisL111h·«·-nt.·tn·llllninli an n tlmnsztntl tim· Hm r Flts lJli·-n l-r·mn. X·-n llxn··n.(-1Ins.. urin s: l —·.«rk ly las li· nd it lsnt tlsip mund XIH HH sill((li·x——urrix···l. llnsxss klumn it t» n ·l·s-«n n·j»lilnsr—. ")llio · zsll intelnl Ullsllllks fsshsnu ll i— c( rtuinly lustntilul «n(l l will ·l·-:sll icutl l·)r Juli-· ji«-W r. W« c- m —ls««.. Immfut1l1·-n.—-;n«l—««t· ·lr·—.—··—· Lin-n um« tu Ihn-·- Ulsu hqu un sxw r- (l inn- istln rti—"-«m·m— Xll ·lr· »He-· sism pronnillz A·ltlr·-.-·.—·: HOUSEHOLD JOURNAL PUB. co» Lock Box 756, Pniuoer.pnis. PA; Umwer Purlitiuns convcmcnt and 7mcrocngivc. lx tlily iippliul r: In·sV-··l ur .«l i·1—.·- ·l i· nn· ·l ·ir· (l Imxitisssk ll·II·· --l .-.nn(l«.«zin··lns high. l'riu,. 5001ur ·l-».· n J. Isl. F. IRon 523 ARCH ST« PHILADSLPHULPA ss » )d-XL-Q«U-LI-Xx-Kysx Q-XZ-dZ-W HE NEW· STYLE . . . . . Geo. s- PARKER FOUNTAIN PENS WlTH THE OELEBRATSD ssLUcKY OURVE" FEED. REGOMMENDED BYA LARGE NUMBER OF BIENOGRAPHERS AND EXPERT PARVEN FURleHED WllTH FlNE. MEDIUM, cOARsE OR sTUB GOLD PERS MOTTLED OR BLACK HOLDER, As MAY BE DEisED. A s -.. A «- Y« s sek- SVÆM - "k IJV MM" « X-« No.18. LZ 00. No. 20. SL.50. Nu. V. 33 NO. Nu 24 II 50. Nu chcgc Fountsins are tittcd with the ttncgt quality. read-lat- Shspc gold usw« Ros. 1 2 s, 4 and 5 resocctspclkz. These cutg do not do justicc to tbcgc beautitul pens. sind do not show the pcns nor formt-ins as larqc as they actuslltk ske. sharing thoroughltk tcgted these pens. we nahezu-timle kccommend them. Scnt postae-us upon receipt of prtcc. j Danish Luth. Publ. Hause, « Rluir. Kehr kzzDs « · N · « - « s IJYÆBEBEDW : WO -Xd-U Wejen til Pastor J. P. ZNadscn. 104 Sider. J Omslag 25 Cents. J godt Shirtingsbind 40 Centsf Solopgang. En Fortælling af Pas·tor N. P. Madsen. MSidæ ijukt Omslag 60 Ets. Jndb. i smukt og godt Bind 81.00-i Danish Luth. Publ. Hause, Bhik, Reh-. Webster’s luternational Diåionary Samessor oj Use « L’71-!s-risl«-ycvl." The 0116 Gteat staats-arti Author-by So ujrirsss Hon. l). J. lcrchL Jusumc L. S. Snprnne cum-L Statuts-tu Of Ilm l'. R.·;«v't1’kjmin;.s »Um-. Un- (·. s Nun-»nur (’--n!k. nll llns · jin-m««»nr(.«.itn· y ull llth st«l«·,ujl)·,n.ilcs. III-knle cannot-titles by Zlnlos Anprnniksmlssnls (st" N-h«uls. full-T- l'1((«51s ·1-«m.-I.:snt!·skl«—k1s11111(·«-Il(-rs nimm-l with-til nun-best tin-standh jn lhcs Dunst-huld. imsl I» Uns «1««:1-«1«-r. s«l:»1:u«. pru tksssnsnnl Intui. nnd seli tkilnpxnun MEDIUM-In Zwkms sent o« cizqilimkfmi m G.8: c. stell-lata co» Publishetss, Spkittgfieltl, Mass. cAUTION. Do not be deceiveü in —-——-— buylng smsll soscslled O «Webstek’s Genossen«-« An annimm s nhrjclmnmns of Ivebsmrcq lutes-national Dis-Hon nry m llw mnmxs sizks »Im-u- onr trutze-mark on Un- rpsnl const- iis Bluan m the outs. , Bereitung Den foren. dauftc ev.-luth. Kitkes tredie Aarsmsde vij udkomme straft Bestillinger bedes indsendt inatejt mu ligt, IWISII UML Hist-. IMM, : h TFF ; Blan, Uebr. WMN ATM Eierren lwmmcr) I Kor. 16, 22. Forcdrag ak Pastor P. C. Crandbekg. Udgiven af Pkæstekne J. J.1·cildsig og J. M. Hausen. Med Fotedragshokdercns Portrcet og en Gen givclfe as hans Haandskrift. Andet Oplag. 80 Sitzen J Omslag 30 Trutz En « Pilcgrims Vandring fra denne Verdcu til den tilkommcnde. Fremstillet under Lignelsen af en Trom. As John Bunyam Mel- Forfatterens Levnctslxestrivelfe og manqe Jllustmtiencn 367 Sider. Smult indb. 81.25. Summe Bog i mindre Format og med fcerte Zllusirationcr. 448 Sider. Smukt indb. Töc. Den engelste Ildgave kostet henholdsvis Eli-Z og 40c. Medgangngodgang. As E a m i l l a· 364 Stder. Jnvb i smukt Zbittingsliind 81.15 liänlsli LIWLII Taf-· «-s««-s-s·--s » « Blaik htgcbko ,