« «
,,Danjkcren ,
et ngcntligt Nuucds- og cplneningsblad
for det danfkc Falk i Amerika,
udgivet m·
DAlelL Ll"1’ll. I'l,’l;1«. IlUchL
Blaixz Nebr.
,,Tansteren« udtommer hver Toksdag.
Pris- pr. Aargang i de Forenede States 81..'10;
til Ildlandet 82.00.
Bladct detach i Forsknd Besiilling, Beta
ling, Adresfefotandring og alt ander
angaaende Bladet adresseres:
Dxxxlsll LchL PUBL. HOLISL
Vlair, Nebr
-)cedaktør: Harald Jenseit.
linken-J nt the l’n.—1()f1i(kt« ut Eile-in Nein-»
TI- skscutnLcluss malte-t
Atlvetsising Restes muck- kumkn upon
zspksliustjmh
Ta »Danfkcrcn« nu udgaar om
O tsdagcm bcdcs alle Korrespon
danccr affcndt saa tidligt, at dc
kunnc verrc Reduktionen i Hæudc
Mandag foriudcn.
N
Der kan undertiden hande, at maii
hvrer ellcr set noget mange Gange og
paa forskellige Steder. Og dette noget
kan hver Gang og paa hvert Sted blive
udtalt eller meddelt saa afgjort vg
bestemt,saa man et Øjeblik forbavfes der
over; men de kære Folk have allesammen
den samme Mening, som on1 den var
suldstcendig original, netop deres egen
allerinderste Mening. Det er yderst
forbavsende, at f. Ets. to Redaktører
blandt de danste herodre have ikke
blot nøjagtig samme Mening om den
danske ,,Missionslitteratur«, men
endogfaa hver især fremfætter denne
deres Mening i nøjagtigsamme—
forøvrigt mindre heldige —Udtryk, og
med tilsyneladende famme Paastand
om Originalitet.
Denne isvrigt mcerkelige Mening,
der vidner dir-. de gode Redaktørers
Ukendtfkab til den danske ,,Missions
literatur«, lyder som følger2 ». . . M an
set heraf, atMissionslittera
turen, der er milevidt under
al Kritik, har en uhyre Om
s cetning.««
Uncegtelig beklagelsesoærdigt for det
ulykkelige Danmark, at en saa elendig
Litteratur faar en saa uhyre Omscet
ning.
Naa! man bliver en Smule bew
liget, naar man opdager, at baade
,,Dannevirke« og ,,Nordlyset«
have den samme Mening om Mit-Mons
litteratur. Vi havde aldrig et Øjeblik
kunnet tænke os, at nogen af de ærede
Kolleger fkulde synes om ,,Missionslit
teratur«, og at de nu synes ringest om
deniDanmark, som de antagelig stet
ikke kende noget til, undrer os ikke.
Dog vi bliver endnu mere beroliget,
da vi opdager, begge de ærede Kolleger
have blot med Hud og Haar slugt en
enkelt dansk Avis’ Mening. Se! det
kan man kalde ikke at udtale sin Dom
over noget, for man nøje hat overvejet
ler et contra-.
Men denne Originalitet, som faas
ved at benytte Saksen endog til at for
fkaffe sig Mentnger otn dette eller
hint, kan selvfølgelig være gvd for Folk,
der med alle Midler stal holdes botte
fra at faa en selvstændig Mening om
Tingene.
Kun maa vi sige »Dannevirke«, at
den Slags »Grundtvig1anisme« stem
mer ikke med Grundtvigs Anstuelser.
At den fuldt ud ftemmer med en vis lit
tercer Retnings Anstuelser derhjetnme,
er os desvcerre ikke ubekendt.
Beklagelsesvcerdigt er det, at samme
Missiondlitteratur jndehar Statte af
Opbyggelsesbeger, sokn vil holde sig i
baade de standtnaviske Lande og Tny
land leenge efter, at den »nyere Littera
tur« er mussedød Men det vedkom
mer naturligvis itke Spørgsmaalet otn
,,Dømmesyge«, heutet fra »Kolding
Avis.«
-—-.-.-.-—
Kirseindvielfen i Samt
ders Co.
J Lørdags Eftermiddag samlebes fleke
Gaster i Pastor A. W. L unds Hjem i
F r e m o n t, i Anledning gf den fou
staaende Kirkeindvielse i hans Annekå i
S a u n d e r g C o.
Fra D a n n e bro g mødte Pastor
Ktog, fra B lair Pastor R as mus
se n, Professor Ft im odt-M p ller
og Husiru, og Redaktør, Pastor H a r a l b
J e ns e n med Husttu.
Ved et om Aftenen berammet Møde i
den danske evg.-luth. Kirke i Fremont
talte af Geesterne Pastor H a r a l d
Jensen ud fra 2 Kor. 4,1—6 og Pa
sior R a s m u s se n stadfæstede Biwas
XIV-det
Det haode regnet lidt Sondag Mor
gen; men da det lille Vogntog heaad
Kl. 9 rullede ud fra Frem o nt over
mod Platte rich-, var det klart og mildt
Befr. Fotuden Pastor Lu n d s Gæster
var et Dobdeltfpands Vognlæs of Fr e
monteremed. H
Pack Bejen optoges vi nok saa meget
af det stonne Nebraska-Landstab, vi
kørte igennem, af Platte Isivers skovbei
voksede Brebder og det heles Præg af
Grode og Frugtbathed — til vi fik Oje
paa den ny Kiste, der med sine hvide
Vægge og det lille Taarn laa skinnende
i Svllyset.
» Den ny Kirke er bygget af Trce og
Higgek frit og imponerende ud mod Lan
idevejem lige op til den dcmsk-lutherskeI
;Kirkegaard. 7
! Raar man trader ind i Kirken, faat
man Jndttykket af noget yojt og lysiz
«Loftet er svagt hvælvet, Vinduetne kønt
formede i Spidsbuestii. Over Alter
tavlen stod i frisk Grønt et: »Velkom
men« — og paa det midlettidige Alter
bord og Knæfaldct var henstslllet Blum
ster
Det hele ksnne Gudshns vidner om
sior Offervillighed fra be forholdsvis
faa Mennesketö Side, der have bekosiet
det.
Da Jndoielsesgudstjenesten tog sin
Begyndelse var alle Siddepladser optagne
af danste fra Egnen.
Efter at Pastor Krug havde bedt
Kirkeindvielsesbpnnen sang Menigheden
»Salmen: »Aand over Aander,« hvoref
Her Pastor Harald Jense n mesfede
Kollektem !
En Salme om Orden ,,Dybe, stille-«
blev saa jungen, hvotpaa Striftoplæs
ningen tog sin Begyndelse, idet der
mellem hvert Skriftstykke blev sauget et
Vers af: ,,Paa Guds Jerusalem der
ny.«
Stebets Præst, Pastor A. W. L u n d,
oplceste: 1 Kong. s,15—62, Professor
Frimobt-Mpller: Davids Sal.
24; Pastor R as m uss e n: Hebr·10,
19——-«)9, og Pastor K rog: Joh. 17,
20——26.
Eiter Salmenz ,,Kirken den er et
gaminelt Huå«, præbikebe Pastor Ha
r a l b J e ns en, ibet hantil Tekst valgte
Z a ch. 4, 6—7.
Dette Otb gennem Profeten fra Her
ren til Zerubabel og bet hele Jsraels
Falk, ber var veb at tabe Mobet paa
Grund af be Bjærge af Vansteliglzeber
ber reiste sig for Templets Opbyggelse,
var saalebes et Trøstens og Frimobighe
bens Ord. Thi bet forkynbte bem, at
Gubs Riges Fjenber og beres Magt
stulbe ikke, ja, kunbe ikke hindre Arbei
betz og bet forkynbte bem, at be skulbe
ikte selv se hen til beres egen Styrke
eller rettere bet-es Mangel paa Styrke·
Thi selv om be havbe haftnolsaa megen
Egenmagt og Egenstyrke — saa er bet
bog ikke berveb, at Arbejbet stal ubfores
—- nej! bet sker ,,ikke veb Magt og ikke
veb Styrke«, siger den Herre Zehn
oth.
Og saalebes fik be ny Frimobigheb,
saa be san bort fra alle Bjcerge og Van
steligheber — og se! da jcevnebes bet
store Bjærg til Slette og Vcerket lykte
des veb Gubs Aanb.
Men ben samme aanbelige Lov gcelber
jo for vor Gubs Frelse til Synbere.
Selv om he l e Menneskeslcegten sam
ler sig og lcegger al jin Magt samtnen,
faa gioer bet· bem bog albrig Abgang til
Himmelen. Det gaar ba altib, sum bet«
gik, ba Slcegten vilbe bygge Babels
taarnet vg toinge sig Abgang til Gub.
Blot veb et eneste Jlbud forstyrrebe
Gab — felv Sleegtens samlebe Magt,
der i Verben faar saa siort Lov og visit
lig har stor Betybning for Ubviklingen,
betyber intet, naar bet gaelber Synberesq
Frelse —- Der virkes ikke veb MagtJ
men tun veb Gubs Aanb. i
Og otn ben enkelte Synber vil
bruge al sin egen Styrke i Gubsfrygt,
i Bønner og gobe Gerninger — saa er
farer han bog bet samme, at ikke veb
Styrke vinber han Abgang til Freb meb
Gub. Lad ham trtelle nvk saa meget i
Selvgerning. Selvforbebking og Sein
arbejbe for Frelsen, ja! lab ham slide
sine Knie barkebe — bet bringet ham
ingen Ftelfe — thi ben virkes icke veb
Styrke, men veb Gubs Aanb.
Nejl tun veb Gubs Kcerlighebg Aanb
kan en Synber frelfes. Thi bet store
Synbens Bierg som stiller Mennestet
fra Gub og som intet Menneske kan
ikomme over veb Mugt eller Styrke
—- bet Bierg blev til Slette, ba Gub
i sin Karlighebssenbte sin Son, ben en
baarne, vore Herre Jesus Kristus, til
Synberes Frelse. Hele vor Herres
Jesu Gerning her paa Jorben bestob i
bette, at han, ikke veb Magt og ikkeveb
»Styrke, men veb Kcerlighebens Aanb,
iicevnebe Bierget ub til Slette og blev
i,,Vejen« til Gub.
Det bleo han, idet ved hans Lidelse
og Djsd, ved hans »Fuldbragt« der blen»
en hel og fuld Syndsiotladelfe tilMenO
nesket, ved Trer paa hans Blod. Det
blev hau, idet han skeenker Synderen sig
selv hel og holden, ikke blot en finst
stet Frelser, men en korsfæstet og gen
opstanden Ftelser, der forløser sit Folk,
sine troende fra Syndens Magt og giver
dem Talsmandem den Helligaand til
fuld og fand Helliggorelfe. Han havde
Magt til at tilkalde 12 Legioner Entgle,
at de skulde kæmpe fos hasti, han havde
Magt til at stige ned fra Korset og frelse
sig felv, som han havde frelst andre;
knen han vilde vinde den store Sejr over
Synd, Død og chevelz og den kunde
kun vindes —- ikke ved Magt ogikke ved
Styrke, men ved Gnds Kætligheds
Aand.
Og saaledes fette han gennein alle
Tider sin hellige almindelige Kicke ftem
paa Jorden, ikke ved Magt, og ikke ved
Styrke, men ved Guts Aand. Derfor
er det, at vi bekende først Troen paa den
Helligaand og faa Troen paa den heilige
almindelige Kirke. Helliguanden er
Forudfceiningen for Kirken, og kun
naar Kirken virkes If og virker ved
Aanden er den den hellige almindelige
Kirke.
Saaledeg var del paa den store Pin
sedag, da Gud grundede sin Kitke paü
Jorden — nemlig ved Aandeng Udgy
delse —- ikke ved Magt eller Styrke.
Der stod den fattige, ulcerde og ikke nd
dannede Apostel Peter. Sandelig, han
havde ingen Magt fra de 120 andre, ej
heller Styrke i sig seit-; men han havde
Gttds Aand, og derfor kunde det ikke
være andet, end at Hjerterne bøjede sig
i Lydighed mod hans Ord, dct gik dem
til Hierte og der blev paa den Dag nun
det 3000 Sjcele, som lode sig frelse.
Men Krcefterne, hvorved Aanden dir-I
ker i denne hellige almindelige Kitte, det
er Guds Naademidler: det hellige Ord,
hvormed Aanden forbinder sig, saa Order
bliver leoende i Synderhjerterne, en
Sæv til en evig Host, til Opvækkelfe,
Omvendelse og Helliggørelse; det er des
hellige Sakramenter, Daabens Bad,
»hvor Jesus ser tager Barnet i Favu og’
sftænker det hele sin Retfærdighed og giver
Aanden Bolig i dets Vierte, saa det
bliver et Guds Barnz det er den hellige
Nadvere, hvor Jesus selv« meddeler sine
troende Venner sin hellige Menneftena
tur, med al dens hellige Kraft AB
modstaa Synd og Fristelse, og til at Yoe
et Ltv til Guds Aste, saa Mennesker
blive levende Stene i dethellige Kitte
hus.
Det gcelder om altsammen, at der
virkes ej ved Bulder fagez i Stilhed
vitker her Guds Aand.
Men ligesom det gelber-, at det tro
ende Menneste stal arbejde selv, fordi
det er Gud, som udreiter alt, saaledes
gælder det samme, naar der bliver Tale
om Opbyggelse af Guds Kirke, der hvvr
,,Taatne fuldmange sank i Grusz« lige
fom det gjaldt for Jstaels Foll og Ze
rubabel at arbejde paa Templets Op
byggelse, fordi de troede paa Ordet:
det sker altsammen ved Guds Aand.
Og her blandt os danste i Amerika, faldt
jo mange Taarne i Gras, forfaavidt
fom faa mange dunste, lebte og døbte
Sjæle forlod Guds Kirke, da de forlod
det gamle Land. Saa stal vi da bygge
op heranre, som det nu et sket paa dette
Sted—ikke uden Bjerge af Vanste
ligheder —- dog se! Hufet staat her jo
end, Bjetget blev til Slette, bygge op i
Frimodighed og Tro paa Ordet, at det
staar ilke til os, til vor Magt eller
Styrke, ej heller stal vor Vanmagt og
Mangel paa Styrke afskrcekte os — nej!
thi Arbejdet kan kun, men stalogfaa
lhkkes ved Guds Aand.
Og saaledes vil Herren, — vi haabe
det ikke, nei! vi oed det i Trer — her
give med sit Ord og sine hellige Midler
hel og fuld Frelse til Syndere, der
komme ind i dette Guds Has.
Men den egentlige Tempelbygning
var ikke det egentlige, det endelige Maal
for Gud. Hatt vilde lade det sidste
Tempels Herlighed blive starre end det
førftes, fordi han vilde give Fred paa
det Sted med sin enbaarae, Karlighes
dens Sein, han vilde føre Slutstenen
frem, idet Jesus blev »vor Fred,« som
nedbrod Adstillelsens Mellemveeg, nd
slettede Geldsbrevet, som stod os imod·
—- Den egentlige Tempelbygning paa
dette Sted er heller ikke endt med at
Hufet rejfes til Guds Tjeneste. Nei!
først da føres Slutstenen frem, eftersom
der ved Guds Aand virkes, at her op
bhgges leoende Stett paa Sten, her frel
fes Syndere, idet de opbygges paa Ho
vedhjørnestenen, den Grundvold som er
lagt, Jesus Kristus. Saa først er det
hel og fuld Birkelighed med Templets
Opbyggelse, og Slutstenen føres under
« —t
Fkyderaabet: Rande, Naade vcere over
den. — —
Derefter indviedes Kitken i den hellige
Treenigheds Nat-m —
Med Sol-new »Herren han har be
sogi sit Folk,« Kollekten om Okdet og
,,Amen« fluttedes Tjenesten.
Sau holdt vi Middag, indtil der at
ter Kl. 2 begyndte Mode, hvor Postor
R as musfen kalte. Saa mantte vi?
hjem. ;
Det sidste Mode, der skulde have været ’
holdt paa Engelss, blev ikke afholdt,
da Vejret san noget siormende ud.
Missionsmøder
—k.—
Post-M- Mllsfi vg Wortlaut-, MkH
J Bofton, Mass. og Portland, Me.,
havde de danfke Menigheder Missions
møder fta 27. April til 2. Maj, og det
var siønne Dage,- og det er Haabet, til
Troens Bestytkelse og Guds Riges
Werkst
Msderne begyndte hos Pastor C. N.
P eder se n i Boston. Torsdag Aften
d. 2'«'. April prcedikede Prcestekne B r o ek
meyer og Andersenz der kundejeg
ikke komme med. Jeg havde en Brude
vielfe i min Kirke, og vor lilIe Pige var
bleven fyg. Fredag Morgen reiste jeg.
med Jernbanen til Boston, og ved An
komsten blev jeg modtaget af Pastor
B r il ck n e r. Pastor Pedersen var med
Ptæstercie Brockmeyet og Anderer reist
til hans Kreds, Maynakt, for at holde
Møde om Aftenen, san det var Pastor
Brückner og mig, som skulde holde Mode
om Aftenen i Boston. Pastor J o c o b
sen var ved Sygdom i hans Menighed
hindret i at komme med, ham favnede vi
baade i Boston og Portland.
Den danfke Menighed i Boston har
endnu ikke selv Kirke, og Tid og inegen
Taalmodighed skal der til, før der naas
frem dertil, hvad dog er Haabet niaa lyk
kes. Men ikke desto mindre holder den
lille Menighed Gudstjenefte i vistnok
Byens stonnefte Kirke, Trjnity epjsk0·
pal Chu1·ch, det er ikke mindre end Bi
skoppens egen Kitte. Den nu afdnde
bekendte Bistop Philip Brooks var i
mange Aar knyttet til den som Biskop.
Dei er vel ikle i Hovedkirken, men et
rigtig hyggeligt Kapel, der snarere er
for stort end for lille. Der blioer sikkert
gjort et godt og trofaft Arbejde af Past.
Peterer i Boston, under vanstelige,
Tdcere For-hold, som tun den forftaar,
der virker i en Storstad, blandt en spredt
Befolkning. Et Arbejde, som kræver
stor Taalmodighed cg Udholdenhed, og
hoot det ofte kan se ud, sdm Resultatet
ikke soarer til Arbejdet, en Vitksomhed,
som trænger til at bæres frem baade
aandelig og timelig, en Virksomhed,
sotn har sin stoie Betydning, langt starre,
end mange ofte icenke. Jeg haaber,
Virkfomheden nsaa gaa frem under Her
rens Velsignelse, saa der holdes udz thi
der er Forjættelse om Hosteu i sin Tid,
naar vi ikce forsage (Gal. 6,9). Mere
Bun, mindre Kritik af dem, soni se For
holdene paa Afftand, gcelder iscer oin
Missionsoirksomhed ide store Byer.
Det var store Bededag, og Pastor
C. Biückner fra Partford, Conn. prie
dikede først over Bededagszteksten (Es.
55,6.«7).
Eiter dette alvorlige og indtrcengende
Vidnesbyrd talte jeg over Joh. 14,1—4,
og ved Guds Naade pegede jeg paa Fa
derhufet med de Inange Boliger.
Det var den Dag 10 Aar, siden jeg;
viede i Brooklyn Menighedens Formand, i
H. F. Jørgensen og Husiru, saa det varl
en Mindedag for dem.
Fra Kirken iog jeg tilHr. Berihelsen,
hvor Past. Petersen dor. Som ung Pige
hat Mrs. Berthelsen været i oort Hieni.
Hendes Stifter, Frøken Anna Andersen,
endnu mere ined Hjem hos os. Nu nd
dannes hun til Sygeplejerske. Fra Ho
spitaleis Nattevagt kom hun i Morgen-J
stunden, da hun ikke kundefaa fri deni
Dag. Vi Priester samledes siden ved
Kunstmusceet, saa det, samt Biblioteket,
var omtring i Byen og blandt andet
paa det bekendte Howard College. OM
Aftenen gik Reisen ad Portland til, med
Dampskib. Desvcerre maatte Pastor
Pedersen blioe tilbage i Boston paa
Grund af kirkelig Handling, han kom
ikke til Portland før sent Sondag Af
ten. J den tidlige Morgenstund var
vi i Portland, og der modtog Paftor R.
Nielfen og" Menighedens Formand,
Hr. Larfen, os.
Et stønt og venligt Gudshus har den
danske Menighed faaet bygget i Port
land, siden jeg var der sidst. En pæn
Trækirke med et lille Taarn og paa et
godt Sied, Mayo Street, ud mod en
Dk) Fprst streuen for »Kirkelig Samler« nied
Referat af Talerne, iom her er udeladt, da
Pastor A. V. Andersen har meddelt et an
det Referat i »Kirkelig Samler.«
sitzt-re Gade. Der er Plads til Brei-ste
bolig, og det er at haabe, hvad der ag
fcta arbejdes for, der snart er Prceftebo
lig ved Siden. J det Jndre gar Kirken
et hyggeligt Jndtryk; der er kirkeligj
Stil over den. Prcedikestoien staar ded;
Siden, Dobefonten i Kordoren og Al-!
teret er kirkeligt skont. Altertavlen er
det store Qliellyksbillede: Kriftus, efter
Ciina de Conegliano. Hvor man tun
faa gode Olieinalerier,1naa det ganfke oist
foretrcekkes: men heller end de ofte tige
ftem skrcekkelige Malerier, inaa man soin
her faa et godt OlietryL Oder Alter-et
hol-er der en Kriftusfkikkelse til. Det
var at onske, at flere af vore danske
Kunstneres Værker var i siore gode
Olietryk. Var Kirkens Jndre sinnt, da!
vi Prcester ene gik ind i den, saa var»
den det endnu inere ved Gudstjenesien, i
i
fyldt med Falk, da Salmesangen lødi
kraftig Flere smucke Korsange blevei
sungne ved Moderne. Der er en rinn
Inelig Kryptkirte for Sondagsskole ogi
Festen For Gudstjeneften vare Bor
nene samlede Der talte iblandt andrei
Pastok Vwckiueyer lidt til Bøtnenc. !
Gndstjeneften begyndte med Skrifte-.
maal. Pastor A. V. Andetsen holdtj
Skriftetale nd fra 2 Tim. 2,12.
Saa prædikede jeg over Dagens Evan
gelium, 4de Sondag efter Paaske, lste
Række, Joh. 16, 5——15. Derefter prek
dikede Pastor Btiickner over Math. 22,
15—22. Pastok A. V. Andersen tjente
ved Nadverbordet, iført dansk Messe
dragt; førfte Gang i Portland, assi
steret af Kirkens Priest, R. Nielsen.
Vi Priester, samt Fru Nielsen og
Datter, og en sior Del af Menigheden
vare ved Herrens Bord. Pastor Nielsen
indledede og bod Velkotnmen og bad om
Herrens Velsignelse samt sluttede den
skønne Formiddag med Tak.
Vi Prcefter vare has en dansk Familie
iil Middag. Derefter skulde vi ud at
se Byens skvnne Omegn. Der var vg
saa Fest, 25 Anrsfest hos Menighedens
lidligere Ptcest, Pastor J. K. Poulsen
i Omaha, og alt i Boston vate vi
blevne enige om at sende ielegrasisk Hil
sen til hom. Pastvr Nielsen førte det
fkem i Kirken, hvor hele Forsamlingen
tilstemte det ved at tejfe sigi Den Hil
sen gik Nielsen og jeg saa for at sende.
Detefter hilste vi paa Fru Stotli.
Saa til en syg Kone, Mrs. Jversen,
hvvk jeg læste Salmen 23 og holdt
Bon; nu er hun kaldt hetfra. Saa til
det stvre Hofpital, der liggersmukt, med
Udsigt til de hvide Bjerge. Paa Endspi
talet befogte vi Pastor Pvulsens Datter,
Frøken Agnes Poulsen, som er Syge
plejerske, tidligere spillede hun Orgelet i
min lille Kirke·
Da jeg reiste fra Brooklyn, stulde der
være Kredämøde i den nvrske Trefoldig
hedskirke hos Pastor Hegge, hvorjeg
fkulde have været med; det kundejeg ikte,
Løftet var givel til Portland; men da
Pajwr Storli skulde til Brooklyn, maatte
jeg love at prcedike for ham den ene
Gang i hans Kirke.
Sondag Aften holdt jeg Gudstjeneste
i den norske Kirke i Portland. Det er
den fvrsie standinaviike Kirke, ligeledes
godt beliggende. Over Alteret er et
stott Trwkoks ined Jndskriftem ,,ved det
stal du sejre,« paa Latin. Der hører
ogsaa Dunste med til den gamle Kirke
og Menighed, og jeg var rigtig glad ved
at aflcegge et Vidnesbyrd i den« Jeg
prcedicede over Joh. 17,9——17.
J den danfke Kirke prcedikede Pastor
V. Btvckmeyer over Math. 5,13——16.
Sna prædikede Pastor A. V. Ander
fen over 2 Kor: 5,14——21. s
Pastor Nielsen havde Barnedaab og
sluttede«Gudstjenesten. Jeg naaede at
komme, faa jeg harte Slutningen af
Pastor Anderfens Praediken.
Dermed sluttede saa den stønne Fest
sondag.
Mandag oare Præsterne famlede i
Pastor Nielsens hyggelige Hjem, qg vm
Eftermiddagen var der Samtalemvde i
Kirken, der var jeg dog ikke med.
En Skuffelse var det mig vm Son
dagen, at Pastor N. M. Hansen ikke var
i Kikken, jeg saa efter ham og havde
sikkert veniet hum; men hans Dotte,
som jeg hilste paa, sagde, han og hans
Husiru var ikke vel, og de bad mig
komme ud til dem, vg det var saa at
sige en Selvfølge, var jegiPortland
og Pastvr Hausen ikke var der, maatte
jeg besoge ham. Pastor P. P. Thoreby"
fra Falmouth havde jeg ogsaa ventet,
jeg haode sitevet til ham om mit Komme
til Portland, og Pastot Nielsen havde
strevet til Boston, at jeg Bunde godt
tale hos Pajtor ThocebyMandag Aften.
Jeg harte imidlertid ikke noget, før jeg
Mandag lige efter Kl. 2 fik Brev, jeg«
kunde se ham Mandag Kl. 1—2 ved
Kumberland Mills Kitte. Det kunde
jeg nu ikte, det var umulig efter Tiden,
jeg ved heller ikke, otn dersvar nvge.
Mode, og da stulde Pastor Hausenä
Søn tote for niig ud til sine Forældrr.
En bejlig Koretur var det til Falmouth,
der er flere af Pastor Hansens Born, sont
bot omkring Portland, og der bot han nu
blandt sin tennnelig store Familie. Jeg J
fik en rigtig hjertelig Mobtagelfe. Det es
»Mon1tor,« som den 28. Februar 1865
strev i den indre Missionstidende, ki.
Mai Nr. 1:3, 1867, oin en Missiim
blandt de Danske i Amerika, og blank-S
Guds Vornvakke Kckkcighed til dek- Sag;
han hat i Herrens Haand vieret MidleJt
til at føre den frem. Det bleo for 1nig"X«
af ftorste Betyoning, san mine Tanker «
bestemt rettedes mod Amerika.
Ten Gang var han Skolelcerer i Hal
levslev, Seininarist fra Jellinge og med
en god Del Studium ved Siden af.
Senere bleo han udsendt af den indre
Mission til Canada, hvor han blev
Præft i New Deninark, under den epi
skopale Kirke. Der hat han virket i en«
Aarrcekke, til han nu fom pensioneret
Præst fra Kirten i Canada, bot der
blandt sine Born. En Søn er engelsk
Episkvpalpmst iCatiada. Meget have vi
strevet til hinanden i de hentundne Aar,
nu modtes vi. Det vil for mig høre nied
til det glcedelige, jeg endelig mødtes med
»Monitor« og hans kæreHustru. Meget
var der at tale out, kun for hurtig gik
Tiden hos de kcere Ptæstefolk. Jeg trot»
Herren endnu hat en Getning til »Mo
nitor,« før Sabbatshvilen kommen J:
en skøn Aftenstund kotte Sonnen mig.
til Portland til Aftenmødet der.
Det var en skpn forste Maidag; og lad
Imig tilføje, naar man paa den Tid kom
mer til Bestan, da sælges overalt Mai
Yblomstey ligeledes sindes den overalti
IPortlaniy det er scerlig New Englands
Blomsi. Den engelske er noget sorskel
lig sra den. -—- Maiblomsien (T1·ailing
Arbutus Groimcl Laut-el) er en yndig
lille, lysrød, dustende Blsomst, som strei
lende hilser Foraarets Komme. Fra
Pastor Hansens medbragte jeg Mai
blomsier baade i Baket og Plante, og
lignende fik jeg sra Pastor Nielsem
Planterne staa nu i min Haveind til
Kirkens Mur,1ned Haabet de vil gro. Fras
Reisen er der Minder med Maidlomstens:
Dust, og det er mit Hund« trods de
kolde Binde i Maj, saa skyder Maiblonn
sten ysndig srem, saaledes at der endnu i
den danske Menighed i Amerika blivec
Mai, Blomsterne vil ses i Landet.
Saa- kom Slutningstnødet Mandag
Asten i Kirken iPortland. Der pra
sdikede Pastor C. N. Pedersen over Mark.
s 16,16. Pastor Nielscsn sluttede med
lBøn og Tak.
! Saa ned i Kryptkirken, der siod Bor
Ydene drrkkede til Fiellesmaaltid som As
isrutning. Der kalte jeg spkst i Tumu
Jning til Talen i Kirken, idet jeg ud
lsra Billedct as Perlemuslingen pegede
Ipaa Perlen i vor Daab. Saa talte den
ssvenske Pasior A. Anton, der udtalte sin
leaede over Moden Pastor Briicfner
stalte om den gamle Visinand, som en
iskede Solen skulde skinne paa sig, der
blev peget paa Guds Naadesol. Pastor
Andersen ledte Tanken hen paa vore
Landsmænds Kamp for Modersmaalet i
Slesvig. Pastor Brockmeyer btagte en
hiertelig Tal sor alt, hvad vi havde set,
hart og nydt i de skønne Dage. Pastor
Nielsen sluttede, idet han pegede paa,
hvorledes vi havde set eiter de hvide
Vierge, som laa iTaage, og saa pegede
han til Assked nd over Jordlivets Taage
til Evighedens holde Vierge, til Hieni
met has Jesus-.
læste Morgen: Farvel. Jeg havde
under Mødet bvet has Or. Kiker. Da
-Mrs. Kiker kotn over sra Danmarh var
!hun has os. Med Jernbanen reiste vi
Præster til Posten.
J Bosion atter: FarveL Pastor Pe
’dersen og jeg tog til Menighedens For
mand, Hi. H. F. Jørgensen, dersra tog
sPastor Pedersen med mig til Jernbane
istationen Saa mødtes de andre Prie
ster oin Astenen til Møde i Kirken.
J Over Fall Riner kom jeg med Damp
!skibet ,,Pricilea« Onsdag Morgen til
mit Hieni.
Onsdag Asten kunde jeg endnu vcere
med til Asslutning paa det norske Krebs
møde iPastor Hegges Kirke. Der talte
Prcesterne Hegge, Rue, Tollessen, Gar
moe, Student Heimark, Kiær (dansk)
og jeg. Ud sra Omgivelserne ved Port
land og Pastvr Nielsens Slutningsord
med Sal. 121 sagte ieg at pege paa
Guds Jerusalem det ny, paa Evighe
dens og Salighedens hvide Vierge.
J de Dage jeg reiste til Mode, reiste
Pasior Fader as den danske Kirke og
Pastor Provensen as den forenede Kirke
herigennem til Danmart, uden at jeg
kom til at hilse paa dem.
Fredag den 5. Mai ankam med »Is
land,« Kandidat R. J. Christensen, som
stal vcere Præst i den danste Kitte. Jes.
.kunde byde ham Velcornmen ved Eini