Blajr, Nebr» Lusdag d. :·). Juli 1899.
Zde Aarg.
Tshilippinkrnn
Ltis maa have Hierin
Der har i sidfte Ugc ikke været inegen
Tale om Kamp paa Philippinerne, men
desto mere om Rodvendigheden af at foa
ftere Folk der over og faaledes blive
bedre beredt paa at tage Kampen op
igen, naar Regntiden er forbi. Prcesi
dent McKinley og Krigsministeren fkal
have besluttet, at Hvervningen af fri
villige Soldater stal vedblive rundt am
kring paa Rekrutstationerne her i
Landen Krigsminister Alger fkal have
udtalt, at Otis vist skulde have 4U,000
Mand, saa snart Regntiden var til
Ende. Der findes 70 Rekrutstatiouer
her i Landet, og man mener ikke, det vil
være nvgen vanskelig Sag at faa et sau
dant Tal fuldt. Der vil ikke blive
sendt Falk til Philippinerne, for Otis
bestemt sorlanger det. General Corbin
stal have sagt, at Jndrulleringen stal
gælde for 3 Aar, stvnt Loven om Dan
nelse af en Arme som Tillaeg til den te
gulæte, kun gælder til Aaret 1901.
Gennem Regntiden vil vvre Tropper
faavidt muligt holde sig stille i Nache
den af Linien og søge at undgaa de
Fariige Følger af Klimaet i denne Tit-.
Gen. Otis stal allerede have Stem
tet formet til 2—3 ny Regimenter,
des- iaa stal kommanderes af get-file Of
ficcrer, og i hvis Rækker en Dei af det
gamle Mandskab nok vgfaa vil træde
tind.
valge senere Efterretninger stal den
regulcere Arme nu have naaet den Stor
relse, den efter vaen maa have, og den
skemtidige Jndrulleting vil derfor blive
af frivillige ifvlge den sidste Kvngres
Beflutning.
En Guvetnor narret.
Et af de Navne, der i denne Tib ofte
moder os i Bladene, er Theodor Rose
velt, eller for at flippe lidt nemmere fra
ket: »Teddy«, New Yorks Guvetnør,
der hat gjort sig berømt som Høvding
for de saakaldte Rougli Ri(1e1-s, som
for nylig have været samlede i Los
Vegas, N. M.
Summe ,,Teddy« havde i Statsfceng
slet i Sing Sing, N. Y» en Fange ved
Navn John Howard, der til Tidsfor
driv gav sig til at lave to ftore Pibeorg
ler. Nu traf det sig netop saa, at et
faadant Orgel manglede iTugthuska
pellet, og Guvernøren foteslog, at man
for at spare nogle Tusinder tog et af
vaards Orglet, der faa ud til at blive
meget gede. Nu var vet io not saa
rimeligt, at den flittige Arbejder blev
libi paastønnet for sit trofaste Arbejde,
og Guvernøren skeenkede ham dersor
Ftiheden fra ten Dag, Orgelet blev
·færdigt, hvilket jo satte fornyet Furt i
Arbejdet. Orgelet blev fuldsprt, How
ard fik sin Frihed, og man samledes i
Kapellet for at indoi det smukke Instru
ment. Men, o ve! Da Organisten
skulde til at ptteludere, viste det sig, at
det prægtige Pibeorgel ikte ejede en
eneste Tone. Det var tun Kassen til
et Orgel, en Skal uden Kæriie.
Nu soger ,,Teddy« efier John How
aid, med hvem han nok havde Lyst til
at tale lidt; men John synes ikke at dele
denne Lysiz han foretmkker at nyde den
saa dytt købte Frihed.
Steckt Storm paa Lake Eric."
J Totådags brød en stcerk Storm los
paa den faa ofte urolige Etie SI, vg et
Dampskib, Margaret Olivill, der var paa
Vejen fia Kelleys Island til Clem
land, G., med Sten, gik under tillige
med 11 Mennestek.
To trofastc Brauen
« Pingtcc og Algck sintthompagniskab.
Krigsminifter Alger skcl have ymtet
libt om at tage fin Afsked, da han fca
kunde faa lidt beer Lejlighed til at paa
virke Folk i Michigan for nceste Senator
valg. Han fynes nemlig at sætte me
get stor Pris paa en Senatorværdighed,
.og nogle indflydelsesrige Venner i Mi
chigan has givet hatn Haab om at blive
valgt.
Guvernor Pingree er en af disk-se
Vennet, og han har nu selv kund
lgjort at have sluttet politifk Kompagni
skab med Alger, hvem HEnJileEFFHEFe
sin Jntflydelse gældende for at faa valgt
til Senator. Da han i den Anledning
fik nogle Spergsmaal angaaende sit
Forhold overfor McKinley, udtalte
han sig fauledes for Offentlighedem
»Dersom Præsident McKinley er imod
Landets Udvidelse og ikke vil forsvare
Mytderierne og Odelæggelserne iblandt
de stakkels uvidende Folk paa Philip
pinerne, faa er jeg inde for ham. « -D·e«t—t«e
fynes at vcere lidt underligt, naar man
ved, at Alger hat akkurat sannne Syn
paa denne Krig som McKinley og er
dennes høje Haand i faa Heenfende.
Pingree derimod haver Alger lilSky
erne, men er skeptisk von-for McKinley.
Man weiter, at han i det. fjetne spej
der efter en vistnok temmelig dunkel
Mulighed for Pmsidentværdigheden, og
saa kundedet jo vceregodt at have Ktigs
minister Alger paa sin Side.
--—-——-..-.--—
Udbtud af Rat-schad«W
Tre Ncgrc dtccbt. f
Fjendskabet mellem de forte«erh?n«
værende Slaver og deres hvide Naboer
i Sydstaterne synes aldrig at ville lcegge
sig. Sidste Uge var der akter Spektakler
iAlabama, vel ncetmest svm en Folge
af, at en Neger havde forncermet en
hvid Kvinde, Mrs. Monroe Jonesz og
da Negrene ikke uden Grund frygtede
for Hævn, samlede de sig bevtebnede
mellem Minerne tret ved Cardiff, Ala.
En hvid Mand, som kam der farbi, sik
en meget ublid Behandling, hvilket
sprte til, atde hvide Minearbejdere blev
rasende, væbnede sig og overfaldt Ne
grene, der ikke saa Faren, for BUT-ferne
knaldede fta alle Sider, og Kuglerne
hvinede ind i del-es tcette Skater. Tre
Negre bleve dræbte og flere saarede,
hvotiblandt adskillige vistnok dpdeligt
Negrene samle sig mellem Bjærgene, og
Stillingen er kritisk. Sheriff O’Brien,
Birmingham, er detude med 100 beneb
nede Mand for at holde Orden; men
der er fenere telegrafetet efter Soldater,
da Befolkningen tundt omkring i Nabe
byerne er bange og krceoet Bestyttelse.
Vi hste faa ofte tale om de mange
Nationen der her i Landet er blevet til
een; og da Slaveriet efter den blodige
Botgerkrig blev afstaffet, toges et godt
Sktidt fremadi saa Henseende, men den
ulykkelige Racehad lever endnu, og how
naar mon den stal dlive udryddet2 VTst
ikke for Kristenkærligheden faar Lov at
drive den ud og indtage dens Plads.
En lang Korctur.
Mr. og Mrs. John D. Davis tog
Lordag d. l. Juli Afsked med New York
for at paabegynde en Koretur paa Auto
mobile gennem hele Fastlandet fra
New York til San Francisco. Det er
den leengste Koretur, der nogen Sinde et
foretaget 1 et saadant Kotetøb vg man
mener med Rette, atdet vil blive tem
melig besvcerligt, iScerdeleshed at kom
me over de state Klippebjergez Davis
hat dog godt Han og mener at kunne
køre 15 Mil pr. Time i Gennemsnit
hele Vejen.
Nu faar Hestene nok fnart gode
Dage!
I
Udstillingcn aabnet.
I
s Stor Fest i Outalia. Paradcr.
Aabniugstalcr og Musik.
Lotdag d. l. Juli aabnedes Udsiil
lingen i Omaha, som tidligere determi
gjort. Det var ret en Hojtidsdag for
Byen. Vejret var smukt og indbydende
i enhver Hensende. Fra den tidlige
Morgenstund begyndie Togene at bringe
Stare af Gaster fra Syd og Nord, »Ist
og Pest
Paraden gennem Byen brftod mest af
hjemkomne Soldater fra Cuba, Pom
Rico og Philippinerne. De fik en
hiertelig Modtagelse fra Tilfkuetne fra
alle Sider. Fra 16. Streetgik de langs
Douglas Str. til 14. Politiet var
fdran for at bane Vej. Oberst C a m p
b e ll ledede Processionen af Solda
terne. Adelmanns mililcere Musikkorps
havde valgt nogle af Byens bedste Mu
sikere, som ledfagede Krigetne under
Franz Adelmanns personlige Ledelfe.
Sidst af Soldaterne kom en Del af 1·
Nebr. Reg. med pjaltede og hullede
Uniformer, saurede og medlagne af del
haarde Klima. Disse fik en ikce mindre
hjertelig Modlagelfe end de andre.
Ncest efter Soldaterne kom Kadetterne
fra Højskolerne i Omaha vg Conneil
Bluffs med deres respektive Musikkorpse
i Spidfem
Efter den militære Parade kom en
Mcengde Vogne med Udstillingens Em
bedsmænd, fpecielle indbndte Gesteh
Statens, Byens og Conntiets Embeds
wend. » » » , sp.
Paradens 2. Del dannedes af Byens
hemmelige Foreninger med et indiansk
Musikkorps fra Phuenix, Ariz.
Det var en temmelig lang Spadfere
tur fra Douglas Str. til Udstillings
pladsen, og Falk her iLandet har jo ikke
megen Lvelse i at spgdsere lange Veje;
men det gik dog helt godt her, hvor der
var saa mange Lidelsesfceller.
Den egentlige Aabningshøjtidelighed
fandt Sted i Auditorium, der var fyldt
til TrængteL Efter Musik og Sang
aabnedes Festligheden med Bøn af Rev.
George Coomles fra Kansas City.
lldstillingens Formand, Dr. George
L. Mil l er, holdt da den egentlige
Aabningstale, hvori han i Omahas
Befolknings og Udftillingsdirektionens
Navn bød hver eneste Gceft indenfor
»den hvide Bys« Porte hiertelig Velkom
men. Han vendte sig i ßn Tale særlig
til this Nebraska Volunteers, der sad
lige foran ham. Udstillingen stildrede
han sotn en af de berste Opdragere for
et Falk. De opdrage efter en større
Maalestok end andre Midler, og de ind
pode iFolket et klarere Blik for det.stønne
og en bedre Forstaaelse ai det praktiste.
Naar der var bleven sagt, at den egent
lige Drivkraft var Hand om Vinding,
san vilde han gøre opmeerksom paa, at
var det ikke for Vinding, faa vilde en
Kabel aldrig være bleven lagt paa At
lanterhavets Bund eller et Jernbnnetog
i have fundet Vej gennem dette Land.
WHan fotsikrede at alt, hvad der kunde
got-es, stulde blive gjort for at gøre
Udstillingen rigere og bedre, end den var
i Fior. Der vilde intet blive taalt, fom
i inindste Maade kunde saare en Hustrus
eller Datters Blufcerdighed. Med Hen
syn til vore nye Kolonier, sagde Miller,
at man her paa Udstillingen kunde faa
et klarere Billede af dem, end endog en
Reife til seer Oerne kunde give en.
Den nieste Taler var Senator M. L.
H aywatd, der særlig talte for Ne
braska Stat.
Slnttelig talte General M a n d e r
so n. Han paaviste særlig de store
Freinstcidt, de sidfte Aar, saa fulde af;
Begivenheder, har bragt as paa feststel
lige Omraader, ikle mindst gennem
Krigen.
Om Aftenen var der stor Kontert,
og til sidst faa man den spanste Flaade
blive pdelagt i Havnen ved Manila.
4. Juli.
Hvordan Friliedgdagen feine-.
Folger deraf.
At den amerikanske Nation Aar efter
Aar fejrer dens state Frihedsdag er i og
for sig skant og agtelsesvozrdigL Men
der er noget andet, som er langt fra at
yvceke sinnt: Hvert eneste Aar have vi
Hbag efter en lang Liste af Ulykker for
Yaarsaget ved Skydning den Dag. Og
isan iAar ere Efterretningerne fra de
forskellige Steder langt fra glcedelige.
J McCook, Neb., blev en Kanon af
fyret ved Middagstid med den Virkning,
at en Dreng miftede sin højte Haand og
sit ene Ofe; en anden mislede en Finger
og sik Ansigtet fryglelig mishandlet af
Krudt; en tredie mistede sin venstre
Haand; en fjerde sit et slemt Saar i sit
ene Ben, og en femte sik Ansigtet slemt
medtaget af Krudt.
Fra Beatrice, Neb» meldes om flete
Ulykker foraarfaget ved Fytvækkeri.
En Komhandler mistede sin ene Haand
og fik et Saar iMaven; en Sagforer
sik et flemt Saat i Ansigtet; en Dreng
sik et feygteligt Saat i det ene Ben.
J Leigh, Reb» eksploderede en gam
mel Basse i Haanden paa en Karl, fom
vilde styde den af, men haode sivppet
for meget Krudt i den. Han blev straf
kelig tilredt.
Den Slags Nyheder ere jo ikke saa
glædelige at høre; heller ikke et det
noget nyt, men kun Gentagelfer fra
Aar til Aar-. Dog fynes Folk aldrig
at kunne blive klagen. Den Dag maa
der stydes, selv om det stal koste nogle
Oiv og Leim-un
- izzskskküvke Siehst meddes »gsaa o«-«-.
storattede Processioner, Taler v. lgn.
til Minde om vore Faedres Kamp for
Friheden.
Sttejkeuiiiligheden
·
Troppet scndt tcl Cartcrville, Jll.
Bycns Volk vtedc.
To Kompagniet af Statsmititien blev
d. l. Juli otdtet til Cattetville, Jll., af
fungetende Guvenøt Watden. Kom
pagni P af Monat Vetnon under Kap
tajn Pavey og Kompagni C af Carl-on
dale under Kaptajn Barton, begge af
fjerde Regiment og Vetetanet fta den
spanfke Kri» fik Otdte til at tejse
om Ratten med Illinois Central
Bauen. Colonel Louis E. Beimet af
Gteenville et otdtet til Cattetville for
at overtage Komniandoen over Militce
tet der og afoæbne alle Oprørete, over
holde Fteden og beskptte Liv og Eim
dom
Som Svar paa fungerende Guoetnør
Watdens Løfte om at sende 150 Geme
tet og Ammunition, svatede Sbetiff
Gtay i Marion: ,,Jntetmindte end 200
velbeoæbnede Soldatet kan tonttolere
- Situationen i Cattetville. Alle de at
lbejdende nomiuion Mænd i Brushs
Grube et bevcebnet, og Unionstrejketne
Ifta fotskellige Stedet famlet sig i den
aubent udtalte Hensigt at dmbe Brushs
Arbejdete og edelægge Gruben. De et
i flete Hundtede Mund ftætke, alle vel
pevæbnet. Send Tropper hid sttaks·
Situationen et for alvotlig og Antallet
for stort for en ShetiffsPattoullie. Send
alle Gevcetet til Marion. Ooet 1,000
Skud et fytet siden i Gaat Middag.«
J Spndags, da Soldatetne matsche
rede ind i Cattetville, vakte dette ftætk
Fotbittelse blandt Byentz For-rettungs
folt, da de ikte anse Stillingen fot saa
ttuende, at dette vat nodvendigt. De
skyde hele Stylden paa Shetiff Gtay,
soin hat givet en utigtig Fremstilling af
Forholdene, der slet ikke menes at viere
saa ttuende. Der fortcelles om blodige
Sammenstød mellein Soldatet og Gru
beatbejdete, fom aldtig hat fundet Sied;
og det betettes om Byen Unionville, som
stal viere opbtændt, men det fottælles
ikte, at Unionville bestod af to smaa
Ttæskute, opføtt for 840 Stykket.
F . .
; 4. Juli c Oumha.
lMcgct at je. — Maugc Tilskncrc.
» At der var storortede Festlighedet paa
Udstillingen i Omaha d. 4. Juli, behe
oer man oel ikte at fortællez men der
var da ogsaa nogen til at se derpaa, idet
over 2d,000 Mennesker den Tag besogte
Udftillingen. Noget af det mest inter
essante var Fyrværkeriet om Aftenen,
som en Masse Mennesker com for at se.
Tesuden var der storartede Parader,
Skuespil forestillende Slaget oed Ma
nila o. lign. En Flok Jndianete kom
fra Arizono og hat en Del Rariteter et
forevife. .
Værre bleo det for Vestyreren af
Pabst Saloon beende. Han blev nemlig
arrestekct, fordi han hnvde tilladt sig at
fælge Ol uden licencsc, da han not ikke
kunde faa denne. Det var dog vist
ingen Ulykke, om al Udskænkning af spi
kituøfe Drikke kunde blive forhindret paa
Udstillingspladfen. Allen-de den fpkste
Dag viste Folget-ne af Drikkeriet sig,
idet nogle gamle Soldater sit lidt for
meget i Hovedet, og saa vaagnede deres
krigerske Tendenser, og de begyndte at
fægte mod en Bin-tender der vslde stifte
Fred. Han maatte gribe Flugten, for
fulgt af de gæve Helte, der raubte i
Munden paa hinanden: »Hæng hum,
hæng heiml« Til sidft vidste den staktels
Flygtning ikke anden Udvej, end at ty
til Fcengslet og bede om Bestyttelse bog
dets Mute, hoad han ogsaa sandt, stønt
de fvrbittede Krigere føtst pkøvede, hvor
staercengfelsdsren var.
——-—-.-0-.———
Schleys Dag feint.
D. s. Juli, Aarsdagen for Sejren ved
Santiago, er bleven fejtet paa fotskellige
Steder — itke mindst da paa Krydferen
Brooklyn, Schleys Flagskib under Ska
get ved Santiago. Skibet ligger for
Tiden ved New York, og dets Mandskab
sendte folgende Jndbydelse til Schley i
Washington:
· »De et paa det hjerteligste indbudt
til at deltage i den førsie Aarsfeft, de
For. Siaters Dampskib »Brooklyns« !
Mandstab afholder ti! Minde am Ad
miral Winfield Scott Schleys Seit over »
og Odelceggelse af Cervera’s Flaade veds
Santiago de Cuba den Z. Juli, 189s. »
Festen holdes i SchutzenParL Glendale,
L. J., Mandag d. Z. Juli, 1899 Kl.
11.30 Form.«
Hekpaa soarede Schlep:
»Vil De sige til Brooklyns Mand
fkab, at del er nu ikke muligt at blive
i
!
fri for et Laffe, jeg tidligere hat givet
angaaende d. Z. Juli, at jeg et ked af ikke
at kunne fejre Dagen samtnen med dem,
som fejrede den sammen med mig i Fior;
men jeg haaber, de maa have en skpn
Fest, og jeg skal vcere med i Aanden.
Jeg haaber, mine brave Soldater stedse
vil handle i Oveiensstemmelse med min
Rappott sidste«3. Juli, hvor jeg mindede
om, at der var Ære nok for os alle, men
ikke mindst for dette Skibs Mandfkab.
Med Onsket ocn en gad Festdag, og
betlagende, at jeg ikke kan vcere med
eder, forblivet jeg edets hiertelig heu
givne W. S. Schley.«
Gen. Wright ded.
Brigadegeneral Horatic G. Wright,
Veteran fra Borgertrigen, døde i Wash
ington d. 3 Juli. Han var Chef for
Jngeniørkorpset fra 1879 til 1884,
tjente i Borgekkrigen tned Gram, Gher
man og Sheridan, var med i den første
Kamp, ved Bull Run, og iden sidsie,
ved Appromatoc.
Han var født iClinton, Connecticut,
den 6. Marts 1820, graduerede fom
Nr. 2 fra West Point i 1841, blev Bri
gadegenekal i 1876 og pensionieret i
1884.
Stor Jldebrand i Chicago.
J Fokgaars brød Jld løs i et 4
Etages Hus ejet af Ufestem Paper
Stock Co. paa Indiana Ave., Chicago. T
Aarfagen var bare nogle Gnistet fra en
lille Vøhmerpiges Cigaret. To Mænd
og to Piger savnes og antages brændt.
12 Personer ere faarede. Ejendotn til
en Viert-i af ca. 880,000 et edelagn
Stoler aalmcs i Manila.
Jan god Modtagclsc nf dc indfodtc.
J Mandags aabnedes osfkntlige Sko
ler i Manila, hvor llndervisningen vil
blive drevet ncenneft efter mnetlkanfk
Monsier. Gen. Otis mener, at wun
gen Skolegang er bede, og har givet
Politiet Ordre til at føre Tilsyn i saa
Henseende. Det vil dog næppe blive
nogen Bytde for de indfodte at sende
deies Born til Stole, da ossentlige Fli
fkoler netop er, hvad de forgceves have
kcempet for Aar efter Aar under Spani
ernes Herredmnme. Nu begyndes Un
dervisningen med ca. 5000 Elever.
Der skal hver Dag undervifes en Time
i Engelsf, hvorfor Regeringen hat nd
ncvnt 7 engelske Lærere.
——·-O.———
Et Kolonidcpattemcnt
erfor Tiden meget paa Tale i Washing
ton. Man Inener, at vore Jntetesfer
udenfor de For. Stater nu ere blevne
scja betydelige, at det absolut kræver et
særligt Departement i Regeringen til at
oaretage dem. Robert H. Porter am
tales som den, der tænkes paa fotn Chef
for et saadan nyt Departement.
Den gute Feind
Skønt vore Tropper i Santiago,
Cuba, ere fjernede fra de fpanfke Ba
rakker, kommek der dog fremdeles Til
fælde af den gule Feder-. J Lordags
meldes om 10 ny Tilfælde og iSøn
dags om 5. De fyge toges straks til
FebethospitoleL Der hat hidtil været
ialt 74 Tilfcelde med 15 Dødsfald
blandtoore Soldaten Tropperne holdes
1 den strensgeste Knarantæne.
Stats-Nyheder.
Nebraska.
Seks af de store Handelshufe i Omaha
hat besiuitet at lukke deres Form
ninger Kl. 6 Løtdag Aften fra I. Juli
at regne.
Missouri.
William J. Sinne, tidligere Gut-et
nør i Missouri og Medlem af den demn
kratiste Nationalkomite, anger iFor
gaars Don Reavis, en Korrespondent
for Bladet Cronicle i Mr. Sinnes eget
Konior i Uuniun Trnst building, St.
Louis.
Reaois var gaaet til Ex-Guvernøren
for at faa Oplysninger angaaende en
Bank, fom kenne var Medindehaveren
af. Stone siger, at Rein-isv Spørgs
maal var fomcermelige og nhøflige.
Han blco for-hinkt, ordrede Reavis ud
af Daten og forfulgte hatn endog til
nceste Einge, for at gøre det efterttykke
li t.
gReaoisi paastaar, at Estuvemøren
fotbandede hom, trat en Kniv og truede
med at dræbe hum, og at Haandgribe
ligheder tun afværgede ved en anden
Sagsprers Mellemkomst, men dette be
ncegier Stone aldeles besiemt.
California.
Dei japanesiske Skib ,,Nippon Maru,«
der nylig er kommet til San Francisco
fta Kan og Japan, maa sinde sig i at
blive liggende i Knarantæne, da 3 Ja
panesere ere dsde otn Bord af en Syg
dom, fom Lager-ne er bange for har no-«
get Slægskab med den frygtelige Bu
bonpest.
Texas.
En voldsom Regn satte i Torsdags
state Strækninger af Syd- og Pest-Texas
under Band. Næsten alle Togene i
disfe Egne maatte stand-se, da Bkoek
vare skyllede bort og megen Jord oastet
bott. Megen Bomuld cr vdelagt.
— J Søadagssgmeddeles fremdeles
om ii Regie, der ere dtutnede ved Oper
fvsmmelset i Nækheden af Calveti.
Efier hvad man hidtil hat høkt fra de
fokskellige Sidet, ere miadst 30 Meinte
ster druknede.