Agathe-.
Foltalling as Lsarald Jenseit
l.
Hoffens Himmel stod hoj og blau over
den gute Vol-bewarb der laa og bølgede
i tunge Donniiigen Og Hvedcn syntcs
at blive gulete og gulcte under Solens
gvldne Straaledad. Der stod sont Lvn
steni ska Jorden, naar Binden for ud
sra Slooliugget, gled ind over Matten
og bosede alle de Tusinde Stran, og Aks
ene sloge over t hverandte, san det kniti
rede vg livislede Aldrig saa man en
gnlere Hvedeniarl, sokn den der laa
lrandset as grvn Bogcslov og tun ved
den holde, stovede Landvej stilt sra Gods
setz vidtstralte Hade. Men allergulest
tog Hvedebvlgerne sig nd sra Boge
hojen, der midt inde i Matten reiste
sig nied sit lortstammede, luppellronede
Bogetræ. Netop dersra lissie Farvernc
sra Himmel og Bog og Hvedecnart san
skærende starpt i dlaat og gront og galt,
sont oni Farverneö Grttndstof var flabt
det. Men sor Solglansen laa der en
rund, sort Slvgge ned i Hvedens Stad.
For naar noget ntvder Solen, da lægs
get Dadens Farve ssg bag ved.
Ja, vist var Hveven gulnet ogsaa der
paa den mokle Plet, men Jordbunden
var saa svampet, vg der lugtede tit
nntggent. Jngen Landmand i helc
Omegnen tunde begkibe, hvorsor Godss
ejer Dessel absolut vilde lade det Boge
trae blive staaende, siden det dog stadede
Hvedeniatlcn. Navnlig den nve For
valter havde et godt Lje til Bogen;
naar han om Morgenen git sin Runde
og totn ska den smalle Sti, der satte
sra Havens Landevejslaage ned gennein
Matten hen til Bogehojen, maatte han
altid op at ·give Vogt-stammen et Rav
med sin Spanslrokstoh
Men Bogen blev jo staaende allige
vel — hvad brod den sig om Fort-alter
vrede. Den vidste sig jo elstet as den
lille, spinlle Herstadsswlew Naai
Solen stod middagshøj og heb, lom yun
gaaende ska Haben, sulgte Stirn genneni
Hvedem der slog sig samtnen over den
des ltlle, spintle Stillelse og gemte den
de, til hun nanede hell hen vg op paa
Hosen. Men, ganste visi, hun satte sig
altid paa Svdsiden ved Bogestanimeno
Fod, hun tænlte ilte det mindste paa
Slyggen der bagved; men Bogen stod
der jo heller ilte sor at danne Stygge·
Den tæntte, ligesont Agathe Dessen,
lun paa Solen og Himlen og den gule
Hvedetnarl og paa sin egen gtsnne Kro
ne; og dens Blade glitrede gtonnest j
Solstinnet, naar Agathe i sin hvide
Kjole og med den store, lvse Sommer
hat com og satte sig ved dens Fod.!
For dct hvide stod saa godt til alle Far
verne vmlking hende. Men det vidste
hun selv intet oni.
Sel det var Hemmeligheden i Bogens-.
Liv; den og Agathe sorstode hinanden.
Nei, den Bog maatte itle sceldeö, det
havde Godseier Hedsel selv sagt.
hakt havde tun Agathe og hendec Glæde
tilbage her paa Jorden
Og Landmandene rvstede paa Hovedet i
HTÜIF .
I —
Der klang en stcuk Mandslatter nede
fra Stirn.
»Men, Freien Agathe, De blivet jo
rent harte mellen Atsene, og se, hvok de
fale nnd over Dem; tror De nu ogsaa,
at det er af Kcerlighed til Dems«
Og han lo igen.
Men Svaret, om der totn noget,
vøde hen under Aksenes Knien-n og
Hviölem
»Nei, lad bog mig bane Vej for Dem,
faadan, een, to, tre!«
Man saa tun et Mandshoved ag et
Par hale optakte Arme; det saa up,
som om de lob hen over Hvedetoppenq
der dastende faldt samtnen igen.
Da de naaede Bøgehsjem hatt-de
en stark Mandsstikkelie frem, og lige
bagefter en iille, spinkel Pigefigur, hcit
i hvtdt.
Det var Agathe Hesfel oa en ung,
« medicinst Kam-way Hans Kraft-na.
san vg Faden-h den lærde Hoipitalss
profesfor, vare just komne i Sommer
feriebefsg hpö Godtejer Deckt
,,Naa«, sag-de han« »der er alllaa den
allekfomdejligsie Plet udi helc Der-es
Kangerigr. Ja, he- ex pænt«.
»Best, aa, det er et keheligt Udtryk,
nei- san da Mc se, hope Farverne lyfe
stætkt th, s- ie nu pp det, —- Himme
lsa. hvok Skovens arm-in states des
blaa —- og saa lige nchenfvr den gal
Dom-c
Kandidaten falatt med finan, mus
F J ( —
tre Hovednik hendes Haandbevcegelser,
og Agathe blev ved: ,,Kig op her gen
nem Vogel-den kan De icenle Dem no
get dybere blaat, end alle disse blau
Stimme-spielten sam lyse mellem Vlas
denc".-«
De tigede begqe til Veer »Nun
Des-«
Han lagde .sZovedet vaa Siden og saa
hende ind i Ljnene. »Ja, jeg ved no
get, der er endnn mere dlaat«.
»Nei, det et umuligt«.
»Es-tat jeg da sige det·.-«
»Nei, De stal ille. Men det er le
deligt, at De itle vil se paa det, jeg vi
ser dem«.
»Jo, nu vil jeg«.
De satte sig ved Bogens Nod og saa
nd over Hvedemarten Sollhset stod
varmt ind over dem. Og Agathe blev
ved med at vise, snart hid, siiart did,
sknnt hendes Tilhorer andenbarede langt
mere tht til at se paa hende selv.
Hnn saa ogsaa bebst nd, som hun nu
ind. En halvvotsen Pige ltgnede hun,
fin og spinkeL En Lol af det blonde
Haar ialdtud over Tindingen, og Kin
derne blussedeelter Lobet gennkm Mar
lcn. Men mest betog de dlaa Ojne,
der havde Farve soni Septetnberhinis
inelen, og de lange Øjenvipper, der med
en langsam Bevcegelse loftedes og faldt
til, naar hun blinkede·
Strasting, staut selv tun godt middel
stoc, falle sig som en Lampe ved Siden
as denne Slittelsc. Han harte lnapt,
hvad hun fortalte, sad og faldt i Trinker:
»Slade, at nctop hun, der var saa rent
nd bedaarende, havde denne lille Zlcevs
hed i Roggeik Mon den ille tunde
Ihave vceret rettet, mens hnn var lille?
lMen Moderen bavde vceret svag alle
J sine Dage«.
! Agathe fvlte hnns Bltl hvile paa sig.
lHnn turde ilke bevcege Hovedet, nien
desmere snaltede hun los-:
; »Saadan en Dag er det, ligesom
lGnds egen Herlighed —- -—»
l Krafting vendte sig saa brat hell ont
lintod hende, at hun stoppede niidt t
Scetningen.
«De tror maasle ille paa Gad, stan
dtdat Rrastcng?« Hendes Ojne hvllede
cengsteligt porgende paa hum
» »Ja — o! Ja, hvad flal man sige"
thor De, Festen Hessel, at man hat
Tid til at tcente meget over de Ting,
naar man daglig er optaget af Men
neslers Svgdom og Elendighed·t«
,,Men er der da ilke des mere Grund
sor en rigtig Læge til at,« —so’r det
ud as hende.
Hun saa, der gil en Sla over hans
Anstat. og hun blev angst sor at have
stodt ham.
,,Jeg mente, at en Lage, svm De, kun
de gore en dobbelt stor Velgekning,
hvis Dis ogsaa lunde tale med de Syge
om Gnd.«
»Ja, De har Net, men De maa da
Ille mene, at jeg lunde belvemme mig
til at tale om saadan uoget, naar jeg
ttleselv hat nogen Dverdevisning om
Kristendommend Sandhed, og desuden
er der virlelig tlte Tid dertil. Tænl
paa de daglige Operationer, Stuegans
gen, nye Jndlæggelser —- —-.«
De talte lange sanimen; han oprnls
lede Billede eiter Billede asMennestenes
Lidelse, hvor vansteligt det var at toente
sig en naadig Bud, siden der var saa
megen Elendighed paa Jorden.
Da viste hnn nd over den herlige Na
tur, der omgnv dem:
»Den Gang Moder laa for Dis-dem
da synes jeg ogsaa, at det var umnligt
at tro paa Gudö Naade, men Moder
selv fortalte mig om et dejligt Stedi
Johannes Evangelium, dvor Jesus ta
ler om, at hvedelornet maa do, hvis
det sial beere Fragt. Dg dersor var
det. Jesus døde sor alle Menneslerö
Shnd og Elendighed. De stulde blire
han« Frugt, hand Hetligheda Fragt.
Dg decsor elsker jeg denne Plet, sordi
Moder sagde, at her vilde jeg bedst sor
staa, at Herligheden lan tun sremstaa,
gennem Dvdem Nu har jeg sorstaaet
det og grebet Troen paa Jesus, der
dvde sor os.«
De sidste Ord sont asbrudt, lidt Eng
steligt. than svarede intet, purrede
blot med Ftngrene ind under Hatten.
,,Ttætler jeg DemW spurgte hun.
,,Ne1 paa ingen Maade, men tan vi ilte
satte os om i Skvggen2 Her er saa
lvalende hebt.« ·
De tyede om i Slhggen, og Agathe
lsb ned fra VII-sen og plutkede et Ate.
Saa satte de sig atter samtnen, og hun
gned Alset nd i sin dule daand og
pnstede Atmeme dort sra de gute Kar
ver.
»Im holder ellers mest as Solstdeu,
hvor Lytet san naa ltae ned til alle
Straaenez det minder mig one Guds
Karllqhed til alle.«
Goetsattey
l
Minder fra-Frcdensbvrg.
As —l·
Paa Fredensdvrg var der travlt med
at saa Slottet sat i Stand til de lange
liges Ankomst, svm vilde finde Sted vms
et Par Dages Tid. Der blev slureH
slruppet, sejet vg vadsset. Skadderne«!
soin for havde sksult Binduerne, bleve
tagne as, vg Vinduerne aabnede, saa den
sriste Lust kunde komme ind vg vve dens
rensende vg vederlvrrgende Jndflydelse i
Bæ1«e1serne, inden de skiilde tages i Brug
J Hauen var der ogsaa Travlhed med at
skuffe og rense Gange, slaa Grcsset paa
Planerne, klippe Hartlene vg sorsyne
Baserne med skiskc Blomster. As de
kongelige Kudsle og Tjenere var der an
tvmne nogle Stykler, sont var ivrigt
bestæftigede nied at bringe nvgle stvre
Fresser vg Kufferter sra Stativnen til
Slottet, hvvr andre var i suld Altwi
tet ined at tidpakke dem. Var der
Travlhed paa Stotiet, san var der ilke
mindre i Byem Den var ligesvtn
bleven vakt op af Sonne, da det Nygte
naaede den, at de kongelige med deres
Gerster vilde komme. Byens Honorm
tiores samlede sig iKlubben vm Astenen
svr at dtafte det vigtige Spvrgdmaal, vin
hvvtledes man bedst slnlde kunne give
de hoje Heiskabek en passende Muhm
gelse. Waden, hvorigenneni de flulde
pagsere paa Vejen fra Banegaarden til
Slattet, slulde natnkligvis beplantes ined
zlagstænger, hvvrsra de svrstellige RI
tioners Flug skulde va1e, scm represen
tercde ved dere§ Hersterg Anlvmst eller
andre syrstelige Personen Men nu
blev det saa almindelig, saa man maatte
se at finde paa nvget, svin bedre kunde
udtkylke Fredengborgernes Loyalitet
imvd Kvnge og Fædreland. Qg dersvr
dlev der Tale om en Teputativn med
Borgmesteren i Spidsen, som flalde
modtage de loiigelige paa Banegaarden
ved Togets Antvmst, og i en lvrt men
vkl studeret Tale vnste de hpse Her
slaber Velkommen. Oamerne laa heller
ilke paa den lade Side. De tvneangis
vende havde i en Furt saaet sainlet et lille
Udvalg, lom stulde varetage det sornødne
mcd at faa Hugsacaderne detvrerede med
Blomster og Guirlander, samt over
mtte de syritelige Damer Buketter.
Byens Hvtelværter vg Gastgivere sit
travlt med at saa deres Værelser i Orden
til at inodtage de mange Gatstey svm
man altid tnnde gare Regning paa, mecTö
de sangelige bvede paa Slvttet. Omegi
nens Vonder sainlede sig has Bvenö Kab
mcend, for der at blive klar over Situa
tionen. lKarlene havde travlt med at seje
Gaden og slvlle Rendestenen. Pigerne
ined at vadske Vinduer vg hange rene
Gardiner op. Ja hele Byen var saa at
sige paa Benene svr at saa alt i Orden til
Modtcgelsen. Jinens var de kongelige
Vorn vg Svigetbvrn vaa Reise sra
deres respektive Lande, hvvrtil de vake
kaldte at advve en Herslerstilling, hieni
ad mao gamle Danmarl, for der at
its-des med deres erældre vg Ssskende,
der at nyae Gleden over Gensynet og i
hinandens Selstab udtale sig vg saa
Svar paa de ikke altid lette Opgaver,
der dlev stillede til dein i dereg Hersters
stilling og tillige at opfriske Minderne
sra deres Barndomss vg Ungdvmddage
i Fred vg No harte sra den stoce Verdens
Larm og Tummel; at sinde Krasl til at
genvptage dereg Silling i deres nye
Hjemland.
I
Frede nsborg var flagsmytket otn
Dagen og tllumeneket om Aste-ten.
De kongelige og kesserlige Personer
ankom otn Estenniddagen med Ertratog
sca stbenhavm hvok de pqa Banegaar
den blev modtaget as Amtknanden sm.
Frederiksboth Amt, Baron Wedel,s
og slm højere Osficerer og adelige
Herket og Damek samt Deputationer sra
By og Land sont Instede de sykstelige
Personet veltomne, hvorestek alle de
hpse Herstabek begav sig til Vogns til
Slottet, hvor der stkaks estek Ankomsten
blev holdt Toffel. Deki deltog Kongen
og Dronningen, Kronprinsen og Kron
pkinsessen, Prins Valdemak og Prinsesse
Marie, Kessel-en og Kessel-laden as Rus
land, Kongen og Dronnlngen as Grasen
lanb, Pnnsen og Prinsegsm as Waleg,
Heringen og Hertuginden as Cuntberland
alle de tejserlige vg kongellge Born,
Dass-to Hekter og Damm Ministrene,
Gesandterne sor Ausland vg England,
General-Konsum ssr Grasenland,
Amtmanden sok Fredetiksborgg Amt,
Chesune pas ,,C.zatevna« vg »Osbotne«
og de anka euslske og engelste Krigs
silbe, socn laa paa Kssbenhavns Rhed,
Chesen sor Gatbekne og nogle entelte
andre Officekee as Heer og Flut-de.
Under Tuslet music-rede Gnrdens Mu
stkkorps samtnen med te tesserlige Mu
sikere sen Czckkevnm Ubensor Slottet
ad til Hat-en stod Fell pasket samtnen
sor at hare paa Musikten og saa et
Gliint at se as de syrstelige Personen
Tasiet er sordi; de haje Herstaber trakke
sig tilbage til de indre Gemakker; der
bliver Konversationen svrtsat indtil
langt ud paa Ratten. 2 Aars Adstil
leise bringer ineget at tale am. Mange
Kampe og Sorger have i de sorlabne 2
Aar bragt Gæsiernea Tanier til at
vende sig hjem til deres Forældre og
hjem til ganile Danmaik, hvor man saa
tidt sar hat sundet Rand, Bistand
og Hvilr. Nu er man hjcmine og sri
sor diplvniatisk Jntrigevæsen. Her
tunde Hierterne, sorn vare dlevne hærdede
i Hoslivets stive vg snirklede Form,
soin itke tillader det naturlige klltennestes
Rarelser og Falelser at komme sreni,
sale sig sri, vg Tungen tale ud oin
Sorger vg Belyniringer til deres For
celdre og Saskende, uden at man beha
vede at srygte sor at blive beluret eiler
rensureret as den ikke altid blide Presse.
Gensynets sarfte Gliede har lagt sig,
de longelige og deres Gaster have over
staaet Strabadserne ved Flytningen vg
de ressende ere komne til Ilio i deres, sor
hver enkelt as Familierne anviste Snite
as Vierelser paa Stottet. Qg nu de
nytter man med Gliede hinandens Sel
skad til at spadsere i Hauerne eller Par
ken, soretnize Sejlture paa Esrvm Sa,
eiler Karetare i Omegnen. Den gainle
Konge foretager i Alinindelighed state
ture i Byen og Omegnen, hvor han selo
er Kitst svr de Unge Prinsesser as
Wertes. Kesseren vg Kionprinsen ere
ivrige Jagerr. Andre as de longelige
Herrer sinde vi destrestigcde ved, samtnen
nred de yngre Damer at spille Croket
eller Tennis. Og de celdre Datner
spadsere i Marmorhaven samtnen
tned de mindre Bam, alle, baade volsne
og Barn, glcedende sig over Satnlivet
under de dansle Pages Skygger, hvvr
den lislige Fuglesang tande oplaste
Hierierne og srigare det svr Ængstelsey
steinme Mindernea Harpe sra Barns og
Ungdonistiden, saa Strcengene kunde
spille zrydetoner, sont opvarrnede Sin
det, sor dein selv. Men de strammede
ogsaa over og meddelte sig til dein, fom
Herskaderne lom i Veraring med enten
det saa var haje eller laue.
I- II·
A
Den astlige Dei as Slotshaoen ad
inunder i en starre Bageslov, hovrigen
nein sare stere Spadseregange, men ligger
temnielig langt sra Slottet, saa den
ssaeldent bliver besagt as de kongelige.
Her trasse vi en Esteraargdag Kesseren
med Bassen i Handerne parat tii
Anlag, Jagttasien over Slulderen sulgt
as et Par as sine Jagthunde, ivrigt
spejdende ester Stud. Han salger
lange ined Hegnet, sont stiller Skoven
sra Markernr. Men da han en tangere
Tid har vedbleven paa denne Maade,
uden at kunne opspore en eneste Agers
hane og i det samtne saar Oie paa en
lille Aadning i Hegnet, gaar han igen
nem og ud paa Marten svr at prave sin
Lykke der. Pludselig kommer han over
en lille Balle og desinder sig itke langt
sra et lille Haa. Kesseren staar et Ojes
blil stille ligesom iTanter. Derester
gaar han med raste Stridt nedad mod
Huset og banker paa Daten. Der lyder
et »Varsgo’«, og Kejseren traeder ind i
den lille Stue, hvor Beboerne — en
Kone og nogle Barn — sidde dankede
orntring et stort sirtantet Bord. De
; sidde ved den dampende Kasse Kesseren
bad paa godt Danst, orn han kunde saa
en Drik Band. Konen bad ham sidde
ned. Da hvig han vilde tage tiltatte
med Kassen, sont den var, vilde hun
streute ham en Kop. Da han tatkende
bejaede dette, stæntede hun en Kop til
ham. Medena han drat indledede han
en Samtale nied Barnenr. Konen vilde
stanke en anden Kop til hani, hvad han
dog sagde: Nes Tat! til. Ester at have
tatset, og idet han lod Blitket glide
rundt i Sitten, sorlod han Huset og gis
tilbage samme Ves, han var kommen.
Zonen havde ille ringeste Anelse oin, at
det var den russisle Czar, hun havde
hast til Gest. En Tid herester, en
Morgen ganste tidlig, var Kesseren og
Kronprinsen alene ude paa Fasanjagt i
Gredssloo paa den anden Side Esroin
Sa. Da de vare sierdige med sagten, «
dleve de enige oin at spadsere den ikke
kvrte Ves tilbage. Da de haode gaaet
et Stykke Ves, kein en Mand tat-ende,
soin dad dein oin at kare med, hvilket
Tilbud de med Gliede modtvg. Ester
at have kart et lille Stykte Vej og talt
one Vejr og Wind og hoad, der ellerg
kande salde sig, blev Manden nyagerrtg
og vilde vide, hvein det var, han havde
oppe at kare. Det sandt Kronvrinsen
ogsaa meget billigt, hvorsor han—soarede:
»Jeg er Kronprinsen og ham der er Kes
seren.« Manden sindsede et Dieblik,
hoorester han svarede med et Smilx
»Er du Kronprinfen og ham der Kej
feren, saa et jeg ogsaa Kongen. Det et
et sint Kotnpagni vi eke.« Kronprinsen
vg Keileren kunde ilke lade vcete at le
ad Mandens joniale Maade at tage
Sagen paa, og Manden tunde paa sin
Side ikke se, at de Personer, sotn sad
vppe vg kørte med, kunde vcere Kejseren
eller K’ronptinfen, ude paa en saa usazd
vanltg Tid og tilltge til Fods.
Men han blev snart over-bevist om sin
Fejltagelse, thi da de naaede Byen, og
han vilde kvre tvers over den Bei, der
føker vp til Slottet, bad Kronprinsen
ham om at køre dem op til Slvttet.
Nu dlev han alligevel hed iHodet og
btgyndte faa fntant at gvte sig fortrolig
med den Tause, at det maaske havde sin
Rigtighed. lOan blev da ogsaa bestytket
herl, da han opdagede, at alle de Folc,
de modte paa Gaben, aekdødigt tog til
Hatten. Han vidste, at det kunde ikke
være for hom, de gjorde det, selv om
han for en halv Times Tid siden havde
gjvrt sig selv til Kvnge. Endelig naaede
han Slotsgaarden og bvd Hestene
standfe. Dog Kronprinfen bad ham
cgen om ilke at genete fig, men at blive
ved ligefrem helt op i Slotsgaarden.
Nu lan det nok vaere, at han blev bange.
»Holt-Z nu de lvd ham straffe for Ma
jestcetsfornækmelse"s« Da de kam igen
nem Gittetporten, prasenterede Garben
Gevær for de høje Herrn-, og da Bon
den nu lunde se, der var ille andet at
gvre, end at stramme sig op, gav han
lHestene et Par fmaa Svip af Pisten og
satte dem i et rask Trav ind for Daneb
indgangen. Der stvd de to Here-er as
vanen, og Kronprinfen tog en Tiktvne
seddel vp og vilde give Banden den for
hans Ulejlighed. Men han soarede med
et lavmcelt: Det er mig Æke not at
have kvrt for de hvje Henek, hvokpaa
han ssyndsomt forivandt, glad over at
være slnppen faa godt fra sin fett-be
ftaltede Kongevætdighed.
(Sluttes).
8100 Ormanni 8100
kem Blut-s ists te vtlome Ionmjrde over III stinkt
st III-: »H- IIIIIIINIe III IrI,gIeI ctmuIdsm som Bitten
kobcn erblevki I SIaIId III III Inn-III I alle III-as Ete
VIII og M ek KoIIIIkII lIIIII s Faun-m curi- ek bet
eIIIIIe vIckelIIe e IIIdelIIsmIIdIL du«-stumm Heu
Nr. To Hm err. er es kuIIIIiIuII III syxkdIIII fo-(
dkct d n kII IIIIIIn IIIIxsneI « »Er-war Ing. U.III’S ca
Inn-h Cato III-Its- IIIb, IIIIIk III IIe pIm IIIIIOI og
EIIIanH t- rIIeI EI)I:InII-I, I IInIIIcIeI brIIIId coqtmms
Im J IIIGIIIIq oI I;: «I" IaIIeIH III EIN-Eh kI«d at owqu
Ichsu IIIIIIIIm Isthsslue IIaIIIkm II anIs III OIIIIIICIIM
IHIIIIIeIsIrIIII me eII T: lIko IIl Ists II lbtedeIke frei-L
III eIIIIIIrkr Ist IIIIII Ikde TI lInkH IIII II: I«kI TI!II1«I»,
lIlIsII I IIIIIs M dII n Ikke beo. I«.' er HerIedelIe SMU
IIIIr -«.«II» Jg LIDIII Ihm-d. IIIIIII v
. .l. CIIFNLY IF- CO. Toledo G«
M thIsthoks Kost-ge IIe .
III-III s- I .IIIIIIy PIIIII » de b Me.
Webster7s
lnternational
Diåionary
ÄIIIsIIthr njtlm « l·««-»sI«-Ik-»,.
Tin- 0118 Uns-It stand-Iris .sluehoetc'.I-.
— - III I- s II«-II. II. »I. Ikr««!I«-I«,
I .—’:s - I . N. s..IIII III-s ( --«.-I«
Its-aliud
ssI III-s I" d. · Ha «I Pr
IIII ---«II« l « -.
ti- III rsII III-— sI
III I-.- I « silsi IIIII
) . II III-« ss II-I«-IL-« - - «
II ki- Inl)
countssencleE
II —I.I II IIIIHIIIIIIHIIH .«»-’—,
...i— II ...-« I««.)
III
«.II.-4. IZII II Il.II« IM
.I.III d! "’·«! . ’.'-,"
Institut-ble
,«I
III- «" -';!
VIII
Is--II
cA(ITI()N, Do not be deceiveit Ia
—- IUUIng small -0-csll-Id
«Websteks l)IctionsI-Ies. III ;s:I«II»I
«IIIII«II.-III-- III-I -«I II I IIkI«I' « IIIIIerIIIIIs II- II III- IIII
III-I II IIIIs I- III I« III .-·I-Isq III. II· IIIII IIIIIII IIIJIIIs «
III-« II««·III swusr .Is dIIIIerI III III-s -«IIks.
WIC
AcAUCch
MW
I Skmgeren
En Samling af ældre og
nyere kristelige Sange.
Udgave I Lommeformat.
Jndb. I I
Shirtingssbind med Titel I Guld 80.40
Lederbind « « « 80.60
bøIeIIgt Leedethnd « « OWIO
« mcd GuIdsIIII
og Titel I Guld . . QLOO
IJIIIIIsII LIMI. PUIIL IIIIIIsE",.
Blaik. Uebr
Ist-EIN
IIICPI Jus-II
WW
..- Dz-« IM- II «- I-, « ««- «« Iz- -,,I«-««I ...
this- c. Herriqu co» status-locks
! spkltsgflelch Ists-»Is.
GET A sit-K DRESS FREE!
«l·l---»l·l rssllislsli- Istilili—-lti-r- ssf Hu- ucsll Inn-un -«.Itsl loiLlslr hupft-Hing Fsgmily klug
Zins-.1»«le«tskks—ss skJIrissillprinK Wandsomc Illls chsscs lnll l« j-- 13 zur-l-. l«lsi—« »He-r i
lspssn fis-un nsliJlilss ji«-Nun Uhu uill —t«I-sl sur it ist um«-- :In(l ji«-»mi-» t« Jnm it Mill
lls-- link-T ll non nj—ls t-- mlcss uslxunlipgssus »O »H· sjlli ils-« —- »Hu-. Hin mle sit-Hi
—·—II-l '..«.«-(«t—n(—- -ilx··-r --r Ists—l:s;.s(s »Im-lisp- tii pxn sur lunsslling ist-il ji«-lum- un tlnk
pssknsr xus —-«usllltrmsnssmtlspssn’71:sl..-Hnl Hpuuill Musik-sit lsy r--(urn«1:sil.
)If-. l’lI-«-l--- Rad-. U·llli.-sn1-l«un. l’«.. u ritt--: .lu—·1tust-sindtln«l)l·«s(k killc «ll'(«-.—· lsl
Hinl— wuc- —-·-Is( «---. «l’lIs«-W;Ilin- j— kit;«g!sjli(««-1tt.tml l Ilssnsli x«--1;« llssili—;ss«lsicut-Hinw
Ur-. Eli-« Unsqu Nun llxn--n.(·«un.. nrilcssz l Unsinn-h luslistHl El.l-u( llIl— »Im-kl
niz »lqu --tllx -lro«-—;·rrin«-l. »Nun-Unun- 11 l« « du«-n II--jglslmr.-s. This-v isll inttsntl
—·-n-l1nUf(-r««·s. li i—("«-»;sml)« l-·-;«nil"«l·«sntl l ulllsl--«ll l Nin f-«")"««nrs-«1)i-I’.
XYss Un- -ls--w prsmt il lltsitt—ii-nl— til du«-He- Liusn ins-»n- lu tln-—(s ulw lmvc ius«
—u--rs--l iius .«-lx--»i—s««««nl—( All «lr«-.——·-— —I-n11«r«-ns-kly. Äklclr(--—·:
HOUSEHOLD JOURNAL PUB. co» Lock Sox 756. Pntuwkusnm Pt
llrnwer Partjtjons
convcnicnt and Himmelswe
lx'-«(lil)- :sm-li«il. nsnmrml ·«-r nd«
just-El nun-) ihn-Hut Imstlnmk
Tlsrosos si---.-· llz.·.!:1n(li.«4 tin-lice
lsiglk Drin-. soc Its-r (l·»«(·tl.
J. H. F. DIXON,
523 AROH ST. . PUILADLLPHIA.FL
s·
» . » ,
,,Et et fornodent , z
Fatvclitografi, tmkt i 16 Farch cftcr Prof. Torplfg Malcri (
«
N
»siriftu«3 lposJ Martlm og Maria«-.
J »Den indre Missinns Tidende« fkkiver Pastor B. Buf: »Dorph’s
bekendte smukkc Altettavle af Jesus hos Sost:cne t Bethania, som han hat
malet til St. Strfangkirkcn i Kobenhcvn og til Lrslcv Kuh-, er Paa vet
Hoffensbergfke Etabljgscment udknmmen sont Farsoetryk i meget stort For
mal, ZU« hojt og Uti« dreht. Tet er et fmrdeleg smukt Billede, som jskg
scerligt vil anbesale Bein-er til Missionshusene. Det uil vwrc en Pcydelfe
i ethvert Hug og en smuk Julegavc. Let kostet 12 Kroney som man kal
des billigt.«·
Vi have endnu dette Billebe i Lplag og salge det til den særdeles bil
ttge Pris, st»·)0.
lllllllsll Ulle PUIL llclllsE.
Blain Nebr.
. » -’.«1
.«Q44.ASQA - A AMAAAAAAAA«A.AA«AAÄQ«
The Affairs
of Europe
are iaithiully portraycd in the original and
exclusch cablc dispatchcs which Tut-) Clu
(".x(;() R li:(s()1(l) prints daily from the leading
ciipitals of the old world. This mitgniticent
spucial Scirvicc is in proccss of being grcatly
cxtcnklcd tu include cvcry important city
in tho world; and it is supplcmcntcd by
the full regular cablc sen-ice ui The Asso
ciatcd Press.
The cnicago Reeorex alone of a« Americas
newspapers outside New York eihz
now prints original and exclusive
edel-le dispacenes dglly from
tne leading most-is oj Ente-Ja