Samoa- Stcidcn endt
Hcl ny Fotfatning: Generrcruc afte
vcrcss; Rommissioncn vil
vcndc biene.
»
De sidsie Meddelelper fra A pia, af
sendte under H. Juni, lyder meget Ul
fredåstillendr. Bilæggelsestommissionen
hat haft den bedsie Lykke med fig. !
Fnrst anerkendte de tre Magterg Kom
missionæker M a lie t o a T a n u for ket-i
mcessig Konse, hoorpaa denne fett-illin
gav Afkald paa den omsiridte Krone tu
Fordel for en provisorisk Rege:iug, th
staaende as femme tre Magteks Konsu
let.
Tsernæst asievekede M a ta a f a s Foltl
og Loyaxifterne deres Banden, i alt Is-50
Geoærerz Mataafa hat endnu ikke
asieperet alle Vaaben, wen bog afgivet
bestemt Lpfte herwn, og fra Lu. Juni et
der streng Straf ovetfor enhvek nebsde
som messes need Vaaben i Hund«
De indfsdte etc allerede vendte telbage
til des-es Hjemsteder. .
Kommissioneng Rapport anbefalet, at
sangedsmmet ophokves, og i Stedet fo:
udncevnez en Guveknmy der fkal bist-sac- (
af et Tremanbsmad fra de interesfered(
Magter og en Rigsdag af de Indfsdtr.
Bande Amerikancrne og Eng
landekne ere tilfredse med dette Re
sultat. Det næste Spssgsmaal blum,
hvem der fkal vcere Geweran
Tyfterne antnge, at Dr. Wilhelm
S o lf bliver udfet hertiL
Tystland fom Sontagt.
Bülov fotsvater Siøbct as de spanike
Ler. — Liedtneckt protcsterct.
Efter at den tyske Rizsdag i Lnsdags
hat-de vedtaget at satte-ge H a nde l s
traktat en mellem England vg Inst
land, kam man ind paa Omtale af des
siedfundne Md af spanske Ler. Uden
kigsminister v. Vijlow forsvarede dette
Eil-, idet han betonede, at her var Tale
am en bevidsi, forudseende Marinepoli
M, som den alt var indledet ved Befatteh
sen af Kind-Ischau.
Man anede endnu næppe, hoflken
umaadelig Betydning denne Befcesielfe
af et Verdensherredømme kunde faa for
syst Handel og Industri, samt for en la
dig Kultur i Kolonilandene.
Og hvad angik Fokholdet til de mest
interessetede Magter, nemlig A m e r i t a
o g J ap a n, da var dette fuldstændig
fredeligt ag vilde vedblwe at viere det,
idet de alle ardejde paa Ftedens Bevo
relse pg Civilisationens Fremstkidt.
For S panien detpd Oel-ne tun Re
stetne af en Rain, »men for Tyskland
ere de Grundpillet i en ny Bygning med
en stot Fremtid, am Gud vil.«
Ttodg denne religisse Stutningsbes
mattning, der vist ikke altid pasfer paa
tny Politik, sit Pr. v. Bülow dog
ikke overdevist alle Rigsdagsmcndene
om det fortjenstfulde i han- Bedrift.
De tyste Junkeres Steck, den gamle
Socialistftket L i e d k n e ckt holdt siden
en Tale, sont havde faa mange Nah og
Alten at han flere Gange maatte kaldez
til Orden.
Os hans ene Ytring var dog itke sper
lig urimelig. Han fyntet netnlig, at
Negeringen Lande gsee sig nieset meee
fortjent, om den vilde made Bad paa den
wegen frygtelige Elendighed hjemtne i
Tystland, inden den beistdrede Cipiliscv
tion paa nogle Senats-er taugt dorte —
en Sandhed, spat med tyste Akt-espec
forhpld for Øje vitkelig tkænger til est
indststpes.
Mem fothpldt det fig, da L i e b
k n e ckt stewplede Minister-end sie-contac
pplitih iom »cattetlig og soragtelig.«
Naat der et jo andre, der tillader ßg
It have femme Meningz at Tystetm
eitet detei Folteejendomtüelighed ere al
deles ustikkede til at koloniseke og einni
iere —- Ssndeeiydekne og Palaste-ne·
sen not tale et Ord med het.
L le I ! Ice ckt s Ord hnpde Musikge
lls inge- peaktist Bitt-ing. New Dsg
W Its-dase- hele Lesen otn hbet «
sc U W Der — hiuefter de siestk
W sei tejfmn et teedohdelt
M- — is sum fes hie-esse tu te.
M.
Frantcig.
Ministerkrisew
Bilde Rugtct om Bourgcois.
Ganske rigtigt kam den til Ministers
tabutetten faa vante V o u rg e o i s ul
Paris fra Hang, hvor han hat Scde
i Fredskonfeeencem
Summen med D e l c a s i e msdte
han i Elygse hos Prasident L ou d e s
til Fokhandling om, hvor vin hanturdc
paatage sitz at danne det nye Kabinet.
Senete bessgte han hog politiste Vennet
som Mr. Brislom
Men det ladet ikke til, at B o u r
geoi s tsk paamge sig der vansteligex
Horn-. Han et allerede vendt tildage
tilHaag. .
Nu sige imidlertid nogle Stumlere, at
satnme B o u c g e o i s hat hojtflyoenke
Planet-. Han vil bringe L o u b et fein
iKnibe vcd at umuliggpre ethoett nyt
Kabinet, ligefom hqn hat styktet san
mange tilfokn. Og saa sial L o u bet
est-Tag i Fortvivlelse gaa hen og neds
lægge Prasidentvcecdigheden.
Naak den Dag kommu, moder
B out g eois attek —- for selv at blin
Præsidenh —- Pan oil saa ststte sig til
den demokaliferede Generalstabs Hoveds
wand og undertrytke hele Dreyfus-Sa
gen, faa Dreyfus dpmt og tilbagesende
til Djævlesem
Dog — i Langden at kampe imod
Sandhed vg Retfcerdighed er letteke tæntt
end gjort.
Desuden —- del kunde jo viere, at
Loubet under ingen Omstcndighed vil
gaa af. Han stal have til Hensigt hel
lere at oplsfe Knmmeret —- og udstrive
ny Balg, end give sig for en Minister
teile.
Ministerkrisen endi.
Alle Postet befand Waldckl Rang-l
icau —- den lyktelige Mand.
.Hvorlccngc?
Openstaaende Slutningsbemmknim
get have behaftet fig. Der saa vitkelig
en Stand ttuende ad, men Laut-et
vilde ikke give sig. J Tokgdags kaldte
han attet W aldeck Rausfeau til
Elyzse og lod ham straks danne Kabi
netw
Grunden til bette Hast-nett ligget
lige for. Gesnytteene foknroligedeg meke
og mete, som Tit-en nærmede sig, da man
kunbe vente Dre y f u g« Anwme —— og
hvnd vilde ste, hois det jkle fortnden
lylkedes at danne en Regeting, navnleg
at faa udnævnt en Kkjggministet.
Man kunde da uniuligt have undgaaet
alvotlige Speckstler. De san bltve al
ootlige not endda.
Waldeck-Rausfeau arbejdede
hele Degen og Kl. s3.10 kunbe han at
ter tnsde i Elysfe, benne Gang lebst-get
as sine Kollegen det ny Ministe
t i u m til Ptæsentation for L o u b e f·
Der ny Kabinet besinnt af lelgenvez
WaldecksRousfeau, Peemiers
minisiet og J n d e n r i g s minisierz
Delcasse, Udenrigan Gene
k a l M a r a ui g de Gesier Ktigsm.;
M on i s, Instit-kn.; C atllau r, Fi
nanan Mille r a u d, Handelsm;
de C r vis, Kolonienz Jea n Du
p uy, Landbkugstm
Qprindelig manglebe en Mand, sum
selbe ooettage Minister-let for de offenk
lige Arbejder. Han fandtes — del bleo
D a u d u s.
Der maa nsje lægges Markt til fleee
of disfe Ministke.
Just og fremmesi: Ktigs mini
fteeen. At Maequis deGallis
fet hat webt-get denne Portefeuille, et
noget as et Sætsyn, pg vifer, hvoelebes
DreyfusiSagen kan vende op og net
pan alting. Gallifet ee netnllg ikke
blot paa Grund af Fsdsel men af Oper
bevlsning en Haber af Republiken og
blev ikke mindsi betendt for den hast-de
Munde, han undetkuede Komme-neces
stanben paa.
Natu- ds han er teaadt ind i Ministe
riet, et det udelukkende for Dceyfugs
Sagens Styls-. Han et bestemt Dreh
frzsvenlig, men vil pas den qnden Sise
Me, at Generalstsben lotn fanden stal
bete Univntet for Dreyfui’ Domfeels
helfe.
Alexandee M i l l e r a n d er en Mod
fektnlns til den fne Golllfet. Den et
mutig radikal Sacke-Mi. De fleste ere
ellees leg-sont WaldeckiRouifeau
l Venentstemnelse med Petesivene Lou
Iet. W Im ikke fee-eitle sen u
V up up need den bete-die, just esqu
ide Des-z der m site her sivdeti
RMQIEM
Hvorlcenge kan det sit-de?
Rappe ret lange. Dertil er der oel
state Kloster mellem Kabinettets Med
lemmer. Men Frantrig hat ja hast taa
mange Ministeria, et mere eller mindre
got tntet til Sagen. Blot bette Minis
stekium itntdlektid tunde siddesasi, indtili
DkeysugsSagen ek endt, kan det bog»
Inuligvis lyse lidt op over Frankkigs
indrespolittske Hoti;ont.
Men L o u b et bar Planet med Ha
ken, endog revolutionære eftet deres
Rattevidde. Han vil nemlig sege at
holde alle Akistotrater borte fra Kom
mandvstavenr. Disse sial udelukkende
svinges as Republikanerr.
Btl nu Mai-artig be Galliset gaa med
herrle Rappe-, han hat ja selv blaat
Blod i Aar-erne. Og her-til lommet, at
just bet ariftolratiske Element i Heeren
faar Statte sra den katholske Geistlighed,
der altid vtl habe den religionslsse Ne
pnblil. Men hvad katholfk Geistlighed
hat soc Magt over den store lyttende
Menigmandsstare —- det hat Verden
oste lakt at tende og saaet at sple.
Undek digse Fremsynet kan man albe
les ikte anse den stanfle Repubtik sor
siktet. —- Den Tag kommer not, da et
Militckrhetkedsmme genoprettes.
Elleks stulde L o u b et ocere en ganske
ualmindelig dygtig Styrigmand.
Frevötonfekeneeu t Hang.
Cstek at Dr. z orn samtnen med
zreberiiHallS ska U. S. A.
Delegation vake vendte tilbage sra Ber
lin, er Akbeidet blevet genoptaget.
Tysketne have saaet hojere Okdke til at
deltage i Forhandlingekne. Man venter
snart at kunne tage sat paa lste Para
gkas angaaende Hat og Ilaades samt
Militærbudgetternes Jndsttcentning.
Estek Foklydende vil Ruslanb ind
bkinge nye Fotsiag, og man ventet
bestemt et vigtigt positivt Resultat an
gaaende Voldgistzbomstole·
Om alt og alle.
Rudyard Kiplings AnkotnlL
»Im L i ver po o l meddeleg, at en siot
zolleflnke hnode fainlet sig, da del kygs
tedes, at Jlationaldigle en R nd y a r d
K ip ling var med Tampflibet Te n
lo n :c,« hvis Anlomfl just deutet-es
Plndselig foklod det i Staren, at Mr.
og Mig. Kiplmg allerede vake landsalte.z
Sau gil del til Jernbaneflationem hooc !
del der holdende Zog dlev gennemssgt;
fra Ende lil enden. Men der one ingenl
KiplingOg ikke san underligl. han stod
neton pao I.Teuton ie« Kommen
dolno. Aldtig linan fis man L je
pna heim inde fta Land, fjk Mangden
attet lsb ued til Hunnen —- og naaede
den Iidsnok til at le Ssiket glide ind
med den populare Tigler om Bord.
Men Kipling vilde ikke inlekoieweg. (
Han flod rolig op ien Spotnogn, lardlel
sig en Ciger, og lorte dort. i
Tilbage siod Staren; den inaatles
nojes med at lunne diskutekh hootoidtj
Kipling kigtig hat faaet onetstaaet sinj
Sygdotn lra Winter-en
i
General Kitchener og Ors;
ford-llnioetiilelet. Engl-Indes
bersnne Felthette i Akgyptem Gar-:
dons Heeonm General Kitchenet
hat spenden talrige andre Hat-ende
oisninget faaet en akademisk
Grad af Oxford Unioekliletet.
Samme habet tildeltes C e c il R h o
d es lra Kap.
Kkig og Seel-« Mens Ausland
ptcesiderer oed Ftedskonfeeencen, destil
let del hurtigslydende Gen-tret en maskie
fka Amerika.
Katolikler ne i Jeland. Un
dee Kardinal L o g u e s Foklade bleo
der 21. Juni nfholdt en romeestslatholst
Bispefoelnmling l M ay n o o th i J e
ln nd. Msdets Pensigt one: en alone
lig Protest imod den drittisle Regeeings
oedoaeenke Modslqnd over for zor
ilnget oen at ina oprettet et r o merst
katolit Universitet for Je
la nd.
Paltoe Storjohan er ded.
Den if san Inange al vore Laien
tendte norste Pastoe J. C. H. Storios
han, der for nogle Aar siden var her
ooke pas sin Rund-eile for Mission-l
sagens Fee-um« er ou stedl til Halle
efm 40 Kurs Ardejde l Riesens Tjeneftr.
Pan begpnote den geisillge Baue lom
Ptcst oed St. Mnelokleken l Berges-,
hope han i site Aar pro-bliebe poa tysk,
atbeisdede leneke lom Ssmandspmst i
London, var Sklbspteeß pas Karmen
, Not-um« oq endellg Petest ved frißt
anlq Akkeidsanstolh can Ilitede La
klnltolen »denqu Windes og onus
tede l lsss en Stole lll Uddcnnelfe of
Its-see in- Nordineendene l sue-M og
»—.
Australien. Dei var i denne Sags
Jnterelie, han i 92 bessgteArnerita.
Han var helendt farn en til Halvten
opbyggelig og popularividenstabelig«
Iokiatter. Navnlsg har han paa det
garnle Testamenteg Omraade rned ssor
Dygtighed asoist Bibeltkitilen, niesen-i
lig i sin Fortollning til Davids ,,Sal-:
mer« ogi »Selber Kildeiondkingen
Stil?« Van var vidtherejsi, hat-de
gceitet de flesie Missionslande
Hatt var 67 Aar gl.,da han dade.
Den hvide Slavehande l.
Under Heringen af Weftniinsterö Far
icede aadnedes 21. Juni den internatio
Tsnale Kongreö til Hindrinn as den faas
laldte »hvide Slavehandel«, eller den
internationale Handel med Koinder
ISom belendt lolles aarlig mange, navni
llig europaiste Txenesiepiger nted Laster
Ian: gode Pladsertil ioiflellige Stordyer,
,navnlig Konstanftincpel og de sodann-ri
kansle Staters Sasiceder. Vlnlamne
der sillles de saaindi Stagehufenr.
Stant der er gjartbetydeligeslnsirens
gelier sor at hindre denne Slavehandel,
der navnlig er i Handerne paa Europas
stnudsigsie Jeder-, driveg den dog bestan
dig — til uendelig Fordarvelse af teilni
dige intetanende Koinder.
Stal Kongregien naa et godt Mant,
maa den alliere sig ined de troende Krisine,
der ere Tidenö Missionærek i Lastens
Huler.
Men just her, synes denne Kongres
ilke at lunne eller ville se klart. Der
lamrner iaaledes sra England den mar
lelige Meddelelse. at Range-essen vil i
September samle sig et andet Sted, new
lig i Brusseh for at tage Vesintninqer
om Statslontral med Sisgenvasenet.
Dette grimme L-nsie, der natnrligvig
siantrner fra nagle Lager, særlig Ty
slerne, siaar iaainldsicendig i Strid med
Englands ag Englandernes San, og
man kan ille lorhandle denne Mulighed
» iLandon.
Den lrisine Menighed, der her har
slangt starre Magt end paa Fasilandet,
Lvilde ille finde sig i, at et saadant Far
zilag hlev behandlet end sige vedtaget paa
lengelst Grund·
Fra Brit-Ziel derintod mener Lagerne
at tunne opiordre alle Magter, selo
England til at indsare Statslontrol
Der tan dog heldigoig ille vare Tvivl !
oin Englands Svak.
Hungerznad i Oft Asrila. II
tyil Oft-Amtes heriler der for TisI
den ftygtelig Hungergnsd. Hundreder
af Born og Kotnder da, og Regeringen
synes ikle at lunne yde de nadlidende
tilftrallelig Hjalp.
J Anledning as den deiendte, eng
siile Digtee Puichling 100 Aars
Fsdselsdag asholdtea der den 's. Juni i
hele Rugland state Festligheder, der
vandt Tilslutning i alle Besollningglag
Ieitlighederne havde Karaiter af en
Nationalseft.
J Tagen-z Anledning dlev der ind
famlet siore Pengeiummer, der tanles
anvendt til Lprettelse as Bibliateler,
Skoler og Stipendier o. s. v. til Minde
am Nuslands stsrste Tigter. Alle
Bladene hragte Festartillein Fea Paris,
Butgarien, Seherien ag Prag indtrai
der Deputationer til Festen.
J det vesilige K a n a d a, i Pravinsen
Assinibaea, giveg der en SI, avee hvis
Bande der sra Tid til anden hsres risse
esendarnmelige, hemmelighedsfulde Lyde.
Det lhder fern en llagende, kaldende
IVindestemrne ag gentager sig ca. seks
;Gange tned lorte, nagle Sekunder
Ivaeende Mellernrurn. Nigtignot lade
Idisse Lyde sig tun sjaldent hart. En
IJagttagee, der nceiten et helt Aar har
Idaei ved hin Sss Bredder, har tun hsrt
Ideen en eneste Gang, men til Gengeeld
stulle de kunne hat-es i en Usstand at
100 engelste Mile.
Cn Keinilee i L a n d a n har, eiter
hvad der meddeles, optundet en ny
IMaade at seemsiille Metallet Alnininium
paa. Der anvendes itte Elektrisitet
men Metallet udvides direkte af alt-in
delig ellee brandt Ler. Belostningen
dliver eneget laaere end ved den tidligere
beugte Metadr. En Blanding as ni
Dele Jern og en Del Alaminiuni stal
give et Metal; der udtneertet godt ladrr
stg speise, ag spat ilte euster. Opfern
delseii hat satt star Opstgt i de interes »
fekede Mel-in .
congaitaten har i 1898 ndssrt
Bat-et for Sei pCt. siden i Jorsjar.
cavedudfeeselsartiklen hat riet-et Kau
lehnl, hsaeas er udsjrt tat ea. Ia Mill.
ZU as Palmen-Wer ag Palmeolle ei
adtert tat ea. 2 Mill. Ir.
Jalt eenu sooo Madamedaaeee
udsaadsede fea Meta, eltee et have
silst dates Elend-state for spat-ein
Fca Grundlovsfestetne.
Pan Falk-den. — J Jtedetitsbetgl
Havr. —- J Kongens Hatte. !
Sokialiftetnes Procession ametitanft.
Sont man kunde sente, dleo det stote
Fesiligheder i Anledning at Grundlooeng
50 Aats Jtubtlaeum tnen felolotgelig
sit diese Festet forstelligt Vaggtundälyö
eftet de totssellige polittfte Panier-;
Stilling til den optindeltge Grundloo
at 5 Juni Ists.
Da de politier Bolget ide senete Aar
egentlig ltke gaa oidete hast« tun tullet
javnt og nden Stean og Sptojt, havde
adslillige tankt fig, at Hojte og Venttte
tunde godt holde Grundlovsfest sam
men. De ete io —- synes man nu
faa temntelig enige otn en rallgt frem
adlktidende Fothandlingspolttit paa
YGtundlovens Basis.
J Provinfetne lytledeg det vittelia
ogsaa pan sine Stedet at holde F cel
lesf est; men de tnete gadbjettede end
tlattsluende Botgete paa saodanne Ste
det maa tigtignok have glemt det aller
mefte at dekes politiste Katekistnug, naat
de itte kunne fe, at det et Vasensfotfkel
mellem Hsites og Vensiteå Syn paa
Gtundlooen af 5 Juni Hm, og den
trndtede af 1960 Men hoad got man
itte for den tate Huafted. Enlelte
Stedet, fom fot Ets. i Nytodina
paa Falsim nagtede en Folketingsmand
sont Naömus Clausen at deltage
i en SammenfutlumssFesL
Men — sin ejendontmeltge dysite
Baggtund sit Gtundloosfesietne selo
tolgelig fta den siandende S t t i d m e l
lemAtdeidete og Athen-agi
v e t e. Der faldt adfktllige Ltd fta de
monge Tolete Landet ovet med Denn-d
ning til denne selbige, ndlodige Ktig,
Idet dog oil koste sao state Sammet at
;Penge, Liosmod og Dtiftighed.
i Det maa imidlettid siges, at i Minia
delighed bete laadanne Ytttnget mete
Ptag of Fotfonltghedsonslet end Reige
lass
Men den danste Atdejdet ved i Almins
delighed godt, at hadefnlde Dtd ete
at dettogte som »Specialitetet, « Fatetne
maa dytte fot at date visse paa atind
lassetede flesi Hutrataab og holde sig
iSadlen. Atdejdetne felv ved godt, at de
komme llet ingen Vegne med Vold og
Magt; de anste, at Soctaltstnen ftal
lottlatte og oinde Seit ad de Vanet,
sont den mete og mete devaget sig ben
ovet i de Lande, hvot Atbejdetne nickt
lig ete en Mast, nemlig: Ft e In
sttidts og Udottlingens to
lige og lovtige Bei, iStedet for
den gamle Soetatigmes ttuende Dtetm
Samfundsomvaltntngem
Med dette in tut-tm- fotftaat man
bedsi dtt glinttende Kodenhaonethumst,
det udmattede
Atdeidetpattietg Fest.
Detes Grundloostog famtede sig lom
seedoanlig vgd Rotte Bouleoatd. —- Tset
oat i Aat lidt Missletnning oppe alle
tede oed Samlinggpladsem Man haode
netnltg ansagt Ministetiet om at maatte
samles undet S I n d e tmattens sing
gende Boge, ltgesont V e n stt e haode
toaet Lov at denytte Fre dett kadetg
Hase; men Batdenfleth haode
negtet Socialdemottatetne Tilladelie,
fotmodentlig undet Paastud af, at Sin
dettnatten vilde llde ntete ped, at Soeias
lisiet denyttede den, end Ftedetiksdetg
Haue ded, at Venittemcnd denyttede
den.
Saa maatte Socialistetne altiaa de
rede sig paa attet at blive vatmede godt
op ude paa den valdige ist-Ied
Ttl Gengald hat-de de delavet sig pao
en latltg sitt Demonsttatton i Aot sont
»pasfende Memento ttl D’htr. Arbede
Egioetr. Der vat et helt e ngelit An
ltts g ooet den hele oceldige Procession,
Hatt vatdig, at stsnt dtns Fotttop med
lSoctaldeInaktatift Iotdunds tsde Fan«
it Sptdfen atmatfchetede til Futteden Kl.
l
U, naaede sidste Atdeling ttke tnd lot-an
thidunetne ist M. ti.
, Deltagetne talte i hvett Fald ovet
lso,oo». Men tll det engetstr.
» Det var navnlig tarakteristtsie Dtag
,tet og Matt-sey ja Standattee og Ban
vnete, der stutde minde Ttlstuete og Del
tagete out, hatlken kamptid, det et inde.
Flete Deltaqete date paa Dattene
sPlakatet med den vtstnot noset over
dtepne Sata: «Swidt paa Gaden trade
»undetstcevne Oveteaskomflet og Bald
gtlU
Store danneeloemade Lan-oder date
lamholste Jeemsttkltnget of scheidet og
Arbeij caar —- tned tacende Underss
strittet under, tot EIN »Kapttaten tot-l
leget at Mitte Itsetdernes Organist--l
tlon.« per fet- atan snoktelinaadea
ved stden ai en velnatet Veditedaeserz
»
under den staat der: ,,Salt og Kapital«
og »Hvad de vil.« Hist Iommer en
zlok Hatte barende det oel torte, nien
algørende Ord: »Vi har Ret.« - »
Msllerfoendene dar-de fat dereg ttørtte
Poet i Begrjsiring; men hans Vers ere
mere agitatoriste end egentlig tant tor
niede
Lser tannner de Malleisvendr.
Streite i staget . nien nrdnede :ftættei.
arlige Falt, J tan dem del tende
HL Dainpmaller og Or. Strncbrcrttcr.
En anden Standard bar det ny Hitar
hns og llnderskrittem
l«er din slklågt o træv drei tm
din Meners Iro ad bar dn su.
Blitkensiagerne farer med sig et Lar
red med folgende Bogstavrimz
Last tsn Hoved dn raste Wut
under denne General Port-out
Naak rime kan det nu ikte, men
ntvivlimnt opsirammede det enkelte min
dre taste. Stnedei og Mailinars
b ejder ne, der have falt sig mest kran
kede ved Mestrenes merden og have
lanlagt Sagsmaal for brndte Sturms
Ikonrsier, havde givet dereg Banner ret
fyndig, nun spids Ordiorsyning:
Til Jernfabrrtanterne
et srd — et Erd
en Mond — en Mund
en Malt en Matt.
Murrrne vare nrere elstvcerdige, de
mpdte i nystrogne Arbeidgkleeder, og
for-te et Hug, der holdt Reisegildr.
Bag erne date smaa Standarter
med Flag og Kringler — og faa siger
man endda: hvad dryder Bagerbsrn sig
om stededrad.
Stidgtsmrerne Inarlcherede flat frem
orntring et pragtfuldt, blomstersnryttet
Stib o. i. v. r det uendelige.
Der var oittelig tre rene Dannebroggs
flag med i Processionem det ene var
Stibstamrernes garnle Splitslag, Hee
der ira gainle Tage. Tet star sitkert
itte faa Hojretnasnd i Linenr.
Men hoad havde alt dette med Grund
loven at gar"e·«- Aa! nei! ikke anget,
men Menmgen var vel oglaa ncertneft
tun at give sine Ianker okn Lock-unten
og den hele okonomiske Dsdvandsszils
stand ordenlig Luft paa en munter
Demonstrationsmaadr. Siden kam den
aloorlige Mellemakt ude foran Taler
ftolene paa zerlledem
Der dlev talt inange Ord hernde soin
inde hoz Hojre i Kongeng Haue og has
Venstre i Frederiksderg Hat-e og der var
rtte et nyt Ord, end ikke nogen Begejs
string at spare i noget af det. Men det
bar noteres. at Ardejderfsrerne Inesi
detonede, at ved rolig og sindig lldhol
denhed vilde Ardejdetne fejre. Tag
.benyttedeg siebenhavns Borgereg For
dold til Frederit den Syvende forn en
lett-lot Baggrund for et: Giv as vor
Ret, ellers dlive pi nadte til at tage den.
At ja! Inen hoad er Net -— helt og tnldt
Ret, det er ja netop det, der er saa ga
rende Strid am.
Om Aftenen spredte den store Falke
Incengde sig over hele Fesipladsen, spisie
Madturoens Jndhold og traadte Tan
sen paa de Grundlovsiefterne aldeles
uvedkornnrende Danleeftrader. Og Van
nerne lmaldede tot Binden, mens Peter
stenhavner spang Koner og Pisa-.
JFrederitgderg Haue var
der ogsaa vel iyldt, et helt Mennestehav
stad nedenfvr Talerftalen oppe paa Sloti
tet. Talents Stoledeftyrer Je )an
Ottofen og Nedaktsr Vilhelrn
L a s je n vandt detydeligt Bisald, det
var i hvert Fald agiaa de betydeligfte af
alle Grundloostalerne. Begge tælede
for den garnle Grundton og haadede, at
Foltettnget lnart stulde vinde den det
tilkarninende Mast, ligeleded detaneded
det, hvilket valdigt Frernstridt den me
nige danste Mand dar gjart i Ly af
Grundloven og de aandelige Kampe,
sont den hat iremkaldt.
J thalen as Loct’outen ytredes det,
at vi tunde daarligst undoære de tu,»00
Arbejderr. Efter gammel Sadvane pess
ledes der Hilsener mellem Venstre og
Socialisterne.
JKonge us Havesamledeshajre,
der for hoert Aar tader Terrain i Ho
vedsiaden. De gamle, ornftridte Heite
processioner ere da ogiaa umulrggjorte.
Men Kongeni Haue var fmutt deta
reret, ag der torn da ogfaa Folt til Festen
stsnt intet intod de to andre Steder.
Talen for K o n g e n var itte meget
aandrig, den haldtes ai Grosferer T r o
i e l. Professor S m id t haade strevet
en Sang, fern han nu hat giort i pist
hatvhundrede « Aar. En Caneelliraad
.talte for Fædrelandet og endelig den
idygtige Jngeniar H a m m er i ch for
-Grundlopen. NedattIr W i g g e e s
ansiede, at Lock’outen maatte ende til alle
Parters Tilfredshed
Er hat-mer as — at Cancelleriraaden
fertigte at give Venttre Skylden for
den niedelige Litteratur hierinne, og at
»han lod fern enn Dajre has-de tenere Mel
zi Poten, denne Sag angaaendr.
J Stade am Kampen larod denne Lit
Jteratur stulde dllve forplurnket as Par
,til;eniyn. Sandheden er, at Hsjredlas
dene l Ladenhaon dar varet lige saa
«gode sont andre til at andefale det ekel
"vake as nedsternme Ansicndigheds To
nen.
J Haer holdtes derefteri Musik,
sSans og Oplasning.
smuktesi los det hele sis nd, da
heute-nd Alten 10,000 tnljrte Lateiner
»in-sandte frem mellem de garni- Stam
.mer.
, Kort vg gebt-— do sars Judllaet
for Grundloven taki-d uden fertig Uhetd
uden fertig Begeistrlng — Ioar man
kunde vente det t en By, dvor der tar
«ctden spre- den starpestr Ikanomtste
Zeig —- i en By, hear man htm- Das
lau vente Iesivenhedee at den Steg-«
der der-m hoer eukelt Jnddysqets esne
Interesses