i ElH
NO
« H MEPHIka
Blair, Nebr» Lnsdag d. 28. Juni 1899.
ch Aarg.«
I
Philippincrnc.
Stillingcn liitiil. — Agninnldv den
samme.
Ficke Troppek bei-ones.
Ammlles dvmt.
Medens de fotflellige Retningee her i
Landet gennem Biede, thedtag vg
Tiscndsionek kcentper for og imod den
Reig, der takes paa Pl)ilippinetne,
mistet nvtl Land fiele vg flere af sine
Sonner dekav(e. Det inneg oel ilke
at viere iaa mange, der falde for Jofuk
genteeneg Fingley men naat man Lag
eitek Das fer Listen over de, der ere
sde paa Hvspitaletne nf dekes Saat
ellet sont en Folge af det lustige Klima
derovke, saa dlivek Tallet alligevel ftvkt
—- altfvt ftvrt —- tilsidst.
Her hjemnu distuterec man oni,
hvorvidt Philipvineene idet hele taget
vil viere at nagen videre Betydning for
vvtt Land. Dei- vvte lainpes den blo
dtge Kamp for Echvekvelfen ai et Land,
til hvsiket vvk moralske vg leistelige Ret
ten mange Sidek bestktdes.
En konipetent Mand dar sagt, at den
Historie med Philippineme vtl blive
lang; »thi disfe Takt-let m vanslelige at
fan Vogt med, vg Aguinaldv ek langt
strecken, end nogen hat Anelse om·
Stillingen ee vinteent den samme, fom
den vae med Spanien vg Phillippinerne,
tun med den Forstel, at Amerikaneknej
io nol vil gaa ai med Seiten til sidtt.«
Aguinalda dar nvk oentet paa Regni
tiden. og han synes ikke at tade Model,
felv oni han tadek det ene Slag efter
det andet. Han nieder alter med ikiste
Tevpvek og tankek ivm faa: »Jeg lcekek
vel Kunsten af dem til sidst.« Nu
hat han felv ovettaget Kvmniandven
over Gen. Lunas Aideiing og finster
kede den i sidste Uge med 2,0W Mand
nye Iroppek fka Antipolv Egnen
Gen. Mchrthurs Folk hat i den fenere
Tld iovet paa dekes Vaoben al Ftygt
for et pludfeligt Qvetiald. De vente
eftet Lejlighed til et ordentligt Slag
tned Agninaldv, men det synes han ille
at have rigtig Mvd paa endnu
erleden Dag fangede vore Troppek
et Mutllkvkps bestaaende at 82 Mand,
der tilhvtte Gen. Piv del Pilaks Asde
ling, men var kommen Amekilanekne for
neu-.
Dei lynes nu klakt nol, at Gen.
Otis maa have Forstatlning, hvis han
sial udkette nvget videre pas Philippi
verne, og dek tales om 515,0(m Mand,
men vm det slal viere Viola-itaer Uti
villige), eller en Dei keguleere Tropvet
stal med, er endnu SpprgsmaaleL
Vor Regt-eins hat ille stvtsl Mod vaa
at foelange fleke V»lnntcsesr.-,. vg det
kan mein ja not fvtftaa, men — »Iisd
dtydet alle Leute«-, vg det stulde slet ikte
andre os en stsn Dag at se en ny Op
ivedring lka Mc. Kinley vtn fqa vg faa
mange Tusinde Volunteers til Philip
pniek steigen
De gamle Vol-lament, der nu have
udtjent, degynde jv at indskibe iig vgi
tejie hie-n, hvillet Jninegenteene synes
gvdt em, da de troc, Aariagen dertil et
den, at vore Teppper nu ete lede at
Krisen vg i Fckd med at tmkle sig til
lmge for at oveklade dem hele Vettigs
heben. «-- ··
Oberst Atguelles, et af Philivpineri
kommissionens Medlesnmee, er nylig
bleven dsmt til 12 Aars FangieL
Grunden Inentes first at viere den, at
han var venlig vveefot Atnerilanetne;
men man hat iundet ad, at hanc egent
lige Beide deftaae i at have tlltaget sig
for megen Magl blandt Jnsutgenteknr.
can ital have udlalt naget vm, at Urv
lighedeene blandt de indfsdte vaa Phiipb
pinekne tidlis ellek sent nilde fsee til
en Batgeelkig, vg at Selvstyee nudkk
Amnllaneraes Ovethektedjmme var qt
toten-alte feemlpr Uasljtensished under
de nuvciende For-holde.
Philippineritcongkesien havde fass
, Oasen soe, vq en starv Diskussion fette
tilsidst til, at Atguelles blev dotnt til
Taden sot Fottcedeti mad sit Land.
Tenne Dom dlev dog settete sotnttldet
ttl 12 Rats FangstL
Oberst Atgttelles onttales sotn en tnes
get konservativ og tesdkktetet Mand,
der hat tnange Vennet paa Phtltvpts
nkknc.
W —
Hostudsiatetne.
Jsolge Nappottet sta Washington ’
synes Udsigtetne sot en god Hast i Aatl
at vate not saa gunsiige de fleste Stedet
i vott Land.
Tet hat tdtn senete Ttd vatet ualtnin
deltg vattnt de fleste Stedet. Z Missis
sippi- og Missoutidalen hat de hyppige
Negnstotme og Chklonet gjatt tnegen
Stade, hvatitnod det klagen oder Tatket
L sten, t Tennesse ng i den sydltge Dei as
Klippebjetgene. Paa Sttllehavskysten
hat Vejtet vatet godt. Majsen staat
godt de sleste Stedet, tun Langs Mit
souti og Mississippi Finden hat den
»saaet temtnelig megen Nega. Hat-ten og
IBtntethveden hat man hastet i Sydstm
tetne, og Uddyttet et ganske godt·
J Nord og Shd Carolina hat
Otnte og i Kentucky ag Tennessee
Grashoppet giatt en Tel Stade paa
Tadakkem
Hshasien hat datet mindre god i
Otten paa Gtund as Tatken; dettmod
ete Udsigtetne gode i Besten.
J Illinois ete Vejtsotholdene nd
mcetkede. ßoede as anhssten et de
gyndt, ag Resultatet et gebt
J Indiana et« Uddyttet as hoedei
hosten tkke saa ooetntaade stott. Dettmad
givet h-, Tobak, hat-te og Kattostet en
god Itzt-de.
J Ohi o et Hastuddyttet tigttg godt.
Kun i den shdltge Del hat det vatet
ltdt sot sugtigt.
J Michiga n hat Vesiet vatet gan
sttgt, og Saden staat godt undtagen
Hoeden, som ttldels et adetagt as Rust.
J W i o t o n si n hat Htgl og Neznstats
me glatt en Des Scade t den vesttige og
shdltge Del. Ltdt Ruft hat vist sig paa
Hoeden.
J M tnnesota hat Regnsiottne an
tettet megen Stade paa Laolandet i den
estlige Del, ellets staat Sadezt godt.
J J o w a et Fotboldet noget ltgnende
sont i Minn
J N. og S. Dakota hat Vatme
og Regn stemstyndet Vaksten. Hoede og
Havte staat udmcetket; dog et det lidt
senete end i Flot.
J N e d t a s k a hat Totke skadet noget
i den sydvestltge Del, hootttnod den Ist
lige Dei hat saaet Regn nok ag hat
Udsigt til en god Adl.
J Kansas et Hoedehosten begyndt
med ttlstedsstillende Resultat.
J C olot ad o et Udsigtetne gode i
den oestlige Tel. J den Istlige Del
et alt noget tildage paa Grund as den
sene Sommer.
J Atiz on a, hdot man mest levet as
Koægopdttetntng, klages aoet Mangel
paa Gras siete Stedet, satsig i den
notdlige Del.
Z Oregon, Washington og
C altsotnien staat alt, daade Dvede
og Ftugt udatktket.
J T e c a I hat man t den senete Tid
saaet megen Regu. Doedehssten et
sotdt og Tatskntnsen i suld Gang. «
J A e n t u ck y et det tagen stot Dude
hsst, men as god Kvalttet.
J M i s s o n t i et Atdesdet satsinket as
Regu. Den meste Sad staat godt.
—-—————-—0—- - --— ———
Tot-te i Osten.
Fka de Isilige Stank klug-s der over
I Mangel pas Nega. Siden Sneen
smelkede, hat man ncsten slet tagen Regn
haft. Sisvet ligget tykt pqa Bei-tm
hø blivet det ikke stokt af, sg Fragt set
vet ogiaq bucklige nd med. Skovbkand
deqyndec hist og herzes Vandeti Bett-ne
iynkek ch for Dag. Det siges at
pcke flm sur sideu, man hat set fu«-dem
take i New York og Qui-Hm
M have not fsm al Regina her uve
iMellemstatetne ist-L J
Den itandlnaviftc Profes
sprpost
ved Miunesotas Statsunioersitet er end
im ilke befatz nien iiu ki· det dog ottilieul
afgjort, hvem den lylkelige ital hlive,
ivet Board of Regenls Komite raste-n
migt har irrt-stiller Dr. I. S. Carlson
til Prof. Bredas Eiter-folgen Tet
blev altsaa ilte den faa meget omtalte
mcn faa lsdt kendte Student Hutt.
Men hvem er soa Ir. tiarlfon·.- Hart
er en Soenster iødt i Smaalanb for 41
Aar siden, kom her til Landrt i lsi Ilars
Aldeken. Han har sprst geniiemgaaet
Gustavug Adolphus College i St. Pe
ter« Minn» derpaa Elugustana Col-lege,
Rock Island, Jll. og endelig Universi
tetel illpsala, Sverrig, hvor han fil
Graden som Dr. i Phil. Siden hat
Dr. lsarlsvn oæret Professor ved Gu
stavus Adolphus lsollege og er nu Ne
daltsr af »Minneiota Stets Tidning.«
Han omtaleg fom en meget dygtig Mand,
der i enhoer Hensende vil tunne udfylde
Pladsen fom Professor i fkandinavifk
Literatur ved Minnesotas Statgunivers
sitrt saa gokt fom nagen
t. Nebr. Reg. tommer hieni.
Jsplge Telegram fra Oberst Million-,
Monila, til Nebrastag Guvernsr, feilede
sprfte Nebr. Reg. fra Manila d. 22.d6.
Eli stor Skare famledes straks i Urz
Ilzrll, Lincoln, for at lægge Planet til
at give dem en arefuld Modtagelfe, naar
de kommer hiern« En Komite paa 50
Mehlemmer blev valgt til at arranJFe
en Velkomstfest for Soldaterne.
Cytlonuv Regn on sagt
storme fremd-sein
J og omhsing Oelw ein, J a.,
rasede sisfte Lusng Aften en frygtelig
Stoktn og Negn, der adelagbe Ejendotn
til en Bart-i of Jäsxumk Der er ikke
en Faun i 10 Miles Otnkredszh sont helt
er gaaet fri. Vindmoller og mange
Stall-e ere bleeste neb. 1« Hufe, byggede
af P. A. Rassel, Chicago, for Jem
banearbekdere, blaeste neb.
J M a rio n og Omegn, Jud» gjorde
en Cvclone megen Stabe i sidsie Uge.
J Gas City blaste Tagene as en meget
Itor Glasfabrik, de store Skorsiene
blaer ned og adelagte en Del af Masti
nekne. Hagl gjorde stor Stabe paa Ste
den. Flere Menneskek kont til Stabe,
men ingen blev dmbL
Lst for Manson, Ja» sdelagde
en Cyklone fertige Turgdag Aften ad
ssillige Hufe.
J F o et T o d g e og Omegn adelagde
en voldsorn Haglstoem famme Aften en
umaadelig Masse af Vinduesruden
En Mond Uev san fotfknekkeh at han
miftede Forsianden den-ed.
J La Crosse, Wis» havde man
ogsaa Lskdag Aften et voldsomt Regn
veje ened Hagl og Lynild· Lynet flog
ued flete Stehn
Fra W in o n a, M i n n» Ineldes og
faa om Ulytker foraarsaget ved Cytloncr
Fcere Bygninger Idelagtes, og 3 Men
nestek iaaredes, deraf den ene til-Isar
ligt.
—-- -«.---- ..-.
Spotvoanjftriken si Clem
lanp- Ohio
forttættee endnu, og Nesultatekne ete
fremdeles Qplab og Blodgudgydelie.
For-leben Dag blev en Spowogn stand
fet og Motormanden slaqet, faa han
tabte Bevisthedem Konduktsren flag
tebe. En anden Stockungen hvoei der
var mange Kunden blev stenet, faa
Stett og Glasstumpek blandedes med de
speiset-bebe Kosnbecs Skiig. GI besonne
de. Ved Angeebet paa en tkedie Vogn
blev en Mant- nedstudt. Pagsageeerne
flygtede, sont de kunde bebst. Motor
manden fykede 3 Gange med sin Revol
set ind i Meinst-ein hvokpaa han satte
fnld Fort pqa og flygtede fru dem med
sin·Car.. En Kanduktsr stk en Kugle i
set ene Ben.
r— 1
Konnte-many R. P. Blond
cc dop.
Den gamle, vel Ienbte Leder blandt
Frisplosdemakratekne, R. P. Bland
dsde i sidste llge i sit Hjem i Lebanon,
Missouri. Aarsagen var La Gruppe.
bvoraf han hat lidt, siden Rangregfen
slnttede i Marts Maaned.
J 20 Aar har Blond kckmpet for
baade Guld og Zølv fom Myntfod og
Ftimhntning as begge Metallen Han
hat ogfaa værct Kandidat for den demn
kkatifse Prcesidenfnomination, men
fyntes sit-fiel over llofaldet og tog ikke
Delsi den sidste Valgkamp.
-———- -.——«.k———sp- —
Amctikanlk Bin
hak hidtil itle kunnel maale sig med den
franste og tyfke, ag man meiste, at det
var Druckve, som oake daarligere i
Kvalttek. Man hat bog nu fundet
ub, at Fejlen ligger ikkehos Druck-Ie,
men del er i deces Behandling, Ameri
kanekne staa tilbage for Europæetnr.
Nu hat man imidlertid haft Fagmænd
ovre i Fiankkig og Tysklanb at leere
dem Kunsten af, og fnart vil den ameri
kanske Vm kunne maale sig meb hvilken
somhelsl.
Desuden hat man vpdaget, at de dygtige
Amerikanere ogsaa kunne lade sig nacke.
Man har nemlig her tøkret en Del
Æbleiz hvis Kvalitet var faa daarlig,
at de itke kunne salges friske, og laa
fenbt dem til Frankrig, hvor man hat
presfet Saiten ud af dem og oed ad-.
stillige kemiste Pracesiek fotvandlet den- l
ne til franlk Champagne, fam saa se
nete sent-es til Amerika og betales gebt,
da det jo er —- fransk Champagne!
: Tnveri i Omahm
Alb ert P e te rfo n (iormodentlig
en ai oore Landsmcendj hat gjort sig
flyldig iet stott og vel udregnet Tyoen.
H Hon hat i et Aarstid været bestes
itiget sont jnnitisr hos en Juoeleek veb
i Noon Mondelberg. Denne opdagcde
iorleden Dag, at et Ptok Leenkinge
til en Pkis of Mön, var bokte, og da
Ihan ikke lunbe finde dem, sendte han
! Bad efter Politiet. Dette com og un
s besiegte noie Butikken med det Resultat,
Hat var Juoelerne ftjaolen, maatte det
Hutte of en af hons egne zolk —- mau
fke janit»s·’en. Tserom oilde Mandel
berg ikke hole Tale, da han ansaa ham
for en meget hæderlig Mand
En Tid gil, da Mandelbetg alter
saonede nogle meget kostbare Juveler og
hnvde en Satntale med Peteriom der
støoede af hver Dog og fanledes inaatte
vioe noget om Sagerne. Petetfon
singtede bestemt og tilfojede, at ver var
for meget Tyoeki i dette Has, til at han
lunde vare dek. Dei var bebst, han gis
sm Vei, noar man ikke troede poa hans
Mklighed tangere.
Nogen Tid eftek lom Petetsens Sen
en Alten til Politistationen og klageoe
over, at hang Fabek vor kommen iuld
hjem og havde staaet hans Moder singt.
El Pai- Politibetieate (te sum-ne som
hoode sogt efter Juoelerne) gik med der
ud og orreslerede Petetfen, det, da han
san dem, raubte: »He-ad i al Beiden sial
ieg arresteres for? Jeg hat ille stjaalet
disse Diomanter.« Nu var Mistnnken
styrket, og oed for-get llnderjogelsc
fondtes Petetfons Naon hos avskillige
Pantelaancre i Fokbindelfe med Guld
uhre o. lgn.
Mandelberg blev gjort opmcerksocn her
paa og genlendte Ting, han bog altrig
havdefaonet, som sine. Peter-solt munt
te da endelig gaa til Bekendelie, og det
vifte« sig ·nu,««-cst·ho-n-.l)aode Its-Flot
Tyoekiet allem-e den forste Dag, hanT
var der» med at stieele en Satt-, og da
del gik godt, fortsatte han ined kostbare
re Genftande. Don hat i Aaretl Lob
stjaalet Uhre, Solotoj og Juoelek til c·
U,000 Verdi. Det inesie er fanden en
ten hos Pontelaanere eller i hanc eget
Hut.
Skqis-NW
. New York.
Fotleden blev en svenst Greve ved
Noon Stjetngranat, der endog stal til
Hofe en af de celdste og rigeste:’loels
islægter i Sverrig, fngspzt af en Pige i
: New York for 850,»UO, for-di han havde
givet hende snadan et glimrende Ægte
skabslsfte, og saa fenere brudt det.
»Juryen kennte ham tit at bete-le hende
III-UND men den velbaarne Greve hat-de
nie saa mange Benge, og derfm maatte
:l)an spadiere i FætIgseL Rygtet siger
«dog, at nogle Svenstere i New York
lotlle betale Betebet og sauledes gme sit
til at bevare den spenske Abels Aste.
Der sindes mangeJøder i New York.
»Jblandt dem mbejdek bl. a. en Mis
Ifionær Tunlap, der er fuldstændig lam
og :naa bares fka Steh til Steh. Han
«har flere Hjælpe1e, og de bo i en stut
overttukken Vogn, hvorfra der ngfaa
predikes for Falk paa Gut-erne. Forte
Den bleo der et voldfomt Oplob, da
Vognen viste sig i Jedekvarteret Man
hujede cg streg, omringede Vognen og
bundt Hinlene stimmen, faa de ikke
kunde gaa tundt. En Meengde wohne
Frugter og Grøntsager kegnede ned over
Missionceme, ja felv Fircs crackers
blev kostet lige i Ansigtet paa den lam
me Pmditant, der bog ikke forandrede en
Mine. Der maatle endelig Bud efter
Politi for at bestytte Talekne.
O. Jstaell naar vil du bsje digszfor
Sandhedenk
Indiana.
El mdfelsfuldt Mord fandt for nylig
Sud i Cratvardssille, Ind, idet en
Feder tvg sine site Sonner vg kastede
dem ned i Branden, hvor han vvekdcenk
gede dem med Sten, ttl Naboer kvm og
fit ham standfet. 2 af Bot-neue varez
dvde, de andre 2 note levende, da del
kom op. »
Un anden Mond der i Nin-heben l
dmbte otntrent samtidig sin 15 anrigek
Sen red i Brede at knfte et Stykle ij
efter hamz det kannte hami Va3l)vvedet, J
faa han dvde femme Dags Aften.
l
Nebraska. 4
Gen. Balltngtvn Booth, the Amor-is i
Hm Ytslunlmslcd HAVan Mit l Spli-l
dags i Omaha. Han talte om Eiter
mitdagen i Y. M. (’. A. ’Bygningen
vg om Aftenen i en Methodistkirke,
begge Steder for fuldt —- ja, overfyldt
—.Ous. Som en Illustration af Ha
rens Arbejde bringte han et Trask fra
Paris, hvvk en meget sint klædt Dame!
en Dag todte en kostbar Juvel i Ren-»
destenen. Forst prevede hun at faa fat
paa den ved Hian af sin Paraply, men
da dette ttte lytkcdes, trat hun til Akt-eng
dens Forbavfelse sin fine hvide Silb
handste af, foldede Ækmen paa den sine
Silkekjole op til over Alduen, vg san
bsjede hun sig ned vg begyndte med den
dlvttede Hat-nd vg Arm at rode i Rendes
ftengsplen for at sinde sin Juvel, vg
hun fandt den.
»Dein ek,« sagde Booth, ,,hvad the
Tut-intuer arbejde paa, kasie Ferma
lismens og Standsforflellens Handster
of og gennemsøge Rendestenssplen for
at finde de todte Juveler: udsdelige
Menneskefjæle.
Forlkelligt.
Chimgv hat tsslge den sidste Falle
tcelling nu lidt over 2 Mill. Jndbygs
gerez
—Admiral Watson er nu kommen
ttl ang Flng for at vvertageKvmmam
doen over den asiatiste Estadre, der siden
Detveys Aftejse hat varet stytet of Kap
tain Bart-n
—- Fike smaa Born med Tilnavnet
Christenfen dtulnede forleden Das l
Platte Niver, efter hvad der meldes fra
North Platte, Nebr. Et af Blenene
var falden i Vandet, vg de andre dtuknede
under Fort-get pag at kedde det.
,——
Sidste Nyt
Udlandet.
Dteyfus ventes.
Utolighcdkr i Breit — Dei m) Mi
nisterium i Farr.
Jiolge Telegram fra B r est blev
pludselig sidite Lordag .5ti·ydseren,,T a g e«
beordret at ftikte iSoen. Ordi«en lob
paa ot det skulde holde Piave med
Krigs-Brevdnei«ne. Men — Falk an
tog i Almindelighed, at det skulde mode
»Ssar« og tage Dreysus oni Bord,
inuligvis sor at landsætte hain i en an
den Heinri.
Log —- ,,T age« vendte tilbage
Mandag Asten —- uden Dreysus. Sidste
Qnsdag laa »Ssai«« og indieg Kul
sra »St. Mich iel« (Azorei«ne).
Mandag Llsten blev der et srygs
teligt Oplob i Brest. Soeiali
ster ne havde organiseret et Mode sor
Dreysus, men Politiet maatte hindre
dets Asholdelse. Gendatnier, der sra
hele Landdistriktet ere kaldte ind til
Breit, holde Vogt overalt.
En Anatlist ved Navn Bronssouleanx
sorssgte gentagne Gange at tale til de
urolige Sturm men Politiet hindrede
hom. Saa nøsedes han med at kaabe:
Ned med Haken! Leve Loubetl Leve
Dreysusl og leve den sociale Revolu
tion! Flete Arresiationer maatte spre
tages — men man antaget, at det hele
» tun er et Forsog sra Soeialisiernes og
sAnarkistekneS Side paa at fiste i rette
jVandr.
Dreysus’ Brodet Matt hie u er an
kommen til Renn es, hoor Krigsketten
skal scettes.
Dei ny Ministeriums Mod
tag else i Deputeretkamket og Senatet
sondt Sted Mandag Estermiddag.
Spcendingen var overordentlig stot,
da Ministeriet jo (se nieste Side) er saa
uenöartet sammensat.
Men hvad stei? J Deputeretkatnret
besluttede de radikale Socialister og dat
demokratiske Venstre at steninie sor Mi
nisteriet. — Den-ed var Faren sor, at
Ministekiet stra k s stulde salde, over
staaet.
Ministeriets Redegorelse og Progtam
bleo vel inodtaget i Senatet, neknlig
nied 1R7 Siemmer imod 25; i Damie
kcikamiset sit det 263 Stenimek imod
ZEIT.
Programmet beveegede sig i ret almin
delige Vendinger, men der lagdes særlig
Vægt paa Respekten sor Domstoleng
Asgorelsek og —- til den anden Side —
sor Harens Jnteresser, altsaa just den
gyldne Middelvcj, soni Krigsminister
G alliset er Repmsentant sor.
Da nogle meget ildsulde og hidsige
Taleke angreb det ny Ministerium, sordi
det havde medoptaget en Anti-Republika
Jner sont Marquis de Golliset,
»sottlarede Waldeck-Rousseau koligt og
jbesindigt, at nu maatte man se at enes i
’denne vanskelige Tit-. Jngen anden
General haode villet modtage Kkigsinii
nisierporteseuillem »Vok Opgave er
vanskelig. Hvordan end Kamret vil
stille fig, hat seg gjott min Pligt«, ret
set betegnende Qrd soc denne karakter
l saste Mand.
Til Tiber var Latinen i Kamret albe
les overdsvende, og flete Mehlemmer
maatte laldes til Orden.
Men — Ministeriet stod sig bog
denn-: Gang. Nu oente vi og al Ver
den paa et — naae kommer Dunan
Hnad vil Ktigsretten kende sor Ret?
Godt, om Ministeriet kan holde sig, til
Retscekdighed og Sondhed er stet Fyldest
i Panoma-Riget.
. Frmtktig og Kinn.
Den stansie Legations Tols, Mr. E.
A. Flieh e, er i Mandags blevm over
falden af en Kinesek. Den franste Ge
sandt hat aller-de fortangt Optejsuiug
hoö Tsung-li-Yamen.
