Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 22, 1899)
E - »Damkeren«, z et unenttigt Ruhebe- oq colvesntngevlad for set hauste Folt i Amomen udgtoet af l).-lesll.l.l"l’ll. l’l.lll..1l«l·—kj. Blatt, Nebr. »Tanskeren« udtommet dvet Totsdag. Ptis pr. Aufgang I de Forenede me IleJx ttl lldlnndet 52 W. Bladtt betales t Kultur-. Butzll tng Betn trug, Adressesorandnng og n 1 ander angaaende Bleibet nett-Deren UANbU l«l·"l’ll. l«l’lIl.. llt lelå Matt-. liebr. net-often Hatnld tetpen Entom-l Mittlnl DIE-»in :-!l- l.s:r. Nest-r» L- Ie-U-ttsl-kli--- »und-r Athen-Hit; kaut-— tnuilv knisun ils-tu sppljesutjntk Ta »Tanftcren« frcmtidig stat nd gaa out O n O d a g c a, brdcs alle Rot tefvondankcr offendt faa tidligt. at de lundc vækc Reduktionen i Hunde qudag fort-Iden. Pan Sondag, d. LI. Juni, et det Is Aar, fiden Paftor J e n s P e d e t l e n, der for Ttden vitarterer i Ltncolm Nebr» bltv priestevtet. Okdtnationen ai ham mlllge med Pastor L. Q.Ktttederg) foketoges at Postens A. L. J. Seht-lud Paftor Jens Pedetsen er fedtt Hammer, Thotup Sogn, t Narheden at Næftved og tatlek afdode Dr· H. C Rotdam Esset til den nuoærende Eitel landS Blflop l)r. the-»l. G Hij T. Skat Rotdatn) sont sin aandeltge Feder Her i Amerika hat Pastor Pe dek sen lige til i Fjor vittet sont Ptaftt »Den dansteKirte,-« men pas den fere nede Klrkes Aaksmode i erenvtlle, Mich-, Ists-, blev han optaget hos os. J de melletnliggende Aar hat han be tient Menigheder, sorft i Lust, Ists-, t en 13—14 Aal-, senere t Ludtngton, Mich., Gordon, Rede-, og Davey, Itelt. —- Nu under den forenede Ktrke betjenet han Menigheden i Ltncolm Nebr. Den tut alletede udvoktes ældede Mand, hat vundet mange Venner t den fotenede Kitke — og naonlig paa Ante-. msdet i Hutchtnso n tendteg det, at man i hatn msdte en ledig tristelig Per fonlighed — en Mand kned en genisdt Vtllie,m med Lyst til Retfækdtghed vgl Sandhed. Dei gode Ord, hatt ved Slutningss Ist-del gao os med pas Reise, idet han takkede for Samvatets Gliedes »Ohne paa Reisen og Guds Engel ledfage edee,« klingek endnu i note Sjcle. Og med dette Minde one og Billede ai den gamle Pensi, ville vt enste hatn ol bestens Rande, Fted, Velsignelie vg· Slytke til hans fremtidtge Getning hetvvrr. Gud stytke og troste hakn ttlT Peteftegerningens Glcedet og Sorgen Den unge, l Danknatk san veltendte Sekrettek for »Kklsielig Fotenlng for unge Mand« i Kebenhavm Can·l. theol. Olfett Nicard befindet sig for Tiden her i Amerika. Hpad denne Mund hat udkettet for Redenhavnä »K. F. U. M.« sont for adfkillige Yngllnge forentnger Landet over, staat sitkett stre vet tydeligete og met-e uudflettelcgt i den sinke Bog histoppe —- end om di vllde fortslle lidt derarti. .J sjclden Grad foeener han Begaoelfe med dyd Ydmyg ded. Hans Reise geldek dog ikle den denste Unsdom hewvte i Amerika-, —-det er just pas dette Punkt, pl pille fette Fin gern-. Thi, lad vere, at, naac en tei fee nd eiter nandelig Rigdom og Velsigs nelse, heut da sum-est vendek ils til den stoke amerikanste Verdend Studenten nieder og »Y. Jl. C. A.« — Men at Ricard, netop en Mond, holt hjclp di here-te menge til for et fca scheidet for Ungdotmnent Ftelie sat i Gang og Stil, reifee til Amerika uden at tjene first qg fremmeft for denne Sag — det get ps en Sau-le oadt. Der et satt wegen dansk Ungdom aben foe Acker-, es hvem as Meunestehtendet kunde dedee hialpe es til at san Sol-ts hialet biegt over det dede Punkt — end netop Rlcakd, der tender Organisa tlonshemmellghedea ped det mcgttge Oppin Segen hat tuet issbeahaom purem-e vil Das-amt- Kktftne til ftelde spie-se, at der er end-Hin meng DOICG sites-ist« M deklase os iste, sue pl unde- ed. » · E- miamic um, tm sc txt-z telis like ins-patient- fu nieset mo, M des fett-M see-teuer Eil t; L der iuguoges her-neb« maa hans Planet viere mere end siotflaaedr. Den dansts Rigsdag, der hat stanket ham Reisen gam, kendek ikke en Gang den rette Plan. Den antagety at den sendte Ok. Strom hetopetfot at samle stansnsse Oplysningek otn de Danstehekov1e. Men Statistik er — eftek sin Natur —- alve les ikke noget, der skal hemmeiigholdes —- og hele det Mut-rieth fom RGO dagen sassede, tcgger fuldt fækdtg og kunve vake affendt iokinden HI. Stroms Ankunft VI vtlle dog beholde fom vor Hemmelighed, hvok Squfen med Ma terialet findes· i Sau med Tiden san vi jo not lidt lfoknuftigeke og udfprligen Bested med Ehr Stroms Planet. Vi have just vor iegcn Mening om dem ) f Tet Punkt, hvor man faar det Tier-i Jtefte Jndtryk af, hvilken Fremgang iGuds Riges Sag hat haft hjemme i Tanmark i Ladet afden sidfte Mennefke alder, er uden Toivl: U n g d o m S i a g e n. Fra ganile imaa Begyndelier ere Ylnglinge- og Pigeioreningerne vokiede irem og taller nu i alt no Foreningei jrned et Medlernsantal af 14,7s«-7 —- og iher er der tun Tale otn faadanne Fore ninger iom efter Aandsmning og Ar dejdsrnaade ere Born ai »Den indre Mission-« —- Hoorledes de grundtvigl anste Ungdornsforeninger ermes, ved man ikke noget am, nien deres ng er» ogsaa iaa oerdsligt, at det er tvivlforntj am man tan tage detn med i Betragt » ning, naar der er Tale orn lristelig Bat l kelie as Ungdatnknem Eiterhaanden sotn man sit Lie for denl siore Betydning, fom de iaakaldte Falles- i moder, hoor Falk fra hele Landet sam-l les, can have navnlig for Ungdotntnen, der faa iotholdsvig let aadner Vierter ag tager mod de starke Jndttyk, er der Aar eiter Aar dleven aiholdi faadanne Fallestnsder for den oatte Ungdorn. Tisse Moder dlive siedse mere talrigi besagte, og de dates i Reglen ai en lau idan Feststenining, at ielo de ældre Tel itagere rioes fuldsieendig med Det farfte Fallesrnsde afholdteg les-a i Odenfe; nu i Aar holdtes det fra 24. til 26. Mai i Jyllands Midierdy2 Her n in g. Sotn unge Leltagere var anmeldt over 2000, tnen den ftmkt oakte Her ning Egn leverede saa selv lige faa mange til, saa at det iaenlede Antal Deltagere gis op ttl 5,50», iotuden Herning By. Msderne, det degvctre ikke kunde laane dort amerikanste SiedfesSornmers vejr, inen tnaatte nsies ened dansk Regu ag Graavejr, holdtes paa en aaben Plads i Byen; over Jndgangen hilftea rnan af de paa en Gang manende og glædelyldte Ord: »3 hellig Prydelie kommer dit unge Mandskad« (Sal. 110,ri). Der var medt adstillige Deltagere ira de to andre nordisie Lande« deridlandt fta Reige: Protest A nker ag Professor W aa g e, fra Soereig Sekreeter for de soenste Foreninget: Winquist —- og ira Schweiz, hvor Generalfordundets Bestyrelse dor, Insdte Oderstleitnant C h. Fertn aud, den oellendte Gene lralfekcetaet for de kkisielige Ynglinges foreningers Berdensfordund. J Bat-an tes bewertet talte han paa danst til pore einge. As danfke medvirkende Deltagere nan nei Bistop G I P l ch e, Petesterne B u s ch, Getzfche, SkoogaardsPetersen, Fil- i g e r og den danste Sekretck Pa 1star Po ulle n. Under Medet modtog ! man Budstabet am garnle Lam- B r a n s )holms Ded. han hat aceret en af IForegangstnandene i denne Sag dient-ne ; As Fordandlingsemnerne kunne vi Jneevnu »Armes-data og Nationalitet,« jiatnt »Ttoen og den anges Trang til at s komme fketn i Berden.« ) ———-—————— » Naar oi attet have optaget Afdelinsen s«For Ungdoatmen« her i Bladet, da ; tunde pi anfsre mange Grunde herfor. i Fast og feeannest da: et leoende nd ltrykt Onste fra mange Leser-es Side, derneest fotdi oi gerne paa en feeilig Maade aille henoende as til de unge heranre. Der dydei den danste Ungdoen herovee faa meaet Lesestof af like-daan Opeindelie os, quangen hektil et faa let, iaa pl deteagte det foen en Del af vor Dpsave at byde Ungdatmnen Las ning, der eftee stn sarakter og stand staat i nsje Indindelie med danst Lands Isolkei as Mkkeeiendomseelished. Dort Maal et here-ed —- lora ened hele Bla det —- at site des dankte Elende-f her l Inmit- et iaadt as Jede Udteyk paa Mein-M, for der-ed at im Bei fee sue de las-Ie, Jede es staune traf M Meldelle ils-di de nase her-see. v:I Dei oil deifot glæve os, om von unge Laien ville sinde sig godt til Rette med »Fo: Ungdammew og blive fault ves Interesfeket i denne Afdeling as ·Donsteken,« at de vslle give os baade et og ander Bidkag i Ttgt og Prof-I hec m. Du stulde saa lyktec os at san ogfaa iden zum-nd gjoct Udnyk for, hour leves den danske Ungsom hekovre levei og convey mater og taten »Fo- Ung: Mannen-« vtl Nah-Des blioe ikke den minds: meckessame Dei of part But-. 1 l. En Mtrrkcs og Aussatz Ttl den forenede danfke Ritles Pra t·tet, Menizhedet og Rennen Iiaade otete med edetI »Dann luth. Kntedlaw og »Dan tleten« have begge deloie allerede med dklt tkke iaa ltdt fra Aatsmsdet ihm dmtson, Mtnn., om de mange Sager, tom der vate fremme til Ooewejelse af, hoad det oedrptet den forenede danste gutes Innres-sey dort Falls Bel, »Ver tens Akte og den enkeltes Frelsr. Med dette tot Lie et det selvfslgeligt ilke Mentngen med dtase Lmter at gentage, hoad det er jagt, ellet komme ind paa en Cel Entxltheder. Tet, hootom jeg her otl sttioe, et, thd der del t dybefte Forftand can be iegneg som en Matkesag, nemltg vor Stoleotrkfotnhed. Det er om denne Sag, leg gerne het oilde ftemkomme med tolgende Tantet og Bematkntngen l. Som man otl se af Meddelelserne ira Aatsmadet og Beretntngen, der nu snart ott udtomme, oar Stolemtlsom heden en as Hooedsagerne, der paa gansle icetltg Bis lagde Beilag daade paa Att tetaedets og Uatamodets meattsoav ded. Tette bar heller ttte torandre nagen; thc det er en Sag af mett tndgtt dendc Betydnmg tot den forenede dantte Knie t Amertta. Men netop fordi det et en faa oigtig Sag, dettot et den iordunden med iaa mange Yantteltgheveiy som tRegelen so alle Saget ere, det omfatte betydntngss falde Momenten —- Men alle Partike ltghedet maa tyddea at Vejen, alle Dire, Heniyn, Laster, Sartntetesser og For domme maa otge for dette ene, stote Oensyn -: Hoor og hoorledes tan Stoleottkjomheden dedst Ioes med de storfte Resultatet i enhoer henieendek Dei ttore Samtanoshenfyn maa her oace det ais-tende. Naar faa det stedsheftemmende Hen syn lom irem t Aquin-den ja lan, som Bladene allerede have meddelt, beslattede Aarsmedet at flhtte ci.-llege·"llideltngen fta Ell Horn, Ja» ttl Blatt, Nebr» at tkte dlot een, men mange Grunde. Men oat nu en taadan Bestemmelfe kan f1nde Lrenlod og tJIettetam alle Vegne, et oel not maner et Spatgsmaelz tht oed en mindre cndgaaende Ooetoeielie at Sagen, kan det let gates lotstelltge til symladende deretttgede Jndoendinget mod en saadan Bettemmelse. F. Els. en Del tunde stge omtrent fom iaa: For nogle Aat siden btagte oc ftore Otte for at ksbe Ell Horn Stole, fordt ot troede, ot Ell Horn Stole stulde oeere oot frem ttdtge cum-ge og Prcstestole, og deriot gao ot de note Sammet mev Gliede ttl denne Sag; nun nu oil altsaa denne Bogning, hootpaa oi haoe oftet faa me get, iaa godt som komme til at staa tom og ubtugbar. Enhoer oil let tapfe, at aed farfte Ljekast et het ikke faa lidt at et ongtigt Moment for en iaadan Argu mentation, om ellets nagen oil orga mentere i denne Netning. Men, Ben net, lige i denne Fotbindelfe maa det pare mig tilladt at fremhteoe et Moment, sont oi ingenlunde maa ooetie, og det et: Vt Mennestet ere tkke Dem ooer Situa ttonen. herrens Veje ere ikke oote Veje, og Herrena Tantet ere itte oote Tanter. Men eet kanne oi vide med Vished, og det er: at Dei-uns Tanker og Beje ere de rette. For iem Aar siden sit, hoad deri Dog hedder: »Den forenede sanfte eo. luth. Kitke i Imetika,« ftem ad to Befe. hoer ad sin egen Samfattdaoej k- man ste en Des i de Dage tantte paa: ja, faaledej batde det oeddlioe at vere; men lovet date herren! han teenkte den store Eenhedetankex de to tanne og stalle for enes til eet, og jeg oil oelsigae dem og gsre dem til en Velstgnelse. Hvo iblandt os hat ikke ekiaret dettef Wen iom pi na det- gic hvet paa sin Samfundsoej, faa arbejdede Ielvfolgelis enhoet paa at kniest- sin Etaistenir. Reinltatet ble ganste natarligt to Skoletz thi Skalerne tjene jo i fatlig Grad til at befeefte et Samfund. Dette stete altfaa lSondringens Tit, head der ellees under andre Dust-endig hedee aldtis otlde have stet —- der bleo to ckalet i Stedet for een, Me- tm I have vi dein. Hvod er saa her at goes Kunde de degge bare stg selp, ja saa vat Sagen let nok at komme fra; men nii et det en Kendsgerning, at ingen af Sko lerne, hoeiken Ell Horn eller Trinitaiis Seminariuin kan beeie sig, meii tan un der deieo iiuoceiende Trist stadig paospre sig ny Geld. Lnistieiidtghederne PM node alisaa en Fotandring sor at saa vort Skoleoitsen ind paa ei Grundlag, isaa at vi, set daade ska den financtelle vg lika den okoiioiniste Side i det hele tagei, kunne komme paa Fode igen. Tet var deite ftore Moment, der vai henttillet til Aargmodets Asgorelse. Noar saa Talen bleo oin Valget mellem Ell Horn, der ligget oinkring 12 a 15 Mil nde paa Landet, og Blair, hooc Jerndanetne lobe daade i Ltt og Best Syd og Nord, saa kunde der natiikligvis sra alle retteentende Mennesker kun blive Tale om Blair, der, baade hvad den sorenede danste Kiile og de Zoienede Siatei angaa, er et centkalt Sted. Her ien oelsigne i Naade den nn omsattente Skolevirlsomhed, soin der til lFttetaarei taiikes paabegyndt paa Trinitaiis Se ininaiiiini. ll. Teii anden Bestemmelse, som Aarsinsdet sattede, lod saaledes: »Mi kekaadet og Skolekomiteen demyndiges iil at soretage de nodoendige New-ratio ner og Tilbygninger oed Skolen i Blatt ——— dog iiden at paosore Samfitndet no gen Geld-· Et lan seg ilke undlade her straks at gore opmierksom paa, dek sot saa oidi kan karakterifere den hele Trostelse om hele Skolesagen paa Baum-det, og dette can maaske bedst udtrykkes saalededx Vi imnge en oel opsprt Skoledygning, soo iende til Nutidens Kranz vi trnnge dygs itge og grundkiistelige Larere oed vor Lareanftalt — kunne oi saa detie, saa elske oi Sagen og saa otlle oi med Be redoillighed stotte ken. Med det saninie can her anmniked: — Kailigheden og Beredvilligheden oiste sig ogsaa saa ejeni soommeligt sksnt paa Stamm-det, ved den ikke udetydeltge Sndskription, der blev’ optaget under Modet — onikring en iti2ts0. Fra Vlair By kunne oi gsre zltegning paa mindft Hono. Men igen til Nesoluiionen; den omsatter egenilig iie Tingi Reparation as de gamle Bog ningek« stsrelse as en ny, om Rod oendigheden kinver det, og saa det de itemte Paalag: det hele fkal udssres iiden Gold. To Ting paansde fig med absolut Roderendtghed —- Reparation as den« egentlige Hooedbygning, dei oil sige: Jndleegning as Barmeappaeater, en Del mindre Jitondsattelser og Jnoentaiium m. n-. Deite Neparationsarliejde oil koste omkiing 83500 —- og Opssrelse as en Logibygiiing sortrinooig sor Koinder, oil koste omkring noget lignende 83500 a Bot-UT Om Skolen skal komme ieii oidentlig sotsoarlig Stand, er disse to Ting aldes leg nsdoendigr. Meii hvad sein«- At saa Stolen idenne Oiden er asheengig as det sidste, nemlig Paalikget om at opsore de: hele iideii Gall-. Enhoet oil lunne se, at Skolekomis teen og Kirceraadet ei i en meget oanskes lig Stilling. Men lad mig saa her strako med det samme sige: dee er kiin een Ves, men ogsaa tun een V ej, ad hoilken oi kunne komme siem til det sor Inskede Metal, neinlig i alle henseender ai saa en god Stole, og det er: at oi alle over hele Linien (alle Priester og Me. nigheder og enkelte Bennee udooer Lan zdet), tage sat og laste i Fallesskab; thi Sagen ek det verd, saa kunne vi dort kydde alle Banskeligheder og med Sit kekhed naa Maolet. Men Sagen taalek i.igen Foehaling, der er saa at sige ikke et Miniit at spilde; thi Skolekomiteen og Kirkeeaedet maa have Nesultatee i chde allersenest den 2 O. J ii l i, om der ee siidskrideret saa mange Benge, saa Arbeit-et kan iidsskes iideit Entd. hoad saa den peoktiske Side as Sagen angaar, saa lad mig her meddele Venner as Sa gen sslgende: Samtidig med denne fle tikkels Ossentliggstelse vil dei- dliiie til sendt alle Priester i den sorenede danske Mike to Slagti Sudstriptionsdtgee, en soe giste og en soe agiste Folk. Prie sterne anmodes oin at saa nedsot Komi teer paa ethoeet Sted. Komiteen bsr llkke omsatie mere end een Person; men helst saaledesx en ung Mond dlondt’de unge Mond, en iing Pige idlandt ange kPiger oj en gist idlandt Jamilieene, eller oin Pensien selp oil viere saa venltg ot danne denne sidstnnonte Konnte. « Saa tun sliittelig dette: ikeere Ein bedsbesdee, lad ol her soresaa Wenig hedeene med et godt Esset-pel, dels ved personlis Sudstrlptlon og dels sed at tale Sagen- stoehed es opiniintee tll keastlst Falles-edede Isre Zoraldee, det er mig time-list ! i ! » st tto anbet, end at der man viere mange Hiertet, ver flta minnt for denne sinke Matte- vg Livsleg —- Skolefagen lot voie Sonnen og Dities timelige og evige Bel« for Menighedens, Kttkens og »Statuts Bedsir. Umttligt anset! Dei man ogiaa viere mange, der kunne yde en kundhaandet Gewe, et Takofier til Hei-ten for »vet nieset-« at timeligt og anndeligt Gebt, sont J have medic-get tndttl i Hag. Gud give os trete Fami lieiiedke og Mehre, tundt om ist-ni funbet, en inderligK attighed tti Sagen, san stal Mut-let nags; thi Mid leme have vi. Og satt et Otd til ever J unge Ven ner. Du unge Meint-stolz Heeren tat der ad dig til kraftig Tand, til nidkiert Arbeit-e. Du skal nu faa Lov til at tage det ene stote Lsft i Atbejdet, bei ligger for os, spat Herren hat lagt hen til es at abspre. Unge Vereint-, J fkulle fnn det Naadeptivilegiunt, itt tnbianile Betst-et til en Logibygning. J studse og tanfeI nei, det er umttligt, det Inn ikke lade sig gete· Jo, unge Bennee, Iad mig sige det can meget let lade sig gete. Her nu hei- et Negnestykkez Der et omkting 150 Menighedet i den fon nede danske Ritte. Lan det- i digfe Me nighedek ikke findet hundeebe unge Mond og hundrede unge Kompet, det- kunde satte sigi Spidfen for at sit-nie hvet 825. Visieligl thi jeg er fotvisset out, at bet kunde let ftndes 200 unge Men nesker, der uden Stabe for dem fett-, ja, til megen Velsignelfe for dem seln og Sagen, kunde yde en fanden Gove. Det oil udgske den stsnne Sinn of L5000· Gud elsiek en glatt Givee· Sna viere da Sagen minnt anhefalet til en hurtig og glcedetig Afgskelsr. J bkodetlig Akkbodighed G. B. Christiansem HDen for. sanfte ev.-luth. « MrkeiAmetika. Trevie Aarömove. 111. HIIIctmIspIh Minn» d.8.3mII12«-It«. Ved OnsdsgsFormiddags S e Ssi o n meddelte Sekten-ten Navnene psm de Menighebet sont hat-de sendt Hil senee til Aatsmsdet, hvokefter de en kelte Priester og Delegater beugte deres respektive Hilfener. Hernieder IoIn Talen psa be adssillige udeblevne meter og pas Delegaternes Faatallighed i Fothold til Menigheben nes Antul. » Det udtqltes da, at de Pkasier og Delegatek, som fokismme Aarsmpdnm tabe felp meft den-ed — de komme ud of Stummen. Fta Densin Mich-, forelaa en hjektei lIg anbydelfe til KIIken onI at holde sit naste Aatsmsde dek. Ten kom fra Botgmesteken og var undeeststtet af Michigans Guveknsr. Desangaaende nedsattes en II Monds Komike. Alle Hilfenet bleve modtagne. Det oedIoges i Sagen km Missionen paa Atlantethavskyften, at Kiekekaadet siulde streute den sin fertige Opmmks fomhed. Kolonifationgkomiteen gobtendes og blioet staaende. Det paalsgdes Kitte kqadet i kabindelie med Stoletomlteen at foketage be npdvendige Ændcinqek i Stoleplanen — og of Cenforek udneeones «1 hvett endet Ack, memebebstid i I Aar. Hvokeftee Kiesetscdet sit Aquin-den Tillidsvotum for gebt og trofast Arbejdr. Alle Medietnknet reiste sig op. Eiter Begrundelse af Delesat M. Beck (Blsic) vedtoges det, at der mac tndsamles til en ny Kiste i Blase, da Byens nuvcecende dels alletede er for lille, dels umulig kan tumIne alle de unge, man nu venter pag Stolen til Binter. J Spjegsnmnlet oIn Balsleos Leere Ibog vedtoges det, at «Leerebpgen over Iscttes pas godt kristeligt Engecll uden Uvelsselfek ellee Tillsielier. —- Direk Jtivmn for Danitb Luth, Publ. Haus-sc ;udvcelgee 2 Mcnd til Ooekfeettelfesnks Weiden Ovetfcttelfen keviveees af to chentz en af Samfundet og Dr Weidnek im Thüre-gez der anmodet otn at lediage den «Ined et For-nd Den kaIL mere fækdig »s. Januar 1900 og udkotmne I. April samtne Arm-. Angaaende en enselsisluthekst Salmei bog nedssttes en somitc A. S. Melken Use-hassen es J.Lund, d r stvlle support eee ved neeste stritt-m Neste Konnte passe sites Zug-s em, at «De Unse- blab« stslde In tad, es en Imlins istedet for oft-sei I «Dansieeen «, nun Inksinstet ftpstede soe, It det vilde stehe de unses Sah-— r »He Unges Mad« ftal detsor sotssge endna et Aar. Det geldee soe alle Vennek as den danste llngdoms Fielse at stette og skemhsaloe dette Blad. J Onsdaggitfstekmiddags S e s s i o n oetnoges det, at i Oper enlftetntnelse med Sainsundetg tidligere Pksksic ooeklodes del til Ristekaadet at bestemtne Siedet sok ncste Rats-nebe. Ren sor Jnddydelsen sta Deltoit tattede Inan ved at resse sig soin en Mand. Aaksmadet andesalek Balsieoa Leere dag og Bibelhiitokie til Bkug i den for. Kitte Tet vedtoges ester nagen Diskus sion at aprette en genstdig Hjtelpesokening, og Sage ta s s e. Den sidsie begyndek strats sin Virtsomhed. Den sotste. naar der son liggek DNU assjsii(-ati·-1H. Joreningens Starelse oalgtes, new lig: Naaknp (Forn1), Kirtegaakd !Bice sonn.), Lange chctr·), Schmo, (Kas·) Kr. Nielsen skes Maineg), Ost-spe seltenen Ptæfteentestkoiniteen aslagde Beut ning, og en ny Konnte valgtes: Nas mugsen, Thisied, J. M. Hausen. tt o mit e N o. 3 stemlagde Fokslag ped Paftat J. Peteesen. Det oedtoges i Lsoetensslemmelse ened Komiteens zotitag, at der opstres Stalddygning og Brandehus ved W a u pacasBIrnehsem. Dekimod tunde man endnn itte gaa ind paa at oprette en satlig Asdeling sot Spindel-sen Tet antoges ined For mandenö Henstilling, at saadanne Born tunde anbkinges sokelsdig has daknlase Asgtepain J Sagen: Stolen iRacine udtalte Komiteem »Da tlatsmsdet itte anser det miiligt sok Sainsundet i indeoærkende Aar at opsste Stolen i Ra e in e, san i det det udtaler sin Glade over, hvad der hidtil er giokt i den Sag as den paagceldende Getning, udtaler det Haabet am, at navnte Fokening maa viere i Stand ttl at sei-e Sagen skeni og vinde saadan Tilslutning i Samsundet, at Stolen estek den steinlagte Plan maa tnnne opsskeg i en sokholdsvis ncek Feemtid. Qm dette Puntt udspcendte slg nagen Disstnssiom oi ans-re tun, at paa Spsrggmaalet om det stulde viere en Samsundsstole, saarede 6. H. Jensem Jo, hvorimod Schow (Naeine) itte tunde give dette Liste, at de stal over gioe Stolen uden videtr. —- Komiteens »Fort-lag dlev detpaa vedtaget. Ved Modets Slutning ovekkattes der Pastok H. Dan s e n en Ertendtligs hedggave (D73.25) i Anledning as hans Judilkeutnssest —- og Fokmanden knist tede nogle Tattens Ord soc H. Hansens Akbejde. Hatt mindede am, at Hausen holdt sor 25 Aar siden den s sts te luthetste Gudstjeneste i Counctl Bluts sok een Tilhster. De to sang og kna lede samtnen —- tnen se, nu staat der 25 Pkasiet i denne Egn. Pasioe Han sen talede i bevogede og vatnie Otd soc den heilige Ooetrastelse, med Ydmyghed set han titdage paa sit Lios soc ooie cjne saa tjalden stoee Getning. — Men med ftor Tat til herren, sok hvad han hat udrettet sok vott Folt gennem de 25 Aal-. —- Det var en tar, usokglecnmelig Stund. —- « Estek en Von ved Pastok Unter sot Stolesagen, tegnedes der nied det sammt 01150 sra Aarstnsdets Deltagete. Godt begyndt et halot suldendt. Vi maatte holde Session ogsaa O n s d a g As t e n. Et Udtasi til Menishedstonstitution anbesaledes sont et Fokslas til Wenishedewr. J Stolesagen be sluttede man paa Fern-anderes Forslas, at Laster Datald Jensen enna an seettes sotn Later, soe at vi itte stal tonime til at staa alene nied en Leeres-. Saa naaede oi til en Fordandling otn Ungoamssagem Ved Pasiot Gektsen meddelte Ioiniteen sin Jnddeeetning. Akbesdet var, ttods al Stksdelished, bleoen pel signeti del sidste Nat-. J alt par der holt-c 1050 Moder soe og blandt de unge. 537 eee Medlennnee as Ynglinges og Pigesoreningee, ag flete nieddele, at de vil danne Foeenlngen Mideme da viere agentlige, itte ved sestlige Leslighedee —- inan tan itte degynde ened blot Fallesmsdeez thi det ee at degynde hast«-. Der niaa stests okganisekei, i det der tases Sigte paid den entelte. Dei stal andesales: De nnse stal take paa cost-le Pan soc-andeu- Vpsottrlng gioek M. hafsld Jenseit ndsstlig Be sten sen Unsdmsssseu segyndelsse, crtosel os Organisation t dato-L Pressa-It IWW ps c. p. Jen sen opsoedeedes tll speist Irdeide soe. denne sag, hope-s see-then hangen d